MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

== AKT 963903 == [ Arbejdsgrp. for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledning af MFS - underarbejdsgrupper, leverance 1, 2, 3 og 12 ] == Dokument 5 == [ Ka… ==

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24

MOF Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 782

Offentligt

NOTAT

Miljø – og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

Ref: HASKR

Den 30. marts 2020

Katalog over tiltag, der forbedrer og muliggør grundlaget for at kunne træffe afgørelser for virksomheder om tilladelse til udledning af

spildevand med indhold af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Nærværende katalog er udarbejdet under den fælles DEP og MST

Arbejdsgruppe for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af MFS,

der skal sikre det bedst mulige grundlag for Miljøstyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelse til udledninger af spildevand med indhold af

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

I kataloget er det fundet relevant at redegøre for tiltagene dels i forhold til et

grundscenarie (Del A),

hvor miljøkvalitetskrav (MKK) for det

pågældende overfladevandområde er overholdt i forvejen, og hvor det regulerende regelsæt grundlæggende muliggør, at virksomheder indhold af

MFS i spildevandet, kan opnå udledningstilladelse, når visse betingelser er opfyldte. Dels i forhold til et

forureningsscenarie (Del B),

hvor

miljøkvalitetskrav (MKK) for det pågældende overfladevandområde er overskredet i forvejen, og hvor det regulerende regelsæt i høj grad udfordres,

da forureningssceneriet rækker ud over, hvad regelsættet dybest set dækker. Del A og Del B er primært udformet som skemaer, hvor de konkrete

tiltag er beskrevet og relateret til den administrative udfordring og rationalet bag tiltaget samt ophænget i regelsættet. I

Del C

findes en samlet

nummeret liste over katalogets i alt 33 konkrete tiltag. Nummereringen refererer bagud til de specifikke beskrivelser i Del A og Del B.

Del D

er der lavet en opsummering med vægt på at fremhæve de vigtigste tiltag, der kan indgå i det videre arbejde med udredning af løsninger.

Del E

nævnes kort miljøkvalitetskravenes betydning i forbindelse med tilladelser til udledning af MFS, hvis udledningen sker direkte til eller tæt på et

NATURA 2000 område.

Endelig skal nævnes, at kataloget indledes med en kort beskrivelse af hovedprincipperne for reguleringen af MFS i udledningstilladelser for

virksomheder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Regelgrundlaget for regulering af MFS i udledningstilladelser for virksomheder

BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer fastsætter nærmere regler for regulering af udledninger af miljøfarlige forurenende

stoffer (MFS) til overfladevandområder. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved miljømyndighedernes administration i forbindelse med tilladelser,

godkendelser og påbud. Det er afgørelsestypen, der afgør, om reguleringen er omfattet af bekendtgørelsen (§ 1). Det betyder, at afgørelser om

godkendelser og revurdering af produktionsvirksomheder og deponier (herefter

virksomheder)

samt tilladelser til udledninger fra

spildevandforsyningsanlæg er omfattet.

Det følger af bekendtgørelsen, at der ved afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse og i givet fald på hvilke vilkår, skal gennemføres beregninger

og vurderinger af, om udledningen vi føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav. Det er således fastsat, at miljømyndigheden skal fastsætte vilkår for

udledningen, som sikrer, at disse ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav, som er fastsat i BEK nr. 1625/2017 om fastlæggelse af miljømål.

Det følger af bekendtgørelsens § 7, at hvis pågældende stof findes i forvejen i det modtagne vandområde, skal koncentrationer i vandområderne

indgå i beregningen.

Hovedopgaven for miljømyndigheden vil således være, at vilkår til udledningen, oftest emissionskrav (udlederkrav), skal fastsættes på baggrund af en

beregning og vurdering, så det sikres, at miljøkvalitetskrav (vand, biota, sediment) i det konkrete modtagne overfladevandområde, kan overholdes.

Udlederkrav og kontrolkrav fastsættes i udledningspunktet, og håndhævelse kan entydig ske med udgangspunkt i det sted, hvor spildevandet forlader

virksomheder, og hvor virksomheder alene har ansvaret for indholdet af stoffer i udledningen.

Der følger også af bekendtgørelsen, at det er muligt at inddrage fortyndingen af stofkoncentrationen i vandområdet ved udpegning af en

blandingszone af en acceptabel udstrækning omkring udledningspunktets nærhed. I blandingszonen accepteres, at miljøkvalitetskrav er overskredet.

Det følger også af bekendtgørelsens § 5, at regulering af udledninger grundlæggende skal ske efter det kombinerede princip, som er en følge af den

stærke binding mellem IE-direktivet og VR-direktivet. Det betyder, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af BAT (Best

Availaible Technology). Hvis overholdelse af miljøkvalitetskravet kræver strengere vilkår end dem, som følger af BAT, skal der i overensstemmelse

hermed fastsættes strengere vilkår.

BEK nr. 449/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger indsatsprogrammet i forhold til vandområdeplanen (2015-2021).

Indsatsprogrammet gælder alene for de overfladevandområder, der er omfattet af vandplanlægningen (§ 2), dvs. en begrænset del af de samlede

overfladevandområder, der reguleres af BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer.

Kernen i indsatprogrammet er de konkrete supplerende foranstaltninger, beskrevet i bilag 1-4 (§ 3). Indsatsen her berører ikke

virksomheder/deponier, der er omfattet af de grundlæggende foranstaltninger i bilag 5. De grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, der

gennemfører anden EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i sektorlovgivningen. Af betydning for virksomheder/deponier er bl.a. bekendtgørelse

om godkendelse af listevirksomheder, spildevandsbekendtgørelsen og BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer.

Af § 8 i BEK nr. 449/2019 om indsatsprogrammer følger derimod, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde, hvis miljømålet er opfyldt, såfremt der ikke sker forringelse (§ 8, stk. 2) og hvis miljømålet ikke er opfyldt,

såfremt der ikke sker en forringelse og ikke hindrer opfyldelse af miljømålet (§ 8, stk. 3). Desuden fordrer det som følge af § 8, stk. 6, at

afgørelsesmyndighed som grundlag for afgørelsen har et dybt fagligt kendskab til vandplanlægningsarbejdet, idet der ved vurdering af afgørelsen

eksempelvis skal inddrages betydningen og anvendelse af den normgivende kvalitetsklasser for økologisk tilstand samt anvisninger om vurdering af

overvågningsresultater for overfladevandområder og naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Det skal bemærkes, at opfyldelse af miljømålet (god tilstand) for MFS i forhold til vandplanlægningen jo handler om, hvorvidt MKK er overskredet

eller ikke i det pågældende vandområde, hvilket er et central lighedspunkt mellem BEK nr. 1433/2107 om krav til udledninger af forurenede stoffer og

vandplanlægnings vurdering af opfyldelse af miljømålet. I begge tilfælde er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket sagligt grundlag (datagrundlag)

vurderingen om overskridelse af MKK (vand, biota, sediment) i det konkrete vandområde bygger på, og om datagrundlaget behandles ens og om

datagrundlaget er tilstrækkeligt til en så vigtig ”afgørelse” om forureningstilstand. Herunder betydningen af ekstrapolering af måleresultater.

Endelig skal nævnes, at der af indsatbekendtgørelsens § 9 følger, at statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort skal

foretage en kildeopsporing af de forurenede miljøfarlige stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål. Såfremt, der er hjemmel hertil i

pågældende sektorlovgivning, skal om nødvendigt ske en revidering af gældende godkendelser og tilladelser.

Del A – Miljøkvalitetskrav er overholdt i overfladevandområdet i forvejen – Grundscenariet

Gældende regler i BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer muliggør, at virksomheder med forhøjet indhold af MFS i

spildevandet kan opnå en udledningstilladelse til et overfladevandområde og i givet fald på hvilke vilkår. Reguleringen er dybest set rettet mod et

scenarie, hvor miljøkvalitetskrav (MKK) for det pågældende overfladevandområde er overholdt i forvejen, idet det er muligt, at udpege en

blandingszone omkring udledningspunktets nærhed, inden for hvilken det accepteres, at miljøkvalitetskravet er overskredet. Det skal således gælde,

at den resulterende koncentration af det pågældende stof i udledning og i den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagne

vandområde efter opblanding (fortynding af stofkoncentration i udledningen) overholder det pågældende stofs vandkvalitetskrav i

randen af en

blandingszone.

Kravværdierne til spildevandsudledningen skal samtidig sikre, at koncentrationer af bioakkumulerende stoffer ikke stiger væsentligt i

biota og sediment

Ud over oplysninger om udledningsmængder og stofsammensætningen i udledningen kræver det grundlæggende viden om det modtagne

vandområdes forureningstilstand/miljøtilstand for de pågældende stoffer samt opblandingsforholdene som grundlag for fastsættelse af vilkår i form

kravværdier,

der skal sikre en acceptabel påvirkning af det modtagne vandområde.

Metallerne spiller en særlig rolle, da de er naturligt forekommende som grundstoffer i vandmiljøet i forvejen. Miljøkvalitetskravene for flere af

metallerne fastsættes som tabelværdierne i BEK 1625/2017 tilføjet

den naturlige baggrundskoncentration,

hvorved der i princippet fastsættes et

stedligt miljøkvalitetskrav. Hertil kommer af miljøkvalitetskravet fastsættes som den opløste del eller som den biotilgængelige del. Endelig skal

nævnes, at flere er metallerne er essentielle for vandorganismer og mennesker, der således besidder specialiserede optagelse- og

udskillelsesmekanismer. Enkelte af metallerne har en høj grad af bioakkumulering og risiko for ophobning i fødekæder (biomagnifikation).

I overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskrav er overholdt i forvejen, vil en afgørelse om udledninger med MFS som udgangspunkt opfylde kravene

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, når udledningen reguleres i overensstemmelse med reglerne i BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af

forurenede stoffer.

BEK nr. 1433/ 2017 - Fastsættelse af kravværdier for MFS i udledningstilladelser

Beregning for fastsættelse af kravværdier til MFS i udledningstilladelser kræver

grundlæggende oplysninger

om spildevandet, dvs. a) spildevandets

indhold af stoffer, stofkoncentrationer og stofmængder. Desuden viden om overfladevandområdet, dvs. b1-5) miljøkvalitetskrav (MKK),

c) forureningstilstanden i forvejen for MFS og d) fortyndingsforhold og blandingszonens udstrækning.

a) Oplysninger om spildevandets indhold af stoffer

Emne

Beskrivelse

Stofkoncentrationer og stofmængder

Oplysningskrav i ansøgningen følger af § 3:



Udledt vandmængde

Stofkoncentration og

stofmængde

Økotoksikologiske

data/kvalitetskriterier

(hvis

relevant)

Udfordring/rationale

Ansøgningens oplysninger om

stofkoncentrationer for nye udledninger

bygger oftest på prognoser, da der endnu

ikke findes målinger af de faktiske

stofkoncentrationer i udledningen.

Stofkoncentrationer og stofmængder vil

derfor ofte være overestimerede, hvilket

kan have for betydning for vurdering af

påvirkningens størrelse i det modtagne

vandområde.

Tiltag

(1)

Juridisk afklaring af muligheden for

tidsbegrænsning eller faseopdeling af

udledningstilladelser med henblik på

efterfølgende at kunne træffe afgørelse

om endelige kravværdier på baggrund af

det faktiske målte indhold af stoffer i

spildevandet.

(2)

De enkelte brancher bør i højere grad

selv fremme viden om indholdet af stoffer

i forskellige typer af spildevand til brug for

ansøgninger om udledningstilladelser.

b1) Miljøkvalitetskrav – generelt

Emne

Miljøkvalitetskrav for vand

også benævnt:

vandkvalitetskrav

VKK

Beskrivelse

For relevante stoffer fastsættes der altid

et vandkvalitetskrav, jf. EU's Guidance

Document no. 27

VKK fastsættes som et

generelt kvalitetskrav (VKK

gen

,) og som en

maksimumkoncentration, d.v.s

vandkvalitetskravet udtrykt som højst

tilladelige koncentration (her benævnt

VKK

maks

Udfordring/rationale

Det følger direkte af § 6 (vilkår) og § 7

(beregning) i BEK nr. 1433/2017 om krav

til udledning af forurenende stoffer, at

samtlige miljøkvalitetskrav nævnt i bilag 2

til bekendtgørelse om fastlæggelse af

miljømål skal sikres overholdt - uden at

inddrage betydningen af, hvilken

beskyttelse VKK, BKK og SKK er rettet mod.

Det er af stor betydning for afgørelser om

udledningstilladelser, at få tydeliggjort

styrken af vandkvalitetskravene for de

pågældende stoffer i forhold til

Tiltag

Tiltag for udredning af

sammenhængen

mellem VKK og BKK

i forhold til

beskyttelse af sekundær forgiftning

(fødekædeophobning):

(3)

Gennemgang af nationale datablade

og EU-datablade med henblik på at

udrede, hvilken beskyttelse VKK for de

enkelte stoffer yder i forhold til sekundær

forgiftning.

Udløser stoffets egenskaber behovet for

fastsættelse af et biotakrav? Hvis ja, er det

VKK har enheden: µg/l

VKK er fastsat med henblik på

beskyttelsen af pelagisk biota (organismer,

der lever i den fri vandsøjle) og fastsættes

på baggrund af økotoksikologiske studier

(alger, krebsdyr og fisk).

VKK

gen

beskytter mod kronisk giftigt

effekter, og VKK

maks

beskytter mod akutte

giftige effekter.

For stoffer, hvis egenskaber udløser

fastsættelse af et biotakrav, skal

biotakravet inddrages ved fastsættelse af

det endelige VKK

gen

, så VKK beskytter mod

sekundær forgiftning (ophobning i

fødekæden), se beskrivelse under

biotakrav.

Der findes i alt ca. 135 nationale fastsatte

VVK og ca. 40 EU-fastsatte VKK.

Miljøkvalitetskrav for biota

også benævnt:

beskyttelsen af sekundær forgiftning

(fødekædeophobning) til brug for

vurderingen af påvirkninger af

vandmiljøet.

Det skal tydeligt fremgå for de

pågældende stoffer, om der er et behov

for fastsættelse af et biokrav eller ikke.

Hvis ja, er det så muligt, og er der

foretaget en tilbageregning af ækvivalente

vandkoncentrationer, og indgår biokravet i

fastsættelsen af de endelige VKK?

En mulig udfordring er, at eksisterende

data ikke er tilstrækkelige til at vurdere

stoffets bioakkumulerende egenskaber, til

at fastsætte et biotakrav ud fra

fødeoptagelsesstudier eller til at

gennemføre en tilbageberegning af de

ækvivalente vandkoncentrationer.

