MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

12?

Aktdetaljer

Miljøministeriet

Akttitel: VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for

administration af tilladelser og godkendelser (oversendt til DEP) (MST

Id nr.: 7924966)

Aktnummer:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

453122

07-07-2023 14:31:07

Intern

[1] VS Bestilling Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

(MIM Id nr. 437847) (oversendt til DEP) (MST Id nr. 7924966).eml

[2] Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet).pdf

[3] Departementsforklæde.docx

[4]

Notat om løsningstorslag

ny vejledning til udledning af MFS.docx

[5] Bilag 1 Analyse at Fremgangsmàde i sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ43.docx

[6] Bilag 2 Analyse af fremgangsmåde 2 sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 43.docx

[7] Bilag 3 Analyse af, hvordan Fremgangsmøde i og 2 vil pC39virke virksomheders tilladelser til

udledning af MFS til overfladevandsområder, hvor der er overskridelse af miljøkvalitetskrav.docx

[8] Bilag 4 Vurdering af renseanlægsudledninger.docx

[9] Bilag 5 Vurdering af udledninger af almindeligt belastet overfladevand.docx

[10] Bilag 6 Vurdering i fht. klapning.docx

[11] Bilag 7 Forudsætninger for Miljøstyrelsens beregninger og analyser.docx

[12] Bilag 8 FAQ 43 INTERNT.docx

[13] Bestillingsdatafil #8167 (Miljøministeriets Departementet).xml

Den 5. marts 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

Titel:

(oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7924966)

E-mailtitel: VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser (MIM

Id nr.: 437847) (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7924966)

07-07-2023 14:31

Sendt:

Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet).pdf; Departementsforklæde.docx; Notat om

Bilag:

løsningsforslag ny vejledning til udledning af MFS.docx: Bilag i Analyse af Fremgangsmåde i

sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ43.docx; Bilag 2 Analyse af fremgangsmåde 2 sammenholdt

med fremgangsmåden i FAQ 43.docx; Bilag 3 Analyse af, hvordan Fremgangsmøde i og 2 vil p=C34virke

virksomheders tilladelser til udledning af MFS til overfladevandsområder, hvor der er overskridelse af

miljøkvalitetskrav.docx; Bilag 4 Vurdering af renseanlægsudledninger.docx; Bilag 5 Vurdering af udledninger

af almindeligt belastet overfladevand.docx; Bilag 6 Vurdering i fht. klapning.docx; Bilag 7 Forudsætninger for

Miljøstyrelsens beregninger og analyser.docx; Bilag 8 FAQ 43 INTERNT.docx; Bestillingsdatafil #8167

(Miljøministeriets Departementet).xml;

Til:

Jeg videresender svar på bestilling fra MST.

/Lene

Fra: Direktionssekretariatet <[email protected]>

Sendt:

7. juli 2023 14:29

Til: Lene Carpentier <[email protected]>

Emne: Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser (MIM Id

nr.: 437847) (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7924966)

Kære Lene

Hermed svar på bestillingen vedr. Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og

godkendelser fra MST.

God weekend

Venlig hilsen

Cæcilie Appel Aggerbeck

Direktionssekretær I Direktionssekretariatet

+4521 3816171+4521 381617 [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

[email protected]

www.mst.dk

Sàdan håndterer vi dine personoplysninger

AKT 453122

[VS: Bestilhng: Konsekvenser ved forskellige scenarier for ädministration af tilladelser og godke...

Miljøministeriet

Bestilling #81 67 (Miljøministeriets Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning

07-07-2023 kl: 23:59

Haster

Kære Miljøstyrelse

Som aftalt på møde bestilles hermed en indledende vurdering at konsekvenser ved forskellige scenarier

for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af MFS. Da beregninger kommer

til at bygge på antagelser, bedes beregningerne ledsages af en beskrivelse af forudsætninger og

usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og erhvervsmæssige betragtninger.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form at konkrete cases, ligesom berørte

aktiviteter/brancher og særlige forhold for visse typer af udledninger mv. bedes nævnt og gerne

opstillet i skemaform med tydelighed i fordele og ulemper

—

)

27-06-2023

d. 27-06-2023

Beskrivelserne og beregninger bedes holdt ikke-teknisk, og fagudtryk skal forklares.

Bestillingen skal besvares med udgangspunkt i forskellige scenarier og inden for de drøftede juridiske

rammer for fortolkning at “stigning i koncentrationen”.

Beregningerne skal i første omgang danne udgangspunkt for et internt møde.

Frist: 7. juli 2023

Kontakt endelig Rikke Slot eller mig, hvis I har spørgsmål til bestillingen.

Venlig hilsen

Lene Carpentier

Specialkonsulent Vand og Klimatilpasning

+45 2466 53 16 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 1220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

w.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram Linkedln

Youtube

Privatlivspolitik

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Bestilling

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning)

Maria lmmaculada Benavent Benavent ([email protected])

[email protected]

Miljøstyrelsen (Bestilling

Miljøstyrelsen)

—

—.

------.---

-.“--j-.w-

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

DEPARTEMENTSFORKLÆDE

i2?

iljøministeriet

Miljøstyrelsen

J.nr.

2023

36386

Ref.

\TFS,

H&V, Erhverv, Virk

Den juli

2023

Sagsbehandler

maibb/spe/lobma

Styrelseschef og dato

JARET 4. juli

2023

LYFEL 5. juli

2023

Direktion i styrelsen og dato

ISNVI 7. juli

2023

CHBRI 5. juli

2023

Indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for fremtidig

administration af tilladelser og godkendelser

til

udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer

til departementets videre foranstaltning

E til departementets orientering

U til departementets godkendelse

Sagsfremstilling

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af konsekvenser ved

forskellige fremgangsmåder for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser

til

udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Departementet ønsker beregninger ledsaget af en beskrivelse

af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og

erhvervsmæssige betragtninger. Fremgangsmåderne skal ligge inden for de juridiske rammer for

fortolkning af ‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret: Der er tale om en

‘stigning i koncentrationen’ som følge af en udledning, hvis stigningen vil kunne detekteres i et

overvågningspunkt, der er repræsentativt for overfladevandområdet som helhed, og fremgå af

overvågningsresultateme. Endelig skal det i videst muligt omfang vurderes, om forslag til scenarier for

fremtidig administration af meddelelse af udledningstilladelser vil have af konsekvenser for at kunne

meddele afgørelser herom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse af

23.

februar

2023

(sag nr.

22/02461)

fastslået

retsstillingen for så vidt angår forståelse af begrebet forringelse af tilstanden som fastlagt med

vandrammedirektivet1 og fortolket af EU-Domstolen. Klagenævnet har i afgørelsen ikke taget stilling

til FAQ 43. Miljøstyrelsen har suspenderet dele af vejledningen til indsatsbekendtgørelsen2 samt dele

af FAQ til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer3 (FAQ 43 og FAQ 48),

mens Miljøministeriet analyserer de juridiske rammer som konsekvens af Idagenævnets afgørelse.

Der skal i afgørelser meddelt efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer

fastsættes vilkår, der sikrer, at udledningen ikke medfører forringelse af tilstanden eller hindrer

‘Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv af

23.

oktober

2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger

(2000/60).

