Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2867605_0001.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: TO: Vurdering af begrebet forringelse i relation til
vandrammedirektivet
Aktnummer: 118
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
395448
14-04-2023 10:20:55
Intern
[1] TO Vurdering af begrebet forringelse i relation til vandrammedirektivet.eml (MEDTAGES IKKE)
[2] Udkast til notat om fortolkning af forringelse i lyset af MFKNs afgørelse 31.03.2023_sendt til JM.docx
[3] Blandingszoner_revurderingsafg af 20.02.23 ENDELIG VERSION.pdf
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0002.png
==
AKT 395448
==
[TO: Vurdering af begrebet forringelse i relation til vandrammedirektivet]
==
Dokument 2
==
[
==
NOTAT
Miljøministeriet
J.nr. xx
31.
marts
2023
Notat om fortolkning af begrebet “forringelse af tilstanden” i
vandrammedirektivet i lyset af Miljø- og Fødevareklagenæv
nets afgørelse af
23.
februar
2023
(sag
22/02461)
Introduktion
Vandrammedirektivet1 har overordnet til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af alt overflade-
vand (vandløb, søer, overgangsvande og kystvande) og grundvand inden for medlemslandenes områder.
Direktivet opstiller konkrete miljømål, som skal være med til at sikre direktivets formål, herunder at alle
overfladevandområder og grundvandforekomster har god tilstand senest i
2015.2
Direktivet indeholder desuden i artikel 4, stk.
i,
litra a) og b), en særskilt forpligtelse til at forebygge
“forringelse af tilstanden” for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Forpligtelsen til at forebygge forringelse gælder ikke kun for nye projekter, men er, ud over at være et
selvstændigt mål for vandpianlægningen, også en betingelse for at forlænge fristen for opfyldelse af må
let om god tilstand i
2015
efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, og for at fastlægge mindre strenge
mål efter direktivets artikel 4, stk. 5.
Begrebet “forringelse af tilstanden” er ikke defineret i direktivet, men EU-Domstolen har i sin praksis
fortolket begrebet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (klagenævnet) har i en afgørelse af
23.
februar
2023
i sagen
22/02461
fortolket EU-Domstolens praksis på dette punkt sådan, at “forringelse af tilstanden” i forhold til forure
nende stoffer skal forstås således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er over
skredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stig
ning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med vand
rammedirektivets artikel 4, stk.
1.
Klagenævnet uddyber i afgørelsen, at størrelsen af mertilførslen ikke er afgørende, når kvalitetskravet
allerede er overskredet, idet enhver mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden, når tilstandsni
veauet er det lavest mulige. Videre har klagenævnet lagt vægt på, at mertilførslen afkobbers (som sagen
konkret vedrørte) påvirkning af de andre økologiske parametre ikke i sig selv er afgørende for, om der
Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv
2000/60/EF
af
23.
oktober
2000
om fastlæggelse af en ramme for Fæl
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
2
I
Danmark har man i
vidt
omfang
gjort
brug af muligheden efter direktivets artikel
4,
stk.
4,
litra c, for at ud
skyde fristen til
2027,
som er direktivets absolutte frist for målop1’ldelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sag
22/02461, 5. 52.
Miljoministeriet. Frederiksholms Kanal
26
•
1220
København K
Tlf. 38
142142.
CVR 12854358
.
EAN
5798000862005.
[email protected]. www.mim.dk
i
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0003.png
er tale om en forringelse af tilstanden, idet en overskridelse af kvalitetskravet i sig selv må anses som en
forringelse af vandlobets tilstand.4
Miljøministeriets fortoikning af EU-Domstolens praksis har hidtil i overensstemmelse med Klagenæv
nets opfattelse været, at hvis et kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element en “forringelse af tilstanden”.
—
—
Men modsat klagenævnet har Miljøministeriet fortolket EU-Domstolens praksis sådan, at “enhver for
ringelse” ikke er et absolut forbud mod mertilførsel, hvorfor en vis mertilførsel kan tillades i overens
stemmelse med direktivets forpligtelse til at forebygge forringelse, hvis påvirkningen ikke kan måles
eller viirderes at være ubetydelig for vandforekomstens tilstand. Derudover må en påvirkning ikke for
hindre målopfyldelsen i vandområdet. Det bemærkes, at der i praksis ikke foretages en selvstændig vur
dering af, om en konkret påvirkning ikke hindrer målopfyldelse. Der foretages en konkret vurdering af,
hvorvidt en påvirkning er ubetydelig. Forståelsen er, at hvis påvirkningen er ubetydelig kan det ikke
have betydning for målopfyldelse.
Dette notat har på den baggrund til formål i lyset af klagenævnets afgørelse at analysere, hvad der taler
for at fortolke begrebet “enhver forringelse” således, at enhver mertilførsel vil udgøre en forringelse, og
hvad der taler for at fortolke begrebet, således at en påvirkning eller mertilførsel til en vandforekomst
ikke automatisk vil udgør en “forringelse af tilstanden”.
Argumenter
til støtte
for at fortolke begrebet “enhver forringelse” således, at enhver mer
tilførsel
vil
udgøre en “forringelse af tilstanden”
Det må først konstateres, at klagenævnet fortolker “enhver forringelse” således, at enhver
mertilførsel
vil udgøre en forringelse uanset størrelsen og betydningen af den konkrete tilførsel.
Begrebet “enhver forringelse” fremgår af flere afgørelser fra EU-Domstolen, første gang i EU-Domsto
lens afgørelse
C-461/13,
Bund
fur
Umwelt und Naturschutz Deutschland (herefter Weser-dommen),
hvor EU-Domstolen i præmis
70
om begrebet “forringelse af tilstanden” bl.a. fastslog, at begrebet skal
fortolkes således, at hvis det pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse, udgør “en
hver forringelse” af dette element en “forringelse af tilstanden” (understreget her):
Henset til samtlige foregående betragtninger skal det andet og det tredje spørgsmål besvares
med, at begrebet »forringelse af tilstanden« af et overfladevandområde i artikel 4, stk.
i,
litra a),
nr. i), direktiv
2000/60
skal fortolkes således, at der foreligger en forringelse, når mindst et af
kvalitetselementerne som omhandlet i dette direktivs bilag V falder et niveau, selv om denne for
ringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det vågældende
kvalitetselement som omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element imidlertid en »forringelse aftilstanden’< for et overfladevandområde
i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel
4,
stk.
i.
litra a), nr. i).”
“70
Samtidig har EU-Domstolen i afgørelsen
C-525/2o,
Association France Nature Enuironneinent (heref
ter Association France Nature Environnement-dommen), om begrebet “forringelse af tilstanden”, fast
slået, at der ikke ved vurderingen af, om et projekt er foreneligt med formålet om at forebygge forrin
gelse, kan ses bort fra midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for
vandkvaliteten.5
Miljø- og Fødevareklagenævnets sag
22/02461,
s.
53.
5Association France Nature Environnement-dommen, prærnis
45.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0004.png
Herudover må det også konstateres, at det ikke fremgår af vandrammedirektivet eller direkte af EU
Domstolens praksis, hvad der skal forstås med “enhver forringelse” af et kvalitetselement.
Indledningsvist kan det anføres, at efter en almindelig sproglig forståelse af begrebet “enhver forrin
gelse”, vil enhver negativ påvirkning eller mertilførsel af et forurenende stof uden undtagelse udgøre en
“forringelse af tilstanden” omfattet af direktivets artikel 4, stk.
i.
Hvis det lægges til grund, at enhver
mertilførsel/påvirkning udgør en forringelse af tilstanden, vil en konstatering af en mertilførsel/påvirk
ning til et vandområde medføre, at projektet ikke kan tillades, hvis det pågældende kvalitetselement
allerede befinder sig i den laveste klasse.
Af EU-Domstolens faste praksis følger, at en fællesskabsbestemmelses rækkevidde bl.a. skal vurderes
ud fra sin kontekst og ud fra sine målsætninger.6
Det følger afvandrammedirektivets artikel
i,
litra a), at formålet med direktivet er at fastlægge en ramme
for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som forebygger yderligere
forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.
Hovedmålet med vandrammedirektivet er at sikre miljøbeskyttelsen og navnlig at bevare og forbedre
kvaliteten af vandmiljøet i EU med henblik på senest i
2027
at opnå en god tilstand for alle vandområ
der.7
En fortolkning af begrebet “enhver forringelse”, hvorefter enhver
mertilførsel
vil udgøre en forringelse
uanset størrelsen og betydningen af den konkrete tilførsel, vil understøtte direktivets formål, da en så
dan fortoikning mest effektivt vil bidrage til at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre
vandmiljøets tilstand.
I denne sammenhæng kan fremhæves Weser-dommens præmis 63 og 66, hvor EU-Domstolen udtalte
følgende (understreget her):
“63 Anvendelsen af »one out all oiit< -reglen i forbindelse med klasseteorien ville ligeledes føre til,
at vandet i den laveste klasse ikke omfattedes af pligten til at forebygge forringelse af dettes til
stand. Efter at et vandområde er blevet klassificeret i denne tilstandsklasse, ville en ny forringelse
af dets tilstand nemlig ikke længere være juridisk mulig. I betragtning af formålet med direktiv
2000/60
fortjener denne type vandområde imidlertid særlig opmærksomhed i forbindelse med
vandforvaltningen.
66 Som generaladvokaten har bemærket i punkt
105
i forslaget til afgørelse, bevarer forbuddet
mod forringelse såfremt begrebet »forringelse« fortolkes i forhold til et kvalitetselement eller
et stof til gengæld sin fulde effektive virkning, idet det omfatter alle ændringer, som kan inde
bære risiko for, at direktiv
2000/60’s
hovedmål ikke opnås.”
—
—
Som det fremgår af præmis 63 og 66 er formålet med direktivet afgørende for fortolkningen af “forrin
gelse af tilstanden”, ikke mindst når det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i laveste
klasse.
6
Sebl.a. dom af 8. december
2005
i sag C-28o/o4, Jyske FinansA/S mod Skatteministeriet,
EU:C:2005:753,
præmis 34 (og henvisningerne heri).
71,Teserdommen præmis
37
og
C-664/15,
prærnis
33.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0005.png
EU-Domstolen fremhæver således i præmis 63, at vandområder hvor et kvalitetselement er i laveste
klasse i betragtning af formålet med direktivet fortjener særlig opmærksomhed i forbindelse med
vandforvaltningen. Præmis 63 understøtter dermed også med henvisning til direktivets formål en
fortolkning af begrebet “enhver forringelse”, der i videst omfang beskytter vandforekomster i laveste
tilstandskiasse mod forurening. En sådan fortolkning vil være, at enhver
mertilforsel vil
udgøre en for
ringelse uanset størrelsen og betydningen af den konkrete tilførsel, i relation til et sådant vandområde.8
—
—
—
—
Tilsvarende lægger EU-Domstolen i præmis 66 vægt på at fortolke forbuddet mod forringelse på en
måde, som bedst sikrer den “fulde effektive virkning” af forbuddet, “idet det omfatter alle ændringer,
som kan indebære risiko for, at direktiv 2000/60’s hovedmål ikke opnås.”
Forbuddet mod forringelse skal således ses i sammenhæng med hovedmålet om at nå god tilstand senest
i
2027,
hvorefter EU-medlemslandene skal iværksætte indsatser, der forbedrer tilstanden i de vandom
rådet, der ikke er klassificeret som værende i god tilstand. Forbuddet bidrager således til gennemførel
sen af det hovedmål.9
Ovenstående præmisser taler dermed for, at EU-Domstolen vil fortolke begrebet “enhver forringelse”
således, at enhver
mertilførsel
vil udgøre en forringelse uanset størrelsen og betydningen af den kon
krete tilførsel, da dette vil sikre den mest effektive virkning afforbuddet mod forringelse og opfyldelse
af direktivets hovedformål om at beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand.
—
I forhold til konteksten for direktivets forpligtelse til at forebygge forringelse,
jf.
artikel 4, stk.
i,
bemær
kes, at EU-Domstolen i afgørelse C-535/18,
Land
Nordrhein-Westfalen (herefter Land Nordrhein
Westfalen-dommen) efter at have fastslået, at formålene og forpligtelserne i direktivets artikel 4, stk.
udtaler følgende i præ
i,
for en stor dels vedkommende er identiske for overfladevand og grundvand
mis 96 (understreget her):
—
—
“96 Dette gælder især forpligtelsen til at forebygge forringelse af vandets tilstand, der er fastsat i
dette direktivs artikel 4, stk.
i,
litra a), nr. i), for så vidt angår overfladevand, og i artikel 4, stk.
i,
litra b), nr. i), for så vidt angår grundvand. Disse to bestemmelser indeholder ikke nogen henvis
ning til bilag V til samme direktiv, således at begrebet »forringelse af tilstanden« for vand er et
begreb med en global rækkevidde (jf. i denne retning dom af
1.7.2015,
Bund fur Umwelt und Na
turschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:
2015:433,
præmis 61).”
Og på samme måde i Weser-dommen, præmis 61 (understreget her):
“61 Som generaladvokaten har bemærket i punkt 99 i forslaget til afgørelse, fører bestemmelsen
af grænseværdierne mellem klasserne imidlertid til fastlæggelsen af meget store spænd. Klasserne
er således blot et redskab, som indskrænker eller afgrænser medlemsstaternes meget grundige
arbejde med bestemmelsen af de kvalitetselementer, som afspejler et bestemt vandområdes fak
tiske tilstand. Dette er bl.a. grunden til, at artikel
4,
stk.
i,
litra a, nr. i), direktiv
2000/60
ikke
henviser til bilag V hertil, da begrebet »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde er
et begreb med en global rækkevidde.”
EU-Domstolen understreger i ovenstående præmisser, at begrebet “forringelse af tilstanden” er et selv
stændigt begreb, uanset sammenhængen med bilag V (hvoraf de nærmere krav
til
overvågning, herun
der placering af overvågningspunkter og vurdering og præsentation af tilstand fremgår). På baggrund
at disse præmisser kan det derfor antages, at der i afklaringen af begrebet “enhver forringelse” ikke kan
8
Weser-dommens præmis 63 er desuden gentaget i præmis i Land Nordrhein-Westfalen-dommen.
Se også Weser-dommens præmis
41
og
C-664/15
præmis
33.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0006.png
udledes en forståelse af begrebet alene på baggrund af bilag V, fx på baggrund af bilagets retningslinjer
om vurdering af tilstand dvs, at der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem kriterierne for at vur
dere et vandområdes tilstand og kriterierne for at fastslå, at der foreligger en forringelse.
—
EU-Domstolen svarer i Land Nordrhein-Westfalen-dommen bekræftende på, at en forventet stigning i
koncentrationen af et forurenende stof, når den fastsatte tærskel for dette stof allerede er overskredet,
skal anses for en forringelse. Domstolen siger imidlertid ikke hermed noget om, hvorvidt det er en
nød
vendig betingelse, at en stigning kan måles.
Det fremgår videre af Weser-dommens præmis 67, at den tærskel, hvorover der foreligger en tilsidesæt
telse af forpligtelsen til at forebygge forringelse af et vandområde, skal være lav. Præmissen bliver gen
taget og uddybet i Land Nordrhein-Wesffalen-dommens præmis
101
(understreget her):
Hvad derudover angår kriterierne for, at det kan fastslås, at der foreligger en forringelse af
tilstanden for et vandområde, skal der mindes om, at det fremgår af opbygningen af artikel 4 i
direktiv
2000/60,
og navnlig stk. 6 og 7 heri, at selv midlertidige forringelser i et vandområde
kun er tilladte under strenge betingelser. Heraf følger det, at den tærskel. hvorover der foreligger
en tilsidesættelse af forpligtelsen
til
at forebygge forringelse af et vandområde, skal være så lav
som muligt
(jf.
i denne retning dom af
1.7.20 15,
Bund
für
Umwelt und Naturschutz Deutschland,
C-461/13, EU:C:2o15:433, præmis 67).”
“101
—
—
I Land Nordrhein-Westfalen-dommens præmis
101
tilføjer EU-Domstolen altså, at tærsklen skal være
så lav som muligt. Land Nordrhein-Westfalen-dommens præmis
101
indikerer hermed, at der ikke er
rum
for en bagatelgrænse.
Ovenstående præmis 67 i Weser-dommen, og dermed indirekte Land Nordrhein-Westfalen-dommens
præmis
101,
skal i
øvrigt
også læses i lyset af Weser-dommens præmis 68 (understreget her):
“68 I modsætning til det, Bundesrepublik Deutschland har
gjort
gældende, kan en fortolkning,
hvorefter alene »alvorlig skade« udgør en forringelse af tilstanden for et vandområde en for-
tolkning, der i det væsentlige er baseret
på
en afbalancering af de negative indvirkninger på van
det på den ene side
og de økonomiske interesser forbundet med vandet
på den anden side ikke
udledes af ordlyden af artikel
4,
stk,
i,
litra a, nr. fl, i direktiv
2000/60.
Desuden skal det, som
sagsøgeren i hovedsagen har anført, konstateres, at en sådan fortolkning ikke respekterer den ved
dette direktiv fastlagte
forskel mellem forpligtelsen til at forebygge forringelsen af tilstanden for
et vandområde og de fravigelsesgrunde, der følger af artikel
4,
stk. i nævnte direktiv, for så vidt
som alene disse sidstnævnte er udtryk for en interesseafvejning.”
—
—
,
Præmis 68 i Weser-dommen forholder sig altså til argumentet om, at tærsklen for forringelse ikke sættes
så
lavt
som muligt, hvilket EU-Domstolen afviser bl.a. på baggrund af, at direktivets forpligtelse til at
forebygge forringelse af tilstanden ikke indeholder en interesseafvejning, som en eventuel højere tærskel
vil
være udtryk for (på den ene side negative
indvirkninger
på vandet og økonomiske interesser forbun
det med vandet på den anden side). Når EU-Domstolen konkluderer, at forpligtelsen til at forebygge
forringelse ikke kan indeholde en interesseafvejning, kan det tale imod, at der er mulighed for at operere
med en “bagatelgrænse” i de tilfælde, hvor EU-Domstolen har fastslået, at enhver forringelse er en for
ringelse af tilstanden. En bagatelgrænse kan således siges i sig selv at være udtryk for en interesseafvej
ning. Præmis 68 i Weser-dommen kan i det lys indikere, at der ikke kan være en bagatelgrænse, hvorfor
“enhver forringelse” må forstås således, at enhver mertilførsel
vil
udgøre en forringelse uanset størrelsen
og betydningen af den konkrete tilførsel.
Det kan i
øvrigt
anføres, at EU-Domstolen i Association France Nature Environnement-dommen udtaler
følgende om midlertidige og ubetydelige forringelser i præmis 45 (understreget her):
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0007.png
“45 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de to forelagte spørgsmål besvares med,
at artikel 4i direktiv
2000/60
skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed
for, når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at fore
bygge forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger,
som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne
virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandom
råde, og at de ikke kan medføre »forringelse« af området i nævnte bestemmelses forstand. Hvis
de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et pro
gram eller et projekt fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller pro
jektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.”
Det fremgår heraf, at når der er konstateret en “forringelse af tilstanden”, kan der ikke i forbindelse med
godkendelsen af projektet efterfølgende opstilles et kriterium om forringelsen er midlertidig eller kon
kret ubetydelig.
I tillæg til alle ovenstående betragtninger kan det endeligt anføres til støtte for en fortolkning af, at “en
hver forringelse” skal forstås således, at enhver
mertilførsel
vil udgøre en forringelse uanset størrelsen
og betydningen af den konkrete tilførsel, at direktivet bygger på bl.a. forsigtighedsprincippet og princip
pet om forebyggende indsats.10
Argumenter til støtte for at begrebet “enhver forringelse” skal forstås således, at en mer
tilførsel til en vandforekomst ikke automatisk vil udgøre en “forringelse af tilstanden”
Det må først konstateres, at Miljøministeriet hidtil har anlagt en fortolkning af begrebet “enhver forrin
gelse”, hvorefter der skal foretages en konkret vurdering af, om en påvirkning eller mertilførsel til en
vandforekomst vil udgøre en “forringelse af tilstanden”. Ifølge denne forståelse kan der være påvirknin
ger, der er ubetydelige for vandområdets tilstand, og som derfor ikke udgør en forringelse af tilstanden
i vandområdet, uanset om elementet er i laveste tilstandskiasse.
Indledningsvist må det igen fremhæves, at det ikke fremgår af vandrammedirektivet, hvad der skal for
stås med “forringelse af tilstanden”. EU-Domstolen har slået fast, at hvis et kvalitetselement befinder
sig i den laveste klasse, vil “enhver forringelse” af et kvalitetselement udgøre forringelse af tilstanden.11
Det forhold, at EU-lovgiver eller EU-Domstolen ikke eksplicit har forholdt sig til begrebet “enhver for
ringelse” indebærer, at spørgsmålet om, hvad der skal forstås herved ikke er
klart.
I forlængelse af Weser-dommens præmisser om, at begrebet “forringelse af tilstanden” skal forstås så
dan, at hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element imidlertid en “forringelse af tilstanden”,12 har EU-Domstolen som nævnt i
Land Nordrhein-Westfalen-dommens præmis
110
om grundvand udtalt følgende (understreget her):
Af de samme grunde som dem, der er anført i denne doms præmis
108,
og navnlig i lyset af
de betragtninger, der er anført i denne doms præmis 97, udgør enhver efterfølgende stigning i
koncentrationen af et forurenende stof, der, henset til artikel 3, stk.
i,i
direktiv
2006/118,
allerede
overskrider et miljøkvalitetskrav eller en af medlemsstaten fastsat grænseværdi, ligeledes en for
ringelse.”
“110
10
Direktiv
2000/60/EF
betragtning
ii.
Weser-dommens præmis 69 og
70.
12Weserdommens præmis 69 og
70.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0008.png
Fælles for Weser- og Land Nordrhein-Westfalen-dommene er, at EU-Domstolen ikke nærmere uddyber,
hvad der skal forstås med enhver “forringelse” eller enhver efterfølgende “stigning” i koncentrationen af
forurenende stoffer. Der kan derfor argumenteres for, at EU-Domstolen efterlader et fortolkningsrum,
hvori det kan anføres, at der kan være påvirkninger eller mertilførsler, der ikke udgør en “forringelse”
eller “stigning”.
Til støtte for ovenstående betragtning kan endvidere fremhæves, at den forelæggende nationale domstol
i Land Nordrhein-Westfalen-dommen formulerede det tredje præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen
således (understreget her):
“3) Skal begrebet forringelse af tilstanden af en grundvandsforekomst i
[...]
artikel 4, stk.
i,
litra
b), nr.
i),
[i direktiv
2000/60]
fortolkes åledes, at der foreligger en forringelse af den kemiske
tilstand, så snart mindst en miljøkvalitetsnorm for et parameter overskrides som følge af projek
tet, og at enhver yderligere (målbar forhøjelse af koncentrationen uafhængigt heraf, når den re
levante grænseværdi for et skadeligt stof allerede er overskredet, udgør en forringelse?”
Det fremgår således af den forelæggende nationale domstols spørgsmål, at den nationale domstol spør
ger til en “målbar” forhøjelse. Hermed må det forstås, at der kan være forhøjelser (forringelser/stignin
ger), der ikke er målbare, og at den forelæggende ret indlagde en forudsætning i sit spørgsmål om, at
kun målbare forhøjelser ville være relevante i forhold til at fastslå, hvad der udgør “forringelse”. Uanset
at EU-Domstolen ikke gentager ordet “målbar” i Land Nordrhein-Westfalen-dommens præmis
91,
hvor
EU-Domstolen gentager sin forståelse af det tredje spørgsmål, kan der på denne baggrund argumenteres
for, at EU-Domstolen ligeledes forudsætter en målbarhed i sine præmisser, selvom EU-Domstolen ikke
skriver dette direkte. Hvis EU-Domstolen omvendt havde været uenig i, at der kunne indlægges en for
udsætning om målbarhed, ville det have været nærliggende at adressere og afvise dette synspunkt i
afgørelsen. Ovenstående synes derfor at støtte antagelsen om, at der kan være påvirkninger eller mertil
førsler, der ikke udgør en “forringelse” eller “stigning”, hvis påvirkningen ikke er målbar, da EU-Dom
stolen ikke afviser denne præmis, som den forelæggende ret kan antages at have.
—
—
Det kan herudover anføres til støtte for ovenstående, at EU-Domstolen i Weser-dommen udtaler føl
gende om de kriterier, som kan fastslå, at der foreligger en forringelse af tilstanden (understreget her):
“67 Hvad angår kriterierne for, at det kan fastslås, at der foreligger en forringelse af tilstanden for
et vandområde, skal der mindes om, at det fremgår af opbygningen af artikel 4i direktiv
2000/60,
og bl.a. stk. 6 og 7 heri, at selv midlertidige forringelser i et vandområde kun er tilladte under
ekstraordinære omstændigheder. Heraf følger det, at den tærskel. hvorover der foreligger en til
sidesættelse af forpligtelsen til at forebygge forringelse af et vandområde, skal være lav.”
—
—
Af præmis 67 fremgår, at i forhold til “kriterierne” for at fastslå, at der foreligger en forringelse, skal den
tærskel, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af forpligtelsen til at forebygge forringelse af et vand-
område, være lav. Formuleringen indikerer, at kriteriet for forringelse udgøres af en “tærskel”, hvor på
virkningen kan være over eller under. Og hvis påvirkningen er under, vil den ikke udgøre en “forringelse”
i direktivets forstand.
En almindelig sproglig forståelse af ordet “tærskel” må være, at det er en grænse mellem to tilstande
eller former. Der kan altså være noget i dette tilfælde en forringelse eller stigning der er på begge
sider af tærsklen, herunder også under tærsklen. Denne sproglige forståelse støtter antagelsen om, at
der er forringelser og stigninger, der er så små, at de ikke udgør forringelse af tilstanden og dermed er
ubetydelige for vandområdets tilstand og målet om at opnå god tilstand.
—
—
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0009.png
Omtalen af en tærskel er i øvrigt gentaget i Land Nordrhein-Westfalen-dommens præmis
ciation France Nature Environnement-dommens præmis 37.
101
og i Asso
Det kan endelig anføres, at EU-Domstolen i Association France Nature Environnement-dommens, præ
mis 45, nævner virkninger, som efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhand
lede vandområde, og at de ikke kan medføre forringelse efter artikel 4 (understreget her):
“45 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de to forelagte spørgsmål besvares med,
at artikel 4 i direktiv
2000/60
skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed
for, når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at fore
bygge forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger,
som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne
virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandom
råde, og at de ikke kan medføre »forringelse« af området i nævnte bestemmelses forstand. Hvis
de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et pro
gram eller et projekt fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller pro
jektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.”
EU-Domstolen synes at bekræfte, at der kan være midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden lang
sigtede konsekvenser for vandkvaliteten, der på baggrund af deres “art og ringe indvirkning på tilstan
den” ikke udgør en “forringelse af tilstanden” omfattet afdirektivets artikel 4, stk.
i.
En sådan forståelse
støtter den opfattelse, at der kan være påvirkninger, der er så ubetydelig for tilstanden, at der ikke er
tale om en forringelse i direktivets forstand. Det forhold, at EU-Domstolen indsnævrer sådanne påvirk
ninger til “midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvalite
ten” synes ikke i sig selv at udelukke, at der kan tillades sådanne påvirkninger mere generelt, selvom de
ikke er midlertidige. Det forhold, at EU-Domstolen ikke konkret forholder sig til, om sådanne virkninger
kan tillades, når vandkvaliteten er i laveste tilstandsklasse, synes ligeledes ikke i sig selv at udelukke, at
også i denne tilstandsklasse kan der tillades ubetydelige påvirkninger.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0010.png
==
AKT 395448
==
[TO: Vurdering af begrebet forringelse i relation til vandrammedirektivet]
==
Dokument 3
==
[
B...
==
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Risskov den 20. februar 2023
Notat om de EU-retlige rammer for anvendelse af blandingszo
ner og om udkastet til revurderingsafgorelsen for RGS Nordic
Industrispildevand
Dette notat er udarbejdet til journalist Jesper Tynell, Danmarks Radio.
Den retlige vurderingen er relateret til Miljøstyrelsens redegørelse for reglerne i
“Oriente
ring om import afolieholdigt spildevand til behandling og udledning afrenset spildevand
fra RGSNordic” (herefter Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 23.januar 2023)1 samt
til det udkast til “Miljogodkendelse afRGS Nordic A/S Industrispildevand, Revurdering,
jf Ç 41 i miljabeskyttelsesloven”, der indgik som bilag 4 til dagsordenens punkt 2 “Revi
sion afmiljogodkendelse RSG” til det møde, der blev afholdt den 9. januar 2023 i Slagelse
Kommunes Klima- og Miljøudvalg. Det er både den forudsatte anvendelse afblandings
zoner, som Miljøstyrelsen redegør for i orienteringsskrivelsen af3l.januar 2023, herun
der med henvisning til den gældende lovgivning, og styrelsens egen vejledning samt den
konkrete forudsatte anvendelse af blandingszoncr i den aktuelle stillingtagen til en revur
deringsafgørelse for RGS Nordic Industrispildevand, der behandles.
Mit notat er inddelt i to hovedafsnit.
I afsnit I vurderes Miljøstyrelsens fortoikning af reglerne om blandingszoner, som den
kommer til udtryk i orienteringsskrivelsen af 31. januar 2023. Min fortolkning og afstand
tagen fra Miljøstyrelsen opfattelse af de retlige rammer baseres på direktivregler, EU
Domstolens praksis og Kommissionens tekniske vejledning samt Guidelines, ligesom jeg
forholder mig til den Nabotjek-rapport, som Miljøstyrelsen inddrager i orienteringsskrivel
sen. Det notat, der er udarbejdet af Slagelse Kommunes advokat, Sirius Advokater, som
Miljøstyrelsen tager afstand fra i sin orienteringsskrivelse af 31. januar 2023, inddrages i
min vurdering, idet jeg fastslår, at jeg er enig i advokaternes fortolkning. Den danske gen
nemførelseslovgivning af betydning for anvendelse af blandingszoner og Miljøstyrelsen
1. Miljøstyrelsen
“Orientering
om import
afolieholdigt spildevand til behandling og udledning afrenset spil
devandfra RGS Nordic dateret 31. januar 2023.
“,
Stenvadet 6
I
DK-8240 Risskov
I
Denmark
Tel.: +45 2326 1829
I
e-mail: [email protected]
I
www.basse.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0011.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
vejledninger inddrages afslutningsvis i min vurdering af den retlige ramme for anvendelse
af blandingszoner. Jeg er af den opfattelse, at den danske gennemførelse ikke er EU
konform.
I mit
afsnit II
tages jeg stilling til det konkrete udkast til revurderingsafgørelse, der aktu
elt behandles i Slagelse Kommunes Klima- og Miljøudvalg, hvori der forudsættes anvendt
blandingszoner. Min vurdering af udkastet er begrænset til det, der vedrører spildevands
udlednirigen, herunder de spildevandsvilkår, der indgår i udkastet. Det, der anføres i af et
notatlhøringssvar RSG Nordic Industrispildevands advokat, Codex advokater, er jeg ikke
enig i.
I det følgende indgår der henvisninger til den relevante lovgivning og de supplerende vej-
ledninger. Der er tale om følgende direktiver på
EU-niveau:
Vandrammedirektivet,2 der i artikel 4 opstiller bindende krav både om opfyldelse afmil
jømål og om supplerende krav ift. de “beskyttede områder” (herunder Natura 2000-områ
der), ligesom direktivet, som det er fortolket afEU-Domstolen i fem principielle sager,
pålægger de nationale myndigheder grundlæggende og parallelle forpligtelser til at fore
bygge forringelse og til at forbedre vandets kvalitet.
Kommissionens “Guidance Document No. 36. Exemptions to the Environmental
Objectives according to Articie
4(7). New
modflcations to the physical characte
ristics ofsurface water bodies, alterations to the leve! ofgroundwater, or new
sustainab!e human development activities” inddrages også i forbindelse med vur
deringen af, om direktivets artikel 4, stk. 7 kan anvendes som grundlag for ikke at
opfylde de for vandoplandet “Smålandsfarvandet, åbne del” opstillede miljømål.
Vandkvalitetskravdirektivet,3 der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, er centralt,
idet direktivet skal bidrage til at sikre, at der opnås en “god kemisk status” i det relevante
vandopland. Direktivet indeholder artikel 4, der fastlægger betingelserne herunder be
grænsningerne for anvendelse af blandingszoner i situationer, hvor direktivets miljøkva
litetskrav ift. prioriterede og visse farlige stoffer fraviges i forbindelse med accept af ud-
ledninger direkte til recipienten inden for de rammer, der fremgår af direktivet samt vand
rammedirektivet.
