MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Aktovers i

Sagstitel: Opfølgning på afgørelse fra MFKN fra 23. februar 2023 om

forringelse og merudledning

Sagsnummer: 2023 4492

Akt nr.

Dato

Titel

Akt ID

494436

Parter

Kommentar

75 19-10-2023 14:29:18 TO og TIL EVT. KOMMENTERING

Høringsmateriale Ændringer i

Vejledning til bekendtgørelse om krav til

udledning af visse stoffer FRIST 9.

november 2023 (MST Id nr.: 8614909)

74 11-10-2023 11:21:54

Ang: SV: SV: SV: Opf. på MFKNs

afgørelse af 23. februar 2023 om

fortolkning af vandrammedirektivet

udkast til ØU-sag

494431

73 10-10-2023 10:03:00 SV: Opf. på MEKNs afgørelse af 23.

februar 2023 om fortolkning af

vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

494421

72 16-10-2023 14:55:15 SV: Opfølgning på telefonsamtale

11-10-2023 15:11:00

Orientering om Miljøministeriets

håndtering af afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet

494105

494106

70 23-02-2023 14:12:50 T.o. hjemvist sag pga. forringelse af

tilstanden

69 27-02-2023 17:06:12 Meget håndgjort tegning af den juridiske

uenighed:0)

68 21-03-2023 13:49:32 VS: Notat om MFKN om forringelse

67 20-04-2023 21:27:00 Orientering STM og FM om suspension

af vejledninger om udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer (til brug

for kommende ØU-sag m.v.)

371280

372595

385689

400205

66 16-1 0-2023 11:30:35 Vs: MOE Orientering til udvalget Notat 491257

om håndtering af afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet

65 11-10-2023 14:59:18 MOE Orientering til udvalget Notat om

håndtering af afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet

489208

64 13-09-2023 11:06:27 Godkendelse af løsning på

klagenævnsafgørelse

63 08-09-2023 11:04:02 bemærkninger til JURA5 svar til MST

62 04-09-2023 10:37:04 AC-orientering af EVM og ØM om

opfølgning på afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet

01-09-2023 13:16:33 Godkendelse: proces og politisk

håndtering forud for offentliggørelse af

analyse af klagenævnsafgørelse

472290

469813

467056

466433

60 31-08-2023 10:46:56 Orienteringssag til relevante ministerier

59 22-08-2023 16:14:00 Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar

2023 om fortolkning af

vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

465748

461511

58 22-05-2023 09:14:00 Beregningsnotat blandingszoner

457513

459109

57 14-03-2023 16:00:00 Tinspiration skriv om håndtering af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse

18-08-2023 16:18:41

Mødemateriale til DC møde med TRM

om opfølgning på klagenævnsafgørelse

459349

456515

456507

14-08-2023 12:09:52 Godkendelse: baggrundsnotat til EVM

om klagenævnsafgørelse

14-08-2023 11:55:24

Cover: Baggrundsnotat om

klagenævnsafgørelse til

erhvervsministeriets departementschef

13-08-2023 21:26:37 TIDS- OG PROCESPLAN SAMT

INTERESSENTHÅNDTERING

opfølgning på klagenævnsafgørelse

456302

11-08-2023 13:43:43

Baggrundsnotat til EVM vedr.

klagenævnsafgørelse

456067

10-08-2023 16:04:58 MrVirginijus Sinkeviëius

Letter from

Commissioner Sinkevicius,

Environment, Oceans and Fisheries

455737

antal relaterede dokumente,

Den 22. marts 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: TO og TIL EVT. KOMMENTERING Høringsmateriale

Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse

stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909)

Aktnummer: 75

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

494436

19-10-2023 14:29:18

Indgående

[11 TO og TIL EVT. KOMMENTERING Høringsmateriale Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om

krav til udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr. 8614909).eml

[2] Høringsbrev.pdf

[3] Høringsudkast Ændringer af Vejledning nr 9053 december 2021

FAQ.pdf

Den 22. marts 2024

AKT 494436

[TO og TIL EVT. KOMMENTERING

Høringsmateriale Ændringer i Vejledning til bekendtgør...

Til:

økonomiministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected]),

Forsvarsministeriet ([email protected]), FES ([email protected]), Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]),

Justitsministeriet ([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), Erhvervsministeriet ([email protected]), Social- Bolig-

og Ældreministeriet ([email protected]), Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet ([email protected]), BM Postkasse

([email protected]), UVM UVMIPOST ([email protected]), Udlændinge- og Integrationsministeriet ([email protected]),

Skatteministeriet ([email protected]), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ([email protected]),

Transportministeriet ([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]), Uddannelses-

og Forskningsministeriet ([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

regionsjaellandregionsjaelland.dk (regionsjaelIandregionsjaelland.dk), Egedal Kommune

(kommuneegekom .dk), Haderslev Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

GRÆNSEFORENINGEN ([email protected]), [email protected]

([email protected]), poststelle@lm .mv-regierung .de (poststelIelm.mv-regierung.de),

[email protected] ([email protected]), KN registratorregeringskansliet. se

(KN registratorregeringskansliet.se), [email protected] ([email protected]),

LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AgrolabAgrolab.dk ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), CONCITO ([email protected]), SEGES ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), maildanishseafood.org

(maildanishseafood.org), Danmarks fiskehandlere ([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]),

‘postjaegerne.dk’ (postjaegerne.dk), ‘[email protected]’ ([email protected]), postsportsfiskerforbundet.dk

([email protected]), Dansk Akvakultur ([email protected]),

jespersimonsendkgmail.com (jespersimonsendkgmail.com), dibyggeridi.dk ([email protected]),

infogreenpowerdenmark.dk ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Dansk Erhverv (høring ([email protected]), teamstrgmail.com

([email protected]), [email protected] ([email protected]), dgfemailgmail.com

(dgfemailgmail.com), [email protected] ([email protected]), dkfkano-kajak.dk ([email protected]),

infodanskmiljoteknologi.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anders

Frandsen (afdanskskovforening.dk), [email protected] (dsfsportsdykning dk), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Dansk Gartneri (danskgartneridanskgartneri.dk),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske

Rederier ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), ‘[email protected]’ ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] (infodhigroup.com), maillsp-foreningen.dk (maillsp

foreningen.dk), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]),

infoenerginet.dk (infoenerginet.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]), ‘info©biodynamisk.dk’ ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), QFish (poqflsh.dk), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Danske Vandværker ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen

Muslingeerhvervet (FME ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), info@flex

fertilizer.com ([email protected]), info.flex-godningyara.com (info.flex-godningyara.com),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), geusgeus.dk

(geusgeus.dk), [email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv (høring

(hoeringssagerdanskerhverv.dk), hofor@hofordk ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), infokimointernational.org ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), jchpost5.tele.dk (jchpost5.tele.dk), Landbrug & Førevarer ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), helle@laldk ([email protected]),

[email protected] (infopraktiskoekologi.dk), Landsforeningen Levende Hav ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] (mailfjordland.dk), infolandboungdom.dk (infolandboungdom.dk),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), infopraktiskoekologi.dk

(infopraktiskoekologi.dk), [email protected] (lilfjordland.dk), Anne Mette Bæk (ambMARlNG.org),

info©cleanenergywire.org (infocleanenergywire.org), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), info©sagro.dk’ ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), NI RAS Firma ([email protected]), ‘[email protected]’

(infoskovdyrkerne.dk), [email protected] ([email protected]), ‘[email protected]’ (infohjff.dk), Common Wadden Sea Secretariat

(bostelmannwaddensea-secretariat.org), [email protected] (infoverdensskove.org), infookologi.dk’

([email protected]), infobyoghavn.dk (infobyoghavn.dk), Femern_AS ([email protected]), infoffskagendk

(info©ffskagen.dk), [email protected] (grakomgrakom.dk), [email protected] (pograkom.dk),

infoenergycluster.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), thorkild-

[email protected] (thorkiId-diness.jensentotaIenergies .com), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), ‘info.dkgreenpeace.org ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), copenhagenoceana.org (copenhagenoceana.org), infopIasticchange.org

(infoplasticchange.org), Mai-Britt Noe ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ICROFS (ICROFSicrofs.org),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Miljø- og Fødevarerklagenævnets

funktionspostkasse ([email protected]), Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Ærø

Kommune ([email protected]), Aabenraa Kommune ([email protected]), Aalborg Kommune

(aalborg©aalborg .dk), Aarhus Kommune ([email protected]), Albertslund Kommune

([email protected]), Allerød Kommune ([email protected]), Assens Kommune

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Billund Kommune ([email protected]), Bornholms

Regionskommune ([email protected]), Brøndby Kommune ([email protected]), Brønderslev Kommune

([email protected]), Gribskov Kommune (borgerservicegribskov.dk), [email protected] ([email protected]),

Dragør Kommune ([email protected]), Esbjerg Kommune (kontaktpersoner

([email protected]), Fanø Kommune ([email protected]), Favrskov Kommune

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Fredensborg

Kommune ([email protected]), Fredericia Kommune ([email protected]), Frederiksberg

Kommune ([email protected]), Frederikshavn Kommune ([email protected]), Frederikssund

Kommune ([email protected]), Furesø Kommune ([email protected]), Faaborg-Midtfyn Kommune

(kontaktpersoner ([email protected]), Gentofte Kommune ([email protected]), Gladsaxe Kommune

(kommunengIadsaxe.dk), Glostrup Kommune (kontaktpersoner (glostrup. kommuneglostrup.dk), Greve

Kommune (raadhus©greve.dk), Guldborgsund Kommune (kontaktpersoner ([email protected]),

Halsnæs Kommune ([email protected]), Hedensted Kommune ([email protected]), Helsingør Kommune

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Herning Kommune ([email protected]),

Hillerød Kommnune ([email protected]), Hjørring Kommune ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Horsens Kommune ([email protected]),

Hvidovre Kommune ([email protected]), Høje-Taastrup Kommune ([email protected]), Hørsholm

Kommune ([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins

Laboratorium NS ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Holbæk Kommune

([email protected]), Ishøj Kommune ([email protected]), Jammerbugt Kommune ([email protected]),

Kalundborg Kommune ([email protected]), Kerteminde Kommune ([email protected]),

Kolding Kommune ([email protected]), Københavns Kommune ([email protected]), Køge Kommune

([email protected]), Langeland Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Lejre Kommune

([email protected]), Lemvig Kommune (lemvig.kommuneIemvig dk), Lolland Kommune ([email protected]),

Lyngby Kommune ([email protected]), Læso Kommune ([email protected]), Mariager Kommune

([email protected]), Middelfart Kommune ([email protected]), Norddjurs Kommune

([email protected]), Nordfyns Kommune (postnordfynskommune.dk), Nyborg Kommune

([email protected]), Næstved Kommune ([email protected]), Odder Kommune

([email protected]), Odense Kommune ([email protected]), Odsherred Kommune

([email protected]), Randers Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Rebild

Kommune ([email protected]), Ringkøbing-Skjern Kommune ([email protected]), Ringsted Kommune

([email protected]), Roskilde Kommune ([email protected]), Rudersdal Kommune

([email protected]), Rødovre Kommune ([email protected]), Samsø Kommune ([email protected]),

Silkeborg Kommune ([email protected]), Skanderborg Kommune

([email protected]), Skive kommune Skive Kommune ([email protected]),

Slagelse ([email protected]), SLKS hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] (jajditoender.dk),

[email protected] ([email protected]), Solrød Kommune ([email protected]), Sorø Kommune

([email protected]), Stevns Kommune ([email protected]), Struer Kommune ([email protected]), Svendborg

Kommune (svendborgsvendborg.dk), Syddj urs Kommune (syddjurssyddjurs.dk), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Tønder Kommune

([email protected]), Tårnby Kommune ([email protected]), Vallensbæk Kommune

([email protected]), Varde Kommune ([email protected]), Vejen Kommune ([email protected]),

Vejle Kommune ([email protected]), Vesthimmerland kommune ([email protected]), Viborg Kommune

(viborgviborg.dk), Vordingborg Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Kirkeministeriet

([email protected]), Morsø Kommune ([email protected])

Jane Hansen ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Lykke Feld (MIM-MST)

Cc:

(Iyfelmst.dk), Jan Reisz (jareimst.dk), [email protected] ([email protected]), Steen Pedersen ([email protected])

Dorte Balle Harder ([email protected])

Fra:

Titel: TO og TIL EVT. KOMMENTERING Høringsmateriale Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909)

Sendt: 19-10-2023 14:28

Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsudkast Ændringer af Vejledning nr 9053 december 2021 FAQ.pdf;

Det fremsendte høringsmateriale er offentliggjort på høringsportalen 12. oktober 2023.

Høringsmaterialet kan med fordel læses i sammenhæng med udkast til ny vejledning til bekendtgørelse om

vejledning om indsatsprogrammer, som er fremsendt tidligere.

Med venlig hilsen

Dorte Balle Harder

Chefkonsulent, jurist

Hav- og Vandmiljø

+45412716501+45412716501 dbs@MSLDK

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense 0

Tlf. +45 72 54 40 00

mst@msLdk

wwwmsLdk

Sådan håndterer Miljøstyrelsen personoplysninger:

https :/Imst.dklom-milj oestyrelsen/miljoestyrelsens-persondatapolitiklhenvendelser

Til:

Ærø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Aabenraa Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Aalborg Kommune (kontaktpersoner) (aalborgaalborg.dk), Aarhus Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Albertslund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Allerød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Assens Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Ballerup Kommune (kontaktpersoner) (borgerbalk.dk), Billund Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Bornholms Regionskommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Brøndby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Brønderslev Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), [email protected] (borgerservicegribskov.dk), COWI (kontaktpersoner)

([email protected]), Dragør Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Esbjerg Kommune

(kontaktpersoner) (raadhusetesbjergkom mune.dk), Fanø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Favrskov Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Faxe Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Fredensborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Fredericia Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Frederiksberg Kommune

(raadhusetfrederiksberg .dk), Frederikshavns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Furesø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Faaborg-Midtfyn Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Gentofte Kommune (kontaktpersoner)

(gentoftegentofte.dk), Gladsaxe Kommune (kontaktpersoner) (kommunengladsaxe.dk), Glostrup Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Greve Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Guidborgsund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Halsnæs Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Hedensted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Helsingør

Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Herlev Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Herning Kommune (kontaktpersoner) (kom munenherning .dk), Hillerød Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Hjørring Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Holstebro Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Horsens Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Hvidovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Høje

Taastrup Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Hørsholm Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium AIS

([email protected]), Region Syddanmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ishøj Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Jammerbugt Kommune (kontaktpersoner)

(raadhusjammerbugt.dk), Kalundborg Kommune (kontaktpersoner) (kalundborgkalundborg.dk), Kerteminde

Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Kolding Kommune (kontaktpersoner)

(kommunenkolding.dk), Københavns Kommune (kontaktpersoner) (borgerservicekk.dk), Køge Kommune

(kontaktpersoner) (raadhuskoege.dk), Langeland Kommune (kontaktpersoner) (postIangelandkommune.dk),

Lejre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), lemvig .kommuneIemvig.dk ([email protected]),

Lolland Kommune, Rødby Trafikhavn (kontaktpersoner) ([email protected]), Lyngby-Taarbæk Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Læsø Kommune (kon!Ffloner) ([email protected]), Mariagerfjord

Kommune (kontaktpersoner) (raadhusmariagerfjord .dk), Middelfart Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Morsø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Norddjurs Kommune

(kontaktpersoner) (norddj urs@norddj urs dk), Nordfyns Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Nyborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Næstved

Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odder Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Odense Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odsherred Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Randers Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Rebild Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringkøbing-Skjern

Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringsted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Roskilde Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Rudersdal Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Rødovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Samsø Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Silkeborg Kommune (kontaktpersoner) (kommunensilkeborg .dk),

Skanderborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Skive Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Slagelse Kommune (kontaktpersoner) (slagelseslagelse.dk),

SLKS hovedpostkasse ([email protected]), jajditoender.dk ([email protected]), Rambøll ([email protected]),

Solrød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sorø Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Stevns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Struer Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Svend borg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Syddjurs Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sønderborg Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Thisted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Tønder Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Tårnby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Vallensbæk Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Varde Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), Vejen Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Vejle Kommune

(kontaktpersoner) ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),

Viborg Kommune (kontaktpersoner) (viborgviborg .dk), Vordingborg Kommune (kontaktpersoner)

(postvordingborg.dk), økonomiministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]),

Finansministeriets postkasse ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse ([email protected]), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ([email protected]), Justitsministeriet

([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), i -DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected]),

Social- Bolig- og Ældreministeriet ([email protected]), EFKM Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), UVM UVMIPOST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Fødevareministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (digmindigmin.dk), UFM FP DEP UFM Departement

([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske regioner ([email protected]),

Region Nordjylland (regionrn.dk), Hovedpostkasse Region Midtjylland ([email protected]), region

[email protected] (regionsjaellandregionsjaelland.dk), Egedal Kommune (kontaktpersoner)

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hovedpostkasse ([email protected]), Marianne

Mørk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), [email protected]

([email protected]), GRÆNSEFORENINGEN ([email protected]), [email protected]

([email protected]), poststellelm .mv-regierung.de (poststellelm.mv-regierung.de),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

(kn.istratorregeringskansliet.se), postkasseadvokatsamfundet. dk (postkasseadvokatsamfundet.dk),

LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AGROLAB AIS (agrolabagrolab.dk), Bornholms Landbrug &

Fødevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Tænketanken CONCITO ([email protected]),

[email protected] (infoseges.dk), [email protected] ([email protected]), formand©dkcpc.dk

([email protected]), ‘[email protected]’ (maildanishseafood.org), ‘[email protected]’

([email protected]), ‘[email protected]’ ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks

Naturfredningsforening ([email protected]), Post (postjaegerne.dk), [email protected] ([email protected]),

[email protected] (postsportsfiskerforbundet.dk), [email protected]

([email protected]), Gershøj Fritidsfiskerforening ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Green Power Denmark (infogreenpowerdenmark.dk), Dansk Energi

Brancheforening ([email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv

([email protected] (hoeringssagerdanskerhverv.dk), teamstrgmail.com

(teamstrgmail.com), ‘[email protected]’ ([email protected]), DANSK GEOLOGISK FORENING

([email protected]), Dansk Industri ([email protected] ([email protected]), Dansk kano- og kajakforbund ([email protected]),

Dansk Miljøteknologi (info©danskmiljoteknologi.dk), [email protected] ([email protected]), Anders Frandsen

([email protected]), dsfsportsdykning.dk (dsfsportsdykning .dk), DTL-Danske Vognmænd

([email protected]), [email protected] ([email protected]), danskgartneridanskgartneri.dk

([email protected]), Hovedforeningen Dansk Ornitologisk Forening ([email protected] ([email protected]),

‘[email protected]’ ([email protected]), Danske Maritime

([email protected]), DANSK PLANTEVÆRN ([email protected]), Danske Rederier

([email protected]), Danske Speditører ([email protected]), infodansketursejlere.dk

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), infodhigroup.com (infodhigroup.com), Landinspektørforeningen (mail@lsp

foreningen.dk), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]), Energinet

(infoenerginet.dk), [email protected] ([email protected]), Fagbevægelseshovedorganisation (FH ([email protected]),

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] (infobiodynamisk.dk),

[email protected] ([email protected]), QFish (poqfish.dk), [email protected]

([email protected]), ENVI NA ([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), Foreningen af

rådgivende ingeniører ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), FORENINGEN MUSLI NGEERHVERVET ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

(mailfjordIand.dk), [email protected] ([email protected]), INFO. FLEX-GODNI [email protected]

([email protected]), Skovdal Entreprenør & Udlejning vlKristian Klinck Hansen

([email protected]), Friluftsrådet ([email protected]), geusgeus.dk ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv ([email protected]

([email protected]), HOFOR ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), infokimointernational.org (infokimointernational.org), [email protected] ([email protected]),

—

[email protected] ([email protected]), Landbrug & Førevarer (hoeringIf.dk), Landdistrikternes Fællesråds

hovedkontor ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI (infopraktiskoekologi.dk), [email protected] (Ilh@levende

hav.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), LandboSyd

([email protected]), mailfjordland.dk ([email protected]), [email protected] (infolandboungdom.dk),

Landbrugsrådgivning Syd ([email protected]), LANDSFORENINGEN AF DANSKE MÆLKEPRODUCENTER

([email protected]), LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Anne Mette Bæk (ambMARING.org), [email protected]

(infocleanenergywire.org), WSP ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

MULTI MEDIA CONSULTING AIS ([email protected]), [email protected] (infoskovdyrkerne.dk), [email protected]

([email protected]), Rådgivningscenter Nord ([email protected]), Common Wadden Sea Secretariat

(bostelmann@waddensea-secretariat. org), Verdens Skove ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] (infobyoghavn.dk), Femern AS ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Grakom Arbejdsgivere ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Energy Cluster Denmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), thorkild-diness.jensentotalenergies.com (thorkild

[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), copenhagenoceana.org

(copenhagenoceana.org), [email protected] (infoplasticchange.org), mai-britt. [email protected] (mai

britt. [email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), IT-Universitetet i København ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Presse ([email protected]), VIVE Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ([email protected]), ICROFS (ICROFSicrofs.org), Den

selvejende institution MARTEC Maritime and Polytechnic College ([email protected]), Rådet for Grøn

Omstilling ([email protected]), Miljø- og Fødevareklagenævnets funktionspostkasse ([email protected])

Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])

Fra:

Titel: Høring Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til

indsatsbekendtgørelsen) (FRI ST 3. november 2023)

Sendt: 12-10-2023 17:05

Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i

perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med

udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bI.a. udkast til

vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter

hØringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2

om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde

justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til

overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.

Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om

der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis

dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke

automatisk i sig selv udgøre en forringelse.

Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:

• Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.

juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

• Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt

• Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.

• Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand

Afgivelse af bemærkninger:

HØringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].

Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 10012 på høringssvaret.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes

til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.

Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller jecph@inimsik.

Link: HØdngs

taljeizziløringsportalen

(hoeringsportaleii.dk)

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand- og Klimatilpasning

AKT 494436

[TO og TIL EVT. KOMMENTERING

Høringsmateriale Ændringer i Vejledning til bekendtgør...

Allehøringsparter

Miljøstyrelsen

J.nr.2023-97845

Vandforsyning/Hav og

Vandmiljø/Virksom heder

Den

12.oktober2o23

Hø ring over udkast til ændringer i

Miljøstyrelsens Vejledning

9053 af2l.

december2021 “Spørgsmål og svar om

udledning

visse forurenende stoffer”

Hermed sendes udkast til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning

9053 af 21.

december

2021

“Spørgsm ål

og svarom u dledning afvisse forurenende stoffer” i

offentlig høring.

Miljøstyrelsen anmoder venligst om at modtage eventuelle b øringssvar senest:

torsdag den 9. november

2023

Baggrund

Miljø-og Fødevareklagenævnet traf den

23. februar 2023 en

afgørelse om

ophævelse og hjemvisning af H orsens Kom munes tilladelse til etablering afet

vejanlæg i den såkaldte “VEGA” sag. I afgørelsen tilsidesatte nævnet afsnit 8.3.2. i

Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om i ndsatsprogrammer

(2017).

Det

fremgikafdetteafsnit,at varm uligt at skønne, hvorvidt en udledning afet

m iljøfarligt forurenende stof

(

MFS) til et m ålsat overfladevandom råde i i kkegod

tilstand for stoffet kunne anses for at værebetvdelig og dermed en forringelse

eller

ikke.

I fortsættelse a f nævnets afgørelse suspenderede Mi ljon inisteriet og

Mi lj østyrelsen primo marts2023 tilsvarende vejledning indeholdt i Miljtyrelsens

vejledning til

9053

21.

december

2021

“Spørgsmål og

svar

om udledning afvisse

forurenende stoffer”.

—

ijøm

inisteriet og Miljøstyrelsen har herefter arbejdet for at tilvejebringe

opdateret vejledning, der følger linjen i EU-Dom stolens domme om indholdet a f

forpligtelsen til at forbedre henholdsvis forebygge forringelse a fm ålsatte

ov erfladevandom råder og Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse i VEGA

sagen. Miljøm inisteriets departementet har forestået denj uridiske analyse og har i

den sammenhæng haft dialog med EU-Kom missionen og gennemført et udvidet

n abotjek. På denne baggrund er den retlige ramme for, hvad der vil u dgøreen

y derligereforringelse fastlagt som: En udledning der medfører en målbar stigning

i koncentrationen af et MFS i et samlet m ålsat overfladevandom råde, hvor

koncentrationen af dette MFS i forvejen overskrider m iljøkvalitetskrav for stoffet.

Mi Ij østyrelsen hara nalyseret og vurderet en række faglige metoder, der kan

præcisere kravene til vurdering

af,

hvorvidt en udledning a f MFS til

overfladevand,

hvor koncentrationen a fMFS i forvejen overstiger m iljøkvalitetskrav for stoffet, vil

navn

adn•

adr2.

ad• poønr

Tlf. Nr Fax nr.

CVR

nr. EAN nr

ledet ii en m ålbar stigning i koncentrationen for stoffet i det samlede

Det vedlagte

udkast til ændringer af” Spørgsmål og svar om

udledning a fvisse forurenende stoffer” indeholder Miljestyrelsens vejledning til

m iljømyndighederne om hvilke faglige metoder, der kan anvendes i

sagsbehandlingen til at sikre, at der ikke gives tilladelse til udledninger, der kan

medføre en m ålbar koncentrationsstigning i overfladevandet, og en række

ændringer i vejledningen, der er en konsekvens heraf.

erfladevand.

Mi Ij estyrelsen sender udkast til ændringer a f” Spørgsmål og

svar

om udledning af

visse forurenende stoffer” i hering samtidig med, at Miljøm inisteriet sender et

opda

eret udkast til vejledning til bekendtgørelse om i ndsatsprogrammer i en

supplerende hering.

Der er hermed tilvejebragt vejledning, der kan anvendes i behandlingen af en

rækkeansøgninger om bla. tilladelser til nye udledninger efter det retsgrundlag,

der er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer og bekendtgørelse om krav

til udledningafvissestoffer.

Parallelt h ermedvil Miljøstyrelsen fortsætte arbejdet med at tilvejebringe ny

vejledning på en række relaterede sagsom råder: Direkte u dledning a fa lmindelig

belastet overfladevand, frigivelsea f MFS ved klapning samt udledning af MFS fra

renseanlæg og overleb. Der vil i den sammenhængblive nedsat arbejdsgrupper

med relevante interessenter.

EU-retten

Vej ledningen opdateres for at sikre overensstemmelse med EU

Dom

stolens

domme om forståelsen a fvandrammedirektivets artikel

om forpligtelserne til at

forebygge forringelse a fog forbedre m ålsatte overfladevandnm råder og

grundvandsforekomster i følgende sager:

535/18

(Land Nordrhein-Westfalen)

)ittos: /jcuria.europa.eu/iuris/liste.isf?num=C

.505/18

559/19(Dofiana)

ttos:/JuçopLeu/jt/stejtl’?n.um

.950/19

525/20

(Association FranceN.E.)

ttos: //curia.europa.eu/iuris/liste.jsf?num=C-s

2/2O

{

Feltkode ændret

fFeltkode ændret

(

Feltkode ændret

Offentliggorelse

Den opdaterede udgave afvejledningen m edspørgsm ål og svar om krav

til

udledning afvisse forurenende stoffer forventes at blive offentliggjort primo

december

2023.

Horingsmøde

Udkast til ændringer a fvejledningen med spergsm ål og svar om krav til udledning

a fv isse forurenende stoffer er sendt

høring hos de parter, der fremgår a fvedlagte

høringsliste og er samtidig offentliggjort på heringsportalen.

Hør ingsudkastet til ændringerne

vejledningen vil blive præsenteret på et

høringsmøde

Miljøstyrelsen:

Onsdag

25.

oktober

14.00-16.00

Milj østyrelsen opfordrer til, at eventuellespørgsm ål til høringsudkast til

ændringer af vejledningen sendes til styrelsen før høringsmødet, så styrelsen kan

indarbejde

svar

på dem i præsentationen.

Tilmelding til høringsm ødet og eventuelle spørgsm ål til høringsudkastet sendes til

m stmst.dk

med

cc. til [email protected] senest den

23.

oktober

2023.

Høringssvar

Høringssvar bedes sendt til

mstmst.dk

med

cc.

tilvandforsvningmst.dk

senest den 9. november

2023.

I horingssvarbedes angivet følgende i

em nefeltet: “H øringssvartil ændringer a fvejledningen “Spørgsmål og svar om

krav til udledning af

visse

forurenende stoffer”

.nr.

2023-97845”.

Ikke-m inisteriellehøringsparters svarvil blive offentliggjort på h øringsportalen

efter endt høring. Dettegælder

også

Datatilsynets eventuellehøringssvar. Ved

afgivelse

a fh øringssvar gives der samtykke til offentliggørelse,

herunder

afsenders

navn og mailadresse.

Der kan

i forbindelse med behandlingen afde modtagne horingssvarvære behov

for at videresende dissetil anden myndighed. Idet omfang, der i b øringssvarene

indgår personoplysninger,

vil

disse således kunne blive videresendt til anden

myndighed med henblik på, at denne myndighed forholder sig til indholdet.

Personoplysninger vil

også

kunne

indgå i det høringsnotat,

som ministeriet

udarbejder på baggrund afhøringen, og som offentliggøres på høringsportalen

efter høringen.

Med venlig hilsen

LykkeFeld

Kontorchef

AKT 494436

[TO og TIL EVT. KOMMENTERING

Høringsmateriale Ændringer i Vejledning til bekendtgør...

HØRING OVER UDKAST TIL OPDATERET VEJLEDNING

SPØRGSMÅL OG SVAR OM UDLEDNING AF VISSE FORURENENDE

ST OFFER TIL VANDMILJØET OKTOBER NOVEMBER2023

Udkastet indeholder:

Følgende ændringer,skreuetisortskmftfarve:

Ny indledning

Nyeudgaver affølgende spørgsmål

—

svar:

Hvilke stoffer er omfattet af bekendtgørelse om krav tiludledning af visse

forurenende stoffer tilvandløb, søer, overgangsvande, kystvandeog

h avområder?

Fin der bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer

anvendelse på u dledning til alt overfladevand?

9. Hvad er et generelt kvalitetskrav?

Hvad er forskellen på m iljøkvalitetskrav fastsat i henholdsvis tabel 3, tabel 4 og

tabel5 i bilag

tilbekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømål

15.

37. Hvis anvendelse a fBAT ikke sikrer opfyldelse af m iljøkvalitetskrav, hvad så?

38. Hvordan vurderes det om m iljokvalitetskrav er overholdt?

42.

Hvor dan fastsættes et u dlederkrav for et m iljøfarligt forurenende stof?

43. Hvordan fastsættes kravværdlier for et givet stof i en u dledning, når

miljøkvalitetskravfor stoffet forvejen er overskredet i vandområdet?

44. Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen afet stof i sediment som følge

af en udledning

45. Hvor

dan

sikres det, at en u dledning ikke medfører overskridelse af

miljøkvalitetskravetfor sediment,jf. §6, stk. i,nr.

46. Hvad skal inddrages ved fastsættelse afudlederkrav for stoffer uden et generelt

kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre miljøkvalitetskrav for stoffet?

47. Hvordan fastsættes u diederkrav, når der udpeges en blandingszone?

48. Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om kravtil

u dl edning a fvisse forurenende stoffer?

Hvordan sikres det, at en udledning ikke m edfører væsentlig

koncentrationsstigning i sediment,jf. §6, stk.

nr.5?

51.

54. Hvor dan kan revision af virksomheders tilladelser til udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer gennemføres?

Hvordan vurderes det, om en u dledning vil medføre overskridelse af

m iljøkvalitetskrav?

62.

65. Hvornår er det relevant at udpege en blandingszone?

Ophævelse affølgende spørgsmål svar, markeret ved oversiregning

i teksten nedenfor:

(55 Hvilke stoffer skal tages i betragtning ved udiledning fra

spildevandsforsyningers renseanlæg? ikkeopdateret, og derfor ikke i høring)

—

(56 Skal der a nalyseres for alle de stoffer, der indgår i bilag til bekendtgørelsen,

for at findeud af, om stofferne findes i udiledninger fra renseanlæg? Ikke

opdateret, og derfor ikke i høring)

—

(57 Skal der fastsættes udlederkrav for forurenende stoffer i u diedning fra

spildevandsforsyningers renseanlæg? Ikke opdateret, og derfor ikke i høring)

—

Uændrede spørgsm ål

spørgsm ål svar:

—

svarer i blå skrjftfarve og omfatterfølgende

3. Hvilke u diedninger er om fattet afbekendtgorelsen?

4. Skal udledninger via luftemissioner reguleres efter bekendtgørelse om kravtil

udi edning afvisse forurenende stoffer?

5. Er u diedning fra diffuse kilder om fattet af bekendtgørelse om krav

diedning

afvisse forurenende stoffer?

6. Hvor dan reguleres almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?

7. Hvornår er separate r egnvandsudlechlinger mere end almindeligt belastede?

8. Hva der et m iljokvalitetskrav, og hvad er et kvalitetskriterium?

Hvad forstås ved maksimumkoncentraüon?

Hvad er en korttidsudledning, og hvilke krav stilles til sådanne u diedninger?

12.

Hvilke oplysninger om koncentrationer skal en ansøgning om tilladelse til

udledning afmetaller indeholde?

13.

Hvor findes m iljokvalitetskrav og kvalitetskriterier?

14.

Skal Mi ljostvrelsens forslag til kvalitetskriterier opfattes som

mi ljokvalitetskrav?

10.

ii.

16.

Hvorfor er miljokvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet

over fladevand ofte forskellige?

17.

Hvornår skal m iljokvalitetskrav for indlandsvand h enholdsvis andet

overfladevand anvendes?

18.

Hvad betyder det, nårm iljøkvalitetskravet er fastsat som en ‘tilføjet’ værdi?

19.

Hvad betyder det, når der er fastsat en ‘ovre koncentration’ for et stof?

20.

Hvad er den biotilgængelige koncentration?

21.

Hvad er den n aturlige baggnindskoncentration, og hvor findes der oplysninger

om denne?

22.

Hvad er forskellen på “naturlig baggrundskoncentration” og “i forvejen

forekommende koncentration”?

23.

Gælder det generelle kvalitetskrav for dichlorethylen fors ummen eller for

hvert afs tofferne

,i-dichlorethylen og

1,2

-dichiorethylen?

24.

Hvor for er der ikke fastsat generelle m iljøkvalitetskrav for vand for kviksølv og

andre EU-prioriterede stoffer?

Hvorfor er der ikke miljokvalitetskrav for salt (NaC1)?

26. Hvem kan bestemme, at der skal fastsættes et miljøkvalitetskrav?

27.

Hvilke oplysninger skalindgå i en henvendelsetil Miljøstyrelsen, når der

mangler et miljøkvalitetskrav?

28.

Hvordan fastsættes miljokvalitetskrav og kvalitetskriterier?

29.

Kan et m iljøkvalitetskrav ændres?

30.

Hvordan fastsættes en sikkerhedsfaktor?

31.

Hvor finder man okotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat

mi ljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier for?

32.

Hvor

når

kan en udledning antages at være “uden betydning for vandmiljøet” i

relation til vurdering afbehov for fastsættelse afet nyt m iljøkvalitetskrav?

33. Vil overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende

stoffer sikre samme beskyttelse som overholdelse afm iljokvalitetskravet for biota?

34. Hvor dan benyttes biotilgængelighed i behandling af ansøgning om

u dl edningstilladelse?

35. Sikrer overholdelse a fm iljøkvalitetskrav for vand og så overholdelse af

miljokvalitetskravfor sediment?

36. Kan der fastsættes lempeligere u dlederkrav end svarende til anvendelse af

BA T, sålænge m iljøkvalitetskrav kan opfyldes?

25.

39. Hvor dan reguleres en u diedning til vandløb nær vandløbets udløb i marine

v a ndområder

40.

Skal der fastsættes u dlederkrav, når udledningen vurderes at være ‘tiden

betydning for vandmiljoet’?

41.

Kan en udledning af prioriterede stoffer være uden betydning for vandmiljoet,

således at myndigheden kan undlade at fastsætte u dllederkr av?

49. Hvor dan vurderes det, om et stofh ar tendens til at ophobes i s ecliment og

biota?

50.

Hvordan sikres det, aten udiledning ikke medfører væsentlig

koncenbationssfigning i biota,jf. §6, stk.

nr.

Hvordan fastlæg ges længden af en periodisk udledning?

53.

Krav

til detektionsgrænser for målinger i spildevandsudledninger og hvordan

kontrollerer man udlederkravet, hvis det er lavere end detektionsænsen

52.

58. Skal der foretages kontrolmålinger i det vandområde, der udledes til?

59. Hvordan reguleres udledning af stoffer, hvor der ikke er fastsat

miljøkvalitetskravi bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømål, men hvor der er

udarbejdet kvalitetskriterier eller forslag hertil

6o. Hvordan beregnes luftemissioners påvirkning afvandområder?

61. Hvordan fastsættes u diederkrav, når der er flere u dfledninger til et

v a ndområde?

63. Hvor findes oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer af

mi ijofarlige forurenende stoffer?

64. Hvad er en blandingszone?

66. Hvor kan man findeyderligere oplysninger om udpegning afblandingszoner?

67. Hvor stor kan en blandingszone være?

68. Hvilken fortynding kan man regne med efter en udledning?

69. Kan hele fortyndingen inden for en blandingszone altid benyttes ved

fastsættelse afudlederkrav?

70.

Giver u dpegning afen blandingszone ret til fremtidig udledning af stoffer?

Indsendelse afoplysninger

71.

Hvordan i ndberettes blandingszoner til Miljøstyrelsen?

HØRINGSUDKAST OKTOBER2023

Spørgsm ål om og svar

til

u diedning afvisse forurenende stoffer

til

overfladevand

Disse FAQ’er indeholder svarpå de hyppigst stillede spørgsmåli forbindelse med

udledning afm iljøfarlige forurenede stoffer til vandmiljøet. I takt med, at der

opnås ny viden vil spørgsmål og svar blive ajourført og nye spørgsmål og svar blive

tilføjet.

De relevante regler ved a fgørelse om tilladelse til u diedning af m

iljøfarlige

forurenende stoffer til vandmiljøet findes i:

Miljøbeskyttelseslovens1 kapitel4 og 5

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed2

(g odkendelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m .v. efter

m iljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

(s pildevandsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afvisse

arter4 (habitatbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter5(indsatsbekendtgørelsen)

§ i8i lov om havstrategi6

Bekendtgørelse om kravtil udiledning afvisse forurenende stoffer til

vandløb, søer, ov ergangsvande, kystvande og h avområder7

(bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer)

Beken dtgørelse om fastlæggelse af m iljømål for vandløb, søer,

over gangsvande, kystvande og g

rundvand8

(bekendtgørelse

fastlæggelse af

miljømål)

Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.5 af 3.

januar2023 med

senere

ændringer

Bekendtgørelse

nr.2080 af 15.

nc’embcr

2021

godkendelse aflistevirksom hod

Bekendtgørelse nr.

1393 af 21.juni 2021

om spildevandstilladelser rn.v. efter

miljøbeskyttelseslcwenskapitel3 og 4

Bekendtgørelse nr.

2091 af 12.

ncw

ember

2021om

udpegning og administration af

internationale naturbeskyuelsesområder samt beskyttelse afvisse

arter

(h abitatbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 797 af 13.ju niom indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

(bekendtgørelse om indsatsprogramrner)

Lov om b avst rategi,

jf.

lovbekendtgørelse nr.

ændringer

1161 af 25. n

ember

2019

med senere

Bekendtgørelse nr.

1433 af2l.

ncwember

2017

om krav til udledning afvisse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (bekendtgørelse om

krav

til udledning

a fvisse

forurenende stoffer)

Bekendtgørelse nr. 796af13.juni

2 023om

fastlæggelse

afmiljømål for vandløb,

søer,

ov ergangsvande,

kystvande og grundvand (bekendtgørelse om fastlæggelse a f m iljømål)

Bekendtgørelse om skaldyrvande9

Der er forbud mod at forurene overfiadevand uden en tilladelse. Udledning af

m iljøfarlige forurenende stoffer til

erfladevand er således forbudt, medmindre

der indhentes en tilladelse. Tilladelse meddeles enten efter reglerne i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og/eller i spildevandsbekendtgørelsen eller efter

reglerne i m iljøbeskyttelseslovens kapitel 5, g odkendelsesbekendtgørelsen og

s pildevandsbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsens vejledning ti is pildevandsbekendtgørelsen kan findes her:

https:

/www2.mst.dk/Udgiv/yublikationer/2o18/o6 /978-87-Q2710-28-2.pdf

Tilladelse til u dledning a f miljøfarlige forurenende stoffer kan ikke meddeles, hvis

u dledningen ikke vil være i overensstemmelse med Natura

2000-

a rtsbeskyttelsen, v andplanlæg ningen eller havstrategien. Vurderinger heraf vil

altid være en del afg rundlaget for den konkrete afgørelse om at meddele eller ikke

m eddeletilladelse til u dledning afmiljøfarlige forurenende stoffer. I de tilfælde,

hvor udlecining afmiljøfarlige forurenende stoffer er en del afet projekt, der skal

mi ljøvurderes efter VVM-reglerne i m iljøvurderingsloven, indgår disse vurderinger

i myndighedernes samlede miljøvurdering af projektet forud for tilladelse.

Miljøstyrelsens vejledning tilh abitatbekendtgørelsen kan findes her:

htts : / /www2.mst.dk/Udgiv/flublikati0ner/2020/12/Q78-87-70 8-248-o.pdf

Miljøm inisteriets vejledning til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer kan

findes her:

[Nyt udkasttil vejledning til bekendtgørelsen om indsatsprogrammerer er i en kort

opfølgende høring efter ændringer i fortsættelse afhøringen

22.

december

2021

—

22.juni 2022.

Link til den nye vejledning sættes ind her vedoffentliggørelse afvejledningen.

Miljøm inisteriets seneste udkast til ny vejledning til miljøvurdering af projekter

efter VVM-reglerne kan findes her:

h ttps: / /urodstoragehoeringspo.biob .core. windows.net/a c4Q.5e1 -.5166-4ce8-afa6-

b4ebe.52 1fc84/Vejledning%2 oom

omiij%C2 %B8vur dering%2

oaf%2

okonkrete%

2oprojekter.pdf

For tilladelse til punktkilders u diedning med et forventet indhold afmiljøfarlige

forurenende stoffer (og for påbud, der reviderer eksisterende tilladelser til

udledning afmiljøfarligeforurenende stoffer)gælder endvidere, at de skal

meddeles efter reglerne i bekendtgørelse om krav til udledning af visse

for urene nde stoffer.

Beken dtgørelse om kravtil u diedning afvisse forurenende stoffer indeholder

s ærskilte bestemmelser om vurderingen af om der kan meddeles tilladelsetil

Bekendtgørelse nr. 794af 13.juni

2023orn

skaldyrvande

udi edning a fm iljøfarlige forurenende stoffer, og om, hvilke vilkår der skal eller

kan fastsættes i tilladelserne, s amtbestemmelser om, hvornår og hvordan

m iljømyndighederne skal anmode Miljøstyrelsen om at udarbejde nye

kv alitetskriterier med henblik på fastsættelse afm iljøkval itetskrav.

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømålindeholder alle gældende

m iljokvalitetskrav.

Oversigten over FAQ’er er opbygget, så den følger strukturen i bekendtgørelse

om krav til udledning a f visse forurenende stoffer. Afsnittet under overskriften

Miljøkvalitetskrav” omfatter udover alle spørgsmål og svar om fastsættelse af

m iljøkvalitetskrav tillige en række andre spørgsmål og svartil bekendtgørelse

om fastlæggelse afmiljømål.

Indh oldsfortegnelse

A. Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Hvilke stoffer er omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og h avområder?

Finder bekendtgørelse om krav til udledning a f visse forurenende stoffer

anvendelse på udledning til altoverfladevand?

3. Hvilke

diedninger er om fattet afbekendtgørelsen?

4. Skal udledninger via I uftemissioner reguleres efter bekendtgørelse om kravti 1

u dledning afvisse forurenende stoffer?

5. Er u diedning fra diffuse kilder om fattet af bekendtgørelse om krav til u dledning

af visse forurenende stoffer?

6. Hvordan reguleres almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?

7. Hvornår er separate regnvandsudledninger mere end almindeligt belastede?

B. Definitioner

8. Hva der et m iljokvalitetskrav, og hvader et kvalitetskriterium?

9. Hvad er et generelt kvalitetskrav?

10.

ii.

Hvad forstås ved maksimumkoncenfration?

Hvad er en korttidsudledning, og hvilke krav stilles til sådanne u dledninger?

C. Krav tilansogningen

Hvilke oplysninger om koncentrationer skal enansogningom tilladelsetil

udledning afmetaller indeholde?

12.

B. Mi ljokvalitetskrav

13.

14.

Hvor findes miljokvalitetskrav og kvalitetskriterier?

Skal Mi ljostyrelsens forslag til kvalitetskriterier opfattes som

m iljokvalitetskrav?

Hvad er forskellen på m iljøkvalitetskrav fastsat i henholdsvis tabel 3, tabel 4 og

tabel i bilag

tilbekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømål?

15.

16.

Hvorfor er miljokvalitetskrav for i ndlandsvand henholdsvis andet

overfladevand ofte forskellige?

Hvornår skal m iljokvalitetskrav for indlandsvand h enholdsvis andet

overfladevand anvendes?

17.

18.

19.

20.

Hvad betyder det, når m iljokvalitetskravet er fastsat som en ‘tilfojet’ værdi?

Hvad betyder det, når der er fastsat en ‘ovre koncentration’ for et stof?

Hva der den biotilgængelige koncentration?

Hvad er den n aturlige baggrundskoncentration, og hvor findes der oplysninger

om denne?

21.

22.

Hva der forskellen på “naturlig baggrundskoncentration” og “i forvejen

forekommende koncentration”?

Gælder det generelle kvalitetskrav fordi chlorethylen fors ummen eller for

hvert a fstofferne

,i-dichlorethylen og

1,2

-dichlorethylen?

23.

Hvorfor er der ikke fastsat generelle m iljøkvalitetskrav for vand for kviksølv og

andre EU-prioriterede stoffer?

24.

25.

Hvorfor er der ikke m iljokvalitetskrav for salt (NaC1)?

Hvem kan bestemme, at der skal fastsættes et m iljokvalitetskrav?

26.

27.

Hvilke oplysninger skal indgå i en henvendelse til Miljøstyrelsen, når der

mangler et m ilj økvalitetskrav?

28.

29.

Hvordan fastsættes miljokvalitetskrav og kvalitetskriterier?

Kan et m iljøkvalitetskrav ændres?

Hvordan fastsættes ens ikkerhedsfaktor?

30.

Hvor finder man økutoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat

mi ljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier fur?

31.

32.

Hvor

når

kan en udledning antages at være “uden betydning for vandmiljuet” i

relation til vurdering afbehov fur fastsættelse afet nyt m iljukvalitetskrav?

33. Vil overholdelse a f det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende

stoffer sikres amme beskyttelse som overholdelse a fm iljøkvalitetskravet for biota?

34. Hvordan benyttes bi otilgængelighed i behandling a f ansøgning om

u dlediiingstilladelse?

35. Sikrer overholdelse afmiljokvalitetskrav for vand også overholdelse af

miljokvalitetskravfor sediment?

E. Den kombinerede fremgangsmåde

36. Kan der fastsættes lempeligere u diederkrav end svarende til anvendelse af

BA T, så længe m iljokvalitetskrav kan opfyldes?

37. Hvis anvendelse a fBAT ikke sikrer opfyldelse af m iljøkvalitetskrav, hvad så?

F. Vilkår

38. Hvordanvurderes det, om miljøkvalitetskraver overholdt?

39. Hvor dan reguleres en u dledning til vandløb nær vandlobets udløb i m arme

v a ndom råder

40.

Skal der fastsættes u dlederkrav, når udledningen vurderes at x ære ‘uden

betydning for vandmiljoet’?

Kan en udledning af prioriterede stoffer være uden betydning for v andmiljøet,

således at myndigheden kan undlade at fastsætte u dlederkrav?

41.

42.

Hvor dan fastsættes et u diederkrav for et m iljøfarligt forurenende stof?

43. Hvor dan fastsættes kravværdier for et givet stof i en u diedning, når

miljøkvalitetskravfor stoffet forvejen er overskredet i vandområdet?

44. Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen af et stof i sediment som følge

af en udledning

45. Hvordan sikres det, at en u diedning ikke medfører overskridelse af

miljøkvalitetskravetfor sediment,jf. §6, stk.

nr.

46. Hvad skal inddrages ved fastsættelse afu diederkrav for stoffer uden et generelt

kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre m iljøkvalitetskrav for stoffet?

47. Hvordan fastsættes udlederkrav, når der udpeges en blandingszone?

48. Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om kravtil

u dl edning a fvisse forurenende stoffer?

49. Hvordan vurderes det, om et stofhar tendens til at ophobes i s ecliment og

biota?

50.

Hvor dan sikres det, at en u diedning ikke medfører væsentlig

koncenbationssUgning i biota,jf. §6, stk.

nr.5?

Hvordan sikres det, at en udledning ikke m edfører væsentlig

koncentrationsstigning i sediment,jf. §6, stk.

nr. ?

51.

52.

Hvordan fastlægges længden af en periodisk udledning?

53. Krav til detektionsgrænser for målinger i spildevandsudledninger og hvordan

kontrollerer man udlederkravet, hvis det er lavere end detektionsgrænsen

54. Hvor dan kan revision afvirksomheders tilladelser til udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer gennemføres?

33.

(Hvilke stoffer skal tages i befragtning vedu dledning fra

s pi ldevandsforsyningers renseanlæg? ikke opdateret, og derfor ikke i h ing)

6. (Skalder analyseresfor alle de stoffer, der indgåri bilagtilbekendtgørelsen,

for atfindeudaf, om stoffernefindes i udledningerfrarenseanlæg? Ikke

opdateret, og derfor ikke i høring)

57.

(Skal der fastsættes u dlederkrav for forurenende stoffer i u dledning fra

s pildevandsforsyningers renseanlæg? Ikke opdaterct og derfor ikke i h ørg)

G. Beregninger

8. Skal der foretages kontrolmålinger i det vandområde, der udledes til?

59. Hvordan r

eguleres udledning af stoffer, hvor der ikke er fastsat

miljokvalitetskravi bekendtgorelseom fastlæggelse afmiljomål, men hvor der er

udarbejdet kvalitetskriterier eller forslag hertil

6o. Hvordan beregnes luftemissioners påvirkning afvandområder?

6i. Hvordan fastsættes u dlederkrav, når der er flere u diedninger til et

vandområde?

62.

Hvordan vurderes det, om en u dledning vil medføre overskridelse af

miljøkvalitetskrav?

63. Hvor findes oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer af

mi ljofarlige forurenende stoffer?

H. Blandingszoner

64. Hvad er en blandingszone?

6. Hvornår er det relevant at udpege en blandingszone?

66. Hvor kan man findey derligere oplysninger om u dpegning afblandingszoner?

67. Hvor stor kan en blandingszone være?

68. Hvilken fortynding kan man regne med efter en udledning?

69. Kan hele fortyndingen inden for en blandingszone altid benyttes ved

fastsættelse afudlederkrav?

70.

Giv er u dpegning afen blandingszone ret til fremtidig udledning af stoffer?

Indsendelse afoplysninger

I. Indsendelse af oplysninger

71.

Hvordan i ndberettes blandingszoner til Miljøstyrelsen?

A. Bekendtgorelsens anvendelsesområde

Hvilke stoffer er omfattet afbekendtgørelse om krav til udlednirig afu isse

forurenende stoffer til vandløb, seer, overgangsvande, kystvande og

havområder?

Bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse forurenende stoffer fastsætter krav

til udledning afmiljøfarlige forurenende stoffer, som er alle stoffer, der kan

for årsage forurening, bortsetfra opslæm mede stoffer, stoffer, som bidrager til

eutrofiering, herunder n itrater og fos fater, og stoffer, som har negativ indflydelse

på iltbalancen og kan målesvedparametresom BOD, COD, mv,jf.

bekendtgørelsens §

stk. 3.

De forurenende stoffer om fatter både syntetiske (m enneskeskabte) og ikke-

syntetiske (naturligt forekommende) stoffer, herunder navnlig stoffer tilhørende

stofgrupperne

1-9

på listen opført i tabel

i bilag

til bekendtgørelse om

fastiæggelse af miljømål. Denne liste er ikke udtømmende, og stoffer tilhørende

andre stofgrupper kan også være omfattet. Afgørende er, om stoffet kan

for årsage forurening, jf. §

nr.

i bekendtgørelse om krav til udledning af visse

stoffer, og ikke er et stof der er om fattet af §

stk. i bekendtgørelsen.

“Forurening” skal i denne sammenhæng forstås sådan, som det er defineret i §

nr.34, i lov om vandplanlægning:

“Direkte e iler indirekte u dledning so mfe ige afmenneskelige aktiviteter af

stoffereilervarme til luft, vandeilerjord, derkan skade menneskers sundhed

eller kvaliteten afvandokosystemer eller terrestriske økosystemer, som er

direkte afhængige afvandøko systemer, eller medføre skade på materielle

værdier e llerfo rring else e lierfo rstyrre ise afna tu rfac iliteter og anden legitim

anvendelse afmiUøet.”

Finder bekendtgørelse o ru krav til udledning afv isseforurenende stoffer

anvendelse på udledning til alt overfladevand?

Ja: Det fr emgåraf §

stk.

i bekendtgørelse om krav til udiedning afvisse

forurenende stoffer, at den finder anvendelse for u diedninger til v anøb,s øer,

overgangsvande, kystvande og havområder.

Det fr emgår afbekendtgørelsens §

stk.

nr.

at der ved vandløb, søer,

over gangsvande og kystvande her skal forstås de typer a foverfladevand, som er

definereti lov om vandpianlægning. Overfladevand omfatter både de afgrænsede

og m ålsatte overfladevandområder, jf. bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvansforekomster, og øvrigt overfladevand. De

må lsatte overfladevandom råder omfatter alt kystvand i de

109

kystvande og

territorialfarvande, 986 søer og ca. i8.oookm vandløb. Danmark har ingen

overgangsvande.

De m ålsattevandområder, deres afgrænsning og tilstand kan ses på Miljø-GIS for

VP 3(2021-27)

https: / /milioegis.mim.dk/suatialmau?urofile=vandrammedirektivR

-2022

Det ikke afgrænsede og ikke målsatte

erfladevand om fatter øvrige søer og

ndløbsstrækninger. Det er vigtigt at være opm ærksom på, at en meget stor del

af dette overfladevandevand er forbundet med målsatte overfladevandområder,

og at u dl edning af forurenende stoffer til dette overfladevand ofte vil kunne

påvirke og så målsatte

erfladevandeområder.

Det er et opmærksomhedspunkt, at der skelnes mellem overfladevand og

spildevandstekniske anlæg.

3. Hvilke udledningereromfattet afbekendtgorelsen?

Beken dtgorelse om kravtil u diedning afvisse forurenende stoffer finder alene

anvendelse på udledninger, som reguleres medgodkendelse, tilladelse eller påbud,

jf. nedenstående, og hvormed der sker en tilførsel afforurenende stoffer til

vandmiljøet,jf. bekendtgørelsens §

stk.

Almindeligt belastede separate

I’

egnvandsudledninger er ikke om fattet af

bekendtgørelsen,jf. §

stk.

nr.

Følg ende a fgørelsestyper er således om fattet af bekendtgørelse om krav til

udledning afvisse forurenende stoffer:

aktiviteter med udledning af forurenende stoffer, der ikke stammer fra

spildevand, og hvor en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §

27,

stk.

og 3, er

nødvendig,

—

udi edninger, hvor afgørelse meddeles i medfør afm iljøbeskyttelseslovens §

(tilladelser) eller §

(på bud), fx. industrielle spildevandsudledninger,

udi edninger afforurenet grundvandfra afværgepumpninger, u diedninger fra

ren seanlæg og udledninger fra overløb fra fælleskloakerede områder,

—

udi edninger fra godkendelsespligtige virksomheder, hvor a fgørelse meddeles i

medfør afm iljøbeskyttelseslovens § 33 (m iljøgodkendeiser) eller §

(på bud),

typisk industrielle s pildevandsudiedninger,

—

u dl edninger til vandmiljoet fra godkendelsespligtige virksomheder, som endnu

ikke har en samlet m iljøgodkendelse, og hvor afgørelse meddeles i medfør af § 33,

jf. §

(m iljøgodkendelser); det viii praksis alene sige havbrug og da mbrug, der

endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse,

—

u ds ivning fra deponeringsanlæg, hvor a fgorelse meddeles i medfør af

m iljobeskyttelseslovens § 33 (m iljogodkendelser) eller §

(påbud),

—

udi edninger til vandmiljoet, der s ker som følge a fl uftemissioner fra

godkendelsespligtige virksomheder, hvor afgørelse meddeles i medfør a f

m iljobeskyttelseslovens § 33 (m iljogodkendelser) el ler §

(påbud).

—

4. Skal udledniriger v ja lufte ni issioner reguleres efter bekendtgørelse o in krav til

udledning afvissefo rurenende stoffer?

Luftemissioner fra en miljogodkendt virksomhed er ifølge §

stk.

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer inden for

b eke ndtgørelsens a nvendelsesområde, hvis der s ker tilførsel af forurenende stoffer

til et vandområde. Ifølge EU-Dom stolen omfatter begrebet “udledning” bl.a. udslip

af forurenet damp, der fortættes og slår ned på overfladevand, når udslippet kan

tilskrives en konkret aktivitet, jf. EU-Dom stolens domme

af29.

september 1999 i

sagC-231/97og sagC-232/97.

Begrebet “udledning” omfatter ifølge EU-Domstolen derudover også udslipaf

forurenet damp, der først fortættes på jor den og på tage og derefter kommer frem

til overfladevand via en r egnvandsledning. Det er herved uden betydning, om

reg nvandsledriingen tilhører den pågældende virksomhed eller tredjemand.

5. Er udledninçjfra diffiise kilder omfattet afbekendtgorelse om krav til

udledning afvissefo rurenende stoffer?

Udledninger fra diffusekilder, dvs, flere forskellige og spredte kilder, er kun

omfattet af anvendelsesområdet for bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse

forurenende stoffer i det omfang, de er omfattet aftilladelser, godkendelser eller

påbud nævnt i bekendtgørelsens §

stk.

6. Hvordan reguleres almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?

Beken dtgørelse om kravtil u dledning afvisse forurenende stoffer finder ikke

a nvendelse på tilladelser til udledning af forurenende stoffer fra almindeligt

belastede separate regnvandsudlledninger, jf. bekendtgorelsens §

stk.

nr.

Baggrunden herfor er, at stoffer, der u dledes fra almindeligt belastede separate

reg nvandssystemer, generelt stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og

spredte kilder), hvor regulering ikke kan ske over for den enkelte kilde, der

bidrager til udledningen.

At u dledninger af forurenende stoffer fra almindeligt belastede separate

reg nvandssystemer ikke er om fattet af bekendtgørelse om krav til udledning af

visse forurenende stoffer, er ikke ensbetydende med, at udledningerne ikke skal

r eguleres. Reguleringen kan fx bestå i funkfionskravtil udformning af aflob fra

r egnvandssystemer baseret på det forureningsniveau det h arvist sig muligt at

opnå ved hjælp af den bedste tilgængelige teknikog anvendelse af bedste

mi ljømæs sige praksis med henblik på at nedbringe udledning af suspenderet og

organisk stof og den hydrauliske belastning af vandområder mest muligt, fx. ved

tilladelser efter m iljobeskyttelseslovens §

28.

Tilladelser i m edfor af

og anden

lovgivning i ovrigt er om fattet af 8 i bekendtgørelse om i ndsatprogrammer. Det

betyder, at tilladelsen ikke må medføre en forringelse a f overfladevandområdets

ell er grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindre opfyldelse afdet fastlagte

m iljomål. Der h envises til vejledningen til bekendtgørelse om i ndsatsprogrammer

[Link til ny vejledning til indsatsprogrammer indsættes, når den er offentliggjortj.

Miljø- og Fodev areklagenævnet har flere gange i a fgorelser set på sporgsmålet om

BAT i for hold til tilbageholdelse af miljofarlige forurenende stoffer. Der kan i

øvrigt h envises til kapitel 9.5 i Spildevandsvejledningen samt fx

kl agenævnsafgørelse i sag N MK-io-ooi

om u dledning a foverfladevand til Køge

Bugt.

httns :1 /mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/ebb2ddb2-6(sb-4eof-ac72-

Qba lf2l4ode?hiahliaht=nmk-lo-oolo7

7. Hvornårerseparate regnvandsudledninger mere endalmindeligt belastede?

Separate regnvandsudledninger, der er mere end almindeligtbelastede, er

omfattet a f anvendelsesområdet for bekendtgorelse om krav til u diedning a fvisse

forurenende stoffer,jf. bekendtgorelsens §

stk.

nr.

Separate

reg nvandsudledninger kan være mere end almindeligt belastede, når der er tale

om vand afledt fra vaskepladser, oplagspladser, arbejdsområder og lignende, i det

vandet tilføres andre stoffer eller stoffer i højere koncenfrationer end ved

a fsfromning fra veje og parkeringspladser.