2 Bekendtgørelse nr.

797 af

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

opfyldelse af miljomål for det berørte overfladevandområde. Det følger af § 8, stk. 3 i

indsatsbekendtgørelsen, at det er muligt at træffe afgørelse om en påvirkning af et

overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af overfladevandområdets tilstand.

Den suspenderede del af vejledningen til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, som omhandler

definition af forringelse, skal opdateres som konsekvens af Miljøministeriets analyse afklagenævnets

afgørelse. En opdatering af vejledningen til bekendtgørelse om indsatsprogrammer er ikke omfattet af

denne besvarelse afbestilling. Besvarelsen vedrører FAQ 43 og de eventuelle afledte effekter som

følger af den opdaterede forståelse af forringelsesbegrebet.

.1.

I vedlagte “Notat om løsningsforslag” beskrives tre forskellige scenarier (herefter “fremgangsmåder”)

for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af MFS. Fremgangsmåderne

omfatter den eksisterende fremgangsmåde i FAQ 43 samt to alternative fremgangsmåder.

Miljøstyrelsens analyse og vurderinger

Miljøstyrelsen har ikke inden for den givne frist haft mulighed for at foretage en dybtgående

konsekvensanalyse for alle brancher og afgørelser, som er omfattet af anvendelsesområdet for FAQ 43

og indsatsvejledningen. Miljøstyrelsen har foretaget en indledende analyse, som belyser forventede

konsekvenser af fremgangsmåde

for industrielle udledninger af MFS.

Miljøstyrelsen beskriver i Notat om løsningsforslag overordnet de metodiske principper i FAQ 43 og

de to alternative fremgangsmåder samt fordele og ulemper herved. I forlængelse heraf beskrives de

forventede konsekvenser for meddelelse af udledningstilladelser til virksomheder, såfremt

fremgangsmåden i FAQ 43 erstattes af en af de alternativ fremgangsmåder. De to alternative

fremgangsmåder er fagligt funderet i hhv. måleusikkerhederne i overvågningens analysemetoder og i

Miljøstyrelsens retningslinjer til klassificering af tilstand i forbindelse med overvågning af

overfladevandområder.

.11.

I bilag

1-3

uddybes de analyser, som ligger til grund for notatet. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at

problematikken om fortolkning afforringelsesbegrebet i forbindelse med merudledning også er

relevant for andre typer udledninger, herunder fra renseanlæg, overlob og almindeligt belastet

overfladevand (herunder også almindeligt belastet overfladevand fra virksomheder), og at

principperne muligvis også kan være relevante i sager om klap/sedimenthåndtering. Konsekvenser og

udfordringer for disse typer sager er ikke omfattet af Notat om lnsningsforslag, men er beskrevet i

bilag 4, 5 og 6. Miljøstyrelsen indstiller, at der arbejdes med disse udfordringer i særskilte spor.

Konklusioner

Miljøstyrelsens beregninger viser, at kriterierne i FAQ 43 ikke vil medføre en målbar

koncentrationsstigning ved en repræsentativ overvågningsstation, og at FAQ 43 dermed lever op til

den juridiske forståelsesramme for forringelse som præsenteret af departementet. Fremgangsmåden i

FAQ 43 medfører, at det resulterende beskyttelsesniveau er ens for alle stoffer, og fremgangsmåden er

praktisk anvendelig og forudsigelig forbrugerne, da den er bundet op de miljokvalitetskrav, der er

fastsat i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

.11.

De to alternative fremgangsmåder har begge flere ulemper, herunder at beskyttelsesniveauet ved

begge fremgangsmåder ikke er det samme for alle stoffer. Det gælder navnlig for fremgangsmåde

Bekendtgørelse nr. 796 af

13.

juni

2023

om fastlæggelse af miljørnål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand.

---———

—

som tager udgangspunkt i måleusikkerheder, hvor beskyttelsesniveauet generelt er lavest for de mest

giftige stoffer. For begge fremgangsmåder gælder, at beskyttelsesniveauet generelt er lavere end det

beskyttelsesniveau, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

Direkte udledninger af spildevand med MFS er reguleret af et vanskeligt tilgængeligt lovgrundlag og

der er derfor behov for en operationel vejledning, som skal være et klart administrationsgnindlag for

miljømyndighederne (kommuner og Miljøstyrelsen), der understøtter en ensartet sagsbehandling i

overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Miljøstyrelsen indstiller på baggrund af konklusionerne i Notat om løsriirzgsforslag, at

fremgangsmåden i FAQ 43 fastholdes, da den vurderes at opfylde kriterierne om, at der ikke må gives

tilladelse til en beregnet målbar koncentrationsstigning ved en repræsentativ målestation i

vandområdet. Kriterierne i FAQ 43 er operationelle og understøtter en ensartet sagsbehandling på

tværs af myndighederne.

økonomi, finansiering, presse og kvaliteissikring

Hvis fremgangsmåde

vælges, vurderes det, at der vil være et øget ressourcetræk i Miljøstyrelsen

forbundet med udarbejdelse af fagligt grundlag for implementeringen. Dog vurderes der ikke at være

en væsentlig ændring af ressourcetrækket forbundet med administrativ praksis på sigt ved nogen af de

to alternative fremgangsmåder. Der er ikke foretaget beregning af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de to alternative fremgangsmåder.

Videre proces

Miljøstyrelsen indstiller, at fremgangsmåden i FAQ 43 fastholdes. Miljøstyrelsen vil tydeliggøre i

FAQ’en, at den ikke er i modsætning til forpligtelsen i vandrammedirektivet om at forebygge

forringelse.

Miljøstyrelsen indstiller, at der arbejdes parallelt med udfordringer med udledninger fra renseanlæg,

overløb og almindeligt belastet overfladevand samt klap/sediment i særskilte spor.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

Miljøministeriet

MijøstyreIsen

J.nr.

2023-36386

Ref. Virk, VFS, H&V, Erhverv

Den 5juli

2023

Løsningsforslag til vejledning til udledning

miljøfarlige

forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor der i

forvejen er overskridelse af miljokvalitetskrav

Problemstilling

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af konsekvenser ved

forskellige scenarier (herefter fremgangsmåder) for fremtidig administration af tilladelser og

godkendelser til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til overfladevandområder, hvor

de udledte stoffers miljøkvalitetskrav er overskredet. Departementet ønsker beregninger ledsaget af en

beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljomæssige og

erhvervsmæssige betragtninger.

Fremgangsmåderne skal ligge inden for de juridiske rammer for fortolkning af ‘stigning i

koncentrationen’, som departementet har præsenteret.

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om i videst muligt omfang at vurdere, om forslag til

fremgangsmåder for fremtidig administration af meddelelse af udledningstilladelser vil have

konsekvenser for muligheden for at kunne meddele sådanne tilladelser.

Baggrund

i Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

Af FAQ

stoffer’ fremgår det, at det er muligt for en miljomyndighed at udpege en blandingszone omkring

udledningspunktet for en udledning af spildevand med indhold af MFS, for hvilket miljøkvalitetskrav i

forvejen er overskredet i det berørte vandområde. Det fremgår af FAQ’en blandt andet, at “[h]vis det

generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er overskredet i

vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 [procent] af værdien af stoffets generelle

kvalitetskrav for vand.” Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke

medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere

end

procent af stoffets miljøkvalitetskrav for sediment.