Betingelserne for anvendelse af blandingszoner herunder betingelserne for at an
vende den såkaldte “trinvis tilgang” er nærmere beskrevet i EU-Kommissionens
tekniske retningslinjer,4 medens der i Kommissionens “Guidelinesfor the identi
fication ofMixing Zones under the EQS Directive (2008/105/EC)”, er taget stilling
til konkrete spørgsmål, herunder om der kan anvendes blandingszoner, når der er
tale om udledning til recipienter, hvor miljøkvalitetskravene allerede er overskre
det. De nævnte vejledende dokumenter inddrages.
—
—
—
—
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober om fastlæggelse af en ramme for Fæl
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret ved direktiv 2013/39/EU.
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken, som ændret ved direktiv 2013/39/EU. Ændringsdirektivet indeholder en opdateret
liste af de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, der indgår i direktivets bilag I, del A.
4 Europa-Kommissionens tekniske retningslinjer af 22. december 2010 for udpegning afblandingszoner i
henhold til art. 4, stk. 4 K(2010) 9369 endelig. I retningslinjeme indgår som bilag “Technical
Background Document on Identfication ofMixing Zones”.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0012.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
IE-Direktivet,5 der angiver de minimumskrav, der skal stilles af myndighederne i forbin
delse med revurdering af et lE-anlæg, er også relevant, da RSG Nordic Industrispildevand
er omfattet af miljøgodkendelsens bilag 1, listepunkterne 5.1, 5.3b. og
556
IE-direktivet indgår i et samspil med vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdi
rektivet herunder ved stillingtagen til blandingszoner. De vilkår herunder
BAT-AELs7 der er fastslået i BAT-konklusion C(2018)5070 for affaldsbehand
lingsanlæg,8 skal respekteres som retligt bindende. De inddrages derfor i del II.
—
—
—
Fuglebeskyttelsesdircktivct9 og habitatdircktivct’° danner basis for udpegning af Natura
2000-områder, der skal beskyttes i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivcts ar
tikel 6.
Beskyttelsen afNatura 2000-områdernes bevaringsstatus skal ligeledes sikres i
overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra c) samt artikel
6, der fastslår forpligtelserne med henvisning til de “beskyttede områder”, der er
opregnet i direktivets bilag VI. Fuglebeskyttelsesdirektivet er angivet under litra
ii) og habitatdirektivet er angivet under litra x).”
Beskyttelsen afNatura 2000-områdernes bevaringsstatus indgår som konsekvens
af vandkvalitetskravdirektivets status som datterdircktiv til vandrammedirektivet i
det bcslutningsgrundlag, som myndighederne skal anvende i forbindelse med den
konkrete vurdering af mulighederne for efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 4
at udpege blandingszoncr.
De danske regler, der er vedtaget til gennemførelse af de relevante direktivbestemmelser,
og som derfor er relevante ved stillingtagen til udkastet til revurderingen af den tidligere
revurderingsafgørelse og de supplerende tillægsgodkendclser af RSG Nordic Industrispil
devand, er følgende:
Miljøbeskyttelseslove&2 der gennemfører IE-direktivet og vandkvalitctskravdirektivet.
Loven er udfyldt med en række bekendtgørelser, hvor de relevante i denne sammenhæng
er
godkendelsesbekendtgorelsen,’3
der fastlægger kravene for revurdering af lE-
anlæg, herunder reglerne om respekt for BAT-konklusionen C(20 18)5070 for af
faldsbehandlingsanlæg
-
5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, der
afløste
Europa-Parla
mentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 (IPPC-direktivet).
6 Oplysningerne vedrørende listepunkter fragår af udkastet til revurdering, side 2. Forpligtelseme ifl. lE
direktivet og godkendelsesbekendtgørelsens er behandlet Ellen Margrethe Basse “Erhvervsmiljoretten.
Miljogodkendelsesordninger, miljokvalitetskrav og proces- og digitaliseringskrav”, Jurist- og Økonom
forbundets Forlag, 2017, kapitel 11 og kapitel 12.
7 BAT-AELS er en forkortelse for
“BAT-associted eniission
levels”. BAT-AELS der er bindende,
jf.
lE
direktivets artikel 14. Se herom Ellen Margrethe Basse “Erhvervsniiljoretten”, side 595ff.
8 Jakob Brandt, “Miljøret”, 9. udgave, Karnov Group, side 37ff. og Ellen Margrethe Basse “Erhvervsrniljoret
ten”,
side 598f.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november om beskyttelse af vilde fugle.
9
10 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter.
11 Det følger afvandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra c, se herom bla. Ellen Margrethe Basse
“Vand
Lovgivning”, DJØF Forlag, 2022, side 88, side 1 22f. og side 182ff.
12 Lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse.
13 Bekendtgørelse nr. 2080 af 15. november 2021 om miljøgodkendelse.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0013.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
-
udledningsbekendtgorelsen14 der indeholder reglerne om anvendelse af blandings
zoner samt Miljøstyrelsens vejledning “Spørgsmål og svar om udledningafvisse
forurenende stoffer til vandmiljoet,”15 og
habitatbekendtgorelsen.’6
Vandplanlægningsloven,’7
der gennemfører vandrammedirektivet. Loven er udfyldt
med en række bekendtgørelser, hvor de relevante i denne sammenhæng er:
miljømålsfastsættelsesbekendtgorelse&8 der indeholder bilag 2 tabel 3-5, der op-
regner af de prioriterede stoffer og miljøfarlige stoffer, der kan indgå i blandings
zoner efter udledningsbekendtgørelsens
§
8, stk. 1,
miljomålsbekendtgorelsen19 der fastlægger de retligt bindende miljømål, der skal
opnås for “Smålandsfarvandet, åbne del”, som recipienten Agersø Sund indgår i,
og
indsatsprogrambekendtgarelsen2° der i
§
8 gentager vandrammedirektivets grund
læggende og parallelle forpligtelser til at forebygge forringelse og til at forbedre
vandets kvalitet. Det er her også relevant at inddrage Miljøstyrelsens 201 7-vejled
ning om indsatsprogrambekendtgarelsen samt et ministerielt notat om vej lednin
gen.21
-
-
-
14 Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder.
15 Se hjemmesiden: hftps://mst.dkJmediaJ232679/bilag-2-endelige-spoergsmaal-og-svar-fag-om-udledning-
af-visse-forurenende-stoffer-til-vandmiljoeet.pdf.
(besøgt
den 27. januar 2023).
16 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbe
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
17 Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2027 om vandplanlægning.
18 Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastsættelse afmiljømål for vandløb, søer, overgangs
vande, kystvande og grundvand. Bekendtgørelsen er under ændring som led i gennemførelsen af 3. vand
planlægningsperiode.
19 Bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster. Be
kendtgørelsen er under revidering som led i vedtagelsen afplanlægsgrundlaget for den 3. vandpianlæg
ningsperiode 2021-2027.
20 Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammet for vanddistriktområder. Bekendtgørelsen
er under revision som led i vedtagelsen afvandplanlægningsgrundlaget for 202 1-2027.
21 Se hjemmesiden: https://mst.dkImediaIl333Ol/bilag-1-vejledning-4-juli-2017.pdf (besøgt den 27. januar
2023).
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0014.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
DEL I: En vurdering af Miljøstyrelsens redegørelse for de retlige ram
mer for udpegning af blandingszoner
I denne del af mit notat behandler jeg det, der redegøres for i Miljøstyrelsens “Orientering
om import af olieholdigt spildevand til behandling og udledning afrenset spildevandfra
RSG Nordic” (herefter Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 31 januar 2023). Del I er
inddelt i følgende afsnit:
I) Miljøstyrelsens fortoikning i begrebet “forringelse”, der indgår i vandrammedirek
tivets artikel 4, herunder styrelsens stillingtagen til EU-Domstolens praksis.
2) Miljøstyrelsens antagelse om adgangen til at etablere blandingszoner i vandop
lande, hvor miljøkvalitetskravene allerede er overskredet.
3) Nabotjekrapporten om anvendelse og udstrækning af blandingszonerne samt an
vendelsen af den “trinvise tilgang” som i rapporten betegnes som det såkaldt
screening-koncept.
4) Den danske gennemførelse af reglerne om blandingszoner sammenholdt med di
rektivkravene.
.
I afsnit 4 indgår en redegørelse for den danske lovgivning, der i sig selv skaber problemer
for en EU-konform anvendelse afvandkvalitetskravdirektivets regler om blandingszoner.
Det skal indledningsvis fremhæves, at det ikke er alle medlemsstater, der har valgt at an
vende blandingszoner, og at de lande, der anvender reglerne, er forpligtet til at respektere
såvel vandrammedirektivets som vandkvalitetsreglernc. Det er min vurdering, at den dan
ske gennemførelse ikke er EU-konform.
1. Miljøstyrelsens fortolkning i begrebet “forringelse”, der indgår i vandramme
direktivets artikel 4, herunder styrelsens stillingtagen til EU-Domstolens
praksis.
I Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse afsnit 6 vedrørende det juridiske grundlag fastslås
det, at det følger afvandrammedirektivet, at alt overfladevand skal have en god tilstand
senest i 2027. Det fastslås endvidere, at vandrammedirektivet ud over målet om god til
stand indeholder supplerende mål om at forbygge forringelse afvandområdernes til
stand og at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab afprioriterede stoffer med
det endelige mål, at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for natur
ligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Miljøsty
relsen skriver herefter om den danske gennemførelse og om vandrammedirektivets forbud
mod forringelse af vandets status:22
—
—
“Målet om atforebyggeforringelser
er
gennenfort ved indsatsbekendtgorelsens23
§
8,
(følge hvilken der ikke må meddeles en tilladelse, som kan medføreforringelse af
22 Citat fra Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 31. januar 2023, side lif.
23 Note 7, der er indføjet i det citerede af Miljøstyrelsen, forudsættes at henvise til den relevante bekendtgø
relse. Noteteksten er af en eller anden teknisk grund imidlertid gledet ud af Miljøstyrelsens orienterings
skrivelse. Den bekendtgørelse, styrelsen omtaler i det citerede, er den bekendtgørelse, jeg benævner ind
satsprogrambekendtgørelsen ovenfor i oplysningen om de relevante bekendtgørelser. Bekendtgørelsen
er udstedt med hjemmel i vandplanlægningsloven. Jeg anvender den anderledes betegnelse for ikke ude
lukke en sammenbianding med den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i vandforsyningsloven,
der betegnes indsatsbekendtgørelsen.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0015.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
tilstanden eller risikofor
manglende
må/opfyldelse
(hvor der
ikke
er
må/opfyldelse) i
vandområdet samlet set. Det er ikke defineret i vandramniedirektivet, hvornår der er
tale
om
forringelse. EU-domstolen har indtil videre ifire domme taget stilling til be
grebet forringelse, herunder
er
der i to
domme
taget stilling til, hvad der
udgør
forrin
gelse iforhold til henholdsvis okologisk tilstand og kemisk tilstand i grundvand. Dom-
stolen har i den sammenhæng fortolket begrebet “forringelse” restriktivt, men også
lagt til
g,’,,nd
at der kan være påvi,’kninger, der
er
helt ubetydelige og derfor ikke
ud
gor forringelse. Domstolen har endnu ikke særskilt taget stilling til, hvad de,’ vil
ud
gre en forringelse som følge af en påvirkning af ti/standen for n,il/ofarli.ge fo,’u,’e
nende stoffer i overfladevand.
“(min fremhævelse)
Det jeg har understreget i citatet ovenfor, er jeg ikke enig i. Det begrunder jeg 1) dels med
henvisning til EU-Domstolens praksis, 2) dels mcd henvisning til ordlyden afvandram
medirektivets bilag V sammenholdt med EU-Domstolens praksis. Det skal jeg straks for
klare.
Ad 1) Miljøstyrelsen oplyser ikke i det citerede, hvilke domme der henvises til. Der er ak
tuelt femdomme, hvori EU-Domstolcn har taget stilling til begrebet “forringelse”. Det er
følgende:
Sag C-461/13 Weser, der var den første principielle dom, som fastslog de grund
læggende forpligtelser, herunder forbuddet mod forringelse afoverfladevands
økologiske status.
Sag C-535/18 Land Nordrhein Westfalen, der gentager præmisserne
i
Weser-sagen
i forhold til forringelse afgrundvandcts kemiske status.
Sag C-559/19 Dofiana, der ligeledes gentager præmisserne i Weser-sagen og fast
slår forbuddet mod vedrører forringelse af den kvantitative tilstand i grundvandet i
forbindelse med vandindvinding (med de modifikationer, som accepteres på grund
afvandindvindingens karakter).
Sag C-346/14
Kommissionen mod Østrig,
der vedrørende opførelse af et vand
kraftværk, der kunne ændre overfladevandets status fra “høj” til “god”, hvor for
ringelsen blev accepteret som omfattet afdirektivets artikel 4, stk. 7, idet produkti
onen af vedvarende energi blev accepteret som begrundet i væsentlig samfundsin
teresse, der kunne begrunde en undtagelse fra princippet om forbud mod forrin
gelse.
sag C-525/20
Association France Nature Environment,
der er den nyeste afgø
relse, som gentager præmisserne i de tidligere damme. Sagen vedrører spørgsmålet
om, hvorvidt de nationale myndigheder kan acceptere midlertidige kortsigtede for
ringelser af overfladevandets økologiske status, hvis forringelserne vil være uden
langsigtede virkninger. Svaret var nej.
-
-
-
-
-
Jeg har ikke i nogle af de fem domme, der er afsagt af EU-Domstolen, kunnet finde præ
misser, der kan støtte Miljøstyrelsens opfattelse af, at
“helt ubetydelige påvirkninger”
ikke
kan karakteriseres som forringelse. Det er min fortoikning afdommene, at den restriktive
praksis ikke indeholder en sådan modifikation.
Ad 2) Jeg er som antydet ovenfor også uenig med styrelsen i, at der eksisterer en usikker
hed om, hvilken betydning de afsagte domme har ved stillingtagen til udledning af miljø-
farlige forurenende stoffer. Det styrelsen skriver i det ovenfor citerede er, at
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0016.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
“Domstolen har endnu ikke særskilt taget stilling til, hvad
der
vii udgøre enforrin
gelse som følge afen påvirkning aftilstanden for miljofarlige forurenende stoffer i
oveifladevand.”
Som det allerede er nævnt, henviser EU-Domstolen konsekvent til de fælles præmisser
om, at den fortolkning af forbuddet mod at forringe, der første gang blev fastslået med
Wescr-dommen, gælder for alle vandområder og for alle vandtyper. Det fremgår også af
den seneste sag C-525/20 Association France Nature Environment, hvor jeg vil citere fra
præmis 27 og præmis 37 som led i min argumentation for, at der er taget stilling til en for
ringelse, som følger af en påvirkning af tilstanden, der er begrundet i udlcdning af miljø-
farlige stoffer i overfladcvand. Præmisserne, der en gentagelse af praksis, har følgende
ordlyd:
27
Hvad angår begrebet »forringelse aftilstandene for et oveifiadevandområde,
som ikke er defineret i direktiv 2000/60, har Domstolen præciseret, at derforeligger
forringelse af tilstanden for oveifiadevand som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a),
nr. l,), i dette direktiv, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i bilag V til
direktivet falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele oveifiade
vandområdet tykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i dette bilag imidlertid allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element imidlertid en forringelse af et overfladevandområdes til
stand (dom af4.5.2016, Kommissionen mod Østrig, C’-346/14, EU:C:2016:322, præ
mis 59 og den deri nævnte retspraksis).
37. Domstolen har nærmere bestemt gentagne gange fastslået, at hvad angår de krite
rier, der gør det muligt at konkludere, at derforeligger enforringelse afet vandområ
des tilstand, fremgår det af opbygningen afartikel 4 i direktiv 2000/60, og navnlig af
stk. 6 og 7 heri, at selv midlertidige —forringelser af tilstanden i et vandoniråde kun
er tilladte under meget strenge omstændigheder, og at detfølger heraf at den tærskel,
hvorover der foreligger en tilsidesættelse afforpligtelsen til at forebygge forringelse
af tilstanden af en forekomst af vand, skal være så lav som mulig
Of
i denne retning
dom af 1.7.2015, Bundfiir Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13,
EU:C:2015:433, præmis 67, og af24. 6.2021, Kommissionen mod Spanien (Forrin
gelse afnaturområdet Dohana), C-559/19, EU:C:2021.512, prænhis 48,). “(mine frem
hævelser)
—
Som det fremgår af den citerede
præmis 27,24 er
der tale om en forringelse:
“når mindst et afkvalitetselementerne som omhandlet i bilag V til direktivet falder et
niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele oveifiadevandområdet iykker
en klasse ned.”
Det bilag V, der henvises til i det citerede, indeholder bl.a. som ét af de relevante kvali
tetselementer i afsnit 1.1.4 “kystvande” følgende:25
“Specjflkke forurenende stoffer
24 Præmis 27 fastslår det samme, som fremgår afpræmis 69 til C-461/13 Weser. Præmissen er siden blevet
gentaget i præmis 59 til C-346/14 Kommissionen mod Østrig.
25
Citatet er fra vandrammedirektivets bilag V, der er trykt i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 22.
december 2000 som L 327/37
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0017.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
o
Forurening med
alle yrioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i
vandområdet
o
med
andre stoffer, som
det er blevet påvist udledes i signifikante
mængder i vandområdet
(mine fremhæve/ser,)
Forurenin,g
“.
Opregningen af de prioriterede stoffer, der henvises til i vandrammedirektivets bilag V,
fremgår afvandkvalitetskravdirektivets bilag I, del A “Liste over prioriterede stoffer in
den for vandpolitikken”, som senest ændret i 20
13.26
Det er den samme liste afpriorite
rede stoffer, der henvises til i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 om anvendelse af
blandingszoner. Listen genfindes i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2, tabel
5
27
Som det fremgår af citatet fra vandrammedirektivets bilag V afsnit 1.1.4., er det ikke kun
forureningen med prioriterede stoffer, men også forurening mcd andre stoffer, der indgår i
det, der karakteriseres som de kvalitetselementer, der skal inddrages ved en vurdering af,
om der foreligger en forringelse.
Som det fremgår af citatet fra præmis 27 i Association France Nature Environment-dom
men, er det fastslået både i Weser-dommen og
i
Dohana-dommen,
at
“Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i dette bilag imidlertid allerede
befinder sig i den laveste klasse, udgor enhverforringelse afdette element imidlertid
enforringelse af et oveiflade vandområdes tilstand.”
Den netop citerede præmis fremstår som relevant i den vurdering, der skal foretages ved
udledning af de miljøfarlige stoffer, der forudsættes udledt, hvis udkastet til revurderings
afgørelsen for RGS Nordic Industrispildevand vedtages i den foreliggende form.
Den ovenfor citerede præmis 37
i
Association France Nature Environment-dommen
gen
tager ligeledes de forudgående dommes forringelsesbegreb. Som det fremgår afcitatet,
skal den:
“den tærskel, hvorover derforeligger en tilsidesættelse afforpligtelsen til atfore
bygge forringelse aftilstanden af enforekomst af vand,
[...]
være så lav som mulig”
Formuleringen
“så lav som mulig”
skal læsses i sammenhæng med det, der fastslås i præ
missen, skal læses som en skærpelse af det, der i øvrigt står i de præmisser, der indgår i
Weser-dommen, i Doiana-dommen og i Association France Nature Environment-dom
men, om at
enhverforringelse af det element,
der indgår i den opregning i vandrammedi
rektivets bilag V, herunder de elementer, der vedrører kystvandområdernes kvalitet, der
efter bilag V som nævnt ovenfor omfatter såvel prioriterede stoffer som andre forurenende
stoffer. Det betyder, at ethvert stof, der eksempelvis er opregnet i miljømålsbekendtgørel
sens bilag 2, tabel 5, der gennemfører vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, del A vil
kunne betegnes som en forringelse.
26 Der er tale om en fælles ændring af vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet ved direktiv
201 3/39/EU.
27 Miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2, tabel 5 bærer overskriften “Miljøkvalitetskrav
for priori
terede stoffer og visse andre forurenende stoffer.”
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0018.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det skulle efter min opfattelse på det grundlag være helt afvist, at Miljøstyrelsens citat,
der er gengivet ovenfor, er udtryk for en korrekt forståelse af forringelsesbegrebet, som
det er fastlagt ved vandrammedirektivets artikel 4, jf. direktivets bilag V afsnit 1.1.4, som
fortolket ved EU-Domstolens afgørelser.
2.
Miljøstyrelsens antagelse om adgangen til at etablere blandingszoner i vandop
lande, hvor miljøkvalitetskravene allerede er overskredet
Miljøstyrelsen fastslår, efter det ovenfor citerede om, at der ikke med EU-Domstolens
praksis er taget stilling til den betydning, som forbuddet mod forringelse har i forhold til
udledning af udledning af prioriterede og andre forurenende stoffer, som jeg mener klart
er imødegået ovenfor at der efter styrelsens opfattelse heller ikke i vandkvalitetskravdi
rektivets bestemmelser indgår noget, der indebærer begrænsninger for udpegning af blan
dingszoner i en situation, hvor den modtagende recipient allerede indeholder for høje kon
centrationer af de stoffer, der begrunder udpegningen af blandingszoner.
—
Miljøstyrelsens skriver:
28
“Detfremgår ikke afdirektiv om vandkvalitetskrav, hvordan reglerne om blandingszo
ner skal anvendes ved udledning afmiljofarlige forurenende stoffer til vandområder,
der ikke er i god tilstand. Men direktivet udelukker ikke i sig selv udpegning af b/an
dingszoner i sådanne vandoniråder
Miljoministeriet har vurderet, at det ikke vil være i strid med direktiv om miljokvali
tetskrav og vandrammedirektivet at udpege blandingszoner i oveifladevandoniråder,
hvor miljokvalitetskrav for de udledte stoffer er overskredet. Ministeriet har endvidere
vurderet, at en sådan udpegning af blandingszoner og udledning afmiljofarligeforu
renende stoffer til oveifiadevandområder, hvor
miljokva/itetskrav
for disse stoffer er
overskredet, er mulig, forudsat, atpåvirkningenfra udledningen vil være ubetydelig
både iforhold til vandområdets tilstand og målopfi’ldeise. Påvirkningen må således
ikke udgøre enforringelse i vandrammedirektivets forstand. Da dette er nationale på
virkninger og disse spørgsmål endnu ikke er aJklaret i EU-domstolens retspraksis, har
Miljoministeriet samtidig vurderet, at der er en betydelig procesrisiko forbundet med
vurderingerne.
udarbejdet en redegørelse om kommu
nens handlemulighederfor udstedelse afrevurdering afRGS Nordic ‘s niiljogodken
delse. Sirius advokaternes notat af26. januar 2023 til Slagelse Kommune ændrer ikke
på Miljoministeriets vurderinger. Sirius advokaterne refererer blandt andet til en af
gørelse fra Miljø- og Fodevareklagenævnet af 14. december 2021. Miljoministeriet
vurderer ikke, at nævnet med denne afgørelse har taget stilling til muligheden for at
udpege blandingszoner i vandområder med overskridelser afmiljokvalitetskrav.”
Sirius
Advokater har, for Slagelse Kommune,
Miljøstyrelsens fortolkning af vandkvalitetskravdirektivet er efter min vurdering klart for
kert. Jeg er helt enig med Sirius Advokater i deres fortoikning herunder at fortolkningen
også finder støtte i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra december 2021.
—
Jeg støtter min fortolkning på vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, direktivets status af
et datterdirektiv til vandrammedirektivet og på de fortolkningsbidrag, der er givet af
Kommissionen.
28 Citat fra Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af3l.januar 2023, side 12.
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0019.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
2.1. Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 og dets status som datterdirektiv til vandramme
direktivet
Hovedproblemct bag det, Miljøstyrelsen skriver i orienteringsskrivelsen af 3 i januar
2023, er, at styrelsen ikke tager udgangspunkt i vandrammedirektivets betydning for an
vendelsen afblandingszoner, og at den danske lovgivning ikke sikrer, at blandingszoner
nes anvendelse indgår som en integreret del afvandplanlægningen.
.
Det fastslås i vandkvalitetskravdirektivets i artikel 4, stk. i, at:
Medlenisstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledningspiinkter. Koncentra
tionerne af et ellerflere afde i bilag I, del A, anforte stoffer kan overskride de relevante
miljokvalitetskrav indenfor sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det ovrige
oveifladevandområdes op5’ldelse afdisse krav.
Som det fremgår af det citerede, er der tale om muligheden for at anvende blandingszoncr
i forhold til emissionen afprioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, der er
opregnet i direktivets bilag I Del A.29 Det fastslås i direktivets artikel 4, stk. 2, at udpeg
ningsgrundlagct skal fremgå af den relevante vandområdeplan for det vandområdedistrikt,
der er udpeget af de nationale myndigheder, idet vandområdeplanerne udgør det overord
nede planlægnings- og administrationsgrundlag. At udpegningsgrundlaget forudsættes at
være en del afvandområdeplanernes indhold, fremgår også af de tekniske retningslinjer,
som Kommissionen har udstedt.3°
Der henvises i vandkvalitetskravdirektivcts artikel 4, stk. 2, 1. led, til vandrammedirekti
vets artikel 13, der fastlægger kravene til udformning afvandområdeplaner, idet det fast
slås, at de medlemsstater, der udpeger blandingszoner, skal indføje følgende oplysninger i
planerne:
“a,) de fremgangsmåder og metode,’; der er anvendt til at definere disse zoner”, og
“b) oplysninger om de foranstaltninger, der er trit/jet med henblik på at mindske ud-
strækningen afblandingszoner...”
I artikel 4, stk. 2, angives det herefter, hvilke typer af foranstaltninger, der kan være tale
om at angive som led i begrænsning af de skadevirkninger, udpegningen afblandingszo
ner kan indebære. Det er foranstaltninger, der i en dansk sammenhæng ikke indgår i en
konkret retlig bindende plan for vandområdet, men som i stedet skal udledes af indsats
programbekendtgørelsen hvilket så ikke er tilfældet.
—
Det fremgår meget klart afvandkvalitetskravdirektivs artikel 4, stk. 2, litra b, at revurde
ringsafgørelser skal anvendes som middel til opfyldelse af de for et vandopland opstillede
miljømål, når der træffes beslutning om anvendelse afblandingszoner.
29 Vandkvalitetskravdirektivet fastlægger miljøkvalitetskrav (EQS) for de i bilag I, Del A opregnede stoffer
med henblik på at opnå en god kemisk tilstand for overfladevand i overensstemmelse med vandramme
direktivets angivelse afretligt bindende miljømål.
30 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 5 og side
lOf.
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0020.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
I artikel 4, stk. 3, fastslås det, at det er de mcdlcmsstater, der udpeger blandingszoner, der
skal påse, at udstrækningen af de enkelte zoner er:
‘a) begrænset
til
udledningspunkternes
umiddelbare nærhed
b) afpasset efter koncentrationerne afforurenende stoffer ved udledningspunktet og
efter de betingelserfor udledning afforurenende stoffer, der
er
fastsat i deforudgå
ende reguleringei såsom godkendelser og/eller tilladelsei; der er omhandlet i artikel
11, stk. 3, litra gj), i direktiv 2000/60/EF og enhver anden relevantfællesskabsforskrfl,
i overensstemmelse med anvendelsen afde bedste tilgængelige teknikker og artikel 10
i direktiv 2000/60/EF, navnlig efter at disse forudgående reguleringer er blevet revi
deret.”
Der forudsættes med andre ord en koordinering afvandplanmyndigheden af indsatsen til
at opnå “god tilstand”, når der foretages en konkret vurdering af, om det er muligt at ud-
pege blandingszoner herunder med en inddragelse af de kumulative effekter af allerede
tilladte udledninger til området, som er godkendt. Med hjemmel i direktivets artikel 4, stk.
4, er der af Kommissionen udarbejdet tekniske retningslinjer, der forklarer, hvordan ud
pegningen af blandingszoner skal respektere pligten til at opnå “god kemisk tilstand” og
“god økologisk tilstand” senest den
22.
december 2027 i overensstemmelse med vand
rammedirektivets artikel 4, ligesom de grundlæggende foranstaltninger, der er fastslået i
vandrammedirektivet og understreget af EU-Domstolen i principielle domme,31 samt lE
direktivet (det tidlige IPPC-direktiv), byspildevandsdirektivet og habitatdirektivet skal re
spekteres.32 En forlængelse afopfyldelsesfristen i forhold til sikring
af,
at det samlede
vandområdedistrikts vand har en “god tilstand” senest den 22. december 2027, kan alene
accepteres som en “misligholdelse” i overensstemmelse med vandrammedirektivets arti
kel 4, stk. 7, og de deri nævnte betingelser.33
—
Der et nogle betingelser, for overhovedet at kunne anvende den undtagelsesbestemmelse i
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 kan anvendes, der skal iagttages. Der skal være tale
om, at misligholdelsen skyldes en af to konkrete forhold:
“nye ændringer af overfladeområdets fysiske karakteristika” el ler
“nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter”. Den sidstnævnte undta
gelse kan kun anvendes i situationer, hvor en manglende forebyggelse af et over
fladevandområdes forringelse fra tilstanden “høj” til tilstanden “god”.
Denne begrænsning af anvendelsesmulighederne understreges i Kommissionens “Com
mon Implementation Sfrategyfor the Water Framework Directive and the Floods Direc
tive”.35 Det fremgår i denne meddelelse i afsnittet om, hvornår artikel 4, stk. 7 kan finde
anvendelse, hvor det fastslås
:36
-
-
31 Dommene er nævnt ovenfor i afsnit 1.
32 Kommissionens tekniske retningslinjer side 14 og side 16.
33 Vedrørende relevansen afvandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 se Kommissionens tekniske retningslinjer,
side 9f.
34 EU-Domstolen har i sag C-346/1 4 Kommissionen mod Østrig fastslået, at et vandkraftværk opf’ldte krite
net “væsentlige samfundsinteresser” i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Dommen er omtalt i Ellen
Margrethe Basse Vand Lovgivning”, side 97.
35 Kommissionens “Guidance Document No. 36 Exemptions to the Environmental Objectives according to
Articie 4(7,,).
New
modfications to the physical characteristics ofsu,face
water
bodies,
alterations to the
level ofgroundwate; or new sustainable human development activities december 2017.
36 Kommissionens “Guidance Document No. 36’ side 26
“
‘
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0021.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
‘Note that Article 4(7) does flot provide an exemption If deterioration caused by in
puts ofpollutants from point or diffitse sources drives the water body to a status below
good. This because the
first
11mb ofArticle 4(7,) only addresses new
modjfications
to
the physical characteristics ofa suiface
water
body or alteralions to the le vel of bod
les ofgroundwater, but flot point or diise sources ofpollution. Input ofpollutants is
therefore potentially only covered under the second li,nb ofArticle 4(7 new sustain
able human development activities which only relates to deterioralion of surface wa
ter bodies
from
high status to good status. (mine fremhævelser)
-
-
“
I et senere afsnit i Kommissionens angivelse af implementeringsstrategien, hvor der rede
gøres for, hvordan myndighederne skal forholde sig i situationer, hvor der kan være tale
om en usikker situation, fastslås det:37
“In this context, it should be recognised that, for an Articie 4(7,) exemption to be ap
plicable, the deterioration needs to result
from
activities within the scope ofArticie
4(7,) (new modfications to the physical characteristics ofa suiface water body, altera
tions to the level ofgroundii’ater, new sustainable human developinent activities,). Arti
de 4(7,) does flot provide for exemption fdeterioration caused by inputs ofpollutants
from point or
dif,fuse
sources drives the
water
body to a status below good...” (mine
fremhævelser)
Det skal også fremhæves, at vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 skal læses i sammen
hæng med:
direktivets artikel 3, stk.
3,38
der fastlægger medlemsstaternes forpligtelse til at fo
retage analyser af de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne af de
prioritercde stoffer i bilag 1, del A, som har tendens til at blive akkumuleret i sedi
menter og/eller biota, og
artikel
5,
stk.
339
der pålægger medlemsstaterne at sende de oversigter, der udar
bejdes over udledninger m.v., til Kommissionen.
-
-
De nævnte forpligtelser er forudsat varetaget af den nationalt ansvarlige myndighed som
en koordineret og sammenhængende benyttelse, beskyttelse af vandet i vandområdedi
striktcrne samt formidling afforureningsstatus ift. bl.a. de stoffer, der er opregnet i vand
kvalitctskravdirektivets bilag I del A. Den myndighed er Miljøministeriet.
