MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Virksomheder

Ref.

SUBJO/LOBMA/HASKR/ME

LSO

Den 13. august 2019

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved nye MKK for 14 stoffer

Ad pkt. 2

Efterlevelseskonsekvenser for virksomhederne

Oplysninger som virksomhederne skal levere:

I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, er der jf. bilag 3, pkt. 25 & 26

og bilag 4 pkt. 23 & 24, i godkendelsesbekendtgørelsen nr. 1317/2018 samt § 3 i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer nr. 1433/2017,

kun hjemmel til at bede virksomheden oplyse om spildevandets indholdsstoffer,

koncentrationer og mængder. Øvrige oplysninger, som fortyndingsberegninger og

konkrete vurderinger i forhold til vandområdet, er der ikke umiddelbart klar

hjemmel til at bede virksomheden give. Erfaringen viser, at større virksomheder

ofte efter anmodning fra miljømyndigheden, foretager fortyndingsberegninger og

vurdering af opfyldelse af miljøkvalitetskravene, som så lægges til grund for

fastsættelse af vilkår i godkendelsesmyndighedens afgørelse om tilladelse.

Kun i de godkendelsessager, hvor der også skal laves miljøvurdering efter

miljøvurderingsloven, er der umiddelbart hjemmel til at bede virksomheden

fremsende oplysninger, som kan belyse de kumulative vurderinger, som er

nødvendige for sagsbehandlingen.

I revurderingssituationen kan miljømyndigheden jf. § 42 i

godkendelsesbekendtgørelsen

kræve ”nødvendige” oplysninger. Derudover er der

miljøbeskyttelseslovens § 72, som ligeledes handler om en anmodning eller et

påbud, hvor en virksomhed kan give anledning til forurening. Men kravene skal

være proportionale, og der skal være rådighed, såfremt virksomheden rent fysisk

skal ud og skaffe oplysningerne i vandområdet.

Betydning af sammenhængen mellem MKK for vand, biota og sediment

Hvis det antages, at databladet for det enkelte stof og vejledning til bekendtgørelse

1433/2017 om regulering af udledning af forurenende stoffer tydeligt for det

enkelte stof angiver, at overholdelse af miljøkvalitetskravet for vand også sikrer et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af biota og også sediment, dvs. samtidig sikrer

overholdelse af miljøkvalitetskravet for sediment/biota, vil nye MKK for sediment

og biota som udgangspunkt ikke medføre ændringer i forhold til den nuværende

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

sagsbehandling, hvor MKK alene er fastsat for vand. Fastsættelse af et nyt MKK for

biota kan dog efter EU-guidelines (TG nr. 27) fører til en skærpelse af MKK for

vand.

Foreligger der derimod ikke tydelig bekrevet sammenhæng mellem

miljøkvalitetskravet for vand i forhold til biota og sediment for de enkelte stoffer,

så skal der foretages en vurdering mhp. at sikre, at miljøkvalitetskrav for biota og

sediment for disse stoffer kan overholdes.

Der findes vejledning for, hvordan en virksomheds bidrag kan beregnes for at

sikre, at miljøkvalitetskrav for vandfasen kan opfyldes, men ikke tilsvarende

forvaltningsmæssige værktøjer til at beregne krav til koncentrationer og mængder

af forurenende stoffer fra virksomheder for at sikre opfyldelse af miljøkvalitetskrav

for biota og sediment. Disse beregninger må desuden forventes at være fagligt

vanskelige at udføre.

Betydningen af vandområdets tilstand for sagsbehandlingen

A. Hvis vandområdet er klassificeret som værende i god tilstand

Er vandområdet klassificeret som værende i god tilstand, skal myndigheden sikre,

at udledningen ikke vil medføre en forringelse af tilstand i vandområdet jf. § 8 stk.

2 i bekendtgørelse 499/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Nye forvaltningsmæssige værktøjer til at beregne krav til koncentrationer og

mængder af forurenende stoffer fra virksomhederne (for at sikre opfyldelse af

MKK for sediment og biota) må derfor, selv når der er god tilstand, forventes at

føre til en udvidet og vanskeligere godkendelsesproces og revurdering af

miljøgodkendelse. Det vil blive svært at finde tilstrækkelig dokumentation som

grundlag for at kunne træffe afgørelse.