For de få antal stoffer, hvor ikke er fastsat

et generelt vandkvalitetskrav, og hvor

alene biotakravet skal sikres overholdt,

mangles retningslinjer for, hvordan denne

vurdering skal foretages i forbindelse med

afgørelser om udledningstilladelser. De to

vigtige stoffer i den sammenhæng er

kviksølv og BDE.

muligt og er der foretaget en

tilbageregning af ækvivalente

vandkoncentrationer, og indgår biokravet i

fastsættelsen af VKK?

Herefter opdatering af datablade, hvor det

er relevant og muligt at foretage en

tilbageberegning for ækvivalente

vandkoncentrationer på baggrund

BKK

for

økosystemer

HKK

for human sundhed

(4)

Tydeliggørelse på

bekendtgørelsesniveau af, hvilken

beskyttelse de fastsatte VKK for de enkelte

stoffer yder i forhold til sekundær

forgiftning.

Dette kan ske i BEK nr. 1625/2017, så det

fremgår for de enkelte stoffer, hvis

overholdelse af VKK ikke sikrer samme

beskyttelse som BKK, f.eks. ved markering

af en * og tillhørende fodnote.

biotakrav

BKK

For stoffer, der har bioakkumulerende

egenskaber, kan der være behov for at

fastsætte et biotakrav, jf. de

udløsende

kriterier angivet i EU's Guidance

Document no. 27

BKK har enheden mg/kg vådvægt.

For BKK er beskyttelsen rettet mod

sekundær forgiftning (ophobning i

fødekæden) i pelagisk biota og top-

predatorer (fugle, pattedyr) samt

beskyttelse af mennesket sundhed ved

indtagelse af fiskeprodukter.

BKK fastsættes på baggrund af

fødeoptagelsesstudier. Ved

risikovurdering af stoffet bestemmes et

BKK

for økosystemer

og et

HKK

for human sundhed

Den laveste vælges som biotakrav.

(5)

Retningslinjer til brug for vurdering af

overholdelse af biotakrav, hvor der ikke

findes et generelt vandkvalitetskrav. Se

tiltag (12) og tiltag (23) for kviksølv.

Der skal efter retningslinjerne i GD no. 27

foretages en tilbageberegning af den

ækvivalente vandkoncentration ud fra

både

BKK

for økosystem

HKK

for human sundhed.

Beregningerne bygger på simple

fødekædebetragtninger og med kendskab

til de pågældende stoffers BCF, BAF og

BM. Beregningsmodeller er anvist i GD no.

27. Er de beregnede ækvivalente

vandkoncentrationer lavere end det

oprindelige vandkvalitetskriterie

fastsættes VKK som den laveste værdi.

Det

betyder, at VVK

gen

yder samme

beskyttelse som BKK.

For et få antal stoffer med EU- fastsatte

miljøkvalitetskrav er det udmeldt, at det

generelle VKK ikke vil sikre beskyttelse

mod fødekædeophobning, hvorfor

beskyttelsen af vandmiljøet skal sikres ved

overholdelse af biotakravet. Det drejer sig

kviksølv, hexachlorbenzen og

hexachlorbutadien. For disse tre stoffer

samt bromerede diphenyl

ethere (BDE)

er der ikke fastsat et generelt

VKK.

Der findes i alt 11 nationale fastsatte BKK

og 11 EU-fastsatte BKK.

Miljøkvalitetskrav for sediment

også benævnt

sedimentkvalitetskrav

SKK

For stoffer, der binder sig til sedimentet

eller som kan have høj giftighed overfor

sedimentlevende organismer, kan der

være behov for at fastsætte et

sedimentkvalitetskrav, jf. de

udløsende

kriterier angivet i EU's Guidance

Document no. 27.

SKK har enheden mg/kg TS.

SKK er fastsat med henblik på særskilt at

beskytte sedimentmiljøets organismer.

Manglende tydeliggørelse af

sedimentkvalitetskravets afgrænsede rolle

som særskilt beskyttelse af

sedimentmiljøet.

Det er biokravet, der varetager beskyttelse

af sekundær forgiftning

(fødekædeophobning), jf. GD no. 27,

Kapital 4, afsnit 4.2, side 75:

4.2 Protection goals

The WFD requires biota EQSs to protect:



Humans from adverse effects resulting

from the consumption of chemical-

(6)

Tydeliggørelse af, at

sedimentkvalitetskravet alene er fastsat

særskilt for at beskytte sedimentmiljøet

med understregning af, at beskyttelse af

sekundær forgiftning i vandmiljøet

varetages af BKK/VKK.

Desuden tydeliggørelse af, at SKK ikke

inddrages i fastsættelsen af VKK.

SKK fastsættes på baggrund af en række

metoder anvist i GD no. 27. En er

metoderne er

”ligevægtsfordelingsmetoden”, hvor SKK

fastsættes ud fra VKK, men det

understreges, at dette er en simpel og

ikke-anbefalelsesværdig metode, som kun

kan anvendes tentativt. Andre metoder

inddrager økotoksikologiske data og

mesokosmos-data med in situ forsøg i

sedimenter.

Det skal bemærkes, at GD no. 27 ikke

inddrager SKK i fastsættelse af det

endelige VKK, og at da heller ikke er anvist

metoder for beregning af et SSK til den

ækvivalente koncentration i vandfasen

SKK har således ingen betydning for

fastsættelse af VKK

Der findes i alt 13 nationale fastsatte SKK.

Der findes ikke EU-fastsatte SKK.



contaminated food (fish, molluscs,

crustaceans, etc.).

2. Top predators, such as birds and

mammals, from risks of secondary

poisoning brought about by consuming

toxic chemicals in their prey.

3. Benthic and pelagic predators (e.g.

predatory fish) that may also be at risk

from secondary poisoning.

Yderligere tiltag omhandler beregning og

og vurdering af overholdelse af SKK, se

tiltag (13). Desuden tiltag mod

”overbeskyttelse” af især kystvande, se

tiltag (11).

This section provides guidance for dealing with the

first two protection goals (for which the temporary

standards QSbiota,hh and QSbiota,secpoisare derived,

see Appendix 6). The methodology applies to biota

standards for freshwater (inland waters) and marine

(transitional, coastal and territorial waters)

ecosystems. Currently, technical guidance for benthic

and pelagic predators (the third protection goal) is not

well-developed. Possible approaches for the future are

set out in Appendix 4, but these will need to be

developed and tested before they can be adopted as

formal guidance

At present, biota standards

developed for birds and mammals are

assumed to be sufficiently protective for

benthic and pelagic predators.

b2) Miljøkvalitetskrav – metaller

Emne

Fastsættelse af miljøkvalitetskrav for

naturligt forekommende stoffer

Beskrivelse

For flere af metallerne fastsættes

miljøkvalitetskravet som

tilføjet den

naturlige baggrundskoncentration (The

Added Risk Approach).

Det betyder, at

miljøkvalitetskravet kan fastsættes som et

stedligt kvalitetskrav, dvs. som

tabelværdien + den naturlige

baggrundskoncentration.

Det gælder både for VKK, BKK og SKK.

Den naturlige baggrundskoncentration for

metallerne kan ikke direkte måles, da den

ikke kan adskilles fra det menneskeskabte

forureningsbidrag i vandløb, søer og

kystvande.

Udfordring/rationale

Der mangles administrative fastsatte

værdier af den naturlige

baggrundskoncentration af metaller til

brug for bestemmelse af det stedlige

miljøkvalitetskrav.

Inddragelse af den naturlige

baggrundskoncentration kan være

nødvendigt for at give miljøkvalitetskravet

mening, og fastsættelsen af en ”rigtig

værdi” kan være afgørende for, om

miljøkvalitetskravet er overskredet eller

ikke.

Tiltag

(7)

Fastlæggelse af den naturlige

baggrundskoncentration for metaller i

vandløb, søer og kystvande til

administrativt brug.

Bestemmes på det lokalitetsniveau, som

er muligt. Der sondres som minimum

mellem vandløb, søer samt fjorde og mere

åbne kystvande. Desuden, hvis det er

muligt, en regional opdeling i Øst- og

Vestdanmark af hensyn til de overordnede

geologiske forhold.

Fastsættes som MSTs vejledende værdier.

Metoder til bestemmelse af den naturlige

baggrundskoncentration er bl.a. belyst i

notat fra DCE,

Baggrundsniveau af barium,

zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk –

og havvand, dec. 2014.

Der pågår pt.

udarbejdelse af EU-vejledning for metoder

til bestemmelse af den naturlige

baggrundskoncentration (Estimating

background for metals and using them in

decisions about EQS compliance - draft)

I de nationale datablade for fastsættelse

af kvalitetskriterierne, findes der i et vist

omfang oplysninger om målte

baggrundskoncentrationer. De bruges

alene med det sigte, at vurdere om

miljøkvalitetskravet skal fastsættes med

eller uden tilføjelse af den naturlige

baggrundskoncentration. Oplysningerne

kan kun et vist omfang indgå i skønnet af

den naturlige baggrundskoncentration,

men er ikke dækkende.

Metaller* med ”tilføjet

den naturlige

baggrundskoncentration”:

Nationalt fastsatte:

VKK: Arsen, barium, bor, cobolt, kobber,

mangan, molybdæn, selen, strontium, sølv,

thallium, uran, vanadium og zink

SKK: Cadmium, strontium, vanadium

EU- fastsatte:

Det følger af BEK nr. 1001/2016, at når

overvågningsresultaterne vurderes i forhold til

det relevante miljøkvalitetskrav, kan der tages

hensyn til de naturlige baggrunds-

koncentrationer af cadmium og

cadmiumforbindelser, bly og blyforbindelser,

kviksølv og kviksølvforbindelser og nikkel og

nikkelforbindelser, hvis sådanne

koncentrationer gør det umuligt at overholde

det relevante miljøkvalitetskrav.

metaller og metalloider

Den opløste koncentration

VKK er generelt for alle stoffer udtrykt

som samlet koncentration i hele

vandprøven (det totale indhold), men for

metallerne gælder, at VKK gælder for

koncentrationen i opløsning, dvs. den

opløste fase af en vandprøve, der er

filtreret gennem et 0,45 µm-filter (eller

hvor det specifikt er angivet som den

biotilgængelige del)

Den opløste koncentrationen er et

forenklet udtryk for den fraktion af

metallerne i vandmiljøet, der er

biotilgængeligt.

For langt de fleste data om

metalkoncentrationer i littaturen, tekniske

rapporter, miljøprojekter, datablade m.m.

er det meget sjældent tydeliggjort, om der

er tale om det totale indhold eller den

opløste koncentration af metaller.

En forklaring er, at de fleste målinger

historisk set er udført som totalindholdet.

Det skal bemærkes, at det er den opløste

koncentration, der udgør den

naturlige

baggrundskoncentration

ved fastsættelse

af VKK for metaller, hvor denne kan

tilføjes!

Manglende afklaring af hvilke BLM-

modeller, der kan anvendes til beregning

af den biotilgængelige koncentrationer.

Som grundlag for beregningen kræves

yderligere oplysninger om det konkrete

vandområde i form af oplysninger om pH,

organisk stof (COD) og vandets hårdhed.

Det generelle vandkvalitetskrav (VKK

gen

)

for

nikkel

bly

er i BEK nr. 1625/2017

om fastsættelse af miljømål for ferskvand

alene

fastsat som den biotilgængelige

koncentration!

(8)

Koncentration af metaller bør altid

måles både som det totale indhold og som

den opløste koncentration, dels ved 1)

vidensopbygning om indholdet af metaller

i vandmiljøet, f.eks. ved overvågning af

vandmiljøet og dels som 2)

oplysningsgrundlag i forbindelse med

ansøgninger.

Den biotilgængelige koncentration

For flere af metallerne er VKK og SSK også

fastsat som den biotilgængelige

koncentration.

Anvendelse af den biotilgængelige

koncentration bygger på BLM-modeller

(Biotic Ligand Model) til beregning de

pågældende metallers biotilgængelighed i

vandområdet. Som forudsætning for

beregningen indgår oplysninger om pH,

organisk stof (DOC) og vandets hårdhed

for det konkrete vandområde.

De kendte BLM-modellerne er rettet mod

overvågning af vandmiljøet og opfyldelse

af miljøkvalitetskravet for ferskvand.

Modellerne er udviklet til vandfasen.

Der pågår arbejde med udarbejdelse af EU

vejledning: ”Third Draft for Guidance

Document,

Consideration of metal

bioavaibility and natural backgrund

concentrations in assessing compliance.”

(9)

Udarbejdelse af retningslinjer for

anvendelse af begrebet biotilgængelighed

i forbindelse med afgørelser om

udledninger med indhold af metaller.

BLM-modeller er rettet mod overvågning

af vandmiljøet.

(10)

Tydelig angivelse i vejledning eller

ændring til BEK nr. 1625/2017, der

muliggør af den opløste koncentration for

nikkel og bly ved vurdering af overholdelse

af vandkvalitetskravet i ferskvand

alternativt kan anvendes i stedet for den

biotilgængelige koncentration.

Kviksølv

Behandles under forureningsscenariet

Se tiltag (23)

b3) Miljøkvalitetskrav – beskyttelsesniveauet i saltvand

Emne

Beskrivelse

Betydning af høje sikkerhedsfaktorer for

Ved udarbejdelse af et

fastsættelse af miljøkvalitetskrav for

miljøkvalitetskriterium anvendes passende

saltvand

sikkerhedsfaktorer, der tager hensyn til

arten og kvaliteten af de foreliggende

økotoksikologiske data.

I det marine vandmiljø findes flere

taksonomiske dyregrupper end i det ferske

vandmiljø. Da der som ofte ikke findes

økotoksikologiske test dækkende alle

marine dyregrupper, anvendes i

overensstemmelsen med gudelines en

ekstra sikkerhedsfaktor på 10, hvorfor de

fastsatte kvalitetskrav for saltvand typisk

ligger en faktor 10 under det fastsatte

kvalitetskrav for ferskvand. Herved kan

disse blive særdeles lave.

I miljøstyrelsens datablade anbefales det

da også for flere af stofferne, at der

foretages supplerende test for marine

dyregrupper, hvorved kvalitetskravene kan

forventes at kunne hæves.

Udfordring/rationale

De lave værdier af miljøkvalitetskrav for

saltvand kan være en udfordring at

overholde og kan betyde, at der sættes

krav til beskyttelse af vandmiljøet på et

niveau, som dybest set ikke er nødvendigt.

Det har betydning både for afgørelser om

udledninger, men også

tilstandsvurderingen i forbindelse med

vandplanlægningen.

På baggrund heraf blev der i 2017

foretaget en revision af

miljøkvalitetskravene for saltvand for

arsen (vand) samt cadmium og bly

(sediment), der betød fastsættelse af

højere kvalitetskrav, hvilket har haft

betydning for en række afgørelser.

Der findes i BEK nr. 1625/2017 ca. 60

stoffer (eksklusiv Cheminova-stoffer) med

nationale vandkvalitetskrav og

sedimentkrav, hvor saltvandskravet typisk

er 10 gange lavere end ferskvandskravet.