Løsning

Miljøstyrelsen har nedenfor beskrevet to alternative fremgangsmåder, hvormed myndighederne kan

fastsætte grænser for udledningens påvirkning af tilstanden i et vandområde med overskridelse af

miljøkvalitetskrav. De alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt i, at en

beregnet tilladt

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

CVR 25798376 EAN

5798000860810

[email protected]•

www.mst.dk

Tlf.

725440

koncentrationsstigning ikke må kunne måles i et for overfladevandsområdet repræsentativt

målepunkt:

Fremgangsmåde med udgangspunkt i analysetekniske muligheder.

Fremgangsmåde med udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for klassificering af tilstand.

Miljøstyrelsen har for disse fremgangsmåder vurderet fordele og ulemper og sammenholdt dem med

fordele og ulemper ved fremgangsmåden i FAQ 43 ud fra miljømæssige og erhvervsmæssige

betragtninger. Miljøstyrelsen har her for sammenligningens skyld forudsat, at de enkelte

fremgangsmåders rammer for udledning udnyttes fuldt ud.

Miljøstyrelsen har i undersøgelserne lagt til grund, at et målepunkt for at kunne anses som

repræsentativt for det berørte overfladevandområde som helhed må være placeret i en vis afstand fra

eventuelle udledninger. En forhøjelse af koncentrationen i vandområdet uden for en blandingszone

vil

aftage med afstanden fra blandingszonens rand og må derfor være betydeligt mindre i det

repræsentative målepunkt end ved blandingszonens rand. Det følger heraf, at hvis en forhøjelse af

koncentrationen ved blandingszonens rand ikke er målbar,

vil

koncentrationsforhøjelsen i det

repræsentative målepunkt heller ikke være det.

Selv om de alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt i, at koncentrationsstigningen ikke må

kunne måles i et repræsentativt målepunkt i overfladevandområdet,

jf.

ovenfor, har Miljøstyrelsen for

at kunne sammenligne fremgangsmåderne forudsat i undersøgelserne, at koncentrationsstigningen

ikke må kunne måles ved randen af blandingszonen svarende til, at FAQ 43 sætter en øvre grænse for

koncentrationsstigning ved randen af blandingszonen. De påviste forskelle mellem de alternative

fremgangsmåder og fremgangsmåden i FAQ 43 ville være (endnu) mere udtalte ved en vurdering af

koncentrationsstigninger i et repræsentativt målepunkt i vandområdet.

Miljøstyrelsens analyse af de to alternative fremgangsmåder er nærmere beskrevet i bilag

Eksisterende vejledning i FAQ 43

1, 2

og 3.

Beskrivelse

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfladevandområde,

må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration i vand ved blandingszonens rand på mere end 5 procent af det generelle kvalitetskrav

(miljøkvalitetskravet for vand udtrykt som årsgennemsnit),

jf.

eksempel i Tabel

nedenfor. Hvad

påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af

den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere end

procent af stoffets

miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede koncentrationsstigning mindre end anført, kan den

ifølge FAQ’en anses for ikke at medføre en forringelse af tilstanden.

På grund af fortyndingen i vandområdet mellem blandingszonen og det repræsentative punkt vil

koncentrationsstigningen ved det repræsentative målepunkt være lavere end procent.

----

-—-

Eksempel

Tabel

Tilladt koncent-rationsstigning for

tre

metaller ved randen af en blandingszone udpeget i et

marint overfladevandområde efter fremgangsmåden i FAQ 43. Den tilladte

koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk for det resulterende

beskyttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tillades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Para meter

PFOS

Bly

Generelt

kvalitetskrav i ug/L

0,00013

1,3

11,3

0,0002

1,067

2100

Tilladt

koncentrationsstigning

ig/L

0,000007

0,07

0,57

0,00001

0,05

0,1

105

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

Antimon

TBT

Kobber

Naphtalen

Strontium

Fordele

• Det resulterende beskyttelsesniveau er i udgangspunktet ens for alle stoffer.

• Vurdering af, om udledningen vil medføre en forringelse af tilstanden i det berørte vandområde,

er uafhængig af afstanden til repræsentative målepunkter.

• Fremgangsmåden er praktisk anvendelig for tilladelsesmyndighederne (Miljøstyrelsen og

kommunerne).

• Fremgangsmåden tilgodeser retssikkerheden, idet den er forudsigelig i praksis i kraft af, at den er

baseret på en fast procentsats afmiljøkvalitetskravet og ikke på variable parametre.

Ulemper

•

Miljøstyrelsen har ikke identificeret faglige, juridiske eller erhvervsmæssige ulemper ved denne

fremgangsmåde i forbindelse med denne bestilling.

Fremgangsmåde

Måleusikkerhedsmetoden

med

udgangspunkt

i analysetekniske muligheder

Beskrivelse

Ved denne fremgangsmåde vurderes en beregnet koncentrationsstigning i et repræsentativt målepunkt

at indebære en forringelse, når den ville kunne måles med sikkerhed med en målemetode, som skal

være i overensstemmelse med de relevante krav fastsat i analysekvalitetsbekendtgørelsen2. At

koncentrationsstigningen skal kunne måles med sikkerhed, indebærer, at koncentrationsstigningen

skal være større end den måleusikkerhed, som den anvendte målemetode er forbundet med. Er den

beregnede koncentrationsstigning mindre end måleusikkerheden, anses den for ikke at medføre en

forringelse af tilstanden.

Analysekvalitetsbekendtgørelsen anviser målemetoder for en lang række MFS og fastsætter krav til

kvaliteten af de kemiske analyser, som skal overholdes af akkrediterede laboratorier, som anvender

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljomålinger.

J(flr-TIll

metoderne til miljømålinger. Kravene, som blandt andet vedrører måleusikkerhed3, detektionsgrænse4

og kvantifikationsgrænse5, sikrer, at måleresultaterne er pålidelige.

Eksempel

Tabel

Tilladt koncentrationsstigning for

tre

MFS ved randen af en blandingszone udpeget i et

marint overfladevandområde efter fremgangsmåde med udgangspunkt i analysetekniske

muligheder. Den tilladte koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk

for det resulterende beskyttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tillades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Parameter

Generelt

kvalitetskrav

jig/L

Tilladt koncentrationsstigning

pg/L

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

PFOS

0,00013

Ingen analysemetode

Bly

1,3

Minimum

0,7

Minimum

Antimon

TBT

11,3

Ingen analysemetode

0,0001-0,005

50-2.500

0,0002

2100

Kobber

Napthalen

Strontium

Minimum

0,5

Minimum 0,6

Minimum

Ingen analysemetode

Fordele

•

Fremgangsmåden er fagligt funderet i måleusikkerhederne i overvågningens analysemetoder.

Ulemper

• Måleusikkerheden afhænger af den konkrete analysemetode og kan variere betydeligt fra stof til

stof. Måleusikkerheden er alt andet lige er størst ved måling af lave koncentrationer nær

analysemetodens kvantifikationsgrænse og detektionsgrænse, i hvilket måleområde de mest

giftige stoffer ofte

vil

skulle måles. Fremgangsmåden indebærer derfor, at koncentrations

stigninger i vandmiljøet for de mest giftige stoffer oftest skal være relativt større for at kunne

påvises, end tilfældet er for de mindre giftige stoffer. Beskyttelsesniveauet

vil

derved kunne

variere fra stof til stof alene som følge af forskellige analysemetoder og

vil

alt andet lige blive

lavere, jo mere giftigt stoffet er over for vandlevende organismer.