Konklusionen om, at det ikke er muligt at udpege blandingszoner i en situation, hvor der
allerede er for høje koncentrationer af de stoffer, der forudsættes udledt fra virksomheden
understøttes også af Kommissionens vejledende svar i
“Technical Background Docit
ment on Jdentfication ofMixing Zones”:4°
“2,) What should Member States do jfthere is
already an
esceedence of
the
EQS
iii
the receiving water body?
—
This is a consenting policy issue rather than a mixing zone question and while it is
recognised as a real problem it should be dealt with under the River Basin
37 Kommissionens Guidance Document No. 36, side 33
38 Kommissionens tekniske retningslinjer side 10, 2. sidste afsnit, 9. linje. Overvågningen skal være en del
af det, der udføres i overensstemmelse med vandrammedirektivets regler, herunder med respekt for for
pligtelserne til at opnå miljømålene i artikel 4.
39 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 10, 1. afsnit, sidste linje.
40 Kommissionens “Technical Background Document on Jdentjfication ofMixing Zones”, 2010, side 4. For
kortelsen EQS vedrører grænseværdierne.
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0022.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Management Planning process directly. In plain terrns this means that in
circum
stances
where
the upstreani quality exceeds the EQSjust upstream ofthe point ofdis
charge afimdaniental review ofalt permits above this point may be required.”
Som det fremgår af det citerede, kan der ikke i en situation, hvor der allerede er for høje
koncentrationer i recipienten, anvendes blandingszoner.
I Kommissionens tekniske retningslinjer fastslås det endvidere i afsnittet om den betyd
ning, som “indvirkningens intensitet” skal tillægges ved stillingtagen til blandingszoner
at:4’
—
—
“Omfanget af overskridelsen af MKKfor en given belastning bliver betydeligt højere,
hvis de omgivende koncentrationer ligger tæt på MKK, end hvis de omgivende koncen
trationer er meget lave. Der skal deifor iforbindelse udpegningen afen blandingszone
tages hensyn med henblik på at sikre, at dette ikke forhindrer vandområdet som helhed
i at blive klassificeret indenfor målet om en god tilstand.”
Når det i Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse i afsnittet “Vejledning om udledning til
vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav” oplyses, at de retningslinjer, der er
udarbejdet af Kommissionen alene dækker scenarier, hvor miljøkvalitetskravene er op
fyldt i det berørte vandområde,42 modbevises denne påstand af det ovenfor citerede. Sty
relsen henvisning til egne vejledende spørgsmål og svar, herunder FAQ 43, er ikke et
grundlag, der på nogen måde ændrer på det, som må antages at være retsstillingen.
2.2.Miljo og Fødevareklagenævnets afgørelse om blandingszoner
Som fremhævet af Sirius advokater er det relevant at inddrage Miljø- og Fødevareklage
nævnets afgørelse af 14. december 2021. Nævnet skriver:43
“Miljø- og Fodevare klagenævnet har i vurderingen navnlig lagt vægt på, at de fast
satte udlederkrav i den påklagede afgørelse for arsen, kobber og zink alle overskrider
gældende miljøkvaiitetskrav. Det er desuden indgået i Miljø-
og
Fodevareklagenæv
nets vurdering, at der ikke indgår oplysninger om baggrundskoncentrationer i sagen.
Såfremt Frederikshavn Komniune ønsker at opretholde udlederkravene for arsen, kob
ber og zink, skal kommunen ved den fornyede behandling afsagen udpege en bian
dingszone omkring udledningspunktet,
jf
§8, stk. i i bekendtgørelse om krav til udled
ning af visse forurenende stoffer. Fastsættelsen af en eventuel blandingszone skal ba
seres på beregninger, hvori baggrundskoncentrationerne afrelevante stoffer inklude
res,
jf
bekendtgorelsens
§
7, stk. 3. Nævnet bemærker hertil, atfortyndingen i kyst-
vande er afhængig af de konkrete forhold omkring udledningsstedet, og at der typisk
vil kunne forventes en fortynding på 10-50 gange. Der kan således lokaltforekomme
fortyndingsfaktorer udenfor disse intervalle
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker endvidere, at det er enforudsætningfor
fastsættelse af en blandingszone, at udiedningen afforurenende stofferforinden er
nedbragt mest muligt gennem anvendelse af BA T,
jf
bekendtgørelsens §5, stk. 1, og at
41 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 18f.
42 Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse
af
31. januar 2023, side 14.
43 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2021, sagsnr. 18/05538 (tidl. NMK- 10-01054)
13
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0023.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
miljokvalitetskravene ikke overskrides udenfor blandingszonen. Sidstnævnte skal sik
res ved beregning efter
§
7 stk. 1,
jf
stk. 2.
Miljo- og Fodevareklagenævnet bemærker herudove,; at en blandings.one skal be
grænses mest muligt til den umiddelbare nærhed af udledningspunktet,
jf
§8, stk. 2,
ni.. I i bekendtgorelse
om
krav til udledning af visse forurenende stoffe
2.3. Min konklusion der kan ikke udpeges blandingszoner når miljakvalitetskravene er
overskredet i recipienten
—
I Kommissionens tekniske retningslinjer oplyses det, at de i vandområdeplanen beskrevne
tilgange og metoder samt de foranstaltninger, der er angivet i planen med henblik på at
“reducere udstrækningen af blandingszonen i fremtiden” er det, der konkret stilles retlige
krav om over for de nationale myndigheder, der vælger at anvende blandingszoner, lige
som der forudsættes at være tale om monitering af den forurening, der er tale om. Der
imod forventes det ifølge retningslinjerne ikke, at der stilles krav om, at udstrækningen af
blandingszonen kvantificeres i strengt rumlig, tidsmæssig og statistisk henseende. Omfan
get af overskridelser, som kan anses for acceptable i et vandområder, oplyses at være af
hængige af: (1) den rumlige og tidsmæssige variation af omfanget, (2) omfanget afstig
ninger i koncentrationer over de gældende grænseværdier samt den resulterende type og
(3) omfanget af de potentielle negative effekter, der er forbundet med denne overskri
delse.
‘
Hvis alle de forventede indvirkninger anses som acceptable, kan det tilsvarende
omfang af overskridelse af forureningskoncentration accepteres, og blandingszonen kan
udpeges.45 Dog er det en klar forudsætning, at vandområdet opnår en “god tilstand” som
helhed senest den 22. december 2027.
Det er med baggrund i det, jeg har anført ovenfor, uden støtte i de relevante direktiver og
Miljø- og Fødcvareklagenævnets praksis, når Miljøstyrelsen i orientcringsskrivelsen kon
kluderer:46
“Det
er
ikke en betingelse for udpegning af en blandingszone, at miljokvalitetskrav for
det eller de pågældende stoffer er ojldt i vandområdet.”
Procesrisikoen ved den danske praksis fremgår da også af Miljøstyrelsens orienterings
skrivelsen, hvor ministeriet selv erkender følgende:47
“Miljoministeriet har vurderet,
at det ikke vil være i strid med direktiv
om miljokvali
tetskrav og vandrammedirektivet at udpege blandingszoner i oveifladevandområder,
hvor miljokvalitetskrav for de udledte stoffer er overskredet. Ministeriet
har
endvidere
vurderet,
at en sådan udpegning afblandingszoner og udledning afmiljofarligeforu
renende stoffer til oveijladevandområ
der,
hvor miljokvalitetskrav
for
disse er over
skredet, er
mulig, forudsat, at påvirkningen
fra udledningen vil være ubetydelig både i
forhold til vandområdets tilstand og målopfyldelse. Påvirkning
må
således ikke
udgøre
enforringelse i vandrammedirektivets forstand. Da dette
er
nationale vurderinger og
disse sporgsmål endnu ikke er afklaret i EU-domstolens retspraksis, har
44
45
46
47
Kommissionens tekniske retningslinjer, side 16f.
Kommissionens tekniske retningslinjer, side 19
Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af3l.januar 2023, side 13.
Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 31. januar 2023, side 12.
14
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0024.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Miljoministeriet samtidig vurderet, at der er en betydelig procesrisiko forbundet med
vurderingerne. “(min fremhævelse)
3. Nabotjek-rapporten om anvendelse og udstrækning af blandingszonerne samt
anvendelsen af den “trinvise tilgang” som i rapporten betegnes som det såkaldt
screening-koncept.
I orienteringsskrivelsen henviser Miljøstyrelsen til, at DHI i 2016 gennemførte en under
søgelse for Naturstyrelsen. Undersøgelsen skulle afdække, hvordan en række EU-Iande
administrerede regler om udpegning af blandingszoner med fokus på blandingszonernes
udstrækning, som er indgået i Miljøministeriets revision af den vej ledning.48 Den rapport,
der henvises til, er DHI’s rapport “Blandingszoner i andre lande. Sverige, Polen, Tysk
land, Holland, England og Irland Naturslyrelsen Vandplaner og Havmilja”, april
2016. Forfatteren af DHI-rapporten er biolog Morten Brozek.
—
—
Det fremgår af rapporten, at nogle af de lande, der er blevet kontaktet, ikke anvendte blan
dingszoner på undersøgelsestidspunktet (2016). Det gælder Sverige, Polen og Irland. I Ir
land blev der i 2016 arbejdet på udviklingen af et 3-trinskoncept, ligesom der generelt
blev lagt afgørende vægt på monitering uden for blandingszonen med henblik på at gen
nemføre en model, der kunne leve op til Kommissionens tekniske retningslinjer.49
Der blev anvendt blandingszoner i Tyskland, i Holland og England, som alle anvender det
såkaldte trinvist screeningskoncept, der er beskrevet i Kommissionens tekniske retnings
linjer fra 2010. Anvendelsen er baseret på, at der anvendes avancerede modeller i kompli
cerede sager samt monitering uden for blandingszoner.5° Det fremhæves i rapporten, at de
lande, der anvender blandingszoner, sikrer en respekt for de sårbare områder herunder
Natura 2000-områder.
—
DHI-rapporten opsummerer, at flere af de nationale retningslinjer, der anvendes i de EU
lande, der på forskellig vis opererer med blandingszoner, anvender noget, der kunne ligne
fortyndingszoner, og at flere af de brugte modeller synes at komme fra retningslinjer for
udledning afkølevand. Det tilføjes i rapporten:51
“Det
er
også klartfra undersøgelserne, al
der er
en tendens til at pålægge udleder at
benytteforskelligeformerfor beregningsværktojer
fra
simple til de
mere avancerede,
samt at der
er
fokus på at inddrage tilstedeværelsen afsærlige beskyttede habitater i
behandlingen af udledningstilladelser. Der
er
også fokus på at sikre, at udledninger
ikke er i konflikt med Vandrammedirektivets “Environmental Quality Standards
(EQS).
Uanset om landene har implenienteret EU’s retningslinjer, så
bruger
flere afdeni en
trinvis screeningsmetode, som optrappes iforhold til den aktuelle udledning og dens
sammensætning.
48 Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af3I.januar 2023, side 14n note 9 og side 15 note 10.
49 DHI-nabotjekrapporten side 9.
50 DHI-nabotjekrapporten i afsnittet vedrørende Tyskland side 4f., samt vedrørende Holland rapporten side
5f. og vedrørende England rapporten side 7f.
51 Citat fra DHI-nabotjekrapporten, side 10.
15
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0025.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
På moniteringssiden er der storre konsensus om, at ud/eder skal gennemfore monite
ring afeffekter og koncentrationer, men der er ikke ensartethed. Her er det klart, at
man laver stedspecfikke vurderingei; som skal bygge på stedsspecifikke moniterings
data. Det skonnes, at de metode,; der ligger til
grundfor
moniteringen,
stammer
fra
den nationale lovgivning og måske går tilbage ti/for implementering afvandrammedi
rektivet.”
Rapporten fokuserer således på de metoder, der anvendes, herunder i hvilken udstrækning
medlemsstaterne anvender de såkaldte trinvist screeningskonccpt, der er beskrevet i Kom
missionens tekniske retningslinjer.
Det er i den sammenhæng værd at fremhæve, at der ikke efter EU’s regler om blandings
zoner er fastlagt en bestemt og fælles grænse for udstrækningen og at der derfor også er
forskel på den praksis, som afdækkes i rapporten. Kravene er i stedet relateret til anven
delsen af screeningsmodeller og monitering, der fremstår som centralt, hvilket er i over
ensstemmelse med Kommissionens tekniske retningslinjer. Det fremgår af retningslinjer-
nes beskrivelse af konceptet for screeningskonceptet:52
—
Iforbindelse med ti/lade/sen af udledningen kan den kompetente myndighed
vælge (eller være nodsaget til) at fastsætte til/adte betingelser med henblik på at sikre,
at udledningen sker i overensstemmelse med emissionsrammen og de vurderede omgi
vende betingelser. I de fleste tilfælde forventes det, at udsirækningen afb/andingszo
nen ikke kvant(ficeres i strengt rum/igt, tidsmæssigt og statistisk henseende, men sna
rere påvirket af de pålagte restriktioner på punktudledningen og deres interaktion med
de omgivende forhold og processer.
Direktiv 2008/105/EF kræver ikke, at med/emsstaterne registrerer udstrækningen af
de udpegede blandingszoner hverken individuelt eller i kombination direktivet fast
sætter derimod, at medlemsstaterne skal beskrive de anvendte ti/gange og metoder til
fastsættelse afzonerne og beskrive de foranstaltninger, der er tritffet med henblik på
at reducere udstrækningen af blandingszonen i fremtiden.
—
—
I nogle tilfælde
er
det muligt, at en kompetent myndighed kan anse en udledning som
acceptabel
på
grundlag af de foranstaltninger, der er truffet inden for en vandoniråde
som kan påvirke udstrækningen afandre blandingszoner ellerforekommende
omgivende koncentrationer, og uden hvilke den pågældendeforeslåede b/andingszone
ville være uacceptabel. Imens faktorerne med indvirkningpå denne udpegning ville
omfatte ovenstående, ville bredere hensyn til vandområdeplaner i henhold til vand
ranimedirektivet også have en effekt.
Den kompetente myndighed kan overordnet set med henblik på trin 2-vurderingen
vælge at anvende “standardiserede” acceptable udstrækningskriterier med henblik på
på bedste vis atfokusere på de tilgængelige
ressourcer
til screeningformål. I lyset af
de europæiske vandes forskellighed er det ikke muligt atfastsætte standardværdier til
anvende/se på alle vandområdetyper. De kompetente myndigheder kan
ønske
atfast
sætte egne værdier med henblik på screening, enten i henhold til vandområdetype eller
vando,nrådedistrikt eller en kombination afdisse to. A/ternativt kan andre kompetente
myndigheder anvende screeningmetoder under anvendelse afudstrækningskriterier
specflktfra sag til sag. En sådan forsigtighedsudstrækning kan fastsættes med en
grad af tilpasning iforhold til “den indbyggede” vandområdeudstrækning.
52 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 20f.
16
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0026.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Derfindes en række medlemsstater,
herunder Danmark, som anvender en blandings
zone
med
en udstrækning på kun en smule over den oprindelige fortyndingszone. I
kystvande er dette 50-100 mfra udledningspunktet I andre medlemsstater er den mak
simale udstrækning afden acceptable biandingszone proportionel iforhold til vand
områ
dets bredde og begrænset til en valgtfast maksimumværdi. I Nederlandene er
maksimumlængden (L) af den acceptable blandingszone for kemiske stofferfor lineære
vandområder eksempelvis proportionel med et vandområdes bredde og svarer til
10*W
(bredde) med et maksimum på 1.000 m. For
kystvande
anvendes der et maksi
mumvolumen. For dybe
kystvande
svarer dette til en længde (L) på 150 m. L
er
i Øst
g begrænset til 1.000 mfor vandområder med en bredde på op til 100 m. For vand-
områder med en bredde (W) større end 100 ni
er
L lig 10*W
(mine fremhæve!
ser)
Som det fremgår af det citerede, er Danmark ét af de lande, der har valgt at anvende blan
dingszoner.
Miljøstyrelsen oplyser i orienteringsskrivelsen i afsnittet “Nabotjek i EU”, at Danmark i
EU-retningslinjerne er fremhævet for at anvende restriktiv tilgang til blandingszoners ud
strækning,53 og at denne fremhævelse sammen med den foretagne undersøgelse af praksis
i andre medlemslande (Nabotjek-rapporten) er som grundlag for en revision af de danske
retningslinjer for den maksimale større af blandingszoner.54 Det, Miljøstyrelsen formo
dentlig henviser til anførte sted, som det der opfattes som Kommissionens fremhævelse af
Danmark i tekniske retningslinjer, er formentlig det ovenfor citerede. Som jeg læser det
citerede, fremstår det blot som et eksempel på den forskel, der er på udstrækningen af
blandingszoner uden at der heri ligger en tilkendegivelse om, hvorvidt det er noget, der
skal fremhæves, idet udstrækning ikke i sig selv er det afgørende. Det, der ovenfor er cite
ret fra Kommissionens tekniske retningslinjer, forudsætter, som det fremgår af citatet, at
der i vandområdeplanen er sikret, at udpegningen af blandingszoner er kombineret med
den indsats, der skal gennemføres under indsatsprogrammet. En sådan sammenhæng eksi
sterer ikke i den danske lovgivning og praksis vedrørende udpegning af blandingszoncr.
—
Udstrækningen af blandingszoner i Danmark er nu vejledende fastlagt i Miljøstyrelsens
“Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”, hvori den
maksimale udstrækning oplyses under punkt 67:
“I
kys/vande bor udstrækningen
af blandingszonen som udgangspunkt begrænses til
maksimalt 350 meterfra udledningsstedetfor åbne kys/vande og maksimalt 100 meter
fra udledningsstedetforJjorde
og
lukkede
kystvande.”
4. Den danske gennemførelse af reglerne om blandingszoner sammenholdt med dl
rektivkravene
For at forstå de særlige udfordringer, vi har i en dansk sammenhæng ved administrationen
af blandingszoneregler, er det nødvendigt at henvise til, at den danske gennemførelse af
vandrammedirektivet er utrolig kompliceret, uhensigtsmæssig og efter min opfattelse
utrolig vanskeligt at gennemskue sammenhængen i.
53 Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af3l.januar 2023, side 15.
54 Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af3l.januar 2023, side 15.
17
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0027.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Reglerne om blandingszoner er ikke en del afvandplanlægningsreglerne, idet de er indfø
jet i udledningsbekendtgarelsen, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
uden referencer til de opstillede miljømål og de grundlæggende forudsætninger om lø
bende forbedring afmiljøforholdene, forebyggelse af forringelser og opfyldelse af de op
stillede miljømål for det relevante overfladevandområde. Det er typisk kommunerne og
i mindre omfang Miljøstyrelsen der har kompetencen til at meddele miljøgodkendelser,
der indeholder bestemmelser om blandingszoner. Er der tale om spildevandstilladelser,
der meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, er det kommunerne, der træffer af
gørelserne. Kompetencerne efter vandplanlægningslovens regler og de med hjemmel i lo
ven udstedte kompetencer er derimod placeret hos Miljøministeriet.
—
—
Vandplanlægningsloven er udfyldt med en række bekendtgørelser. Der er med hjemmel i
loven udstedt bekendtgørelser, der på statsligt niveau regulerer de fire vandområdedistrik
ter og de 23 hovedvandoplande, der er afgrænset i en særlig bekendtgørelse.55 Inden for
hovedoplandet er der foretaget en opdeling i deloplande, hvor “Smålandsfarvand, åbne
del” er det delvandopland, som RSG Nordic Industrispildevand udleder til. Som én af de
øvrige bekendtgørelser, der er de relevante i denne sammenhæng, er miljomålsfastsættel
sesbekendtgorelsen, der i bilag 2, tabel 3-5, indeholder en opregning af de prioriterede
stoffer og miljøfarlige stoffer, der skal tagges stilling til ved formulering afspildevands
vilkår og anvendelse afblandingszoner.
Miljomålsbekendtgorelsen, der fastlægger de retligt bindende miljømål, der skal opnås for
det kystvandområde, der udledes til senest den 22. december 2027, er en anden af de rele
vante bekendtgørelser, der er udstedt som en del afvandplanlægningen. Miljømålene for
“Vandområdedistrikt Sjælland”, indgår i bekendtgørelsens bilag 2. I udkastet til miljø
målsbekendtgørelsen for den 3. vandpianlægningsperiode (202 1-2027), der var i høring i
perioden 22. december 2021 til 22juni 2022, fastslås det, at der skal opnås “god økolo
gisk tilstand” og “god kemisk tilstand” for ‘Smålandsfarvand, Åbne del, senest den 22.
december 2027.56
Med hjemmel i vandplanlægningsloven er der endvidere udstedt indsatsprogrambekendt
gorelsen, der angiver de foranstaltninger, der skal iværksættes til opfyldelse afmiljømå
lene. Bekendtgørelsens
§
8, stk. i gengiver de grundlæggende og parallelle forpligtelser,
der er til at forebygge forringelse og til at forbedre vandets kvalitet, som er understreget af
EU-Domstolen i adskillige domme med støtte i vandrammedirektivets artikel
4•57
Be
kendtgørelsen sikrer imidlertid ikke, at blandingszonerne indgår i den konkrete indsats. I
bekendtgørelsens
§
8, stk. 2 og stk. 3, er der bestemmelser, der er centrale, når de kommu
nale myndigheder herunder Slagelse Kommune skal vurdere, om det er muligt at med
dele en tilladelse til udledning af spildevand direkte til recipienten. EU-Domstolens prak
sis ift. forståelsen af begrebet “forringelse” af tilstanden i vandområderne vedrører såvel
et kvalitetselement som et stof. Hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig
i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element en “forringelse aftilstan
den” for et overfladeområdevand i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel
458
—
—
55
Se herom Ellen Margrethe Basse
“Vand Lovgivning”,
side 210ff.
56
Se udkastet til miljømålsbekendtgørelsen side 960
57 Sag C-46 1/13 Weser,
sag
C-535/1
8
Land Nordrhein Westfalen
og sag
C-525/20 Association France
Nature
Environment.
58 Det fremgår af sag C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
præmis 92 og sag C-461/13
Weser
præmis 70.
18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0028.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
I sag C-535/1 8 Land
Nordrhein-Westfalen,
fastslås det, at selv midlertidige forringelser i
et vandområde kun er tilladt under de strenge betingelser, der er fastslået i vandrammedi
rektivets artikel 4, stk.
4•59
I Miljøstyrelsens “Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammerfor vandområde
distrikter” indgår der en problematisk vejledning, som i realiteten kan give kommunerne
det indtryk, at deres forpligtelser efter bekendtgørelsens
§
8, stk. 1, er begrænsede i revur
deringssituationer. Der står følgende
:60
Ved “afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i
§
8, stk. 2 og
3, skalforstås nye tilladelser og miljogodkendelser, der direkte eller indirekte kan
medføre en påvirkning afet ove,fiadeoniråde eller en grundvandsforekomst. Ved mdi
rekte påvirkningerforstås påvirkninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst,
men feks. via påvirkning af sammenhængende eller tilstødende vandforekomster eller
i kumulation
med
andre påvirkninger. En indirekte påvirkning kan også ske ved atmo
sfærisk deposition, feks., afkvælstofeller tungmetaller. Revurdering afmil/øgodken
delser og udledningstilladelser, som på uændrede eller skærpede vilkår vide refører
virksomhedens hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller miljøfarlige forurenede
stoffer til vandforekomster, anses ikke for at udgøre en afgørelse omfattet af.’ 8, stk. 2
“(min fremhævelse)
Det citerede, der forudsætter en “virksomhedens hidtidige ret til at udlede” kan oprethol
des uændret i forbindelse med en revurdering af en miljøgodkendelse, som den Slagelse
Kommune skal tage stilling til, er ikke en korrekt forståelse af det, der følger afvandkva
litetskravdirektivets artikel 4, som det fremgår af det, der er omtalt ovenfor i afsnit 2. Re
vurdering er et centralt juridisk virkemiddel, der i praksis kan og skal anvendes til at
skærpe kravene, så det bliver muligt at reducere udledningen af de prioriterede stoffer og
at opfylde miljømålene ved at stille krav til eksisterende virksomheder.
Den fortolkning, der indgår i den eksisterende vejledning indgår ikke i det vej ledningsud
kast, Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammerfor vandområdedistrikter, der
forventes at komme til at gælde for den 3. vandplanperiode.61 Det må derfor antages, at
Miljøministeriet, såfremt den nævnte passus ikke finder vej til den endelige version af
vejledningen, nu erkender, at vandrammedircktivcts krav også skal iagttages i forbindelse
med revurdering af miljøgodkendelser og udledningstilladelser mv. Det fremgår imidler
tid ikke eksplicit at udkastet. Det skal understreges, at de i indsatsprogrambekendtgørel
sen, i vejledningen til bekendtgørelsen, og i miljømålsbekendtgørelsen angivne mulighe
der for at acceptere undtagelser fra de generelle forpligtelser, ikke kan være mere vidtgå
ende end det, der følger af vandrammedircktivct og vandkvalitetskravdirektivet. Opfyldel
sen af miljømålene senest den
22.
december 2027 kan kun fraviges i den udstrækning, det
er i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4, stk.
762
59 Sag C-535/18 LandNordrhein-Wesfalen præmis 53.
60 Miljøstyrelsen, Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammerfor vandområdedistrikter, 2017, side
42 nederst.
61 Se herom udkastet fra december 2021, der er tilgængelig på https://mim.dkImediaI2257l4/udkast-vejled-
ning-til-indsatsprogram-vp3.pdf (besøgt den 20. februar 2023).
62 Indsatsprogrambekendtgørelsen er behandlet i “Ellen Margrethe Basse Vand Lovgivning”, side 237ff. De
i bekendtgørelsen opstillede undtagelsesbestemmelser er behandlet i bogen side 246ff.
19
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0029.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det er i øvrigt ikke rigtigt, når ministeriet i notatet af 14. april 2021
“Ny
vejledning om til
ladelser til direkte udledninger afmiljofarlige stoffer” fastslår,63 at der mangler en fleksi
bilitet ift. vandområdets tilstand i situationer, hvor der kan opstå en konflikt mellem om
stilling til grøn energi hhv. opfyldelsen afmiljømålene. Med EU-Domstolen sag C
346/14 Kommissionen mod Østrig, fastslås det, at et vandkraftværk opfylder kriteriet “væ
sentlige samfundsinteresser” i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. I det nævnte notat
oplyses det i øvrigt ganske korrekt, at EU-Domstolen har fastlagt en restriktiv praksis. Det
føjes til, at vejledningen skal understøtte, at Danmark opfylder forpligtelsen ift. miljømå
let “god tilstand” i vandområderne.64 Det bemærkes i notatet, at der aktuelt er en procesri
siko ved tilgangen i den gældende vejledning til indsatsbekendtgørclsen. Det risikovurde
ring er jeg enig i.
DEL!!
En miljøretlig vurdering af udkastet til revurderingsafgørelse vedr. RGS
Nordic Industrispildevands miljøgodkendelse
I denne del II af mit notat behandles den forudsatte anvendelse af blandingszoner og de i
udkastet formulerede spildevandsvilkår:
1) Den historiske baggrund mv. for revurderingen af RSG Nordic Industrispildevand.
2) Pligten for Klima- og Miljøudvalget til at sikre, at der er foretaget en habitatvurde
ring.
3) Udkastets angivelse af de stoffer, der danner grundlag for udpegning af blandings
zoner.
4) Etablering af blandingszoner i en situation, hvor miljøkvalitetskravene for nogle af
stofferne allerede er overskredet i recipienten, Agersø Sund.
5)
Forpligtelserne som foreligger ift. bidrag til opfyldelse af de opstillede miljømål, der
er opstillet for vandoplandet “Smålandsfarvandet, åbne dcl”, den manglende kom
petence til at dispensere fra vandrammedirektivets artikel 4 med støtte i artikel 4, stk.
7, samt de grundlæggende forpligtelser, der er fastslået i indsatsprogrambekendtgø
relsens
§ 8.
6) Udeladelse i udkastet af at nævne tre stoffer, der var med i 2008-afgørelsen samt i
det tidligere udkast til miljøgodkendelse, s
7) De i udkastet foretagne ændringer af miljøkvalitetskravene bl.a. for stofferne arsen
og bly.
8) Vilkåret for udledning af kviksølv til recipienten.
9) Den kvantitative begrænsning af udledningen til recipienten.
10) Opsummerende vurdering.
63
afmiljofarlige stoffe,’.
64 Notatet af 14. april 2021, side 3.
Notat af
14. april 2021,
i .nr.
2020-14687
Ref. LECAR
“Ny vejledning om tilladelser til direkte udledninger
20
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0030.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
1) Den historiske baggrund m.v. for revurderingen af RSG Nordic Industrispilde
vand
Miljøgodkendelsen af virksomheden RSG Nordic Industrispildevand blev ifølge det, der
fremgår af den i 2008 af Slagelse Kommune trufne afgørelse, meddelt den 26. november
1991 afVestsjællands Amt.65 Efterfølgende blev der meddelt tillægsgodkendelser. Den
26. november 2008, dvs. 17 år efter den meddelte miljøgodkendelse, meddelte Slagelse
Kommune med henvisning til miljøbcskyttclseslovens
§
41 b en revurderingsafgørelse i
2008. Afgørelsen blev efterfulgt af nye tillægsgodkendelser.66
Det fremgår af 2008-afgørelsen, at den er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§
41 b på baggrund
af en ansøgning fra “Vandrens Stigsnæs Industripark AlS”. Virksomheden ansøgte ved skrivelse af 24.
maj 2004 om en revision af den miljøgodkendelse og udledningstilladelse, der var meddelt virksomheden
den 26. november 1991 (med efterfølgende ændringer). Det fremgår endvidere af 2008-afgørelsen, at afgø
relsen er baseret på en ansøgning om miljøgodkendelse til nyttiggørelse/bortskaffelse af farligt affald. Kom
munen fastslog i 2008-afgørelsen, at det var dens vurdering, at anlægget var omfattet af listepunkt K102
“Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1-D2 eller Dl 1-D12 som nævnt i bilag 6A
til affaldsbekendtgørelsen”. Angivelsen af listepunktet og anvendelsen afmiljøbeskyttelseslovens
§
41 b
begrundes af kommunen med, at nyttiggørelse af farligt affald betragtes som en biaktivitet, og at anvendel
sen af affaldsstoffer som erstatning for hjælpestoffer i renseanlægget betragtet som en aktivitet, som fore
kommer på mange traditionelle rensningsanlæg, uden at dette i sig selv udløser krav om miljøgodkendelse
fra myndigheden.67
—
Anledningen til den aktuelle revurdering af miljøgodkendelsen for RGS Nordic Industri
spildevand, er de forpligtelser, der følger af IE-Direktivets regler om BAT-konklusioner,
som er gennemført i godkendelsesbekendtgørelsen, idet der for mere end fire år siden blev
offentliggjort BAT-konklusioner for affaldsbchandlingsanlæg. Vilkårene skulle have være
ændret med ikrafttrædelse senest den 18. august 2022, idet det fremgår både afdirektivet
og af godkendelsesbekendtgørelsen, at BAT-vilkårene skal ændres senest 4 år efter offent
liggørelsen af en BAT-konklusion.68
Der er i denne sammenhæng nærliggende at stille spørgsmål ved,
om
det er muligt at ud-
lægge blandingszoner ved en tilsynsafgørelse i form af en revurdering af den tidligere i
2008 meddelte revurderingsafgørelse,
eller
om der i forhold til udpegning afblandingszo
ner burde have været tale også om en kombineret revurderingsafgørelse og en miljøgod
kendelse af de udpegede blandingszoner,jf. miljøbeskyttelseslovens
§
33. Det spørgsmål
behandles ikke yderligere i det følgende.
Det skal også nævnes, at RSG Nordic Industrispildevans aktiviteter, efter min opfattelse
burde
behandles sammen med de lE-aktiviteter, der foregår på RSG Nordic AIS,
65 Det fremgår af oplysningerne i 2008-afgørelsen.
66 “Miljogodkendelse af Vandrens Stigsnæs Industripark A/5” meddelt den 26. november 2008 j.nr. 2007-
001759. 2008-afgørelsen blev indbragt for Miljøklagenævnet, der den 12. juli 2013 stadfæstede afgørel
sen med en mindre ændring aflugtvilkårene. Revurderingsafgørelsen af 26. november blev efterfølgende
suppleret med en række tillægsgodkendelser, der blev meddelt henholdsvis den 25. februar 2011, den 6.
juni 2013, den 25. september 2014, den 13. juni 2017 og den 30. april 2018.
67 Det fremgår af 2008-afgørelsens “Miljøtekniske beskrivelse og
vurdering”,
afgørelsen side 21.