Tiltag

(11)

Yderligere udvælgelse af stoffer med

henblik på at reducere sikkerhedsfaktoren,

der er anvendt ved fastsættelse af

miljøkvalitetskrav for saltvand.

Der kan peges på følgende stoffer:

For vand:

Molybdæn, antimon, thallium og

tin samt 15 navngivne miljøfremmede

stoffer, f.eks. PAH-stoffer (benz(a)

anthrachen, dibenz(a,h)antrachen m.fl.),

bisphenol A, chrysen .

For sediment:

Antracen, nonylphenol

Der henvises til Virksomheders notat af 19. maj

2017 ”Forarbejde til udvælgelse af stoffer med

nationale fastsatte miljøkvalitetskrav for

saltvand, hvor der kan være behov for

supplerende økotoksikologiske test med henblik

på at reducere sikkerhedsfaktoren og dermed

opnå højere krav”.

b4) Miljøkvalitetskrav – vurdering af overholdelse

Emne

Beskrivelse

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, at vilkår skal

Vandfasen

fastsættes, så det ikke medfører

overskridelse af vandkvalitetskrav.

I overfladevandområder, hvor

vandkvalitetskravet er overholdt i

forvejen, er det muligt at udpege en

blandingszone omkring

udledningspunktet, hvor det accepteres at

vandkvalitetskravet er overskredet.

Udfordring/rationale

Ingen udfordringer.

Der er lighed mellem enheder af

stofkoncentrationer (µg/l) i udledningen

og stofkoncentrationer(µg/l) i vandfasen i

det modtagne vandområde.

Kriteriet for overholdelse af

vandkvalitetskravet er beskrevet og er

administrativt anvendeligt.

Tiltag

Der er ikke behov for tiltag

Det fordrer dog, at der foreligger

fyldestgørende oplysninger om a)

spildevandets indhold af stoffer,

stofkoncentrationer og stofmængder, b)

miljøkvalitetskrav c) forureningstilstand i

forvejen for MFS og d) opblandingsforhold

med henblik på vurdering af

fortyndingsfaktor og blandingszonens

størrelse.

Det fremgår videre af bekendtgørelsen,

EU- vejledningen (mixing zones) og FAQ,

hvorledes vilkår skal stilles under

hensyntagen til blandingszonens

udstrækning, opfyldelse af BAT m.m.

Biota

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, at vilkår skal

fastsættes, så det ikke medfører

overskridelse af biotakrav.

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 5, at

koncentrationen for stoffer, der har

tendens til af blive akkumuleret i biota,

herunder 20 navngive EU-prioritererede

stoffer, ikke stiger i væsentlig grad i

relevant biota.

Der er ikke lighed i enheden mellem

stofkoncentrationer i udledningen (µg/l)

og stofkoncentrationer i biota (mg/kg

vådvægt) i det modtagne vandområde.

Der er således behov for

beregningsmæssigt at kunne ”omsætte”

udledningens stofkoncentrationer og

udledte stofmængder til en stigning af

stofkoncentrationen i biota.

Der findes i dag ikke anvist metoder til at

foretage denne beregning.

Hvor det er tydeliggjort, at VKK yder

samme beskyttelse som BKK, se tiltag (3),

er det formodentlig ikke nødvendigt i

forbindelse med afgørelser om

udledninger at foretage en vurdering

stigninger af stofkoncentrationen i

relevant BKK.

Hvor det ikke et tydeliggjort, at VKK yder

samme beskyttelse som BKK, er det

nødvendigt, at der fastlægges metoder til

brug for vurdering af stigninger i relevant

biota til brug for administrative

afgørelser.

Sediment

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, at vilkår skal

fastsættes, så det ikke medfører

overskridelse af sedimentkrav.

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 5, at

koncentrationen for stoffer, der har

tendens til af blive akkumuleret i sediment

herunder 20 navngive EU-prioritererede

Der er ikke lighed i enheden mellem

stofkoncentrationer i udledningen (µg/l)

og stofkoncentrationer i sedimenter

(mg/kg vådvægt) i det modtagne

vandområde.

Der er således behov for

beregningsmæssigt at kunne ”omsætte”

(12)

Udvikling af metoder og udarbejdelse

af anvisninger, der beskriver, hvorledes

man på baggrund af stofkoncentrationer

og stofmængder i udledninger kan

beregne sig til stigninger i biota.

Afklaring af, hvad skal lægges vægt på ved

(acceptkriterie) ved den konkrete

vurdering af, om der er tale om en

væsentlig stigning i relevant biota.

(13)

Udvikling af metoder og

udarbejdelse af anvisninger, der beskriver,

hvorledes man på baggrund af

stofkoncentrationer og stofmængder i

udledninger kan beregne sig til stigninger i

sedimentet.

stoffer, ikke stiger i væsentlig grad i

sedimenter.

udledningens stofkoncentrationer og

udledte stofmængder til en stigning af

stofkoncentrationen i sedimenter.

Der findes i dag ikke anvist metoder til at

foretage denne beregning.

I gældende afgørelser om udledninger

findes eksempler på vurderinger af

forhøjelse af koncentrationer i sedimenter

som følge af udledningen:

Simple metoder omfatter vurdering af

forhøjelse af koncentrationen af det

pågældende stof i sedimentet på

baggrund af årlige udledte

stofmængder(g/år). Denne stofmængde

fordeles så jævnt ud over et givet område

og lagtykkelse af sediment med en

forudsat tørstofindhold og massefylde,

hvorved koncentrationsforhøjelsen kan

bestemmes.

Komplekse metoder omfatter

modelberegninger, der bygger på

komplekse hydrauliske modeller for det

givne vandområde, hvorpå der kobles en

beregningsmodul for den partikulære

sedimentation. Med baggrund i det

kendte kildestyrker af stofferne kan der

beregnes en differentieret billede af

koncentrationsstigningen i sedimentet i

det konkrete vandområde.

Afklaring af, hvad skal lægges vægt på

(acceptkriterie) ved den konkrete

vurdering af, om der er tale om en

væsentlig stigning i sedimenter.

b5) Miljøkvalitetskrav (MKK) - Detektionsgrænser

Emne

Beskrivelse

For en lang række stoffer gælder, at især

Krav til analysemetoder

vandkvalitetskravene har meget lave

værdier; så lave, at det med eksisterende

analysemetoder ikke er muligt at måle.

Udfordring/rationale

Oplysninger om stofkoncentrationer af

MFS i udledninger til brug for afgørelser

om udledningstilladelser vil ofte bygge på

målinger, der viser, at stoffet ikke kan

Tiltag

(14)

Udarbejdelse af retningsliner til brug

for afgørelser om udledningstilladelser,

som anviser, hvorledes regulering skal

udføres under hensyntagen til krav til

Det betyder, at det for det pågældende

stof heller ikke er muligt at vurdere, om

kvalitetskravet er opfyldt i vandmiljøet.

Et eksempel er PAH-stoffet benz(a)pyren,

der har et EU-fastsat vandkvalitetskrav på

1,7 x 10

-4

= 0,00017 µg/l. Opnåelig

detektionsgrænse (DL) er 0,001 µg/l.

Direktiv 2009/90/EF fastsætter tekniske

specifikationer for kemiske analyser og

kontrol af vandets tilstand i henhold til

vandrammedirektivet.

Et af mindstekravene til analysemetoder

er, at kvantifikationsgrænsen er 30 % af

værdien af de pågældende MKK eller

lavere. Sættes kvantifikationsgrænsen til

3 som multiplum af DL, fås at DL svarer til

1/10 af MKK.

I Notat fra DCE, januar 2017 er peget på

en række stoffer, hvor det ikke er muligt at

opnå en DL svarende til 1/10 af MKK. Der

tale en stoffer tilhørende stofgrupperne

PAH, blødgørere samt tributyltin og PFOS.

For metallerne konkluderes det, at det er

muligt af imødekomme et DL-krav på 1/10

af MKK.

Af direktivet fremgår desuden, at hvis den

beregnede middelværdi af måleresultater

for vurdering af tilstande bliver lavere en

kvantifikationsgrænsen, beregnes værdien

som

”under kvantifikationsgrænsen”.

Måleresultater under

kvantifikationsgrænsen sættes til den

halve værdi af denne.

påvises over detektionsgrænsen, selv når

analysemetoden opfylder gældende krav

BEK nr. 1071/2019 om kvalitetskrav til

miljømålinger.

I det tilfælde, hvor detektionsgrænsen

ikke muliggøre en vurdering af, om

vandkvalitetskraver er sikret overholdt i

overfladevandområdet, udfordres

afgørelsesmyndigheden.

Det bemærkes, at det strengeste krav,

som miljømyndighederne ved

kontrolmåling har mulig for at håndhæve,

er et krav svarende til

kvantifikationsgrænsen = 3 x DL. For

benz(a)pyren vil det sige 0,003 µg/l.

Der bør tilsvarende som i forbindelse

tilstandsvurderingen for kemiske stoffer i

vandområdet fastsættes krav i forbindelse

med regulering af udledninger, der

definerer ”under

kvantifikationsgrænsen”,

og som ikke skal reguleres med

fastsættelse af kravværdier.

analysemetoder. Særligt for

analysemetoder, hvor det ikke er mulig at

måle tilstrækkelig lave

stofkoncentrationer til brug for vurdering

af overholdelse af miljøkvalitetskrav.

For forureningsmæssige problematiske

stoffer bør der overvejes, om der

målrettet skal udvikles analysemetoder,

der gør muligt at måle de faktiske

koncentrationer i vandfasen og i

udledninger. Det kunne være for stoffer,

hvor der som følge af

vandområdeplanerne, er behov for en

indsats.

c) Forureningstilstanden i forvejen for MFS

Emne

Vandfasen

Beskrivelse

Ved beregningen af om et

miljøkvalitetskrav for et stof kan forventes

overholdt ved meddelelse af en ny

udledningstilladelse skal

forureningstilstanden i det modtagne

overfladevandområde indgå i

beregningen. Det følger af § 7, stk. 3, hvor

det fremgår, at den i forvejen

forekommende koncentration (i.f.f.k.) for

det pågældende stof skal indgå i

beregningen.

Den i.f.f.k. i overfladevandområde et er

udtryk for summen af den naturlige

baggrundskoncentration og de

koncentrationsbidrag, der stammer fra

menneskeskabte kilder, der allerede er

tilført vandområdet, før en eventuel ny

udledning.

Den i.f.f.k. kan måles i vandfasen, biota og

sediment.

Den naturlige baggrundskoncentration er

relevant for metaller. Denne størrelse kan

ikke måles og adskilles fra den i.f.f.k. Den

naturlige baggrundskoncentration for flere

af metallerne indgår ved fastsættelse af

det stedlige miljøkvalitetskrav, se tiltag (7).

Det er en grundlæggende forudsætning

for anvendelsen af BEK nr. 1433/2017, at

der findes viden om

forureningstilstanden i det modtagne

vandområde, dvs. viden om den i.f.f.k. for

stoffet, der kan vise om

miljøkvalitetskravet for stoffet er

overskredet eller ej.

Det skal nævnes, at BEK nr. 1433/2017

ikke giver hjemmel til, at ansøger

Udfordring/rationale

Der findes kun få data, der belyser i.f.f.k.

af MFS i vandfasen.

Det nationale overvågningsprogram

understøtter kun i et vist omfang

oplysninger om koncentrationen af stoffer

i vandfasen, da overvågningen primært

sker i biota og sediment. Der er i vandløb

på flere stationer foretaget målinger af

f.eks. bor, chrom, vanadium, zink, bly,

cadmium, kviksølv og nikkel i vandfasen. I

søer er der målt specifikt på pesticider i

vandfasen. I kystvande er der ikke

foretaget målinger i vandfasen.

I forbindelse med afgørelser om

udledningstilladelser kan der

skønsmæssigt være belæg for, at antage at

koncentrationen af stoffer i vandfasen

tilnærmelsesvis er lig med nul, f. eks. hvis

stofferne er nedbrydelige.

Antagelsen om nul-koncentration har i

tidligere afgørelse ofte været anvendt for

metaller, med bl.a. afsæt i, at metaller ikke

har kunnet påvises over

analysemetodernes detektionsgrænse.

Det holder ikke:

Metaller nedbrydes ikke,

kan måles i vandfasen, findes ofte i

koncentrationer tæt på eller over

vandkvalitetskravene, dog i mindre

omfang, hvis det stedvise

vandkvalitetskrav for metallet fastsættes

med inddragelse af den naturlige

baggrundskoncentration.

Det har i høj grad været metallerne, der i

de seneste år har været stopklods for

meddelelse af udledningstilladelser, både i

vandfasen, biota og sediment.

Tiltag

(15)

Der et nødvendig behov for få

kortlagt den i forvejen forekommende

koncentration af stoffer i vandfasen.

Kortlægningen rettes i første omgang

primært mod metallerne, men også andre

relevante MFS.

Kortlægning foretages på overordnet

niveau, idet der foretages målinger i

vandfasen gennem en sæson på

repræsentative udvalgte stationer, der

som minimum dækker vandløb, søer samt

fjorde og mere åbne kystvande. Det skal

være muligt at ekstrapolere

måleresultaterne til andre områder, hvor

der ikke er foretaget målinger.

Resultaterne fra kortlægning samles med

eksisterende målinger fra

overvågningsprogrammet i et katalog og

skal udgøre en del af det administrative

grundlag for meddelelse af

udledningstilladelser.

Som grundlag for afgørelsen om

udledningstilladelse kan der yderligere

inddrages målinger foretaget i det

konkrete overfladevandområde.

Det overvejes i hvilket omfang, der er

behov for, at der ved kortlægningen også

foretages målinger i biota og sediment på

udvalgte stationer. Mulighed for

ekstrapolation af data fra målinger i biota

og sediment afklares.

pålægges at kortlægge

forureningstilstanden i forvejen i det

modtagne vandområde. Oplysningspligten

er rettet mod, at ansøger skal give

oplysninger om indholdet af

stofsammensætningen i eget spildevand.

Det er dybest set myndighederne som er

pligtobjekt og som skal foretage

beregningen for overholdelse af

miljøkvalitetskrav på baggrund af

eksisterende viden om

overfladevandområdet.

Biota og sediment

Se beskrivelse for vandfasen

For de

prioriterede stoffer

nikkel og bly

samt de

prioriterede farlige stoffer

kviksølv

og cadmium har der også været fokus på,

hvorledes vandrammedirektivets

generationsmål (2020-21) om henholdsvis

progressiv reduktion og udfasning af

udledninger, emissioner og tab for disse

metaller opnås.

Det nationale overvågningsprogram

understøtter i højere grad oplysninger om

koncentrationen af stoffer i biota og

sediment, da overvågningen primært sker

i biota og sediment.