Kemiske målinger er forbundet med en

vis

måleusikkerhed, som er udtryk for, hvor meget måleresultatet med

den anvendte målemetode kan afvige fra den ‘sande’ værdi. Jo lavere koncentrationer der skal måles, jo større er

måleusikkerheden.

Detektionsgrænsen er den laveste koncentration af et givet stof i en prøve, ved hvilken stoffet med sikkerhed kan

siges at være påvist.

Kvantifikationsgrænsen er den laveste koncentration af et

givet

stof i en prøve, ved hvilken stoffet med sikkerhed

kan siges at være kvantificeret. Kvantifikationsgrænse er i analysekvalitetsbekendtgørelsen defineret som tre

gange detektionsgrænsen.

•

Der er ikke i analysekvalitetsbekendtgørelsen anvist analysemetoder for alle matricer (vand, biota

og sediment) og typer af vandområde (fersk og marint) for de MFS, for hvilke der er fastsat

miljøkvalitetskrav. Hvor der ikke er anvist analysemetoder, mangler der måleusikkerheder at

sammenholde beregnede koncentrationsstigninger med.

Fremgangsmåde

Sidste ciffer-metoden med udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer

til

klassificering af tilstand

Beskrivelse

Miljøstyrelsen klassificerer vandområdernes tilstand ved at sammenholde målte koncentrationer af de

enkelte stoffer i vand, sediment og biota med de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål6. Den målte koncentration betragtes som værende højere end

miljøkvalitetskravet, når det sidste ciffer i den værdi, som angiver miljøkvalitetskravet for pågældende

stof i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål7, er overskredet.

Med udgangspunkt heri vurderes ved denne fremgangsmåde en beregnet koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt at indebære en forringelse, når den er lig med eller større end, hvad der

svarer til en stigning på

på sidste ciffer i miljøkvalitetskravet. Det

vil

for eksempel betyde for et givet

stof med miljøkvalitetskrav

2,1

ig/L, at en i forvejen forekommende koncentration i vandområdet på

3,2

ig/L skal forøges

til

3,3 ig/L, før der er tale om en forringelse af tilstanden.

Eksempel

Tabel 3 Tilladt koncentrationsstigning ved randen af en blandingszone udpeget i et marint

overfiadevandområde efter fremgangsmåde med udgangspunkt i retningslinjer for klassificering

af tilstand. Den tilladte koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk

for det resulterende beskyttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tillades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Generelt

kvalitetskrav i ug/L

Tilladt

koncentrationsstigning i

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

Parameter

jig/L

PFOS

0,00013

0,00001

7,7

Bly

0,1

7,7

Antimon

11,3

0,1

0,9

TBT

Kobber

Naphtalen

Strontium

0,0002

0,0001

2100

0,99

o,oo6

Hvis

rniljøkvalitetskravet er

1,2

pg/l tillades en koncentrationsstigningcn i blandingszonens rand på op til

0,0999

eller

< 0,1

pg/L.

—--—----

Fordele

• Beregnede koncentrationsstigninger vurderes på grundlag af bekendtgørelsesfastsatte

miljøkvalitetskrav.

• En beregnet koncentrationsstigning, som akkurat indebærer en forringelse af tilstanden, svarer til

den mindste koncentrationsstigning, der ville blive påvist ved Miljøstyrelsens overvågning af

forekomsten af pågældende stof i det berørte overfladevandområde.

Ulemper

• Det resulterende beskyttelsesniveau varierer fra stof til stof afhængigt af antallet af betydende

cifre, hvormed miljøkvalitetskrav for det enkelte stof er fastsat. Antallet af betydende cifre

varierer mellem stoffer uafhængigt af deres giftighed over for vandlevende organismer og dermed

uafhængigt af beskyttelsesbehovet.

Konsekvenser for fremtidig meddelelse afudledningstifladelser

Miljøstyrelsen gennemgår nedenfor resultaterne af den indledende analyse af de testede

fremgangsmåders forventede konsekvenser for meddelelse af udledningstilladelser til virksomheder,

jf.

bilag 3, baseret på analysen af forskellen med den eksisterende FAQ 43 og de to foreslåede

alternative fremgangsmåder,

jf.

analyse i bilag

af fremgangsmåde

sammenholdt med FAQ

43. Miljøstyrelsen har ikke inden for den givne frist haft mulighed for at foretage en dybtgående

konsekvensanalyse for alle brancher og afgørelser, som er omfattet af anvendelsesområdet for FAQ 43.

Virksomheder kan påvirke overfladevandområder med MFS via en punktudledning og via tilførsel fra

luften i form af deposition8. MFS tilføres overfladevandområder fra forskellige brancher, herunder

power to X-anlæg, affaidsforbrændingsanlæg, deponier, mejerier, industrielle renseanlæg, og kemisk

industri.

Purzktudledning

Med fremgangsmåde

jf. bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, fordi beskyttelsesniveauet er

afhængigt af måleusikkerhed, detektionsgrænse og kvantifikationsgrænse og som resultat heraf bliver

lavere end det beskyttelsesniveau, som FAQ 43 resulterer i. Ansøgninger om udledningstilladelse, der i

dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Med fremgangsmåde

jf.

bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, for etflertal af stofferne.

Kun få af de stoffer, for hvilke rammen indsnævres, er i forbindelse med overvågningen konstateret i

koncentrationer i overfladevandområder, der overskrider miljøkvalitetskravet. Det drejer sig primært

om arsen, nikkel, zink og chrom i vandfasen og bly i sediment. Miljøstyrelsen behandler ofte

ansøgninger om udledningstilladelse med indhold af disse metaller.

Deposition er afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader som jord og overfladevandområder.

Luftforureningen spredes med vinden, undertiden over afstande på flere tusinde km, før den afsættes og kan gøre

skade på okosystemer, mennesker eller materialer. Den mængde, der afsættes, afhænger både af koncentrationen

i luften og af depositionshastigheden.

Fremgangsmåde

vil for disse fem metaller i væsentligt omfang at indskrænke mulighederne for at

give tilladelse til punktudledninger til overfladevandområder med begrænset potentiale for fortynding

af det udledte spildevand.

Omvendt vil fremgangsmåde

medføre for kobber, at der kan gives tilladelse til en beregnet

koncentrationsstigning på 99 procent af det generelle kvalitetskrav i de marine vandområder, hvor

fremgangsmåden i FAQ 43 kun tillader koncentrationsstigning på 5 procent af det generelle

miljøkvalitetskrav.

Deposition

Hverken fremgangsmåde

eller

vil få konsekvenser for antallet af tilladelser til luftemissioner, der vil

resultere i deposition afMFS til overfladevandområder. Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart kendskab

til kilder til luftemission, som vil kunne bidrage med en koncentrationsstigning i et berørt

vandområde, der indebærer en forringelse af tilstanden som vurderet efter fremgangsmåde

jf.

bilag 3.