B. Hvis vandområdet er klassificeret som værende i ikke-god tilstand

Som følge af de kendte overskridelser i vandområdet for de enkelte stoffer, skal der

foretages en konkret vurdering af den enkelte udlednings betydning for

vandområdets tilstand for de stoffer, hvor der er overskridelser i sediment og/eller

biota.

Vurderingen af hvorvidt virksomhedens udledning ikke vil være til hinder for

opfyldelse af de fastlagte miljømål skal foretages jf. § 8 stk. 3 i bekendtgørelse

449/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Heraf følger bl.a. en sammenligning af udledningens størrelse i forhold til øvrige

kilder til vandområdet. Der er usikkerhed forbundet med at foretage denne

betydelighedsvurdering. Især kendskabet til øvrige kilder er vanskeligt at opgøre

eller kan kun vurderes skønsmæssigt. Hertil kommer manglende kendskab til

bidraget fra diffuse kilder.

C. Hvis vandområdet er klassificeret som værende i ukendt tilstand

Hvis vandområdet er i ukendt tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer

søges

tilstanden belyst ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. vejledning til

indsatsprogrammer, eksempelvis nye overvågningsdata eller ved at tage

udgangspunkt i sammenlignelige vandområder. Dvs. Miljøstyrelsen foretager en

vurdering af, hvorvidt MKK kan forventes at være overskredet, og dermed om der i

givet fald vil være god eller ikke-god tilstand. Herefter er proceduren lig enten A

eller B alt efter om vandområdet estimeres til at have god eller ikke-god tilstand

for det enkelte stof. Vurderingen vil ud fra forsigtighedsprincippet føre til en

konservativ vurdering af vandområdets tilstand.

D. Hvis vandområdet ikke er målsat

Ikke alle vandløb er målsat, men miljøkvalitetskravene gælder også for disse

vandområder. Miljøstyrelsen er i dag myndighed for enkelte virksomheder, som

udleder til et ikke målsat vandområde (Brdr. Christensen udleder til Svalebækken,

som leder til det målsatte vandløb Suså, Rensanlæg Vest og Øst, der udleder

henholdsvis til Svanebækmøllen og Rumdrup Å). Praksis har været at ekstrapolere

overvågningsresultater fra andre vandområder eller tage udgangspunkt i et

sammenligneligt vandområde. Dvs. myndigheden skal foretage en vurdering af,

hvorvidt MKK kan forventes at være overskredet, og dermed om der er plads i

vandområdet til udledningen eller ej. Vurderingen vil ud fra

forsigtighedsprincippet føre til en konservativ vurdering af det ikke-målsatte

vandløbs tilstand. Herefter er proceduren lig enten A eller B alt efter om

vandområdet estimeres til at have god eller ikke-god tilstand for det enkelte stof.

E. Hvis vandområdet er et Natura 2000-område

Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets

virkninger på området under hensyn til bevaringsmålsætningen herfor.

Ved vurderingen af projektets påvirkning af Natura 2000-vandområdet er der

særdeles strenge krav til beviset for, at der ikke er tale om skade. Denne vurdering

er ekstra vanskelig som følge af usikkerhed om opgørelserne.

Viser vurderingen, at projektet vil skade områdets integritet, kan der ikke

meddeles tilladelse. Der mangler i den sammenhæng en tydeliggørelse af

synergien mellem vandområdeplaner og Natura-2000 planer. Vurderingen vil

også skulle foretages for de virksomheder, som ikke direkte udleder til et Natura

2000 område, men hvor det vurderes, at udledningen alligevel kan tænkes at

påvirke området. Der mangler i dag vejledning i, hvornår der skal foretages

konsekvensvurdering af en udledning, som indirekte kan påvirke et Natura2000-

område. Der er f.eks. ingen vejledende afstandskrav.