Der er ikke foretaget målinger i alle

vandområder, men på udvalgte

repræsentative stationer. Der er derfor et

behov for at få afklaret, i hvilket omfang,

der i forbindelse med afgørelser om

udledningstilladelse, er mulighed for at

ekstrapolere måleresultater til

vandområder, hvor der ikke er foretaget

målinger.

e) Fortyndingsforhold og blandingszonens udstrækning

Emne

Beskrivelse

Udpegning af blandingszoner

Miljømyndigheder kan som følge af § 8,

stk. 1 udpege blandingszoner omkring

udledningspunkter.

Blandingszoner er en del af et område

med overfladevand omkring et

udlednings-punkt, hvor MFS kan overstige

det relevante MKK, forudsat at resten af

overfladevandets opfyldes af MKK ikke

påvirkes.

Udfordring/rationale

Miljømyndighedernes udpegning af

blandingszoner er kerneværktøjet, der

sikrer, at det er muligt, at give tilladelse til

en udledning med forhøjet indhold af

MFS. Størrelsen af blandingszonen har

derfor afgørende betydning for den

tilladte acceptable tilførsel af forurenende

stoffer.

Tiltag

(16)

Mere åben fortolkning af hvor store

blandingszonerne og udstrækningen af

disse må være i de forskellige typer og

lokaliteter af overfladevandområder.

Afklaring af særlige problemstillinger ved

anvendelse af blandingszone-begrebet for

deponeringsanlæg.

Det følger af § 8, stk. 2, at blandingszonens

udstrækning skal begrænses til

udledningspunktets nærhed og afpasses er

efter koncentrationen af MFS i

udledningspunktet under forudsætning af

BAT er overholdt. Desuden skal indgå

foranstaltninger med henblik på at

mindske udstrækningen af blandingszonen

i fremtiden.

EU´s Guidelines (mixing zones) beskriver

en trinvis screenings-koncept ved

vurdering af overholdelse af

miljøkvalitetskrav og udpegning af

blandingszoner. Retningslinjerne er alene

rettet mod det scenarie, hvor

miljøkvalitetskrav i vandområdet er

opfyldt i forvejen.

Retningslinjerne har navnlig til formål at

fastsætte retningslinjer for blandingszoner

i vandfasen med følgende sigte:

Omfanget af tilladt overskridelse af

miljøkvalitetskrav for vandfasen bør tage

højde for muligheden for øgede

koncentrationer af suspenderet partikel-,

sediment- og biotafase inden for og uden

for udstrækningen af den tilladte

blandingszone i vandfasen.

Som fodnote fremgår, at hvis den

kompetente myndighed dog er nødsaget

til at overveje blandingszoner for biota-

eller sedimentkrav, bør disse undersøges

ud fra det enkelte tilfælde. Udpegning af

blandingszoner for biota og sediment er

ikke videre belyst i EU´s retningslinjer.

FAQ på MST´s hjemmeside beskriver

blandingszonens størrelse og fortynding

(af spildevandsmængden) i vandløb, søer

I EU´s Guidelines er anført, at en række

medlemsstater, herunder Danmark

anvender en blandingszone med en

udstrækning på kun en smule over den

oprindelige fortyndingszone. I kystvande

er dette 50-100 m fra udledningspunktet. I

Holland er tilgangen, at man i kystvande -

på trods af at der her må forventes en

betydelig fortynding - også bør sættes en

grænse for størrelsen af en blandingszone,

men som et maksimalt volumen. Ved en

længde = 1000 meter og en middeldybde

på 5 meter kan volumenet i et

halvkuglesnit beregnes til 2 mil. m

. For

dybe kystvande (middeldybde

ca.100

meter)

svarer dette til en længde på 150

Det bør overvejes, at genbesøge

grundlaget for fastsættelse af

blandingszonerens størrelse i MST´s FAQ

på baggrund af resultaterne af nabotjek og

nedenstående administrative erfaringer:

Anvendelse af det Hollandske eksempel:

Der er foretaget en konkret beregning af

blandingszonens størrelse omkring

Cheminovas udledningspunkt i

Vesterhavet under antagelse af et

maksimalt volumen på 2 mil. m

Resultatet viser, at der kan udlægges en

blandingszone med radius på 300-350

meter omkring Cheminovas

udledningspunkt, og at denne zone

volumenmæssigt udgør 0,16 % af

vandområdet. Tidligere

spildevandsnærområde var udelagt med

radius på 500 meter.

Der henvises til Virksomheders notat af 30. juni

2015, ”Estimat af størrelsen af blandingszoner

for kystvande ud fra et forenklet skøn- Trin 2”.

og kystvande. For kystvande angives f.eks.

en størrelse på 50-100 meter.

Der er foretaget et nabotjek af, hvorledes

en række medlemslande benytter

blandingszonebegrebet jf. rapporten

”

Blandingszoner i andre EU lande, Sverige,

Polen, Tyskland, Holland, England og Irland, DHI

april 2016

”, udarbejdet for Naturstyrelsen -

Vandplaner og Havmiljø.

Det fremgår heraf, at de nævnte

medlemslande endnu ikke har

implementeret EU’s forslag til

retningslinjer, men flere er ved at

implementere national lovgivning, som

inddrager principperne i EU’s vejledning.

Eksisterende tilladelser med tidl.

spildevandsnærområder:

Som følge af vedtagelsen af den første

vandplan blev de tidligere gældende

spildevandsnærområder med lempet

målsætning

ophævet. For fem større

virksomheder med udledning til kystvande

blev de eksisterende tilladelser fastholdt

ved anvendelse af VRD´s undtagelses-

bestemmelse om tidslig udskydelse for

opfyldelse af miljømålet. Ved revurdering

af de disse kan der for visse stoffer være

behov udpegning af større blandingszone,

er end hvad FAQ angiver. Det har

afgørende betydning for visse typer af

produktioner på FMC (Cheminova A/S).

Særligt for deponeringsanlæg:

Behov for meget store blandingszoner

som følge af bred udsivningsfront, specielt

i vandløb.

Hvor længe giver det mening at strække

efterbehandlingstiden for at mindske

blandingszonen?

Bortfalder blandingszonerne ved overgang

til passiv drift?

Miljømyndighederne har brug for at

foretage fortyndingsvurderinger på

forskellige niveauer i overensstemmelse

med den trinvise tilgang for udpegning af

blandingszoner.

Der mangler en samlet opdateret

vejledningen, der beskriver krav til

metoder og forudsætninger ved valg af

simple metoder og mere komplicerede

modeller til brug for

fortyndingsberegninger i vandmiljøet

Fortyndingsberegninger

Udpegning af blandingszoner gør det

muligt at indregne fortynding af

udledningens stofkoncentrationer i

blandingszonen ved fastsættelse af

udlederkrav.

FAQ på MST´s hjemmeside beskriver

blandingszonens størrelse og den

forventede fortynding (af spildevands-

mængden) i vandløb, søer og kystvande.

For kystvande kan f.eks. forventes en

fortynding 10-50. Fortynding kan lokalt

være noget højere, og det er muligt af

(17)

Udarbejdelse af vejledning, der

beskriver krav til metoder og

forudsætninger ved valg af simple

metoder og mere komplicerede modeller

til brug for fortyndingsberegninger i

vandmiljøet. Desuden hvilke krav, der ved

modelberegninger skal stilles til de

statistiske acceptkriterier for overholdelse

af henholdsvis det generelle kvalitetskrav

og højst tilladte koncentration.

(18)

Afklaring af muligheden for fortsat

drift og opgradering af det On-line

foretage en beregning af fortyndingen af

det konkrete vandområde ved brug

hydrodynamiske modeller.

I EU´s Guidelines i trin 3 lægges op til en

detaljeret blandingszonevurdering med

inddragelse af computerbaserede

modelleringsteknikker for

fortyndingsforhold i rum og tid. Der

henvises til en række almindeligvis

anvendte beregningsmodeller (bl.a.

Cormix og DHI´s MIKE-software).

MST har udviklet to web- baserede

beregningsværktøjer:

Dashboard: - til brug ved udsivning fra

deponier langs danske kyster inden for

brændingszonen.

”Fortyndings langs kyster”: - til brug for

spildevandsudledninger fra industri og

renseanlæg uden for brændingszonen

I forbindelse med større konkrete

virksomhedsager bidrager konkurrerende

rådgivende firmaer også med hver deres

bedste bud på beregningsmodeller.

Et vigtigt område er at få fastlagt de

statiske acceptkriterier for overholdelse af

en given fortynding i relation til dels

generelle vandkvalitetskrav og dels den

højst tilladte koncentration. Der er f.eks.

stor forskel på den opnåede fortynding, alt

efter om der anvendes en 50 % -fraktil

eller 90-95 % fraktil for overholdelse af det

generelle vandkvalitetskrav.

Sammenlignes med regulering af

emissioner af forurenende stoffer til luften

benyttes MST´s vejledende atmosfæriske

spredningsmodel OML-metoden til

beregning af overholdelse af B-værdien.

Brugen af modellen accepteres af ansøger,

myndigheder og klagenævn uden større

bemærkninger.

Spredning i vandmiljøet er formentligt

mere kompliceret end luften, men

påkalder blot et ekstra behov for at få

fastlagt vejledende krav og

forudsætninger til de anvendte

beregningsmetoder.

Metaller:

Tilstedeværelsen af metaller i forvejen i

vandområdet har stor betydning for, om

der kan opnås en tilstrækkelig fortynding.

Er den i.f.f.k. af metallet tæt på stoffets

MKK er der kun lidt ”råderum”. Er den

i.f.f.k. højere en MKK kvalitetskravet, er

der tale om ”Forureningsscenariet”. Der

kan ikke udpeges blandingszoner, og BEK

nr. 1433/2017 om krav til udledning af

forurenende stoffer beskriver ikke,

hvorledes miljømyndighederne skal

fastsætte vilkår og kravværdier til

udledningen i ”Forureningsscenariet”.

webbaserede beregningsværktøj

”Fortynding langs kyster”

Der henvises til Virksomheders notat af 13.

november 2019 ”Ønske om fortsat drift og

opgradering af det On-line webbaserede

beregningsværktøj ”Fortynding langs kyster”.

BEK nr. 499/2019 om indsatprogrammer for vandområdedistrikter

I overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskrav er opfyldt i forvejen, vil en afgørelse om udledninger med MFS som udgangspunkt opfylde kravene

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, når udledningen reguleres i overensstemmelse med reglerne i BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af

forurenede stoffer. Der er grundlæggede mulighed for at fastsætte kravværdier ved inddragelse af fortyndingen af stofkoncentrationer i

vandområdet og ved udpegning af acceptable blandingszoner for stofferne, som sikrer, at vandkvalitetskravene kan overholdes

i randen

blandingszonen. Kravværdierne skal samtidigt sikre, at koncentrationer af bioakkumulerende stoffer ikke stiger væsentligt i biota og sediment.

Indsatsbekendtgørelsens krav til afgørelser om tilladelse til udledninger med indhold af MFS – når miljømålet er opfyldt

Emne

Beskrivelse

Udfordring/rationale

Udledning af MFS til vandområde, hvor

§ 8, stk. 2 – Myndigheder kan kun træffe

Som udgangspunkt ingen udfordringer, når

miljømålet er opfyldt. Vurderingen af

afgørelse, der indebærer en direkte eller

reguleringen foretages i overensstemmelse

opfyldelse af miljømålet for det

indirekte påvirkning af et

med reglerne i BEK nr. 1433/2017 om krav

pågældende stof er sket på baggrund af

overfladevandområde, hvor miljømålet er til udledning af forurenende stoffer.

tilstandsvurderingen udført i regi af

opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

vandplanlægningen.

forringelse

af overfladevandsområdets

Muligheden for udpegning af en acceptabel

tilstand.

blandingszone, og det forhold, at

koncentrationer for bioakkumulerende

stoffer ikke stiger væsentlig, vil sikre, at der

ikke vil ske en

forringelse

af tilstanden.

Tiltag

(19)

Som grundlag for den konkrete

afgørelse om udledning med MFS, er der

et ønske om, at MST Virksomheder om

nødvendigt kan ”bestille” en foreløbig

opdateret tilstandsvurdering

for et givet

vandområde omfattet af

vandplanlægningen. Der vil som

udgangspunkt foreligge nye

overvågningsdata, der endnu ikke er

anvendt ved de seneste vurdering af

tilstanden.

Hvis overfladevandområdet ikke er

omfattet af vandplanlægning (ikke målsat)

ønskes en faglig vurdering af

mulighederne for at ekstrapolere

tilstanden fra det tilstødende målsatte

vandområde.

Del B – Miljøkvalitetskrav er overskredet i overfladevandområdet i forvejen – Forureningsscenariet

Som følge af klagenævnsafgørelser, udkast til udledningstilladelser, EU-domme (Weser), Kommissionens

Non-paper

m.m., rejser spørgsmålet sig om,

hvorvidt det dybest set er muligt at give tilladelse til en merudledning med MFS til et overfladevandevandområde, hvor miljøkvalitetskravene (vand,

biota, sediment) er overskredet i forvejen.

Regelsættet i bekendtgørelserne om krav til udledning af forurenende stoffer er historisk set rettet mod et scenarie, hvor vandkvalitetskravene for

det pågældende overfladevandområde er overholdt i forvejen, idet det er muligt, at udpege en blandingszone for stofferne som sikrer, at

vandkvalitetskravene kan overholdes i

randen

af blandingszonen.

Det understøttes af

EU's Guidelines for identifikation of Mixing Zones, oktober 2010,

som er præciseret i følgende FAQ i det tilknyttede tekniske

dokument

Technical Background Document on Identifikation of Mixing Zones, december 2010.

What should Member States do if there is already an exceedence of the

EQS in the receiving water body?

This is a consenting policy issue rather than a mixing zone question and while it is

Recognised as a real problem it should be dealt with under the River Basin

Management Planning process directly. In plain terms this means that in

circumstances where the upstream quality exceeds the EQS just upstream of the

point of discharge a fundamental review of all permits above this point may be

required.

Grundtanken om udpegning af blandingszoner og inddragelse af disse ved fastsættelse af krav giver ikke mening for stoffer i udledninger, hvis

vandkvalitetskravet er overskredet i forvejen i vandområdet, hvorfor bekendtgørelsen mister sit anvendelsesområde. Der blev derfor foretaget en

mindre ændring i gældende BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer omkring bestemmelsen for overholdelse af

blandingszonen.

Som følge af § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer fremgår det, at det er muligt at træffe afgørelse om en påvirkning af et

overfladevandsområde, hvor miljøkvalitetskrav er ikke er opfyldt. Det uddybes i vejledningen til bekendtgørelsen i forhold til MFS. Heraf fremgår

det, at hvis påvirkningen vurderes at være ubetydelig, kan der som udgangspunkt gives tilladelse.