_--

—ç-

-—r,ç

anrr inrv wr rnr

Sammenfattende vurdering

Fremgangsmåde i FAQ 43

De i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål fastsatte miljøkvalitetskrav for MFS afspejler som

hovedregel de enkelte stoffers giftighed over for vandlevende organismer. Det følger heraf, at den

relative beskyttelse, som i den aktuelle sammenhæng kan udtrykkes ved en tilladt

koncentrationsstigning i procent af det fastsatte miljøkvalitetskrav, som udgangspunkt bør være den

samme for alle stoffer. En sådan ensartet beskyttelse for alle stoffer opnås med fremgangsmåden i FAQ

43, således som det fremgår af tabel

ovenfor.

Fremgangsmåde

med udgangspunkt i analysetekniske muligheder

Fremgangsmåde

tager udgangspunkt i måleusikkerheden ved de analysemetoder, som anvendes ved

måling af forekomsten af de enkelte MFS. En beregnet koncentrationsstigning skal være større end

måleusikkerheden for, at påvirkningen anses som en forringelse af tilstanden. Der tages her ikke højde

for, at de giftigste stoffer typisk vil skulle måles i lave koncentrationer, hvor måleusikkerheden ved de

enkelte analysemetoder generelt er stor. Fremgangsmåden indebærer dermed, at der som hovedregel

vil

blive tilladt en større koncentrationsstigning målt i procent af det generelle kvalitetskrav, jo

giftigere stoffet er,

jf.

eksemplet i tabel

ovenfor. Med fremgangsmåde

vil

der kunne tillades en

beregnet koncentrationsstigning på mellem

og 208.000 procent af stoffets miljøkvalitetskrav ved

en repræsentativ målestation, hvor der med fremgangsmåden i FAQ 43 vil kunne tillades en beregnet

koncentrationsstigning på 5 procent i blandingszonens rand,

jf.

bilag

Beskyttelsesniveauet bliver

med fremgangsmåde

dermed ikke det samme for alle stoffer, som tilfældet er med fremgangsmåden i

FAQ43.

Sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 43 vil fremgangsmåde

for alle MFS, som er indgået i

Miljøstyrelsens analyse, udvide rammen for at give tilladelse til merudledning til et

overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet.

Det forudsættes for anvendelse af fremgangsmåde

at analysekvalitetsbekendtgørelsens liste over

analysemetoder og tilhørende måleusikkerheder suppleres med metoder for de stoffer og matricer, for

hvilke der i dag ikke foreligger sådanne. Dette vil ske ved at involvere referencelaboratoriet i arbejdet,

som udarbejder et notat med anbefalinger til, hvilke metoder der kan anvendes og hvilke

analysekvalitetskrav der skal fastsættes for hver matrice for hver stof.

Fremgangsmåde

med udgangspunkt i retningslinjer til klasszficering af tilstand

Fremgangsmåde

tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for klassificering af

overfladevandområdernes tilstand med hensyn til forekomst af MFS. En beregnet

koncentrationsstigning skal være større end

på sidste betydende ciffer i værdien, som angiver

miljøkvalitetskravet i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. Der

tages her ikke højde for, at antallet af betydende cifre (decimaler) ikke er ens for alle stoffer og ikke

nødvendigvis hænger sammen med de enkelte stoffers giftighed over for vandlevende organismer.

Spørgsmålet om, hvor stor en koncentrationsstigning, der med fremgangsmåden vil kunne tillades for

et givet MFS, vil derfor være forbundet et element af tilfældighed, idet antallet af betydende cifre ikke

er konsistent, jf. eksemplet i tabel 3 ovenfor. Beskyttelsen bliver dermed ikke ensartet, som tilfældet er

med fremgangsmåden i FAQ 43.

Sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 3 vil fremgangsmåde

for flertallet af MFS, som er

indgået i Miljøstyrelsens analyse, udvide rammen for at give tilladelse til merudledning til et

overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet. For nogle af stofferne udvides

rammen betydeligt: For kobber tillader fremgangsmåden en stigning i blandingszonens rand på 68 og

99 procent af stoffets generelle kvalitetskrav for henholdsvis ferske og marine overfladevandområder,

hvor fremgangsmåden i FAQ 43 tillader en stigning på 5 procent af stoffets miljøkvalitetskrav i

blandingszonens rand.

Scenarier

Nedenstående Figur

og Figur

illustrerer forskellen mellem de tilladte koncentrationsstigninger,

som følger af anvendelsen af fremgangsmåde

og fremgangsmåde

sammenholdt med anvendelse af

fremgangsmåden i FAQ 43.

Det fremgår af Figur

at fremgangsmåden i FAQ 43 for kobber tillader en koncentrationsstigning på

op til

0,05

ig/L i blandingszonens rand, mens fremgangsmåde

og fremgangsmåde

tillader

beregnede koncentrationsstigninger i et repræsentativt målepunkt på henholdsvis

0,53

ig/L og

0,99

ig/L.

Det fremgår af Figur

at fremgangsmåde

for strontium tillader en mindre koncentrationsstigning

end fremgangsmåden i FAQ 43 og fremgangsmåde

selv når det tages i betragtning, at de tilladte

koncentrationsstigninger gælder i forskellig afstand fra udledningspunktet, henholdsvis i

blandingszonens rand og i et repræsentativt målepunkt. På grund affortyndingen i vandområdet

mellem blandingszonen og det repræsentative punkt vil koncentrationsstigningen ved anvendelse af

FAQ 43 være lavere ved det repræsentative målepunkt.

Eksempel med merudledning af kobber

Miljøkvalitetskrav; i ug/I.

Novana

vågningssiation

Fremgangsmåde lift. snåteusilckerhed tillader en

beregnet boncentration,atigning på 0,53 ug/t

Fremgangsmåde 2 itt. stigning på det betydende

ciffer i miljøknalitetskravet tillader en

konrentrationsatigning på 0,99 ug/L

tillader

af merudledmng af et stof til et overfladevandsområde, hvor stoffets miljokvalitetskrav vurderes

at være overskredet. Eksemplet er for udledning af kobber til et marint vandområde, hvor

miljokvalitetskravet er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

ig/L i

vandområdet.

Figur

Sammenligning mellem hvad fremgangsmåden i FAQ 43 og fremgangsmåde

_____________

Eksempel med merudledning af Strontium

Generelt miljøkvalitetskrav er 2100

II lilli

ii iiii•

Novana

ern.gning,tatior,

Fren,gangn,de i ift. n,leunikberhed

tillader en

berett konrentrationntigning

8050

ugfI

Frgangnmd 2 lif.

ntigning

p,f det

betydende

difer i niljøkalitetkranet tillader en

koncentration,tignir, p.i 0,99 nO/I

Figur

Eksemplet er for udledning af strontium til et marint vandområde, hvor

aniljøkvalitetskravet på er overskredet. Der er ikke anvist en analysemetode for overvågning i

marint vand i analysekvalitetsbekendtgørelsen, hvorfor måleusikkerheden i dette eksempel er

antaget

til

at være lig måleusikkerheden for de andre tungmetaller, der er oplyst analysemetoder

for i analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Konklusion

FAQ 43 såvel som de to alternative fremgangsmåder vurderes alle at ligge inden for de juridiske

rammer for fortoikning af ‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret.