Forventede konsekvenser for forskellige brancher

Følgende brancher har i dag udledning af et eller flere af de 14 stoffer:

•

Affaldsforbrændingsanlæg

•

Kraftvarmeanlæg

•

Shredderanlæg

•

Mejerier

•

Udvinding af protein/pektin

•

Forarbejdning af jern og stål

•

Kemisk industri

•

Mineralindustri

•

Deponier med direkte udledning af perkolat og eller afværgepumpet

grundvand

For ovenstående brancher er det primært stofferne arsen, kobber, chrom, nikkel og

zink, men enkelte anlæg har også krav til DEHP, Benz(a)pyren, fluoranthen samt

TBT i dag jf. bilag A.

De fleste kraftvarmeanlæg og affaldsforbrændingsanlæg har implementeret den

bedste rensning på spildevandet og kan ikke forventes at kunne rense bedre. På

trods af rensning ofte ud over BAT, og at der efter regelsættet kan udpeges

acceptable blandingszoner for opfyldelse af vandkvalitetskravene for vand, er der

ansøgninger fra sådanne anlæg, hvor det er svært, i forhold til MKK for sediment

og biota, at træffe afgørelse pga. det manglende administrationsgrundlag

(beregningsmetoder og vurdering af væsentlighed af koncentrationsstigninger i

sediment og biota) (fx Skærbækværket, Leca og Herningværket).

Der er kun ét større mejeri, som i dag har udlederkrav til tungmetaller.

Virksomheden har indført rensning af tilsvarende rensegrad som på kraftværkerne

og affaldsforbrændingsanlæggene. Der forventes at være flere anlæg, der først nu i

forbindelse med kommende revurdering, skal have krav til tungmetaller. Dette kan

medføre behov for implementering af bedre rensning. Dette vil dog ikke

udelukkede være pga. de nye sedimentkvalitetskrav, men også som følge af de

eksisterende vandkvalitetskrav. Det samme forventes at være gældende for den

kemiske industri.

De resterende brancher med direkte udledning forventes at kunne implementere

en bedre renseteknologi end i dag. Deponier med udsivning forventes ikke at

kunne indføre bedre renseteknologier. Hvis udsivningen skal stoppe, skal deponiet

fjernes.

Hovedparten af virksomhederne, der forarbejder jern og stål, udleder til vandløb,

hvor der overordnet er ukendt tilstand for de berørte vandløb. Foreløbige

undersøgelser af zink og kobber i vandmiljøet (DCE-rapport nr. 23) tyder på, at

der er høje koncentrationer af de to stoffer i vandfasen og især for zink i

sedimentet, hvorfor der er potentiel risiko for, at der vil kunne være manglende

opfyldelse miljøkvalitetskrav for disse stoffer i flere vandløb.

Overordnet er erfaringen, at de fleste udledninger udleder et eller flere stoffer til et

vandområde, hvor der vides eller estimeres, at der ikke er opfyldelse af

kvalitetskravene i sediment og/eller biota i forvejen. Så selv med den nuværende

bedste renseteknologi og på trods af, at der vil kunne udpeges acceptable

blandingszoner for opfyldelse af vandkvalitetskravene, er det svært at træffe

afgørelser om godkendelse, da betydningen af virksomhedens forureningsbidrag

til sediment og/eller biota kan være vanskelig at opgøre præcist.

Udledninger med kommunal myndighed

I praksis skal de kommunale myndigheder fortage samme sagsbehandling og

vurderinger, som beskrevet for de virksomhedsudledninger, hvor Miljøstyrelsen er

myndighed. Kommunerne står derfor over for de samme udfordringer med hensyn

til at sagsbehandle ansøgninger om direkte udledning som beskrevet i ovenstående

afsnit.

Forventede konsekvenser for forskellige brancher

For de brancher, hvor kommunerne er myndighed, er det primært de fire

tungmetaller og DEHP, som udledes til vandområderne, både vandområde med

ikke-god tilstand og til vandområder, hvor tilstanden er ukendt.

Der er tale om følgende brancher; fødevarevirksomheder, lufthavn,

affaldshåndtering, asfaltfabrikker, farve/lak-virksomheder og vaskepladser.

Det kan ikke afvises, at der også er virksomheder, der udleder PAH’er og

blødgørere.

Miljøstyrelsen er ikke vidende om, hvilken rensning der er indført på de

virksomheder, hvor kommunerne er myndighed. For at opnå denne viden er det

nødvendigt at kende virksomhederne og indholdet af alle relevante

miljøgodkendelser og § 28- tilladelser meddelt af kommunerne. Miljøstyrelsen kan

derfor ikke vurdere, om det er muligt for virksomhederne at implementere bedre

renseteknologi.