BEK 1433/2017 – Fastsættelse af kravværdier for MFS i udledningstilladelser

Ved seneste ændring af bekendtgørelsen om krav til udledning af forurenende stoffer blev bestemmelsen om, at miljøkvalitetskravene skal sikres

overholdt ved randen af en blandingszone, fjernet. Dette for at sikre sig, at bestemmelsen teoretisk ikke skulle hindre, at der kunne ske

merudledning til et overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen. Ændringen bryder radikalt med den almindelige

forståelse og betydning af en blandingszone ifølge EU´s retningslinjer. Gældende BEK nr. 1433/2017 åbner nu principielt muligheden, men anviser

ikke, hvorledes miljømyndigheden skal sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med afgørelser om udledningstilladelser.

Er det muligt at fastsatte kravværdier i overensstemmelse med regelsættet – miljøkvalitetskrav

overskredet

i forvejen?

Emne

Beskrivelse

Udfordring/rationale

Udledning af MFS til et

Det fulgte oprindeligt af BEK nr. 1022/2010 Som nævnt har en række sager i

overfladevandområde, hvor

og senest af § 15, stk. 4 i BEK nr. 921/2017

behandling, klagenævnsafgørelser og EU-

miljøkvalitetskravet (vand, biota,

2016 om krav til udledning af forurenende

domme rejst tvivl og uklarhed om,

sediment) er overskredet

stoffer at: ”M

iljøkvalitetskravet skal være

hvorvidt det dybest set er muligt at give

opfyldt ved kanten af blandingszonen”

i forvejen

tilladelse til en merudledning med MFS til

et overfladevandevandområde, hvor

Bestemmelsen blev ændret i BEK nr.

miljøkvalitetskravene (vand, biota,

1433/2017, idet sætningen ikke længere

sediment) er overskredet i forvejen.

findes. Begrundelsen fremgår af MST´s

høringsnotat af 11. september 2017:

Der er lavet en åbning i gældende BEK nr.

1433/2017 om mulighed med en ændring

Udkastets § 9, stk. 3, udgår. Bestemmelsen angav,

af bestemmelsen om blandingszoner - et

at miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier skal

lille skridt, men et skridt af stor betydning.

være opfyldt ved kanten af en blandingszone, hvis

en sådan udpeges. Bestemmelsen kunne synes at

forudsætte, at der ikke kan udpeges en

blandingszone i overfladevandområder, hvor

miljø-kvalitetskrav i forvejen er overskredet,

hvilket ikke har været hensigten med

bestemmelsen, der gennemfører EU-regler om

blandingszoner, jf. artikel 4 i direktiv

2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for

vandpolitikken. Udkastets § 9, stk. 4, bliver

dermed § 9, stk. 3 (§ 8, stk. 3, i den endelige

bekendtgørelse, jf. ovenfor).

Tiltag

(20)

Juridisk afklaring af om BEK

1433/2017 grundlæggende giver

mulighed for merudledning til et

overfladevandområde af MFS, hvor

miljøkvalitetskrav for vand, biota eller

sediment for det pågældende stof er

overskredet i forvejen.

(21)

Hvis ja til (20), juridisk afklaring af,

hvilke ændringer i BEK nr. 1433/2017 der

er behov for, så det klart tydeliggøres, at

det er muligt at give tilladelse til en

merudledning i et overfladevandområde,

når miljøkvalitetskrav for vand, biota og

sediment er overskredet i forvejen.

Herunder regler for, hvordan

miljømyndigheden fastsætter

vilkår/kravværdier til udledninger, når

miljøkvalitetskrav for vand, biota eller

sediment er overskredet i forvejen

Der er dog brug for at få tydeliggjort,

hvorledes miljømyndigheden ved brug af

ændringen af bestemmelsen om

blandingszoner skal sætte

vilkår/kravværdier i forbindelse med

afgørelser om udledningstilladelser.

En sådan tydeliggøres skal stå helt klart

for sagsbehandlere, ansøger og deres

rådgivere, interessenter, sagkyndige og

klagenævnet.

Opblandingsforhold i vandområdet

Den i forvejen forekommende

koncentration (i.f.f.k) af et stof i det

modtagne vandområde har stor

betydningen for, om det er muligt at opnå

en fortynding af stofkoncentrationen i en

given udledning ved dennes opblanding i

vandområdet.

Hvis i.f.f.k. af et stof er højere end det

pågældende stofs VKK, vil det ikke være

muligt at fortynde udløbskoncentrationen,

så den resulterende koncentration af

stoffet ville kunne overholde VKK.

I nedenstående eksempel er i

udløbskoncentrationen af MFS > VKK,

hvorfor der som udgangspunkt er behov

for at fastsætte vilkår/kravværdier i

tilladelsen. Desuden er i.f.f.k. > VKK.

Hvis udløbskoncentrationen af MFS <

i.f.f.k., vil der ske en fortynding af

stofkoncentrationen i vandområdet

omkring udledningspunktet.

Hvis udløbskoncentrationen af MFS >

i.f.f.k., vil udløbskoncentrationen af MFS

kunne fortyndes ned til eller tæt på det i

forvejen eksisterende forureningsniveau i

vandområdet.

Størrelsen en sådan ”påvirkningszone”

med forhøjede koncentrationer omkring

udledningspunktet i forhold til det

eksisterende forureningsniveau, kan

beregnes. Det bør undersøges, om det er

muligt af fastsætte acceptkriterier for

størrelsen af en sådan ”påvirkningszone”

Forslag:

Det må antages, at eksisterende

forureninger i et vandområde vil blive

reduceret som følge af

vandområdeplanernes indsatsprogram,

og at miljømålet om god tilstand som

udgangspunkt vil kunne vil ske

inden 2027.

For MFS må opfyldelse af miljømålet som

minimum være at, MKK er opfyldt i

vandområdet.

(For de prioriterede farlige stoffer

er generationsmålet en udfasning af emissioner,

udledninger og tab, som kan have en anden

betydning, for metallerne kviksølv, cadmium, nikkel

og bly f.eks. ned til den naturlige

baggrundskoncentration i havmiljøet).

(22)

Afprøvning af, om forslaget om

indførelsen af en ”teoretisk

blandingszone” og ”den faktiske

”påvirkningszone” er en mulighed.

Der foretages en beregning af mulig

kravværdi af stoffet ud fra en acceptabel

”teoretisk blandingszone”, hvor der tages

udgangspunkt i, at VKK i vandområdet lige

er overholdt eller mere end det, f. eks., at

i.f.f.k. er 90 %, 75% eller 50% af VKK. Den

forventede grad af overholdelse vil

afhænge af stoffet, forureningsniveauet i

forvejen og forventninger til den

formulerede indsats over for stoffet.

Med udgangspunkt i den mulige

kravværdi foretages en beregning af

størrelsen af ”den faktiske

”påvirkningszone” i

overfladevandområdet. Størrelsen af

”påvirkningszonen” vurderes i forhold

fastsatte acceptkriterier. En vurdering af

udledningens betydelig inddrages.

Fordelen ved ovennævnte tilgang er, at

retningslinjer for udpegning af en

blandingszone kan bruges, og

Vandrammedirektivets primære opgave

om indsats inddrages. Desuden vil

virksomhedens eget bidrag af tilførslen af

MFS ikke hindre, at miljømålet vil kunne

overholdes

Regulering af kviksølv i udledninger – biotakrav overskredet i forvejen

Emne

Beskrivelse

Kviksølv

Der er fastsat følgende EU-fastsatte

miljøkvalitetskrav for kviksølv og

Kviksølv og kviksølvforbindelser er meget

kviksølvforbindelser i BEK nr. 1625/2017:

giftige og kan bl.a. påvirke udviklingen af

nervesystemet hos fostre og nyfødte. I

vandmiljøet omdannes metallisk kviksølv af

mikroorganismer til organiske

kviksølvforbindelser, primært

methylkviksølv. Disse forbindelser optages

og bioakkumuleres meget let i organismer,

hvorved der sker en ophobning i

fødekæden (biomagnifikation).

Kviksølv er et særledes problematisk

forurenende stof i miljøet. Det er naturlig

forekommende (nedbrydes ikke),

transporteret let i luften over lange

afstande (flydende ved rumtemperatur) og

fastholdes let i den biologiske struktur (høj

biomagnifikation).



VKK som maks. koncentration:

0,07 µg/l (mod akut giftighed)

Biotakrav: 20 µg/l vådvægt (for fisk)

Der er ikke fastsat et generelt VVK for

kviksølv. Det følger af direktiv

2008/105/EF, at vandkvalitetskravet for

kviksølv, hexachlorbenzen og

hexachlorbutadien ikke sikrer tilstrækkelig

beskyttelse mod indirekte virkninger og

sekundær forgiftning, og at der derfor bør

fastsættes et biotakrav for disse tre

stoffer.

I EU´s datablad (Substance Data Sheet,

january 2015) er der foretaget en

beregning af den ækvivalente

vandkoncentration ud fra biotakravet.

Beregningen viser, at den mest realistiske

værdi for et beskyttende

vandkvalitetskrav må anses for at være

0,022 ng/l – dvs. meget lavt og

uhåndterbart.

Af databladet fremgår det desuden, at det

udløsende kriterie for fastsættelse af et

sedimentkvalitetskrav er opfyldte, men at

det ikke er muligt af bestemme en

realistisk værdi.

Målinger af forureningsniveauet af

kviksølv i vandmiljøet sker via det

nationale overvågningsprogram. Tabellen

Udfordring/rationale

Udledninger med indhold af kviksølv skal

reguleres, så maksimumkoncentrationen

af VKK ikke overskrides. Det giver som

regel ingen problemer, da der er mulighed

for at udpege en acceptabel

blandingszone, hvor den resulterende

koncentration ikke overskrides i randen af

denne.

Reguleringen, der skal sikre overholdelse

af biotakravet, er derimod et stort

problem. Der er behov for

beregningsmæssigt at kunne ”omsætte”

udledningens stofkoncentrationer og

udledte stofmængder til en stigning af

stofkoncentrationen i biota. Der findes i

dag ikke anvist metoder til at foretage

denne beregning, se tiltag (12).

Reguleringen skal også sikre, at der ikke

sker en væsentlig stigning i sedimentet

som følge af udledningen. Vurderingen

kræver, at der findes metoder, der

beskriver, hvorledes man på baggrund af

stofkoncentrationer og stofmængder i

udledningen kan beregne sig til stigninger

i sedimentet, se tiltag (13).

Øvrige udfordringer ved regulering af

kviksølv:



Allestedsnærværende stof



Kviksølv er et prioriteret farligt

stof, og skal opfylde

generationsmålet om

Tiltag

(23)

Fastsættelse af en administrativ

bestemmelse i bekendtgørelse, der kan

danne grundlag for forvaltningsmæssige

afgørelser for udledninger af kviksølv fra

virksomheder.

Et løsningsforslag er at fastsætte et

kriterie til udledningen som koncentration

(µg/l) og/eller mængde (g/år), som

direkte kan anvendes som kravværdier i

tilladelser.

Fastsættelsen af kriterier skal ske på

baggrund af en faglig vurdering og politisk

beslutning og skal inddrage betydningen

for overholdelse biotakravet for kviksølv

på kort og langt sigt i forhold til den

øvrige indsats over kviksølv. Muligheden

for at inddrage den naturlige

baggrundskoncentration af kviksølv ved

fastsættelsen af bioakravet for kviksølv

undersøges.

Kriterierne skal også inddrage vurdering

af, at der ikke må ske væsentlige

stigninger i koncentrationer af kviksølv i

sediment.

Der bør foretages nabotjek af, hvad man

gør I andre medlemslande. Manglende

opfyldelse af det EU-fastsatte biotakrav

for kviksølv er et generelt problem i alle

medlemslande.

viser, at antallet af målinger af kviksølv i

fisk, som overskrider biotakravet, er op til

70-100 %. Overskridelserne er angivet til

at være op til 13-20 gange højere end

miljøkvalitetskravet. Oplysninger er fra

NOVANA-rapporter fra DCE: Tilstand og

udvikling 2011-2015, Vandmiljø og Natur

2015, 2016, 2017, 2018):

År

2011-2015

2015

2016

2017

2018

Fersk

92%

Marint

93%

100 %

67%



Der foreligger også målinger af kviksølv i

vandfasen fra vandløb, og der er oplyst, at

kviksølv er det er påvist i ca. en tredjedel

af prøverne (2015).

I forbindelse med udskylningsprojektet

for Ll. Torup Gaslager blev foretaget

målinger af kviksølv i vandfasen (DL=

0,002 µg/l). Målinger viser en

koncentration af opløst kviksølv som et

årsgennemsnit på 2-3 ng/l i Hjarbæk

Fjord.



standsning eller udfasning af

udledninger, emissioner og tab.

Målinger i fisk viser, at

overskridelserne af biotakravet

er af et sådant omfang, at det

antages, at vandmiljøet generelt

er forurenet med kviksølv (inkl.

ikke målfastsat overfladevand).

Koncentrationen af kviksølv i

vandfasen er målbart. Et niveau

på 2-3 ng/l er ca. 1000 gange

højere end en beskyttende

vandkoncentration på 0,022

ng/l.

En mulighed er at foretage en

reguleringen alene på baggrund

af den udledte mængde af

kviksølv (g/år), når den ses i

kumulation med andre kilder.

Dette begrænses dog af, at der

ikke findes kvantitative

opgørelser af belastningen af

MFS til vandmiljøet.

Kviksølv kan måles med en

forholdsvis lav DL= 0,001 µg/l.

Det strengeste krav, som

miljømyndighederne ved

kontrolmåling har mulig for at

håndhæve, er derfor en

kvantifikationsgrænse på 3 x DL

= 0,003 µg/l. Det lovmæssige

krav til kontormålinger af

kviksølv i spildevand, er at

målingerne skal udføres med en

DL = 0,03 µg/l

Virksomheden kan blive mødt

med særlige skærpede krav, der

er betydelige strengere end BAT

(24)

Udvikling af bedre rensemetoder for

kviksølv. Tiltag sættes i relation til den

øvrige indsats over for af kviksølv.

Ved gennemførelse af eventuelle

demonstrationsprojekter er det vigtigt, at

disse udføres med tilstrækkelig lave

detektionsgrænser for kviksølv og

eventuelt andre metaller.

EK nr. 449/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Som følge af § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer er det muligt, at træffe afgørelse om en påvirkning af et overfladevandsområde,

hvor miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt.

Paragraf 8, stk. 3 er uddybet i vejledningen til bekendtgørelsen i forhold til MFS, hvor det tydeliggjort, at hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der

gives tilladelse til udledning. Vejledning angiver også en række

kriterier,

der bør anvendes ved vurdering af, om påvirkningen er ubetydelig.

Vidensgrundlaget for at anvende kriterierne er imidlertid ikke til stede, og spørgsmålet er, om det på kort sigt er muligt at forbedre dette grundlag.