Miljøstyrelsens undersøgelse har vist, at de to alternative fremgangsmåder til fastsættelse af grænser

for udledningers påvirkning af tilstanden i overfladevandområder begge har fordele og ulemper. Efter

Miljøstyrelsens vurdering er det et tungvejende argument imod at vælge disse, at det

beskyttelsesniveau, som opnås for begge fremgangsmåder, varierer mellem de enkelte stoffer, og for

fremgangsmåde

er beskyttelsesniveauet generelt lavest for de mest giftige stoffer. Derudover er de

beskyttelsesniveauer, som opnås med de to fremgangsmåder, generelt lavere end det

beskyttelsesniveau, der opnås med fremgangsmåden i FAQ 43.

Hvad erhvervsmæssige konsekvenser angår, viser Miljøstyrelsens undersøgelse, at begge de to

alternative fremgangsmåder generelt udvider rammerne for at give tilladelse til merudledning af MFS i

forhold til den ramme, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. For visse almindeligt forekommende

stoffer vil fremgangsmåde

dog indsnævre rammen for at give tilladelse til merudledning

sammenholdt med rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

_-r!_

_:.,,

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2023-36386

Ref. Virk

Den 5. juli

2023

Bilag

Analyse

af Måleusikkerhedsmetoden sammenholdt

med fremgangsmåden i FAQ43

Problemstilling

Notatet analyserer de miljømæssige konsekvenser ved at udskifte den eksisterende fremgangsmåde i

FAQ 43 med Fremgangsmåde

som er baseret på de analysetekniske muligheder for at måle en

koncentrationsstigning.

Metode

Vurderingerne er delt op ift. vand og sediment og ift. om det er et marint eller fersk

overfladevandsområde, da der kan være forskel på måleusikkerheden for det samme stof afhængig af

hvilken matrice eller type af overfladevandsområde, der måles i.

Beskrivelse af Fremgangsmåde

Ved denne fremgangsmåde vurderes en beregnet koncentrationsstigning i et repræsentativt

målepunkt] at indebære en forringelse, når den ville kunne måles med sikkerhed med en målemetode,

som skal være i overensstemmelse med de relevante krav fastsat i analysekvalitetsbekendtgorelsen1. At

koncentrationsstigningen skal kunne måles med sikkerhed, indebærer, at koncentrationsstigningen

skal være større end den måleusikkerhed, som den anvendte målemetode er forbundet medjf. Tabel

Er den beregnede koncentrationsstigning mindre end måleusikkerheden, indebærer den ikke en

forringelse af tilstanden.

Definition

på

målbar koncentrationsstigning

Miljømyndigheden skal ved vurdering af en ansøgning om udledningstilladelse af miljøfarlige

forurenende stoffer foretage en beregning af, hvorvidt udledningen vil medføre forringelse af det

modtagende overfladevandsområde, jf. § 7i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer2. Målbar koncentrationsstigning forstås ved denne metode som en beregnet

koncentrationsstigning, der er højere end målemetodens måleusikkerhed.

Målemetodens usikkerhed er afhængig af, i hvilket område, omkring målemetodens

detektionsgrænse3, der analyseres4. Den ekspanderede måleudsikkerhed er bestemt på baggrund af

den absolutte værdi for måleusikkerheden

Uabs5

i måleområdet tæt på metodens detektionsgrænse, og

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljømålinger.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, der kan påvises jf. analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljømålinger lAnalysekvalitetsbekendtgorelsen).

Den ekspanderede måleusikkerhed er et interval omkring resultatet af en måling, der forventes at omfatte en

stor del af den fordeling af værdier, der med rimelighed (95% konfidens) kan

tillægges

måleresultatetjf.

Miljøstyrelsen. Tolderlundsvej 5

lIf.

725440

•

5000

Odense C

CVR 25798376

F.AN 5798000860810 [email protected]. wwwmst.dk

den relative værdi for måleusikkerheden

Ure!

anvendes ved måleområdet over 5

analysemetodens

detektionsgrænse6. At anvende analysemetodens detektionsgrænse, som afskæringskriterie for

hvornår en koncentrationsstigning er målbar, vurderes ikke at være aktuelt, da der i forvejen er

overskridelser af miljøkvalitetskrav i vandområdet, hvormed det må antages, at den i forvejen

forekommende koncentration i vandområdet er målbar/over detektionsgrænsen.

Der er anvendt de målemetoder og tilhørende måleusikkerheder og detektionsgrænser, som er oplyst

for hvert enkelt stof i analysekvalitetsbekendtgørelsen ift. overvågning i marin og fersk vand. Der er

anvendt de oplyste analysemetoder i analysekvalitetsbekendtgørelsens tabel

1.11

og 1.16 for

analysemetoder til overvågning af hhv. sediment og vand i ferskvand, samt tabel i.6 og

1.12

for

analysemetoder til overvågning af hhv. sediment og vand i det marine overfladevand.

Analysekvalitetsbekendtgørelsen har ikke oplyst analysemetoder for alle stoffer, der er fastsat

miljøkvalitetskrav for. Denne redegørelse er derfor begrænset til de stoffer, som har fastsat

analysemetoder i analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Beskrivelse af fremgangsmåde i FAO

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfladevandområde,

må udledningen i vandfasen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end fem procent af det generelle

kvalitetskrav. Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en

beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere end en

procent af stoffets miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede koncentrationsstigning mindre

end hhv. 5% af det generelle miljøkvalitetskrav og

% af sedimentkvalitetskravet, indebærer den ikke

en forringelse af tilstanden.

Analyse af forskellen på fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift. vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning afvandfasen ift. det generelle miljøkvalitetskrav

Fersk overfladevand

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der angivet målemetoder for måling af koncentrationen i fersk

overfladevand for

stoffer, som har et generelt miljøkvalitetskrav. Af de

stoffer er der tre af

stofferne, hvor det generelle miljøkvalitetskrav er mindre end målemetodens detektionsgrænse. For

disse tre stoffer vil der både kunne være overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et

koncentrationsniveau, hvor den absolutte måleusikkerhed skal anvendes, og hvor den relative

måleusikkerhed skal anvendes

jf.

afsnit ovenfor. Derfor vil vurderingen for de tre stoffer TBT, MTBE

1,2

dibromethan blive udført på baggrund af både den absolutte måleusikkerhed og den relative

måleusikkerhed. For de resterende

stoffer vil det altid være den relative måleusikkerhed, der vil

skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav. Den relative måleusikkerhed

opgives i procent i forhold til den målte koncentration. I denne test sættes den målte koncentration i

overfladevandsområdet konservativt til stoffets generelle miljøkvalitetskrav, så det er muligt at

sammenligne måleusikkerheden med den tilladte koncentrationsstigningjf. FAQ 43.

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en højere koncentrationsstigning i blandingszonens rand

end FAQ 43 for de

testede stofferjf. Tabel

Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Den ekspanderede måleusikkerhed estirneres som en absolut værdi

(Uabs)

på

lavt koncentrationsniveau og som en relativ værdi

(Urei)

p højt koncentrationsniveau.

Notat af

dec.

2020

udarbejdet af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for kemiske og mikrobiologiske

miljornålinger

Tabel

For de miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen ift. overvågning i vandfasen i de ferske overfladevandsområder,

er metodens måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte koncentrationsstigning i

blandingszonens rand. JR

ikke relevant for denne vurdering.

Urel relativ

måleusikkerhe

d omregnet til

ig/l ved en

koncentration

lig

miljøkvalitetsk

ravet.