B. Definitioner

8. Hvad er etmiljokvalitetskrav,og hvaderetkvalitetskriterium?

Et miljøkvalitetskraverifølge

§2,

stk. i,nr.6, i bekendtgørelseom kravtil

udledning afvisse forurenende stoffer den koncentration afet bestemt

forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, s ediment eller biota,

som ikke bor overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljøet. Miljokvalitetskrav indgår som et a f flere elementer, der definerer det

generelle miljømål “god tilstand” i overfladevandområder.

Et kvalitetskriterium er ifølge §

stk.

nr. 5, den højeste koncentration af et

bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, s ediment eller

biota, som skønnes ikke at rn edføre uacceptable negative effekter på

va ndøkosystemer.

Et mi Ijokvalitetskrav bliver som h ovedregel fastsatti i samme værdi som det

til svarende kvalitetskriterium.

9. Hvad er etgerzereltkvalitetskrav?

Miljøkvalitetskrav for vand er i bekendtgørelse om krav til udledning afvisse

forurenende stoffer og i bekendtgørelse om fasflæaeelse afmiliømål angivet som

henholdsvis “genereltkvalitetskrav” (AA-EQS i direktiv om miljøkvalitetskrav) og

m aksimumkoncentration” (MAC-EQS i di rektiv om m iljøkvalitetskrav).

Det generelle kvalitetskrav er m iljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit.

Medmindre andeter angivet, gælder detfor den samlede koncentration afalle

isomerer.

Bemærk, at for overfladevand, der i vandplanlæg ningen er afgrænset og m ålsat

som overfladevandområde, er god tilstand form iljøfarlige forurenende stoffer

betinget af opfyldelse af det generelle kvalitetskrav, dvs, at det aritmetiske

gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved

hvert repræsentativt m ålepunkt inden for det enkelte vandområde ikke overstiger

kr avværdien.

En ny u dledning må ikke påvirke opfyldelse afdet generelle kvalitetskrav i

overfladevand eller den del afoverfladevandet, der ligger udenfor en eventuelt

u dpegetblandingszone. Det betyder, at forudfor meddelelse afen tilladelse til

u dl edning skaldet vurderes, hvordan udledningen vil påvirke opfyldelse af det

generelle kvalitetskrav i ov erfladevandet.

—

Hvis stofkoncentrationen varierer væsentligt gennem året med høje

koncentrationer i en eller flere afgrænsede perioder (dage, uger eller eventuelt

måneder) som det kan væretilfældetvedperiodiskeudledninger er

b es kyttelsen ikke nødvendigvis sikret, selv hvis stofkoncentrationerne er lave

resten af året, og årsgennemsnittet holder sig under miljøkvalitetskravet.

Periodisk høje koncentrationer kan forårsage betydelige skader på dyre- og

planteliv, som hindrer opfyldelse afm ålet om god økologisk tilstand. Is å danne

tilfælde bør det vurderes, om det generelle kvalitetskrav skal være opfyldt som

gennemsnit i hver af de perioder, hvor der sker udledning.

10.

Hvczdforstås ved rnaksirnurnkorzcerztrcztion?

Miljokvalitetski’av for vander i bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse

forurenende stoffer og bekendtgørelse om fastlæggelse a fm iljomål angivet som

henholdsvis “generelt kvalitetskrav” og “maksimumkoncentration”. En

m a ksimumkoncenu’afion for et forurenende stofi et v andområde er det

kon centrationsniveau, som aldrig må overskrides. Ma ksimumkoncentration for et

forurenende stof h arti 1 formål at beskyttevandmiljoet mod især akut g iftvirkning

på vandlevende organismer.

Ved tilladelsetilen kortfidsudledning indeholdende forurenende stoffer skaldet

altid sikres, at maksimumkoncentrationen overholdes. Ved tilladelse til en

tidl edning, som ikke er en korttidsudlleclning, vil det især være relevant at forholde

sig til, om maksimumkoncentrationen overholdes, når der forekommer større

udsving i den udiledte stofkoncentration.

Vilkår i tilladelser, godkendelser og påbud skal ifølge bekendtgørelse om krav til

u dl edning a fv isse forurenende stoffer sikre, at såvel m aksimumkoncentration er

som generelle kvalitetskrav overholdes i det berortevandområde.

ii.

Hvaderen korttidsudledning, og hvilke krav stilles til sådanne udledninger?

Der

er i bekendtgørelse om krav til u diledning afvisse forurenende stoffer fastsat

bestemmelser om, hvordan korttidsudledllinger skal reguleres. En

korttidsudledning er defineret som en u dledning af højst

timers varighed, som

for ekommer højst

gange om året med intervaller på mindst 6 dage mellem hver

u dl edning, jf. §

stk. i bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse

forurenende stoffer.

For en sådan korttidsudledning kan miljornyndigheden ved fastsættelsen a fvilkår

vælge at se bort fra stoffernes generelle kvalitetskrav, hvis udledningen ikke

medfører en forringelse a f berørte vandområders tilstand, jf. § 6, stk. 5, i

bekendtgørelse om krav til udledning afvisse forurenende stoffer.

Mi ljøkvalitetskravet udtrykt som maksimumkoncentrafion skal til enhver tid være

overholdt.

C. Krav til ansøgningen

12.

Hvilke oplysningerom koncerztrationerskalen ansogning om tilladelse til

udledn ing afm e to lle r indeholde?

Ansøgningen om udledningstilladelse skal indeholde oplysninger om den u diedte

vandmængde og

diedningens stofsammensætning, udtrykt i kon centration og

mængde.

Koncentrationen oplyses som det totale indhold af metal, der udgøres a fden

pa rtikulært bundne del og den opløste del og bestemmes ved måling af

tota lindholdet a fm etallet i en

filtreret pr øve. Ved vurdering a f, om u diedningen

påvirker det berørte vandområdes opfyldelse afm iljøkvalitetskrav for vand

ndkvalitetskravet) skal beregningen for metaller som udgangs punkt foretages

på baggrund a f totalindholdet af metaller i u diedningen, selvom

miljøkvalitetskravetfor vand (vandkvalitetskravet) for metaller er fastsat for den

opløste del. Dette er i overensstemmelse med retningslinjerne i EU

Kommissionens tekniske r etningslinjer for u dpegning af blandlingszoner i henhold

til art. 4 stk. 4 i direktivom miljøkvalitetskrav:

httns ://circabc.euroua.eu/sd/a/fe7cogg

1-O42

-4d6e-bedl-

1abegfdf772/DA ACT C(2o1og6o.doc

(ra

Baggrunden for at benytte det totale indhold frem for den opløste fraktion er, at

der ikke er kendskab til, hvordan m etallet i u dledningen vil fordele sig på

pa rtikulært og opløst form i det berørte vandområde, og den konservative ti Igang

er derfor at antage, at alt stofforekommer på opløst form. R etningslinjerne åbner

for at foretage beregningen på baggrund afden opløste koncentration a f

metaller i udledningen. Denne metodekan dog kun bruges, hvis sammenhængen

mellem fordelingen a f det partikulær e og den opløste form af m etallet i

udi edningen og i det berørte vandområde er belyst tilstrækkeligt.

Samme konservative betragtuing benyttes, når u diedningen skal vurderes i forhold

til koncentrations-forogelse i sediment og biota, samt vedvurdering af

overholdelse a fvandkvalitetskrav, som er fastsat for den biotilgæn gelige del af

stoffet.

En ansøgning om u diedningstilladelse skal således grundlæggede i ndeholcle

oplysninger om totalindholdet afm etaller. Det anbefales, at a nsogningen

indeholder oplysninger om både totalindholdet afm etaller (u flitreret prøve) og

den opi øste koncentration af metallet (filtreret prøve). Oplysningerne om

for clelingen i u dledningen vil kunne indgå i vurderingen a fpåvir kningen a fde

berørte vandområde, samt ved vurdering af eventuelle tiltag for begrænsning a f

udledningen af stoffer.

D. Mi ijø kvalitetskrav

13.

Hvo rflndes iniUokvalitets krav og kvalitetskriterier?

Mi ljokvalitetskrav findes i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømål.

N ationalt fastsatte miljøkvalitetskrav h enholdsvis for vand og for sediment og

bi ota findes i bilagets tabel 3 og 4, og EU-fa stsatte m iljokvalitetskrav findes i

bilagets tabel 5.

Miljøstyrelsen offentliggør kvalitetskriterier for de enkelte milj ofarlige

forurenende stoffer i vand, s ediment og/eller bi ota i datablade på Miljøstyrelsens

hjem meside. Databladene kan findes her

httDs :1 /mst.dk/kemi/kemikalier/graensevaerdier-og

kvalitetskriterier/mijoekvalitetskriterier/

14.

Skal Miljø styre lsensfo rslag til kualitetskriterier opfattes som

m iUokvalitetskrav?

Miljøstyrelsen u darbejder fra ti dtil anden “forslag til kvalitet skriterier” i henhold

til § 4, stk. i bekendtgørelse om

krav

til udledning afvisse forurenende stoffer

eller til brug for vandplanlægningen. Det enkelte forslag sendes i h øring hos

myndigheder og organisationer nævnt i m iljøbeskyttelseslovens §

ii,

herunder

nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljoorganisationer, KL

(Kommunernes Landsforening) og r egionsrådene i forening. Det en delige

kvalitetskriterium udarbejdes efter høringen og offentliggøres i et datablad på

Miljøstyrelsens hjemmeside her:

httus: I /mst. dk /kemi/kemikalier/graensevaerdier-og

kvalitetskriterier/ mijoekvalitetskriterier/

Hvor der ikke er fastsat m iljøkvalitetskrav for et givet stof, men der foreligger et

forslag til kvalitetskriterium for stoffet, skal dette lægges til g

rund

for afgørelser

om u dleclninger a fstoffet, men der skal s amtidig tages forbehold for, at vilkåret vil

kunne blive revideret i tilfælde af, at det endelige miljøkvalitetskrav fastsættes til

anden værdi end i forslaget,jf.

§,

stk.

nr.

i bekendtgørelse om kravtil

dl edning a fvisse forurenende stoffer.

15.

Hvaderforskellenpå miljøkvalitetskravfastsat ihenholdsvis tabel3, tabel4

og tabel5 i bilag

til bekendtgørelse omfastlæggelse afmiUoinål?

Miljøkvalitetskrav fastsat i tabel 3 og 4i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse

a f m iljømål er nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for m iljøfarlige forurenende

stoffer (MFS)i vand, for sediment og biota.

Vær opm ærksom på, at en række a f de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for

MFS i s ediment og biota er fastsat for stoffer, der har EU fastsatte

miljøkvalitetskravi vand. Det betyder, atopfyldelse af disse m iljøkvalitetskrav er

afgørende for et overfladevandområdes kemiske tilstand, ikke vandområdets

økologiske tilstand. Opfyldelse a f(kun) nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav er

afgørende for et vandområdes økologiske tilstand. Se eventuelt FAO 8 Hvor dan

vurderes det. om miljøkvalitetskraver overholdt?

Miljøkvalitetskravene fastsat i tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse

af m iljømål er den danske gennemførelse af de EU-fastsatte krav for prioriterede

stoffer og enkelte andre forurenende stoffer i di rektiv om miljøkvalitetskrav, De

EU fastsatte krav i tabel 5 er overvejende fastsat for vand, men der er dog for

enkelte stoffer fastsat krav for biota.

Hvorfor er rniljokv alitetskravfor iridlandsva rid h enholdsvis andet

ove tfladevand oftefo rskellige?

Se evt. FA 017. Hvornårs kai m ilokvaiitetskravfor indlandsvand hhv, andet

overfladevand anvendes for angivelse af hvornår hvilket a f de tom iljokvalitetskrav

skal anvendes.

Retningslinjer i Europa-Kommissionens tekniske rapport nr.

2011-055,

‘Go idance

document no.

,Technical guidance for deriving environmental quality

standards’, som opdateret i

2018:

h ttDs: / /circabc.europa.eu/sd/a/ba68iocd-e6i

1-4f72-QQO2-

fod8867a2a6b/Guidance%2oNo%2o27%2o-

%2oDeriving%2oEnvironmental%200u alitv%2oStandards%2o

%2oversion%2o2o18.ydf

Fastsættelse af m iljokvalitetskrav forh enholdsvis ferskvand (indlandsvand) og

saltvand (andet overfladevand) medfører ofte, at krav for saltvand bliver strengere

end for ferskvand. Dets kyldes h ovedsagligt, at der på grund af den større

biodiversitet i havet kræves data fra flere økotoksikologisketests for saltvand, og at

når data ikke er til stede i tilstrækkeligt om fang, skal der anvendes en større

sikkerhedsfaktor endfor ferskvand.

I det marine vandmiljo findes flere ta ksonomiske dyregrupper end i det ferske

vandmiljo. Da der som ofte ikke findes økotoksikologiske tests dækkendealle

marine dyregrupper, anvendes i overensstemmelse med EU-vejledningen en

ekstra s ikkerhedsfaktor på

10,

hvorfor de fastsatte m iljokvalitetskrav for saltvand

pisk er en faktor

101

avere end milj okvalitetskravene for ferskvand.

Ved et tilstrækkeligt datasæt vil der kunne anvendes samme sikkerhedsfaktor ved

udarbejdelse af kvalitetskriterier og fastsættelse a fm iljøkvalitetskravfor ferskvand

og saltvand for et givet stof. Forskellen mellem m iljokvalitetskravene er i så

tilfælde ofte m indre,og i nogle tilfælde er kravene ens, som det blandt andet er

tilfældet for flere a fv andrammedirektivets prioriterede stoffer.

17.

Hvo rnårskal rniUokvalitetskrav for indlarzdsvand henholdsvis andet

overfladevand anvendes?

Mi ljøkvalitetskrav for indlandsvand anvendes for vandløb og søer med en årlig

m iddelsalinitet på mindre end

0,5

%o.

Miljokvalitetskrav for andet overfladevand

anvendes i alle andretilfælde.

Miljømyndigheden skal være opm ærksom på, at vandløb, der u dmunder i fjorde,

kan have en middelsalinitetpå mere end

0,5

%oet stykke op i vandløbet grundet

påvirkningen fra fjorden. Der kan og så være u diedninger, hvor påvirkningen både

berører v andløbet og fjorden, hvorfor vurderingerne skal foretages i forhold til

overholdelse a fm iljøkvalitetskravene for både i ndlandsvand og andet

overfladevand.

18.

Hvad be tyder det,

når

miljokvalitetskravet erfastsa

en ‘tifojet’ værdi?

For nogle stoffer, herunder en række metaller, er m iljøkvalitetskrav i

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljomål udtrykt som en “tilføjet” v ærdi,jf. note

5 til tabel3 og note 6 til tabel4 i bekendtgørelsensbilag

Med noterneer angivet,

at ‘Kvalitetskraveterdenne koncentration afstoffet tifojetden naturlige

bagg rundsko ncentration”. Pågældende miljokvalitetskrav er således overholdt i

overfladevandområdet, når koncentrationen afstoffet i den relevante matrice ikke

overskrider den i tabellen anforteværdi plus den naturlige

bag grundskoncentration.

Hvis der for et a f de herom handlede stoffer ikke foreligger oplysninger om den

naturlige baggrundskoncentration i overfladevandområdet, kan

mi Ijomyncligheden vedberegningen i §

stk.

i bekendtgørelse om krav til

u dledning a fvisse forurenende stoffer tage udgangspunkt i den metode, som

Miljøstyrelsen h ara nvendti forbindelse med udarbejdelsen af det faglige grundlag

for vandområdeplaner

2021-2027,

if. FAO

21.

Hvad er den naturlige

bae grundskoncentration, og hvor findes der onlysninger om denne?

Bemærk her, at den naturlige baggrundskoncentration er forskellig fra “den i

forvejen forekommende koncentration”, som er summen af den naturlige

baggrundskoncentration og koncentrationsbidrag fra eksisterende

menneskeskabte kilder tilvandområdet.

Se endvidere FAO

22.

Hvad er forskellen nå “naturlig baggrundskoncentration” og

“i forvejen forekommende koncentration” og FAO

21.

Hvad er den n aturlige

bag gnandskoncentration, og hvor findes der oplysninger om denne?

19.Hvadbetyderdet,nårdererfastsaten’ovre koncentration’foret stof?

For enkelte stoffer (kobber og bor) er nogle miljøkvalitetskrav i tabel i bilag

til

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål angivet som en øvre koncentration,

jf.

note 6til tabellen. Miljøkvalitetskraveneangiver her den højeste konce ntration,

der kan accepteres, u anset den naturligebaggrundskoncentration. Plante og

dyr elivet kan i et vist omfang være tilpasset forskellige forhold, herunder høje

ba ggrundskoncentrationer, men ved koncentrafioner over et vist niveau vil der

opstå negative effekter. Den øvrekoncentration er udtrykfor detteniveau og må

ikke overskrides.

20.

Hvad er den biotilgængelige koncentration?

For en række stoffer, fortrinsvis metaller, angiver noter til et eller flere

miljokvalitetskravfastsat i tabel 3,4 og i bilag

tilbekendtgorelse om

fa stlæggelse af miljomål, at det pågældende kvalitetskrav gælder for den

biotilgængelige koncentration afstoffet.

Den bi otilgængelige koncentration af m etallerne er den koncentration i

vandmiljoet, som er tilgængelig for optagelse i og påvirkning afbiota. Den

bioti lgængelige koncentration svarer ikke nodvendigvis til den totale

koncentration eller den oploste fraktion afdet pågældende metal, idet en

delmængde afmetallet kanvære bundettilsuspenderet stofeller indbygget i

mineraler og i praksis være utilgængeligt for organismerne.

21.

Hvad erden naturlige baggrundskoncentration, og hvorfindes der

oplysninger

denne?

For en række stoffer, fortrinsvis metaller, angiver en note til et eller flere

mi ljøkvalitetskravfastsat i tabel 3 og 4i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse

af m iljømål, atdet på gældende kvalitetskrav er den angivne koncentraon tilføjet

den naturlige baggrundskoncentration.

Den n aturlige baggrundskon centration er den koncentration afet naturligt

forekommende stof (metal, sporstofeller andet) i pågældendevandlob,

Sø,

overgangsvand, kystvand eller havområde, som ville være at finde som r esultat af

udelukkende naturlige processer.

Som estimat for den n aturlige baggrundskoncentration afde metaller, der indgår i

N OVANA, har Miljøstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af det faglige

grundlag for vandområdeplaner

2021-2027

anvendt

%-fr aktiler af

overvågningsdata fra perioden

2010-2019.

Denne fremgangsmåde er i

over ensstemmelse med Europa-Kommissionens tekniske rapport

nr.

2011-055,

‘Gu ida nce document no.

27,

Technical guidance for deriving environmental quality

sta ndards’, som opdateret i

oi8 (httns: /Icircabc.eurona.eulsd/a/ba68iocd-e6ii-

4f72-QQ02-f0d8867a2a6b/Guidance%20N0%2027%20-

ODeriving%2 oEnvironmental%200u alitv%2 oStandards%2o

%2oversion%2o2o18.Ddf).

Hvor det er vurderet fagligt m eningsildt på baggrund a fdatagrundllaget, er der

s kelnet mellem søer og vandløb. Datagrundlaget h arikke givet mulighed for

beregning a f naturlige baggrundskon centrafioner a f metaller i andet overfladevand

(h avvand). De ber egnede estimater for naturlige baggrtmdskoncentrationer kan

findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under FAQ

21:

https:/ /mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/sDildevand/hvad-er-syildevand-og

hv orfor-renser-vi-det/syoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/

I mangel på bedre data om n aturlige baggrundsværdier form etaller i kystvande,

kan værdier fra Ospar og/eller litteraturen a nvendes. Se forslag til

vær

clier h er på

Miljøstyrelsens hjemmeside under

FAQ21:

https:/ /mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/svildevand/hvad-er-sDildevand-og

h v orfor-renser-vi-det/sDoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/

Hvad erfo rskellen på “rio turlig baggrurzdsko ncentration “og “ifo rvejen

forekommende koncentration’?

22.

Begrebet “naturlig baggrundskoncentration” fremgåraf note 5 til tabel3 og note 6

til tabel i bilag

til bekendtgorelse om fastiæggelse afm iljomål og er relevant for

visse stoffer, som naturligt kan forekomme i vandmiljøet, typisk metaller. Den

naturlige baggnmdskoncentration er den koncentration a f et stof, der er eller ville

være til stede i et vandområde uden bidrag fra m enneskeskabte kilder.

Kendskab til den naturlige baggrundskoncentration er relevant for metaller og

andre stoffer, for vm iljøkvalitetskravet er fastsat som den i ovennævnte tabel

3 eller 4 angivne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.

Den “i forvejen forekommende koncentration” eromhandleti

§‘,

stk. 3, i

bekendtgørelse om krav til udledning afvisse forurenende stoffer. Det er her

fastsat, at den i forvejen forekommende koncentration afet givet stof skal indgå

ved beregning af, om m iljokvalitetskrav for stoffet kan forventes opfyldti

va ndområdet ved fastsættelsen afvilkår i en tilladelse, en godkendelse eller et

påbud.

En i forvejen forekommende koncentration i et vandområde er summen afen

eventuel naturlig baggrundskoncentration og koncentrationsbidrag fra

rn enneskeskabte kilder, der allerede er til stede i v andområdet før en eventuel ny

udi edning. Se eventuelt FAO 6. Hvor findes oplysninger om i forvejen

forekommende koncentrationer a fm iljøfarlige forurenende stoffer?

23.

Gælder det generelle kvczlitetskravfo r dichlorethylenfor summen ellerfo r

hvertczfstofferne i,i-dichlorethylen og 1,2-dichiorethylen?

Miljokvalitetskravet gælder for hvert enkelt afde to nævnte stoffer.

24.

Hvorfor er der ikkefastsatgenerelle kvalitets kravforvandforkviksolv og

andre EU-prioriterede stoffer?

For m iljøfarlige forurenende stoffer fastsættes det generelle kvalitetskrav

(m iljøkvalitetskravfor vand udtrykt som årsgennemsnit) normalt til en værdi, der

sikrer beskyttelse af vandlevende or ganismer, herunder beskyttelse a fr ovfisk mod

sekundærforgiftning, og beskyttelse afmenneskers sundhedvedkonsum affiskog

skaldyr.

For bl .a. kviksølv, hexachlorbenzen og h exachlorbutadien er der imidlertid i tabel

i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse afm iljømål, som tekstnært

gennemfører del A i bilag I til direktiv om miljokvalitetskrav i dansk lovgivning,

ikke fastsat et generelt kvalitetskrav. Der er for de tre stoffer i stedet fastsat

miljøkvalitetskravfor biota.

Baggrunden herfor er, for kviksølvs vedkommende, at det ikkeer muligtat

fastsætte en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav, som giver samme

bes kyttelse som et miljøkvalitetskrav for biota, der er fastsat med henblik på

beskyttelse af rovfisk mod s ekundær forgiftning og menneskers sundhed ved

konsum affiskog skaldyr.

Hex a chlorbenzen er kræftfremkaldende, og hensynet til beskyttelse a fm enneskers

sundhed ved konsum af fisk og skaldyr har været mest kritiskved fastsættelse af

mi ljøkvalitetskrav for stoffet. Det fastsatte miljøkvalitetskrav forbi ota beskytter

menneskers sundhed og samtidigt også r ovfisk mod sekundær forgiftning. På

grund af en betydelig variation i relevante omregningsfaktorer har det ikke været

muligt ud fra dette krav at fastsætte en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav,

som giver samme beskyttelse.

For h exachlorbutadien forelå der på tidspunktet for fastsættelse af

miljøkvalitetskrav(2006) ikke tilstrækkeligt data om bioakkumulering til, at der

kunne fastsættes en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav, som g iver samme

bes kyttelse som et miljøkvalitetskrav for biota fastsat med henblik på beskyttelse

a f rovfisk mod s ekundær forgiftning og menneskers sundhed ved konsum affi sk

og skaldyr.

Se endvidere FA046 Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for

stoffer uden et generelt kvalitetskravfor vand, men hvor der er fastsat andre

m iliøkvalitetskrav for stoffet?

25.

Hvo rfo per der ikke rniljokvalitetskravfo r salt (Nu Cl)?

Mi ljokvalitetskrav for m iljofarlige forurenende stoffer fastsættes med henblik på

bes kyttelse afvandmiljoet, hvor opfyldelse afm ålet om god tilstand bl. a.

indebærer, at relevante miljokvalitetskrav for prioriterede stoffer og andre

forurenende stoffer ikke er overskredet. Mi lj okvalitetskrav for miljofarlige

forurenende stoffer indgår derfor ved klassificering afoverfiadevandområdernes

til stand.

Tilgangen til forekomst af salt i vandmiljoet er en anden: Må let om god tilstand for

overfiadevand er her opfyldt, når saltholdigheden ikke hindrer, at det

typespecifikkeokosystem fungerer, og at de biologiske kvalitetselementer

kl assificeres som vær ende i god tilstand eller bedre. Saltholdighed i ndgårdermed

ikke direkte ved klassificering afvandlobenes og s oernes tilstand, men anvendes

som stotteparameter ved vurdering af ov ervågningsresultaterne for de biologiske

kv alitetselementer, som indgårved klassificeringen. Til detformål er der ikke

behov for fastsættelse a fbindende kravvær dier for s altkoncentrafionen.

Nærmere regler om vurdering afovervågningsresultater og klassificering af

m iljotilstand fremgår a fdel Ci bilag 3 til overvågningsbekendtgorelsen

10 Bekcndtgorelse

nr.792

afi 6.juni

2023 om 0v

ervågning afoverfiadevandets,

gru ndvandets og beskyttede om råders tilstand og om na tura’ervågning a f internationale

na turbeskvttelsesområde

26.

Hvem kan bestemme, at der skalfastsættes et mijjokvolitetskrav?

Miljomyndigheden kan ved behandling af ansøgning om

tju

adelseti I en u diedning

med forurenende stoffer komme i den situation,at der ikke er fastsat

miljøkvalitetskraveller udarbejdet kvalitetskriterier eller forslag hertil for et eller

flere afstofferne. I den situation kan miljomyndigheden rette henvendelse til

Miljøstyrelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen vurderer behovet for, at der på

ba ggnind af den konkrete udledning fastsættes et m iljokvalitetskrav, jf. § 4, stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer. Se endvidere

FA 027. Hvilke oplysninger skal indgå i en henvendelse til Miljøstyrelsen, når der

mangler et m iljøkvalitetskrav.

Før mi ljomyndigheden retter henvendelse til Miljøstyrelsen, skal den have

foretaget en konkretvurdering af den ansøgte udledning i forholdti I det berørte

over fladevandområde, herunder i forholdtiludledningens omfang, de

r esulterende s tofkoncentrafioner og eksisterende viden om stoffets toksicitet mv.

Hvis

iljomyndigheden på baggrund heraf konkluderer, at s tofkoneentrationen er

så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet (vand, sediment og bi ota), træffer

myndigheden afgørelse i sagen, uden at der fastsættes miljokvalitetskrav for

stoffet, jf. § 4, stk.

i bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse forurenende

stoffer. Se endvidere FA02. Hvornår kan en udledning antages at være “uden

betv dning for vandmiljoet” i relation til vurdering afbehov for fastsættelse afet nyt

m iljokvalitetskrav?

27.

Hvilke oplysningerskal indgå ien henvendelse tilMiostyrelsen, nårder

mangler et ni iljo kvalitetskrav?

Når miljomyndigheden i medfør af § 4, stk.

i bekendtgørelse om krav til

u dl edning a fvisse forurenende stoffer retter henvendelse til Miljøstyrelsen, fordi

der ikke er fastsat et miljokvalitetskrav for et stof i udledningen, og myndigheden

ikke har kunnet konkludere, at s tofkoncenftationen i udledningen er så lav, at den

er uden betydning for vandmiljoet, skal Miljøstyrelsen tage stilling til,om der er

behov for, at der fastsættes et miljokvalitetskrav.

Det forudsættes, at m iljømyndigheden forinden forelæggelse afs agen for

Miljøstyrelsen hal’ foretaget en konkret vurdering afden ansøgte u diedning i

forhold til det berørte overfladevandområde, herunder i forhold til u dledningens

om fa ng, de resulterende stofkoncentrationer og eksisterende viden om stoffets

toks i citet ni v,, og på den baggrund ikke hal’ kunnet konkludere, at

stofkoncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljoet.

Det forudsættes endvidere, at det er g odtgjort, at u dledriingen

el’

reduceret mest

muligt ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Denne vurdering bør

starte ved virksomheden, som producerer spildevandet. Med udgangspunkt i en

r edegørelse fra virksomheden bør det sikres, at bestemmelserne om BAT har

fundet anvendelse, og at der er foi’etaget vurderinger affx muligheder for lokal

ren sning inden s ammenblanding med andet vand, s ubsfituon til mindre

ska delige stoffer, mv,

Miljøstyrelsen h arti 1 sin vurdering behov for, at ni iljomyndigheden ved

forelæggelse afsagen medsender følgende:

g odtgoi’else a f at den ansøgte u dledning af forurenende stoffer el’ hegræn set

mest muligt ved brug afBAT,jf. § 5, stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning

a f visse forurenende stoffer,

—

oply sninger om, hvad konce ntrationen af det pågældende stof el’ i u diledningen

efter eventuel rensning og ved anvendelse af BAT (for metaller evt, fordelt på

koncentrationen af opløst metal og total metal), og hvadden udledtevandmængde

el’

,jf. §

nr, 1,

i bekendtgorelseom krav tiludledning afvisseforurenendestoffer,

—

oply sninger om okotoksikologiske data, der er inddraget i ni iljomyndighedens

vu rdei’ing a f, om u dledningen hal’ betydning for vandmiljoet, Se evt. FAO.’

Hvor

fin dej’ man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke el’ fastsat ni iljøkvalitetskrav

ell el’

darbeidet kvalitetskriterier for?

opiv sninger om de r esulterende koncentrationer i overfladevandonirådet, der

I igger til grund form iljømyndighedens vurdering a f den ansøgte

dledning,

—

oplysninger om, hvilke økotoksikologiske data den a nsvarlige for udledningen er

i n dstillet på at tilvejebringe til brug for eventuel fastsættelse a fet

mi ljokvalitetskrav, jf. § 3, nr.

i bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse

forurenende stoffer.

—

Miljøstyrelsen hal’s åledes behov for, at sagen el’ konkret og ti istrækkel igt belyst fra

mi ljornyndighedens side, h erunder med de oplysninger om koncenb’ationer,

mængder, vandområdet, okotoksikologiske data mv. som miljornyndigheden har

lagt til grundfor vurderingen af at det ikke kan konkluderes, at

s tofkoncentrationen el’ så lav, at den er uden betydning

føj’

vandmiljoet.

Mi ijøs tyrelsen tilvejebringer ikke selv nye økotoksikologiske data ved fastsættelse

af m iljøkvalitetskrav, men gør brug afa nerkendte tilgængelige data.

Mi ljømyndigheden kan rette henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på at få

oplyst, om der foreligger data for et aktuelt stof.