For de

konkrete

vandområder og stoffer, hvor der som følge af vandområdeplan (2015-2021) ikke er opfyldelse af de fastlagte miljømål for MFS, er

myndighederne efter § 9 i bekendtgørelsen forpligtet til at foretage en kildeopsporing. Myndighederne skal ved kildeopsporingen tage

udgangspunkt i tilgængelig viden. Der er ikke krav om, at der igangsættes nye målinger.

Indsatsbekendtgørelsens krav til afgørelser om tilladelser/påbud til udledninger med MFS - når miljømålet

ikke

er opfyldt i forvejen

Emne

Beskrivelse

Udfordring/rationale

Udledning af MFS til vandområde, hvor

§ 8 stk. 3 –

Myndigheder kan kun træffe

Grundlæggende forståelse af begreberne

miljømålet ikke er opfyldt.

afgørelse, der indebærer en direkte eller

”forringelse” og ”ikke hindrer

indirekte påvirkning af et

målopfyldelse” i forhold til merudledning

overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er

af MFS.

opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse

af overfladevandsområdets

Grundlæggende forståelse af, hvad der

tilstand, og

ikke hindrer opfyldelse af det

menes med, at påvirkning fra udledning

fastlagte miljømål,

herunder igennem de i

af MFS neutraliseres senere i

indsatsprogrammets fastlagte

planperioden.

foranstaltninger. Ved vurdering af, om

afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte

miljømål, skal det tages i betragtning, om

påvirkningen neutraliseres senere i

planperioden.

Tiltag

(25)

Afklaring af, hvornår en påvirkning

fra en merudledning af MFS er så

ubetydelig,

at det foreneligt med

forringelsesbegrebet og opfyldelse af de

fastlagte miljømål. Afklaringen skal være

rettet mod at være operationel og

kunne anvendes i forvaltningsmæssige

afgørelser om tilladelse til udledning af

MFS.

(26)

Afklaring af, gerne med eksempler,

hvad der menes med, at påvirkningen

fra udledningen af MFS neutraliseres

senere i planperioden

Påvirkningens betydelighed

Muligheden for at udlede til et vandområde,

hvor miljømålet ikke er opfyldt for MFS er

uddybet i afsnit 8.3.2 i Vejledning til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, juli 2017.

Det følger heraf, at det beror på en helt

konkret vurdering af påvirkningens

betydelighed (signifikans). Vurderes påvirkning

De angivne kriterier kan alle være

relevante med henblik på at belyse

påvirkningens størrelse fra en udledning.

De administrative erfaringer ved

anvendelsen af disse viser, at der kan

blive tale om større faglige udredninger.

Erfaringerne viser også, at grundlaget for

(27)

Uddybning

af de kriterier, som kan

anvendes ved den konkrete vurdering af

påvirkningens betydelighed for

vandområdets tilstand og

forbedring af

grundlaget

for anvendelsen af disse. Der

er tale om de kriterier, der er beskrevet i

vejledningen til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer, se nedenfor, tiltag

(27.1-27.5)

at være betydelig, kan der ikke gives tilladelse.

Vurderes påvirkning at være ubetydelig kan

der som udgangspunkt gives tilladelse til

påvirkningen.

Vejledning angiver en række forhold (her

benævnt kriterier) der bør belyses og

inddrages i den konkrete vurdering.

at foretage vurderingerne ikke er tilstede

i tilstrækkeligt omfang.

Af særlig betydning er sammenligningen

af virksomhedens særskilte bidrag af MFS

ved udledningen med øvrige tilførsler til

det modtagne vandområde, da disse ikke

i samme grad er kendte.

Vejledningens kriterier for vurdering af

betydelighed

I den konkrete vurdering bør indgå en

vurdering af stoffets mængde og

koncentration, som sættes i forhold til øvrige

tilførsler

(kumulation),

herunder fra

punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk

deposition.

Der foreligger p.t. ikke kvantitative

opgørelser over tilførslen af MFS til

vandmiljøet, herunder til de konkrete

vandområder. Vurdering af tilførsler til

det konkrete vandområde beror da ofte

på ekstrapolationer fra andre områder,

hvis det er muligt. Det diffuse bidrag af

MFS kan være betydende, men er ofte

ukendt.

Med mindre der tale om inddragelse af

simple strømnings- og transportforhold,

vil der være tale om komplicererede

modelberegninger.

Det er muligt finde oplysninger om

enkelte stoffers fysiske og kemiske

egenskaber, men at aflæse betydningen

heraf i forhold til det konkrete

vandområde er en større opgave, som

også kræver viden om vandområdet

Serier af måledata udført via de

nationale overvågningsoverprogrammer

for luft, vand og grundvand må være det

bedste bud til belysning af den

tidsmæssige udvikling af stoftilførsler og

forekomst i vandmiljøet af MFS,

herunder faldende tendenser i

koncentrationer.

(27.1) Tiltag, der forbedrer grundlaget

for belysning af tilførsler fra andre kilder

til vandmiljøet og konkrete

vandområder. Som endepunkt en

kvantitativ opgørelse over de forskellige

betydende bidrag med MFS, en

belastningsopgørelse tilsvarende som

for kvælstof.

Det vurderes,

hvad der sker med stoffet i

vandområdet,

herunder dets transport (evt. til

andre vandområder) og form (opløsning,

binding, kemisk reaktion, sedimentation,

ophobning, akkumulering, immobilisering,

nedbrydning/omsætning mv.).

(27.2) Uddybes med gode eksempler.

Udarbejdelse af en oversigt over

metaller og andre relevante stoffers

fysisk- kemiske egenskaber, som kan

tillægges at have betydning for stoffets

”skæbne” i vandmiljøet (vandfasen,

biota, sediment).

Der kan inddrages oplysninger om den

tidsmæssige udvikling

af stoffets tilførsel

og/eller forekomst i vandområdet, fx en

faldende tendens i koncentrationer grundet

indsatser/regulering,

(27.3) Opdatering og status for den

tidsmæssige udvikling for tilførsel og

forekomst i vandmiljøet af MFS.

Hvilke stoffer indgår i vurderingen heraf,

og for hvilke stoffer er det muligt at

vurdere, om der er tale om en faldende

eller stigende tendens i koncentrationer

Det vurderes bl.a. på baggrund af

ovenstående, om påvirkningen giver anledning

til en forøgelse af koncentrationen i vand,

sediment eller biota, herunder om den

principielt vil kunne registres ved målinger

Hvad skal forstås mere konkret ved

”principielt

vil kunne registreres ved

målinger”

Er tale der om målinger af påvirkninger i

vandmiljøet (vand, biota og sediment)?

I så fald, hvilken betydning tillægges

variationerne af koncentrationer i vand,

biota og sediment i forvejen. Desuden

betydning af detektionsgrænser.

(27.4) Ønskes uddybet

En vurdering af, om

påvirkningen opvejes

således, at påvirkningen ikke forringer

tilstanden eller forhindrer, at miljømålet for

vandområdet nås inden for den

fastsatte frist

Kildeopsporing jf. § 9

For de konkrete vandområder og stoffer, hvor

der som følge af vandområdeplan (2015-2021)

ikke er opfyldelse af de fastlagte miljømål for

MFS, skal berørte miljømyndighederne efter §

9 i bekendtgørelsen inden for deres ressort

foretage en kildeopsporing.

Myndighederne kan være statslige

myndigheder, regioner og kommuner.

Myndighederne skal ved kildeopsporingen

tage udgangspunkt i tilgængelig viden. Der er

ikke krav om, at der igangsættes nye målinger.

Miljømyndighederne skal herefter om

nødvendigt, hvis der hjemmel til det i den

pågældende sektorlov, revidere meddelte

godkendelser og tilladelser, så

miljøkvalitetstravene kan overholdes.

Tabellen angiver de stoffer, hvor

miljøkvalitetskravet overskredet, fordelt på

vandløb, søer og kystvand. Antallet af

vandområder er angivet i parentes.

Det er tydeliggjort i Vejledningen til

indsatsprogrammer, at i vandområder

med manglende opfyldelse grundet

overskridelse af miljøkvalitetskrav til

MFS, skal der være målopfyldelse senest

i 2021.

Nuværende kildeopsporingen et skridt på

vejen med henblik på at synliggøre

mulige forureningsbidrag fra meddelte

godkendelser og tilladelser med indhold

af MFS.

Det må dog konstateres, at der pt. kun i

meget begrænset omfang er foretaget en

tilstandsvurdering i vandområderne for

MFS, hvorfor den økologiske tilstand for

MFS og den kemiske tilstand stort set er

ukendt for mange vandområder.

Som eksempel kan nævnes, at i alle

vandområder i kystvande er den

økologiske tilstand for MFS ukendt. I

kystvande er den kemiske tilstand kendt i

ca. 60 % af vandområderne. Tilstanden

er alene vurderet på baggrund af

målinger af 4 stoffer i fisk: kviksølv, BDE,

PFOS og Benz(a)pyren.

Det betyder også, at kildeopsporingen

efter § 9, hvis en tilstandsvurdering

havde vist overskridelse af MKK, på

(27.5) Afklaring af betydning af de

fastsatte tidfrister for MFS om

opfyldelse af miljømålet i forhold til

afgørelser om udledningstilladelser.

(28)

Tilstandsvurdering for de mest

almindelige allestedsnærværende

udbredte metaller + andre relevante

MFS-stoffer i vandmiljøet. Det med

henblik på, om nødvendigt, hvis

tilstanden ikke er god, at igangsætte en

kildeopsporing.

Kemisk tilstand

Vandløb

(23)

Bly, cadmium,

isoproturon, kviksølv,

PFOS,

Indenol(1,2,3cd)pyren,

benzo(ghi)perylen

Kviksølv

Benz(a)pyren,

kviksølv, BDE, PFOS

Økologisk

tilstand

Barium

Søer

(34)

Kystvande

(12)

nuværende tidspunkt ikke inddrager de

mest almindlige forekommende metaller

i kystvande. Samlet set de prioriterede

stoffer cadmium, bly, nikkel, som indgår i

den kemiske tilstand samt kobber, krom,

kobolt, zink, arsen, barium, bor,

molybdæn, selen, tin, tallium og uran,

der indgår i den økologiske tilstand for

MFS.

Erfaringen fra en række

virksomhedssager viser, at for flere

metallers vedkommende er

miljøkvalitetskravet overskredet i

forvejen i vandmiljøet, hvorfor en

egentlig tilstandsvurdering sandsynligvis

ville vise, at der ikke var god tilstand, og

dermed igangsætte en kildeopsporing.

Det er blot ikke sket.

Det betyder, at kildeopsporingen efter §

9 i indsatsbekendtgørelsen for

nuværende og kun i begrænset omfang

understøtter konkrete virksomhedssager

ved vurdering af udledningens påvirkning

sammenlignet med øvrige tilførsler til det

modtagne vandområde. Eksempelvis

udledninger med metaller, selv i lave

koncentrationer og mængder.

Der skal for nuværende foretages en

kildeopsporing af kviksølv, hvis resultat

må forventes at belyse det potentielle

bidrag af kviksølv til vandmiljøet fra

tilladelser og godkendelser.

Det skal nævnes, at der foreligger udkast til

vejledning for kildeopsporing af miljøfarlige

forurenende stoffer, udarbejdet af Vandmiljø

og Friluftsliv til brug for kommunerne.

Indsatsbekendtgørelsens krav til afgørelser om tilladelse til udledninger med indhold af MFS – når miljømålet

ikke

er opfyldt i forvejen

Emne

Beskrivelse

Udfordring

Udledning af MFS til vandområde, hvor § 8 stk. 3 –

Myndigheder kan kun træffe

Udfordringen er, at der pt. kun i meget

miljømålet ikke er opfyldt i forvejen.

afgørelse, der indebærer en direkte eller

begrænset omfang er fortaget en

indirekte påvirkning af et

tilstandsvurdering i vandområderne for

overfladevandområde, hvor miljømålet ikke

MFS, hvorfor den økologiske tilstand for

er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

MFS og den kemiske tilstand stort set er

forringelse

af overfladevandsområdets

ukendt, jf. nedenstående eksempel.

tilstand, og

ikke hindrer opfyldelse af det

fastlagte miljømål,

herunder igennem de i

Vandområdedistrikt (Jylland og Fyn):

indsatsprogrammets fastlagte

Ukendt tilstand

for MFS i % af

foranstaltninger. Ved vurdering af, om

vandområderne

Økologisk

Kemisk

afgørelsen vil hindre opfyldelse af det

tilstand

fastlagte miljømål, skal det tages i

Vandløb (km)

99 %

betragtning, om påvirkningen neutraliseres

Søer

99 %

95 %

senere i planperioden.

Kystvande

100 %

44 %

(Ref: Fra tabel 4.15 i VOP)

Tiltag

(29

) Den faglige kompetence og viden i

MST, som er knyttet til

vandplanlægningen bør i langt højere grad

inddrages i vurdering af tilstanden i

vandområdet i forbindelse med konkrete

afgørelser om udledning med MFS.

Der er et stort ønske om, at MST

Virksomheder kan ”bestille” en foreløbig

tilstandsvurdering

for et givet

vandområde omfattet af

vandplanlægningen (målsat). Hvis

vandområdet ikke er målsat ønskes en

faglig vurdering af mulighederne for at

ekstrapolere tilstanden fra det tilstødende

målsatte vandområde.

Hertil kommer, at hvor der er foretaget en

tilstandsvurdering, er der pt. konkret kun

anvendt et begrænset antal stoffer og

endnu ikke de mest almindelige udbredte

metaller + andre almindelige syntetiske

forekommende MFS-stoffer.

Betydningen heraf er, at

tilstandsvurderingen pt. som følge af

vandområdeplanerne kun i meget ringe

grad understøtter muligheden for at

vurdere om, hvorvidt der er tale en

forringelse og om en ikke-hindring af det

fastlagte miljømål i forbindelse med

afgørelser om udledninger af MFS.

Ukendt tilstand

Det fremgår af vejledning til

bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, at

hvis tilstanden er ukendt, søges tilstanden

belyst ved inddragelse af øvrige relevante

oplysninger.

Afgørelsesmyndighedens opgave kan

beskrives som:

Da tilstanden for MFS stor set er ukendt for

de fleste vandområderne, kan det

konstateres, at tilstandsvurderingen pt. som

sådan er lagt ud i hænderne på

afgørelsesmyndighederne i staten, regionen,

og kommunerne. Det kan også konstateres,

at denne åbenbart skal gennemføres for at

opfylde forpligtelserne efter § 8, stk. 2 og 3 i

(30)

Der er brug for anvisninger af, hvilke

metoder og alternative vurderings-

kriterier, der kan anvendes til vurdering af

”tilstanden”, såfremt relevante

miljøkvalitetskrav ikke er fastsat.

Afklaring at, om vurderingen af

”tilstanden” på baggrund af alternative

vurderingskriterier kan indgå i den

ønskede bestilling nævnt i tiltag (29).