Forventede konsekvenser for virksomhederne

Miljøgodkendelse

Såfremt overholdelse af MKK for vand ikke samtidig sikrer tilstrækkelig

beskyttelsesniveau for sediment og biota, vil nye MKK for sediment og biota

generelt kunne få stor betydning for, om der kan træffes afgørelse og godkendelse.

Overordnet vil fastsættelse af nye MKK for sediment og biota generelt i sig selv

være et forbedret administrationsgrundlag, med henblik på at træffe klare og

tydelige afgørelser om miljøgodkendelser, men kræver at MKK fastsættes på et

tilstrækkelig sikkert grundlag, og at godkendelsesmyndigheden har tilstrækkelige

administrationsgrundlag.

Hvis der så derudover udledes til at vandområde, hvor der ikke er god tilstand for

det pågældende stof i enten sediment eller biota, skal der jf. §8 stk. 3 i BEK om

indsatsprogrammer laves en betydelighedsvurdering af udledningens påvirkning

af sediment og/eller biota. Her er det tilsvarende vanskeligt at vurdere præcist,

hvornår en udlednings bidrag er betydelig.

Hvis den ansøgte udledning vurderes at ville være betydelig for vandområdets

tilstand, skal der meddeles afslag på ansøgningen. På grund af det manglende de

skitserede sammenhænge

bliver vurderingen af udledningens betydning for vandområdet foretaget på et

fagligt mindre sikkert grundlag. Er der ikke tilstrækkelig viden til at kunne lave

vurderingen efter § 8 stk. 3 i BEK om indsatsprogrammer, vil

forsigtighedsprincippet skulle inddrages i vurderingen og der vil skulle meddeles

afslag på ansøgningen. Miljøstyrelsen har en række konkrete ansøgninger om

direkte udledning, hvor de skitserede manglende sammenhænge vanskeliggør, at

der kan tages endelig stilling til, hvorvidt der er grundlag for at træffe afgørelse

eller meddele afslag. Sagsbehandlingstiden er for flere af sagerne foreløbig over 2

år. En enkelt virksomhed har trukket deres ansøgning, da Miljøstyrelsen ikke

Commented [ML1]:

Hvem siger det er på et konservativt

grundlag ? MKK er jo ikke defineret ??

kunne tilkendegive, hvorvidt der var grundlag for at træffe afgørelse om

miljøgodkendelse, og virksomheden har i stedet valgt en dyrere løsning og vil i

stedet lede til rensningsanlæg.

I de tilfælde hvor MKK allerede er overskredet, og selv om den ansøgte udledning

kun udgør en mindre del, er det Erhvervs vurdering, at der er tale om en

forringelse af tilstanden i strid med Vandrammedirektivet, og der vil blive meddelt

afslag på ansøgningen. Dette giver store udfordringer særligt i de tilfælde hvor

implementering af BAT giver en samlet set mindre forurening (i luften), men en

øget udledning i vandet. Erhverv har kort før sommerferien efterspurgt løsninger

på denne problemstillingen fra andre EU-lande og afventer svar, og Vandmiljø &

Friluftsliv er arrangør af et Skandinavisk møde om industriudledninger og

vandrammedirektivet, som er planlagt til at finde sted i uge 43, hvor et af

formålene er at diskutere netop denne problemstilling.

Revurdering af eksisterende udledningstilladelse

Nye MKK for sediment og biota vil også kunne skærpe kravene i forbindelse med

revurdering af eksisterende miljøgodkendelse tilsvarende som for en

miljøgodkendelse. Som en del af revurderingsprocessen vil miljømyndigheden

anmode virksomheden om at udarbejde en teknisk/økonomisk vurdering mhp. at

nedbringe mængden af udledt stof. Virksomheden vil skulle redegøre for både

forskellige tekniske løsningsmuligheder, herunder mulige renseteknologier samt

for i stedet at lede spildevandet til kommunalt rensningsanlæg.