28. Hv

o rda nfastsættes iniUo kvalitetskrav og kv alitetskrite rier?

Bilag

til bekendtgørelse om krav til u diedning af visse forurenende stoffer

fastsætter den procedure, der følges, når Miljøstyrelsen udarbejder

kvalitetskriterier med henblik på fastsættelse a fm iljøkvalitetskrav. Bi laget

gennemfører regler fastsat i vandrammedirektivet. Det betyder, at et

m iljøkvalitetskravalmindeligvis kan sættes til samme værdi som

kemikaliereguleringens Predicted No Effect Concentration (PNEC) for vandmiljoet

og for menneskers sundhed.

Fremgangsmåden ved fastsættelse a fm iljøkvalitetskrav er nærmere beskrevet i

Europa-Kommissionens tekniske rapport nr.

2011-055,

‘Guidance document no.

27,

Technical g uidance for deriving environmental quality standards’, som

opdateret i 2018 (httDs://circabc.euroya.eu/sd/a/ba681ocd-e611-42-ggo2-

fod8867a2a6b/Guidance%2oNo%2o27%2o-

%2 oDer iving%2oEnvironmental%2

oOu

alitv%2oStandards%2o

%2oversion%2o2o18.pdf).

29.

Kan et ,niUokvalitetskrav ændres?

Mi ljokvalitetskrav kan være fastsat med en høj s ikkerhedsfaktor som følge a f et

begrænset okotoksikologisk datagrundlag. Ved at supplere det okotoksikologiske

data grundlag vil fastsættelsen a fm iljokvalitetskravet kunne kvalificeres. Dervedvil

der bl .a. kunne anvendes en lavere sikkerhedsfaktor. Hvis det medfører en anden

værdi end det fastsatte mfljokvalitetskrav, kan dervære grundlag for en eventuel

justering afmiijøkvalitetskravet.

30.

Hvo rdanfastsættes en sikke rhedsfaktor?

Kvalitetskriterier bliver udarbejdet på baggrund af det foreliggende og tilgængelige

datamateriale i overensstemmelse med reglerne i bilag

tilbekendtgørelseom

krav til udledning af visse forurenende stoffer og Europa -Kommissionens tekniske

rapport nr.

2011-055,

‘Guidance document no.

27,

Technical guidance for deriving

environmental quality standards’, som opdateret i

2018

h ttps: / /oD.europa.eu/en/publication-detail/-/ Dublication/ dsb2bobo-2fb-11e8-

b5fe-olaa75ed7lal

For marine vandområder skal der ifølge EU-vejledningen i midlerfid benyttes

større sikkerhedsfaktorer, end hvad der fremgår afbilag

Derudover angiver EU

vejledningen også de s ikkerhedsfaktorer, som anvendes ved udarbejdelse a f

s edi mentkvalitetskriterier og bi otakvalitetskriterier fors ekundær forgiftning.

Dis se fremgår ikke a fbilag

til bekendtgørelse om krav til udledning afvisse

forurenende stoffer.

Et u fuldstændigt datagrundlag betyder, at der skal benyttes en høj

sikkerhedsfaktor ved udarbejdelse afkvalitetskriterier og fastsættelse af

mi ljokvalitetskrav. De s ikkerhedsfaktorer, der er a nvendt ved Miljøstyrelsens

udarbejdelse af kvalitetskriterier, fremgår af databladene for de konkrete stoffer.

Hvi set m iljokvalitetskrav for et forurenende stof er fastsat til en meget 1 avværdi

som følge af en høj s ikkerhedsfaktor, og deraf samme årsag må stilles tilsvarende

str enge krav til u diedningen, kan der være et ønske om med økotoksikologiske

tests at opnå et mere fyldestgørende da tagrundilag med det formål at få fastsat

m iljøkvalitetskravet mere præcist udfra et bedre datagrundlag og dermed mindre

s i kkerhedsfaktor.

Det er den ansvarlige for en udledning, som i henhold til § 3, nr.

bekendtgørelse om krav til udledning afvisse forurenende stoffer er forpligtet til at

fremskaffe økotoksikologiske data for de i forurenende stoffer,som påtænkes

udledt, hvis der skal udarbejdes et kvalitetskriterium. Miljøstyrelsen iværksætter

ikke nye økotoksikologiske tests med det formål at reducere s ikkerhedsfaktorer.

31.

Hvorfinder

man

okotoksiko logiske dataforstoffer, der ikke erfastsczt

m iljo kvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterierfo r?

Under forarbejdet til direktiv om prioriterede stoffer (DIR

2013/39/

EU)

udarbejdede EU-Korn missionen med bistand fra INERIS i

2009

en oversigt over

Predicted No Effect Con centration (PNEC) for de flere hundrede forurenende

stoffer, som indgik som kandidater til listen afprioriterede stoffer. Disse PN EC

værdier er publiceret i bilag til rapporten “Impl em entation of requirements on

Priority substances within the Context ofthe Water Framework Directive.

Prioritisation process: Monitoring-basedranking”

h ttns: / /circabc.europa. eu/sd/a/s26oa7d-87fc-4ds4-gb7Q-7d84b7Q 1485e/Final-

Mon itor ing-based Prioritisation Sentember%2o2

000

.ndf.

Bilag til rapport findes under FAQ

31:

htts: / /mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/syildevand/hvad-er-snildevand-og

hvorfor-renser-vi-det /spoergsmaal-og-svar-om-miijoekvalitetskrav/

PN EC-vær dierne er angivet for henholdsvis vand, sediment og bi ota (“oral”).

PN EC-værdier for vand og s ediment kan her forventes at repræsentere samme

bes kyttelsesniveau, mens en PNEC-værdi for vand ikke kan forventes fuldt ud at

repræs entere s

amme

høje beskyttelsesniveau som en PNEC-værdi for biota.

Bemærk, at der i INERIS-rapporten er præciseret følgende om a nvendeligheden af

PN EC-vær dierne: ‘The rea der of th is report s houldbe aware that, except from

values extracted from draft or finalized European Union Risk Assessment Report

and Dir ective

2008/

1o5/EC, PNECs suggested in this annex have been derived in

the only purpose of prioritisation and these values shouldn’t be u sed directly a s

environmental quality standards without anyfurthei’ review.”

Specifikt skal nævnes, at PN EC-vær clier for almindeligt anvendte lægemidler kan

findes i bilag B (tabel

13-16)

og bilag C(antibiotika tabel

21-28)

til rapporten”

Begrænsning af humane læg emiddelrester og a ntibiotikaresistens i spildevand

med fokus på reduktion ved kilden”

https:

/vw2.mst.dk/Udgiv/nublikationer/2oo7/

078-87-7052-588-6/Ddf/078-

87-7

OS 2-580

-.pdf

P N EC-vær dier for speciallægemidler kan findes i appendix 3 til rapporten

“Speci a Ilægemidlet’ i spildevand fra sygehuse”) fra (daværende) Naturstyrelsen.

Også her skal der tages forbehold for kvaliteten af disse PNEC-værdier.

httns: / /naturstyrelsen. dk /media/nst/attachments/75002 /specia1medicinapende

kstnv.ndf

Der kan være behov for at indhente relevante data om et stofs toksicitet på

okosystemet, nedbrydelighed og bioakkumulerbarhed. Hvis der findes en EU

r i sikovurdering eller OECD-i’ i sikovurdering for et stof, anvendes disse data om

toksi citet på okosystemet, n edbrydelighed og bioakkumiilerbarhed. Se y derligere

information om chemical safety og biosafety hos OECD.

Det er for visse stoffer muligt at finde PNEC-værdier på Kem ikalieagenturets

(ECHA) hjemmeside: httDs: //echa.euroa.eu/da/.

Når der ikke findes en internationalt a nerkendtrisikovurdering, må de relevante

data fremskaffes påandenvis. For eksempel erdenvæsentligste økotoksikologiske

database for enkeitstoffers effekter på vandlevende organismer kaldet AQUIRE,

der er integreret i databasen ECOTOX. Denne databaseer tilgængelig på den

amerikanske miljøstyrelses (US -EPA) internet a dresse

http:/ /www.epa.govlecotoxl.

Databasen ECOTOX indeholderudover data om toksicitet også oplysninger om et

stofs bioakkumulerbarhed (BCF-faktor).

Den måske vigtigste database med

oplysninger

om n

edbrvdelighed og

bioa kkulerbarhed (BCF) er den japa nske CITI (tidligere kaldet

MITI)

httDs:/ /www.cerij.or.jD/ceri en/koukai/koukai m enu.html

32.

Hvornår kan en udledning antages at være “uden betydningfor vandmiljoet”

i relation til vurdering afbehovfo rfastsættelse afe

nyt miUokvalitetskrav?

Miljomyndighedens vurdering af, om en udledning er tiden betydning for

va ndmiljoet, § 4, stk.

i,i

bekendtgørelse om krav til u diedning a fvisse forurenende

stoffer, bor baseres på, om den u diedte koncentration er s ignifikant lavere end den

koncentration, der på det foreliggendevurderingsgrundlag om stoffets

okotoks ikologiske egenskaber kan anses for et potentielt rn iljokvalitetskrav.

For nogle stoffer foreligger der kvalitetskriterier eller udkast h ertil, som vil kunne

a nvendes som udtryk for et potentielt miljokvalitetskrav. Foreligger der en

anerkendt Predicted No Effect Con centration (PNEC), kan denne v ærdi også

antages at være på niveau m edet potentielt miljokvalitetskrav, jf. FA0

Hvor

fin der man okotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat m iliokvalitetskrav

ell er

darbeidet kvalitetskriterier for?

Oplysninger om stoffernes okotoksikologiske egenskaber skal indgå i ansøgningen

om udledningafstofferne,jf. §3, nr.2, i bekendtgørelse om kravtiludledningaf

visse forurenende stoffer. Alternativt kan der findes oplysninger i forskellige

internationale datab aser mv. se FAO

Hvor finder man okotoksikologiske data

for stoffer, der ikke er fastsat miliøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier

for? og FA 028. Hvordan fastsættes m iliokvalitetskrav og kvalitetskriterier?

Et potentielt m iljokvalitetskrav (fx. en anerkendt PNEC) holdes op imod

udledningens gennemsnitlige stofkoncenfration. Den forventede fortynding

umiddelbart efter u diedning til vandområdetkan indregnes. Fortyndingen

fa stlæg ges på bag-und a f en konkret vurdering af opblandingsforholdene i det

berørte vandområde:

Der

kan som udgangspunkt a nvendes en fortyndingsfaktor

mellem

10.

Hvis den beregnede stofkoncentration umiddelbart efter fortvnding er mindst en

faktor

101

avere end det potentielle miljokvalitetskrav, må u diedningen anses for at

være

den betydning for vandmiljoet, og m iljornyndigheden kan træffe afgørelsen

om udledningen, uden atder fastsættes et miljokvalitetskrav.

Kan mi ljomyndigheden på den baggrund ikke konkludere, at u diedningen er uden

betydning for vandmiljoet, forelægges sagen for Miljøstyrelsen, som herefter

vurderer, om dei’ er behov for at fastsætte et miljokvalite tskrav for det a ktuelle

stof. Se også FAO

27.

Hvilke oulysninger skal indgå i en henvendelse til

Mii ios tvrelsen, når der mangler et m iliøkvalitetskrav?

33. Vil overholdelse afde

generelle kvalitetskravfo r vandfor bioakkumulerende

stoffer sikre samme beskyttelse som overholdelse afmiljokvalitetskravetfo r

b jo ta?

Ved fastsættelse afde generelle kvalitetskravfor vand skal derjf. ‘Europa

Kommissionens tekniske rapport nr.

2011-055,

‘Gu idance document no.

27,

Technical guidancefor deriving environmental quality standards’, som opdatereti

2018,

tages hensyn til beskyttelse mod s ekundær forgiftning af biota og beskyttelse

ved human konsum.

https: //circabc.europa.eu/sd/a/ba68iocd-e6i

1-4f72-QQ 02-

fod8867 a2a6b/Guidance%2 oNo%2

027%2 0-

%2 oDeriving%2oEnvironmental%200u ality%2 oStandards%2o

%2oversion%2o2o18.Ddf

Dermed vil overholdelse a f generelle kvalitetskrav for vand som hovedregel også

sikre overholdelse afm iljokvalitetskravfor biota, men der vil være et fåtal a f

stoffer, hvor der grundet begrænset datagrundlag endnu ikke endegyldigt kan

dr a ges en sådan konklusion. In dl datagrundlaget er opdateret, kan det ved

behandling af ansøgninger om udledningstilladelse og ved revurdering af

u dl edningstilladelser forudsættes, at overholdelse af det generelle kvalitetskrav for

vand også sikrer overholdelse afmiljøkvalitetskravet for biota.

34. Hvordan benyttes biotilgængelighedibe handling afansogning

udledningstillacielse?

For bly, nikkel, kobber og zink gælder det generelle kvalitetskrav for i ndlandsvand

(fer skvand) og for cadmium kvalitetskravene fors ediment for den bi oti igæn gelige

koncentration a fm etallerne, dvs. koncentrationen a fden fraktion a fm etallerne,

som er tilgængelig for og dermed påvirker organismerne i vandmiljoet.

Den biotilgængelige koncentration af et givet metal beregnes på basis af

m etalkoncentrationen i en filtreret prøve og det stedspecifikke niveau for calcium,

pH og DOC. Bemærk,at især DOC kan variere fra sted tilsted,og at der derfor bør

udvises påpasselighed ved fremsøgning af data til brug for beregningen.

Hvis en

dledning afet af de nævnte metaller ikke medfører, at den resulterende

koncentration a fm etallet i det berørte vandområde overskrider

m iljøkvalitetskravet, er det ikke nødvendigt atberegne den biotilgængelige

køn centration. Hvis u dlediiingen ser ud til at medføre en koncentration a f metallet

i v a ndornrådet, som overskrider miljøkvalitetskravet, vil det være relevant at se på,

om den biotilgængelige koncentration holder sig under m iljokvalitetskravet.

Bemærk, at der ikke kan korrigeres for den biotilgængelige koncentration afet

stof, hvis det miljokvalitetskrav, der skal sikres overholdt, er fastsat som en

“tilføjet” værdi (en koncentration af stoffet tilføjet den naturlige

bag grundskoncentration), jf. FAO

18.

Hvad betyder det, når m iliøkvalitetskravet er

fastsat som en’tilføiet’værdi?

Ved beregning af den biotilgængelige koncentration som følge af en udledning

i n dgår den totale koncentration af m etalleti udledningen ved beregning a fden

resulterende opløste koncentration i vandområdet. Se i øvrigt FAO

12.

Hvilke

oplysninger om koncentrationer skal en ansøgning om tilladelse til u diedning a f

metaller indeholde?

Der er u dvikletfl ere v ærktojer til beregning afden bi otilgængelige koncentration.

Vær ktojerne Bio-Met og M-Ba

er undersøgt i forhold til de geokeiniske forhold i

Danmark og det er umiddelbart fundet, at målinger for caicium, pH og DOC i

da nskvandmiljo er inden for de tom odellers validitetsgrænser.

Bio-Met: https://bio-met.net/

M- BA T: https: //www.wfduk. org/resources/rivers-lakes-metal-bioavailability

a s sessment-tool-m-bat

Miljøstyrelsen h ar a nvendtværktojet Bio-Met i tilstandsvurderingerne til

va ndområdeplaner

2021-2027.

I r egi a f EU’s fælles gennemforelsesstrategi for vandrammedirektivet er der

arbejdet med en teknisk vejledning om implementering a f miljokvalitetskrav for

m etaller, herunder krav i ft. metallers biotilgængelighed. Denne FAQvi 1 blive

opda teret med oplysninger og vurderinger i den tekniske vejledning.

Mi ljokvalitetskravet defineretved m aksimumkoncentration kan ikke korrigeres for

bioti Igængelighed.

Det er i noterne om biotilgængeligkoncentralionog om tilføjelse afnaturlig

baggrundskoncentrationtiltabel 3 og i del B i bilag

tili bekendtgørelseom

fastlæggelse af miljømål anført, at de ikke kan kombineres. Der kan således ikke

korrigeres for den biotilgængelige koncentration samtidigt med, at der korrigeres

for den naturlige baggrundskoncentration.

For bly- og blyforbindelser samt nikkel- og nikkelforbindelser gælder det generelle

kvalitetskrav for i ndllandsvandfor den biotilgængelige koncentration a fstoffet.

Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at den biotilgængelige

koncentration kan beregnes, kan i stedet anvendes koncentrationen af den opi øste

fraktion. Beskyttelsesniveauet sikres dermed, idetden biotilgængelige fraktioner

en delmængde afde opløste fraktion.

35. Sikrer overholdelse afrn iUokvalitetskravfo r vand også overholdelse af

miUokvalitetskravfo rsedirnent?

Nej. For at sikre, at vurderinger, eksempelvistil brug for fastsættelse af

udi ederkrav, foretages på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, skal der foretages en

særskilt vurdering af, om miljokvalitetskravet for s ediment kan overholdes.

Mi ljokvalitetskrav er generelt fastsat som den koncentration af et bestemt

forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, s ediment eller biota,

som ikke bor overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljoet.

Miljokvalitetskrav for sediment er fastsat for at beskytte organismer, som lever på

eller i s edimentet, og de fodekæder, de indgår i. Da eksponeringsvejene for

s edi mentlevende organismer ofte er forskellige fra eksponeringsvejene for

vandlevende or ganismer, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem

miljokvalitetskravene for henholdsvis sediment og vand.

Se FA 044. Hvordan bereenes stigningen i koncentrationen af et stof i s ediment

som følge af en udledning og FAO4s. Hvordan sikres det, at enudledningikke

m edforer ov erskridelse a f miljokvalitetskravet fors ediment, jf. § 6, stk.

nr.

for

vejledning til hvordan overholdelse afs edimentkvalitetskrav vurderes ved

behandling af u diledningstilladelser.

E. Den kombinerede fremgangsmåde

36. Kan derfastsættes lempeligere udlede rkrav end svarende tilanvendelse af

BA T, så længe miliokvalitetskrav kan opfijldes?

Nej, u dledning a f forurenende stoffer skal altid begrænses svarende til anvendelse

afbedste tilgængelig teknik(BAT),jf. §3, stk.

i miljobeskyttelsesloven og § 5,

stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer. Det er

derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen at fastsætte udlederkrav, der

“fylder op” til m iljokvalitetskravet, når anvendelse a f bedste tilgængelig teknik kan

begrænse u diedningen til et lavere niveau. Udi ederkrav skal fastsættes på et

niveau, hvor de svarer til a nvendelse afBAT, samtidig med, at de skal tilgodese

overholdelse a fm iljøkvalitetskrav i vandmiljoet.

37. Hvis anvendelse afBA Tikke kan sikre, at tilladelse til en ny udledning ikke vil

påvirke opfyldelse afmiUøkva htetskrav, hvad så?

Det følg er af den kombinerede fremgangsmåde,jf. § 5, stk.

2,i

bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer, at uanset ansøgers anvendelse af

bedste tilgængelige teknik (BAT) kan der ikke meddeles tilladelsetil en udledning,

der vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskrav i et overfladevand uden for en

eventuel blandingszone omkring u dledningen.

For så vidt angår udledninger, hvor stoftilførslen er marginal og ikkehar

afgørende betydning for, om m iljøkvalitetskrav på sigt kan opfyldes i et

vandområde, seFAO62. Hvordan vurderes det, om en udledningvilmedføre

ov erskridelse af miljøkvalitetskrav?

F. Vilkår

38. Hvordan vurderes det, om miUøkvalitetskrav eroverho Idi?

Miljøkvalitetskrav for vand er i bekendtgørelse om kravtil u diedning afvisse

forurenende stoffer og bekendtgørelse om fastlæggelse a fm iljømål fastsat som

‘generelt kvalitetskrav’ (som svarer tilAA-EQS i direktivet om miljøkvalitetskrav)

og ‘m a ksimumkoncentration’ (som svarer til direktivets MAC-EQS).

Det generelle kvalitetskrav anvendes vedvurdering af overvågningsresultater og

klassificering aftilstand for det enkelte miljøfarlige forurenende stof. For de

stoffer, som har EU-fastsatte miljøkvalitetskrav for vand, bestemmer

overholdelse afdet generelle kvalitetskrav overfladevandets kemiske tilstand. For

de stoffer, der har nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav farvand, indgår

overholdelse a f det generelle kvalitetskrav ved klassificering af 0v erfladevandets

økologiske tilstand.

Der er fastsat nærmerebestemmelser om anvendelse af det generelle

kvalitetskrav og maksimumskoncentration i bilag

afsnit 4, nr.3 og 4, i

bekendtgørelse om fasiiæggelse af miljømåL Det fremgår her, at:

“Foret givet overfladevandområde betyderanvendelse cifdet generelle

kvalitetskrav, at det aritmetiske gennemsnit afkoncentrationer, der er målt på

forskellige tidspunkter afåret, ved hvert repræsentativt målepunkt indenfor

vandområdet ikke overstiger kravværdien.

Beregningen afdet aritmetiske gennemsnit, den benyttede analysemetode og

den metode, hvorefter miljøkvalitetskravene anvendes, hvis der ikke ernogen

hensigtsmæssig analysemetode, som opfylder mindstekravene til ydeevne, skal

være i overensstemmelse medfastsatte regler om tekniske specfikationerfor

kemisk analyse og kontrolafvandets tilstand.

For etgivetoverfladevandområdebetyderanvendelseaferz

maksimumkoncentration, at den koncentration, der ermåltvedhvert

repræsentativt må lepunkt indenfor vandområdet ikke er højere end

krauværdien.

Der kan dog indfø res statistiske metoder, somfeks.percentilberegning,forat

opnå et acceptabeltpålidelighedsrziveau og en acceptabelpræc ision,jf afsnit

3.1

i bilag

til bekendtgørelse om overvågning afoverfladevandets, grundvandets

og beskyttede o mnråders tilstand og om naturovervågning afinterna tionale

naturbeskyttelsesområ der, med henblik på atfastslå, om

maksimumkoncentrationen eroverholdt. De statistiske metoderskaligivetfald

være i overensstemmelsemedde nærmere bestemmelser, dererfastsat efter

undersøgelsesproceduren i artikel. iforordning (EU) nr.

182/2011.”

Til svarende skal der fortages vurderinger a fpåvirkiingen afov erholdelsen a f

eventuelle miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige forurenende stoffer i matricerne

biota og sediment, se FAO.’. Vil overholdelse af det generelle kvalitetskrav for

vand forbi oakkumulerende stoffer sikre samme beskyttelse som overholdelse a f

Sikrer overholdelse af

miliøkvalitetskravetfor biota? og FAg

mi ljøkvalitetskravfor vand også overholdelse af miljøkvalitetskrav fors ediment?

39. Hvordan reguleres en udledning tilvandlob nær vandlobets udløb i,narine

vandoniråder

Bilagene til bekendtgørelse om fastlæggelse afm iljømål skelner mellem

mi ljøkvalitetskrav for indlandsvand (vandløb og søer) og m iljøkvalitetskravfor

andet overfladevand. Miljøkvalitetskravet for andet overfladevand vil ofte være

str engere end det, der gælder for indlandsvand. Ved udledning af forurenende

stoffer til et vandløb s kai dets ikres, at u dledningen ikke hindrer opfyldelse af

miljøkvalitetskrav, i vandløbet og nedstrøms liggende marine områder.

Gen er elt gælder det, at hvis et vandområde med en udledning indirekte påvirker et

eller flere nedstrøms liggende vandområder skal disse inddrages i vurderingen.

40.

Skal derfastsættes udlederkrav, nårudlednirigen vurderes at være ‘uden

betydningfo r vandmiUuet’?

Der skal i en tilladelse til u dfledning fastsættes vilkår til at sikre, at en u diedning

sker under anvendelse a f bedstetilgængelige teknik (BAT). For stoffer, hvor der

ikke er fastsat miljokvalitetskrav, og i situaoner, hvor udledningen ved

anvendelse afBATvurderes at være uden betydning for vandmiljoet,jf. §

4,S

tk.

bekendtgørelse om krav til udledning afvisse forurenende stoffer, træffer

mi ijomyndigheden afgørelse uden fastsættelse af miljokvalitetskrav. Is å danne

situationer fastsættes eventuelle u dlederkrav som en del af vilkår for anvendelse af

BATog ikkesom udlederkrav, der specifikt relaterer sig tilat sikre, at

mi ljokvalitetskrav er overholdt.

41.

Kan en udledning afprioriterede stoffer være uden betydningfor

vandmiljoet, således at myndighe den kan undlade atfastsætte udlederkrav?

Om der er behov for at fastsætte udlederkrav for at sikre, atmiljøkvalitetskrav er

overholdt, er uafhængigt af, om stoffet er et prioriteret stof anført i tabel

i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømål eller et hvilket som helst andet

forurenende stof. Svaret er derfor som til FAO40. Skal der fastsættes u dlederkrav,

når u dledningen vurderes at være ‘uden betydning for vandmiljøet’?

42.

Fino rda nfastsættes e tudlederkravfo r e trniljøfarligtfo rurenende stofi en ny

tilladelse?

Et u diederkrav foret m iljøfarligt forurenende stof i en tilladelse skal fastsættes

under anvendelse a f den kombinerede fremgangsmåde, det vil sige, at det fastsatte

u dlederkravbå de skal sikre, at der anvendes bedste tilgængelige teknik, og at

udi edningen udenfor en eventuelt u dpegetblandingszone ikke vil påvirke

overholdelse afr elevante miljøkvalitetskrav i det øvrige berørte overfladevand

og/eller målsatte overfladevandområde. Se også FA027 Hvis anvendelse afBAT

ikke kan sikre, at tilladelse til en ny u diednine ikke vil påvirke opfyldelse af

miljøkvalitetskrav, hvad så?

Endvidere skalden værdi, som udlederkravet fastsættes til, sikre, at stoffet ikke

akkumuleres i s ediment eiler i biota, hvis det haren tendens hertiL Se de øvrige

spørgsmål/svar under afsnit F “Vilkår”, afsnit G” Beregninger” og eventuelt

afsnitH “Biandingszoner” for nærmerevejledning om fastsættelse af

udlederkrav.

43. Hvordonfostsætteskrovværdierforetgivetstofien udledning, når

mfljøkvalitetskrovfo r stoffet ifo rvejen er overskredet i vczndo mrådet?

Der kan kun tillades u dledning til et ov erfladevandområde, hvor et eller flere

miljøkvalitetskraver overskredet, og hvor miljømålet derfor ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke direkte eller indirekte vil kunne medføre en forringelse af

ov erfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne h indre opfyldelse af det fastlagte

m iljømål. Det følger afbekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, der bl.a.

u dm ønter vandrammedirektivets artikel 4, stk.

En nærmerebeskrivelse

hvordan Miljøministerietforstår EU-rettens krav om

at forebygge forringelse afoverfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at

hindre mulighed for målopl5ildelse, fremgår af vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer afsnit

8.3.2.

In ds atsbekendtgørelsen gælder kun for de målsatte overfladevandområder, mens

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer også gælder for

u dledninger til overfladevand, som ikke er målsat. Miljøstyrelsen vurderer, at EU

rettens krav om at forebygge forringelse aftilstanden skal forstås på samme måde

for målsatte overfladevandområder og for ikke-målsat overfladevand.

Miljømyndighedenkanifølge §8 i bekendtgørelse om kravtiludledningafvisse

forurenede stoffer udpege blandingszoner omkring u diedningspunkter.

Kon centrationerne af stoffer kan overskride relevante m iljøkvalitetskrav for

stofferne inden for blandingszonen, hvis overskridelsen ikke påvirker opfyldelse af

disse kravi det øvrige overfiadevandområde. Miljømyndigheden fastsætter

nærmere, hvilke miljøkvalitetskravder kan overskrides, herunder i hvilket

om fang. Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandlingszone for

et givet stof, om miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i

det berørte overfladevandområde, så længe koncentrationen afstoffet ikke vil

kunne medføre en forringelse afoverfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne

hindre opfyldelse af det fastlagte m iljømål.

Fastsættelse af u dlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i overfladevandet i

koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående

tilgang. Det bem ær kes generelt, atu dlederkravet altid skal vurderes konkret i

forhold til udledningen og overfladevandet, og det skal kunne eftervises ved

beregninger, at der er sikkerhed for, at udledningen ikke vil medføre påvirkning af

opfyl delsen af m iljøkvalitetskravene i ov erfladevandet udenfor blandingszonen.

Omfanget af dens amlede påvirkning (kumulative effekter) af

overfladevandområdet fra øvrige kilder skalsåledes inddrages,jf. bekendtgørelse

om indsatsprogrammer § 8, stk. 5. Når det eller de forurenende stoffer, som

u dl edningen omfatter, i forvejen findes i og/eller udledes til det berørte

over fladevand, skal koncentrationen i overfladevandet afs toffet eller stofferne

indgå i beregningen,jf. § 7, stk. i bekendtgørelsen. Se også

FAQ22

om hvad er

forskellen på” naturlig baggrundskoncentration” og “i forvejen forekommende

koncentration”?

I. Mi ljokvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller m aksimumkoncentrationen for et givet stofi

vand allerede er overskredet i overfladevandet, kan m iljømyndigheden kun give

tilladelsetil en u diledning til vand eller luft, hvis den ved beregninger kan vise, at

u dl edningen med sikkerhed i kkevil påvirke opfyldelse a fm iljøkvalitetskravet i

over fladevandet udenfor den udpegede blandingszone.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet m iljøbeskyttelsesniveau bør

mi ljømyndigheden kun tillade en koncentrationsstigning på mindst muligt og

højst % afværdien afstoffets generellekvalitetskrav for vand beregnet i

blandingszonens rand,jf. FAQ67.

For u dledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af

depositionen overalt i overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af

værdien a fstoffets generelle kvalitetskrav.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at u diedningen til vand

eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af pågældende stof på et

repræsentativt m ålepunkt. I beregningen skal indgå den i forvejen forekommende

koncentration a fstoffet i det m odtagende ov erfladevand. Ved vurdering a f, om en

beregnet stigning i koncentrationen vil være m ålbar, kan m iljømyndigheden tage

udgangspunkti, hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand

almindeligt anvendte a nalysemetoder, der opfylder kravene til a nalysemetoder for

kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, s ediment og bi ota

som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav tilmiljømålinger.

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse ud fra de fortyndingsmodeller, der er

henvisttili FAQ68, som haren begrænsning i deres rækkevidde.Ansøgerkan

vælge for egen regning at få udført supplerende fortyndingsberegninger i større

afstand fra udledningspunktet, hvis det repræsentativemålepunkt er placeret

længere væk frau dledningspunktet end r ækkevidden for fortyndingsmod ellerne

anvisti FAQ68.

II. Miljokvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der

sikrer samme beskyttelsesom miljøkvalitetskravet for biota.