A. Overvågningsdata findes for det

pågældende stof, men tilstandsvurderingen

er ikke lavet på grund af manglende

miljøkvalitetskrav for den relevante matrice

(biota, sediment) – der er siden sidste

tilstandsvurdering fastsat det relevante

miljøkvalitetskrav.

Afgørelsesmyndigheden vurderer om

miljøkvalitetskrav er overskredet. Der

inddrages eventuelt nyere overvågningsdata.

Der er som sådan ikke tale om en opdatering

af tilstandsklassifikationerne i

vandområdeplanerne.

B. Overvågningsdata findes for det

pågældende stof, men tilstandsvurderingen

er ikke lavet på grund af manglende

miljøkvalitetskrav for den relevante matrice

(biota, sediment).

Afgørelsesmyndigheden foretager en

konkret vurdering af tilstanden under

inddragelse af metoder og alternative

vurderingskriterier, som findes anvendelig.

C. Hvis overvågningsdata ikke er tilstede for

det pågældende vandområde, anvendes som

udgangspunkt ekstrapolation.

bekendtgørelsen om indsatprogrammer,

dvs. efter lov om vandplanlægning.

Der er også en klar en forpligtigelse efter

BEK nr. 1433/2017, idet der skal fastsættes

vilkår, de sikrer at miljøkvalitetskrav

overholdes og at udledningen ikke forhindre

opfyldelse af miljømål, dvs. efter

miljøbeskyttelsesloven.

”To sider af samme sag”, da det handler om

overholdelse af miljøkvalitetskrav. Der kan

dog være forskelle i vurdering heraf, f.eks. er

det kun er ved vurdering af

overvågningsresultater, at den naturligelige

baggrundskoncentration for de EU-fastsatte

kvalitetskrav for kviksølv, cadmium, nikkel

og bly kan inddrages!

Hvor om alting er, så er der er belæg for

inddrage den faglige kompetence og viden

hos MST, som laver de ”rigtige”

tilstandsvurderinger. For analyse af MFS i

fisk, kræver det f.eks. oplysninger om, hvor

prøven til analysen er udtaget (f.eks. lever

væv), hvilket trofisk niveau fisken bedst

trives ved og beregningsmetoder for at

kunne bestemme tilstanden.

Inddragelse af alternative vurderingskriterier

er sin sag at gøre som grundlag for vurdering

af forureningsniveauet i vandmiljøet. Skal de

alternative kriterier stamme fra OSPAR,

HELCOM, Sverige, Norge eller kan vi nøjes

med de danske afskæringsværdier for

klapning(sediment) m.m.? Flere af

vurderingskriterierne fra OSPAR/HELCOM er

fastsat på baggrund af økotoksikologiske

baserede risikovurderinger og har høj score.

EAC-værdier Fra OSPAR blev inddraget i

vandplan (2009-2015) ved den midlertidige

vurderingsgrundlag for miljøfarlige

forurenende stoffer med henblik på at

kortlægge og prioritere en indsats.

Det skal dog nævnes, at OSPAR kriterierne

er udviklet til åbne havområder, og ikke

nødvendigvis afspejler forholdene i

kystnære områder og fjorde med en naturlig

direkte landbaseret påvirkning.

Fra ukendt tilstand til kendt tilstand

Den nationale overvågning af miljøfarlige

forurenende stoffer omfatter de prioriterede

stoffer, der udledes, samt de øvrige

forurenende stoffer, som udledes i

signifikante mængder.

Stofferne fordeler sig med 29 prioriterede

stoffer/stofgrupper og omkring 79 andre

nationalt udvalgte forurenende stoffer. For

75 af disse stoffer er der ikke fastsat

miljøkvalitetskrav, eller der er ikke fastsat

miljøkvalitetskrav i den matrice, hvori der

overvåges, og dermed mangler det retlige

grundlag for en tilstandsvurdering.

Der er pt. igangsat arbejde med at fastsætte

miljøkvalitetskrav for 14 stoffer, primært i

sediment og biota.

Der vil i forbindelse med arbejdet blive

gennemført en estimering af de

samfundsøkonomiske konsekvenser ved at

fastsætte nye miljøkvalitetskrav i sediment

og/eller biota for de 14 miljøfarlige stoffer

med fokus på virksomheder, visse

renseanlæg og klapning af havsediment.

Et nøgleelement i forbindelse med

regulering af forurenende stoffer udledt til

miljøet er fastsættelse af grænseværdier,

som kan bruges som grundlag for

administrative afgørelser.

Fastsættelse er nye miljøkvalitetskrav er

med til at forbedre, at

afgørelsesmyndigheden kan træffe

kvalificerede og sikre afgørelser om

udledninger til vandmiljøet, hvad enten der

er tale om en tilladelse eller et afslag. En

grundlæggende forudsætning er selvfølgelig,

at de nødvendige oplysninger og metoder,

der understøtter regelsættet, er til stede.

Vurdering af forureningsniveauet i

vandmiljøet ved vandplanlægningens

tilstandsvurdering er tilsvarende et vigtigt

grundlag for at kunne meddele

administrative afgørelser om udledninger.

Vandmiljøet er komplekst og det er

komplekst at fastsætte grænseværdier.

Datagrundlaget for fastsættelse af

grænseværdierne kan være meget

forskelligt, hvilket også ud et

forsigtighedsprincip inddrager brugen af en

række sikkerhedsfaktorer. Mange data

medfører lave sikkerhedsfaktorer, få data

medfører høje sikkerhedsfaktorer.

Robustheden af de fastsætte forslag til

kriterier bør inddrages før disse

(31)

Fastsættelse af nye kvalitetskrav (BKK

og SKK) accelereres, idet de skal bruges

som grundlag for tilstandsvurderingen i

vandplanlægningsarbejdet, men også som

grundlag for administrative afgørelser om

udledninger til vandmiljøet.

Robustheden af de fastsatte værdier bør

inddrages ved implementeringen af

miljøkvalitetskravene i bekendtgørelse.

Et særligt opmærksomhedspunkt er

fastsættelse af miljøkvalitetskrav for

saltvand, der typisk jf. guidelines, sættes

med høje sikkerhedsfaktorer, se tiltag

(11).

implementeres som miljøkvalitetskrav i

bekendtgørelse.

Dette er fremhævet i EU's Guidance

Document no. 27:

”This

technical guidance does not

recommend when uncertainties are so large

that an EQS should not be implemented, or

used in only an advisory capacity. That

decision is for policymakers but this could

come under review as we gain more

experience in setting and using environmental

standards for the WFD. However,

the

scientist has an important role in advising

the policymaker about the major

uncertainties and key assumptions

involved in deriving an EQS. This is

particularly important for EQSs which are

to be applied across Europe (e.g. for

Priority Substances or Priority Hazardous

Substances)”

Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser

Emne

Beskrivelse

Fastsættelse af mindre strengt miljømål

Anvendelse af vandrammedirektivets

undtagelsesbestemmelse i artikel 4.5 om

fastsættelse af mindre strengt miljømål

end god tilstand.

Udfordring/rationale

Må nødvendigvis betyde, at det er

forureningsmæssigt er lettere opnå

målopfyldelse og dermed også lettere at

meddele udledningstilladelser

Varetages af vandplanmyndigheden.

Tiltag

(32)

Afklaring af muligheden for og

betydningen af at fastsætte et mindre

strengt miljømål end god tilstand for

konkrete vandområder.

For eksempel for vandområder, der

modtager udsivning af MFS fra

eksisterende deponeringsanlæg.

Helhedsbetragtninger for tilførsel af forurenende stoffer til miljøet

Emne

Beskrivelse

Betydning af den samlede tilførsel af

Reglerne i BEK nr. 1433/2017 om krav til

forurenede stoffer til miljøet som helhed

udledning af forurenende stoffer og BEK

fra et givent projekt

nr. 499/2019 om indsatsprogrammer

regulerer tilførslen af forurenende stoffer

til vandmiljøet.

Udfordring/rationale

Mange projekter med rensningstiltag for

emissioner til luften vil ofte indebære, at

der opstår spildevand, der ønskes udledt

direkte eller indirekte til vandmiljøet. Der

foretages ofte særskilt rensning af denne

spildevandstrøm inden udledning til

vandmiljøet.

Tiltag

(33)

Undersøgelse af muligheden for at

inddrage en helhedsbetragtning ved

tilladelser til udledninger til vandmiljøet,

så det er de samlede tiltag for

begrænsning af forureningen til miljøet og

dermed projekts samlede påvirkning til

miljøet, der lægges vægt på.

Regulering omfatter således den direkte

tilførsel af forurenede stoffer fra

udledninger samt indirekte tilførsel til

vandmiljøet via depositioner fra

emissioner til luften.

Andre regelsæt regulerer tilførsel af

forurenende stoffer til luften.

For nogle projekter vil det resultere i en

betydelig reduktion af tilførslen af

forurenende stoffer til luft, og samtidig en

ekstra tilførsel af stoffer til vandmiljøet,

men sådan, at dem samlede tilførsel af

stoffer til miljøet som helhed reduceres

betragtelig.

For små, som udgangspunkt ubetydelige

tilførsler, bliver kravene til vurdering af

betydeligheden skærpet, hvis der er tale

udledning til et overfladevandområde,

hvor miljøkvalitetskravene ikke er opfyldt.

Spørgsmålet rejser sig om, hvorvidt en

helhedsvurdering af påvirkning af miljøet

kan inddrages i forbindelse med tilladelser

til udledninger til vandmiljøet.

Et særlig forholdt gør sig gældende, hvis

det er muligt at opnå tilladelse til indirekte

udledning på lempeligere betingelser end

en direkte udledning til samme

vandområde. Det er selvfølgelig et særskilt

vandmiljøproblematik, men kan have

betydning for afgørelser om udledninger.

Del C – Samlet liste over foreslåede tiltag.

Liste over forslag til tiltag

- nummeringen refererer til Del A: Grundscenariet og Del B: Forureningsscenariet

Tiltag

Beskrivelse

nr:

Muligheden for tidsbegrænsning eller faseopdeling af udledningstilladelser.

De enkelte brancher bør i højere grad selv fremme viden om stofsammensætningen

i virksomhederne spildevand.

Gennemgang af nationale datablade og EU-datablade for MFS.

Tydeliggørelse af, hvilken beskyttelse de fastsatte VKK for de enkelte stoffer yder i

forhold til sekundær forgiftning.

Retningslinjer til brug for vurdering af overholdelse af biotakrav, hvor der ikke

findes et generelt vandkvalitetskrav.

Tydeliggørelse af, at sedimentkvalitetskravet alene er fastsat særskilt for at beskytte

sedimentmiljøet.

Bestemmelse af den naturlige baggrundskoncentration af metaller i vandfasen samt

biota og sediment.

Altid samtidig måling af det totale indhold og den opløste koncentration af metaller

Udarbejdelse af vejledning/retningslinjer for anvendelse af biotilgængelighed i

forbindelse med afgørelser om udledninger med indhold af metaller.

Mulighed for at kunne anvende den opløste koncentration for nikkel og bly ved

vurdering overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav i ferskvand.

Revurdering af relevante miljøkvalitetskrav for saltvand med høje

sikkerhedsfaktorer.

Metoder til beregning af stigninger af stofkoncentrationer i relevant biota.

Metoder til beregning af stigninger i stofkoncentrationer i sediment.

Krav til detektionsgrænser (DL) og kvantifikationsgrænser.

Kortlægning på overordnet niveau af den i forvejen forekommende koncentration

(i.f.f.k.) i vandfasen. Rettes i første omgang primært mod metallerne.

Rationale/bemærkninger

Med henblik på at måle det faktiske indhold af forurenende stoffer i udledningen.

Forbedre grundlaget for sagsbehandlingen og kvalificerer afgørelsen om

udledningstilladelse.

Med henblik på at udrede, hvilken beskyttelse VKK for de enkelte stoffer yder i

forhold til sekundær forgiftning (fødekædeophobning).

Dette kan ske i BEK nr. 1625/2017ved markering af en * og tillhørende fodnote.

Afgørende tiltag, der muliggør afgørelse om tilladelse. Af særlig betydning for

kviksølv, se tiltag (23).

Understreger at beskyttelse af sekundær forgiftning i vandmiljøet varetages af

BKK/VKK. Har betydning for vurderinger i afgørelser.

Grundlæggende for fastsættelse af miljøkvalitetskravet for metaller under

anvendelse af metoden ” tilføjet den naturlige baggrundskoncentration”.

Begge fraktioner bør altid måles til belysningen af fordelingen.

Anvendelsen af BLM-modeller som grundlag for afgørelser trænger sig på.

Antallet af miljøkvalitetskrav som fastsættes som biotilgængeligt, stiger.

Det generelle vandkvalitetskrav for nikkel og bly for ferskvand er alene fastsat

som den biotilgængelige koncentration.

Yderligere udvælgelse af stoffer med henblik på at reducere sikkerhedsfaktoren

og dermed opnå højere krav

Udvikling af metoder og udarbejdelse af anvisninger til brug for afgørelser.

Særligt for analysemetoder, hvor det ikke er muligt at måle tilstrækkelig lave

stofkoncentrationer til brug for vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav.

Giver på en systematisk måde oplysninger om det genelle forureningsniveau af

metallerne i vandfasen. Kan bruges som grundlag for vurdering af i.f.f.k. i

forbindelse med konkrete afgørelser om udledninger.

Genvurdering af blandingszoners størrelse.

Specifikation af krav til fortyndingsberegninger.

Fortsat drift og opgradering af ”Fortyndings langs kyster”.

Mulighed for at kunne ”bestille” en foreløbig opdateret tilstandsvurdering for et

givet vandområde omfattet af vandplanlægningen.

Juridisk afklaring af om BEK nr. 1433/2017 grundlæggende giver mulighed for

merudledning til et overfladevandområde af MFS, hvor miljøkvalitetskrav for vand,

biota eller sediment for det pågældende stof er overskredet i forvejen.

Afklaring af, hvilke ændringer i BEK nr. 1433/2017 der er behov for, så det klart

tydeliggøres, at det er muligt at give tilladelse til en merudledning i et

overfladevandområde, når miljøkvalitetskrav for vand, biota og sediment er

overskredet i forvejen.

Afprøvning af forslaget om indførelsen af en ”teoretisk blandingszone” og ”den

faktiske ”påvirkningszone”

Fastsættelse af en administrativt bestemmelse i bekendtgørelse, der kan danne

grundlag for forvaltningsmæssige afgørelser for udledninger af kviksølv fra

virksomheder.

Udvikling af bedre rensemetoder for kviksølv

Afklaring af, hvornår en påvirkning fra en merudledning af MFS er så ubetydelig, at

det foreneligt med forringelsesbegrebet og opfyldelse af de fastlagte miljømål.

Afklaring af hvad der menes med, at påvirkningen fra udledningen af MFS

neutraliseres senere i planperioden

Uddybning af de kriterier, som kan anvendes ved den konkrete vurdering af

påvirkningens betydelighed for vandområdets tilstand og forbedring af grundlaget

for anvendelsen af disse.