22,6

0,86

7,2

0,2

68,8

Tilladt

koncentrationss

tigningjf. FAQ

43 er mindre

end hvad

fremgangsmåde

i tillader

Parameter

Antimon

Arsen

Barium

Bly

Bor

Generelt

miljøkvalitet

skrav (ug/)

113

4,3

i,2i773

344

mellem

0,08-0,25

afhængig af

vandets

hårdhed

3,4

i,48

300

0,36

9,4

0,0002

LD:

Detektionsgr

ænse [ug/L]

0,3

0,03

Uabs

ekspander

måleusikke

rhed [ilg/LI

FAQ43: 5%

af det

generelle

miljøkvalitet

skrav [pg/Lj

5,65

0,215

i,8

0,036532

i7,2

Fremgangsmåde

i’s tilladte

koncentrationss

tigning ift.

stoffets

miljøkvalitetskra

v [%j

Minimum 20

Cadmium

Chrom VI

Kobber

Mangan

Nikkel

Selenium

Zink

TBT

0,005

0,3

0,1

0,2

0,3

0,001

0,02

0,7

0,3

0,8

0,07

1,9

0,0001

0,004-

0,0125

0,17

0,074

0,2

0,018

0,47

0,00001

Minimum 20

Napthalen

Nonylphenoler

Vanadium

Benzen

1,2 dibromethan

Dichiormethan

Trichiormethan

Tetrachiormethan

Trichiorethan

Tetrachiorethaner

Trichlorbenzen

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

LAS

0,3

4,63431558

0,002

2,5

0,4

0,007

0,4

0,081

0,1

0,03

0,3

0,03

0,003

0,03

0,01

0,005

0,01

0,6

0,09

0,9

0,0006

0,75

3,6

6,3

0,12

0,002

0,12

0,02

0,005

0,1

0,015

0,231716

Mellem 50-

2.500

Minimum 30

Minimum 20

0,02

0,5

0,0001

0,125

0,6

1,05

3,5

0,02

0,00035

0,02

2,7

0,00405

Minimum 30

30-1.000

Minimum 30

Minimum 50

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

30-6180

Marint overfladevand

Der er lavet tilsvarende gennemgang for overvågning i det marine overfladevand, hvor

Analysekvalitetsbekendtgørelsen har færre oplyste analysemetoder end for overvågning i ferskvand. I

det marine overfladevand er der angivet analysemetoder for

stoffer, som har et generelt

miljøkvalitetskrav. Af de

stoffer er der et stof (TBT), hvor det generelle miljøkvalitetskrav er mindre

end målemetodens detektionsgrænse. For stoffet TBT vil der kunne være ovërskridelser i det

modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den ekspanderede

måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relative

jf.

afsnit ovenfor. Derfor vil vurderingen for

MTBE blive udført på baggrund af både den ekspanderede måleusikkerhed og den relative usikkerhed.

For de resterende ni stoffer vil det altid være den relative måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved

koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

Tabel

For de miljofarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen

ift.

overvågning i vandfasen i de marine

overfladevandsområder, er metodens måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte

koncentrationsstigning i blandingszonens rand. IR ikke relevant for denne vurdering.

U rel

relativ

måleusik

kerhed

omregnet

til ig/l

ved en

koncentr

ation lig

miljøkvali

tetskrave

0,8

0,65

0,2

3,4

1,067

8,6

0,02

Chrom

Kobber

Naptha

len

Nikkel

Nonylp

henole

TBT

Zink

0,05

0,2

0,1

0,2

00002

8 14

003

0001

0005

009

00001

407

0015

000001

0 407

Param

eter

Arsen

Bly

Cadmi

Generelt

miljøkvalitetskra

v [ug/LI

1,6

1,3

Detektionsgræ

nse (LD) [ug/L]

0,1

0,05

Uabs ekspanderet

måleusikkerhed

[iig/L]

FAO. 43: 5 % at det

generelle

miljøkvalitetskrav [ig/L]

0,08

0,065

0,01

0,17

0,05335

0,1

0,43

Tilladt

koncentratio

nsstigning

jf.

FAQ43 er

mindre end

hvad

fremgangsm

åde i tillader

0,1

1,7

0,5335

0,6

4,3

Fremgangs

måde i’s

tilladte

koncentrati

onsstigning

ift. stoffets

miljøkvalite

tskrav

[%]

Minimum

502500

Minimum

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en højere koncentrationsstigning i blandingszonens rand

end FAQ 43 for de io testede stofferjf. Tabel

.‘l

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift. vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning af sedimentet

Analysen ift. sediment tager udgangspunkt i både miljøkvalitetskrav for sediment fastsat i bek. om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande og grundvand, samt

miljøkvalitetskriterium7 for sediment offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade. I nærværende notat

benævnes disse krav samlet som sedimentkvalitetskrav.

For de stoffer, hvor Analysekvalitetsbekendtgørelsen har fastsat analysemetoder til overvågning af

tilstanden i sediment i hhv, ferske og marine overfladevandsområder, er der lavet en sammenligning

mellem FAQ 43’s tilladte koncentrationsstigning samt analysemetodens måleusikkerhed jf. Tabel 3.

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der oplyst analysemetoder for 7 stoffer i fersk sediment, som der

er fastsat miljøkvalitetskrav for i sediment. Af de 7 stoffer er

af stoffernes miljøkvalitetskrav lavere

end målemetodens detektionsgrænse. For disse

stoffer (anthracen og MTBE) vil der kunne være

overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den

ekspanderede måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relative

jf.

redegørelse herfor i tidligere

afsnit. Derfor vil vurderingen for de

stoffer blive udført på baggrund af både den ekspanderede

måleusikkerhed og den relative usikkerhed. For de resterende 5 stoffer vil det altid være den relative

måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der oplyst analysemetoder for 7 stoffer i marint sediment, som

der er fastsat miljøkvalitetskrav for i sediment. Af de 7 stoffer er

af stoffernes miljøkvalitetskrav

lavere end målemetodens detektionsgrænse og et stofs miljøkvalitetskrav er mindre end 5 x

målemetodens detektionsgrænse. For disse 3 stoffer (bly, anthracen og MTBE) vil der kunne være

overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den

ekspanderede måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relative jf. redegørelse herfor i tidligere

afsnit. Derfor vil vurderingen for de 3 stoffer blive udført på baggrund af både den ekspanderede

måleusikkerhed og den relative usikkerhed. For de resterende 4 stoffer vil det altid være den relative

måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en betydelig højere koncentrationsstigning i

blandingszonens rand end FAQ 43 for de testede stofferjf. Tabel 3.

Miljøkvalitetskriterium er en grænseværdi offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade, men som endnu ikke er

blevet optaget i bek. Om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljømyndigheden harjf. § 4 i bek. Om udledning af

visse

forurenende stoffer pligt til at inddrage relevante

offentliggjorte miljøkvalitetskriterium.

Tabel 3 For de miljofarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen ift. overvågning i sediment i de ferske og marine

overfladevandsområder, er den ekspanderede måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte

koncentrationsstigning i sedirnentet. IR

ikke relevant for denne vurdering.