Derfor, hvis m iljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er overskredet i

over fladevandet, uden at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan

m iljømyndigheden vedfastsættelse af udlederkrav for en udledning s ebort fra

overskridelsen a f miljøkvalitetskravet for biota, hvis u diedningen ikke medfører

ov erskridelse a f det generelle kvalitetskrav for vandved randen af en eventuel

bla ndingszone.

Hvis både m iljøkralitetskravet for biota og det generelle kvalitetskravfor vand for

et givet stof allerede er overskredet i overfladevandet, kan myndigheden fastsætte

u dlederkravfor en udledning som anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at

u dl edningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen afstoffet i

bi ota (se evt. FAQ.s o. Hvordan sikres det, at en u diedning ikke medfører væsentlig

koncentrationsstigning i biota,jf. §6, stk.

nr.5?)

Hvis m iljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et

generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og h exachlorbenzen, allerede er

overskredet i ov erfladevandet, kan myndigheden lægge u dledningens i ndvirkning

på koncentrationsstigninger i biota og på overskridelse af miljøkvalitetskravet for

biota til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FA046. Hvad skalinddrages ved

fastsættelse afu diederkrav for stoffer uden et

enereltkvalitetskrav for vand, men

hvor der er fastsat en m aksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vands ikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen a f

sedimentmiljøet.

Hvis m iljøkvalitetskravet fors ediment for et givet stof er overskredet i

overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en u diedning, som

ikke vil medføre en stigning i kon centrationen afdet pågældende stofi s edimentet

og dermed påvirke opfyldelsen af m iljøkvalitetskravet.

Den beregnede gennemsnitiige årlige stigning af koncentrationen i s edimentet

som følge af en udledning bør derfor være mindst mulig og ikke mere end

% af

værdien form iljøkvalitetskravet fors ediment. For u diedninger til luft bør en

beregnet koncentrationsstigning som følge afdepositionen overalt i

overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end

% afvær dien af stoffets

miljøkvalitetskravfor sediment.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at u diedningen til vand

eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af pågældende stof i

s edimentet på et repræsentativt målepunkt. I beregningen skal indgå den i

forvejen forekommende kon centration af stoffet i det m odtagende

erfladevand. I

vurderingen af, hvorvidt en stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt

anvendte a nalysemetoder, som i bekendtgørelse om kvalitetskrav til

m iljømålinger er fastsatfor målinger for kemisk a nalyse og kontrol af

overfladevands tilstand, s edimenter og bi ota til brug for overvågningen.

Ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer gælder

derudover generelt for stoffer, der har tendens til at oph obes i s edimentet, at

u affiængigt af, om et m iljøkvalitetskrav for et givet stofi s ecliment er overskredet

eller ikke er overskredet, skal m iljømyndigheden sikre, at udledningen ikke

medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af pågældende stof i s edimentet,

jf. FAQ51.

De nævnte hensyn til beskyttelse afs edimentmiljøet kan medføre, at

m iljømyndigheden må fastsætte strengere udlederkrav for et givet stof en ddet

u dl ederkrav, der følger afh ensynet til beskyttelse af matricerne vand og biota, jf.

ovenstående retningslinjer (I) og (II).

Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt?

Det repræsentative m ålepunkt vælges eller placeres udfra følgende:

Trin

Hvis der er en overvågningsstation, der overvåges eller har været overvåget for

MFS i det berørte overfladevandområde, anvendes denne som m ålepunkt. Hvis

der er flere overvågningsstationer med målinger af MFS i overfladevandområdet,

vælges den station, der vurderes at være mest repræsentativ for

erfladevandområdet, fx stationen med flest og/eller nyeste data for MFS.

Overvågningsstation er kan fremsøges via m iljødata.dk

(https: / /mil ioedata.milioenortal.dk/) ved at filtrere under kemi (f.eks. på

Miljøfarlige stoffer i vand vandløb).

—

Trin

Hvis trin

ikke er muligt, men der er andre overvågningsstationer i

over fiadevandområdet, som anvendes til vurdering af miljøtilstanden, anvendes

den station, der vurderes bedstat repræs entere overfladevandet som helhed.

Trin 3.

Hvis der ingen overvågningsstationer er i det berørte overfladevand, kan

m iljømyndigheden anvende følgende kriterier for placering a f et målepunkt til

brug for beregninger:

a. Kystvande: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske

må lepunkt for vand og s edilment, hvor ov erfladevandet er dybest. Hvis

dybdeforholdene ikke kendes, placeres det fiktive målepunkt i

overfiadevandets geografiske midtpunkt.

b. Søer: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske målepunktfor

vand og s ediment, hvor søen er dybest. Hvis dybdeforholdene ikkekendes,

pla ceres detfiktive målepunkt i søens geografiske midtpunkt.

c. Vandløb: Det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for

v a ndløbsstrækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning under

b en syn til egnethed og r epræsentativitet i forholdtil strækningen eller

vandområdet.

44. Hvordan beregnes stigningen ikoncentrationen afetstofi sedimentsom

følge aferz udledning

Medmindre der i den enkelte sag foreligger konkretviden om fx stoftransport fra

va ndområdet

via

v andudskiftning, udveksling af stof med andrevandområder eller

fordelingen afstofi s edimentet og i vandfasen, kan det konservativt antages, at alt

stof i udledningen akkumuleres i sedimentet.

Beregningen afkoncentrationsstigningen i s edimentet foretages på grundlag a f

den årligt udledtestofmængde. Spredningen afstoffet i vandområdet antages at

skejævnt fordeltoverbunden på et afgrænsetareali de øverste 3-5 cm, se

ECHA guide: Guidance of information r euirements and Ch emical Safetv

A ssessment

2016;

Generic guide for surface water scenarios

2O1

Ved beregning af den årlige kon centrationsstigning i s edimentet i mg/kg tørstof

indgår oplysninger om s edimentets massefylde og tørstofindhold.

Hvis der foreligger konkret viden om opblanclingsdybden som følge af

bioturbation, kan denne anvendes.

Størrelsen afarealet vurderes i forhold til fx vandudskiftning, type og topografi og

under inddragelse a fu dledningens størrelse og specielt for vandløb kan der være

behov for at inddrages edimentfransportforholdene.

45. Hvordan sikres det, at tilladelse til en ny udlednirzg ikke medfører

overskridelse afm iUokvalitetski’avetfor sediment,jf 6, stk.

nr.

Mi Ijømyndigheden skal ved beregning sikre, jf. § 7, stk.

at udledningen ikke

medfører overskridelse af miljøkvalitetskravet fors ediment, jf. § 6, stk.

nr.

bekendtgørelse om kravtil udledning af visse forurenende stoffer.

Hvis

det udledte

stof findes i forvejen i s edimentet i det berørte overfladevand, skal

koncentrationen herafindgå i beregningen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Det

følger h eraf, atsummen afden i forvejen forekommende koncentration afstoffet i

sedimentet og en eventuel stigning i koncentrationen afstoffet som følge af

udi edningen ikke må påvirke overholdelse af miljøkvalitetskravet fors ediment. Se

FA 044. Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen afet stof i s ediment som

følge afenudiledning?

46. Hvad skal inddrages vedfastsættelse afudlederkrav i nye

tilladelser til udledningerfo r stoffer uden e tgenerelt kvalitetskrav

for vand, men hvordererfastsatandre miUøkvalitetskravfor

stoffet?

For et stof, for hvilket der er fastsat en maksimumkoncentralion eller et

m iljøkvalitetskravfor biota, uden at der er fastsat et generelt kvalitetskrav for

vand, fx kviksølv og h exachlorbenzen, bør bl.a. følgende inddrages ved

fastsættelse afudlederkrav:

•

Den udledte stofmængde og koncentration i forhold til andre

tilførsler fra punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk

depos ition til overfladevandet, u dledningens betydning for

koncentrationen i overfladevandet

Forventes der en faldende tendens i tilførslen af

stoffettil overfladevandet grundet

in dsatser/reguleringer?

Hvad sker der med stoffet i overfladevandet, herunder med

hensyn tiltransport (evt.til andet overfladevand) og form

(opløsning, binding, kemisk reaktion, s edimentation,

ophobning, akkumulering, immobilisering,

nedbrydning/omsætning mv.)?

Opv

ejes påvirkningen som følge a f andre indsatser og reguleringer,

således at påvirkningen ikke er til hinder for opfyldelse af

miljøkvalitetskravene i overfladevandet eventuelt i

overfladevandet uden for en eventuelt udpeget blandingszone

Medfør er projektet, at den totale u diedning af stoffer fra

virksomheden til overfladevandet reduceres f.eks. pga. bedre

luftrensning?

Vil påvirkningen kunne registreres ved målinger, se

eventuelt FAQ43 Hvordan fastsættes krawærdier for et

givet stof i en u dledning. når miliøkvalitetskrav for stoffet i

forvejen er overskredet i vandområdet?

—

•

47. I-frø rdanfastsættes udlederkrav i en ny tilladelse, når der udpeges en

blandingszone?

Ifølge § 8, stk.

i bekendtgørelse om kravtil udledning af visse forurenende stoffer

skal myndigheden fastsætte, hvilke miljøkvalitetskravder kan overskrides i

blandingszonen, herunder i hvilket omfang.

Fastsættelsen af udlederkrav skal ske i overensstemmelse med § 5 om den

kombinerede fremgangsmåde i bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer, se FAO nr.26. Kan der fastsættes 1 emyeligere udlederkrav

end svarendetilanvendelsen afbedste tilgængelige teknikså længe

Hvis anvendelsen afbedste

miljøkvalitetskravkan opfyldes?. FAOnr.

tilgængeligeteknik ikkesikrer opfyldelse afmiliøkvalitetskrav. hvad så? Og

FA Qnr.

42.

Hvordan fastsættes krayværdier for et givet stof i en ny tilladelse til

u dl edning. når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i

overfladevand oe /eller m ålsat vandområde?

“.

Se også FAO nr. 68. Hvilken fortvnding kan man regne med efter en udledning?

og FAOnr. 67. Hvorstorkan en blandingszonevære?

48. Hvad betyderøgetforurenirig iherihold til bekendtgøreLse om krav til

udledning afvisseforureneridestoffer?

I vandrammedirektivets artikel

nr. 33, er begrebet “forurening” definerets om:

“Direkte eller indirekte udledning so mfø lge afmenneske lige aktiviteter afstoffer

eller varme til luft, varidellerjord, derkan skade menneskerssundhedeller

kvaliteten afvandøko systemer eller terrestriske okosystemer, som er direkte

afhængige afvandokosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller

forringelse elle rfo rstyrrelse afna turfac iliteter og anden leg itini anvendelse af

miliøet”

Et “forurenende stof’ er ivandrammedireklivets artikel

2, flr.31

defineretsom

“ethvert stof derkariforårsageforurening, herunder navnlig stoffernævnti

bilag VIII”. Di rektivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoffer, for hvilke der

er EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I fortsættelse heraf må “forurening” her forstås

som en skade på kvaliteten af vandøkosystemer som følge a fu diedning af visse

stoffer.

Da miljøkvalitetskravudtrykkerden koncentration af et forurenende stof, der ikke

bør overskrides afh ensyn til menneskers sundhed og miljøet, jf. §

stk.

nr. 6, i

bekendtgørelse om krav til u diedning af visse forurenende stoffer, må det lægges til

grund, at der i et 0v erfladevand, hvori koncentrationer a fforurenende stoffer ikke

ov erskrider m iljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en forringet

til stand i vandøkosystemer forårsaget a fen u diedning a fvisse stoffer, jf. ovenfor.

“Øget forurening” som omhandlet i bekendtgørelsens § 6, stk.

nr. 4, må derfor

for stås som en yderligere forringelse a fen tilstand i berørte overfladevandområder,

som i forvejen er forringet derved, at koncentrationer a fforurenende stoffer

ov erskrider m iljøkvalitetskravene. Den nævnte bestemmelse, som fastsætter, at

u dl edningen ikke må m edføre øget forurening, supplerer således bekendtgørelsens §

6, stk.

nr.

som fastsætter, atu dledningen ikke må medføre overskridelse af

mi ljøkvalitetskrav hvilket jo forudsætter, at miljøkvalitetskravene ikke er

overskredet i forvejen. De to bestemmelser u dmønter tilsammen m iljømålet i

va ndrammedirektivets artikel 4, stk.

litra a ,nr. i,om at forebygge forringelse af

til standen for alle overfladevandområder.

—

49. Hvordan vurderes det,o,n et stofhartendens tilatophobes isedimentog

b jo ta?

Ifølge § 6, stk.

nr.5, i bekendtgørelse om kravtil udiedning afvisse forurenende

stoffer skal miljomyndigheden fastsætte vilkåri udledningstilladelser, der sikrer,

at kon centration en afstoffer, som h artendens til atblive akkumuleret i

sedimenter eller biota, ikkestiger i væsentlig gradi de pågældende matricer.

Der er en række stoffer, for hvilke der ikke erfastsat sediment- og biotakrav, som

har tendens til at oph obes i s ediment og/eller biota. Oplysninger om et stofs

tendens til at oph obes kan ofte findes i datablade for stofferne på Miljøstyrelsens

hjem meside, her

https: / /mst.clk/kemi/kemikalier/graensevaerdier-og

kvalitetskriterier/ mijoekvalitetskriterier/

Hvis der ikke er oplysninger herom i databladene, kan en vurdering foretages som

beskrevet nedenfor.

Biokon centreringsfaktoren (BCF) kan benyttes til atvurdere, om et stofvil have

ten dens til at oph obes i biota. En BCF på

100

eller derover indikerer, at stoffet har

potentialetil at ophobes og dermedforekomme i højere koncentrationer i

or g anismer end i vand. Alternativtkan fordelingskoefficienten Kow benyttes.

For delingskoefficienten er udtryk for et givent stofs fedtoploselighed og tendens til

at ophobes i biota. Stoffer med en koefficient på log Kow

3 forventes ikke

umiddelbart at oph obes i biota. Stoffer med en fordelingskoefficient på i og Kov

3 vilsandsynligvis ophobes i biota. Med en søgning på CA S-nummer kan BCF og

værdier for 1 og Kow findes på bl. a. PubChems hjemmeside,

h ttps :1 /Dubchem.ncbi.nlm .nih.gov/

Hvis der er tilgæn gelige oplysninger om stoffet, er beregninger af 1 og Kow ofte at

finde under feltet “Chemical and Physical Properties” afsnit

3.2.

Foreligger der

oplysninger om BCF, er resultaterne ofte at finde under “Ecological Information”.

Fordelingskoefficienten kan også benyttes ved vurdering af, om et stof ophobes i

sediment. Stoffer meden fordelingskoefficient på log Kow

3 forventes ikke

umiddelbart at binde til s ediment. For stoffer med en fordelingskoefficient på log

Kow 3 er det sandsynligt, at stoffet binder tilsediment.

For delingskoefficienterne kan således a nvendes til vurderingen a f, om stoffer vil

oph obes i s ediment og/eller biota. Fordelingskoefficienter kan ligeledes indgå i

estimering a fkon centrations-forogelse i s ediment og bi ota som følge a f en

u diedning. Se FAO

Hvordan sikres det, at en udledning ikke medfører

væsentlig koncentrationsstigningi biota, if. 6. stk. 1,nr.

og FAOsi. Hvordan

sikres det, at en u ciledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i

sediment. if. 6, stk. 1,nr.

.5?

50.

Hvordan sikres det, aten udledning ikke medfører væsentlig

koncentrationsstigning ibiota,jf 6, stk.

nr.5?

Udlederkrav som sikrer, at en udledning ikke medfører overskridelse afdet

generelle kvalitetskrav for vand i overfladevandområdet uden for en acceptabel

bla ndingszone, vil som udgangspunkt samtidig sikre, atu diedningen ikke

medfører en væs entlig stigning i koncentrationen afstoffet i biota.

For de stoffer, hvor der ikke er fastsat et generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv

og h ex achlorbenzen, henvises til FAQ om fastsættelse af u dflederkrav for stoffer

uden et generelt kvalitetskrav for vand, se FA046. Hvad skal inddrages ved

fastsættelse a fu diederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men

hvor der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

51.

Hvordan sikres det, aten fly udledning ikke med,førervæsentlig

koneentrationsstigning isediment,ff § 6, stk.

nr. ?

Hvis den gennemsnitlige årlige stigning afkoncentrationen afet givet stofi

sedimentet som følgeaf enudledning udgør % eller mere af

m iljøkvalitetskravet for sediment, bør den betragtes som værende væsentlig.

Hvis miljøkvalitetskravetfor sediment er overskredet i forvejen i det pågældende

Hvordan fastsættes kravvær dier for et

overfladevand, henvises til FAQ

givet stof i en ny tilladelse til udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i

forvejen er overskredet i overfladevand?

For stoffer, for hvilke der ikke er fastsat m iljøkvahtetskrav eller udarbejdet

kvalitetskriterier fors ediment, kan der anvendes en værdi for Predicted No

Effect Conceritrations (PNEC)som estimatfor et miljøkvalitetskrav eller

kvalitetskriterium. PNEC-værdier kan for visse stoffer findes på

Kemikalieagenturets (ECHA) hjemmeside eller i (andre) databaser, se FAO

Hvor finder man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat

miliøkvalitetskrav eller udarbeidet kvalitetskriterier for?

Såfremt der er fastsat miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterium for

vand, men ikke fors ediment, kan der beregnes et ligevægtsbaseret estimatfor et

m iljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterium for s ediment, se

CIS

Gu i dance n

0.27

der iving environmental quality standards’, opdateret i

i8 efter validering ved

SCHERR.

file: I/IC: /Users/Boo46o2 /Downloads/Guidanee%2oNo%2027%20-

oDeriving%2 oEnvironmental%200u ality%2oStandards%2

%2oversion%2o2o18-1-1.pdf

b ttps: /

Ion .europa.eu/ en/publieation-detail/-/ yublication/ dsb2bgbg-

2193-1

ie8-

bs fe-olaa7sed7lal

En sådan beregning vil være behæftet med usikkerhed, og eksperimentelle data

(såsom P NEC-værdier) er at foretrække.

52.

Hvordci rifastlægges længden afenperiodisk udlednirig?

For u diedninger, som sker periodisk, fastsættes kontrolperioden af

m iljømyndigheden frau diedningens start til u diedningens ophør, når både start og

ophør sker m omentant. Hvis udledningens ophør sker gradvist, bør

kontrolperiocien fastsættes ud fra en konkret vurdering afu diedningsforholdene,

fx som perioden fra udledningens start til det tidspunkt, hvor miljomyndigheden

vurderer, at

90%

af stofmængden i den samlede u diedning vil være udledt.

53. Krav til detektio nsgrænserfor målinger i spildevandsudledning er og

hvordan kontrollere,’ man udlederkravet, hvis deter lavere end

de tektionsgrænsen

Når der i en tilladelse eller et påbud skal fastsættes udlederkrav og kontroikrav for

stoffer med meget lave generelle kvalitetskrav, kan der være en udfordring i

for hold til a nalysemetodernes detektionsgrænser. Det skal bemærkes, at den

acceptable u diedningskoncentration (u diederkravet) kan fastsættes til en højere

værdi end det generelle kvalitetskrav, hvis der udpeges en blandingszone i henhold

til § 8 i bekendtgørelse om udledning af visse forurenende stoffer, og den heri

opnåede fortynding indregnes ved fastsættelse afu diederkravet.

For en række navngivne stoffer fastsætter bekendtgørelse om kvalitetskrav til

miljomålinger11 kravtilanalysekvaliteten (detektionsgrænse (LD), ekspanderet

usikkerhed, a kkreditering og metoder) for de m iljømålinger, der udfores som

grundlag for m iljomyndighedernes afgørelser om u diedninger a fr enset spildevand

og perkolat fra deponeringsanlæg. Blandt disse stoffer er det alene for en række

metaller, der er fastsat miljokvalitetskrav, herunder bly, cadmium, kviksølv og

nikkel.

For andre stoffer, som normalt forekommer i spildevand og perkolat, er der ikke i

bekendtgørelsen fastsat krav til analysekvaliteten. Miljømyndigheder bør ved

fastsættelse afkontrolkrav sikre, at der er et passende forhold mellem

analysemetodernes detektionsgrænse og den udledningskoncentration, som skal

lig med eller mindre end

måles. Som u dgangspunktbør detektionsgrænsen

10%

af den koncentration, der forventes at skulle måles, for dermed at sikre, at

kv antifikationsgrænsen (LQ) i alle tilfælde er klart under dette

koncentrationsniveau.

være

For en række stoffer kan det være teknisk vanskeligt at få udført analyser med

tilstrækkeligt lave detektionsgrænser. Miljomyndighederne kan da om nødvendigt

anvende analysemetoder med detektionsgrænser tættere på det

koncentrationsniveau, der skal måles.

Hvis der ikke er tilgængelige a nalysemetoder med tilstrækkelig lave

detektionsgrænser og kvantifikationsgrænser til, at stofindholdet i udledningen

kan bestemmes, kan det være nødvendigt at estimere udlobskoncentrationen. Det

kan ske fx udfra virksomhedens oplysninger om forbruget afs toffet i

produktionen eller udfra viden om et højere, målbart koncentrationsniveau i

r elevante delstrømme før rensning mcdi nddragelse a ffortynding og

ren sningsgraden i beregningen. Er der tale om u dledning fra et renseanlæg ,vil

mi ljømyncligheden til estimering af koncentrationen i u diøbet fra anlægget

til svarende kunne tage udgangspunkt i målt koncentration i ti lledningen til

anlægget og i ndregne forventet rensegrad. En sådan estimeret værdi for

s tofkoncentrationen i u dledningspunktet kan herefter indgå som grundlag for

m iljømyndighedens vurdering af, om det fastsatte udlederkrav overskrides.

Er et u dlederkrav lavere end detektionsgrænsen, er det tilsvarende muligt atvælge

et kontrolpunkt, hvor stofkoncentrafionen er m ålbar, og inddrage den forventede

fortynding og rensegrad med henblikpå vurdering af om det fastsatte udlederkrav

er overholdt i udledriingspunktet.

Bekendtgørelse

nr.529 afl4.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljomålinger

Det skal fremgå af vilkår i miljømyndighedernes afgørelse, hvordan overholdelse af

u dl ederkravskal dokumenteres, herunder med a ngivelse afa nalysemetoder og

krav til detektionsgrænser, målefrekvens og kontrolmetode, og hvordan

måleværdier lavere end detektionsgrænsen skal indgå i kontrolberegningen.

Miljømyndigheden kan for at sikre en bedre kvantificering ved egenkontrollen

vælge at øge prøvetagningsfrekvensen for udvalgte stoffer, hvis detekbonsgræn sen

ligger tæt på det køn centrationsniveau, der skal måles.

Ved beregning af middelværdier for en m åleserie kan m åleresultater lavere end

detektionsgrænsen indgå i beregningerne påfølgende måde

• Hvis mindre end

10%

af alle målinger har koncentrationer over

detektionsgrænsen, er det ikke muligt at beregne en m iddelvær di.

• Hvis mereendio % men mindreend5o % afallemålinger harkoncentrationer

over detektions’ænsen, sættes alle måleresultater under detektionsgrænsen til

nul.

• Hvis

%eller mere afallemålinger harkoncentrationer over

detektionsgrænsen, sættes alle måleresultater under detektionsgrænsen til

halvdelen afdetektionsgrænsen.

Må Ii nger af koncentrationer afstoffer i udledningen, fx s creeningsmålinger, indgår

ofte som del afgrundlaget form iljømyndighedernes vurdering af, om det er

nødvendigt at fastsætte et r egulerende krav for udledningen a f de pågældende

stoffer. Såfremt disse målinger er lavere end detektionsgrænsen, og stoffet dermed

ikke er påvisti u dledningen, vil det ikke i alle tilfælde vær eet tilstrækkeligt

grundlag til at vurdere behovet for fastsættelse afet r egulerende krav. Det gælder

for stoffer med særligt lave m iljøkvalitetskrav for vand, og hvor målinger i

u dl edning på grund a fen begrænsning ift. a nalysemetodens detektionsgrænse ikke

giver et tilstrækkeligt datagnmdlag til at kunne fastsætte et u diederkrav, der vil

sikre, at der ikke sker overskridelse afrniljøkvalitetskravet for det pågældende stof

i det her ørte vandområde. Is å danne tilfælde skal der foretages en konkret

vurdering, om der er behov for at tilvejebringe oplysninger om koncentrationen a f

stoffet i udledningen på baggrund a fes timerede værdier.

54. Hvordan kan en revision afv irkso mheders godkendelse henholdsvis tilladelse

til udledning afmiljøfarligefo rurenende stoffer gennemføres?

Revision a f virksomheders tilladelse til u diledning a fm iljøfarlige forurenende

stoffer skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelsernei

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer og kan, indtil der

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer er fastlagt en prioritering a fi ndsatsen til

begrænsning af udledninger til samme vandområde, g ennemføres trinvis således:

Udl edning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste

tilgængelige teknik.

Udledninger, der i sig selvhindrer overholdelse af miljøkvahtetskrav i et

overfladevand,ajjreduceres og om nødvendigt helt ophøre. Det

betyder, at det i disse tilfældeberegningsmæssigt skal kunne eftervises,

at u dl edningen uanset ti lladte overskridelser a fm iljøkvalitetskrav i en

eventuel blandingszone ikke fremover vil påvirke overholdelse a f

miljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevand uden for

bla ndingszonen, se FAO 64. Hvad er en blandingszone? og FAO 67.

Hvor stor kan en blandingszone være, og at udledningen ikke giver

anledning til væsentlige stigninger i koneentrationer i s ediment og

biota?, FAO s

Hvordan sikres det, at en udledning ikke medfører

væsentlig koneentrationsstigning i sediment. if. § 6. stk.

nr. s? og L&Q

so. Hvordan sikres det. aten udledning ikke medfører væsentlig

koncentrationsstigning i biota, if. 6. stk.

nr.

Bem ærk, at den i

forvejen forekommende kon centration, der skyldes andre kilder, jj

inddrages under dette punkt.

Udstrækningen af en eventuel blandingszone, se evt. FAO 64. Hvad er en

bla ndingszone? og FAO 67. Hvor stor kan en blandingszone være? skal

søges reduceret ved yderligere tiltag, fx indførelse af ny teknologi,

substitution a f stoffer eller forbedret rensning, eventuelt under

inddragelse afen teknisk økonomisk redegørelse. Der skal tages hensyn

til i forvejen forekommende koncentrationer a f pågældende stoffer i det

berørte overfladevand.

Udl ederkrav søges fastsat, så der kan udpeges en blandlingszone i

henhold til FAQ 64. Hvad er en blandingszone og FAQ 67. Hvor stor

kan en blandingszone være og FAQ 43. Hvordan fastsættes kravvan’dier

for et givet stofi en udledning til overfladevand, hvor

m iljøkvalitetskravet er overskredet i forvejen, eventuelt under

i nddragelse a fen teknisk økonomisk redegørelse. Igen inddrages den i

forvejen forekommende koncentration afs toffet i det berørte

overfladevand.

Folgendetre spørgsmål/svar nr. 5, 6 og er ikkeomfattet af dennehoring, da

de fortsat er under revision og derfor endnu ikke opdateret

(3. Hvi lite stoffer skal tages i befragffiing ved udledning fra

spi idevandsforsyningers renseanlæg? ikke opdateret, og derfor ikke i h oring)

Der må her skelnes mellem almindeligt beltede renseanlæg og s ærligtbelastede

renseanlæg.

Almindeligt belastede renseanlæg er renseanlæg, der modtager spildevand fra

bym æssig bebyggelse m edhusholdninger og almindeligtforekommende

vi rlomhedsbelastiing.

Stoffer, som almindeli-is hæver opm ærksomhed i forhold til u diedning fra

renseanlæg, er følgende:

ni kkel*

kobber

fl4t

ehrom

kviksolv*

bis phenol A

n onylphenoler*

P FOS

bromerede flammehæmmere

PA Her*

DEHP

3østradiol

Pr i oriterede stoffer under vandrammedirektivet; for stofgrupper er et eller flere

af stofferne prioriterede stoffer.

Udi edningen af forurenende stoffer bør så vidt muligt begrænses ved kilden. For

renseanlæg, der modtager spildevand fra særligt m iljobelastende virksomheder,

bor m iljomyndigheden sikre, at afledningen ikke er til hinder for, at

mi ljolwalitetahavfor de pågældende stoffer vil kunne opfyldes i det vandområde,

hvor udiedningen fra renseanlæggetsker,jf. spildevanbekendtgorelsens §

13,

stk. 3. lvi sse situationer bør der også fastaættes vilkårfor de pågældende stoffer i

renseankuggets udledning.

Den va nakelige udfordring liggcr i forurcncndc ntoffcr,

om tilforca diffuotti i et

renscanlmg

via

husholdriingsspildevand og rcgnvand. Miljomyndighcden har her

kun få muligheder for at begrcenseu dllcdningcn vcdkildcn.

Rioikocn for, at det efter udledning fra et spildevandsfor3ynings ren3canlwg ikke er

muligt at opfylde et miljøln’itetslav, er stør ved u &cdning fra ikke aveerede

renseanlæg (f.eks. MB og M anlæg) og særligt, hvis de u dieder til vandområder

med lille fornding, dvs.vandlob med ringcvandforing.

Kvaliteten af udledningen skal derfor forbedres. Aflcdningen a fforurcnende

stoffer skal i størst muligt omfang begrænses allerede ved kilden, men det kan også

være nødvendigt at fastsætte krav i r enseanlæggets u diedningstilladelse.

(56 Skal dcr a n&yseres for alle de stoffcr, der indgår i bilag til bckendtgelsen, for

at fin de ud af,om

tofferne findes i u dledningcr fra renscanlæg? Ikke opdaterct,

og derfor ilde i horing)

Som udgangspunkt kan det antages, at u dledningen fra et renseanlæg indeholder

stoffer i de kon eentrationer, der er påvist med resultaterne af det nationale

overvågningsprogram for punlakilder, differentieret efter type afrensning.

Behovet for at analysere for disse stoffer i u ifiedningen fra et renseanlæg må derfor

bero på en vurdering a f om ov ervågningsprogrammets resultater er

repræsentative for det konkrete renseanlæg.

For renseanlæg, hvor der er kendskab til en tils1utng, som kan have indflydelse

på udi ednien a fstoffer, dvs, en ti1s1utng som il±e kan forventes at vær ci

overensstemmelse med a nbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledning om tilsluffiing

a fin dusfrispiidevandtil offentlige spildevandsaæg,kan der være behov for at

analysere for de speeifildce stoffer, som tilslutngen må fon’entes at indeholde.