68 Godkendelsesbekendtgørelsens
§
47, stk. 4.
—
21
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0031.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Askelunden 24. Det følger af IE-direktivet69 og godkendelsesbekendtgørelsen,7° at lE-
aktiviteter, der fremstår som teknisk og forureningsmæssigt forbundet, skal vurderes sam
let som ét anlæg. Der er tale om to lE-anlæg, der:
foregår på hhv, på matriklerne 34, 1k, ii, 8c og del af 9a (lejet grund), hhv. matri
kelnummer 35, begge Askelunden 24.
de er begge omfattet afgodkendelsesbekendtgørelsens, bilag 1, listepunkt 5.1,
5.3b, og 5.5.
hvor spildevandet fra RSG Nordic A/S behandles på RSG Nordic Industrispilde
vand, og de
ejes begge af begge RGS Nordic AIS.
-
-
-
-
Vedrørende spildevandsforholdene fastslås det således i afgørelsen, som Slagelse Kom
mune traf den 20. november 2017 af om miljøgodkendelse af nabovirksomheden RGS
Nordic AIS:7’
“Spildevand: Der bortledes omkring 15.000 m3 perkolat årligt til Vandrens Stigsnæs In
dustripark A/S. Sanitært spildevand ledes også hertil. Perkolat lober
fra
det befæstede
areal ned i bronde, der lober til perkolatbassin. Bassinet fungerer som en bzffertank og
har en kapacitet på 500 m3. Bassinet
fungerer
som sandfang, og der
er
dykket pumpe.
Enflydekontakt styrer pumpen til afledning af tankens indhold via et internt kloaksystem
til spildevandsanlægget. Her renses vandet mekanisk med sandfang, biologisk nitrfika
tion og denitrfikation samtfosfoifældning. Virksomheden oplyser, at uforurenet vand
fra
hal/ens tag opsaniles og bortiedes separat.
Vurdering: Der stilles ikke spildevandsvilkår, da Vandrens Stigsnæs Industripark A/S er
et
miljo
godkendt affaldsbehandlingsanlæg,
som
kan modtage og rense perkolat.”
Angivelsen i det citerede af navnet “Vandrens Stigsnæs”, som er beskrivelsen af det an
læg, der modtager spildevandet, er forkert. “Vandrens Stigsnæs”, der blev stiftet den 6.
marts 2007, blev opløst den 15. juni 2016 efter fusion. Navnet på modtageanlægget var
formentlig allerede i 2017 RSG Nordic Industrispildevand.
2) Pligten til at vurdere påvirkningen af de nærliggende Natura 2000-områders be
varingsmålsætning
I udkastet til Slagelse Kommunes revurderingsafgørelse oplyses der om de nærliggende
fuglebeskyttelses-, habitat- og Ramsar-områder, som er i recipienten, der udledes til.72 Det
konstateres i udkastet, at spildevandsanlægget vurderes ikke at medføre en væsentlig på
virkning af beskyttelsesområderne med de vilkår, der er indføjet. Samtidig fremgår det af
afsnittet “forholdet til lovgivningen”, at det i forbindelse med sagsbehandlingen er lagt til
grund, at en revurderingsafgørelse, som den foreliggende, ikke indgår i oversigt over de
afgørelser inden for Miljøministeriets lovgivning, der skal gennemgå en fornøden vurde
ring og eventuelt konsekvensvurdering.73 Det konstateres, at:
69 Citat fra IE-direktivets artikel 3, nr. 3.
70 Godkendelsesbekendtgørelsens
§
3, stk. I. Se herom bl.a. Ellen Margrethe Basse”Erhvervsmiljøretten”,
side 570ff.
71 Journalnummer 330-2017-40799.
72 Udkastet til revurderingsafgørelse for RGS Nordic Industrispildevand, side 31.
73 Udkastet til revurderingsafgørelse for RGS Nordic Industrispildevand, side 62f.
22
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0032.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
“/d]ernied
er en afgørelse efter miljabeskyttelseslovens
§‘
41,
jf
fattet afhabitatbekendtgorelsen
“.
§
41a eller b ikke
om
Det her citerede, der må fortolkes som en tilkendegivelse om, at kommunen finder, at det
ikke har været relevant at vurdere, om der konkret er tale om en afgørelse med anvendelse
af blandingszoner, hvor habitatdirektivets artikel 6 bør inddrages i sagsbehandlingen, be
ror på en misforståelse af reglerne. Som det fremgår af det, der redegøres for nedenfor,
følger det klart af EU’s regler, at der ikke kan udpeges blandingszoner uden at der i den
forbindelse skal inddrages habitatvurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivets
artikel 6.
2.]. Habitatdirektivets relevans efter vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektiver
Vandrammedirektivet fastslår udtrykkeligt i artikel 4, stk. 1, litra c og artikel 6, jf. bilag
IV, litra v), at medlemsstaterne skal overholde de krav, der følger af fuglebeskyttelsesdi
rektivet og habitatdirektivet som supplerende kvalitetskrav til vandets kvalitet. Det gælder
naturligvis også, når der tages stilling til udpegning af blandingszoner. Det fremgår bl.a.
af Kommissionens “Tekniske retningslinjerfor udpegning afblandingszoner i henhold til
art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF”. Det fastslås heri, at udpegning afblandingszoner
kun kan foretages, hvor udpegningen foretages med respekt for den i habitatdirektivet fo
reskrevne beskyttelse af Natura 2000-områders bevaringsmålsætning. Denne fortolkning
afvandkvalitetskravdirektivets artikel 4 er en konsekvens af, at direktivet er et datterdi
rektiv til vandrammedirektivet, der fastslår, at de skærpede regler ift. “beskyttede områ
der”, der er optaget på direktivets bilag VI, skal respekteres som et supplement til de gæl
dende klassificeringer og miljømål. Det fastslås endvidere i retningslinjerne, at:74
“Den
kompetente myndighed skal være tilfreds
med,
at de pågældende mål i vandram
medirektivetfor vandområder som fastsat i vandområdeplanen vil blive nået iforbin
delse medfastsættelsen afaccepten afblandingszonernes udstrækning. Dette omfatter
specielt hensyn til mulige indvirkninger på beskyttede eller følsomme områder
[.1
Iforbindeise med bedømmelsen af om en blandingszone er acceptabel eller ej, kan en
række andre faktorer være afgørende såsom eksistensen afbeskyttede eller følsomme
områder. “(mine fremhævelser)
—
Det fremgår ligeledes af de tekniske retningslinjer (i afsnit om de “nøglespørgsmål”, der
skal iagttages af den myndighed, der konkret udpeger blandingszoner), at der skal tages et
særligt hensyn til de beskyttede og følsomme områder.75
Både EU-Domstolen og Miljø- og Fødevareklagenævnet har en omfattende praksis, hvor
efter der stilles strenge krav til beskyttelsen afNatura 2000-omårder en praksis, der også
har haft betydning ved nævnets stillingtagen til blandingszoner.76
—
74 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 9f.
75
Kommissionens tekniske retningslinjer, side 15f.
76 Se bla. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2021, sagsnr. 18/05348 vedrørende
ophævelse og hjemvisning af revideret miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse af affaldsvirk
somhed i Frederikshavn Kommune.
23
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0033.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Når den danske gennemførelse af habitatdirektivet ikke er korrekt, indtræder der efter EU
princippet om loyalt samarbejde en forpligtelse for den kompetente myndighed (konkret
Slagelse Kommune) til at anvende direktivteksten i stedet for den nationale lovgivning.77
Denne fortolkning af reglerne fremgår klart af EU-Domstolens praksis, som også følges af
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klima- og Miljøudvalget er derfor efter min opfattelse forpligtede til i forbindelse med
den konkrete stillingtagen til det foreliggende udkast at inddrage habitatdirektivets artikel
6, idet habitatbekendtgørelsen, der ikke nævner revurdering af miljøgodkendelser i den
opregning, der er af relevante afgørelsessituationer, ikke er i overensstemmelse med det,
der følger af habitatdirektivet og praksis.
2.2. EU-Domstolens og Miljø- og Fodevareklagenævnets stillingtagen til revurderingsaf
gorelser og habitatvurderinger
Forpligtelsen til at anvende habitatdirektivet direkte i en situation, hvor den danske gen
nemførelse ved habitatbekendtgørelsen ikke er EU-konform fremgår eksempelvis af den
Miljø- og Fødevareklagenævns afgørelse, der blev truffet den 13. marts 2018 i forbindelse
med klagen over en revurderingsafgørelse, som Miljøstyrelsen den 16. december 2014
havde meddelt AquaPri’s havbrug.78
—
Med henvisning til EU-Domstolens stillingtagen i sag C-226/1 0 Stadt Papenburg, fastslog
klagenævnet, at en aktivitet, der er tilladt før habitatdirektivets ikrafttræden, skal underka
stes en vurdering, hvis aktiviteterne fortsætter efter habitatdirektivets ikrafttræden.79 En
anderledes udlægning af direktivet ville ifølge EU-Domstolen, som nævnet citerer, inde
bære, at formålet med dets vedtagelse blev tilsidesat.8° Nævnet henviser endvidere til, at
Domstolen i præmisserne fastslår, at de forventning, som den virksomhed, der har opnået
den tidligere godkendelse eller som blot har eksisteret lovligt uden en pligt til at ansøge
om en godkendelse måtte påberåbe sig som “berettigede forventninger” ikke er til hin
der for, at den nye ordning (og dermed kravene i habitatdirektivets artikel 6) finder anven
delse på de fremtidige aktiviteter.8’ Nævnet konkluderede med henvisning til den nævnte
dom og en række afEU-Domstolens øvrige relevante domme, at det eksisterende miljø-
godkendte havbrug i forbindelse med revurderingen skulle underkastes en habitatvurde
ring.
—
—
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse blev af Østre Landsret forelagt EU-Domstolen
til en præjudiciel stillingtagen. Domstolen fastslog den 10. november 2022, at habitatdi
rektivets artikel 6, stk. 2 og stk. 3, skal respekteres, hvis den revurdering, der er tale om,
vedrører en godkendelsespligtig virksomhed:82
der ikke tidligere er blevet habitatvurderet, eller
-
77 Det følger af princippet om loyalt samarbejde, som er fastslået i Traktaten om Den Europæiske Union
artikel 4, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018, sagsnr. NMK-10-00904.
78
79 Sag C-226/1 0
Stadt Papenbrug
præmis
50.
80 Sag C-226/1 0
Stadt Papenbrug
præmis 42-43.
81 Sag C-226/1 0
Stadt
Papenbrug præmis 46.
82 EU-Domstolen afgørelse af 10. november 2022 i sag
C-278121
AquaPri A/S.
24
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0034.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
der er forudsat en stillingtagen til ændringer i forholdt til det, der tidligere er ble
vet habitatvurderet— (dvs., hvis der ikke er tale om en kontinuerlig og identisk vi
dereførelse af det anlæg, der er blevet habitatvurderet).
2.2. Miljoklagenævnets stillingtagen til habitatvurderinger afaktiviteter i Stigsnæs Indt,
stripark
Det er tidligere med en afgørelse, der blev truffet den 6. april 2006 afMiljøklagenævnet,
der i dag er erstattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, fastslået, at enhver ny afgørelse
om godkendelsespligtige anlæg, der indgår i Stigsnæs Industri Park, skal underkastes en
konkret konsekvensvurdering også selv om etableringen af parken som helhed er blevet
konsekvensvurderet. Sagen, der dengang blev forelagt nævnet, vedrørte etablering af et af
RGS9O A/S genanvendelsesanlæg til fremstilling af carbonit. Der fremgår af nævnets op
lysninger i afgørelsen, at det spildevand, der hidrører fra anlægget, vil
—
udgøre
Ca. 15.000 tons årligt (‘processpildevand, kølevand og vandfra befæstede
arealer,). Processpildevandet forventes at
udgøre
Ca. 74.000 t/år. Processpildevandet
tilledes det
centrale rensningsanlæg
i Stigsnæs Industri A/S inden for anlæggets kapa
citet,
jf
Vestsjællands Amts miljogodkendelse af26. november 1991 afStigsnæs Indu
stri A/S
[...]
Stigsnæs Industripark grænser på flere sider op til internationale naturbeskyt
telsesområder. Om disse hedder det i Vestsjællands Amts VVM-redegorelse
blandt andet:Stigsnæs Industripark er beliggende op ad EF
fuglebeskyttelsesomnråde 95 og 96. EF-fuglebeskyttelsesområderne er oprettet
i henhold til EF-direktivet af2. april 1979 vedrørende beskyttelse af vilde
fugle (79/409/EØF,). Direktivetforpligter medlemslandene til bla. at udpege
og sikre levesteder for bestemte arter afynglefugle og regelmæssigt tilbage
vendende trækfuglearter.
Stigsnæs Industripark
er
foruden fuglebeskyttelsesområdet også beliggende op
ad to internationale naturbeskyttelsesområder. Dels et Ra,nsaro.’nråde og dels
et EF-habitatomnråde.
[...]
Det planlagte Carbogritanlæg ligger ved den østlige grænse afet areal, som i
1988 er udlagt til særligt erhvervsområde (‘Stigsnæs Industripark,) ved lokal-
plan 50. Fabrikkens afstand til Ramsarområde nr. 19, EF
fuglebeskyttelsesomnråde nr. 96 og EF-habitato,nråde nr. 143 er ca. 200 meter.
Industriparken stader direkte op til beskyttelsesområderne. De internationale
aftaler sætter rammer for staternes og myndighedernes administration ifor
hold til væsentlige naturinteresser.
Danmark tiltrådte i 1977 Ramsarkonventionen, udpegede i 1983 fuglebeskyttelsesom
råderne og tiltrådte i 1992 Habitatdirektivet, men først i 1994 kom den første bekendt
gørelse fra Miljoministeriet med endelig afgrænsning og retningslinierfor adn,inistra
tion af områderne.
Ramsarkonventionenforpligter til at bevare ogforbedre levestederfor vandfugle.
25
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0035.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Direktivet om udpegning affuglebeskyttelsesområder præciserer hvilke arter, der spe
cielt skal tages hensyn til. Det er i det aktuelle område ynglefuglene skarv, rorhog,
klyde, havterne, splitterne og dværgterne samt trækgæsterne sangsvane, knopsvane,
grågås, sædgås, edeifugi, fløj/sand og blishone. Det
er
specielt gæs og svaner, som
kan anvende beskyttelsesområdet nær den planlagtefabrik.
Habitatdirektivetforpligter i det aktuelle område til at bevare “kystlaguner” oriorite
ret,), “Atlanterhavs-strandeng “større, lavvandede bugter og vige
‘fierårig vege
tation på stenede strande “vegetation afSalicornia og andre enårige plantearter
“samt arterne marsvin, stor vandsalamander og klokkefro Af disse kan kun stor
vandsalamander tænkes at have levesteder nær den planlagte fabrik. De øvrige
nævnte naturinteresser kan kun tænkes påvirket indirekte (‘afemissioner,,). “(min frem-
hævelse)
“,
“,
“,
“.
Modtagcanlægget, der henvises til i 2006-afgørelsen, er formentlig RSG Nordic Industri
spildevand. Anlægget opnåede som forklaret indledningsvis en miljøgodkendelse fra
Vestsjællands Amt den 26. november 1991.
Nævnet, der hjemviste den del af den påklagede miljøgodkendelse, der vedrørte spilde
vandsudledningen, og som tidsbegrænsede den øvrige del afgodkendelsen, fastslog:83
“Der skal således
forudfor
godkende/sen efter miljobeskyttelseslovens
§
33 afet an
læg som det i sagen omhandlede foretages en vurdering af anlæggets virkning på de
omliggende internationale beskyttelsesområ
der
som angivet i habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, og der
må
ikke meddeles godkendelse, for myndigheden har sikret sig, at an
lægget ikke skader områdernes integritet.
Dette gælder også, selvom anlægget i dette tilfælde ikke ligger inde i selve de udpe
gede område,; idet anlægget på grund af beliggenheden i nærheden afoniråderne kan
have virkninger ind i disse.”
2.4.
Min
vurdering af en forpligtelse til at gennemføre en habitatvurdering som led i re
vurderingen
Det er i lyset af det ovenfor anførte, at forpligtelsen til at gennemføre en habitatvurdering
i forbindelse med en revurdering af RSG Nordic Industrispildevand, skal fastslås ikke
mindst fordi, der er tale om udpegning af en blandingszone, og fordi der ikke tidligere
ifm. godkendelsesbehandlingerne er foretaget en sådan vurdering.
—
Det fremgår af den nævnte 2006-klagenævnsafgørelse, at udpegningsgrundlaget habitat
område nr.143, som grænser op til udledningen omfatter det samme område som de to
EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-området samt at der derud over bl.a. er vandsala
mander Triturus c. cristatus (1160) Klokkefrø Bombina bombina, Kystlaguner og strand-
søer (1150), Større, lavvandede bugter og vige (nr.1160) som skal beskyttes. Kystlaguner
83 Miljøklagenævnets afgørelse
af
6. april 2006 sagsnr. 3/208-1.
83 Der er redegjort for de danske regler i Ellen Margrethe Basse “VandLovgivning”, side 186ff.
26
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0036.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
og strandsøer er angivet med en stjerne, der angiver, at der er tale om bilag IV-beskyttet
arter.
RSG Nordic Industrispildevand er, som der redegøres for indledningsvis, miljøgodkendt
tilbage i 1991, hvor habitatdirektivet ikke var vedtaget (direktivet er fra 1992). Der er ikke
tidligere i forbindelse med den revurderingsafgørelse, der blev truffet i 2008 vedrørende
virksomhedens fortsatte drift, foretaget en habitatvurdering, jf. 2008-afgørelsen.84
Så allerede fordi der ikke tidligere er foretaget en habitatvurdering af anlægget, sådan som
det tidligere Miljøklagenævn i 2006 fastslog var en forudsætning ved lokalisering i områ
det, og som det er blevet skærpet ved Miljø- og Fødevareklagenævnets og EU
Domstolens ovenfor omtalte stillingtagen til revurderingsafgørelser, kan det på det fore
liggende grundlag konstateres, at der er en pligt for Slagelse Kommune til at iagttage ha
bitatdirektivets artikel 6 i forbindelse med revurderingen af aktiviteterne på RSG Nordic
Industrispildevand. Denne pligt gælder også, selv om der skulle blive truffet en afgørelse,
der ikke inkluderede anvendelse af blandingszoner, idet den rørlagte spildevandsudled
ning er vurderet til at blive
ført
ud til et punkt på Ca. 8,5 m dybde, der ligger Ca. 400 m fra
Natura 2000-områderne.85
Det er i forbindelsen med habitatvurderingen den kumulative virkning af den allerede ek
sisterende koncentration af de prioriterede og miljøfarlige stoffer i recipienten, påvirknin
gen fra andre kilder, der skal vurderes sammen med den udledning, der følger af den nye
revurderingsafgørelse. Vurderingen skal baseres på en helt konkret stillingtagen til sårbar-
heden hos de enkelte arter og naturtyper, der har begrundet udpegningen af områderne
herunder bilag IV-arternes særlige sårbarhed.
—
I forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets stillingtagen til udkastet til revurderingsafgø
relsen skal udvalget derfor kunne sikre sig, at der er gennemført en efterprøvelse, der er
opdelt i de to led, der er fastslået i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3:
først
skal det være vurderet, om det konkret kan udelukkes, at udledningsvilkårene
med etablering af blandingszoner i
sig selv
eller i forbindelse med den aktuelle
status i recipienten samt andre planer/projekter kumulativt vil kunne påvirke de
udpegede Natura 2000-områders gunstige bevaringsstatus
hvis det må konstatere, at det på baggrund af samtlige de objektive kriterier, der
indgår i vurderingen, ikke kan udelukkes, at der kan blive tale om en påvirkning,
skal der foretages en konkret væsentlighedsvurdering. Vurderingen skal omfatte
alle de aspekter der er knyttet til en vedtagelse af udkastet, og det skal kunne ude
lukkes, at der bliver tale om en væsentlig negativ påvirkning af bevaringsstatus for
de arter i Natura 2000-områderne, som begrundede udpegningen.
-
—
—
-
Finder udvalget, at bevisbyrden ikke kan løftes, er det kun muligt at træffe afgørelsen,
hvis den strenge undtagelsesbestemmelse i direktivets artikel 6, stk. 4 kan dokumenteres
at være opfyldt. I Miljøklagenævnets afgørelse fra 2006 oplyses det som nævnt ovenfor,
at “Kystlaguner og strandsøer (1150)”, der indgår i habitatområde nr. 143, er en naturtype,
der er særligt prioriteret. En dispensation efter artikel 6, stk. 4 i forhold til prioriterede
84 Det fremgår af2008-afgørelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering, afgørelsen side 23.
85 DCE’-rapport nr. 186/20021 “Screeningafmiljorisici vedudledninger afmiljofarlige stoffer med industri
spildevand til Agerso Sund”, side 14.
27
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0037.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
arter er kun mulig, hvis Klima- og Miljøudvalget er af den opfattelse, at der i den konkrete
sag, hvor der accepteres anvendelse af forhøjede miljøkvalitetskrav samt blandingszoner,
er tale om “bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder also
cial eller økonomisk art, og at der ikke findes nogen alternativ losning”.86
3) De stoffer, der i udkastet eksplicit angives som grundlag for udpegning afblan
dingszoner.
Det fremgår af udkastet til revurderingsafgørelsen (side
19f.,
side 41ff. og side 45f.), at en
række stoffer udledes i koncentrationer, der overstiger det, der er fastlagt i miljømålsfast
sættelsesbekendtgørelsens bilag 2. I udkastet til afgørelsen på de angivne sider oplyses der
derfor også om behovet for fortynding dvs, anvendelse afblandingszoner.
—
I udkastet side 47 er der imidlertid kun angivet udlæggelse afblandingszoner på 300 me
ter for stofferne Benz(a)pyren og Pyren. Det må betragtes som en “forglemmelse” ift.
også at angive blandingszonernes udstrækning ift. de øvrige stoffer. Det synes også forud
sat i udkastet side 46f., at der udpeges blandingszoner for stofferne Arsen, Barium, Kob
ber, Selen, Zink, PFOS, PFNA og PfHxS.
Det oplyses endvidere nævnte sted i udkastet, at Miljøstyrelsen i “spørgsmål og svar om
udledning af forurenende stoffer” har angivet, at der normalt kan accepteres en fortynding
på 350 meter fra udledningspunktet. I det punkt 67 i den vejledning, der henviser til, står
der imidlertid maksimalt.
4) Er det muligt at etablere blandingszoner i en situation, hvor miljokvalitetskravene
for nogle stoffer allerede er overskredet?
Behandlingen af spørgsmålet er begrundet i, at koncentrationen af nogle af de prioriterede
og forurenende stoffer, som forudsættes udledt fra RSG Nordic Industrispildevand, alle
rede er til stede i Agersø Sund i en koncentration, der overskrider de gældende miljøkvali
tetskrav. Det fremgår af udkastet til afgørelsen, hvor det oplyses, at stofferne Arsen, Ba
rium, Kobber, Selen, Zink, PFOS, PFNA og Pfl-IxS forekommer i for høje koncentratio
ner i de. Det fastslås:
87
vandprøverfra hele område,
der
er udtaget prøverfra inkl. referencestationerne,
som blev valgt
udfra
enforventning om, at de ikke var påvirket afudledningerfra
virksomheden.
“...
DHJ har oplyst
at det samme billede kunne ses iforb inde/se med undersøgelser ved
Lynelteholmen. Der
er
ikke iforbindelse medforarbejdet til nærværende revurdering
afmiljøgodkendelse foretaget undersøgelser af om de generelt høje koncentrationer i
området og ved referencestationerne kan skyldes andre udledninger til Agerso Sund af
de ovennævnte stoffer. Dog sker der en ut/ledning af især tungmetaller og PAHforbin
delser
fra
askedepot og kulhavn ved Stigsnæsværket og evt, en fortsat udledning af
gammel forurening
fra
det gI. raffinaderi (Inter Terminals,).”
...,
87
86 Der er redegjort for de danske regler i Ellen Margrethe Basse Vand Lovgivning”, side 186ff.
Udkastet til revurderingsafgørelse for. RGS Industrispildevand, side 45
“
28
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0038.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Der er derfor som det fremgår af det citerede for høje koncentrationer af de stoffer i
Agersø Sund, der forudsættes udledt fra RSG Nordic Industrispildevand, hvis udkastet
stadfæstes af Klima- og Miljoudvalget.
—
—
Som det redegøres for ovenfor i Del I, kan der ikke i en situation, hvor der allerede er for
høje koncentrationer i recipienten, anvendes blandingszoner. På dette grundlag er det min
anbefaling, at Klima- og Miljøudvalget i den foreliggende situationer, hvor der allerede er
for høje koncentrationer af de prioriterede og forurenende stoffer i recipienten, ikke træf
fer en afgørelse, der indebærer udpegning af blandingszoner for de stoffer, der allerede fo
rekommer i for høje koncentrationer i Agersø Sund.
Miljø- og Klimaudvalget skal derfor i stedet fokusere på den forpligtelse, der fremgår af
indsatsprogrambekendtgørelsens
§
8, stk. 1 og stk. 3:
kommunalbestyrelsen skal
ved administration af
lovgivningen i øvrigt
§ 8. Stk. 1.
og sikre, at opl
forebygge forringelse aftilstanden for oveifladevandområder
delse afde miljøniål, der
er
fastlagt i bekendtgørelse om miljomålfor oveijladevand
områder og grundvandsforekomster, ikkeforhindres
...
...
Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
hvor niiljøniålet ikke
er
opfrldt, hvis afgø
påvirkning afet oveifladevandområde
relsen ikke medfører enforringelse afovetfiadevandområdets tilstand, og ikke hin
Ved vurdering af om afgørelsen vil hin
drer opfyldelse afdetfastlagte miljømål
dre opfyldelse afdetfastlagte miljoniål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen
neutraliseres senere i planperioden.
...
5.Forpligtelserne for Slagelse Kommune ift. de miljomål, der er opstillet for “Små
landsfarvandet, åbne del”, den manglende kompetence for Miljoministeriet til at di
spensere ift. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7
Spildevandet fra RSG Nordic Industrispildevand udledcs til Agersø Sund, der indgår som
en del af”Smålandsfarvand, åbne del” (delvandoplandet) i den i medfør afvandplanlæg
ningsloven foretagne opdeling afvandoplande. De miljømål, der er opstillet for vandop
landet “Smålandsfarvand, åbne del”, er som det er nævnt ovenfor i Del I, angivet i
gældende miljømålsbekendtgørelsens bilag 2. Det fremgår heraf, at der skulle være tilve
jebragt “god økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand” for vandet senest den
22.
de
cember 2021
•88
De nævnte miljømål, er langt fra opnået. I udkastet til den næste version
afmiljømålsbekendtgørelsen, dvs. miljømålsbekendtgørelsen for den tredje og sidste
vandplanlægningsperiode (202 1-2027), der forventes vedtaget inden for kort tid, idet reg
lerne skal have virkning tilbage til december 2021, fastslås det, at der skal opnås “god
økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand” for “Smålandsfarvand, åbne del” senest den
22. december 2027.89 Så forpligtelsen bliver med vedtagelsen af bekendtgørelsen, der skal
gælde for den 3. vandplanlægningsperiode, udsat til december 2027.
—
88 Det fremgår af bekendtgørelsen nr.448 af 11. april 2019 om miljøiriål for overfladevandområder og grund
vandsforekomster, side 501.
89 Se udkastet til den næste version afmiljømålsbekendtgørelsen, der skal gælde for Vandpianlægningsperi
oden 202 1-2027 (VP3), side 960
29
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0039.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Forpligtelsen til at opfylde de for “Smålandsfarvand, åbne del” opstillede miljømål, der
herefter er senest den 22. december 2027, er relevant også, når der skal tages stilling til
udpegning afblandingszoner i Agersø Sund, idet det opstillede miljømål gælder for hele
vandområdet,jf. herom ovenfor i Del I. Denne forståelse af reglerne fremgår også af
Kommissionen tekniske retningslinjer. Det oplyses, at:
90
udpegningen af blandingszoner skal respektere pligten til at opnå “god kemisk til
stand” og “god økologisk tilstand” i overensstemmelse med vandrammedirektivets
artikel 4, ligesom
de grundlæggende og parallelle forpligtelser til at forebygge forringelse og til at
forbedre vandets kvalitet, der er fastslået i vandrammedirektivet og understreget af
EU-Domstolen i principielle domme, skal respekteres,
jf.
herom ovenfor.
-
-
Derfor giver det ikke mening at forudsætte, at Slagelse Kommune kan ansøge Miljømini
stenet om en dispensation i forhold til opfyldelsen af de for “Smålandsfarvandet, åbne
del” i miljømålsbekendtgørelsen opstillede miljømål. Dispensationskompetencen i miljø
målsbekendtgørelsens
§
4 kan ikke anvendes, da bestemmelsen skal fortolkes EU
konformt,
jf.
herom ovenfor i afsnit 1.4.
6) Udeladelse i udkastet af tre stoffer
Der er foretaget ændringer i opregningen af de stoffer,
der
er omfattet af udkastet til re
vurderingsafgørelsen, som det blev fremlagt i forbindelse med Klima- og Miljøudvalgets
møde den 9. januar 2023 i forhold til det, der fremgår af det grundlag, der skal revurderes.
Følgende tre PAR-stoffer er med i 2008-godkendelsen og i det tidligere udkast af 22. au
gust 2022:
benz(b,k)fluoranthen,
benz(g,h,i)perylen og
indeno(1 ,2,3-cd)-pyren.
De tre stoffer
ii1
længere med i det seneste udkast.9’ Ændringen fremgår ikke af det no
tat “rettelser/afvigelser”, der som bilag 2 blev indgik i materialet til Klima- og Miljøud
valgets møde den 9. januar 2023.
7)
Ændring af grænseværdierne for nogle af stofferne
Der er også efter den af kommunen foretagne høring af udkastet til den version af en ny
miljøgodkendelse, som var dateret 22. august 2022, foretaget ændringer
i
de opstillede ud
lederkrav. Der fremgår således af udkastet til revurderingsafgørelsen, som Klima- og Mil
jøudvalget skal tage stilling til, at der eksempelvis er foretaget følgende ændringer i udle
derkravene:
90 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 14 og side 16.
91 De tre stoffer er hverken med i udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic Industrispildevand i
den tabel 6, der findes på side 42-43, eller i tabellen på side 44 hhv, tabel 8 på side 47. De tre stoffer optræ
der heller ikke i øvrigt.
30
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0040.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
hvor miljøkvalitetskravet tidligere for arsen var angivet som 2 jig/l, er det ændret
til 4 jig/l.
hvor miljøkvalitetskravet til
iJ
tidligere var angivet som I ig/l, er det ændret til 3
tg/l. Den samlede årlige maksimumkoncentration af bly er ligeledes ændret fra 1
jig/l til 6,6 jig/I og den maksimale mængde kg/år er ændret fra 1 til 3.
,
Denne forhøjede koncentration af de to stoffer må formentlig tilskrives det, der står i det
notat af 9. december 2022, som kommunen har modtaget fra RSG Nordic Industrispilde
vand’s advokat Mads Kobberø, Codex advokater. Advokaten har i notatet side 3 oplyst, at
BAT-konklusionen angiver:
grænseværdien for Arsen som 10-50 jig/l og
grænseværdien for Bly som 50-100 jig/l.
-
-
Det, der anføres af advokaten, synes hverken at være baseret på miljøkvalitetskravene for
de to stoffer, som de er fastlagt i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2, eller på
den vigtige sammenhæng, der skal være mellem BAT og miljøkvalitetskravene i de for
mulerede BAT-AEL-værdier.
92
Tallene svarer heller ikke til det, der står i BAT
konklusionens tabel 6.1. “BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AELs)for direkte ud-
ledning til en recipient”. Der er efterreglerne tale om følgende:
I miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er miljøkval itetskravet ift. den maksi
male koncentration afarsen i kystvande (dvs, i “andet overfladevand” end ind
landsvand) angivet som 1,1 jig/l.
-
-
Stoffet bly er både med på vandkvalitetskravdirektivets bilag I del A og på
miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 5. Det fremgår heraf, at der er
opstillet et generelt miljøkvalitetskrav ved udledning til “andet overfladevand”
end indlandsvand for bly på 1,3 Ig/l. Maksimumkoncentrationen er angivet
som 1,3 Ig/l.