Hvis det teknisk er muligt at rense spildevandet, så udledningen vil være uden

betydning for vandområdets tilstand og det samtidigt vurderes økonomisk

proportionalt, vil der blive stillet udlederkrav, som forudsætter, at virksomheden

skal etablere ny og forbedret rensning.

Vurderes udledningen at være betydelig for vandområdets tilstand og det ikke er

teknisk muligt at etablere tilstrækkelig effektiv rensning, så vil det ikke være

muligt at tillade fortsat udledning af spildevandet. Virksomheden vil skulle afsøge

alternative løsninger som f.eks. at få en tilslutningstilladelse, opsamling af

spildevandet og bortskafning via affaldsbehandler eller genanvendelse.

Hvor det ikke er teknisk muligt at nedbringe forureningen tilstrækkeligt, med

mindre virksomheden lukker, må lukning vægtes op imod hvilken

samfundsmæssig nytte virksomheden yder, sådan vurdering tillægges en

proportionalitetsbetragtning.

Udsivning fra deponeringsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen. Visse af

anlæggene er meget gamle (visse ligger under Miljøstyrelsens tilsyn), men fortsat

miljøbelastende og som en virksomhed i drift (efterbehandling). De kan først

overgå til passiv tilstand, og dermed til regionen, ved acceptabel påvirkning. Man

kan ved et nedgravet deponeringsanlæg

ikke bare ”lukke” for udledningen,

udsivningen sker fra hele deponiet. Der er i visse tilfælde hverken membran,

perkolatopsamling eller andre miljøbeskyttende foranstaltninger. Der er således

stoffer i affaldet, som udsiver og tekniske løsninger er ikke nærliggende og må

forventes at være omkostningstunge for kommunerne eller andre ejere. En

opgravning og placering af affaldet på et nyt deponi kan være en udfordring for

deponeringskapaciteten.

De skitserede sammenhænge gør det også i revurderingssituationen vanskeligt for

myndigheden at træffe afgørelse.

Udledninger med kommunal myndighed

Der vil være samme konsekvenser for de udledninger, hvor kommunerne er

myndighed, som der er beskrevet for virksomheder med Miljøstyrelsen som

myndighed. Nye MKK for sediment og biota vil generelt skærpe kravene til at opnå

miljøgodkendelse og tilladelse til direkte udledning samt ved revision af

miljøgodkendelser og tilladelser, medmindre det fremgår af databladet, at

overholdelse af MKK for vand også sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af

biota og sediment. Der vil også være risiko for, at kommunerne må meddele afslag

på det ansøgte, eller ikke tillade fortsat udledning af spildevand.

Virksomhedernes handlemuligheder og estimerede omkostninger

De fleste virksomheder har allerede rensning som følge af enten BAT eller

forureningsbegrænsningsprincippet. Vurderingen er derfor, at der i mange tilfælde

ikke vil være billige løsninger tilstede

–

hvis overhovedet nogen, men at der vil

skulle investeres betydelige beløb. I visse tilfælde, som ved udsivning fra deponier

med reducerede krav, er der formentlig ingen tekniske løsningsmuligheder,

påvirkningen fra fortidens handlinger må derfor accepteres.

I forbindelse med den konkrete sagsbehandling oplyser virksomhederne i deres

ansøgning, om hvilke renseteknologi de ønsker at etablere, og hvilke

koncentrationer de forventer at kunne rense ned til. Ud fra disse oplysninger

vurderer miljømyndigheden, hvorvidt der kan meddeles miljøgodkendelse og i

givet fald under hvilke vilkår.

En tilsvarende vurdering på baggrund af de nye MKK er imidlertid ikke mulig at

foretage branchevis uden en meget detaljeret konkret sagsgennemgang af de

enkelte virksomheder. F.eks. hvilken renseteknologi har virksomheden i dag? Hvis

vandområdet er ukendt tilstand, skal der foretages en nærmere undersøgelse af

sammenlignelige overvågningsdata og/eller anden faglig baggrundsviden for det

forventede niveau i sediment/biota. Skal virksomheden anlægge et renseanlæg, vil

det så i givet fald være muligt (f.eks. er der tilstrækkelig plads?). Vil det være

forholdsvist enkelt eller være forbundet med store anlægsarbejder, at udnytte en

tilslutningstilladelse? (skal der etableres en ny spildevandsledning?).