Læs

mere om: Tilslutning afindustrispildevand til offentliges pildevands anlæg

( 7 Sit al

Ti_i—-

----i

ir,ii

•i

Dct cr Styrcisenfor Vand og Naturforvaltningscrfaring, atmulighcderncfor, atet

vandområde opfylder miljøkvalitetskrav, ilde bliver afgørende forHngcdevc at

om r ådct m odtager spildcvd fra ct vandselskabs r enscanlæg, når r enseanlægget

har g ængs avanceret rensning og i øvrigt cr velngercndc (svendc til bedste

tilgængelige teknik for renseanlæg), der er god regulering af tilsluttede industrier

og foru dsat, at der er tilstrækkelig vandfing til, at der sker en vis opblding i

v a ndmiljøet umiddelbart efter udledning. Det kan v ære n ødvencligt at u dpege en

blanngszone omlng en renseanlægsuffiedning, så miljokvahtetskravene først

beh øver at være op’ldt uden for denne zone, jf. bekendtgørelsens § w.

Undcr disse forudsætninger er det S’relsen for Vd og Naffirforvaitnings

opfattelsc, at det almindeligvis i Mcc vil være aktuelt at fastsætte udlederkrav, der

specifikt skal sikre, at miljøkvalitetskrav er opfyldt.

Er de nævnteforudsætningcr ildcetil stede, er der grundlag for at arbejde med at

forbedre kvaliteten afudledningen fra r enseanlæggct, herunder at begrænse

afledningen afforurencnde stoffer allerede ved kilden. Der kan eventuel også være

grundlag for at fastsætte udlederkrav, der speeifiktskal sikre, at miljøkvalitetskrav

er opfyldt.

G. Beregninger

58. Skal derforetages kontrolmålinger idet overfladevand, der udledes til?

Når der meddeles tilladelse til

diedning af forurenende stoffer, skal det ved

beregning sikres, at m iljokvalitetskrav for det berørte overfladevand kan

overholdes, jf. bekendtgørelse om kravtil udledning afvisse forurenende stoffer, §

7, stk.

Det betyder, at miljømyndigheden ved fastsættelse afu diederkrav skal

s a ndsynliggøre og ved beregning vise, at m iljøkvalitetskravene kan forventes

overholdt, når udledningen er en realitet. Bekendtgørelsen forudsætter ikke, at der

foretages kontrolmålinger i vandmiljøet hverken i forbindelse med ansøgninger

eller under driften.

59. Hvordan reguleres udledning afstoffer, hvor der ikke erfastsa

miUokvalitetskrav i beke ndtgorelse o mfastlæggelse afmiUo mål,

men

hvor der er

udarbejdet kv alitetskrite rier elle rfo rslag hertil

Miljokvalitetskrav er fastsat i tabel

a f mi ljøm1.

i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse

For stoffer, hvor der ikke er fastsat miljokvalitetskrav i bekendtgørelsen, men hvor

Miljøstyrelsen har udarbejdet kvalitetskriterier e iler forslag h ertll, skal disse

a nvendes af m iljømyndigheden vedfastsættelse af vilkår i en

udledningstilladelse/miljøgodkendelse eller i etpåbud,jf. §7, stk. 4, i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Ved m iljogodkendelse skal der i den forbindelse tages forbehold for, at vilkåret kan

blive revideret, hvis miljøkvalitetskravet fastsættes til en anden værdi end

kvalitetskriteriet eller forslageth ertil,

jf. §

9, stk. “nr.

i bekendtgørelse om krav

til udledning afvisseforurenende stoffer. Se endvidere FAQ38. Hvordan vurderes

det, om mi ljøkvalitetskrav er overholdt?

60. Hvordan beregnes lufte missioners påvirkning afvando rnråder?

Følg ende beregningsmodel kan for stoffer med høj bindingskapacitettil partikler

anvendes til beregning af en luftbåren forurenings påvirkning afvandområder:

A ntagelser:

Der kan ses bort fra deposition til vandløb pga. det r elative lille overfladeareal.

For stoffer med stor bindingskapacitet til jord fx tungmetaller og PAH’er, kan

der ses bort fra det forureningsbidrag, der er fra deposition på landjord.

Beregningsmodel for stoffer med høj bindingskapacitet:

Den lu ftbårne forurening fra en kilde beregnes med en OML-ber egning, hvor

for ureningspåvirkningen bestemmes på baggnmd afr etning og afstand fra kilden.

Det vurderes ud fra OML-r esultaterne og GIS-kort over vandområdet, hvor stort

et areal den luftbårne forurening påvirker i vandområdet. Udbredelsen vil typisk

være m indre end 15km fra kilden, da belastningen længere væk ofte vil være

rn i nim al.

3) Af hensyn til forsigtighedsprincippet regnes der som udgangspunkt med, at

deposifionen(dep)på arealet svarer tilden maksirnalebelasffiing beregnet i OML

modellen.

4) Opbla ndingsdybden (dyb) er m iddeldybden i området. Hvis der forventes

s pringlag anvendes springlagets dybde dog max

5) Påvirkningen af vandkoncentrationen beregnes som følger:

C=dep/ dyb

Hvis opholdstideni vandområdet er mindre end ét år, kan Creduceres med

faktoren: opholdstid /365. Formlen lyder således:

zC=(dep/ dyb)*(opholdstid/365)

H v or:

C er koncentrationsøgningen i det modtagne vandområde [ig/l pr. år]

deper den beregnede deposition [mg/m2pr. år]

dyb er opblandingsdybden [m]

Oph ol dstid er vandets oph oldstid i det berørte vandområde [dage (max. 365)]

6i. Hvordanfastsættes udlederkrciv, når der erflere udledninger til et

vandområde?

Hvis u dledningsste der eller blandingszoner ligger tæt på hinanden, og især hvor

bla ndingszoner overlapper, skal u diledningernes samlede bidrag til forhøjelse af

stofkoncenliationen i vandområdet indgå ved bestemmelse af den i forvejen

forekommende stofkoncentration i vandområdet, som skal indgåvedfastsættelse

a fvilkår, jf. § 7, stk.

1-3,

i bekendtgørelse om krav til udledning afvisse

forurenende stoffer.

62.

Hvordan vurderes det, om en ny tilladelse tiludledning vilmedføre

påvirkning afopfyldelse afmiljøkv alitetskrav?

Der skal tages udgangspunkt i den koncentration, som kan opnås i udledningen

ved anvendelse afbedste tilgængelige teknik.

Ved vurdering af om opfyldelse a f et generelt kvalitetskrav for vand i

overfladevand vil blive påvirket som følge af meddelelse afen ny tilladelse til

u dl edning a fm iljøfarlige forurenende stoffer, skal m iljømyndigheden inddrage

den stofkoncentration, som eventuelt allerede er til stede i vandmiljøet, FAO

22.

Hvad er forskellen Då “naturlig baggrundskoncentration” og “i forvejen

forekommende koncentration”?, og den koncentrationsforøgelse, som

u dl edriingen eventuelt vil kunne give anledning til som en gennemsnitsbetragtning

over et år eller eventuelt over en kortere periode, hvis u dledning kun finder stedi

perioder.

Ved vurdering af om en m aksimumkoncentration vil være overholdt, skal

miljømyndigheden inddrage de samme forhold, men med den væsentlige forskel,

at m aksimumkoncentrationen aldrig må overskrides, jf. FA08 Hvordan vurderes

det, om milløkvalitetskrav er overholdt?

Tilsvarende skal der fortages vurderinger i forhold til påvirkningen afopfyldelsen

af eventuelle miljøkvalitetskrav fastsat form atricerne biota og s ediment for de

m iljøfarlige forurenende stoffer, se FAO q. Vil overholdelse afdet generelle

kvalitetskrav for vand forbi oakkumulerende stoffer sikre sammebeskvttelse som

overholdelse afmiliøkvalitetskravet for biota?” og FA 044. “I-Ivorda n bereenes

stigningen i koncentrationen af et stofi s ediment som følge a fen udledning?

63. Hvo rfirides oplysninger om ifo rvejerifo rekommende ko neentratio øer af

miljøfarligeforurenende stoffer?

Oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer afmiljofarlige

forurenende stoffer i overfladevandområder kan findes på Miljødata.dk på

Danmarks Miljøportalpå adressen

httus:/ /miljoedata.miljoeDortal.dk/

A iternafivt kan oplysninger foreløbigt stadig findes i øv erfladevandsdatabasen

ODA

httDs: I /odaforalle.au.dk/login.aspx

H. Blandingszoner

64. Hvad er en blaridingszone?

En bla ndingszone er ifølge § 8, stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af

visse forurenende stoffer et om råde om kring et u diedningspunkt, hvor

køn centrationen af et eller flere forurenende stoffer må overskride de fastsatte

miljokvalitetskrav. Udledningen må dog ikke påvirke opfyldelse afkravenei den

del a f v andområdet, som ligger udenfor blandingszonen.

Ved u dpegning a fblandingszoner skal der i tilladelsen fastsættes vilkår, der sikrer,

at u dstrækningen af blandingszonen mindskes i fremtiden.

Bla ndingszoner kan udpeges omkring u dileciningspunkter for punktkilder. Det vil

typisk være ved s pildevandsudlecininger. Udsivninger fra deponeringsanlæg

direkte til v andområder betragtes også som pu nktkilder, såfremt

deponeringsanlægget haren gældende miljøgodkendelse.

Se endvidere FAO 6.5. Hvornår er det relevant at udpege en blandingszone?

65. Hvornår

det relevant atudpege en blandingszone?

Det kan være relewmt at udpege en blandingszone, når der trods anvendelse af

bedste tilgængelige teknik sker eller vil ske udledning af et forurenende stof i en

koncentration over det generelle kvalitetskrav og eller maksimumkoncentrationen.

Se FA 067 Hvor stor kan en blandingszonevære?

66. Hvor kan man finde yderligere oplysningerom udpegning af

b landingszo ner?

Der er i EU-r egi udarbejdet tekniske retningslinjer for u dpegning af

blandingszoner: Tekniskeretningslinjer for udpegning afblandingszoner i

henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv

2008/105/EF_(K(2010)

9369 endelig)

httDs: / /circabc.euroya.eu/sd/a/fe7coQQ

1-Q42 -4d6e-bedl-

1abeQfdf’72/DA

ACT

C(2o1oQ6Q.doc

Der er endvidere som supplement hertil udarbejdet et bag’undsdokument:

Tech nical Ba ckground Document on Idenfification of Mixing Zones.

67. Hvorstorkan en blandingszone være?

Ifølge § 8, stk.

i bekendtgørelse om krav til u diedning afvisse forurenende

stoffer skal u dstrækningen afen blandingszone begrænses til u diedningspunktets

umiddelbare nærhed. Udstrækningen skal også afpasses til koncentrationerne af

forurenende stoffer ved u dledningspunktet og efter de betingelser for udledning af

stofferne, der er fastsat i udledriingstilladelsen, herunder at udledningen reduceres

mest muligt med anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

Hvis blandingszonens udsækning på trods afbegrænsning og afpasning bliver

større, end hvad der ud fra andre hensyn er a cceptabelt for det pågældende

va ndområde, må der træffes yderligere foranstaltninger med h enblikpå at

reducere u diedningen afde stoffer, der er årsag hertil, eller der bør vælges et andet

u dl edningssted.

Størrelsen afblandingszonen kan variere afhængigt af, hvilket stof i u diedningen

man ser på.

Vandløb:

Ved u dpegning afblandingszoner i vandløb bør forhold som vandløbets størrelse

og va ndgennemstrømning inddrages ved afgrænsning af blandingszonen. Som

udgangspunktbør blandingszonen begrænses til et område inden for en afstand af

gange vandløbsbredden fra

dledningsstedet.

Søer:

Ved u dpegning afblandingszoner i søer bør forhold som søens størrelse og

va ndgennemstromning inddrages ved afgræn sning afblandingszonen. Som

u dgangspunktbør blanclingszonen begræn ses til et om råde inden for

meter fra

u dl edningsstedet og bør maksimalt udgøre

10%

afs øens areal.

Kys tvande:

I ky stvande bør udstrækningen af blandingszonen som udgangspunkt begrænses

til m aksimalt

350

meter frau dledningsstedet for åbne kystvande og m aksimalt

100

meter frau dledningsstedet for fjorde og lukkede kystvande.

Typeinddeling afkystvande og oversigter over åbne kystvande, fjorde og 1 ukkede

kystvande fremgår afdelA, afsnit3.3, i bilag

til bekendtgørelse om basisanalyser.

68. Hvilken fortynding kan man regne med efteren udledning?

Spildevandet vil normalt blive fortyndet gennem opbianding i det berørte

v a ndområde, afhængigt afde i forvejen forekommende koncentrationer af de

stoffer, som u dledes med spildevandet.

Hvis der er udpeget en blandingszone for et stof omkring u dlledningsstedet, kan

fortyndingen inden for blandingszonen inddrages ved fastsættelse afu diederkrav.

Principper for fortynding i blandingszone indgår i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr.

690, 2002,

“Udi edning afm iljøfarlige stoffer med spildevand” (https://www2.

m st.dk/Udgiv/publikationer/2002/ 87-7972-1o-9/hbnl/indhold.hn).

Der eksisterer en lang række rnodeller,som kan bruges til at beregne den

fortynding, der sker inden for en blandingszone. Simple m odeller er generelt m ere

kons ervative (giver mindre fortynding) end mere avancerede modeller, som

in ddrager konkret viden om fx strømningsforhold om kring udledningspunktet.

Det er som udgangspunkt myndigheden, som er ansvarlig for at u dføre

beregningen i forbindelse m edfastsættelse afvilkår, som sikrer, at

mi ljøkvalitetskravfor de u diedte stoffer overholdes i det berørte vandområde. De

mere avancerede modeller er relevante i tilfælde, hvor u diedningens påvirkning af

va ndområdet baseret på den konservative beregning er u acceptabel. Her står det

ansøger frit for at bidrage med yderligere data og m odeller, som kan g øre

beslutningsgrundlaget mindrekonservativt, og dermed opnå et mere detaljeret

b e s lutningsgru n diag.

Vandløb:

I oven nævnte rn iljøprojekt h envises til en beregningsmodel for fortynding i

vandløb, med henvisning til en lærebog. Modellen er 1 agti nd i et regneark, som

kan tilgås h er [link tur egneark indsættes].

Der skal i den konkrete sag tages stilling til, hvilken vandføring for vandløbet og

for u dledningen, der skal indsættes i modellen. I for hold til overholdelse af

m iljøkvalitetskravet bør m edianminimumsvandføringen for vanciløbet a nvendes. I

forholdtil det generelle kvalitetskravkan det affiængigtaf den konkrete sag

(variationer over året i udledningen og vandforingen i vandlobet) overvejes at

bruge en anden værdi for vandføringen i v andlobet, fx mindste

m ånedsmiddelvandføring.

Søer og kystvande:

I søer og kystvandevil stromforhold generelt ikke være så ensartede og

v elbeskrevne som i vandløb. De varierende stromforholds kai derfor beskrives og

indgå i beregninger affortyndingen inden for enblandingszone. Det kan derfor

være nødvendigtmedvæsentligt mere avancerede modeller,som kræver

specialistviden fra fx rådgivende firmaer. En s creeningsmodel for de fleste

havområderi Danmarkfindes her:

https : / /worldwide.dhigrouD.com /dk/fortyndingsmo del.

En række modeller beregner fortyndinger udfra viden om skiftende strømforhold

over tid omkring udledningspunktet. Resultaterne vil ofte blive g engivet på kort

med kurver, der viser udstrækning af områder med en given fortynding. Kurverne

er ber egnet som en fraktil i en statistisk fordeling afm ange enkeltresultater, fx kan

en kurve angive, at der er en fortynding på5o gange i fx 95 %af tiden ( %

fra kül). I vurderinger i forhold til overholdelse a f miljokvalitetskrav bør der altid

vælges en høj frakifipå

90-95%.

69. Kan helefortyndingen indenfor en blandingszone altid benyttes ved

fastsættelse afudlederkrav?

Udi edning a f forurenende stoffer skal altid for hvert enkelt stof i u diedningen

beg ræn ses mest muligt, som minimum gennem a nvendelse a f bedste ti lgæn gelig

teknik (BAT), jf. § 3 i m iljøbeskyttelsesloven og § 5 i bekendtgorelse om krav til

udi edning afvisse forurenende stoffer. Det er derfor ikke i overensstemmelse med

gældende regler at fastsætte u diederkrav, der indregner den fulde fortynding i en

bla ndingszone, n åra nvendeise a f bedste tilgængelig teknik kan begrænse

udi edningen afvisse stoffer yderligere. Udlederkrav skal fastsættes på et niveau,

hvor de er udftykfor anvendelse a fbedste tilgængelig teknik, samtidig med, at de

skal tilgodese opfyldelse af miljokvalitetskrav udenfor en blandingszone i

v a ndmiljoet.

70.

Giver udpegning cifen blczndingszone ret tilfremtidig udledning afstoffer?

Nej, u dpegning a f en blandingszone giver ikke i sig selv ret til fortsat udledning

eller til udledning af yderligere stoffer.

I. Indsendelse af oplysninger

71.

Hvordan indberettes blandingszoner tilMiljostyrelsen?

Miljøstyrelsen skal ifølge §

12,

stk. 3, underrettes om udpegning af blandingszoner.

Un derretningen skal ske på [email protected] og det skal af titlen tydeligt

fremgå, at der er tale om underretning om u dpegning a fblandingszoner.

Underretningen foretages afmiljømyndigheden og skalindeholde følgende

oplysninger:

• Oplys finger om blandingszonernes lokalisering og udstrækning

• Oply

finger om de fremgangsmåder og metoder, der er anvendt til af fastlægge

bla ndingszonerne

• Oplys finger om hvilke foranstaltninger, der er truffet med henblik på at mindske

bla ndingszonernes udstrækning.

Hvis blandingszoner fx ved en revision af en tilladelse eller godkendelse æn dres,

herunder mindskes eller bortfalder, skal Miljøstyrelsen underrettes herom.

Miljøstyrelsen, den

2023

Miljøministeriet

Aktd

eta

Akttitel: Ang: SV: SV: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023

om fortoikning af vandrammedirektivet udkast til 0U-sag

Aktnummer: 74

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

494431

11-10-2023 11:21:54

Indgående

[1] Ang SV SV SV Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet

udkast til 0U-sageml

Den 22. marts 2024

-Z---:-

r-:-

:.Äc-t,

AKT 494431

[Ang: SV: SV: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandramme...

Lise Marie Johannessen ([email protected])

Maria Aviaja Sander Holm ([email protected])

Fra:

Titel:

Ang: SV: SV: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast

til 0U-sag

Sendt: 11-10-2023 11:21

Til:

Aftale ()

Fra:

Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Dato:

11. oktober2023 kl. 11.18.49 CEST

Til:

Maria Aviaja Sander

Holm

<mshjm.dk>

Emne:

SV: SV: SV: Opf. på MFKNts afgørelse af 23. februar 2023 om fortoikning afvandrammedirektivet

udkast til ØU-sag

Kære Maria,

OK, vi tager jer ud mhp. udsendelse snarest men I må stadig gerne kigge på det, når I har mulighed for det.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521 57 3477

+45 21 57 34 77

limnimim.dk

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

rnim©mimdk

www.mim.dk

Faceboek

Twitter

Instagram

Linkeiin

I Pdliispolfflk

Fra:

Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Sendt: 11. oktober 2023 09:39

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Emne: Ang: SV: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til

ØU-sag

Vi har først en pause kl 12.30. Så det når vi desværre ikke. Og jeg forventer ikke, at vi når det i dag. Men vi ser på det

over frokost. Så hvis det skal gå i dag, må I overveje at tage os ud.

Fra: Lise Marie Johannessen <limni@mirn dk>

Dato: 11. oktober 2023 kl. 09.36.38 CEST

Til: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Emne: SV: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU

sag

Kære Maria,

Helt forståeligt

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

—

hvis I har mulighed for at vende tilbage inden 12.30, vil det også være fint.

Teamleder I Jura

+4521 57 3477

1imni@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim.dlç

Facebook

Twiei

li1a9ram

Fra: Maria Aviaja Sander Holm <msh@jmdk>

Sendt: 11. oktober 2023 09:25

Til: Lise Marie Johannessen <limnimim.dk>

Emne: Ang: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU

sag

Kære Lise

Både jeg og Nina er utilgængelige i dag grundet seminar. Måske vi kan se på det under frokosten. Men det kan

jeg desværre ikke garantere.

Bh Maria

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Dato: 11. oktober 2023 kl. 09.24.09 CEST

Til: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Cc: Mikkel August von Buchwald <mivü@jnidk>

Emne: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortoikning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Maria,

Jeg har forsøgt at ringe. Der er nu et stærkt ønske her om at kunne udsende orienteringsnotatet snarest muligt i dag,

så vil høre, om I har mulighed for at vende tilbage med, hvad vi kan skrive ift. jer inden kl. 11?

Jeg beklager meget hastværket og ring mig endelig op, hvis der er behov for at vende noget.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 57 3477

+45 21 57 34 77

limni@mirmdk

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkeriin I Privalllvspoifflk

Fra:

Lise Marie Johannessen

Sendt: 10. oktober 2023 10:03

Til: Maria Aviaja Sander Holm <msh@jnidk>

Cc: Mikkel August von Buchwald <mivo.@jmdk>

Emne: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Maria,

og føgebrevet,

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521 57 34 77 I +4521 57 34 77

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

mimmimdk

wmimdk

Facebook

Twier

Inslagram

Linkedln Privatlivspolitik

Fra: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Sendt: 10. oktober 2023 09:51

Til: Lise Marie Johannessen <Iimni@inimjJk>

Cc: Mikkel August von Buchwald <[email protected]>

Emne: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til 0U-sag

Kære Lise

Det lyder godt med en orienteringssag. Jeg har møder i en lang kæde frem til kl. 16.00 i dag men vi vil gerne lige

løbe over notat og følgebrev. Vil du ikke sende det til mig og Mikkel von Buchwald (cc) her, så sætter vi det i gang

her.

—

Med venlig hilsen

Maria Aviaja Sander Holm

Kontorchef

JusrI1s’.Nr1 r

EU-retskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 29 26 18 85

Tlf.: 7226 8400

wtftminLsterLdk

[email protected]

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 10. oktober 2023 09:05

Til: Maria Aviaja Sander Holm <msh@jnidk>

Emne: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Maria,

Jeg har netop forsøgt at træffe dig på telefonen vedrørende denne sag, som vi vendte med jer

slutningen af august.

Miljøministeriet har nu justeret og udbygget det tidligere fremsendte notat om fortolkning og opfølgning på Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 vedrørende bla. vandrammedirektivets forringelsesbegreb,

som I foreslog, at vi udsender til de øvrige relevante ministerier til orientering (frem for en ØU-sag). Da der er lagt op

til at skrive i følgebrevene, at Justitsministeriet ikke har haft bemærkninger til ministeriets fortolkning, hører vi

gerne, om I vil se notatet inden, og om Ii øvrigt har bemærkninger til denne bemærkning?

Sagen, herunder udkast til nye vejledninger og orienteringsnotat, ligger pt hos vores minister, og skal efter planen

sendes ud torsdag.

Når du har mulighed for det, må du meget gerne ringe mig op for en kort drøftelse.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 57 3477

I +4521 57 3477 I Iimni@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected] I iw.mim.dk

Eacebook

Twitter

I hislagram I Linkedin I PraIlivpnlltik

Fra: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Sendt: 23. august 2023 17:05

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Emne: Ang: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Lise

Jeg nåede desværre ikke at vende tilbage til dig i dag beklager. Jeg ringer i morgen formiddag. Det håber jeg passer

dig.

God aften.

Bh Maria

Fra: Lise Marie Johannessen <hmni@mimslk>

Dato: 22. august 2023 kl. 16.14.24 CEST

Til: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>

Emne: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Maria,

Jeg har forsøgt at træffe dig på telefonen vedrørende ovenstående sag, som vi drøftede med jer før sommerferien.

Der er nu blevet udarbejdet vedhæftede reviderede cover til en ØU-sag. Bilaget er t.o. det samme, som I tidligere har

set.

Ifølge planen skal sagen behandles på FØ den 5. september.

Vi vil indledningsvist meget gerne kort forventningsafstemme i forhold til jeres involvering i sagen og den videre

proces. Når du har mulighed for det i morgen, må du derfor meget gerne ringe mig op for en kort drøftelse.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 573477 I

+4521 573477

I [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim.dk

Fabook I

Twier li1a9ram

Linkedln

Privatlivspolitik

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om

fortolkning af vandrammedirektivet udkast til 0U-sag

Aktnummer: 73

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

494421

10-10-2023 10:03:00

Udgående

[1] SV Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til

0U-sag.eml

[2] Bilag 2

[3] Bilag 3

Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx

Følgebrev.docx

Den 22. marts 2024

AKT 494421

[SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udk...

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Maria Aviaja Sander Holm ([email protected])

Mikkel August von Buchwald ([email protected])

Lise Marie Johannessen ([email protected])

SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til 0U-sag

10-10-2023 10:03

Bilag 2 Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx; Bilag 3 Følgebrev.docx;

Kære Maria,

Meget fint, tak. Jeg vedhæfter her notatet og følgebrevet, som det pt ligger hos ministeren.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+45 21 57 34 77

+45 21 57 34

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

mim-©mimdk

wmimdk

Eacebook

IWitter

I Inslagram

Privatlivspolitik

Fra: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Sendt: 10. oktober 2023 09:51

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Cc: Mikkel August von Buchwald <[email protected]>

Emne: SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Lise

Det lyder godt med en orienteringssag. Jeg har møder i en lang kæde frem til kl. 16.00 i dag men vi vil gerne lige

løbe over notat og følgebrev. Vil du ikke sende det til mig og Mikkel von Buchwald (cc) her, så sætter vi det i gang

her.

—

Med venlig hilsen

Maria Aviaja Sander Holm

Kontorchef

jUSTITS.v

!(Rl[y

EU-retskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: ÷45 29 26 18 85

Tlf.: 7226 8400

www.ju stitsm i n iste riet.d k

[email protected]

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 10. oktober 2023 09:05

Til: Maria Aviaja Sander Holm <msh@jnidk>

Emne: SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til øU-sag

Kære Maria,

Jeg har netop forsøgt at træffe dig på telefonen vedrørende denne sag, som vi vendte med jer i slutningen af august.

Miljøministeriet har nu justeret og udbygget det tidligere fremsendte notat om fortolkning og opfølgning på Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 vedrørende bl.a. vandrammedirektivets forringelsesbegreb,

som I foreslog, at vi udsender til de øvrige relevante ministerier til orientering (frem for en ØU-sag). Da der er lagt op

til at skrive i følgebrevene, at Justitsministeriet ikke har haft bemærkninger

til

ministeriets fortolkning, hører vi

gerne, om I vil se notatet inden, og om Ii øvrigt har bemærkninger til denne bemærkning?

Sagen, herunder udkast til nye vejledninger og orienteringsnotat, ligger pt hos vores minister, og skal efter planen

sendes ud torsdag.

Når du har mulighed for det, må du meget gerne ringe mig op for en kort drøftelse.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 573477

limni@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42

mimimim.dk

wmiindk

EaQe1xok

Iwittr

Instagram

Linkedln

Privatlivspolitik

Fra: Maria Aviaja Sander Holm <msh@jmdk>

Sendt: 23. august 2023 17:05

Til: Lise Marie Johannessen <hmni@mirndk>

Emne: Ang: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Lise

Jeg nåede desværre ikke at vende tilbage til dig

dag beklager. Jeg ringer

morgen formiddag. Det håber jeg passer

dig.

God aften.

Bh Maria

Fra:

Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Dato: 22. august 2023 kl. 16.14.24 CEST

Til: Maria Aviaja Sander Holm <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>

Emne: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet udkast til ØU-sag

Kære Maria,

Jeg har forsøgt at træffe dig på telefonen vedrørende ovenstående sag, som vi drøftede med jer før sommerferien.

Der er nu blevet udarbejdet vedhæftede reviderede cover til en ØU-sag. Bilaget er t.o. det samme, som I tidligere har

set.

Ifølge planen

skal sagen behandles på FØ den 5. september.

vil indledningsvist meget gerne kort forventningsafstemme i forhold til jeres involvering i sagen og den videre

proces. Når du har mulighed for det i morgen, må du derfor meget gerne ringe mig op for en kort drøftelse.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+45 21 57 34 77

+45 21 57 3477

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim,dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkd1n

Privatlivspolitik

AKT 494421

[SV: Opf. på MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023 om fortolkning af vandrammedirektivet ud...

NOTAT

Miljøministeriet

Departementet

Den 6. oktober 2023

Notat om fortoikning og håndtering af Miljø- og Fødeva

reklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

(sag

22/02461)

Miljøministeriet har som følge af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af

23.

februar

2023

haft suspenderet dele af ministeriets vejledninger. Afgørelsen vedrører udledning afmiljøfarlige forure

nende stoffer (tungmetaller, lægemidler, pestieid- og bioeidmidler, PFOS mv.) til vandløb, søer og kyst-

vande. Pga. usikkerheden om fortolkning af FU-reglerne har mange miljømyndigheder de faeto sat til

ladelser til udledning af miljøfarlige stoffer i bero.

Berørte aktiviteter er den grønne omstilling, som f.eks. etablering af PtX-anlæg, vindmøller og soleeller.

Derudover er infrastrukturprojekter, generel virksomhedsproduktion, havbrug, medieinalindustrien,

forbrændingsanlæg og rensningsanlæg mm omfattet. Det er en EU-forpligtelse at forebygge forringelse

af vandområders tilstand.

Afgørelsen vedrører tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, som i forvejen er i

“ikke-god tilstand”. Mange danske vandområder er i “ikke-god tilstand” pga. overskridelser afmiljøkva

litetskrav. Miljøministeriet har i lyset af Klagenævnets afgørelse foretaget en fornyet analyse af FU-

Domstolens praksis og vil på denne baggrund præcisere ministeriets vejledninger. I de følgende afsnit

redegøres for den konkrete sag, Miljøministeriets fortolkning af afgørelsen og de reviderede vejlednin

ger, som ministeriet vil sende i høring på baggrund heraf.

Sammenfatning

Miljøministeriet vurderer, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

kan læses

således, at Klagenævnet alene har forholdt sig til en situation, hvor et projekt vil føre til en stigning i

koncentrationen af et forurenende stof i et vandområde, og at Klagenævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som “enhver stigning i

koncentrationen vil betyde en forringelse.”

Afgørelsen kan endvidere læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning,

i det omfang vejledningen tillader en konkret vurdering af, hvorvidt en forventet koncentrationsstigning

er væsentlig (“betydelig”) og herefter kan tillades, hvis det vurderes ikke at være tilfældet.

Nævnet udtaler dermed ikke andet og mere, end hvad der kan siges allerede at følge af FU-Domstolens

praksis.

Mdjomnistcrict

Tlf. 38 1421 42

•

Fredcriksholms Kanal 26

•

1220 Kobenhavn K

C’JR 12854358

•

EAN 5798001)862003

•

mimmimdk

www.mim.dk

Miljøministeriet har på baggrund af denne fortoikning revideret sine vejledninger således, at det

afgø

rende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overfladevandområde, hvor mii

jøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, er, om der vil ske en målbar stigning i

koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet. Det bliver i vejlednin

gen nærmere præciseret, hvorledes denne vurdering skal foretages i praksis.