Det fremgår af tabel 6.1. i BAT-konklusionen, at miljøkvalitetskravet for Ar-
sen er 0,0 1-0,1 mg/I, medens miljøkvalitetskravet for bly er 0,5-0,3 mg/I. Den
maksimale koncentration for bly angives som 1,3 mg/I.
-
Det skal i vurdering af miljøkvalitetskravene tages højde for, at BAT-AELs er udtryk for
kravet om, at såvel de gældende kvalitetskrav, der indgår i miljøfastsættelsesbekendtgø
relsens bilag 2 og vandkvalitetskravdirektivets bilag i del A, som de gældende BAT-krav
skal overholdes. Derfor er det nødvendigt for Klima- og Miljøudvalget at få afklaret,
hvordan advokaten kan komme frem til de af ham angivne grænseværdier samt at sikre
sig, at kvalitetskravene til stofferne formuleres
i
overensstemmelse med de gældende
BAT-AELs-værdier.
92 Omregningsfaktoren er følgende: I Mikrogram per Liter [ig/1j
=
0,001 Milligram per Liter [mg/I].
31
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0041.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
8) Kan kommunen formulere vilkår vedrørende udledning af kviksølv som forudsat
i udkastet?
Det fremgår af udkastet til rcvurderingsafgørclse at virksomheden som årsgennemsnit ud-
leder i ig/l kviksølv.93 Det fastslås samtidig i udkastet, at miljøkvalitetskravet er nul, me
dens der ifølge miljømålsfastsættelsesbekendtgørclsens bilag 2, tabel
5,
der indeholder
“EU-fastsatte miljøkvalitetskrav” kun må forekomme op til 0,07 ig/l i korte perioder.94
Den overskridelse af de bindende EU- og nationale miljøkvalitetskrav, der accepteres i
udkastet, må forudsættes at indgå i samspil med formuleringen af en blandingszone, uden
at det fremgår af udkastet, at også kviksølv skal indgå. Accepten afoverskridelsen “be
grænses” alene med, at der formuleres følgende “krav” til virksomheden:95
“Virksomheden har deifor behov for atforetage tiltagfor at idenqficere kviksølv.”
Formuleringen overlader det helt til virksomheden at løse problemet uden der er formu
leret præcise vilkår i udkastet til afgørelse. Det indebærer at kommunen ikke har nogen
mulighed for at håndhæve det formulerede “krav”.
—
9) Kan der ved angivelse af den maksimale udledning sondres mellem udledning af
“renset spildevand” hhv. “uforurenet overfladevand”?
Formuleringen af vilkår Dl i udkastet til revurderingsafgørelse indeholder en angivelse af
de kvantitative begrænsninger af det spildevand, der kan udledes direkte til recipienten.
Vilkåret indeholder en sondring mellem følgende kategorier:
renset processpildevand, der er omfattet af en kvantitativ begrænsning på maksi
malt I .000.000 m3/år
“uforurenet overfladevand”, der ikke er begrænset ved en kvantitativ begrænsning
-
-
Det fremgår endvidere af udkastet, at overfladevand og råvand, som anvendes til regule
ring afsaltindholdet i det biologiske rensningsanlæg, ikke skal indregnes i den samlede
udledning af processpildevand.
Den i udkastet valgte afgrænsning af mængden af spildevand, der udledes til recipienten,
er ikke præcist formuleret og derfor vanskelig at håndhæve. Det bør derfor overvejes af
Klima- og Miljøudvalget, om vilkår Dl er i overensstemmelse med de gældende forvalt
ningsretlige krav om, at vilkår skal være præcise (jf. kravet om bestemthed ved formule
ring af vilkår). Formuleringen afvilkåret er formentlig også i strid med det, der er forud
sat i relation til respekten for den kombinerede fremgangsmåde.96 Overfladevand, der ud-
ledes fra et affaldsanlæg, vil ikke kunne være uforurenet, og det vand, der inddrages i den
93 Udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic Industrispildevand, side 47f.
94 Miljøkvalitetskravet fremgår afmiljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens side 49.
Udkastet til revurderingsafgørelsen for RGS Nordic Industrispildevand, side 48.
96 Der kan bl.a. henvises til artiklen “Udledningstilladelserfor regnafstromning baseret på RAT: En halv-
hjertet implementering afden kombinerede metode og en sovepude for teknologiudvikling”, der er skrevet af
Ditte Marie Reinholdt Jensen, Karin Cederkvist og Lasse Baaner og publiceret i Tidsskrift for Miljø 2021,
hæfte 2, side 53ff. samt Kommissionens tekniske retningslinjer side 9.
32
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0042.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
biologiske rensning af spildevandet med de mangle prioriterede og miljøfarlige stoffer, vil
heller ikke kunne være rent, når det udledes.
10)
En
opsummerende vurdering af revurderingsudkastet
Det er en fej Ifortolkning af EU-Domstolens praksis, når Miljøstyrelsen i orienteringsskri
velsen antager, at Domstolen ikke særskilt har taget stilling til, hvad der vil udgøre en for
ringelse som følge af en påvirkning af overfladevandets tilstand ved udledning afforure
nende stoffer, jf. herom ovenfor i Del I afsnitl. Det kan udledes af en række domme, der
fastlægger en restriktiv praksis, herunder med henvisning til, at hvis mindst ét af de kvali
tetselementer, som er omhandlet i vandrammedirektivets bilag V herunder de forure
nende og miljøfarlige stoffer, der er opregnet i vandkvalitetskravdirektivet udledes til
kysterne, falder blot ét niveau, er der tale om en forringelse i strid med de grundlæggende
forpligtelser, der er angivet i direktivets artikel 4. Hvis det pågældende kvalitetselement
allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af det pågældende ele
ment herunder det pågældende stof— i sig selv en forringelse af et overfladevandområ
des tilstand. En udledning til Agersø Sund med stoffer, der allerede indeholder for høje
koncentrationer, hvor udledningen af prioriterede og miljøfarlige stoffer, der overskrider
af de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for de pågældende stoffer i miljømålsfastsættelses
bekendtgørelsens bilag 2, tabel 3-5, vil kunne indebære en forringelse. En sådan forrin
gelse er kun lovlig, hvis betingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, kan opfyl
des. Det kan de ikke i forbindelse med revurderingsafgørelsen for RGS Nordic Industri
spildevand argumenteres for, der er tale om et overfladevandområdes forringelse fra til
standen “høj” til tilstanden “god”, som kan begrundes med, at der er tale om “nye bære
dygtige menneskelige udviklingsaktiviteter”.
—
—
—
Det er også en misforståelse af vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, når Miljøstyrelsen
antager, at der kan udlægges landingszoner i en recipient, der som Agersø Sund allerede
er belastet med prioriterede og miljøfarlige stoffer på et niveau, der er i strid med miljø
målsfastsættelsesbekendtgørelsens grænseværdier, jf. herom ovenfor i Del I, afsnit 2 og
Del II afsnit 3-5. Miljøministeriet bør derfor efter min opfattelse sikre, at der ikke forelig
ger vejledninger, der forklarer kommunerne, at det er muligt at udpege blandingszoner i
overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskravene allerede er overskredet, ligesom det
bør fremgå klart af vejledningerne, at der er en pligt til at iagttage habitatdirektivets arti
kel 6, når der udpeges blandingszoner.
Som det fremgår af det ovenfor i Del II afsnit 2 anførte, kan der ikke udarbejdes en revur
deringsafgørelse med blandingszoner uden en forudgående habitatvurdering. Der er også,
som det fremgår problemer med de formulerede spildevandsvilkår, jf. Del II, afsnit 6-9.
Udkastet til revurderingsafgørelsen bør derfor efter min vurdering ikke vedtages af
Klima- og Miljøudvalget i den foreliggende udgave.
Risskov den 20. februar 2023
Ellen Margrethe Basse
33
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0043.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
34
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0044.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret
vejledning
Aktnummer: 117
-
AktID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498011
21-04-2023 17:23:00
Udgående
[1] Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret vejledning.eml
-
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0045.png
==
AKT 498011
==
[Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret vejledning]
-
==
Dokument i
==
[Forber...
==
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia
([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Steen Pedersen ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected]),
Lise Marie Johannessen ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel: Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret vejledning
Sendt:
21-04-2023 17:23
Til:
-
Kære alle
I er inviteret til en brainstorm på tirsdag den 25. april kl. 11 om, hvilke spor der skal arbejdes videre med frem mod
en revideret vejledning.
Da det haster med en revideret vejledning, sætter vi dette arbejde
i
gang parallelt med den juridiske analyse af
klagenævnsafgørelsen og øvrige juridiske afklaringer.
Som forberedelse til mødet bedes alle:
1. Nærlæse afgørelsen med fokus på, hvilke “knager”/spor der skal afdækkes frem mod en revideret
vejledning. Nævnenes Hus nyhedsarkiv
2. Orientere jer i de suspenderede dele i vejledningerne, se link: Miljøstyrelsen suspenderer dele af
vejled ni nger om udled ningaLmiljøfarlige forurenede stofferti1vandmiljøUmstdk)
3. Forberede 1-3 forslag til konkrete spor.
-
Til orientering deler jeg en tidligere klagenævnsafgørelse fra 2013 om udledning af bla. kviksølv:
Afgørelsr
I
Milo- og Føde”areklagn”nt (nwneneshiisc1k)
Rigtig god weekend til alle!
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+45 24 66 53 16
I
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +4538 1421 42
I
rnirn@mimdk
I
www.mim.dk
Facebook
I
Twier
I
Linkedln
I
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0046.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret
vejledning
Aktnummer: 116
-
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498012
25-04-2023 09:48:00
Intern
[1] SV Forberedelse
-
brainstorm om spor frem mod revideret vejledning.eml
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0047.png
==
AKT 498012
==
[SV: Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret vejledning]
-
==
Dokument i
==
[S...
==
Fra: Lene Carpentier <1ecar@mimdk>
Sendt: 21. april 2023 17:24
Til: Jens Christian Pabst Berthelsen [email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <rurabcmim.dk>; Rikke Slot Benyahia
<[email protected]>; Dorte Balle Harder <dhs@MSLDK>; Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>;
Louise Bjerregaard Madsen <[email protected]>; Steen Pedersen <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner
<[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <cespacmimdk>
Emne: Forberedelse brainstorm om spor frem mod revideret vejledning
-
Kære alle
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0048.png
I er inviteret til en brainstorm på tirsdag den 25. april kl. 11 om, hvilke spor der skal arbejdes videre med frem mod
en revideret vejledning.
Da det haster med en revideret vejledning, sætter vi dette arbejde i gang parallelt med den juridiske analyse af
klagenævnsafgørelsen og øvrige juridiske afklaringer.
Som forberedelse til mødet bedes alle:
1. Nærlæse afgørelsen med fokus på, hvilke “knager”/spor der skal afdækkes frem mod en revideret
vejledning. Nævnenes Hus
-
nyhedsarkiv
2.
3.
Orientere jer i de suspenderede dele i vejledningerne, se link: Miljøstyrelsen suspenderer dele af
vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet (mst.dk)
Forberede 1-3 forslag til konkrete spor.
Til orientering deler jeg en tidligere klagenævnsafgørelse fra 2013 om udledning af bla. kviksølv:
Afgørelse
I
Miljø- og Fødevareklagenævnet (naevneneshus.dk)
Rigtig god weekend til alle!
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent I Vand og Klimatilpasning
+45246653 16
I
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet I Slotsholmsgade 12 11216 København K I Tlf. +45 38 14 21 42
I [email protected] www.mim.dk
Eacetxxk
I Twitter I Instagram I Linkedin I Youtube
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0049.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning
spor’
Aktnummer: 115
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498013
26-04-2023 16:38:00
Udgående
[1] Materiale til møde i morgen kl. 10.30 Revideret vejledning
[2] Videre spor
-
-
-
spor,eml
revideret vejledning.docx
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0050.png
==
AKT 498013
==
[Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning spor’]
-
==
Dokument i
==
[Materi...
==
Til:
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia
([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Steen Pedersen ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected]),
Lise Marie Johannessen ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Nana Amalie Harbo
([email protected]), Thor Svane Kolath ([email protected])
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning spor’
Sendt: 26-04-2023 16:38
Bilag:
Videre spor revideret vejledning.docx;
-
-
Kære alle
Jeg sender materiale til vores møde i morgen kl. 10.30 om spor/leverancer frem mod en revideret vejledning.
Det er alene et udkast, som skal kvalificeres sammen med jer i morgen. Vi glæder os til at høre jeres kommentarer.
God aften til alle.
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+45246653 16 I Iear@mimdk
Miljøministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +45
38 1421 42
I
mirn@mirmdk
I
www.mim.dk
Facebook Twitter
I
Instagram
I
Linkedln
I
Youtube
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0051.png
==
-
-
AKT 498013
==
==
==
[
Dokument 2
==
Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning spor’]
[Videre spor revideret vejledning]
Farvekode er prioritering ift. det korte spor. Grøn
=
høj prioritet, gul
=
=
mellem prioritet, rød
relevant i denne sammenhæng
lav prioritet
/
ikke
Leverancer: Kort notat med en indstilling til styreguppen
Nr.
Vurdering (argumenter for og imod sporet)
Tovholder Rune
/
Dorte
Leverancer
Teksten i vejl, til
bekendtgørelse om
indsatprogrammer skal
opdateres
2) Sondring i vejl, til bek. om
indsatsprogrammer: Tilføjelse af nyt
præciserende afsnit om overskridelse af
miljøkvalitetskrav og ikke overskridelse af
miljøkvalitetskrav og samme stof
Bemærkninger
1) Gengivelse af bek.
§
8. stk. 3 og
henvisning til FAQ’erne
Præcisering i FAQ’erne
af “stigning i
koncentration” i
FAQ’er.
Skal der kunne beregnes/måles en stigning?
Betydende cifre? Betydning af “signifikant”?
3) Afternative forslag
Det skal præciseres i FAQ’erne, hvornår en
mertilførsel medfører forringelse/stigning i
koncentrationen
Tovholder Lene
/
Maria
Udboring af”lokal
påvirkning” hvor skal
stigningen kunne
måles?
-
Udpege blandingszoner
i vandområder, hvor
der er overskridelser af
miljøkvaltietskrav
Der har været snak om betydning af
målestationers placering. Skal
miljøkvalitetskrav være overholdt overalt
eller på målestationer repræsentative for den
samlede udledning?
Nævnet peger på det
Kan der udpeges en blandingszone i
vandområder med overskridelse af
miljøkvalitetskrav, som ikke medfører
påvirkning uden for blandingszonen?
Tovholder Jens
/
Steen
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0052.png
Blandingszonens natur ej undtagelse til
forringelse, men illustration af påvirkning.
—
Teksten i FAQ43
(Spørgsmål og svar om
udledning af visse
forurenende stoffer)
Opdatering af I, II og II (afhænger af leverance
2 og 3)
Tovholder Maria
/
Lene
Tovholder Birgitte! Louise
Kompenserende
foranstaltninger
mertilførsel “samlet
set” udfoldes i FAQ’er
-
Eventuelt udbygning af ræsonnementer bag
og at det trods kriterier er en konkret
vurdering, bl.a. afhængig af vandområdet, der
ledes ud til
I den konkrete sag nævnes muligheden for at
inddrage reduktion kobber fra landbruget
Der inddrages arealer
=
mindre kvælstof,
fosfor og kobber ud. Et andet eksempel er
mindre tilførsel til luften.
Det kan præciseres, hvornår der sker en
samlet mertilførsel. Husk tidsmæssig
udstrækning, bl.a. dom om midlertidig
forringelse.
6
—
Kan tendenser, halveringstid, og hvordan
stoffet opfører sig indgå?
1. Fravigelse efter artikel 4, stk. 7 en FAQ
om det?
1.
2.
Præcisering af
anvendelse af art. 4,
stk. 7 med i FAQ
Tovholder Jens
/
Nana
Øvrige klapproblematikker håndteres i selvstændigt
kla ps po r
—
2.
•
•
•
—
Sedimentshåndtering:
påvirkning ved
opgravn ing tilføres
ikke nye sediment
Særlige klapproblematikker:
Sediment graves op og bruges på land
Råstofindvinding
Genplacerer sediment og placerer det et
andet sted klapning, bypass mv. de
facto fortynding
Klapvejledningen er ved at blive opdateret.
Pt. aktionværdier. Der foreslås et særligt
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0053.png
7
1.
Benjamin
Overvågning og
tilstandsvurderinger
validitet og brug af data
2.
Hvilken vægt skal data have? Ved ukendt
tilstand anvendes data, som ikke
stammer fra tilstandsvurderingerne. Disse
kan få stor betydning. Obs på sag fra
Holstebro om, hvilke data der skal
anvendes.
2.
Tovholder Dorte (det lange spor)
—
klapspor, og dette spor handler derfor kun
om fravigelse efter artikel 4, stk. 7.
1. Mulighed for at ansøgende virksomhed
får foretaget frivillige målinger?
lft. måleperiode kan nyeste resultater vise, at
mkk ikke er overskredet. Antallet af cifre har
også betyd ning for tilstandsvu rderinger.
Prøvespor
Muligheden for at blive part i en prøvesag
efter ny vejledning
Er der et spor ift. nævnets kompetence!
manglende mulighed for at forelægge
præj ud icielt?
Benjamin
8
—
Alm. belastet
overfladevand
Gælder ikke alm. belastede
regnvandsudledninger ikke udpeget
bland i ngszo ne
Alle kommuner har problemer med afgørelser
almindelig belastet spildevand
F.eks. antracen
Selvstændig problematik
—
ikke i dette fora
Selvstændig problematik
—
ikke i dette fora
Fastsættelse af
kvalitetskrav stor
sikkerhedsmargin
Depositionsberegninger
Stor betydning! bremse i en række sager
Ej foranlediget af klagenævnsafgørelse
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0054.png
Økologisk og kemisk
tilstand
—
Nævnet skelner ikke nyt direktivforslag om at nationalt
specifikke stoffer også indgår i kemisk tilstand
Kører i Detmold-spor
Grundvand og
overfladevand
Eventuelt forhandlingsspor?
5 tilstandsklasser?
Nævnet: det er samme rationale
Grundvand er koncentrationer, der bliver der
Nævnet: Samme tilgang
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0055.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Sv: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning
spor’ (MST Id nr.: 7383398)
Aktnummer: 114
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498216
27-04-2023 10:02:57
Indgående
[1] Sv Materiale til møde i morgen kl. 10.30 ‘Revideret vejledning spor (MST Id nr. 7383398).eml
-
-
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0056.png
==
AKT 498216
==
[Sv: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 Revideret vejledning spor (MST ld nr.: 7383398)]
-
...
==
Til:
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia
([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected]), Lise Marie Johannessen
([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Nana Amalie Harbo ([email protected]), Thor Svane
Kolath ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected])
Steen Pedersen ([email protected])
Fra:
Titel: Sv: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 Revideret vejledning spor’ (MST Id nr.: 7383398)
Sendt: 27-04-2023 10:02
-
Kære alle
Til skemaets nr. 2: Af MIM’s retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027 fremgår
følgende:
De målte koncentrationer af de enkelte stoffer i vand, sediment og biota sammenholdes med de
miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand. Den målte koncentration afrundet til samme antal decimaler som
miljøkvalitetskravet er fastsat med betragtes som værende højere end miljøkvalitetskravet, når det sidste
betydende ciffer i miljøkvalitetskravet er overskredet. For eksempel er miljøkvalitetskravet for bly i sediment
163 mg/kg TS, og dette miljøkvalitetskrav betragtes dermed som overskredet, når den afrundede værdi for
blykoncentrationen i sediment er 164 mg/kg TS eller derover.
—
—
Vh. Steen
Til:
[email protected] ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]),
Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Louise
Bjerregaard Madsen ([email protected]), Steen Pedersen ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner
([email protected]), Lise Marie Nissen ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Nana Amalie
Harbo ([email protected]), Thor Svane Kolath ([email protected])
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel: Materiale til møde i morgen kl. 10.30 Revideret vejledning
spor
Sendt: 26-04-2023 16:38
-
Kære alle
Jeg sender materiale til vores møde i morgen kl. 10.30 om spor/leverancer frem mod en revideret
vejledning.
Det er alene et udkast, som skal kvalificeres sammen med jer i morgen. Vi glæder os til at høre jeres
kommentarer.
God aften til alle.
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Specialkonsulent I Vand og Klimatilpasning
+45246653 16 I [email protected]
Departementet I Slotsholmsgade 12 11216 København K I Tlf.
+45 38 1421 42
I [email protected]
www.mim.dk
Facebook
Twitter instagram
I 1kikedln I Youtube
Miljøministeriet
Lene Carpentier
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0057.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Udledn ing af vejvand (spildevand alm. belastet separat
reg nva n dsu d ledning)
Aktnummer: 113
-
Akt 10:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498223
02-05-2023 14:30:57
Indgående
[1] SV Udledning af vejvand (spildevand
-
alm. belastet separat regnvandsudledning).eml
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0058.png
==
AKT 498223
==
[SV: Udledning af vejvand (spildevand alm. belastet separat regnvandsudledning)]
-
==
Dokum...
==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lene Carpentier ([email protected])
TRM Lene Priess ([email protected])
SV: Udledning af vejvand (spildevand alm. belastet separat regnvandsudledning)
02-05-2023 14:30
-
Helt enig at det er særlig problemstilling. De alm. alm belastede regnvandsudledninger (vejvand) fylder meget i vores anlægsmyndighed,
Vejdirektoratet, da der en række store vejanlæg (på land) i pipelinen.
Det er desuden et problem ft. mindre ændringer af eksisterende veje, hvor der skal indhentes fornyet tilladelse men det kan jeg
italesætte en anden gang.
Nævnet henviser i Øvrigt
til
sidst afgørelsen til muligheden for at udpege blandingszoner— men en sådan kan jo netop ikke udpeges for alm
belastet regnvandsudledning, som jo er det der udledes i Horsens.
(så skal bygherre være “heldig” at der er udpeget en i forvejen og på andet grundlag hvilket nok ikke er sandsynligt, når der er tale om
udledning til enkelt vandløb og hvor “forureningen” af kobber stammer fra udsivning fra landbrugsjord).
—
—
—
Jeg ringer nok en af dagene
vandløbsomlægning
©
Mvh
Lene
-
både ang. myndighed for undtagelse iht. Vandrammedirektivet for statsligt anlægsprojekt og om
Fra: Lene Carpentier <[email protected]>
Sendt: 2. maj 2023 13:58
Til: TRM Lene Priess <[email protected]>
Emne: SV: Udledning afvejvand (spildevand alm. belastet separat regnvandsudledning)
-
Kære Lene
Tak for jeres deltagelse og gode spørgsmål. Du er meget velkommen til at ringe.
Tak for tilsendte. Jeg er enig i forståelsen/vurderingen (med det forbehold at vi stadig analyserer afgørelsen).
Det er en særlig problemstilling, at almindeligt belastede separate regnvandsudledninger er omfattet af bekendtgørelse om
indsatsprogrammer
§
8, stk. 3, men ikke er omfattet af bek. nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer
og derfor ikke er omfattet af bestemmelser om vilkårsfastsættelse, mulighed for udpegning af blandingszoner mv.
-
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Balle Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og klimatilpasning
+45246653 16 llecar@rnimdk
Miljøministeriet
Departementet
I
Vester Voldgade 123 11552 København V
I
Tlf.
+45 38 14 21 42
I
mim@mimdk
I
https://urll 2.mailanyone.netlscanner?m=1 ptot6-0003lH-
59&d=4%7Cmail%2F90%2F1 683O294OO%2F1 ptot6-00031H-
59%7Cin 1 2j%7C57e1 b682%7C21 i 52947%7C8367277%7C6450FE78409439C3DF35E1 379AF44A02&o=..wwkimdwni&s=Pw4xNZVUpy9BrjKRgEvMmpygOng
Eacebook
I
Twitter
I
1nstaram
I
Linkedln
I
Yositube
I
Privatilvapolitik
Fra: TRM Lene Priess <LPR@IRrVLdk>
Sendt: 2. maj 2023 12:59
Til: Lene Carpentier <Iecar@mimdk>
Emne: Udledning afvejvand (spildevand alm. belastet separat regnvandsudledning)
-
Kære Lene.
Tak for et godt møde i dag. Det kan være jeg tager dig op på jeres tilbud om at ringe.
Budskabet fra dagens møde skal lige bundfælde sig her ©
Forsåvidt udledning af vejvand så tillader mig at vedlægge en udtalelse fra NST (daværende ressort) til Vejdirektoratet vedr, krav til
forurenende stoffer i udledningstilladelser.
Det materielle i denne er efter min vurdering fortsat gældende (selvom at ældre dato). Som I nævnte kommer princippet om ikke-forringelse
så i
spil, hvis
der er merudledning til vandmiljø i dårlig tilstand, hvor miljøkvalitetskravet på det pågældende stof er overskredet.
Selve den konkrete udledning af stoffet skal enten begrænses, hvis muligt, så der ikke sker merudledning, eller der skal iværksætte
foranstaltninger andetsteds, så den samlede udledning ikke overskrider kravet.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0059.png
Mvh
Lene
Med venlig hilsen
Lene Priess
Chefkonsulent
Transportininisteriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal
27 F
DK-12 20 København K
+
45
23
49
41
68
trmdk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0060.png
____
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: VS: Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet
Nyeste praksis og perspektiver
Aktnummer: 112
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
497966
04-05-2023 09:38:51
Indgående
[1] VS Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet
—
—
Nyeste praksis og perspektiver.eml
[2] NIRAS_HaugaardBraad_Webinaryandrammedirektivet_nyeste praksis og perspektiver.pd(
[3] Spørgsmål og svar i chatten.pdf
Den 17. april 2024
--
-
---
----
zz
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0061.png
==
AKT 497966
==
[VS: Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet
—
Nyeste praksis og perspektiver]
==
==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lene Carpentier ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected])
Dorte Balle Harder ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
VS: Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet Nyeste praksis og perspektiver
04-05-2023 09:38
NIRAS_HaugaardBraad_Webinar_Vandrammedirektivet_nyeste praksis og perspektiver.pdf; Spørgsmål og svar
i chatten.pdf;
—
Kære begge,
T.o. Jeg deltog i et NIRAS webinar, hvor Flemming Elbæk fra Haugaard Advokater holdt oplæg om nævnets afgørelse.
Jeg synes ikke, der kom noget nyt, men jeg sender slides alligevel, hvis I eller andre kollegaer har interesse i at se det
igennem.
Venlig hilsen
Maria I. Benavent
Specialkonsulent
I
Vandforsyning
÷45
I
+45 40 22 48 99
I
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I
Tlf. +45 72 54 40 00
I
[email protected]
I
www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine prsonoplysningr
Fra: Olivia Kiehl-Jensen (OLKI) <[email protected]>
Sendt: 4. maj 2023 08:42
Cc: Flemming Elbæk <[email protected]>; Karen Søgaard Christiansen (KSCH) <[email protected]>; Karin
Cederkvist (KACE) <[email protected]>
Emne: Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet Nyeste praksis og perspektiver
—
Kære deltager ved webinar om “Vandrammedirektivet
—
Nyeste praksis og perspektiver”
Mange tak for jeres deltagelse ved webinaret.
Vedhæftet denne mail finder I præsentationen fra webinaret og de spørgsmål, der dukkede op undervejs i chatten,
som vi efterfølgende har besvaret.
I er som sagt meget velkomne til at kontakte oplægsholderne, hvis I har spørgsmål, I gerne vil have uddybet eller er
kommet i tanke om flere spørgsmål.
Derudover kan du læse mere om vores andre webinarer og mange andre spændende arrangementer via dette link:
https://www,niras...dR/arra ngemente.r/
Mange venlige hilsner
Flemming og Karen
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0062.png
t
40 80 16 58
Q
ksch@nira.
d
k
.45 23 45
30 53
NIRS
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Denmark
nirasdk
Følg os på:
fl
f
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger Hvis
du
fejlagtigt hr,r
modtaget denne, kontakt venligst afsenderen øjeblikkeligt og slet mailen
samt eventuelle bilag. Kopier ikke denne mail, og undlod at dele dens
indhold med tredje part. Tak. NIRAS’ håndtering af personlig information
står beskrevet i vores privatlivspolitik.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0063.png
i
rt
m
I
I
fD
GJ
>
-)
GJ
GJ
ço
E
E
(-)
GJ
Lf
m
(“i
Q
CO
GJ
>
c\J
0
(‘3
c\J
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0064.png
Først
lidt
praktisk
•
•
i times onhine-møde uden pauser
SpørgsmI eller kommentarer undervejs: skriv i chat,
vi samler op til sidst, efter hvad tiden tillader
Hvis I oplever problemer med teknikken s skriv i
chatten
I fr slides tilsendt efter webinaret
Webina ret bliver optaget
—
•
•
•
til internt brug
2
HaugaardBraaci
NIRIS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0065.png
Tidhgere afholdt webinarrække om vand
Fællesnævneren var vandrammedirektivet
Fordi:
•
Større og større fokus p vandmiljøet og regulering
•
Det er svært at finde rundt i lovgivningen
•
Give et overblik over området, s I ved, hvad der skal tages højde
for bl.a. ved planlægning eller godkendelse af projekter
• Vise hvor og hvordan vi kan hjælpe med denne problemstilling
•
Gøre det konkret og forståeligt med eksempler fra egne projekter
3
HaugaardBraad
NIRLS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0066.png
To nye afgørelser fra klagenævnet
•
Understreger vigtigheden
•
I dag vil det primært handle om afgørelserne, men med baggrund i lovgivningen
og det vi tidligere har gennemgået ved webinarerne
•
I februar afholdes et seminar, hvor hele pakken gen nemgs
HaugaardBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0067.png
! Hør mere her
Kurser
s’
Ferskvandscentref
Uddanrielsesforlob
Un:
14. juni
-
2023
Miljøvurdering og vandrammedirektivet
F overblik over vandrammedirektivets juridiske.
ramme og centrale begreber, samt samspil med
øvrig lovgivning, herunder miljøvurderingsreglerne
og udledningstilladelser.
Seminar: Bliv klogere på forholdet mellem
miljøvurderingsloven, vandramme- og
habitatdirektivet samt havstrategidirektivet
https ://www. niras.dk/a rrangementer/
https ://fvc-kursus.dk/kurser/spildevand-og
afloeb/miljoevurdering-og-va ndrammedirektivet-6 12/
5
HaugaardlBraacl
NIRS
‘ø
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0068.png
Dagens program
—
Nyeste praksis om Vandrammedirektivet Konsekvenser og perspektiver
Flemming Elbæk (partner og advokat)
Gennemgang af afgørelser og juridiske perspektiver
Karen S. Christiansen (miljøkemiker og afdelingschef)
Praktisk forståelse og mulige løsninger
6
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0069.png
__
NIRS
HaugaardBraad
‘ni
Vandrammedirektivet
—
formålet, reguleringstiltag mv.
Vandrammedirektivets overordnede formål er, at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand, som blandt andet forebygger yderligere forringelse og beskytter og
forbedrer vandøkosystemernes tilstand. Direktivets artikel 4 er helt central.
Vandrammedirektivet har som sit mål, at overfladevandområder og grundvand skal have “god tilstand”. Det er
derfor et krav, at alle medlemslande i EU gennemfører en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer, den
kystnære del af havet og gru ndvandet.
Helt grundlæggende fastlægges på baggrund af en gennemført basisanalyse, jf. direktivets artikel 5, de
indsatser, jf. direktivets artikel 11, for de overfladevandom råder og grundvandsforekomster, der er målsatte, jf.
direktivets artikel 4, med henblik på målopfyldelse.
+
Direktivet i en nøddeskal: TILSTAND
INDSATSER
=
MALOPFYLDELSE.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0070.png
NIRS
I-laugaard(Braad
C-461/I3EU (Weser) Forbud mod forringelser mv.
-
EU-domstolen fastslog, at direktivet ikke indebærer et generelt forbud mod forringelse af vandmiljøet, men
• At der er krav om, at projekter, der kan påvirke vandmiljøet, kræver tilladelse og skal vurderes i forhold til
vandmiljøet.
• At tilladelse til projektet skal nægtes, såfremt projektet kan medføre en forringelse af tilstanden for et
overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås målopfyldelse.
• At der foreligger en “forringelse” i direktivets forstand, når tilstanden for mindst et af kvalitetselementerne
som omhandlet i direktivets bilag V forringes med en klasse, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Dette gælder også midlertidige forringelser.
•
Hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse (i Danmark
=
dårlig), udgør
enhver forringelse af dette element imidlertid en “forringelse af tilstanden” for et overfladevandområde.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0071.png
NIRS
HaugaardBraad
C-535118
(Land Nordrhein Westfalen)- Forbud mod forringelser
mv.