Fremdrift af tilstandsvurderingen for de mest almindelige allestedsnærværende

udbredte metaller + andre relevante MFS-stoffer i vandmiljøet.

Mulighed for at kunne ”bestille” en foreløbig tilstandsvurdering for et givet

vandområde omfattet af vandplanlægningen.

Anvisninger af, hvilke metoder og alternative vurderingskriterier, der kan anvendes

til vurdering af ”tilstanden”, når denne er ukendt på grund af, at relevante

miljøkvalitetskrav ikke er fastsat.

Accelerering af fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav

Mere åben fortolkning af hvor store blandingszonerne og udstrækningen af disse

må være i de forskellige typer og lokaliteter af overfladevandområder.

Udarbejdelse af vejledning med beskrivelse af krav til simple metoder og mere

komplicerede modeller til brug for fortyndingsberegninger i vandmiljøet.

Videreførelse af MSTs On-line webbaserede beregningsværktøj til brug for

fortyndingsberegninger for spildevandsudledninger fra industri og renseanlæg.

Scenarie: Miljømålet opfyldt.

Anvendes som grundlag for vurdering af

forringelse

jf. § 8, stk. 2.

Udfaldet er afgørende for de videre forløb.

Det er altafgørende, at BEK nr. 1433/2017 sætter tydelige bestemmelser for,

hvordan miljømyndigheden fastsætter vilkår/kravværdier til udledninger, når

miljøkvalitetskrav for vand, biota eller sediment er overskredet i forvejen

Metode til brug for fastsættelse af vilkår/kravværdier til udledninger, når

miljøkvalitetskrav for vand, biota eller sediment er overskredet i forvejen (ikke for

kviksølv).

Løsningmodel er altafgørende

Med henblik på begrænse tilførslen af kviksølv fra udledninger mest muligt. Tiltag

sættes i relation til den øvrige indsats over for af kviksølv.

Tydeliggørelse af begreberne ”forringelse” og ”ikke hindrer målopfyldelse” i

forhold til merudledning af MFS, så de er operationelle.

Gerne belyst ved eksempler.

Med henblik på at kvalificere vurderingen af påvirkningens betydelighed

Forbedring af den kvantative kildeopgørelse af bidrag fra MFS

Status for eventuelle faldende tendenser

Med henblik på , hvis tilstanden ikke er god, at igangsætte en kildeopsporing.

Scenarie: Miljømålet ikke opfyldt

Anvendes som grundlag for vurdering af

forringelse

hindring for opfyldelse af

miljømålet,

jf. § 8, stk. 3.

Ret afgørende for udfaldet af vurdering af ”tilstanden” og pt. af meget stor

betydning, da tilstanden er ukendt i mange vandområder på grund af manglende

relevante miljøkvalitetskrav.

Skal bruges som grundlag for tilstandsvurderingen i vandplanlægningsarbejdet,

men også som grundlag for administrative afgørelser om udledninger til

vandmiljøet.

Afklaring af muligheden for at fastsætte et mindre strengt miljømål end god tilstand

for konkrete vandområder.

Undersøgelse af muligheden for at inddrage en helhedsbetragtning ved tilladelser til

udledninger til vandmiljøet, så det er de samlede tiltag for begrænsning af

forureningen til miljøet og dermed projekts samlede påvirkning til miljøet, der

lægges vægt på.

Varetages af vandplanmyndigheden.

Er specielt rettet mod vandområder, der modtager udsivning af MFS fra

eksisterende deponeringsanlæg.

Forbedrer muligheden for af træffe proportionale afgørelse om udledninger til

vandmiljøet.

Del D – Opsummering

I forhold til grundscenariet (MKK opfyldt) gælder, at bestemmelserne i de gældende regler sikrer, at det er muligt at træffe afgørelse om udledninger

med indhold af MFS til vandmiljøet. I reguleringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1433/2017) er der fastsat et tydeligt acceptkriterie, om at MKK skal være

overholdt ved randen af en udpeget blandingszone. Bestemmelserne beskriver også, hvordan det på det grundlag er muligt at fastsatte

vilkår/kravværdier, der kan kontrolleres. Når det er sagt, skal fremhæves, at regelsættet er meget kompleks at anvende i praksis, hvorfor der kan

peges på lang række tiltag, der kan være med til at forbedre det administrative grundlag eller som er nødvendige for at understøtte kernen i

reguleringen.

Det er virksomhedens pligt, at oplyse om udledningens indhold af forurenede stoffer. I forbindelse med nye udledninger bygger det ofte på

konservative prognoser. En faseopdeling af tilladelsen vil gøre det muligt at måle på de faktiske koncentrationer som grundlag for de endelige

kravværdier. De enkelte brancher bør også i højere grad selv fremme viden om stofsammensætningen i virksomhederne spildevand til brug for

ansøgninger.

Miljøkvalitetskravene er hovedparameteren i reguleringen af MFS i udledninger og for fastsættelse af miljømålet for MFS i vandplanlægningen. Det er

nødvendigt, at få tydeliggjort, hvilket beskyttelse de særskilte miljøkvalitetskrav for vand (VKK), biota (BKK) og sediment (SKK) dækker. Især den

”fødte” sammenhæng mellem VKK og BKK med henblik på beskyttelse af ophobning i fødekæden. Udgangspunktet er, at VKK for bioakkumulerende

stoffer fastsættes, så det yder samme beskyttelse som BKK. På den baggrund bør der foretages en gennemgang af eksisterende nationale datablade

og EU datablade for afdække, om det har været muligt, at inddrage ovenævnte i risikovurderingen.

Afgørelsesmyndigheden skal ved meddelelse af tilladelser fastsætte vilkår for udledningen, som sikrer, at disse ikke medfører overskridelse af

miljøkvalitetskrav. Miljøkvalitetskrav er således de bindende grænseværdier, der styrer reguleringen af en udledning med MFS. Det er svært at

forestille sig, at en reguleringsbekendtgørelse bruger grænseværdier, der ikke umiddelbart er anvendelige. Sådan er det for metallerne. På den

baggrund bør ”den

naturlige baggrundskoncentration”

fastlægges, så det muligt at addere denne til den fastsætte tabelværdi. For nogle metaller er

det nødvendigt for at gøre miljøkvalitetskravet meningsfuldt, og for andre metaller kan det være afgørende for, om miljøkvalitetskravet er overholdt

eller ikke i vandområdet.

Et af hovedkravene til reguleringen af MFS i udledninger er, at vilkår/kravværdier skal fastsættes under hensyntagen til forureningsniveauet af MFS i

forvejen i det konkrete modtagne vandområde. Det kræver grundlæggende viden om stoffernes i forvejen forekommende koncentrationer (i.f.f.k.) i

vandområdet, især i vandfasen, som er udgangspunkt for udpegning af en blandingszone. Oplysninger om indholdet af MFS i vandfasen for det

konkrete vandområde findes næppe, og der er ikke hjemmel til at pålægge ansøger om at foretage målinger i vandområdet for de relevante stoffer.

Det nationale overvågningsprogram understøtter kun i et vist omfang oplysninger om koncentrationen af stoffer i vandfasen i vandmiljøet, da

overvågningen primært sker i biota og sediment. Der er således behov, at der på overordnet niveau foretages en kortlægning af i.f.f.k. i vandfasen på

baggrund af målinger i forskellige typer af vandområder: Vandløb, søer, fjorde og mere åbne kystvande. Resultatet af en sådan kortlægning vil i høj

grad forbedre grundlaget for at træffe afgørelser.

Endelig skal nævnes, at der er behov for at få udviklet metoder til beregningen af stigninger i koncentrationer af biota og sediment, som følge af

tilførslen af stoffer fra udledningen.

I forhold til forureningsscenariet (MKK ikke opfyldt i forvejen) er der et grundlæggende behov for juridisk at få afklaret, om det er muligt at give

tilladelse til en merudledning til et overfladevandområde, hvor MKK ikke er opfyldt i vejen.

I reguleringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1433/2017) er der lavet en åbning, da bestemmelsen om, at MKK skal være overholdt i randen af en udpeget

blandingszone, er ophævet. Det er dog et nødvendigt tiltag, at reguleringsbekendtgørelsen udbygges, så det angives, hvilket acceptkriterie, der kan

anvendes, når MKK ikke er opfyldt. Desuden bestemmelser om, hvordan vilkår/kravværdier kan fastsættes. Uddybning kan eventuelt ske i vejledning,

men med klart ophæng i bekendtgørelsen. Det skal være tydeligt for sagsbehandlere, ansøger og deres rådgivere, interessenter, sagkyndige og

klagenævn.

Kataloget indeholder et forslag til metode for fastsættelse af kravværdier med indførelsen af en ”teoretisk blandingszone” og ”den faktiske

påvirkningszone”. Metoden vil sikre af virksomhedens bidrag af tilførslen af MFS ikke vil være til hinder for, at miljømålet kan opfyldes. En test af

metoden kan være med til at pege på et acceptkriterie.

I forureningsscenariet får forpligtigelsen i forhold indsatbekendtgørelsen (BEK nr. 439/2017) særlig betydning. Det følger af § 8, stk. 3, at det er muligt,

at træffe afgørelse om en påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse

overfladevandsområdets tilstand, og

ikke hindrer opfyldelse

af det fastlagte miljømål. Dette er uddybet i vejledningen til bekendtgørelsen i forhold til

MFS, hvor det tydeliggjort, at hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der gives tilladelse til udledning. Der er som følge heraf behov for, at få afklaret,

hvornår en påvirkning fra en merudledning af MFS er så ubetydelig, at det foreneligt med forringelsesbegrebet og opfyldelse af de fastlagte miljømål.

Desuden er de behov for at få uddybet de kriterier, som kan anvendes ved den konkrete vurdering af påvirkningens betydelighed for vandområdets

tilstand og ikke mindst en forbedring af grundlaget for anvendelsen af disse. Især belysningen af tilførslen af MFS fra andre kilder

(belastningsopgørelse) samt status over den tidmæssige tilførsel og forekomst i vandmiljøet af MFS.

Kviksølv udgør miljømæssigt et særligt problem, idet stoffet er allestedsnærværende både i udledninger og i vandmiljøet. Målinger i fisk viser, at

overskridelserne af biotakravet er af et sådant omfang, at må antages, at vandmiljøet generelt er forurenet med kviksølv (inkl. ikke målfastsat

overfladevand). Der er på den baggrund foreslået, at der fastsættes et administrativt kriterie, der kan danne grundlag for forvaltningsmæssige

afgørelser for udledninger af kviksølv fra virksomheder. Fastsættelsen af kriteriet skal ske på baggrund af en faglig vurdering og politisk beslutning og

skal inddrage betydningen for overholdelse biotakravet for kviksølv på kort og langt sigt i forhold til den øvrige indsats over kviksølv. Yderligere tiltag

kan være udvikling af bedre rensemetoder for kviksølv.

Som grundlag for afgørelser om udledninger med MFS, er afgørelsesmyndigheden både efter reguleringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1433/2017) og

indsatsbekendtgørelsen (BEK nr. 439/2017) forpligtet til at foretage en vurdering af forureningstilstanden i det modtagne overfladevandområde. Der

er derfor et stort ønske om, at MST Virksomheder kan ”bestille” en foreløbig tilstandsvurdering for et givet vandområde omfattet af

vandplanlægningen (målsat). Hvis vandområdet ikke er målsat en faglig vurdering af mulighederne for at ekstrapolere tilstanden fra det tilstødende

målsatte vandområde.

Endelig skal det blot konstateres, at tilstandsvurderingen for MFS som følge af vandplanlægningen kun er gennemført i begrænset omfang, og at

tilstanden for MFS derfor er ukendt i de fleste af vores vandområder. Fastsættelse af nye kvalitetskrav (BKK og SKK) bør accelereres, idet de skal

bruges som grundlag for tilstandsvurderingen i vandplanlægningsarbejdet, men også som grundlag for administrative afgørelser om udledninger til

vandmiljøet.

Afslutningsvis skal nævnes, at kataloget tager udgangspunkt i godkendelser/tilladelser og ikke medtager revurderinger. Kataloget inddrager heller ikke

specifikke problemstillinger for særlige virksomhedstyper. Deponier er berørt i tiltag (16) om blandingszoner samt tiltag (32) om muligheden for at

fastsatte et mindre strengt miljømål end god tilstand for konkrete vandområder. Deponier er administrativt en særlig (svær) virksomhedstype, så de

kan være særlige forhold, skal afklares i forhold til regelsættet og dermed også behov yderligere tiltag, som ikke er nævnt i kataloget. Der også behov

for at udbore regelsættets betydning for revurdering af virksomheder og deponeringsanlæg, især miljøkvalitetskravenes bindende karakter.

Revurderinger meddeles som påbud efter MBL § 40, og er omfattet af BEK nr. 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer. Der kan

dermed også være behov for yderligere tiltag i forhold til revurderinger, som ikke er nævnt i kataloget.

Del E – Udledningen til NATURA 2000-områder

Hvis afgørelser om tilladelser til en udledning af MFS eller tilførsel af MFS ved deposition via luftemission også sker til et Natura 2000-område, kan der

være krav om, at der også samtidig skal udføres en væsentlighedsvurdering eller en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen.

Størstedelen af arealet af de danske Natura 2000-områder er akvatiske, primært marine, heraf meget store arealer i de kystnære områder, men også

mange søer og vandløb indgår i områderne. De akvatiske arter og naturtyper er alle afhængige af, at der sikres en grundlæggende forbedring af

vandområdernes tilstand. Den forbedring tilvejebringes gennem vandområdeplanlægningen efter lov om vandplanlægning. De indsatser, der er fastlagt

i vandområdeplanerne for de akvatiske områder, som også er Natura 2000-områder, kan således betragtes som en del af indsatsprogrammerne i Natura

2000-planerne for disse områder.

I forhold til MFS kan fremhæves det, at miljøkvalitetskrav fungerer som kriterier for, hvornår koncentrationen af et forurenende stof i vandmiljøet er

over et niveau, der vil forhindre, at der er eller opnås god tilstand i de målsatte vandforekomster. Niveauerne fastsættes konservativt, så der er god

sikkerhed for, at vandmiljøet herunder organismer i miljøet, ikke påvirkes negativt.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der kan være situationer, hvor opfyldelse af kvalitetskrav ikke er tilstrækkeligt til at

varetage hensynet til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. Dette kan f.eks. være i forhold til specifikke forekomster af arter, som kan påvirkes

negativt af en konkret udledning. Dette skal vurderes i hver enkelt sag.

Udkast til ny ”Vejledning - habitatbekendtgørelsen” har været i høring. For uddybning henvises til udkastets afsnit 4.5.2.1 om at gennemføre en

væsentlighedsvurdering og en samtidig vurdering af påvirkninger af vandforekomster, omfattet af vandområdeplanlægningen.