Nærmere om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (Klagenævnet) har i en afgørelse af

23.

februar

2023

i sagen

22/02461

fortolket EU-Domstolens praksis om forpligtelsen til at forebygge “forringelse af tilstanden” i vandram

medirektivet i forhold til forurenende stoffer således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenede stof

allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver ef

terfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i

strid med direktivets artikel 4, stk.

Miljøministeriet kan tilslutte sig denne fortolkning.

Klagenævnet udtalte imidlertid i samme afgørelse, at

“størrelsen af mertiførslen [af kobber] ikke er

afgørende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertflførsel vil betyde en forrin

gelse af tilstanden”.

Denne udtalelse har givet anledning til tvivl, idet det ikke er klart, hvad Klagenævnet mener med “enhver

mertilførsel” i denne sammenhæng.

Sagen ved Klagenævnet vedrørte konkret en udledning af kobber. Det er Miljøministeriets vurdering, at

Klagenævnets vurdering som udgangspunkt må overføres på øvrige forurenede stoffer, uanset om der

er fastsat et miljøkvalitetskrav nationalt, eller om milj økvalitetskravet følger af direktiv om miljøkvali

tetskrav.

En isoleret naturlig sproglig forståelse af en enhver “mertilførsel” af et stof vil være en enhver “udled

ning” af et forurenende stof. Imidlertid synes Klagenævnet i afgørelsen at anvende begreberne “mertil

førsel” og “merudledning” som synonym for “stigning i koncentrationen”.

Idet en udledning af et forurenende stof i en given koncentration (f.eks. i spildevand) ikke nødvendigvis

vil føre til en stigning i koncentrationen af det pågældende forurenende stof i vandområdet, er det væ

sentligt at afklare, hvad Klagenævnet mener med “enhver mertilførsel” i relation til forringelse. Neden

for gennemgås på den baggrund de væsentligste præmisser i Klagenævnets afgørelse og Miljøministeri

ets læsning heraf. Understregninger og fremhævelser er foretaget her.

3. Den konkrete sag og det faglige grundlag for Klagenævnets vurdering

Sagen vedrørte konkret etablering af en forbindelsesvej i Horsens, som ville blive ført over Bygholm

Å.

Tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer i Bygholm

var i forvejen “ikke-god”, hvilket bl.a. skyldes

en overskridelse af kobber i vandet. Der ville i forbindelse med vejprojektet ske en udledning afvejvand

fra vejanlæggets regnvandsbassiner til Bygholm

indeholdende kobber.

Under Klagenævnets gennemgang af miljøkonsekvensrapporten, side

fremgår bl.a., at:

under overskriften “Kobber”,

den beregnede middel stojkoncentration af kobber i udløbsvandet fra vejbassiner er opgjort til

0,028

mg/l.”

“...

miUøkvalitetskravet for kobber i vand er 1,66 ig/l, og at data fra basisanalysen

en overskridelse af dette stof i Bygholm

Å,

idet koncentrationen er

1,717/Jg/l”.

“...

2021 -2027

viser

I forhold til betydningen for Bygholm

kvensrapporten, side

25,

at:

“...

fremgår det videre af Klagenævnets reference til miljøkonse

den resulterende koncentration af kobber ved en middelvandføring på i.600 l/s i Bygholm

og en

udledning på

2,1

l/sfra bassinerne i et worst-case-scenario vil resultere i en koncentration af kobber i

Bygholm

på

i,zçi

iq/l ved en udledningskoncentration på

pg/l total kobber. Selvom en stigning

fra

1,717jg/l

til mindre end

i,zçi

pa/ler en meget begrænset påvirkning, er grænseværdien dog over

skredet.”

Den konkrete udledning, som sagen drejer sig om, vil ifølge dette føre til en stigning i koncentrationen

af kobber i Bygholm

på

O,O4

ug/1 (fra

1,717

ug/l til

1,751

ug/l).

Klagenævnet udtaler herefter:

“Videre fremgår det af mfljøkonsekvensrapporten, at

den meget lille merpåuirkning af kobber.

som her er

O.O?4

pg/l

i en middelsituation svarende til en

% påvirkning af grænseværdien, ikke

vil være afgørendefor, om der opnås målsætningsopfyldelsepå de økologiske parametre (fisk, smådyr

og planter), der ligeledes skal vurderes under den økologiske tilstand. Videre fremgår det, at påvirk

ningen er så lille, at den kan defineres som ikke betudende i overensstemmelse med den grænse for

mertilførsel af miljøfremmede stoffer på .s %, som fremgår af Miljøsturelsens FAO om udledning af

miljøfremmede stoffer.

Samlet er det vurderet i miøkonsekvensrapporten, at afløbetfra regnvandsbassinerne til Bygholm

ikke medfører en forringelse afoverfladevandområdets tilstand eller hindrer opfyldelse afdefastlagte

miUømål.”

Klagenævnet benytter her begrebet “merpåvirkning” som synonym for “en stigning i koncentrationen”,

idet den omtalte “merpåvirkning” af kobber på

0,034

ig/l, er den stigning i koncentrationen, som ud-

ledningen vil medføre (fra

1,717

ug/l til

1,751

ug/l), jf. ovenfor.

4. Klagenævnets bemærkninger og afgørelse

Klagenævnets bemærkninger og afgørelse vedrørende påvirkningen af målsatte overfladevandområder

fremgår af afgørelsen s. 47 og frem.

Klagenævnet gennemgår indledningsvis målsætningen for Bygholm

Å,

forpligtelsen til at forebygge for

ringelse af overfladevand som fortolket af EU-Domstolen, de danske gennemførelsesbestemmelser og

Miljøstyrelsens vejledninger.

Klagenævnet udtaler herefter følgende på side

52:

“Det er etfiertal iMiUø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig Weser- og Land

Nordrhein- Westfalen-dommene, atforrinçielse af tilstanden i forhold til forurenende stoffer

skal forstås således, at når miUøkvalitetskravet for etforurenende stof allerede er overskredet, og

vandområdet dermed er i den lavest mulige tilstandsniveau,

skal enhver efterfølgende stigning

afkoncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med

vandrammedirektivets art. 4, stk.

i.”

Klagenævnet konstaterer her, at forringelse af tilstanden i forhold til et forurende stof hvor grænsevær

dien i forvejen er overskredet, skal forstås således, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af

stoffet anses som forringelse.

Klagenævnet udtaler i forlængelse heraf på side

52:

“Et flertal i MiUØ- og Fodevareklagenævnetjjder

på

den baggrund,

at 2.Ç-tilladelsen ikke er i

overensstemmelse med indsatsbekendtgorelsens 8. stk.

idet projektet vil medføre en forrin

gelse afBygholm

Å’s

økologiske tilstand iform af en forringelse af kvalitetselementetfor miøfarlige

forurenende stoffer. § 25-tilladelsen lider derfor af en væsentlig retlig mangel.

Klagenævnet har lige ovenfor defineret forringelse som enhver efterfølgende stigning i koncentrationen.

Når Klagenævnet på den baggrund konkluderer, at tilladelsen er i strid med indsatsbekendtgørelsens §

8, stk. 3, idet projektet vil medføre “en forringelse”, må det i denne sammenhæng forstås således, at det

er fordi, at projektet vil medføre “en stigning i koncentrationen”.

Klagenævnet udtaler herefter på side

52:

“Flertallet har lagt vægt på, at miUøkvalitetskravet for kobber er overskredet, at tilstanden for mije

farlige forurenende stoffer dermed er ikke-god, hvilket er det lavest mulige tilstandsniveau, samt

projektet ifølge miliøkonsekvensvurdering vil medføre en merudledning af kobber til

vandløbet på op til

o,o.a

Mg!l svarende til Ca.

% af det generelle kvalitetskrav for kobber i en

middelsituation. Flertallet bemærker i den forbindelse, at der ikke i sagen er grundlag for at tilside-

sætte Horsens Kommunes vurdering

at projektet vil medføre en mertilførsel af kobber til vandløbet,

hvorforflertallet har lagt dette til grundfor sagen.”

Den “merudledning” af kobber på op til

0,034

ig/l, som flertallet lægger vægt på i første punktum, skal

som det fremgår ovenfor forstås som en “stigning i koncentrationen” på

0,034

1g/l.

Flertallet har således lagt vægt på, at projektet vil medføre en stigning i koncentrationen (på

0,034

ig/l).

Klagenævnet henviser i præmissen desuden til kommunens vurdering af, at projektet vil medføre en

“mertilførsel” af kobber. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunens vurdering, som refereret i Kla

genævnets afgørelse, side 9, også knytter sig til koncentrationsstigninger:

“Da koncentrationsstigningerne i kumulation med andre kendte kilder

ganske lille, vurderes

udledningen ikke at have nogen signifikant samlet betudninci for vandlobet.

[...]

Horsens Kommune

har derfor vurderet, at afløbet fra bassinerne til Bygholm

ikke medfører en forringelse af overflade-

vandområdets tilstand, ikke medfører risiko forfald i nogen af kvalitetselementerne, eller hindrer op

fyldelse af detfastlagte mijømål iforhold til de stoffer, hvor der i dag er overskridelserjf Miøstyrel

sens undersøgelser fra

2015.”

Klagenævnet udtaler som begrundelse for sin afgørelse videre på side 53:

“Endvidere harflertallet lagt vægt på, at detfølger afEU-Domstolens praksis, at også midlertidige og

lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med forpligtigelsen til at

forebygge forringelse af tilstanden, og at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse

afforpligtigelsen til atforebyggeforringelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som mu

ligt.

Derudover har flertallet lagt vægt på, at størrelsen afmertilførslen af kobber ikke er afgø

rende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertilfprsel vil betyde en for

ringelse aftilstanden, når tilstandsniveauet er det lavest mulige. Videre harflertallet lagt vægt på,

at mertiførslen af kobbers påvirkning af de andre økologiske parametre ikke i sig selv er afgørende

for, om der er tale om en forringelse af tilstanden, idet en overskridelse af kvalitetskravet i sig selv må

anses som en forringelse af vandløbets tilstand, jf EU-Domstolens dom i Land Nordrhein-Westfa

len. At det i miUøkonsekvensrapporten er vurderet, at mertiførslen af kobber ikke vil være afgørende

for, om der opnås målopfyldelse for kvalitetselementerneforfisk, smådyr og vandplanter, kan ikke

føre til, at mertiførslen kan tillades, idet mertilførslen af kobber medfører en selvstændig forringelse

i forhold til kvalitetselementet for miljøfarlige forurenende stoffer.”

Når Klagenævnets udtalelse om “størrelsen af mertilførslen af kobber ikke er afgørende” læses i sam

menhæng med de foregående præmisser, hvor Klagenævnet dels definerer forringelse som “enhver stig

ning i koncentration”, dels anvender begrebet “mertilførsel” som synonym for “stigning i koncentratio

nen” (som i sagen var vurderet til

0,034

jig/1), kan udtalelsen forstås således, at størrelsen af koncen

trationsstigningen ikke er afgørende, idet enhver stigning i koncentrationen, som fastslået ovenfor, vil

betyde en forringelse af tilstanden. Denne konklusion er i overensstemmelse med EU-Domstolens ud

talelse i Land Nordrhein-Westfalen.

Klagenævnet udtaler herefter på side 53:

“Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efterflertallets vurdering j]]ç

er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebugge forringelser af tilstanden afoverfladevand

at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i

Miøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. yj

ledningen er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efter

følgende stigning i koncentrationen afet forurenende stof udgør en forringelse, når kva

litetskravet allerede er overskredet, hvorfor der i sagen ikke kan lægges vægt på, at Horsens Kommune

har fulgt vejledningen. Nævnet konstaterer, at der i mijjøkonsekvensrapporten desuden er henvist til

Miøstyrelsens FAQ-spørgsmål 43 om, at en merudledning ikke må medføre en forhøjelse af den i

forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand nå mere end .ç %, men at der i den

konkrete sag ikke er udpeget en blandingszone.

[...]“

Klagenævnets udtalelser om “mertilførsel” må på baggrund af ovenstående forstås som en “stigning i

koncentrationen”. Klagenævnet må i det lys forstås at læse Miljøstyrelsens vejledning om indsatsbe

kendtgørelsen således, at den giver mulighed for en konkret vurdering af, hvorvidt en stigning i koncen

trationen er “væsentlig”. Vejledningsteksten (refereret i afgørelsen, side

51)

lyder bl.a. således:

“Hvorvidt derfor disse vandområder kan træffes afgørelse, der medfører en tiforsel afMFS [miljø-

farlige forurenende stoffer], beror på en helt konkret vurdering afpåvirkningens betydelighed (signi

fikans) for vandområdets tilstand.

[...]

Vurderes påvirkningen at være ubetydelig, kan der som ud

gangspunkt gives tilladelse til påvirkningen.”

Klagenævnet fastslår således, at det ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at forebygge forrin

gelse at tillade en stigning i koncentrationen (“påvirkning”) efter en konkret væsentlighedsvurdering,

som anført i Miljøstyrelsens vejledning.

Klagenævnet udtaler herefter i forhold til Miljøstyrelsens vejledning,

jf.

punktum i Klagenævnets ud

talelse ovenfor, at vejledningen ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver

stigning i koncentrationen udgør forringelse.

Afgørelsen kan dermed læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i

det omfang vejledningen tillader en konkret vurdering af, hvorvidt en koncentrationsstigning er væsent

lig (“betydelig”/”signifikant”) idet dette ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, sær

ligt Land Nordrhein-Westfalen, som fastslår, at “enhver stigning i koncentrationen” skal anses for en

forringelse.

—

5. Konklusion Miljøministeriets vurdering af Klagenævnets afgørelse fsva. betyd

ningen af et absolut forbud mod “mertilforsel”

Klagenævnets afgørelse kan på baggrund af ovenstående analyse læses således, at Klagenævnet alene

har forholdt sig til en situation, hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende

stof, og at Klagenævnets præmis om, at “enhver mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den

forbindelse skal læses som “enhver stigning i koncentrationen vil betyde en forringelse.”

—

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens

vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i det omfang vejledningen tillader en konkret vur

dering af, hvorvidt en forventet koncentrationsstigning er væsentlig (“betydelig”) og herefter kan tilla

des, hvis det vurderes ikke at være tilfældet.

Nævnet udtaler dermed ikke andet og mere, end hvad der kan siges allerede at følge af EU-Domstolens

praksis.

Miljøministeriets forståelse af forringelsesbegrebet understøttes endvidere af EU-Kommissionens

skriftlige tilkendegivelse over for Miljøministeriet, hvoraf bl.a. fremgår, at Kommissionen fortolker

vandrammedirektivet således, at det afgørende for, om der indtræder forringelse, er, hvorvidt der sker

en stigning i koncentrationen i vandområdet. Miljøministeriets nabotjek viser tillige, at flere nabo

lande, som vi sammenligner os med, generelt har en tilsvarende forståelse af vandrammedirektivet og

EU-Domstolens afgørelser.

Det kan dog uanset ovenstående ikke udelukkes, at Miljøministeriets udlægning af afgørelsen og den

nærmere udmøntning af ministeriets fortoikning i Miljøstyrelsens nye vejledning kan blive underkendt

i nye sager ved Klagenævnet.

Ovenstående læsning af Klagenævnets afgørelse og Miljøministeriets udmøntning heraf ændrer endvi

dere ikke på, at det afgørende i sidste ende er, hvorledes EU-Domstolen vil fortolke begrebet “enhver

forringelse” i denne sammenhæng.

6. Nærmere om udmontningen afMiljoministeriets fortoikning

På baggrund af ovenstående fortolkning af Klagenævnets afgørelse har Miljøministeriet nu revideret de

dele af vejledningerne, som var suspenderet. Ovenstående fortolkning er dermed udmøntet i revideret

udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen og til Miljøstyrelsens spørgsmål og svar om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet. Det er bl.a. præciseret, hvordan forringelsesbegrebet

skal forstås, og hvilke elementer der skal inddrages i den konkrete vurdering af, om en udledning vil

medføre en forringelse.

Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet forure

nende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse. Miljøministeriet

lægger til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil ske en målbar stigning i koncentra

tion af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.

En tilførsel af et forurenende stof medfører ikke automatisk, at der sker en stigning i koncentrationen af

det pågældende stof. Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er lavere end

eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområdet, medfører således som udgangspunkt ikke

en stigning i koncentrationen.

Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er højere end den koncentration,

der er i forvejen i vandområdet,

kan

medføre en stigning i koncentrationen, som dog ikke nødvendigvis

vil være målbar i et for vandområdet repræsentativt målepunkt.

Det afhænger af koncentrationen af det tilførte stof den i forvejen forekommende koncentration i vand

området, vandudvekslingen med tilstødende vandområder og stoffets skæbne i miljøet, herunder even

tuel omdannelse eller nedbrydning.

Fører en udledning af et forurenende stof til en målbar stigning i koncentrationen i et repræsentativt

målepunkt i et overfladevandområde, sådan at koncentrationen herefter påviseligt vil overskride miljø

kvalitetskrav for stoffet i målepunktet, eller i de tilfælde, hvor kvalitetskrav for et eller flere stoffer alle

rede er overskredet i punktet, påviseligt stiger yderligere, sker der en forringelse af det pågældende

vandområdes tilstand. Dette vil stride mod forpligtelsen til at forebygge forringelser.

De reviderede vejledningerne offentliggøres endeligt efter høringsperioden.

AKT 494421

[SV: Opf. på MFKNs afgørelse af 23. februar 2023 om fortoikning af vandrammedirektivet

ud...

Miljøministeriet

Departementet

[Relevant ministerium]

Vand og Klimatilpasning

J.nr.

2023-4492

Ref. RISLB

Den 6. oktober

2023

Orientering om Miljoministeriets håndtering af afgørelse fra

Miljø- og Fodevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf

23.

februar

2023

en afgørelse, der potentielt

kunne have store samfundsmæssige konsekvenser, idet Klagenævnet i afgørelsen

udtaler sig generelt om, hvordan forringelsesbegrebet i relation til

vandrammedirektivet skal forstås.

Afgørelsen har givet anledning til tvivl. Miljøministeriet har på den baggrund

været i dialog med EU-Kommissionen og gennemført et nabotjek i en række

sammenlignelige EU-lande.

Vedlagte notat beskriver Miljøministeriets fortolkning og håndtering af afgørelsen

samt betydningen heraf. Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har haft

bemærkninger til ministeriets fortolkning.

Afgørelsen har desuden aktualiseret visse problemstillinger vedrørende fx

regnvand og vand fra veje samt udledning af miljøfarlige stoffer fra renseanlæg og

overløb, der kan indeholde miljøfarlige stoffer. Miljøministeriet finder det derfor

relevant at nedsætte to arbejdsgrupper med relevante interessenter med henblik

på at afklare, hvorvidt der er klar og tilstrækkelig regulering af disse områder.

De vejledninger, der på baggrund afgørelsen blev suspenderet, er nu revideret og

sendes i en 3-ugers høring. Det er forventningen, at sagsbehandlingen genoptages

så snart indholdet er kendt.

Med venlig hilsen

Paolo Perotti

Miljoministeriet

Frederiksholms Kanal

•

1220

København K

Tlf.

142142

•

CVR 12854358

EAN

5798000862005.

[email protected]. www.mim.dk

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Opfølgning på telefonsamtale

Aktnummer: 72

AktID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

494105

16-10-2023 14:55:15

Intern

[1] SV Opfølgning på telefonsamtaloemi

[2] To. om reviderede vejledninger til kommuner mv. om udledning af miljøfarlige stoffer.eml

[3] To. om reviderede vejledninger til kommuner m.v. om udledning af miljøfarlige stoffer.eml

Den 22. marts 2024

AKT 494105

[SV: Opfølgning på telefonsamtale]

Dokument 1

[SV Opfølgning på telefonsamtale]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Peter Østergård Have ([email protected])

SV: Opfølgning på telefonsamtale

16-10-2023 14:55

T.o. om reviderede vejledninger til kommuner m.v. om udledning af miljøfarlige stoffer.eml; To. om reviderede

vejledninger til kommuner m.v. om udledning af miljøfarlige stoffer.eml;

Kære Rikke

T.o. har jeg orienteret ØM og EM, jf. vedhæftede.

Fortsat god efterårsferie!

Mvh Peter

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 12. oktober 2023 14:45

Til: Peter Østergård Have <[email protected]>

Cc: Sara Wæver Hagelund <[email protected]>

Emne: SV: Opfølgning på telefonsamtale

https://mst.dk/nyheder/2023Joktober/ny-vejled ning-om-udledning-af-miljoefarlige-stoffer

Link til nyheden.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Teamleder

Vand og Klimatilspasning

+4521 82 28 81! risIbmirmdk

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 12311552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected]

w,mintdk

Eacebok

Tller

liIaram I

Linkedln

I Youlube I

Privatlivspolitik

Fra: Peter Østergård Have <[email protected]>

Sendt: 12. oktober 2023 14:16

Til: Rikke Slot Benyahia <ris1b.@mimdk>

Emne: SV: Opfølgning på telefonsamtale

God idé. Er der et link eller to, som jeg kan indsætte, fx til MSTs nyhed?

Fra: Rikke Slot Benyahia <risIb@mimdk>

Sendt: 12. oktober 2023 13:15

Til: Peter Østergård Have <[email protected]>

Emne: Opfølgning på telefonsamtale

Kære Peter

Hvis du stadig ønsker at sende en mail til Lone i EM og Michael i ØM, så hermed et udkast:

“Kære Michael

Lone

For nogle uger siden orienterede jeg dig om status for arbejdet med klagenævnsafgørelsen. Vi har nu færdiggjort

analysen og sendt et notat til jer med resultatet af analysen og udmøntningen heraf.

De reviderede vejledninger er netop sendt i høring. Vores forventning er at sagsbehandlingen genoptages så snart

indholdet er kendt. I vender bare tilbage, hvis I har spørgsmål eller lignende.

Mvh. Peter”

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Teamleder

Vand og Klimatilspasning

+45 21 82 28 811 risib.rnIrndjç

Miljøministeriet

Departementet Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

mimmimdiç Iwww.mim.dk

Twiei

agmm

AKT 494105

[SV: Opfølgning på telefonsamtale]

Dokument 2

[T.o. om reviderede vejledninger til ko...

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Lone Ank (EM-DEP))

Peter Østergård Have ([email protected])

T.o. om reviderede vejledninger til kommuner m.v. om udledning af miljøfarlige stoffer

16-10-2023 14:53

Kære Lone

T.o. For nogle uger siden orienterede jeg dig om status for arbejdet med opfølgning på en afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet. Vi har i MIM nu færdiggjort analysen og

sendt et notat til jer med resultatet af analysen og udmøntningen heraf.

Arbejdet har resulteret i, at der er blevet udarbejdet reviderede vejledninger til miljømyndighedernes håndtering at

sager om udledning at miljøfarlige stoffer. Disse vejledninger er netop sendt i høring, jf. link nedenfor.

Vores forventning er at sagsbehandlingen genoptages så snart indholdet af de reviderede vejledninger er kendt.

https://mst.dk/nyheder/2023/oktober/ny-vejledning-om-udledn ing-af-miljoefarlige-stoffer

I vender bare tilbage, hvis I har spørgsmål eller lignende.

Venlig hilsen

Peter Østergård Have

Afdelingschef

+4522 159542 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected] www.mim.dk

Eacebxk

I Twitter I

Instagram

Youtube

AKT 494105

[SV: Opfølgning på telefonsamtale]

Dokument 3

[T.o. om reviderede vejledninger til ko...

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Michael Lindved)

Peter Østergård Have ([email protected])

To. om reviderede vejledninger til kommuner m.v. om udledning af miljøfarlige stoffer

16-10-2023

14:52

Kære Michael

T.o. For nogle uger siden orienterede jeg dig om status for arbejdet med opfølgning på en afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet. Vi har i MIM nu færdiggjort analysen og

sendt et notat til jer med resultatet af analysen og udmøntningen heraf.

Arbejdet har resulteret i, at der er blevet udarbejdet reviderede vejledninger til miljømyndighedernes håndtering af

sager om udledning af miljøfarlige stoffer. Disse vejledninger er netop sendt i høring, jf. link nedenfor.

Vores forventning er at sagsbehandlingen genoptages så snart indholdet af de reviderede vejledninger er kendt.

https://mst.dk/nyheder/2023/oktober/ny-vejledning-om-udledning-af-ini1joefarligestoIfer

I vender bare tilbage, hvis I har spørgsmål eller lignende.

Mvh Peter

Venlig hilsen

Peter Østergård Have

Afdelingschef

+4522 159542

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

I www.mim.iIk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Ycutuhe

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Orientering om Miljøministeriets håndtering af afgørelse fra

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Aktnummer: 71

AktID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

494106

11-10-2023 15:11:00

Udgående

[1] Orientering om Miljøministeriets håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.eml

[21

Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx.pdf

[3] Følgebrev.pdf

Den 22. marts 2024

AKT 494106

[Orientering om Miljøministeriets håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet]

=...

jajonoem .dk (jajonoem.dk), Malthe Nørgaard Nielsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Laura Nielsen Wester (EM-DEP ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), Maria Aviaja Sander Holm ([email protected]),

Kathrine Bløcher ([email protected]), Morten Ejrnæs ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])

Cc:

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Fra:

Titel: Orientering om Miljøministeriets håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Sendt: 11-10-2023 15:11

Bilag: Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx.pdf; Følgebrev.pdf;

Til:

Kære alle

I er tidligere blevet orienteret om Miljøministeriets arbejde med opfølgning på afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Vi har nu færdiggjort analysearbejdet og sender de reviderede vejledninger i høring inden

udgangen af denne uge.

Vedhæftet er følgebrev og notat, der beskriver resultatet af Miljøministeriets analyse og udmøntningen heraf.

I bedes i relevant omfang videreformidle resultatet på jeres respektive ressortområder.

I er mere end velkommen til at kontakte os, såfremt der er spørgsmål.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Teamleder

Vand og Klimatilspasning

+45 21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementetl Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421

[email protected] lwww.mim.dk

Eacebook

Twitter

Instagram

Youtube

Piivatlivspoiitik

AKT 494106

[Orientering om Miljøministeriets håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet]

...

NOTAT

Miljøministeriet

Depa rtementet

Den 6. oktober 2023

Notat om fortoikning og håndtering af Miljø- og Fødeva

reklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

(sag

22/02461)

Miljøministeriet har som følge af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af

23.

februar

2023

haft suspenderet dele af ministeriets vejledninger. Afgørelsen vedrører udledning af miljøfarlige forure

nende stoffer (tungmetaller, lægemidler, pesticid- og biocidmidler, PFOS mv.) til vandløb, søer og kyst-

vande. Pga. usikkerheden om fortoikning af EU-reglerne har mange miljømyndigheder de facto sat til

ladelser til udledning af miljøfarlige stoffer i bero.

Berørte aktiviteter er den grønne omstilling, som f.eks. etablering af PtX-anlæg, vindmøller og solceller.

Derudover er infrastrukturprojekter, generel virksomhedsproduktion, havbrug, medicinalindustrien,

forbrændingsanlæg og rensningsanlæg mm omfattet. Det er en EU-forpligtelse at forebygge forringelse

af vandområders tilstand.

Afgørelsen vedrører tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, som i forvejen er i

“ikke-god tilstand”. Mange danske vandområder er i “ikke-god tilstand” pga. overskridelser af miljøkva

litetskrav. Miljøministeriet har i lyset af Klagenævnets afgørelse foretaget en fornyet analyse af EU

Domstolens praksis og

vil

på denne baggrund præcisere ministeriets vejledninger. I de følgende afsnit

redegøres for den konkrete sag, Miljøministeriets fortoikning af afgørelsen og de reviderede vejlednin

ger, som ministeriet

vil

sende i høring på baggrund heraf.

Sammenfatning

Miljøministeriet vurderer, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

kan læses

således, at Klagenævnet alene har forholdt sig til en situation, hvor et projekt vil føre til en stigning i

koncentrationen af et forurenende stof i et vandområde, og at Klagenævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som “enhver stigning i

koncentrationen vil betyde en forringelse.”

Afgørelsen kan endvidere læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning,

i det omfang vejledningen tillader en konkret vurdering af, hvorvidt en forventet koncentrationsstigning

er væsentlig (“betydelig”) og herefter kan tillades, hvis det vurderes ikke at være tilfældet.

Nævnet udtaler dermed ikke andet og mere, end hvad der kan siges allerede at følge af EU-Domstolens

praksis.

M,Ijom,n,ter,ct

Tlf 38 1421 42

•

Frcdcnksholrns Ka,ul 26

•

1220

Kobenhavn K

CVR 1285433$

•

EAN 5798000862003 m,mrn,rn.dk

svwwninndk

Miljøministeriet har på baggrund af denne fortoikning revideret sine vejledninger således, at det

afgø

rende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overfladevandområde, hvor mii

jøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, er, om der vil ske en målbar stigning i

koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet. Det bliver i vejlednin

gen nærmere præciseret, hvorledes denne vurdering skal foretages i praksis.

Nærmere om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (Klagenævnet) har i en afgørelse af

23.

februar

2023

i sagen

22/02461

fortolket EU-Domstolens praksis om forpligtelsen til at forebygge “forringelse af tilstanden” i vandram

medirektivet i forhold til forurenende stoffer således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenede stof

allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver ef

terfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i

strid med direktivets artikel 4, stk.

Miljøministeriet kan tilslutte sig denne fortolkning.

Klagenævnet udtalte imidlertid i samme afgørelse, at

“størrelsen af mertiforslen [af kobber] ikke er

afgørende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertiførsel vil betyde enforrin

gelse af tilstanden”.

Denne udtalelse har givet anledning til tvivl, idet det ikke er

klart,

hvad Klagenævnet mener med “enhver

mertilførsel” i denne sammenhæng.

Sagen ved Klagenævnet vedrørte konkret en udledning af kobber. Det er Miljoministeriets vurdering, at

Klagenævnets vurdering som udgangspunkt må overføres på øvrige forurenede stoffer, uanset om der

er fastsat et miljøkvalitetskrav nationalt, eller om miljøkvalitetskravet følger af direktiv om miljøkvali

tetskrav.

En isoleret naturlig sproglig forståelse af en enhver “mertilførsel” af et stof vil være en enhver “udled

ning” af et forurenende stof. Imidlertid synes Klagenævnet i afgørelsen at anvende begreberne “mertil

førsel” og “merudledning” som synonym for “stigning i koncentrationen”.