Det følger af dommens præmis 108-110, at begrebet “forringelse af tilstanden” for vandmiljøet, skal fortolkes
under henvisning til et kvalitetselement eller et stof, og at der forudsættes en streng beskyttelse, således at der
skal være en lav tærskel i forhold til vurderingen af, hvornår forpligtelsen til at forebygge forringelse af et
vandområdes tilstand er tilsidesat.
•
Manglende overholdelse af et af de kvalitetselementer, der gælder for grundvand udgør en forringelse af
den pågældende grundvandsforekomst kemiske tilstand.
•
Overskridelsen i en grundvandsforekomst af et enkelt af kvalitetskravene eller tærskelværdierne som
fastsat efter grundvandsdirektivet kvalificeres som en tilsidesættelse af forpligtelsen til at forebygge
forringelse af en grundvandsforekomsts tilstand.
•
Enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof, der allerede overskrider et
miljøkvalitetskrav eller en af medlemsstaten fastsat grænseværdi er ligeledes en forringelse.
•
Manglende overholdelse af et kvalitetselement på et enkelt overvågningspunkt er nok til, at det må
konstateres, at der foreligger en forringelse af en grundvandsforekomsts tilstand,
jf.
præmis 113.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0072.png
NIRS
RaugaardBraad
C-559119af24. iuni 2021 (Donanâ)
EU-domstolen fastslog, at der skal sondres mellem pligten til at undgå forringelser og pligten til at forbedre
vandforekomster— in casu grundvandet.
Forsat overforbrug af en grundvandsforekomst er ikke en forringelse men en hindring af målopfyldelse og
således i strid med forbedringsforpligtigelsen, jf. artikel 4, så længe overforbruget af en grundvandsforekomst
med dårlig kvantitativ tilstand ikke forøges
—*
denne tankegang kan givetvis overføres til overfladevand også.
C-525120 af 5. mai 2022 (Association France Nature Environnement)
EU-domstolen fastslog i denne dom, bl.a. under henvisning til Weser-dommen, at selv kortvarige midlertidige
forringelser er i strid med vandrammedirektivets artikel 4.
En sådan forringelse kan alene tillades, hvis fravigelsesbetingelsen i artikel 4, stk. 7, bringes i anvendelse.
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0073.png
NIRS
HaugaardBraad
Den danske implementering
—
centrale forhold
lndsatsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019) er helt central for myndigheder og
virksomheder i forbindelse med administrationen af vandplanlovgivningen.
Særligt bekendtgørelsens
§
8, stk. 3, er vigtig, og det følger således af bekendtgørelsens
§
8, stk. 3, at to
betingelser skal være opfyldte, førend der kan træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt:
1. Afgørelsen må ikke medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens
tilstand, og
2. Afgørelsen må ikke hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder hindre opfyldelsen gennem de
fastlagte foranstaltninger i indsatsprogrammet.
En “forringelse” i indsatsbekendtgørelsens forstand skal forstås i overensstemmelse med EU-domstolens
praksis.
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0074.png
NIRS
RaugaardBraad
Der er efterhånden en række sager fra særligt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der alle anvender samme
rationale i de juridiske vurderinger som EU-domstolen.
Der er således et afgørende fokus på, om der i vurderingerne inden projektgodkendelsen er foretaget de rigtige,
præcise vurderinger med fokus på de enkelte kvalitetselementer mv.
Der er tale om et retsområde under forsat udvikling, og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis nærmer sig i
stadigt stigende omfang EU-domstolens praksis, hvorefter det forudsættes, at tærsklen for uacceptable
påvirkninger af vandmiljøet skal være lav, og at der stilles store krav til vurderingernes omfang og præcision.
Det må herefter lægges til grund, at vurderingsregimet der kendes fra Natura 2000-beskyttelsen i omfang og
intensitet mere eller mindre kan overføres
1:1
på vurderingerne efter vandrammedirektivet.
Dette er Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. november 2022, j.nr. 21/1
0121,
et tydeligt bevis på.
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0075.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
16.
november
2022,jnr 21/10121
Holstebro Kommune traf den 12. juli 2021 afgørelse om VVM-tilladelse til anlæg og drift af et
klimasikringsprojekt ved Storåen, der bl.a. omfattede etablering af en dæmning, der ville hindre opstrøms
passagemuligheder mv.
Holstebro Kommune vurderede som grundlag for tilladelsen, at projektet var omfattet af (nu)
miljøvurderingslovens bilag 2 og havde ved en screening vurderet, at projektet var miljøvurderingspligtigt.
Holstebro Kommune havde på baggrund af en WM-redegørelse i 2018 og et efterfølgende tillæg til WM
redegørelsen fra 2019 meddelt VVM-tilladelse til projektet.
Af VVM-tilladelsen fremgik, at baggrunden for projektet var, at Holstebro midtby er udpeget som risikoområde
efter EU’s oversvømmelsesdirektiv, hvorfor Holstebro Kommune er forpligtet til at gennemføre projekter, der kan
håndtere oversvømmelser og minimere risiko for skade efter oversvømmelser.
13
Det blev angivet, at Holstebro By ligger omkring Storå og med jævne mellemrum i vinterhalvåret udsættes for
store oversvømmelser fra åen. Oversvømmelserne skyldes typisk gentagne regnhændelser i oplandet og/eller
sammenfald mellem tøbrud og nedbør.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0076.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
16.
november
2022,jnr 21/10121
§
3-natur og
Afgørelsen rummer mange aspekter om både miljøvurderingsreglerne, bilag IV-arter,
vandrammedirektivet. I det følgende er fokus på vandrammedirektivet.
Nævnet henviser indledningsvist til både Weser-dommen og Association France Nature Environnement
dommen og fastslår, at der ikke kan gives tilladelse til projekter, der kan medføre en forringelse eller hindre
målopfyldelse, ligesom også kortvarige, midlertidige forringelser ikke kan tillades uden en fravigelsesprocedure
efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Nævnet fastslog endvidere under henvisning til C-535/2018, at bestemmelsen i WM-direktivets artikel 6, som
vedrører de oplysninger, der skal stilles til rådighed under offentlighedsfasen i forhold til tilladelse til et projekt,
skal fortolkes således, at der ved en miljøvurderingsproces skal indgå de oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere projektets indvirkning på vandmiljøet. Disse oplysninger skal ses i forhold til de kriterier og forpligtelser,
der er fastsat i henhold til vandrammedirektivet, jf. vandrammedirektivs artikel 4, stk. 1.
14
Nævnet fastslår desuden, at der i forbindelse med sagsbehandlingen efter miljøvurderingsloven skal tages alle
relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Dette skal dog ses i lyset af
indsatsbekendtgørelsens krav.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0077.png
__
NIPS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevarekiagenævnets afgørelse af 16. november
2022,jnr 21/10121
Nævnet fastslog, at vurderingerne skal være foretaget med en høj grad af sikkerhed og efter
omstændighederne forholde sig til hvert af de kvalitetselementer, som ved projektets gennemførelse vil kunne
falde et niveau, hvilket herefter vil være en forringelse i strid med vandrammedirektivet.
Nævnet bemærkede med henvisning til Weser-dommen, at den tærskel, hvorover der foreligger tilsidesættelse
af forpligtigelsen efter vandrammedirektivet til at forebygge forringelse af et vandområde, er lav.
Det er desuden en forudsætning for, at en miljøkonsekvensvurdering kan danne grundlag for en VVM-tilladelse,
at den indeholder en vurdering af, hvorvidt det aktuelle projekt kan påvirke vandområder, og i givet fald om
projektet vil udgøre en hindring for opnåelsen af de gældende miljømål. I forbindelse med vurderingen skal der
tillige ske en vurdering af eventuelle kumulative effekter.
Der gælder en forpligtigelse til at nægte godkendelse af projekter, der kan hindre målopfyldelse.
15
Nævnet fastslog, at der gælder et krav om en høj grad af sikkerhed ved meddelelsen af en WM-tilladelse for
belysning af, om et projekt kan medføre forringelse i forhold de enkelte relevante kvalitetselementer for målsatte
overfladevandområder,
jf.
EU-domstolens praksis
—>
noget tilsvarende kendes fra habitatreguleringen.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0078.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. november
2022, j.nr. 21/10121
I forhold til den konkrete vurdering af sagen slog nævnet indledningsvist fast, at VVM-redegørelsen ikke
indeholdt en konkret vurdering af, om projektet vil medføre en forringelse af tilstanden for de enkelte målsatte
vandløb eller hindre opfyldelse af fastlagte miljømål i de berørte vandforekomster.
Nævnet valgte dog alligevel at gennemføre en prøvelse af sagen.
Der sondres i sagen mellem anlægsfasen og driftsfasen, hvilket er normalt i en miljøvurderingssammenhæng,
men der sondres i sagen videre mellem den passive driftsfase og den aktive driftsfase (oversvømmelse mv.).
Blandt de forhold der blev behandlet er:
Spærringer
•
Oversvømmelseshændelser
•
Sedimentation
16
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0079.png
______________________________
NIRS
HaugaardBraad
Mjø-og Fødevarekgenævnets afgørelse af
16.
november
2022,jnr 21/10121
I forhold til spærringer udtalte nævnet, at
Miljø-
og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at Holstebro Kommune som
indholdsmæssig forudsætning for selve VVM-tilladelsen ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at projektet i den
aktive driftsfase ikke vil medføre en forringelse af tilstanden for Storå og Holstebro Vandkraftsø som følge af
spærring. Det gælder navnlig, for så vidt angår kvalltetsparameteren fisk og til dels makrofytter og smådyr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har overordnet lagt vægt på, at vurderingen af den miljømæssige påvirkning
ikke er foretaget med udgangspunkt i de gældende
miljø
mål og den aktuelle tilstand for de berørte
overfiadevandområder, idet påvirkningen samlet set blot vurderes som “lille” grundet dens sjældenhed og korte
varighed, og at oversvømmelser foi’ventes at finde sted om vinteren. Der ses i vurderingen således ikke at
været taget hensyn til, at selv midlertidige forringelser i et vandområder kun kan godkendes, hvis kriterierne i
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt,
jf.
EU-Domstolens i Association France Nature
En vironnement-dommen.
17
Nævnet bemærkede, at vurderingen af, om projektet ved aktiv drift kan medføre en (midlertidig) forringelse,
forudsætter konkrete undersøgelser af fiskepopulationer samt konkrete vurderinger af et forventet tab.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0080.png
NIRS
HaugaardBraad
I relation til oversvømmelser og vurderingen heraf bemærkede nævnet, at
VVM-tilladelsen og VVM-redegørelsen som grundlag herfor ikke forholder sig til projektets mulige påvirkning i
tilfælde af oversvømmelseshændelser, som mod fonientning måtte forekomme i perioden for smoltnedtrækket.
Nævnet bemærker, at en oversvømmelseshændelse i VVM-tilladelsen er defineret ved, når der ved nedbørs- og
vandstandsprognoser varsles risiko for oversvømmelse. VVM-tilladelsen angiver en forventet periode herfor fra
1. oktober til 30. april, men fastsætter ikke egentligt bindende vilkår herom, hvilket efter nævnets opfattelse også
ville være uforeneligt med projektets formål.
Nævnet finder, at det på det foreliggende grundlag imidlertid ikke er usandsynligt, at projektets aktive driftsfase
grundet klimaændringer og langvarige nedbørsmængder i sommerperioder vil kunne ligge i andre perioder end
vinterhalvåret.
Det kunne således ikke udelukkes, at projektet potentielt kunne påvirke den næste generation af lakse- og
ørredsmolt da projektet kunne forhindre smoitnedtrækket i en kritisk periode for smolten.
18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0081.png
__
NIRS
HauaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelseaf
16.
november
2022,jnr 21/10121
I relation til sedimentation bemærkede nævnet, at
Miljø-
og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at Holstebro Kommune som
indholdsmæssig forudsætning for selve VVM-tilladelsen ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at projektet i den
aktive driftsfase ikke vil medføre en forringelse af tilstanden for Storå og Holstebro Vandkraftsø som følge af
sedimentation. Det gælder navnlig, for så vidt angår kvalitetsparameteren fisk og til dels makrofytter og smådyr.
Nævn et har overordnet lagt vægt på de samme generelle mangler ved vurderingen som anført ovenfor i relation
til spærring, herunder at vurderingen af den miljømæssige påvirkning ikke er foretaget med udgangspunkt i de
gældende miljømål og den aktuelle tilstand for de berørte overfiadevandområder, idet påvirkningen samlet set
blot vurderes som “lille” grundet dens sjældenhed og korte varighed, og at oversvømmelser forventes at finde
sted om vinteren.
19
Herudover lagde nævnet vægt på, at WM-tilladelsen og WM-redegørelsen heller ikke i forhold til
sedimentation forholdt sig til risikoen for eventuelle oversvømmelseshændelser uden for vintersæsonen og
dermed under dårligere iltforhold, end VVM-redegørelsen forudsætter, ligesom nævnet lagde vægt på, at der
ikke er lavet konkrete undersøgelser af gydebanker, herunder deres placering, kvalitet og population.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0082.png
NI
RS HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
16.
november
2022, j.nr. 21/10121
Endelig blev der lagt vægt på, at konkrete vurderinger mv. var forsøgt erstattet af et overvågningsprogram,
hvorefter de skadelige virkninger først ville blive anskueliggjort efter sket skade.
Samlet led WM-tilladelsen væsentlige af retlige mangler og blev ophævet og hjemvist.
Afgørelsen følger således stringent EU-domstolens fortolkning af vandrammedirektivets forringelsesbegreb og
omfanget af vurderingsrammen i forbindelse med god kendelsen af projekter mv., jf. bl.a. Weser-dommen.
Nævnet bemærkede afslutningsvist, at Holstebro Kommune ved en fornyet behandling bør [skal]
•
Foretage de supplerende undersøgelser, som er nødvendige for at kunne vurdere projektets påvirkning af
målsatte overfladevandområder, for så vidt angår Storå og Holstebro Vandkraftsø, samt at påvirkningerne
skal vurderes op imod de enkelte kvalitetselementer efter vandrammedirektivet.
•
Nye kvalitetselementer som fremgår af vandområdeplaner for tredje planperiode 2021 -2027, skal i den
forbindelse inddrages. Ukendt tilstand af kvalitetselementer skal undersøges og vurderes.
20
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0083.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
16.
november
2022,jnr 21/10121
•
Såfremt det ikke er muligt at foretage specifikke og konkrete beregninger og vurderinger i henhold til de
enkelte kvalitetselementer, bør [skal] disse vurderes ud fra et videnskabeligt underbygget skøn i et worst
case-tilfælde.
• Vurderingen bør [skal] inddrage den omstændighed, at der til Storå og Vandkraftsø er flere tilløb, som også
er målsatte overfladevandområder. Tilløbene skal beskrives og vurderes i forhold til, hvordan de
kvalitetselementer, der er tilknyttet tilløbene påvirkes af projektet. Herunder i forhold til eksempelvis
opstuvn ing, vandstandsænkning, spærring/passage og eventuelle gydebanker grundet Ådalsdæmningen og
Vandkraftsødæmningen.
—
•
Sedimenttransporten skal også vurderes dette uagtet eller måske netop fordi, sedimentet ved de høje
vandhastigheder, der forekommer under store hændelser, kan transporteres meget langt væk.
•
I forhold til sediment skal også forholdet til tungmetaller mv. vurderes i relation til målopfyldelse mv., da det
fremgik at projektet potentielt kunne forringe tilstanden for et overfladevandområde grundet en merpåvirkning
fra projektet.
21
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0084.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. november
2022,jnr 21/10121
r’
.
Nævnet bemærkede også, ganske centralt, at der ved vurderingen af, om der foreligger en forringelse i
vandrammedirektivets forstand, ikke kan indgå en afvejning af samfundsinteresser
—*
en sådan vurdering
henhører under en fravigelsessag, jf. direktivets artikel 4, stk. 7.
Afgørelsen er således i alt væsentlig i overensstemmende med EU-domstolens men også klagenævnspraksis i
øvrigt, jf. eksempelvis 7. marts 2018, j.nr. NMK-34-00466.
Holstebro-afgørelsen adskiller sig ved at omhandle et større anlægsprojekt, hvor tidligere praksis primært har
vedrørt afgrænsede sektortilladelser
—>
den juridiske og vurderingsmæssige ramme der sættes med afgørelsen
er således central at iagttage også ved anlægs- og infrastrukturprojekter.
Nævnet bemærkede endeligt, at hvis vurderingerne viste, at projektet kan medføre en forringelse af tilstanden
for målsatte overfladevandom råder eller indebærer en risiko for manglende målopfyldelse, kan projektet kun
tillades under opfyldelse af fravigelsesbetingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7
—*
denne
bestemmelse bør herefter indgå i overvejelserne ved projektering af anlæg mv. som en mulig løsning.
22
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0085.png
NIRS
HaugaardBraad
Udledningstilladelser- kort om miljøbeskyttelseslovens §28
Spildevand og håndteringen af spildevand er blandt de største miljømæssige udfordringer og
omkostningsdrivere for både forsyningsvirksomheder og industrivirksomheder.
Udledning af spildevand til vandmiljøet kræver således en tilladelse fra enten kommunen eller Miljøstyrelsen,
afhængigt af hvilken type virksomhed mv. det drejer sig om,
jf.
miljøbeskyttelseslovens
§
28, stk. I og 2.
Tilladelse til direkte udledning fra en listevirksomhed, håndteres ofte som led i miljøgodkendelsen,
miljøbeskyttelseslovens
§
34, stk. 5.
jf.
Dog vil såvel industrivirksomheder som forsyningsvirksomheder have behov for en tilladelse til at udlede tag-
og overfladevand. Denne tilladelse meddeles efter
§
28, stk. I, eller 2.
lndsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 3, er central i forbindelse med håndteringen af udledningstilladelser og skal
altid tages i betragtning.
23
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0086.png
Vandomradernes tilstand
0
Hvad skal vi vide, når der vurderes?
Skal kende vandområdets tilstand
• økologisk tilstand (alle kvalitetselementer og tilstand af hver enkelt)
•
Kemisk tilstand
•
Indsatsbehov (kvælstof og fosfor)
•
•
Miljøfarlige forurenende stoffer (i forvejen forekommende, naturlig baggrund)
Støtteparametre data for vandomrdet
• Næringsstoffer
• Ca, DCC, pH
• Iltforhold/iltmætning
• Vandets klarhed
• mv
—
24
HaugaardlBraad
NIRAS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0087.png
Kvalitetselementerne
Vandløb
x
x
x
Søer
Kystvande
r
•
•
x
x
x
x
x
x
Smådyr/bunddyr (bentiske
invertebrater)
Forskel p hvilke afhængigt af om
recipienten er vandløb, sø eller kystvand.
Fisk
Planter (makrofytter)
Planteplankton
(Fytoplankton/klorofyl)
Tilstanden for hvert enkelt kan findes i
MiljøGIS og generelt om tilstandsinddeling
for de enkelte elementer kan ses i BEK nr.
1625 af 19/12/20 17
•
x
x
Anden akvatisk flora (planter
+
fythobenthos)
Alger (fythobenthos)
x
x
x
x
Miljofarlige forurenende stoffer
Rodfæstede bundplanter
ålegræs)
(
fx
Data for den enkelte recipient
(støtteparametre) der skal bruges til
vurderingerne kan evt, findes i diverse
databaser, som gerne snart bliver en
fælles database hos Miljøstyrelsen. Data er
indsamlet ifm. NOVANA og besigtigelser
mv.
25
HaugaardBraad
NIRLS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0088.png
Hvad skal vi være opmærksomme p?
Tilstrækkelig datagrundlag
•
Er eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til at vurdere projektets
påvirkning p et kvalitetselement (gennemgå alle potentielle påvirkninger
p samtlige kvalitetselementer).
•
Hvis ikke, skal der etableres et supplerende undersøgelsesprogram
(stationer og prøveudtagning til kemiske analyser, biologiske og fysiske
undersøgelser (makrofytter, gydebanker osv.).
•
Der skal være den fornødne tid og økonomi til at gennemføre og analysere
undersøgelserne.
•
OBS
—
særligt biologiske undersøgelser er rstidsbestemt.
26
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0089.png
ifl
13
ru
ru
ru
ru
bfl
ru
c
(‘3
L)
-o
cl)
-
I
(0
0
>
-o
1-)
I—
CD
r%n
CID
-I--)
Oo
I
(1
cL)
cij
cjj
E
E
0
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0090.png
NI
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023,
j.nr. 22/02461
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 23. februar 2023 afgørelse, hvorefter en WM-tilladelse efter
miljøvurderingslovens
§
25 til en vejforbindelse i Horsens Kommune blev ophævet og hjemvist til fornyet
behandling.
Baggrunden for ophævelsen og hjemvisningen var, at der i forbindelse med VVM-tilladelsen var tilladt en
udledning af vejvand fra et regnvandsbassin direkte til recipient Bygholm
Å.
—
Bygholm
Å
er ikke i målopfyldelse, jf. vandplanlægningsloven og de tilhørende bekendtgørelser. Dette skyldes
bl.a., at tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer er “ikke-god”. Tilstanden som ikke-god i forhold til miljøfarlige
forurenende stoffer skyldes en overskridelse af indholdet af kobber på 0,237 pg/l i forhold til det generelle
kvalitetskrav på 1,48 pg/l svarende til en overskridelse på Ca. 16 % og en overskridelse på 0,32 pg/l i forhold
kravet om maksimumkoncentration på 2,48 pg/l svarende til overskridelse på Ca. 13
%.
Den ophævede tilladelse fra kommunen tillod en yderligere udledning af kobber fra det nævnte regnvandsbassin.
Ifølge den gennemførte miljøkonsekvensvurdering ville merudledningen af kobber til vandløbet være på op til
0,034 pg/l svarende til yderligere Ca. 2 % af det generelle kvalitetskrav for kobber i en middelsituation.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0091.png
_______
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023,
nr 22/02461
Nævnet ophævede og hjemviste herefter WM-tilladelsen med bl.a. følgende begrundelse:
Det er et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig Weser- og Land Nordrhein
Westfalen-dommene, at forringelse af tilstanden i forhold til forurenende stoffer skal forstås således, at når
miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i den lavest
mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en forringelse
af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1. Flertallet bemærker, at
indsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 3, skal forstås på samme måde, idet bekendtgørelsen er den danske
implementering af forpligtigelsen til at forebygge forringelser af overflade vand og grundvands tilstand.
Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder
[. . ..],
at
§
25-tilladelsen ikke er i overensstemmelse med
indsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 3, idet projektet vil medføre en forringelse af Bygholm
A
‘s økologiske tilstand i
form af en forringelse af kvalitetselementet for
miljø
farlige forurenende stoffer.
§
25-tilladelsen lider derfor af en
væsentlig retlig mangel.
[....]
29
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0092.png
NIRS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023,
nr 22/02461
Endvidere har flertallet lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at også midlertidige og lokalt
afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med forpligtigelsen til at forebygge
forringelse af tilstanden, og at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen til at
forebygge forringelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som muligt.
Derudover har flertallet lagt vægt på, at størrelsen af mertilførslen af kobber ikke er afgørende, når
kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden, når
tilstandsniveauet er det lavest mulige. Videre har flertallet lagt vægt på, at mertilførslen af kobbers påvirkning af
de andre økologiske parametre ikke i sig selv er afgørende for, om der er tale om en forringelse af tilstanden,
idet en overskridelse af kvalitetskravet i sig selv må anses som en forringelse af vandløbets tilstand
[...].
Nævnet underkender herefter udtrykkeligt dele af Miljøstyrelsens vejledningsmateriale om vandrammedirektivet
og indsatsbekendtgørelsen, herunder “betydelighedsvurderingen” og dele af Miljøstyrelsens FAQ’ere om
udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet.
30
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0093.png
__
NIRS
b1auaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023,
j
nr 22/02461
Nævnet åbner herefter op for brug af afværgeforanstaitninger i forbindelse med gennemførelsen af projekter:
I den forbindelse bemærker nævnet endvidere, at der ikke vil være tale om en samlet mertilførsel af kobber til
vandløbet som følge af projektet, hvis det dokumenteres, at tilførslen af kobber gennem vejvand er mindre end
den reducering af tilførsel af kobber til vandløbet, som sker gennem andre kilder, herunder
feks. fra landbrugsjord.
Herudover bemærker nævnet i forlængelse af den netop citerede passus muligheden for at anvende
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7:
Hvis dette ikke er muligt, gør
Miljø-
og Fødevareklagenævnet opmærksom på, at projektet herefter alene kan
tillades under opfyldelse af fra vigelsesbetingelserne i vandrammedirektivets art. 4, stk. 7.
[....]
Miljø- og Fødevareklagenævnet gør opmærksom på, at nævnet ikke hermed har taget stilling til om
betingelserne for fra vigelse efter miljømålsbekendtgørelsens
§
4, stk. 3, er opfyldt.
31
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0094.png
NI
RS
HaugaardBraad
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023,
perspektiver
j
nr 22/02461
-
Afgørelsen indvarsler et nyt regime i forhold til den fremtidige håndtering af såvel udledningstilladelser som
miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens regler.
lndsatsbekendtgørelsen er således styrende for vurderingsniveauet og mulighederne for at meddele tilladelser,
der kan påvirke overfladevand og grundvand i tilfælde, hvor miljømålet ikke er opfyldt.
Kumulative forhold skal tages i betragtning i den forbindelse, jf. indsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 5.
Udledningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1433) skal respektere indsatsbekendtgørelsens krav.
Dette betyder herefter, at der ikke må ske mertilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til en målsat
overfladevandforekomst, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet for det eller de pågældende stoffer.
Det er dog behæftet med usikkerhed, hvad “mertilførsel” præcist betyder, og der er en række udeståender i
retsstillingen generelt.
32
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0095.png
“MertÉlførsel”
Afgørelsen af 23. februar 2023, giver ikke svar p hvad der skal forstås ved “mertilførsel”.
•
—
Vores forventning er, at mængder også skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af
miljøfarlige forurenende stoffer bade p EU-niveau og nationalt niveau.
•
I forbindelse med vurderinger af påvirkning p de biologiske kvalitetselementer fra kvælstof- og
fosfortilførsel tages der udgangspunkt i både mængde og koncentration.
Dette følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. marts 2018, j.nr. NMK-34-00466:
Udledningen i Frederikssund Bredning vil således forøges med 33 tons N og 2,7 tons P, og denne
merbelastning vil i henhold til modelberegnin gerne kunne spores i hele bassinet mellem Frederikssund
og St. Havelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på denne baggrund, at det må lægges til grund, at
hovedforslaget som beskrevet i VVM-redegørelsen vil bidrage til en ikke-ubetydelig yderligere kvælstof
og fosforbelastning af Roskilde Fjord, hvilket er i modstrid med de i indsatsprogrammet fastlagte
foranstaltninger. Nævnet finder endvidere, at det ikke på baggrund af redegørelsen kan antages, at
påvirkningen neutraliseres senere i planperioden.
33
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0096.png
“Mertflførsel”
Vores bud pL hvad mertilførsel betyder:
•
Det m lægges til grund, at den i forvejen forekommende koncentration mv. i recipienten skal
inddrages ved fastlæggelsen af, om udledningen medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet i
recipienten, jf. nævnets tidligere praksis i bl.a. LI. Torup-sagen.
•
Indsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 5, fastslår at den samlede påvirkning skal tages i betragning
•
Indsatsbekendtgørelsens
§
8, stk. 6, fastsl&, at der inden der kan træffes en afgørelse efter
§
8, stk.
3, skal ske inddragelse af såvel de økologiske kvalitetselementer som miljøkvalitetskravene, jf.
miIjømlsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag i og 2.
•
Vurderingen skal således omfatte de økologiske kvalitetselementer (biologiske), de nationalt
specifikke stoffer og de EU-prioriterede stoffer (kemisk tilstand).
I
“mertilførsel” gælder således formentlig både koncentration og mængde.
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0097.png
M iIØkvaHtetskrav
Bekendtgørelse 1625 af 17/12/2019
•
Vand (indlandsvand eller andet overfladevand), sediment og biota. Der findes ikke officielle
godkendte metoder til at regne p stoffers bevægelse mellem de 3 matricer.
•
Nationalt fastsatte (økologisk tilstand f.eks. kobber og zink) og EU-fastsatte MKK (kemisk tilstand
f.eks. cadmium, kviksølv, visse PAHer).
•
Generelt kvalitetskrav (udtrykt som &sgennemsnit) og maksimumkoncentrationen (den højeste
tilladte koncentration).
•
MKK kan gælde for den opløste (<0,45 pm), totale eller biotilgængelige fraktion af stoffet
FAQ 33, 35, 44, 45, 46, 50:
•
Overholdelse af generelt kvalitetskrav for vand, vil som hovedregel også sikre overholdelse af
MKK for biota (enkelte undtagelser)
•
Samme hovedregel gælder ikke for sediment. Forskelle i eksponeringsveje og dermed ikke
sammenhæng
—
•
Stoffer uden et generelt miljøkvalitetskrav for vand
mulighed for vurdering
35
HaugaardBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0098.png
MHøkvaIitetskrav
Del B. Miljokvalitetskrav for forurenende stoffer
fastsat
ror
overfladevand,
sediment og biota
I. Nationalt
fastsatte
miljokvalitetskrav for vand
Tabel
3. Miljokvalitetskrav for
vand. Miljokvaliteiskravene refererer til totalt stofindhold, medmindre
an
del er anført for det cnkelte stof.
(5)
(6)
(3)
(4)
(2)
(I)
Bekendtgørelse 1625 af 17/12/2019
Zink som eksempel
CAS
nummer
Stoffets navn
Generelt
kvalitetskrav
Maksimumkoncentra
jigJl3)
tia/12
Andet
Indlands-
Andet
Indlands-
overflade-
overflade-
vand
vand4t
vand
vand
•
7440-66-6
zink
MKK gælder for opløste koncentration eller
den biotilgængelige koncentration
=
7,8
‘)
3.1 5)5)
7,8
8.4
8.4
•
I’
et
t
0)
Naturlig baggrund
+
MKK
stedspecifikt MKK
CAS- Ch,n,cea)
Abalrorli
Servoe.
Denne pommerer er muljokv
koncentration Malle soinerrir.
min odirykt ion, årittor cinnout (gnoorrlt ksoliieiuk,ou
Med,rno,dre
ondor er angivet. gælder dci for don ,omlede
Dette, poonmoter ce nrcljokvelitociktæoet adnyki tour, birjevle IvlIadie ko. orusnulon (mmcoonkooeontont.onl
bdl.ndos.od omfatter enodtobog cane og dorbi kovyirede kunstige eller ate,kn modoReoreok ssodutnsider.
Ksultlr.vkrover er denoe kononurmanon .fcio&u
tclfo1et
deo mundt5, b.ggnv dskonoenuo.tuon.jf. dog noir 6 Gælder ikke kourubuuuoiooa unod note 7.
Ksol,teuuJiraveu
angiver
der, neue
koncontrnoon
atstottet
uanset dcii
naturlige baggnindskonoentraton.
Ktolurruvkravcu
gælder for deri
buottlgæuugetuge
konceninrton cC uuoffcu. Gældor ikke
i
kumbunairun med note
ti
•
Kvahnouskmvel gælder for blodS vant
111<24
ing
CaCO5.i).
https://mst.dk/natur-vand/vand-i
hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand
og-hvorfor-renser-vi-det/miljoekvalitetskrav
for-overfladevand/spoergsmaal-og-sva r-om
m iljoekvalitetskrav/
6)
Miljekvaliletskrav for vand fastsat
i
delte bilag er udtrykt som samlet koncentration
i
hele vand-
prøven. For metallerne antimon, arsen. barium, bor. chrom. cobolt. kobber. mangan. molybdæn.
selen. soonhium, sølv, thallium. vanadium. zink. cadmium. bly, kviksølv og nikkel gælder miljø
kvalitetsbavet for vand dog for koncentrahionen i oplosning. dvs, den opløste fase af en vandpre
tre,
der er fihtreret gennem et 0.45 im-fihter eller behandlet tilsvarende, eller, hvor det specifikt er
angivet, for den biotilgængelige koncentration.
p4’
36
HaugaardjBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0099.png
Fortynding ved udledning
Naturlig baggrundskoncentration,
IFFK
og resulterende koncentrationer
Naturlig baggrundskoncentration: I en ikke forurenet
verden vil der i vandmiljøet være indehold af fx metaller.
Se MST datablade og FAQ 21:
https:Ilmst.dk/natur
vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-sva r-om
m iljoe kvalitetskrav/# 22
-
I forvejen forekommende koncentration: fra
menneskelige aktiviteter, udledninger, atmosfærisk
deposition mv. Kilde: NOVANA,
https://miljoedata.miljoeportal.dk/ egne målinger.