Miljøstyrelsen har i stedet identificeret nogle eksempler, der giver et indtryk af

udgifterne ved tilslutning til kommunalt rensningsanlæg. Miljøstyrelsen har ikke

oplysninger om omkostningerne ved etablering af forskellige typer renseteknologi.

Leca:

Virksomheden har ansøgt om miljøgodkendelse af udledning af spildevand fra

røggaskondensering. Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen bedt

Favrskov Kommune vurdere muligheden for at opnå tilslutningstilladelse.

Virksomheden ligger uden for kloakopland og kommunen har oplyst, at der vil

skulle etableres en ny 6,5 km lang spildevandsledning og pumpestationer til en

anslået pris på 10-12 mio. kr. Driften af ledning og pumpestationer anslås til 100-

150.000 kr. om året. Dertil skal lægges en forøget drift på Hadsten Renseanlæg,

som skal modtage spildevandet. Der vil skulle opkræves tilslutningsbidrag og

eventuelt særbidrag for tilslutning til renseanlægget. Favrskov Kommune har

tilkendegivet, at de store mængder relativt tyndt spildevand vil medføre en

dårligere rensning af det øvrige spildevand, der ledes til renseanlægget.

Skærbækværket:

Skærbækværket leder p.t. ud via Fredericia Forsyningsselskab, men har ansøgt om

tilladelse til direkte udledning. Skærbækværket forventes at kunne spare 3-4 mio.

kr./år ved at lede direkte ud. Virksomheden har etableret et renseanlæg med

omvendt osmose og efterfølgende ionbytning.

Anlægget renser specifikt metallerne, og som det fremgår af nedenstående tabel, så

vil anlægget kunne overholde emissionskravudtrykt som middelkravfor alle

relevante parametre lavere end eller inden for BAT-AEL

BAT AEL fra BREF for store fyringsanlæg (BAT 15, tabel 10.1) med

tilhørende udkast til kommende emissionskrav

Parameter

BAT-AEL Forventede krav

Middelkrav Maksimale

krav

2,5

0,5

2,5

0,037

0,5

0,4

200

Chemical oxygen demand (COD) mg/l 60–150

Total suspended solids (TSS) mg/l

Metals and metalloids

μg/l

10–30

10–50

2–5

10–50

0.2–3

10–50

10–20

50–200

Virksomheden har ikke oplyst pris for etablering af renseanlægget. I forbindelse

med en anden sag (Herningværket, dvs. også ejet af Ørsted), har Miljøstyrelsen

efterspurgt oplysninger om udgifter til etablering af tilsvarende rensning. Ørsted

har ikke ønsket at oplyse om prisen.

Herningværket:

Herningværket søgte oprindeligt om udledningstilladelse til røggaskondensat til et

mindre vandløb. Herningværket endte med at trække deres ansøgning og koble sig

på den offentlige spildevandsledning. Herning Kommune havde inden da redegjort

for, at etablering af denne rørledning ville koste forsyningen omkring 5. mio. kr.

Herningværket redegjorde for, at de ville have en udgift på 1,4-1,8 mio. kr./år til

afledning af 135.000 m

vand. De kunne ikke tilsvarende spare udgifter til

spildevandsrensningen, da vandet primært blev genanvendt i kedelsystemet, og

det kun var det overskydende, som skulle afledes, vandet skulle derfor fortsat

renses.

Udledninger med kommunal myndighed

Det er ikke muligt for Miljøstyrelsen at estimere hverken handlemuligheder eller

omkostningerne for de virksomheder og udledninger, hvor kommunerne er

myndighed. Problemstillingen er som beskrevet for de udledninger, hvor

Miljøstyrelsen er myndighed, at det vil kræve viden, som kun kan opnås ved

konkret kendskab til de enkelte virksomheder og udledninger. En viden som alene

ligger hos myndigheden. Som det også gør sig gældende for de udledninger, hvor

Miljøstyrelsen er myndighed, vil det være virksomhederne som ved, hvordan det er

muligt at forbedre rensningen af spildevandsstrømmen. Typisk involverer

virksomhederne både rådgiver og leverandøren af det påtænkte renseanlæg. Der

kan være tale om, at renseteknologien tilpasset til den pågældende virksomhed.