Idet en udledning af et forurenende stof i en given koncentration (f.eks. i spildevand) ikke nødvendigvis

vil

føre til en stigning i koncentrationen af det pågældende forurenende stof i vandområdet, er det væ

sentligt at afklare, hvad Klagenævnet mener med “enhver mertilførsel” i relation til forringelse. Neden

for gennemgås på den baggrund de væsentligste præmisser i Klagenævnets afgørelse og Miljøministeri

ets læsning heraf. Understregninger og fremhævelser er foretaget her.

3. Den konkrete sag og det faglige grundlag for Klagenævnets vurdering

Sagen vedrørte konkret etablering af en forbindelsesvej i Horsens, som ville blive ført over Bygholm

Å.

Tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer i Bygholm

var i forvejen “ikke-god”, hvilket bl.a. skyldes

en overskridelse af kobber i vandet. Der ville i forbindelse med vejprojektet ske en udledning af vejvand

fra vejanlæggets regnvandsbassiner til Bygholm

indeholdende kobber.

Under Klagenævnets gennemgang af miljøkonsekvensrapporten, side

fremgår bl.a., at:

under overskriften “Kobber”,

den beregnede middel stojkoncentration af kobber i udlobsvandet fra vejbassiner er opgjort til

0,028

mg/i.”

“...

miljøkvalitetskravet for kobber i vand er i,66 py/i, og at data fra basisanalysen

en overskridelse af dette stof i Bygholm

Å,

idet koncentrationen er

1,717pg/l’

2021 -2027

viser

I forhold til betydningen for Bygholm

kvensrapporten, side

25,

at:

“...

fremgår det videre af Klagenævnets reference til miljøkonse

den resulterende koncentration af kobber ved en middelvandføring på i.6oo l/s i Bygholm

og en

udledning på

2,1

l/sfra bassinerne i et worst-case-scenario vil resultere i en koncentration afkobber i

Bygholm

på i,zsi pg/l ved en udledningskoncentration på

pg/l total kobber. Selvom en stigning

fra 1,717uci/l til mindre end i,zsi ua/l er en meget begrænset påvirkning, er grænseværdien dog over

skredet.”

Den konkrete udledning, som sagen drejer sig om, vil ifølge

dette

føre til en stigning i koncentrationen

af kobber i Bygholm

på

O.04

ug/l (fra

1,717

ug/l til

1,751

ug/l).

Klagenævnet udtaler herefter:

“Videre fremgår det af mijøkonsekvensrapporten, at

den meget lille merpåvirkning af kobber.

som

her

o,O.4

,rg/l

i en middelsituation svarende til en

% påvirkning af grænseværdien, ikke

vii være afgørendefor, om der opnås målsætningsopfyldelse på de økologiske parametre (fisk, smådyr

og planter), der ligeledes skal vurderes under den økologiske tilstand. Videre fremgår det, at påvirk

ningen er så lille, at den kan defineres som ikke betydende i overensstemmelse med den grænse for

mertilførsel af miljøfremmede stoffer

på ç

%, som fremgår af Miljostijrelsens FAO om udledning af

miliøfremmede stoffer.

Samlet er det vurderet i miljokonsekvensrapporten, at afløbetfra regn vandsbassinerne til Bygholm

ikke medfører enforringelse afoverfladevandområdets tilstand eller hindrer opfyldelse afdefastlagte

miUomål.”

Klagenæviet benytter her begrebet “merpåvirkning” som synonym for “en stigning i koncentrationen”,

idet den omtalte “merpåvirkning” af kobber på

0,034

pg/l, er den stigning i koncentrationen, som ud-

ledningen vil medføre (fra

1,717

ug/l til

1,751

ug/l),

jf.

ovenfor.

Klagenævnets bemærkninger og afgørelse

Klagenævnets bemærkninger og afgørelse vedrørende påvirkningen af målsatte overfladevandområder

fremgår af afgørelsen s. 47 og frem.

Klagenævnet gennemgår indledningsvis målsætningen for Bygholm

Å,

forpligtelsen til at forebygge for

ringelse af overfladevand som fortolket af EU-Domstolen, de danske gennemførelsesbestemmelser og

Miljøstyrelsens vejledninger.

Klagenævnet udtaler herefter følgende på side

52:

“Det er etflertal i Mijø- og Fodevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig Weser- og Land

Nordrhein-Westfalen-dommene, atforringelse af tilstanden i forhold

til

forurenende stolfer

skal forstås således, at når miljøkvalitetskravetfor et forurenende stof allerede er overskredet, og

vandområdet dermed er i den lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning

afkoncentrationen afstoffet anses som en forringelse afvandområdets tilstand i strid med

vandrczmmedirektivets art. 4, stk.

i.”

Klagenævnet konstaterer her, at forringelse af tilstanden i forhold til et forurende stof, hvor grænsevær

dien i forvejen er overskredet, skal forstås således, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af

stoffet anses som forringelse.

Klagenævnet udtaler i forlængelse heraf på side

52:

“Et flertal i MiUø- og Fødevareklagenævnet finder på den

baç,ç,ru4

at 25-tilladelsen ikke er i

overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens 8. stk. idet projektet vil medføre en forrin

gelse afBygholm

Å’s

økologiske tilstand iform af en forringelse af kvalitetselementetfor miøfarlige

forurenende stoffer. § 25-tilladelsen lider derfor af en væsentlig retlig mangel.

Klagenævnet har lige ovenfor defineret forringelse som enhver efterfølgende stigning i koncentrationen.

Når Klagenævnet på den baggrund konkluderer, at tilladelsen er i strid med indsatsbekendtgørelsens §

8, stk. 3, idet projektet vil medføre “en forringelse”, må det i denne sammenhæng forstås således, at det

er fordi, at projektet vil medføre “en stigning i koncentrationen”.

Klagenævnet udtaler herefter på side

“Flertallet har lagt vægt på, at miUokvalitetskravetfor kobber er overskredet, at tilstanden for mijo

farlige forurenende stoffer dermed er ikke-god, hvilket

det lavest mulige tilstandsniveau, samt g.

projektet ifølge miljøkonsekvensvurdering vil medføre en merudledning af kobber

til

vandløbet på op til

O,O.4

pg/l svarende til

Ca. 2

% af det generelle kvalitetskrav for kobber i en

middelsituation. Flertallet bemærker i den forbindelse, at der ikke i sagen er grundlag for at tilside-

sætte Horsens Kommunes vurdering

at projektet vil medføre en mertilførsel afkobber til vandløbet,

hvrnfor

flertallet har lagt dette til grundfor sagen.”

Den “merudledning” af kobber på op til

0,034

jig/l, som flertallet lægger vægt på i første punktum, skal

som det fremgår ovenfor forstås som en “stigning i koncentrationen” på

0,034

ig/l.

Flertallet har således lagt vægt på, at projektet vil medføre en stigning i koncentrationen (på

0,034

ig/l).

Klagenævnet henviser i præmissen desuden til kommunens vurdering af, at projektet vil medføre en

“mertilførsel” af kobber. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunens vurdering, som refereret i Kla

genævnets afgørelse, side 9, også knytter sig til koncentrationsstigninger:

“Da koncentrationsstigningerne i kumulation med andre kendte kilder er ganske lille, vurderes

udledningen ikke at have nogen signifikant samlet betudning for vandløbet.

[...]

Horsens Kommune

har derfor vurderet, at afløbet fra bassinerne til Bygholm

ikke medfører en forringelse af overflade-

vandområdets tilstand, ikke medfører risiko forfald i nogen afkvalitetselenienterne, eller hindrer op

fyldelse af detfastlagte miUomål iforhold

til

de stoffer, hvor der i dag er overskridelserjf Mijøstyrel

sens undersøgelser

fra

2015.”

Klagenævnet udtaler som begrundelse for sin afgørelse videre på side 53:

“Endvidere harflertallet lagt vægt på, at detfølger czfEU-Donzstolens praksis, at også midlertidige og

lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med forpligtigelsen

til

forebygge forringelse af tilstanden, og at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse

afforpligtigelsen til atforebyggeforringelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som mu

ligt.

Derudover har flertallet lagt vægt på, at størrelsen afmertiførslen af kobber ikke er afgø

rende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertilførsel vil beii,de en for

ringelse af tilstanden, når tilstandsniveauet er det lavest mulige. Videre harflertallet lagt vægt på,

at mertiførslen af kobbers påvirkning af de andre økologiske parametre ikke i sig selv er afgørende

for, om der er tale om en forringelse af tilstanden, idet en overskridelse af kvalitetskravet i sig selv må

anses som en forringelse af vandløbets tilstand,

EU-Domstolens dom i Land Nordrhein-Westfa

len. At det i miøkonsekvensrapporten er vurderet, at mertiførslen af kobber ikke vil være afgørende

for, om der opnås målopfyldelse for kvalitetselementerneforfisk, smådyr og vandplanter, kan ikke

føre til, at mertiførslen kan tillades, idet mertilførslen af kobber medfører en selvstændig forringelse

i forhold til kvalitetselementet for mi!jofarlige forurenende stoffer.”

Når Klagenævnets udtalelse om “størrelsen af mertilførslen af kobber ikke er afgørende” læses i sam

menhæng med de foregående præmisser, hvor Klagenævnet dels definerer forringelse som “enhver stig

ning i koncentration”, dels anvender begrebet “mertilførsel” som synonym for “stigning i koncentratio

nen” (som i sagen var vurderet til

0,034

ig/l), kan udtalelsen forstås således, at størrelsen af koncen

trationsstigningen ikke er afgørende, idet enhver stigning i koncentrationen, som fastslået ovenfor, vil

betyde en forringelse af tilstanden. Denne konklusion er i overensstemmelse med EU-Domstolens ud

talelse i Land Nordrhein-Westfalen.

Klagenævnet udtaler herefter på side 53:

“Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efterflertallets vurdering

er i overensstemmelse med foryligtigelsen til atforebyggeforringelser af tilstanden afoverfladevand

at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurderinc, som anført i

Miøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Y.L

ledningen er ikke i overensstemmelse med FU-Domstolens praksis om, at enhver efter

følgende stigning i koncentrationen afetforurenende stofudgør en forringelse, når kva

litetskravet allerede er overskredet, hvorfor deri sagen ikke kan lægges vægt på, at Horsens Kommune

har fulgt vejledningen. Nævnet konstaterer, at der i mi(jøkonsekvensrapporten desuden er henvist

til

Miøstyrelsens FAQ-sporgsmål 43 om, at en merudledning ikke må medføre en forhøjelse af den i

forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end .ç

men at der i den

konkrete sag ikke er udpeget en blandingszone.

[i”

Klagenævnets udtalelser om “mertilførsel” må på baggrund af ovenstående forstås som en “stigning i

koncentrationen”. Klagenævnet må i det lys forstås at læse Miljøstyrelsens vejledning om indsatsbe

kendtgørelsen således, at den giver mulighed for en konkret vurdering af, hvorvidt en stigning i koncen

trationen er “væsentlig”. Vejledningsteksten (refereret i afgørelsen, side

51)

lyder bl.a. således:

“Hvorvidt derfor disse vandområder kan træffes afgørelse, der medfører en tijførsel afMFS [miUø

farlige forurenende stoffer], beror på en helt konkret vurdering afpåvirkningens betydelighed (signi

fikans) for vandområdets tilstand.

[.1

Vurderes påvirkningen at være ubetydelig, kan der som ud

gangspunkt gives tilladelse

til

påvirkningen

.“

Klagenævnet fastslår således, at det ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at forebygge forrin

gelse at tillade en stigning i koncentrationen (“påvirkning”) efter en konkret væsentlighedsvurdering,

som anført i Miljøstyrelsens vejledning.

Klagenævnet udtaler herefter i forhold til Miljøstyrelsens vejledning,

jf.

punktum i Klagenævnets ud

talelse ovenfor, at vejledningen ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver

stigning i koncentrationen udgør forringelse.

Afgørelsen kan dermed læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i

det omfang vejledningen tillader en konkret vurdering af, hvorvidt en koncentrationsstigning er væsent

lig (“betydelig”/”signifikant”) idet dette ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, sær

ligt Land Nordrhein-Westfalen, som fastslår, at “enhver stigning i koncentrationen” skal anses for en

forringelse.

—

Konklusion Miljøministeriets vurdering af Klagenævnets afgørelse fsva. betyd

ningen af et absolut forbud mod “mertilforsel”

Klagenævnets afgørelse kan på baggrund af ovenstående analyse læses således, at Klagenævnet alene

har forholdt sig til en situation, hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende

stof, og at Klagenævnets præmis om, at “enhver mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den

forbindelse skal læses som “enhver stigning i koncentrationen vil betyde en forringelse.”

—

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens

vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i det omfang vejledningen tillader en konkret vur

dering af, hvorvidt en forventet koncentrationsstigning er væsentlig (“betydelig”) og herefter kan tilla

des, hvis det vurderes ikke at være tilfældet.

Nævnet udtaler dermed ikke andet og mere, end hvad der kan siges allerede at følge af EU-Domstolens

praksis.

Miljøministeriets forståelse af forringelsesbegrebet understøtles endvidere af EU-Kommissionens

skriftlige tilkendegivelse over for Miljøministeriet, hvoraf bl.a. fremgår, at Kommissionen fortolker

vandrammedirektivet således, at det afgørende for, om der indtræder forringelse, er, hvorvidt der sker

en stigning i koncentrationen i vandområdet. Miljøministeriets nabotjek viser tillige, at flere nabo

lande, som vi sammenligner os med, generelt har en tilsvarende forståelse af vandrammedirektivet og

EU-Domstolens afgørelser.

Det kan dog uanset ovenstående ikke udelukkes, at Miljøministeriets udlægning af afgørelsen og den

nærmere udmøntning af ministeriets fortolkning i Miljøstyrelsens nye vejledning kan blive underkendt

i nye sager ved Klagenævnet.

Ovenstående læsning af Klagenævnets afgørelse og Miljøministeriets udmøntning heraf ændrer endvi

dere ikke på, at det afgørende i sidste ende er, hvorledes EU-Domstolen vil fortolke begrebet “enhver

forringelse” i denne sammenhæng.

6. Nærmere om udinøntningen afMiljøministeriets fortoikning

På baggriind af ovenstående fortolkning af Klagenævnets afgørelse har Miljøministeriet nu revideret de

dele af vejledningerne, som var suspenderet. Ovenstående fortolkning er dermed udmøntet i revideret

udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen og til Miljøstyrelsens spørgsmål og svar om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet. Det er bl.a. præciseret, hvordan forringelsesbegrebet

skal forstås, og hvilke elementer der skal inddrages i den konkrete vurdering af, om en udledning vil

medføre en forringelse.

Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet forure

nende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse. Miljøministeriet

lægger til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil ske en målbar stigning i koncentra

tion af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.

En tilførsel af et forurenende stof medfører ikke automatisk, at der sker en stigning i koncentrationen af

det pågældende stof. Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er lavere end

eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområdet, medfører således som udgangspunkt ikke

en stigning i koncentrationen.

Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er højere end den koncentration,

der er i forvejen i vandområdet,

kan

medføre en stigning i koncentrationen, som dog ikke nødvendigvis

vil være målbar i et for vandområdet repræsentativt målepunkt.

Det afhænger afkoncentrationen af det tilførte stof, den i forvejen forekommende koncentration i vand

området, vandudvekslingen med tilstødende vandområder og stoffets skæbne i miljøet, herunder even

tuel omdannelse eller nedbrydning.

Fører en udledning af et forurenende stof til en målbar stigning i koncentrationen i et repræsentativt

målepunkt i et overfladevandområde, sådan at koncentrationen herefter påviseligt vil overskride miljø-

kvalitetskrav for stoffet i målepunktet, eller i de tilfælde, hvor kvalitetskrav for et eller flere stoffer alle

rede er overskredet i punktet, påviseligt stiger yderligere, sker der en forringelse af det pågældende

vandområdes tilstand. Dette vil stride mod forpligtelsen til at forebygge forringelser.

De reviderede vejledningerne offentliggøres endeligt efter høringsperioden.

AKT 494106

[Orientering om Miøministeriets håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet]

çfj

Finansministeriet

Justitsministeriet

økonomiministeriet

Erhvervsministeriet

Ministeriet for Klima- Energi og Forsyning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

Forsvarsministeriet

Miljøministeriet

Departementet

Vand og Klimatilpasning

J.nr.

2023-4492

Ref. RJSLB

Den

ii.

oktober

2023

Orientering om Miljoministeriets håndtering af afgørelse fra

Miljø- og Fodevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf

23.

februar

2023

en afgørelse, der potentielt

kunne have store samfundsmæssige konsekvenser, idet Klagenævnet i afgørelsen

udtaler sig generelt om, hvordan forringelsesbegrebet i relation til

vandrammedirektivet skal forstås.

Afgørelsen har givet anledning til tvivl. Miljøministeriet har på den baggrund

været i dialog med EU-Kommissionen og gennemført et nabotjek i en række

sammenlignelige EU-lande.

Vedlagte notat beskriver Miljøministeriets fortolkning og håndtering af afgørelsen

samt betydningen heraf.

Afgørelsen har desuden aktualiseret visse problemstillinger vedrørende fx

regnvand og vand fra veje samt udledning af miljøfarlige stoffer fra renseanlæg og

overløb, der kan indeholde miljøfarlige stoffer. Miljøministeriet finder det derfor

relevant at nedsætte to arbejdsgrupper med relevante interessenter med henblik

på at afklare, hvorvidt der er Har og tilstrækkelig regulering af disse områder.

De vejledninger, der på baggrund afgørelsen blev suspenderet, er nu revideret og

sendes i en 3-ugers høring. Det er forventningen, at sagsbehandlingen genoptages

så snart indholdet er kendt.

Med venlig hilsen

Paolo Perotti

Miljoministeriet

Frederiksholnss Kanal

•

1220

København K

Tlf.

142142

•

CVR

12854358

EAN

5798000862005

rnimcmim.dk. www.mim.dk

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: T.o. hjemvist sag pga. forringelse af tilstanden

Aktnummer: 70

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

371280

23-02-2023 14:12:50

Intern

[1] To. hjemvist sag pga. forringelse af tilstanden.eml

Den 22. marts 2024

AKT 371280

[To. hjemvist sag pga. forringelse af tilstanden]

Dokument i

[T.o. hjemvist sag pga. forr...

Fra: Jane Hansen <[email protected]>

Sendt: 23. februar 2023 14:07

Til: Lene Carpentier <[email protected]>

Emne: Vs: Opfølgning på samtale (MST Id nr.: 6932532)

Kære Lene

Til orientering.

Venlig hilsen

Jane Hansen

Kontorchef

Hav- og Vandmiljø

+452016 19841+4520161984

[email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

I nist@instdk I unsLdk

Sådan håndterer

vi dine personoplysninger

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Jane Hansen (jahan©msLdk)

Sanne Lehrmann ([email protected])

Opfølgning på samtale

23-02-2023 13:17

Kære Jane Hansen

Tak for snakken tidligere i dag.

Som aftalt sender jeg hermed et link vores nyhed om afgørelsen: Nævnenes Hus nyhedsarkiv

Med venlig hilsen

NÆVNENE5 Hus

SANNE LEHRMANN

Teamchef

Team Miljøvurdering

Miljø og Natur

Nævnenes Hus

Erhvervsministeriet

Toidboden 2

8800 Viborg

w.nævneneshus .dk

sIe@naevneneshusdk

Tlf. 72 40 56 00

Dir. 72 40 58 01

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Meget håndgjort tegning af den juridiske uenighed:O)

Aktnummer: 69

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

372595

27-02-2023 17:06:12

Intern

[1] Meget håndgjort tegning af den juridiske uenighedo).eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Scannet fra MIM-VVG-MF-004.pdf (MEDTAGES IKKE)

Den 22. marts 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: VS: Notat om MFKN om forringelse

Aktnummer: 68

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

385689

21-03-2023 13:49:32

Intern

[1] VS Notat om MFKN om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Notat om MFKN Afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22-02461 .docx (MEDTAGES IKKE)

Den 22. marts 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (til brug for kommende

0U-sag m.v)

Aktnummer: 67

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

400205

20-04-2023 21:27:00

Udgående

[1] Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

(til brug for kommende 0U-sag m.v.).eml

[2] Notat Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset mulighed for udledning at

miljøfarlige forurenende stoffer.docx

Den 22. marts 2024

AKT 400205

[Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenend...

Statsministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected])

Katrine Rafn ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Kristine Raunkjær Stubdrup

([email protected]), Lise Marie Johannessen ([email protected])

Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])

Fra:

Titel: Orientering STM og FM om suspension af vej ledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (til brug

for kommende 0U-sag m.v.)

Sendt: 20-04-2023 21:27

Bilag: Notat Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset mulighed for udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer.docx;

Til:

Cc:

Kære Statsministeriet og Finansministeriet

Se venligst vedlagte notat fra Miljøministeriet vedr. ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset

mulighed for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer og suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige

stoffer (til brug for kommende ØU-sag mv.).

Venlig hilsen

Jens Christian Pabst Berthelsen

Fuldmægtig

Vand og klimatilpasning

+4520 11 65 16 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 12311552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected] I www.mim.dk

EacebDok

Twiei

1ns1aram

Youtube

Privatlivspolitik

AKT 400205

[Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenen...

NOTAT

Miljøministeriet

Departementet

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2023-2821

Den

20.

april

2023

afgørelse fra Miljø- og Fodevareklagenævnet om begrænset

mulighed for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den

23.

februar

2023

truffet afgørelse om, at Miljøstyrelsens

“Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer” ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen

til at forebygge forringelser afvandmiljø og EU-domstolens praksis om dette. Miljøministeriet har på

den baggrund suspenderet dele af de gældende vejledninger og iværksat en hasteproces med at få

analyseret afgørelsens betydning og konsekvenser samt et muligt handlerum.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, at miljømyndigheder, som skal træffe en afgørelse, der

medfører en tilførsel af miljøfarlige stoffer, skal foretage en helt konkret vurdering af påvirkningens

betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. Miljøministeriet har hidtil vurderet, at det er i

overensstemmelse med EU-retten, at det vurderes, om mertilførslen har betydning for vandområdets

tilstand.

Nævnet finder modsat, at hvis et miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, vil enhver mertilførsel af

dette stof betyde en forringelse af tilstanden, og at det ikke kan tillades efter vandrammedirektivet.

Om enhver mertilførsel udgør en forringelse er et principielt spørgsmål.

Der er overskridelser af miljøkvalitetskrav for en række stoffer i stort set samtlige danske

kystvandområder. Afgørelsen kan derfor få stor betydning for en lang række virksomheder, som i

fremtiden ikke kan få eller opretholde en eksisterende tilladelse til at udlede selv en minimal mængde

af et givent stof til vandmiljøet, som oftest vil være forudsætning for opretholdelse og udvikling af

produktionen. Afgørelsen vil også kunne få betydning for samfundskritisk infrastruktur, bl.a. veje,

renseanlæg, vedligehold af sejlrender (klapning), nye banestrækninger samt kraftvarmeværker, hvor

omlægning af energiproduktionen fra ex. kul til træflis på et energianlæg vil blive umuliggjort, idet der

oftest vil være en mindre mertilførsel af fx kviksølv.

Suspensionen betyder, at Miljøstyrelsen og kommuner som miljømyndigheder i mellemtiden ikke skal

træffe afgørelse i overensstemmelse med de suspenderede dele af vejledningerne. Det har betydning

for den vurdering, der skal foretages, når der gives udledningstilladelse, herunder når der udpeges

blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er

overskredet. Miljømyndighederne skal træffe afgørelser i overensstemmelse med de gældende regler

og nu også klagenævnets afgørelse. I praksis vil miljømyndighederne formentlig afvente at træffe

afgørelser, indtil ministeriet er færdige med at analysere afgørelsen. Såfremt miljømyndighederne

træffer afgørelse efter gældende ret, vil konsekvensen sandsynligvis være, at mange virksomheder,

kraftvarmeværker og renseanlæg m.fl. ikke kan få en ny eller få revideret en eksisterende

miljøgodkendelse.

Miljoministeriet

Frederiksholms Kanal

1220

København K

Tlf.

142142.

CVR

12854358

EAN

5798000862005

[email protected].

www.mim.dk

Hvornår en given virksomhed kan blive påvirket af den nye praksis, som fastlagt af klagenævnet,

afhænger af behovet for ny eller revurderet udledningstilladelse. Det er endnu ikke afklaret, om

klagenævnsafgørelsen vil betyde krav om genbehandling af allerede eksisterende tilladelser.

Igangsatte handlinger

Miljøministeren har drøftet nævnsafgørelsen med Novo Nordisk ved Lars Fruergaard, hvor det blev

aftalt, at holde tæt kontakt vedrørende Novo Nordisk kommende aktiviteter, som bliver relevante i

forhold til de forventede ansøgninger om nye eller reviderede miljøgodkendelser i 3. kvartal.

MIM har indtil videre iværksat følgende opfølgning på afgørelsen:

De dele af styrelsens vejledninger, som nævnet har taget stilling til med afgørelsen, er

suspenderet indtil videre.

Miljøministeriet er i gang med at analysere afgørelsen og dens rækkevidde. Justitsministeriet

er inddraget i analysen af afgørelsen.

3) Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med kontorchefer i berørte ministerier (STM,

FM, JM, ØM, TRM, KEFM, FVM og KM).

4) Der er igangsat dialog med andre, sammenlignelige EU-lande for at afdække praksis.

5) Miljøministeriet går i dialog med EU-Kommissionen mhp. oplysning af Kommissionens

forståelse af reglerne.

6) Der udarbejdes en regeringssag med henblik på beslutning om regeringens evt, handlinger i

forlængelse af nævnsafgørelsen.

7) Revideret vejledning, som tager højde for nævnsafgørelsen, forventes offentliggjort til

sommer.

8) Den 6. marts

2023

blev Miljø- og Fødevareudvalget orienteret om suspension af dele af

Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer.

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Vs: MOF Orientering til udvalget Notat om håndtering af

afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Aktnummer: 66

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

491257

16-10-2023 11:30:35

Udgàende

[1] MOE

Oversendelsesbrevdocx

[2] Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx

[3] Aktdokument.html

Den 22. marts 2024

AKT 491257

[Vs: MOF Orientering til udvalget Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevarekla,.

Miljøministeriet

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr.

2023-4492

Den

ii.

oktober

2023

.1.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om Miljøministeriets håndtering af Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

og udkast til nye vejledninger, som på baggrund

af afgørelsen blev suspenderet. De reviderede vejledninger sendes nu i offentlig høring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf d.

23.

februar

2023

en afgørelse, der potentielt kunne have store

samfundsmæssige konsekvenser, idet Klagenævnet i afgørelsen udtaler sig generelt om, hvordan

forringelsesbegrebet i relation til vandrammedirektivet skal forstås.

Afgørelsen har givet anledning til tvivl. Miljøministeriet har på den baggrund været i dialog med EU

Kommissionen og gennemført et nabotjek i en række sammenlignelige EU-lande.

Vedlagte notat beskriver Miljøministeriets fortolkning og håndtering af afgørelsen samt betydningen

heraf.

Afgørelsen har desuden aktualiseret visse problemstillinger vedrørende fx regnvand og vand fra veje

samt udledning af miljøfarlige stoffer fra renseanlæg og overløb, der kan indeholde miljøfarlige stoffer.

Miljøministeriet finder det derfor relevant at nedsætte to arbejdsgrupper med relevante interessenter

med henblik på at afklare, hvorvidt der er Har og tilstrækkelig regulering af disse områder.

Jeg og Miljøministeriet står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning.

Magnus Heunicke

Paolo Perotti

Miljoministeriet

Tlf.

142142

rrederikaholms Kanal 26.

1220

Kobenhavn K

Cl’R 12854358 EAN 5798000862005 [email protected] vymjmdk

AKT 491257

[Vs: MOE Orientering til udvalget Notat om håndtering af afgørelse fra Miljø- og Fødevarekla...

NOTAT

Miljøministeriet

Departementet

Den 6. oktober 2023

Notat om fortoikning og håndtering af Miljø- og Fødeva

reklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

(sag

22/02461)

Miljøministeriet har som følge af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af

23.

februar

2023

haft suspenderet dele af ministeriets vejledninger. Afgørelsen vedrører udledning af miljøfarlige forure

nende stoffer (tungmetaller, lægemidler, pesticid- og biocidmidler, PFOS mv.) til vandløb, søer og kyst-

vande. Pga. usikkerheden om fortoikning af EU-reglerne har mange miljømyndigheder de facto sat til

ladelser til udledning af miljøfarlige stoffer i bero.

Berørte aktiviteter er den grønne omstilling, som f.eks. etablering af PtX-anlæg, vindmøller og solceller.

Derudover er infrastrukturprojekter, generel virksomhedsproduktion, havbrug, medicinalindustrien,

forbrændingsanlæg og rensningsanlæg mm omfattet. Det er en EU-forpligtelse at forebygge forringelse

af vandområders tilstand.

Afgørelsen vedrører tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, som i forvejen er i

“ikke-god tilstand”. Mange danske vandområder

i “ikke-god tilstand” pga. overskridelser af miljøkva

litetskrav. Miljøministeriet har i lyset af Klagenævnets afgørelse foretaget en fornyet analyse af EU

Domstolens praksis og vil på denne baggrund præcisere ministeriets vejledninger. I de følgende afsnit

redegøres for den konkrete sag, Miljøministeriets fortolkning af afgørelsen og de reviderede vejlednin

ger, som ministeriet vil sende i høring på baggrund heraf.

Sammenfatning

Miljøministeriet vurderer, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023

kan læses

således, at Klagenævnet alene har forholdt sig til en situation, hvor et projekt vil føre til en stigning i

koncentrationen af et forurenende stof i et vandområde, og at Klagenævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som “enhver stigning i

koncentrationen vil betyde en forringelse.”

Afgørelsen kan endvidere læses således, at Klagenævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning,

i det omfang vejledningen tillader en konkret vurdering af, hvorvidt en forventet koncentrationsstigning

er væsentlig (“betydelig”) og herefter kan tillades, hvis det vurderes ikke at være tilfældet.

Nævnet udtaler dermed ikke andet og mere, end hvad der kan siges allerede at følge af EU-Domstolens

praksis.

Tlf.

38 1421 42

•

Frcderksholms Kanal 26

•

1220 Kobcnl,avn K

CVR

12854358

•

KAN 5798000862005

[email protected]

,vww.mm.dk

Miljøministeriet har på baggrund af denne fortoikning revideret sine vejledninger således, at det afgø

rende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overfladevandområde, hvor mii

jøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, er, om der vil ske en målbar stigning i

koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet. Det bliver i vejlednin

gen nærmere præciseret, hvorledes denne vurdering skal foretages i praksis.

Nærmere om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (Klagenævnet) har i en afgørelse af

23.

februar

2023

i sagen

22/02461

fortolket EU-Domstolens praksis om forpligtelsen til at forebygge “forringelse af tilstanden” i vandram

medirektivet i forhold

til

forurenende stoffer således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenede stof

allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver ef

terfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i

strid med direktivets artikel 4, stk.

Miljøministeriet kan tilslutte sig denne fortoikning.