IFFK er sum af naturlig baggrund og menneskeskabte
kilder allerede tilstede i vandomrdet inden en ny
udledning, se FAQ 22 og 63.
Resulterende koncentration: er IFFK og bidraget fra den
nye udledning
•
•
Naturlig baggrundskoncentration
Tilfart fra menneskelige aktiviteter
37
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0100.png
Løsningstorslag, nr MKK er overskredet i
Ivandomradet (ikke god tilstand)
Forudsætning:
•
Præcis projektafgrænsning og
•
højt kendskab
til
projektet og påvirkningen projektet medfører (fx udledning)
•
Godt vidensgrundlag om tilstanden
i
recipienten
•
Behov
for
ændret tilgang til projekter
•
Skal anskues fra recipienten og tilbage
i
“systemet”
•
Fokus skal være p, hvad kan recipienten tåle
38
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0101.png
Løsningsf0orslag, nr MKK er overskredet i
vandomradet (ikke god tilstand)
Afværgeforanstaitninger (for at undgå en skade)
•
Reducere en anden kilde, du har rådighed over (massebalance)
•
Flere rensetrin
•
for at reducere udledningen proportionalt med overskridelsen
•
Kombineret med anden løsning (fx ændret miljøkvalitetskrav)
Miljøkvalitetskrav for naturligt forekommende stoffer
—
•
Tillæg af baggrundskoncentration
bestemmelse af specifik baggrundskoncentration
•
Biotilgængeligkoncentration bade i recipient og udledning
Miljøkvalitetskrav generelt
øget fokus p kildeopsporing, indsatsbekendtgørelsen §9
39
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0102.png
i
—
AnvendeIse af blandingszoner
Fortsat muligt, at udlægge blandingszoner MKK skal være
overholdt p randen, ved indd ragelse af IFK og specifikke forhold
...,
•
at det er en
“Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker
forudsætning for fastsættelse af en blandingszone, at
udledningen af forurenende stoffer forinden er nedbragt mest
muligt gennem anvendelse af BAT, jf. bekendtgørelsens
§
5,
stk. 1, og at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden for
blandingszonen.
•
Sammenholdes denne udtalelse med C-535/18 er det
vanskeligt at se, at en blandingszone kan udlægges et sted,
hvor miljøkvalitetskravet er overskredet, da blandingszonen
netop tillader en overskridelse indenfor et begrænset område
p betingelse af, at miljøkvalitetskravene ikke overskrides
udenfor zonen.
40
HaugaardlBraad
NIRIS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0103.png
NIRS
HaugaardBraad
Afværgeforanstaitninger— Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse af 7. marts 2018, j.nr. NMK-34-00466
Det må forventes, at brugen af afværgeforanstaitninger i forbindelse med udledningstilladelser for at
neutralisere en merudledning af eksempelvis kvælstof får stadig større betydning i fremtiden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har taget stilling til spørgsmålet, og har accepteret brugen af
afværgeforanstaltninger under visse betingelser.
I sagen 7. marts 2018, j.nr. NMK-34-00466 ophævede nævnet en udledningstilladelse til et rensningsanlæg og
hjemviste den til fornyet behandling.
Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der i WM-redegørelsen alene var foretaget en vurdering af miljømål
og tilstand for [Fjord] vedrørende udbredelsen af ålegræs. Der var således ikke foretaget en vurdering af
miljømål og tilstand for de yderligere biologiske kvalitetselementer, der fremgår af bilag I til bekendtgørelse om
fastlæggelse af miljømål mv.
Herudover bemærkede nævnet, at udledningen af kvælstof og fosfor til [Fjord] med projektet ville blive forøget,
og bidrage til en ikke-ubetydelig yderligere kvælstof- og fosforbelastning af recipienten.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0104.png
NIRS
HaugaardBraad
Afværgeforanstaltninger
—
Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse af 7. marts 2018, j.nr. NMK-34-00466
Nævnet fandt endvidere, at det ikke på baggrund af redegørelsen kunne antages, at påvirkningen ville
neutraliseres senere i planperioden.
Nævnet åbnede dog op for anvendelsen af afværgeforanstaltninger. Nævnet bemærkede dog, at det anførte i
VVM-redegørelsen om, at merbelastningen af
[...]
vil kunne afværges ved etablering af Ca. 120 ha.
vådområder i oplandet til
[...]
ikke kunne godtages. Det var ikke konkret anvist, hvor disse vådområder skulle
etableres, og hvornår det tidsmæssigt kunne forventes indenfor planperioden, at påvirkningen ville være
neutraliseret.
Brugen af afværgeforanstaltninger kræver herefter:
• At foranstaitningerne skal være ganske detaljeret beskrevet.
• At der er en sammenhæng mellem det ansøgte projekt og foranstaltningen, således at
afværgeforanstaltningen er dokumenteret konkret virksom.
• At virksomheden mv. har rådighed over foranstaltningen.
• At afværgetiltaget ikke i øvrigt indgår i et allerede vedtaget indsatsprogram mv.
42
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0105.png
NIR5
RauaardBraad
Vandrammedirektivets undtagelsesmuligheder
Formålet med vandplanlægningsregimet omfatter forebyggelse mod yderligere forringelse og beskyttelse og
forbedringer af vandøkosystemernes tilstand. Dette formål skal fortolkes stringent.
Der er derfor kun i mindre omfang mulighed for at fravige de opstillede mål for et givent vandområde,
jf.
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, og der er forudsat en restriktiv ordning.
Bestemmelsen i artikel 4, stk. 7, finder bl.a. anvendelse i forbindelse med nye projektgodkendelser,
jf.
ord lyden af artikel 4, stk. 7, hvilket efterfølgende blev fastslået i Weser-dommens præmis 47.
Der er dog ikke med vandrammedirektivet umiddelbart lagt op til et tilsvarende snævert anvendelsesområde
for vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, som gælder for habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
jf.
ordlyden af
bestemmelserne.
Det forudsættes dog, at der sker en form for fysisk påvirkning af hydromofologien i vandforekomsten,
jf.
ordlyden af artikel 4, stk. 7, og rene punktkildeudledninger kan således næppe rummes i artikel 4, stk. 7.
43
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0106.png
NIRS
HaugaardBraad
Vandrammedirektivets undtagelsesmuligheder
Formålet med vandplanlægningsregimet omfatter forebyggelse mod yderligere forringelse og beskyttelse og
forbedringer af vandøkosystemernes tilstand. Dette formål skal fortolkes stringent.
Der er derfor kun i mindre omfang mulighed for at fravige de opstillede mål for et givent vandområde,
jf.
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, og der er forudsat en restriktiv ordning.
Bestemmelsen i artikel 4, stk. 7, finder bl.a. anvendelse i forbindelse med nye projektgodkendelser,
jf.
ordlyden af artikel 4, stk. 7, hvilket efterfølgende blev fastslået i Weser-dommens præmis 47.
Der er dog ikke med vandrammedirektivet umiddelbart lagt op til et tilsvarende snævert anvendelsesområde
for vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, som gælder for habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
jf.
ordlyden af
bestemmelserne.
Det forudsættes dog, at der sker en form for fysisk påvirkning af hydromofologien i vandforekomsten,
jf.
ordlyden af artikel 4, stk. 7, og rene punktkildeudledninger kan således næppe rummes i artikel 4, stk. 7.
44
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0107.png
NIRS
HaugaardBraad
EU-Domstolen slog C-346/14 (Schwarze Sulm) fast, at der er fire betingelser, der skal være opfyldte, for
at artikel 4, stk. 7, finder anvendelse for så vidt angår nye projektgodkendelser.
Disse betingelser er:
1. at der er taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige virkning;
2. at begrundelsen for projektet er specifikt angivet;
3. at projektet er begrundet i væsentlige samfundsinteresser og/eller nyttevirkninger for miljøet; og
4. at de nyttige mål, der tilsigtes med projektet ikke kan opnås med andre midler pga. tekniske vanskeligheder
eller uforhoidsmæssige omkostninger.
45
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0108.png
I
—÷
—
—
Opsummerng
•
Der skal tages udgangspunkt i vandomrdet og recipienten, n& projekter mv. skal
godkendes.
•
Der kræves et meget højt vidensniveau om både projekt og recipient.
tidsplaner bør afspejle dette.
• Vurderingsregimet er både omfattende og kompliceret
vær forsigtig med
• Centralt at den korrekte juridiske ramme sættes om projektet
overfortoikning og/eller modsætningsslutninger af domme og afgørelser.
projekter skal baseres p konkrete
• De generelle løsningers tid er ved at være forbi
juridiske og tekniske løsninger.
•
Nødvendigt at finde nye tekniske løsninger til reduktion af nuværende og fremtidige
udledninger af miljøfarlige stoffer
46
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0109.png
Tak for jeres opmærksomhed
Å
ksch@’niras.dk
+45 2345 30 53
[email protected]
+454080 1658
47
HaugaardlBraad
NIRS
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0110.png
.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0111.png
==
AKT 497966
==
[VS: Præsentation fra webinar om Vandrammedirektivet
—
Nyeste praksis og perspektiver]
==
==
Spørgsmål
Hvem kan påklage afgørelser?
Hvad kan der gøres, hvis der er tale om en ny
udledningstilladelse til 30 år gammel udledning,
hvor der nu er kommet nye grænseværdier,
hvor end ikke Best practice kan medvirke til at
kvalitetskriteriet kan overholdes?
Skal alle disse negative effekter ved projektet
ikke opvejes mod de positive (sikrer
oversvømmelser i Holstebro by og dermed
sikrer mod oversvømmelser af kældre, huse,
veje etc) ?
Svar
Det afhænger af, hvilken lovgivning afgørelsen
træffes efter, men som udgangspunkt kan alle
med retlig interesse i sagen samt diverse
organisationer med natur- og miljøbeskyttelse
som hovedformål på klage afgørelser.
Uklart hvad der menes med best practice Der
skal være BAT, og derudover kan der være
behov for yderligere krav, jf.
indsatsbekendtgørelsen.
—
De supplerende undersøgelser er det
bygherren eller myndigheden der skal
foretage/betale dem?
-
Medfører Land Nordhein Westfalen også at en
beregnet/potentiel tilførsel fra et fremtidig
anlæg til en indvindingsboring kan medvirke
til at anlæg ikke må bygges? Selvom der ikke er
VVM -pligt
Kan man gå så vidt at pålægge bygherre at
undersøge tilstanden i vandmiljøet og ikke
bare projektets påvirkning heraf, når pligten til
at undersøge og sikre tilstanden i vandmiljøet
ligger hos myndighederne?
-
-
Samfundsmæssig nytteværdi el. kan ikke indgå
i vurderingen af, om projektet forringer og/eller
forhindrer målopyldelse jf.
indsatsbekendtgørelsens §8 stk. 3. Det fremgår
direkte af afgørelsen fra Holstebro.
Tages undtagelesbestemmelser i brug, kan det
inddrages.
Det vil afhænge af den konkrete sag, samt
hjemmelslovgivningen og sagens
omstændigheder i Øvrigt, men myndigheden
kan stille krav om tilstrækkeligt vidensgrundlag
jf. miljøvurderingslovens § 20, hvis den lov
finder anvendelse på forholdet, og her er det
bygherren, der afholder omkostningerne.
Uklart, hvad der præcis spørges om. I er
velkomne til at rette henvendelse omkring den
konkrete sag.
-
Troede ikke at man kunne anvende skøn i
forbindelse med vurderinger ift. til de enkelte
kvalitetselementer er det korrekt at man kan
det (anvende skøn)? Men man skal vel så
beskrive dybtgående hvorfor man ikke har
kunnet foretaget de specifikke og konkrete
vurderinger af kvalitetselementet, hvorfor man
så anvender skøn?
Så..det er ikke nok at slå tilstanden op i
MiljøGIS m en man skal også ind i diverse
databaser eller en fremtidig MST
fæl lesdata base?
Kan man går ud fra ‘worst case” i stedet for at
lave undersøgelser af tilstanden af de enkelte
-
Myndigheden kan stille krav om tilstrækkeligt
vidensgrundlag jf. miljøvurderingsloven. Er det
nødvendigt at kende tilstanden, for at vurdere
påvirkning vil det være muligt at kræve
yderligere undersøgelser, da godkendelse ellers
ikke kan meddeles, jf. indsatsbekendtgørelsens
§ 8, stk. 3.
Man kan ikke alene anvende skøn. Det er vores
vurdering, at skøn kan anvendes i samspil med
viden om andre lignende vandområder og
derudfra vurdere tilstand. Er vidensgrundlaget
spinkelt, vil der i mange tilfælde være behov for
worst case betragtninger.
Ja det er korrekt.
Ja, det kan man godt.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0112.png
ukendte kvalitetselementer? Altså vurdere ud
fra en antagelse af, at der ikke er målopfyldelse
for de kvalitetselementer, der mangler
undersøgelser på?
Vi, man skulle undersøge recipienten også ved
ansøgning for fx. et regnvandsudløb fra 10
ejendomme?
Vil det sige at M&F Klagenævnet lægger en 2%
overskridelse til grund for at underkende
godkendelsen. I mine øjne ligger 2% (eller 16%
for den sags skyld) overskridelse så rigeligt
indenfor måle- og
prøvetagningsusikkerhederne?
Hvordan harmonerer det at størrelsen af
mertilførslen ikke er betydende med
proportionalitetsprincippet?
Vil I mene at overfladevand med et indhold af
kobber UNDER MKK kan udledes til et
vandområde, hvor der ikke er målopfyldelse for
kobber?
Man skal sikre sig, at der er et tilstrækkeligt
vidensgrundlag for den givne påvirkning.
Ja. Miljøkvalitetskravene må ikke overskrides i
recipienten.
Skal man “bare’ fjerne lige så meget
eksempelvis Cu fra landbruget? Så vi der vel
stadig ikke være målopfyldelse
Hvad kan man gøre med kommende
overløbsbassiner, hvor de jo samlet, vil mindske
belastning, men kan overtræde nogle mål
-
Miljøkvalitetskravene gælder ikke for
almindelig separate regnvandsudløb. Der findes
bare ingen officiel definition af hvad alm sep
regnvandsudløb indeholder. Der findes masser
af data, men ingen klar definition,
Det er ret præcist fastslået i lovgrundlaget,
hvad der kan tillades og hvornår, og så får
proportionalitetsprincippet mindre betydning.
De afgørelser der foreligger, forholder sig
udelukkende til koncentration. Så vi ved ikke,
præcis hvordan man skal forholde sig til det og
om det er en mulighed at håndtere en
udledning via fortynding. Tidligere
klagenævnspraksis viser dog, at der skal tages
højde for mængde så det er forbundet med en
vis usikkerhed kun at forholde sig til
koncentration.
Afgørelsen ligger op til, at afværge kan
indtænkes. Hvordan det så i givet fald gøres,
afhænger af det konkrete projekt.
Vi ved ikke, hvordan forholdet skal håndteres
rent juridisk, da en reduktion af udledningerne
mv. for så vidt angår en eksisterende udledning
eller belastning ikke nødvendigvis er en
forringelse i vandrammedirektivets forstand.
Det kan dog være et problem for
målopfyldelsen med en vurdering, selvom
udledningen reduceres. Der kan rent teknisk
være behov for en kombination af
løsningsforslag, fx anvende nogle af de forslag
der blev præsenteret i oplægget. Det vil
afhænge af det konkrete projekt og i er
velkomne til at rette henvendelse til os.
Vandrammedirektivet, herunder
lndsatsbekendtgørelsen og miljøkvalitetskrav
gælder for alle recipienter og der skal derfor
altid laves en vurdering af, om udledningen kan
medføre forringelse eller forhindre
målopfyldelse også for separate
regnvandsudledninger.
—
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0113.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle
bemærkninger kl. 13.30
Aktnummer: 111
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498140
04-05-2023 12:13:00
Udgående
[1]
Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. i 3.30.eml
[2] Notat om kompenserende tiltag og betragtninger om samlet mertilførsel.docx
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0114.png
==
AKT 498140
==
[Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30]
==
Do...
==
Til:
[email protected] ([email protected]), Steen Pedersen ([email protected]), Birgitte Skou Cordua ([email protected]),
Benjamin Kelstrup Turner ([email protected]),
Dorte
Balle Harder ([email protected]), Rikke Slot Benyahia
([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard
([email protected]), Lise Marie Johannessen ([email protected]), Nana Amalie Harbo ([email protected]), Jens Christian
Pabst Berthelsen ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])
Cc:
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel: Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30
Sendt: 04-05-2023 12:13
Bilag: Notat om kompenserende tiltag og betragtninger om samlet mertilførsel.docx;
Kære alle
Jeg sender udkast til et notat om rammen for kompenserende foranstaltninger. Vi vil gerne sende notatet til de
andre ministerier i dag for at få input til, hvilke muligheder de ser for kompenserende foranstaltninger på deres
ressortom råder.
Vil I sende eventuelle bemærkninger senest kl. 13.30, hvis det er muligt? Beklager kort frist.
Obs: Vi arbejder videre i gruppen med formulering af konkret FAQ mv.
Mvh Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+45246653 16 [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +45 38 1421 42
I
[email protected]
I
wwwmimdk
Eacebk
I
I
Inslagram
I
Unkedin
I
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0115.png
==
AKT 498140
==
[Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30]
==
Do...
==
NOTAT
—
ømnsere
J.nr. xxxx-xxxx
Dato: den 21.januar
2020
Kompenserende foranstaltninger/vurdering af stigning “sam
let set”
Miljø- og Fødevareklagenævnsets afgørelse
af
23.
februar
2023:
“I den forbindelse bemærker nævnet endvidere, at der ikke vil være tale
om en samlet mertilførsel af kobber til vandløbet som følge afprojektet,
hvis det dokumenteres, at tilførslen af kobber gennem vejvand er mindre
end den reducering af tilførsel af kobber til vandløbet, som sker gennem
andre kilder, herunderf.eks.fra landbrugsjord.”
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
“I 8, stk. 3 fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der in
debærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde
eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgø
relsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse afdetfast
lagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammetfastlagtefor
anstaltninger. Ved vurdering
af,
om afgørelsen vil hindre opfyldelse af
detfastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen
neutraliseres (udlignes) senere iplanperioden, og således ikke vilforhin
dre, at defastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et pro
iektf.eks. i form afspecifikke kompenserende foranstaltninger eller af
andre mere generelle forhold, som medvirker til nedbringelse afpåvirk
generel regulering). Ligesom det er tilfældet for
ningen samlet set
vandforekomster. hvor miliømålet er onfuldt.
jf.
8. stk.
2.
kan der såle
des også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden
målovfuldelse.”
.
FAQ 46. Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer
uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre mil
jøkvalitetskrav for stoffet?
Opvejes påvirkningen som følge af andre indsatser og reguleringer, så
ledes at påvirkningen ikkeforringer tilstanden ellerforhindrer, at miljø-
måletfor vandområdet nås indenfor denfastsatte
frist?
“
Medfører projektet, at den totale udledning afstofferfra virksomheden
til vandområdet reduceresf.eks. pga. bedre luftrensning?”l
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er
spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miiioe
kvalitetskrav/#
Miljoministeriet
/
Slotsholmsgade
12/
DK
-
1216
København K/
Tlf.: +4538
142142/
E-mail: [email protected]
I
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0116.png
To typer af kompenserende foranstaltninger:
i.
2.
Uden for projektet varige ændringer med betydning for den sam
lede belastning
Projektet i sig selv det skal sikres, at projekthaver kan råde over
de kompenserende foranstaltninger
—
Det skal ved projektet ske en reduktion af den faktiske udledning af et gi
vet stof, der søges udledt. Det skal vurderes stofspecifikt og ift. det kon
krete vandområde.
Der skal opmærksomhed på det tidsmæssige aspekt, hvor EU-Domstolen
C
525/20
af 5. maj
2022
(Association France Nature Environnement) har
fastslået, at selv kortvarige midlertidige forringelser er i strid med vand
rammedirektivets artikel 4.
Eksempler: Udtagning af landbrugsarealer ved etablering af bygninger el
ler regnvandsbassiner på tidligere landbrugsarealer, ændrede aktiviteter
som betyder en ændring fra industrielt belastet overfladevand til almein
deligt belastet overfladevand, mindre kobber- og zinkudledning ved land
brug, som tages ud af drift.
Miljoministeriet
/
Slotsholmsgade
12
/
DK
-
1216
Kobenhavn K/ ‘lif.:
+4538
142142
/
E-mail: [email protected]
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0117.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for
eventuelle bemærkninger kl. 13.30
Aktnummer: 110
AktID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498215
04-05-2023 12:33:25
Indgående
[1] SV Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30.eml
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0118.png
==
AKT 498215
==
[SV:
Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30
I
=...
==
Til:
Lene Carpentier ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Birgitte Skou Cordua ([email protected]),
Benjamin Kelstrup Turner ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Rikke Slot Benyahia
([email protected]), Maria lmmaculada Benavent Benavent ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard
([email protected]), Lise Marie Johannessen ([email protected]), Nana Amalie Harbo ([email protected]), Jens Christian
Pabst Berthelsen ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])
Cc:
Steen Pedersen ([email protected])
Fra:
Titel: SV: Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30
Sendt: 04-05-2023 12:33
Kære Lene
Det bør tilføjes at uanset om den kompenserende foranstaltning er af den ene eller den anden type, fritager det ikke
projektejer fra at søge forureningen nedbragt mest muligt som minimum gennem anvendelse af BAT.
Vh. Steen
Fra: Lene Carpentier <[email protected]>
Sendt: 4. maj 2023 12:13
Til:
Louise Bjerregaard Madsen <[email protected]>; Steen Pedersen <[email protected]>; Birgitte Skou Cordua
<[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Rikke Slot
Benyahia <[email protected]>; Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard
<[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Nana Amalie Harbo <[email protected]>; Jens Christian
Pabst Berthelsen <[email protected]>; Sofie Hecht Isaksen <[email protected]>
Cc:
Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>
Emne: Notat om kompenserende foranstaltninger. Frist for eventuelle bemærkninger kl. 13.30
Kære alle
Jeg sender udkast til et notat om rammen for kompenserende foranstaltninger. Vi vil gerne sende notatet til de
andre ministerier
i
dag for at få input til, hvilke muligheder de ser for kompenserende foranstaltninger på deres
resso rto m råder.
Vil I sende eventuelle bemærkninger senest kl. 13.30, hvis det er muligt? Beklager kort frist.
Obs: Vi arbejder videre i gruppen med formulering af konkret FAQ mv.
Mvh Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+45 24 66 53 16
I
Iecar@mimdk
Miljøministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected]
Eacabo1
I
Twie
I
liagmm
I
Unkedin
I
I
w.mimslk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0119.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Kort og notat om grundvand
Aktnummer: 109
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
497965
08-05-2023 11:53:21
Indgående
[1] Kort og notat om grundvand
[2] HOV Grundvand
kilder..docx
-
-
-
-
laveste tilstandsklasse
laveste tilstandsklasse.eml
-
bestilling
2023
-
Grundvandsforekomster i ringe tilstand for hvert stof, samt
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0120.png
==
AKT 497965
==
[
Kort og notat om gru ndvand
-
laveste tilstandsklasse]
==
Dokument i
=
[
Kort og notat om gr..
==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lene Carpentier ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected])
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
Kort og notat om grundvand
laveste tilstandskiasse
08-05-2023 11:53
HOV Grundvand bestilling 2023 Grundvandsforekomster i ringe tilstand for hvert stof, samt kilder. .docx;
-
-
-
-
-
Kære begge,
Her er notatet og kortmateriale for grundvand.
Venlig hilsen
Maria I. Benavent
Specialkonsulent
I
Vandforsyning
+45
I
+45 40 22 48 99
I
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I
Tlf. +45 72 54 40 00 ([email protected]
I
www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0121.png
==
AKT 497965
==
[
Kort og notat om grundvand laveste tilstandsklasse]
-
==
Dokument 2
==
[
HOV Grundvand
-
-...
==
NOTAT
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Hav- og Vandmiljø
J.nr. 2023
-
23500
2023
Ref. jakbn
Den
28.
april
Grundvandsforekomster i ringe kemisk tilstand og de primære
presfaktorer.
Problemstilling
Grundvands-teamet i Hav og Vandmiljø (mst) er blevet bedt om at udarbejde Kort over
griindvandsområder med laveste kvalitetselementer samt kilder (ud fra arealanvendelse og
registrering afjordforureninger).
Nedenstående notat indeholder relevante kort, en beskrivelse af kendte kilder, samt en opgørelse over
tilstandsvurderingerne for grundvandsforekomsterne.
Det skal bemærkes at
20
% af en grundvandsforekomsts volumen skal vurderes til at være påvirket af
et stof, eller en stofgruppe, før grundvandsforekomsten bliver vurderet til at være i ringe tilstand.
Miljøstyrelsen
.
Tolderlundsvej 5
Tlf.
725440 00
•
5000
Odense C
.
CVR 25798376 EAN
5798000860810
[email protected]. www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0122.png
I forbindelse med VP3 er nedenstående tabel udarbejdet. Tabellen viser grundvandsforekomsternes
tilstand.
Vurde-
rings-krite-
rium
Mål-
Miljemål opfyldt
Mlljamål Ikke opfyldt
MllJemålsstatus ukendt
sat
Antal
tore-
korn-
ster
[ii]
Antal
tore-
kom-
ster
[ifl
Pro-
cent-
del
at
målsat
areal
[%j
Pro-
cent-
del at
mål-
sat
volu-
Antal
tore-
kom-
ster
[ii]
Pro-
cent-
del at
mål-
sat
areal
men
[%]
Kvantitativ
tilstand
Kemisk til
stand
Nitrat
Chlorid
Sporstoffer
samlet
*
Pesticider
samlet
Miljafadige
forure
nende
stoffer
samlet
*t*
Drikke-
vands
testt
2050
2050
2050
1378
803
530
92,33
93j9
85,69
96,70
96,40
88,90
24
6
29
2050
2041
97,56
95,30
9
[%]
2,44
Pro-
cent-
del at
mål-
satte
volu-
men
Antal
tore-
korn-
ster
[ifl
Pro-
cent-
del at
mål-
sat
areal
Pro-
centdel
at mål
satte
volu
men
[%]
-
-
[%]
-
4.70
5,10
0,12
6,74
2,58
0,04
6.88
648
1441
1491
2,57
6,68
7,57
0,72
3,55
4,22
2050
2050
535
68,85
80,77
154
25,92
0,17
16,78
1361
92
5,23
2,45
1939
99,63
99,88
19
0.06
0,19
0,06
1705
-
-
-
113
37,41
40,97
1592
62,59
59,03
38
0,08
0,02
51,50
249
51,96
48.48
48,96
Samletke-
1763
2050
misk til
stand
*samlel tilstand tor sporstoffer indeholder aluminium, arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel
og 2ink
‘
Samlet tilstand tor alle pesticider
Samlet tilstand for miljafarlige forurenende stoffer vurderes på baggrund at stofgrupperne d’ilorerede
oplasningsmidler, BTEXN, phenoler, MTBE, vandoplaselige oplasningsmidler, PFAS og cyanider
Drikkevandstesten er en administrativ udpegning af drikkevandsforekomster, hvori forurenende stoffer
påvirker én eller flere drikkevandsboringer inden for grundvandsforekomsten. En forekomst vurderes i hen
hold til metoden at værn i ringe kemisk tilstand, når blot en enkelt drikkevandsboring er slajfet eller taget
ud al drift, eller bare et enkelt vandværlç der indvinder fra forekomsten, har ændret vandbehandling som
følge at kemisk påvirkning at drikkevandel At diikkevandstesten resulterer i, at en forekomst er i ringe ke
misk tilstand, indebærer derfor ikke i sig selv, at forekomsten i det hele eller i det væsentligste er påvirket
at kemiske stoffer, sådan et den må opgives som drikkevandstorekomst.
**
Samlet kemisk tilstand
vurderes
på baggrund at nitrat, chlorid. sporstoffer, pesticider, miljefarlige foru
renende stoffer og drikkevandstesten.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0123.png
PesticiderjBetegnelsen pesticider dækker her både pesticider og biocider.)
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet stammer oftest fra jordbrug og skovbrug og
anvendelse i private haver, blandt pesticider henregnes også biocider, som anvendes fx i
byggematerialer og maling. Pesticidforureninger kan dog også stamme fra punktkilder, som
eksempelvis, men ikke begrænset til, forurening fra spild, vaskepladser, lossepladser eller fra
nedgravning af kemikalier og udbringning af spildevandsslam.
Grundvandsforekomster
i ringe tilstand for pesticider
154
grundvandsforekomster er i den generelle kemiske tilstandsvurdering vurderet til at være i
ringe
tilstand på grund af pesticider (Figur o.i). Af de pesticider der analyseres for og, som bliver fundet i
grundvandet, er langt størstedelen i dag ulovlige at anvende, men da forureninger i grundvandet kun
forvinder langsomt vil der kunne gå en lang årrække inden tilstanden kan forventes at blive god.
Derudover kan der være en fortsat belastning med forbudte pesticider fra punktkilder, som f.eks.
tidligere vaskepladser, lossepladser, medgravede kemikalier etc.
Fire af de pesticider, som der systematisk analyseres for og som bliver funder i grundvandet over
grundvandskvalitetskravet, i grundvandsforekomster i ringe tilstand, er det fortsat at anvende, som
enten biocid (1,2,4-triazol, DM8), pesticid (Glyphosat) eller som industrikemikalie (4-nitrophenol).
Figur
0.1
Grundvandsforekomster i ringe tilstand på baggrund af pesticider.
Glyphosat og AMPA
Glyphosat (og dets nedbrydningsprodukt AMPA), anvendes fortsat som plantebeskyttelsesmiddel i
både landbruget og hos private. Fund af Glyphosat og/eller AMPA over grundvandskvalitetskravet i
grundvandsforekosmter i ringe tilstand for pesticider findes i det meste af landet (Figur
0.2).
Det er
ikke muligt at skelne om forureningerne stammer fra punktkilder, fortidig eller nutidig anvendelse.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0124.png
r
I
Figur
0.2
Grundvandsforekomster i ringe tilstand for pesticider, hvor der er fundet overskridelser af glyphosat i
mindst et indtag.
1,2,4-triazol og DMS
Metabolitterne 1,2,4-triazol og DMS kan stamme fra pesticidprodukter, som det nu er forbudt at
anvende i Danmark, men kan også være nedbrydningsprodukter fra træbeskyttelsesmidler, som det
fortsat er lovligt at anvende. 1,2,4-Triazol anvendes ud over brugen som biocid/pesticid i lægemidler
og som nitrifikationshæmmer. Det er ikke muligt at skelne om forureningerne stammer fra bestemte
anvendelser, punktkilder, fortidig eller nutidig anvendelse.
Figur
0.3
Grundvandsforekomster i ringe tilstand på baggrund af pesticider, hvor der er fundet overskridelser af
DMS og/eller 1,2,4-triazol i mindst et indtag.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0125.png
4-nitrophenol
4-nitrophenol kan have en række forskellige kilder, bla. nu forbudte pesticider. Da 4-nitrophenol i vid
udstrækning anvendes i industrien, bla. ved fremstilling af lægemidler, kan der kan fortsat være
lovlige, ikke pesticid relaterede, anvendelser, som fører til en belastning af grtindvandet. Denne
problemstilling er dog ikke nærmere undersøgt og det konkrete omfanget kendes ikke.
p
Figur
0.4
Grundvandsforekomster i ringe tilstand på baggrund af pesticider, hvor der er fundet overskridelser af
4-nitrophenol i mindst et indtag.
MFS
Betegnelsen MFS dækker for grundvand Vandopløselige opløsningsmidler, MTBE, Klorerede
opløsningsmidler, Phenoler, BTXN og PFAS. Der er ikke lavet en dækkende vurdering af grundvandets
nuværende tilstand hvad angår PFAS, da tilstandsvurderingen foretaget ved udarbejdelsen af
basisanalyserne til vandplanerne, er baseret på de tidligere tærskelværdier. Hvad angår de resterende
ser vurderingen at grundvandspåvirkningen i alt overvejende grad stammer fra punktkilder, som kan
være forurenede grunde, lossepladser, spild og lignende. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til lovlige
anvendelser af stofferne, som fører til påvirkning af grundvandsforekomsterne.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0126.png
Figur
0.5
Grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand på grund af miljøfremmede forurenende stoffer, som
her dækker over Vandopløselige opløsningsmidler, MTBE, Klorerede opløsningsmidler, Phenoler og BTXN.