Konklusion

Miljøstyrelsen er myndighed for 76 virksomheder med direkte udledning og 28

deponier med reducerede krav med udsivning. Kortlægningen har vist, at 42

virksomheder udleder et eller flere af de 14 stoffer. Det er primært tungmetallerne

og enkelte PAH’er, DEHP og TBT. De fleste af

de 14 stoffer forventes at udsive fra

de 7 deponier med reducerede krav, hvor der er deponeret meget blandet affald.

Flertallet af virksomheder (22 stk.) og deponier (21 stk.) med reducerede krav

leder ud til vandområder med forventet ikke-god tilstand. Kun et enkelt deponi

udleder til et vandområde med forventet god tilstand. Resten, hhv. 20

virksomheder og 6 deponier med reducerede krav, udleder til vandområde med

ukendt tilstand.

Hvis det antages, at det for de aktuelle stoffer i bekendtgørelsen bliver angivet, at

overholdelse af miljøkvalitetskravet for vand også vil sikre et tilstrækkeligt

beskyttelsesniveau af biota og sediment, vil nye miljøkvalitetskrav for sediment og

biota som udgangspunkt ikke medføre ændringer i forhold til den nuværende

sagsbehandling, hvor miljøkvalitetskrav alene er fastsat for vand. Dette under

forudsætning af, at vandkvalitetskrav ikke skærpes.

Hvis der ikke bliver denne sammenhæng mellem vandkvalitetskrav og sediment-

/biotakvalitetskrav, så vil det vanskeliggør sagsbehandlingen. F.eks. ved

omregning af, hvorvidt en stigning i vandkoncentration vil medføre stigning i

sedimentet og biota, samt om denne stigning vil være væsentlig. Det gør det

samtidigt vanskeligt at vurdere konsekvenserne af de foreslåede miljøkvalitetskrav

for sediment og biota. Både i forhold til revurdering af miljøgodkendelse for

virksomheder med eksisterende udledning, samt i forbindelse med ansøgning om

miljøgodkendelse af nye projekter/virksomheder samt deponiers anmodning om

overgang til passiv tilstand.

Det er Miljøstyrelsens forventning på baggrund af igangværende sager, at nye

miljøkvalitetskrav for sediment og biota vil kunne føre til skærpede vilkår og som

yderste konsekvens afslag på ansøgninger om miljøgodkendelse eller ophævelse af

eksisterende udledningstilladelse.

Udledninger med kommunal myndighed

Kommunerne er myndighed for 52 virksomheder med direkte udledning og for 51

udledninger fra afværgeboringer og vandindvindinger. 13 virksomheder udleder til

vandområde med ikke-god tilstand. For de øvrige 39 virksomheder og 51

udledninger fra afværgeboringer og vandindvindinger kendes vandområdets

tilstand ikke. Miljøstyrelsen har i den videre kortlægning fokuseret på de

virksomheder, som udleder til vandområde med ikke-god tilstand. Kortlægningen

har vist, at fire af disse virksomheder udleder et eller flere af de 14 stoffer.

Miljøstyrelsen har endvidere vurderet, at det er sandsynligt, at yderligere 17

virksomheder udleder et eller flere af de 14 stoffer. Det er, som også for de

virksomheder hvor Miljøstyrelsen er myndighed, primært tungmetallerne og

enkelte PAH’er og DEHP.

Langt de fleste af de udledninger, hvor kommunerne er myndighed, sker til

vandområde hvor tilstanden er ukendt pga. manglende data for sediment.

Der gælder samme problemstilling for de kommunale udledninger, som for de

udledninger, hvor Miljøstyrelsen er myndighed. Hvis der ikke bliver denne

sammenhæng mellem vandkvalitetskrav og sediment-/biotakvalitetskrav, så vil

det manglende administrationsgrundlag vanskeliggøre sagsbehandlingen.

Det skal endvidere bemærkes, at halvdelen af udledningerne er afværgeboringer og

lignende, hvor det må formodes, at der ikke som for virksomhedsudledningerne er

samme mulighed for at indføre forbedret rensningsteknologi.