Vurderingen for PFAS indgår ikke, da den er foretaget ud fra de tidligere tærskelværdier.
Klorid
Klorid i grundvandet kan forekomme naturligt, eller være et resultat af menneskelige aktiviteter. De
væsentligste menneskelige aktiviteter, som kan føre til grundvandspåvirkning med klorid, er glatføre
bekæmpelse, lækager fra deponier og vandindvinding (som kan føre til saltvandsindtrængen). Det har
ved den seneste tilstandsvurdering ikke været muligt at skelne kilderne fra hinanden.
‘
\__.
.4
Figur 0.6 Grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand på grund af klorid.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0127.png
Nitrat
Den primære kilde til nitrat i grundvandet er fra udbringning af gødning på landbrugsarealer.
Problematikken begrænser sig til de dele af grundvandet der er iltede og de primære problemer er
derfor geografisk afgrænsede til specifikke dele af landet. Generelt vurderes det at den generelle og
målrettede kvælstofregulering er tilstrækkelige til at sørge for at grundvandet på sigt opnår god
tilstand. Miljøstyrelsen har dog i perioden
2021-2022
gennemført to projekter som viser at en række
grundvandsforekomster er i risiko for ikke kan målet om god tilstand i
2027,
med de indsatser som
indgår i VP3.
Figur
0.7
Grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand på grund af Nitrat.
Sporstoffer (Metaller og Arsen)
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i undergrunden, hvor de blandt andet optræder i
bestemte geologiske lag som dele aflermineraler,jernoxider eller bundet til organisk stof.
Sporstoffernes tilgængelighed og mobilitet er bl.a. bestemt af pH-værdien og oxidationsgraden.
Menneskelige aktiviteter kan føre til forurening af grundvandet, forureningerne kan stamme fra
lossepladser og forurenede grunde (alle sporstoffer), udbringning af husdyrgødning (kobber og zink),
zink- og kobbertagrender, mm. Det er dog ikke muligt ud fra tilstandsvurderingerne at skelne de
forskellige kilder fra hinanden, eller at vurderer hvad der udgør den største risiko.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0128.png
-
::•
:
( —tr
--)
‘-
1
Figur
0.8
Grundvandsforekomster i ringe tilstand for sporstoffer.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0129.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Vs: OPDATERING: FDC Punktkilders svar på bestilling om kort
over vandområder med laveste tilstandsklasse samt registrerede
udledningerlpåvirkninger (MST Id nr.: 7466360)
Aktnummer: 108
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
497964
10-05-2023 08:57:37
Indgående
[1] Vs OPDATERING FDC Punktkilders svar på bestilling om kort over vandområder med laveste
tilstandsklasse samt registrerede udledningerpåvirkninger (MST Id nr. 7466360).eml (MEDTAGES IKKE)
[2] map sø kemisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[3] map sø økologisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[4] sø kemisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
[5] sø økologisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
[6] map kystvand økologisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[7] kystvand kemisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
[8] kystvand økologisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
[9] map vandløb kemisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[10] vandløb kemisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
[11] map kystvand kemisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[12] map vandløb økologisk tilst.html (MEDTAGES IKKE)
[13] vandløb økologisk tilst punktkilder.xlsx (MEDTAGES IKKE)
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0130.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: lidt om tallene bag kortmateriale
Aktnummer: 107
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498188
11-05-2023 12:54:12
Indgående
[1] lidt om tallene bag kortmateriale.eml
-
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0131.png
==
AKT 498188
==
[lidt om tallene bag kortmateriale]
==
Dokument i
==
[lidt om tallene bag kortmateriale
I
==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lene Carpentier ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected])
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
lidt om tallene bag kortmateriale
11-05-2023 12:54
Kære begge,
Jeg fandt teksten, vi lavede som taleberedskab til det kort med kystvand/kemisk tilstand ifm møde med tekniske
ordførere d. 1. februar.
Hvor mange virksomheder udleder til kystvandområder, der ikke lever op til miljømål? (FDC udtræk fra januar
kystvand/kemisk tilstand, baggrund for kort i notatet og PPP)
53 virksomheder
183 renseanlæg (+8 til kystområder med god kemisk tilstand)
701 overløb (÷14 til kystområder med god kemisk tilstand)
Venlig hilsen
Maria I. Benavent
Specialkonsulent
I
Vandforsyning
+45 I ÷45 40 22 48 99 I [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I Tolderlundsvej 5
I
5000
Odense C
I
Tlf. +45 72
54 40 00
I
[email protected]
I
www.mst.dk
Sådan håndterer
vi dine orsonoolvsninar
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0132.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: VS: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.:
7565929)
Aktnummer: 106
-
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498187
22-05-2023 11:45:13
Intern
[1] VS Spørgsmål
-
påvirkning af virksomheder (MST Id nr. 7565929).eml
[2] Prioritering opgaveliste.xlsx
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0133.png
==
AKT 498187
==
[VS: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.:
7565929)]
-
==
Dokument i
==
[VS S...
==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lene Carpentier ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected])
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
VS: Spørgsmål
påvirkning
af virksomheder (MST Id nr.: 7565929)
22-05-2023 11:45
Prioritering opgaveliste.xlsx;
-
Kære begge,
Her er nogle tal fra MST Virksomheder.
Fra: Louise Bjerregaard Madsen <[email protected]>
Sendt: 22. maj 2023 11:14
Til:
Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>
Emne:
Sv: Spørgsmål påvirkning af virksomheder
(MST
Id
nr.: 7565929)
-
Hej Maria
Her er mine foreløbige svar.
1. Det er ikke bare sådan liiiige at svare på. Jeg vil skulle ind i alle sager, der ligger lige nu og forholde mig til
alle de ansøgte koncentrationer og hvad der måtte være derude i forvejen. Det er en MEGET omfangsrig
opgave. Jeg kan sige, at forslaget ikke hjælper på sagerne med tilførsel via luft, da det beregningsteknisk
altid vil medføre en koncentrationsstigning, da der ikke tilføres vand til vandområdet via depositionen. Hvis
vi skal kunne svare velbegrundet på jeres spørgsmål antager jeg det vil kræve en sagsbehandlers arbejde i 1-
2 uger. Men det kan jo fordeles ud på flere sagsbehandlere, jeg skla bare høre, om det er noget, der skal
sættes i værk.
2. Jeg kan sende jer listen over de sager, som vi har fået ind pt. den er vedhæftet til mailen.
3. Miljøstyrelsen var pr. 31.12.2022 myndighed for 118 punktudledninger fordelt ud over 77 virksomheder
(jf.
opgørelse lavet til Rigsrevisionen). Jeg kan se af PULS at vi dags dato er myndighed for 108
punktudledninger fordelt på 77 virksomheder.
Venlig hilsen
Louise Bjerregaard Madsen
Specialkonsulent
I
Virksomheder
+4572544211 [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen I Tolderlundsvej
5
I 5000
Odense C
I Tlf. +45
72 54
40 00 I
[email protected]
I
www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Louise Bjerregaard Madsen (lobrna@nistdk)
Maria Immaculada Benavent Benavent (rnairnhmimdJç)
VS: Spørgsmål
påvirkning af virksomheder
22-05-2023 10:24
-
Kære Louise,
En haster, har du mulighed for at give mig nogle tal om:
-
Hvor mange virksomheder, der vil kunne opnå tilladelse med fortolkningen (Se Lenes mail) og hvilke typer af
aktiviteter/virksomheder, det drejer sig om?
Eksempler
på de virksomheder, der pt. afventer en godkendelse fra MST?
Antallet af virksomheder (af dem med direkte udledning af spildevand) Ca. som MST er myndighed for?
-
-
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0134.png
Fra: Lene Carpentier <lecar@mimdk>
Sendt: 16. maj 2023 12:25
Til:
Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>
Cc:
Rikke Slot Benyahia <[email protected]>
Emne: Spørgsmål påvirkning af virksomheder
-
Kære Maria
Kan du hjælpe med svar på, hvor mange virksomheder der vil blive hjulpet ved en fortoikning af forringelse
som “enhver mertilførsel, der fører til en stigning i koncentration” af dem, som MST er ansvarlig for, og
hvad er det for typer af aktiviteter/virksomheder?
Ring meget gerne, hvis vi skal vende.
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+45 24 66 53 16 I 1ecar@mimdk
Miljøministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +45 38 1421 42
Facebook
I Iwitter I Instagram I
Linkedln
I
Youtube
I mim@mlindk
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0135.png
==
AKT 498187
==
[VS: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.: 7565929)]
-
==
Dokument 2
==
[Priori...
==
PDF mangler
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0136.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: VS: Til Miljøministeriet TRM kvalificering af konsekvenser af
nævnets afgørelse af 23.02.2023 (Id nr.: 219117)
Aktnummer: 105
-
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498211
22-05-2023 11:54:23
Intern
[1] VS Til Miljoministeriet TRM kvalificering af konsekvenser af nævnets afgørelse at 23.02.2023 (Id nr.
21911 7).eml
-
[2] Transportministeriets projekter og aktiviteter vandrammedirektivet konsolideret skema.pdf
-
-
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0137.png
==
AKT 498211
==
[VS: Til Miljøministeriet TRM kvalificering af konsekvenser af nævnets afgørelse af 23.02.202...
-
Lene Carpentier ([email protected])
Rikke Slot Benyahia ([email protected])
Fra:
Titel: VS: Til Miljøministeriet
TRM kvalificering af konsekvenser af nævnets afgørelse af 23.02.2023 (Id nr.: 219117)
Sendt: 22-05-2023
11:54
Bilag:
Transportministeriets projekter og aktiviteter vandrammedirektivet konsolideret skema.pdf;
Til:
-
-
-
Venlig hilsen
Rikke Slot Benyahia
Chefkonsulent
I
Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 21 82 28 811 [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
I
Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42
I
[email protected]
I
www.mim.dk
Facebook
Twitter ln.slagram
Linkedln Youtube
I
Piivatlivspoiitik
Fra: Transportministeriet
sikkermail
SEPO <[email protected]>
Sendt: 17. maj 2023 15:48
Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>
Cc: TRM Kirstine F. Hindsberger <[email protected]>; TRM Lasse Winterberg <[email protected]>
Emne: Til Miljøministeriet TRM kvalificering af konsekvenser af nævnets afgørelse af 23.02.2023 (Id nr.: 219117)
-
-
Til Miljøministeriet.
Kvalificering af konsekvensen af Miljø- og Fødevarenævnets afgørelse af 23. februar 2023
Transportministeriets område
-
Kære Rikke.
Jeg vedlægger udfyldt skema til kvalificering af nævnets
afgørelse på Transportministeriets område.
Kvalificeringen er afgrænset til projekter og aktiviteter, der endnu ikke har opnået tilladelse, enten
administrativt eller ved lov.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål til skemaet.
Transportministeriet fremsender derudover om kort tid et opfølgende brev med spørgsmål til
Miljøministeriets afklaring.
Med venlig hilsen
Lene Priess
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry
of
Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-I 220 København K
45234941 68
[email protected]
www.trm.dk
+
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0138.png
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0139.png
==
AKT 498211
==
[VS: Til Miljøministeriet TRM kvalificering af konsekvenser af nævnets afgørelse af 23.02.202...
-
==
Opfølgning på møde i tværministeriel følgegruppe afholdt d.
Miljøministeriet.
2.
maj i
Skema over aktiviteter, projekter eller afgørelsesvirksomhed, hvor der skal ske overvejelser i relation til
vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip.
Bilag:
1.
notat om undtagelsesbestemmelser i vandrammedirektivet
2.notat om kompenserende foranstaltninger.
Transportministeriet
Beskrivelse af
sektor
/
branche
Beskrivelse af
type
eller
konkret aktivitet
/
projekt eller
afgørelsesvirksomhed
Kan aktivitet
/
Andre
projekt eller
bemærkninger
afgørelser antages at fx de
være omfattet af:
samfundsmæssige
1.
undtagelsen i
implikationer
art.4 stk. 7i
direktivetl
2.
kompenseren
de
foranstaltning
er
Transportinfra-
struktur
Anlæg og drift af statslig infrastruktur herunder veje, inkl. cykelstier, broer, tunneler,
jernbane m.v.
Link til 1P35 Aftale om lnfrastrukturplan 2035 (trm.dk). Planen indeholder investeringer for
160
mia. kr.
frem
til
2035.
Vejprojekter på
land i
Infrastrukturplan
2035
af
28.
juni
2021
Tre store anlægsprojekter
færdigpianlagt til fremsættelse af
forslag til anlægsiov i efteråret
2023.
For
15
andre store
projekter pågår aktuelt
miljøkonsekvensvurdering,
hvoraf en del er tæt på
afslutning. Planlagt fremsættelse
af forslag til anlægslov for flere i
foråret
2024.
9 større projekter afventer
igangsætning af
miljøkonsekvensvurdering,
jf.
tidsplan, der er fastlagt i 1P35.
Herudover kommer en række
forundersøgelser og strategiske
analyser, hvor videre skridt
endnu ikke er besluttet.
Anlæg på land, hvorfra der Usikkerhed om
udledes almindelig
fortoikning af
belastet regnvand, er ikke
vandrammedirektivet
omfattet af undtagelse.
presser tidspianerne
for projekternes
Hvis en del af et projekt
gennemførelse.
skal anlægges på vand,
f.eks. 3.
Risiko for betydelige
Limfjordsforbindelse, kan fordyrelser som følge
der være mulighed for
afforbedrede
anvendelse.
ufvandingsløsninger
Forventes at brug af
2.
kompenserende
foranstaltninger vil blive
nødvendigt.
Der er stor faglig
usikkerhed på området,
både internt, hos
rådgivere og hos
myndigheder. Der er
uklarhed over, hvilke
kompenserende
foranstaltninger der kan
bringes i anvendelse i
F.eks. mer
omkostninger på grund
af flere og større
afvandings-bassiner,
øget brug af
kantopsamling, øget
brug af midterrabatter
med tæt belægning
(giver et større areal
der skal bortiedes vand
fra), længere og større
afvandingsrør, foring af
grøfter, nye tekniske
Direktiv 2002/60/EF af
23.
oktober
2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0140.png
hvilke situationer, i
forhold til hvilke konkrete
stoffer, der udledes.
Der arbejdes konkret i
hvert enkelt projekt med
at finde mulige og
gennemførbare
kompenserende
foranstaltninger, men
uklarheder om metoder og
effekt vanskeliggør
processen.
Usikkerhed om, hvordan
man skal forholde sig fsv.
ikke-kortlagte
vandområder, ikke
målfastsatte stoffer,
håndtering, ansvaret for
registrering af
overfiadevand, og hvordan
det i givet fald skal gøres
fagligt korrekt, skal der
tages prøver af vandet mv.
Vej- og
broprojekter på
vand 1P35
østlig Ringvej
(Miljøkonsekvensvurderingsnive
au)
Als-Fyn forbindelse
(Forundersøgelsesniveau)
Udvidelse af Vejlefjordbroen
(Forundersøgelsesniveau)
Nu vej- ogjernbaneforbindelse
over Lillebælt
(Strategisk analyse)
Både brug af undtagelser
og kompenserende
foranstaltninger forventes
at blive nødvendige.
Se bemærkninger ovenfor.
løsninger til rensning
af vejvand samt øgede
udgifter til
kompenserende
foranstaltninger,
herunder til
arealerhvervelse.
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere.
Betydeligefordyrelser
må dog påregnes til
afværgetiltag iht. art.
4, stk. 7 samt zft.
kompenserende tiltag.
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere.
Puljer 1P35
Puljer til trafiksikkerheds-tiltag,
cykelstier, støjdæmpende
foranstaltninger, anlæg af
rastepladser og el-ladepladser
samt generelle forbedringer på
vejnettet.
I det omfang, der ændres på
fysik eller asfaltbelagt areal, skal
der gennemføres vurderinger af
afvandingsforhold og evt, søges
nye tilladelser hos kommunerne
mv. Der er således samme
udfordringer på mindre
projekter som på store projekter,
som beskrevet ovenfor.
Se bemærkninger ovenfor
under landanlæg
Se bemærkninger
under landanlæg.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0141.png
Drift og løbende
vedligehold af
statslige veje og
broer
Drift og vedligehold af statens
veje, herunder
øresundsforbindelsen og
Storebæltsforbindelsen og
tilhørende landanlæg.
(f.eks. udskiftning af asfalt,
vedligehold af bygværker, drift af
tilstødende arealer op til vejene
mv.)
Både brug af undtagelser
og kompenserende
foranstaltninger forventes
at blive nødvendige,
Se bemærkninger ovenfor,
øgede omkostninger til
vedligehold af
afvandingslosninger,
samt i forbindelse med
fornyelse af
udledningstilladelser
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere.
Jernbaneprojekt,
anden transport-
infrastruktur,
1P35
Ny København lufthavn station
Både brug af undtagelser
og kompenserende
foranstaltninger forventes
at blive nødvendige.
Se bemærkninger ovenfor.
Betydelige fordyrelser
må påregnes
til
afværgetiltag ih
t.
art.
4, stk. 7 samt
ft.
kompenserende tiltag.
Der kan blive behov for
brug af
undtagelsesbestemmel
sen som led i
grundvandssænkning
pga. anlægsaktiviteter.
Der kan blive behov for
kompenserende tiltag i
forbindelse med
udledning af
grundvand. De fulde
konsekvenser skal
belyses nærmere.
Betydeligefordyrelser
må påregnes
til
afværgetiltag iht. art.
4, stk. 7 samt
ft.
kompenserende tiltag.
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere.
Betydelige fordyrelser
må påregnes.
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere.
Anden
infrastruktur
Stormflodssikring
forundersøgelse
-
Både brug af undtagelser
og kompenserende
foranstaltninger forventes
at blive nødvendige.
Se bemærkninger ovenfor.
Jernbaneanlæg
1P35
Nye projekter
kapacitetsudvidelse og
hastighedsopgradering af
jernbanenettet f.eks. Ringsted,
Aarhus-Silkeborg, Tinglev-
Padborg
-
Både brug af undtagelser
og kompenserende
foranstaltninger forventes
at blive nødvendige.
Se bemærkninger ovenfor,
Jernbane
fornyelse og drift
—
Ændring og fornyelse af
afvandingssystemer i forbindelse
med sporfornyelse vil kræve nye
udledningstilladelser.
Jernbanesikkerhedsbærende,
anlæg, hvor grundvand
håndteres.
Fornyelse af
udledningstilladelser fra
godsterminalområder.
Brug afkompenserende
foranstaltninger må
forventes at blive
nødvendigt, se ovenfor
under landanlæg.
Risiko for betydelige
fordyrelser.
De fulde konsekvenser
skal belyses nærmere,
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0142.png
Igangværende
større
anlægsproj ekter
F.eks. Femern Bælt-forbindelse,
herunder en evt, bevarelse af
tunnelelementfabrik, udvidelse
af E45, Hillerødmotorvejen, fly
Storstrømsbro,
Nordhavnstunnellen,
Nyjernbane over Vestfyn,
Lynetteholmen m.v.
Ikke afklaret afventer
Miljøministeriet.
-
Myndighed
VVIvI-tilladelser
Trafikstyrelsen er myndighed for
VVM-tilladelser til havneanlæg
samt administrative VVM
tilladelser efter jernbaneloven og
vejloven.
Ikke afklaret afventer
Miljøministeriet.
-
Ikke afklaret afventer
Miljøministeriet.
-
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0143.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: VS: Spørgsmål
7567750)
Aktnummer: 104
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498186
22-05-2023 13:59:11
Intern
[1] VS Spørgsmål
-
-
påvirkning af virksomheder (MST Id nr.:
påvirkning af virksomheder (MST Id nr. 7567750).eml
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0144.png
==
AKT 498186
==
[VS: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.:
7567750)]
-
==
Dokument i
==
[VS S...
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected])
Maria
Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
VS: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.: 7567750)
22-05-2023 13:59
-
Kære begge,
Lidt ekstra info...
Fra: Louise Bjerregaard Madsen <[email protected]>
Sendt: 22. maj 2023 12:50
Til: Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>
Emne: Sv: Spørgsmål påvirkning af virksomheder (MST Id nr.: 7567750)
-
Hej Maria
Til punkt 1 kan jeg dog sige, at hvis der generelt ikke må ske en koncentrationsstigning i de 3 matrixer
grundet en udledning, så vil det være afslag til alle ansøgningerne, da de nuværende metoder til beregning
af påvirkning af sediment ALTID vil medføre en koncentrationsstigning.
Venlig hilsen
Louise Bjerregaard Madsen
Specialkonsulent
I
Virksomheder
+45 72 54 42 11
I
+45 22 46 86 25 [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I
Tlf. +45 72 54 40 00
I
[email protected]
I wmstdk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Fra:
maimh@mimdk (maimbmim.dk)
Louise Bjerregaard Madsen (Iobma@msLcik)
Sv: Spørgsmål
påvirkning af virksomheder
-
Titel:
Sendt: 22-05-2023 11:13
Hej Maria
Her er mine foreløbige svar.
1. Det er ikke bare sådan liiiige at svare på. Jeg vil skulle ind i alle sager, der ligger lige nu og forholde mig til
alle de ansøgte koncentrationer og hvad der måtte være derude i forvejen. Det er en MEGET omfangsrig
opgave. Jeg kan sige, at forslaget ikke hjælper på sagerne med tilførsel via luft, da det beregningsteknisk
altid vil medføre en koncentrationsstigning, da der ikke tilføres vand til vandområdet via depositionen. Hvis
vi skal kunne svare velbegrundet på jeres spørgsmål antager jeg det vil kræve en sagsbehandlers arbejde i 1-
2 uger. Men det kan jo fordeles ud på flere sagsbehandlere, jeg skla bare høre, om det er noget, der skal
sættes
i
værk.
2. Jeg kan sende jer listen over de sager, som vi har fået ind pt. den er vedhæftet til mailen.
3. Miljøstyrelsen var pr. 31.12.2022 myndighed for 118 punktudledninger fordelt ud over 77 virksomheder
(jf.
opgørelse lavet til Rigsrevisionen). Jeg kan se af PULS at vi dags dato er myndighed for 108
punktudledninger fordelt på 77 virksomheder.
Venlig hilsen
Louise Bjerregaard Madsen
Specialkonsulent
I
Virksomheder
+45
72 54 42 11
I +45
2246 86 25 [email protected]
Miljøministeriet
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0145.png
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I Tlf.
+45 72 54 40 00
I nist@msLdk I xwwmsLdk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Fra:
Titel:
Louise Bjerregaard Madsen (lobmacmst.dk)
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])
VS: Spørgsmål
-
påvirkning af virksomheder
Sendt: 22-05-2023 10:24
Kære Louise,
En haster, har du mulighed for at give mig nogle tal om:
-
Hvor mange virksomheder, der vil kunne opnå tilladelse med fortolkningen (Se Lenes mail) og hvilke typer af
aktiviteter/virksomheder, det drejer sig om?
Eksempler på de virksomheder, der pt. afventer en godkendelse fra MST?
Antallet af virksomheder (af dem med direkte udledning af spildevand) Ca. som MST er myndighed for?
-
-
Fra: Lene Carpentier <Iecar@inimdk>
Sendt: 16. maj 2023 12:25
Til: Maria Immaculada Benavent Benavent <maimbmim.dk>
Cc:
Rikke Slot Benyahia <[email protected]>
Emne: Spørgsmål påvirkning af virksomheder
-
Kære Maria
Kan du hjælpe med svar på, hvor mange virksomheder der vil blive hjulpet ved en fortolkning af forringelse
som “enhver mertilførsel, der fører til en stigning i koncentration” af dem, som MST er ansvarlig for, og
hvad er det for typer af aktiviteter/virksomheder?
Ring meget gerne, hvis vi skal vende.
Mvh
Lene
Venlig hilsen
Lene Carpentier
Specialkonsulent
I
Vand og Klimatilpasning
+452466 53 16
I
1car@mimdk
Miljoministeriet
Departementet
I
Slotsholmsgade 12 11216 København K
I
Tlf. +4538 1421 42
I
[email protected]
I
www.mim.dk
Facebook
I Twittei I Instagram I Linkerlin I
Youtube
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0146.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende
foranstaltninger
Aktnummer: 103
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498142
24-05-2023 17:17:00
Udgående
[1] Kvalitetssikring Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger.eml
[2] Bilag 5 Kompenserende foranstaltninger.docx (MEDTAGES IKKE)
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0147.png
==
AKT 498142
==
[Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger]
==
Dokument i
==
[Kva...
==
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), [email protected]
([email protected])
Birgitte Skou Cordua ([email protected])
Cc:
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger
Sendt: 24-05-2023 17:17
Bilag: Bilag 5 Kompenserende foranstaltninger.docx;
Til:
Kære Maria, Dorte og Louise
Vil I hjælpe med at kvalitetstjekke vedhæftede udkast til notat om kompenserende foranstaltninger? Indsæt gerne
ændringer direkte i dokumentet. Frist: Hurtigst muligt i morgen.
På forhånd tusind tak.
Mvh
Lene
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0148.png
St2?
Aktdetaljer
Miljøministeriet
Akttitel: Sv: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende
foranstaltninger (MST Id nr.: 7617833)
Aktnummer: 102
AktiD:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498178
25-05-2023 09:13:02
Indgående
[1] Sv Kvalitetssikring Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger (MST Id nr. 7617833).eml
[2] Bilag 5 Kompenserende foranstaltninger.pdf (MEDTAGES IKKE)
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0149.png
==
AKT 498178
==
[Sv: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger (MST Id nr.: 7617833)...
==
Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Lene Carpentier
([email protected])
Birgitte Skou Cordua ([email protected])
Cc:
Fra:
[email protected] ([email protected])
Titel: Sv: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger (MST Id nr.: 7617833)
Sendt: 25-05-2023 09:12
Bilag: Bilag
5 Kompenserende foranstaltninger. pdf;
Til:
Hej alle
nu med vedhæftning.
Venlig hilsen
:)
Louise Bjerregaard Madsen
Specialkonsulent
I
Virksomheder
+4572544211 1+45224686251 [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I
Tlf. +45 72 54 40 00
I
nisl@jnsLdk
I
wmstdk
Sådan håndterer
vi
dine personoplysninger
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (maimb@mim dk), Dorte Balle Harder (dorbh@mim dk), Lene Carpentier ([email protected])
Birgitte Skou Cordua ([email protected])
Louise Bjerregaard Madsen ([email protected])
Sv: Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger
25-05-2023 08:45
Godmorgen alle.
Her er mine kommentarer. Ring hvis de ikke giver mening.
Venlig hilsen
Louise Bjerregaard Madsen
Specialkonsulent
I
Virksomheder
+45 72 5442 11 1+45224686251 lQbma©mstdk
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
I
Tolderlundsvej 5
I
5000 Odense C
I
Tlf. +45 72 54 40 00
I
msl@nisLdk
I
ww.msLdk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
[email protected] ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Louise Bjerregaard Madsen
([email protected])
Birgitte Skou Cordua ([email protected])
Cc:
Lene Carpentier ([email protected])
Fra:
Titel:
Kvalitetssikring: Udkast til notat om kompenserende foranstaltninger
Sendt: 24-05-2023 17:17
Til:
Kære Maria, Dorte og Louise
Vil I hjælpe med at kvalitetstjekke vedhæftede udkast til notat om kompenserende foranstaltninger? Indsæt
gerne ændringer direkte i dokumentet. Frist: Hurtigst muligt i morgen.
På forhånd tusind tak.
Mvh
Lene
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0150.png
Miljøministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Transportministeriet ang. Tværministeriel koordination af
0U
cover (FVM Id nr.: 468197)
Aktnummer: 101
AkIID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
498210
26-05-2023 15:37:28
Udgående
[1] SV Transportministeriet ang. Tværministeriel koordination af 0U cover (FVM Id nr. 468197).eml
[2] Bilag 5 Miljøministeriets fortoikning at vandrammedirektivets forpligtelse til at forebygge
forringelse.docx (MEDTAGES IKKE)
-
Den 17. april 2024
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0151.png
==
AKT 498210
==
[SV: Transportministeriet ang. Tværministeriel koordination af 0U cover (FVM Id nr.: 468197)
]...
==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt: 26-05-2023 15:37
Bilag: Bilag 5 Miljøministeriets fortolkning af vandrammedirektivets forpligtelse til at forebygge forringelse.docx;
TRM Lene Priess ([email protected]), Maria Aviaja Sander Holm ([email protected]), Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), Johan Garfiel
([email protected]), Kathrine Bløcher ([email protected]), Morten Ejrnæs ([email protected]), Lars Koize (LFST) ([email protected]), Bolette de
Roepstorff ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Laura Nielsen Wester (EM-DEP
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jacob Ryholt Schmidt (JARYS@kefm dk), Dorthe
Nielsen ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), FMN-TMB Zlateva Tatiana Margrethe Beck ([email protected])
Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Moheb Sahar ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected])
Rikke Slot Benyahia ([email protected])
SV:
Transportministeriet ang. Tværministeriel koordination af
0U
cover (FVM Id nr.: 468197)
-
Kære alle
Jeg vedhæfter yderligere bilag til sagen om Miljøministeriets fortolkning af vandrammedirektivets forringelsesprincip.
Venlig hilsen
Rikke Slot Benyahia
Chefkonsulent
I
Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 21 82 28 811 [email protected]
Miljøministeriet
DepartementetlVester Voldgade 12311552 København VI
Tlf. +4538 1421
42 [email protected]
I
www.mim.dk
Fcebook
I
Twi8ei
I
Instagram
I
Linkedln
I
Ypijtube
I
Fra: Rikke Slot Benyahia <risIbmimdk>
Dato: 26. maj 2023 kl. 10.24.16 CEST
Til: kffi@trmdk <kfh@lniulk>, Christine Aggerstrørn Hansen <cag@fiuidk>, Laura Nielsen Wester
(EM-DEP)
<lauwes@emdk>, Maria Aviaja Sander Holm <mshjnLdk>, Jakob Jonassen
<j4on.üemdk>,
Frederik Olund Kirkegaard
<frokiXfmdk>, Charlotte
Arp
Vibegaard <carpfvmdk>, Morten Ejrnæs <mejr@fvmdk>, Johan Garfiel <jgaroenLdk>,
Kathrine Bløcher <[email protected]>, Jacob Ryholt Schmidt <JARYSkefmdk>, Lars Steenbjerg
Koize <[email protected]>, Dorthe
Nielsen <doniel@IbsLdk>, Bolette de Roepstorff <[email protected]>, lpr@lrmdk <1pr@trmdk>
Cc:
Lene Kriegbaum Jakobsen <1ekja.mimdk>, Moheb Sahar <msaha@min1ik>, Cecilie Spanner Rydeng <cespa@nhimdk>,
Lene Carpentier <[email protected]>
Emne:
Tværministeriel koordination aføU cover
Prioritet:
Høj
Kære alle
Tak for jeres deltagelse på sidste statusmøde. Som lovet kommer her udkast til 0U- cover om “Håndtering af principiel afgørelse fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet”. Neden for er gentaget processen frem mod 0U:
Uge 21: interministeriel koordinering
Uge 22: 30.5: sag lægges til clearing
i
FM mhp udsendelse 2.6
Uge 23: 6.6: FØU
Uge 25: 22.6 ØU
Jeg skal bede om jeres bemærkninger til sagen
senest tirsdag 30. maj kl. 9.00. Vi er fuldt opmærksomme på, at vi absolut ikke giver jer
meget tid til respons, men håber at I qua vores møder har en ok fornemmelse af sagen.
Jeg vil
også gerne vide, hvis I ikke har bemærkninger. Bilag 4 om nabotjek eftersendes snarest. I må gerne tage stilling til, hvorvidt de er
oplysende for sagen.
Vi
arbejder parallelt med at kvantificere de erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser
i form af eksempler.
Venlig hilsen
Rikke Slot Benyahia
Chefkonsulent
I
Bæredygtigt Miljø og Produktion
+4521 8228811 dslb@rnim_dk
Miljøministeriet
Departementet
I
Vester Voldgade 123 11552 København V
I
Tlf. +45 38 1421 42
I
mim@mimdk
I
https//urll2.mailaflyone.netlscanner?m=1g2U8H-0007xR-
3Y&d=4%7Cmail%2F90%2F1 685094600%2F1 g2U8H-000ZxR
3Y%7Cin i 2f%7C57e1 b682%7C21 1 52947%7C8367277%7C647081 893B2820DB077A37FEC2CC1 OCA&p=..wwkimdwm&s=8MCOIKY1 BD1 oVEGjgctn7olxfiks
Facebook
I
Twitter
I
Instagram
I
Linkeilln
I
Youtub
I
Privatlivspolitik
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867605_0152.png