Urel relativ

måleusikkerh

ed omregnet

til mg/kg TS

ved en

koncentration

lig

miljØkvalitetsk

ravet

Fremgangsmåde

i’s tilladte

koncentrationsst

igning ift.

stoffets

miljØkvalitet5kra

[%]

Parameter

Miljøkvalitet

skrav for

sediment

[mg/kg ts)

Detektionsgr

ænse [mg/kg

TS]

Uabs

ekspandere

måleusikke

rhed

[mg/kg TS]

FAQ43: 1%

miljØkvalitet

skrav for

sediment

[pg/L]

Tilladt

koncentrationsst

igningjf. FAQ43

er mindre, end

hvad

fremgangsmåde

i tillader

Fersand

Arsen

Cadmium

Chrom VI

Bly

nikkel

Anthracen

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

2,2

3,955

9,2

163

18,7

0,024

0,081

0,2

0,03

0,5

1,1

4,6

81,5

9,35

0,012

0,0405

Minimum 50

0,022

0,03955

0,092

1,63

0,187

0,00024

0,00081

Minimum 50

50-41.667

50-37.037

Arsen

Bly

Cadmium

Chrom

Nikkel

Anthracen

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

0,4

163

3,87272

9,2

9,08

0,0048

0,081

0,1

0,03

0,5

0,2

81,5

1,9

4,6

4,54

0,0024

0,0405

0,004

1,63

0,0387272

0,092

0,0908

0,000048

0,00081

Minimum 50

50-208.333

50-37.037

Sammenfattende vurdering

Det vurderes, at FAQ 43 med sin eksisterende ordlyd er betydeligt mere restriktiv end Fremgangsmåde

som baseres på måleusikkerheden i overvågnings analysemetoder. Fremgangsmåde

tillader en

beregnet koncentrationsstigning på mellem —30-208.000 % af stoffets miljøkvalitetskrav ved en

repræsentativ målestation, hvor FAQ 43 tillader en beregnet koncentrationsstigning på hhv. 5% af

stoffet generelle miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand, og

af sedimentkvalitetskravet i

sedimentet.

I Figur

er der en billedlig fremvisning af forskellen på, hvad FAQ 43 og Fremgangsmåde

tillader af

merudledning af et stof til et overfladevandsområde, hvor stoffets miljøkvalitetskrav vurderes at være

overskredet. Eksemplet er for udledning af Dichlormethan til et marint vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet på

.tg/L er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

.tg/L

vandområdet. Eksemplet er repræsentativt for alle de stoffer og analysemetoder, det har været mulige

at vurdere på baggrund af.

Som det ses af Figur

angiver FAQ 43, at så længe udledningen ikke giver en koncentrationsstigning

på over

jtg/L (som er den mindste koncentrationsstigning, der

vil

kunne være måbar) i

blandingszonens rand, så vil udledningen ikke give anledning til yderligere forringelse af

overfladevandsområdet, selvom milj økvalitetskravet i forvejen er overskredet, da koncentrationen

længere væk fra blandingszonens rand

vil

falde, grundet yderligere fortynding. Hvis

afskæringskriteriet sættes til, at udledningen ikke må medføre en beregnet målbar

koncentrationsstigning i en repræsentativ målestation, så kan der tillades en udledning, der medfører

en koncentrationsstigning på maksimalt

ig/L ved et repræsentativ målepunkt.

Miljøstyrelsen vurderer, at samme konklusion kan forventes for de stoffer, hvor Overvågningen ikke

har defineret målemetoder. I analysekvalitetsbekendtgorelsen er der ingen analysemetoder, der har en

relative måleusikkerhed på under

hvilket stadig er mere end de 5%, som fremgangsmåden i FAQ

tillader.

II lilli

•• •i.ii

Udfeder 500 Lhek n,ed

en konrent,ation p, 3

ug/L

Nov.00

nervg0ing001ation

MAIe,netoden, ,eMeoeikkerhed og

detekUonegrnon

Of: 0,1 og/I

U.b.:0,5 og/I

Urel: 50%

fFF> 5, DL—’ oonend Urel

for

mMeovikke,hed—>

ndledrdngeo or kke medføre

koneentrotionoofigning p one, 22 ‘50% ii og/I

Figur

Eksempel på hvad fremgangsmåden i FAQ 43og Fremgangsmåde

tillader af

koncentrationsstigning af et stof til et overfladevandsområde, hvor miljokvalitetskravet for stoffet

vurderes overskredet. Eksemplet er for udledning af dichiormethan

til

et marint vandområde,

hvor miljokvalitetskravet på

jig/L er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

pg/L i vandområdet.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

•

çÇ4

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2023-36386

Ref. VIRK

Den 5. juli

2023

Bilag

Analyse

af Sidste ciffer-metoden sammenholdt med

fremgangsmåden i FAQ 43

—

Problemstilling

Notatet analyserer de miljømæssige konsekvenser ved at udskifte den eksisterende fremgangsmåde i

FAQ 43 med Fremgangsmåde

som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for

klassificering af tilstand.

Metode

Miljøstyrelsen foretager undersøgelsen på hhv, ferske og marine overfladevandsområder, da

miljøkvalitetskravet er forskellig for de to vandtyper. Inden for den enkelte vandtype foretages

vurderingen ift. det generelle miljøkvalitetskrav og miljøkvalitetskravet for sediment. Biota indgår ikke

i denne sammenligning, da det generelle vandkvalitetskrav som udgangspunkt fastsættes, så det yder

samme beskyttelse som biotakravet.

Beskrivelse af Fremgangsmåde

Miljøstyrelsen klassificerer vandområdernes tilstand ved at sammenholde målte koncentrationer af de

enkelte stoffer i vand, sediment og biota med de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål1. Den målte koncentration betragtes som værende højere end

miljøkvalitetskravet, når det sidste ciffer i den værdi, som angiver miljøkvalitetskravet for pågældende

stof i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål2, er overskredet.

Med udgangspunkt heri vurderes ved denne fremgangsmåde en beregnet koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt at indebære en forringelse, når den er lig med eller større end, hvad der

svarer til en stigning på

på sidste ciffer i miljøkvalitetskravet. Det vil for eksempel betyde for et givet

stof med miljøkvalitetskrav

2,1

pg/L, at en i forvejen forekommende koncentration i vandområdet på

3,2

.tg/L skal forøges til 3,3 ig/L, før der er tale om en forringelse af tilstanden.

Beskrivelse af fremgangsmåde i FAO

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfiadevandområde,

må udledningen i vandfasen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end fem procent af det stedlige3

Hvis

rniljøkvalitetskravet er

1,2

p.g/l tillades en koncentrationsstigningen i blandingszonens rand på op til

eller

o,i

tg/L.

Det stedlige miLjøkvalitetskrav er miljøkvalitetskravet, når der er tillagt den tilføjede værdi for naturlig

baggrundskoncentration.

0,0999

Miljøstyrelsen .Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

Tlf.

72544000

‘CVR

25798376 EAN 5798000860810

[email protected]. www.mst.dk

generelle kvalitetskrav. Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke

medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere

end en procent af stoffets stedlige miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede

koncentrationsstigning mindre end hhv. 5% af det generelle miljøkvalitetskrav og

sedimentkvalitetskravet, indebærer den ikke en forringelse af tilstanden.

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

og fremgangsmåden i FAQ 43 ift.

vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning af ferskvand

Der er testet for de

stoffer, som Miljøstyrelsen typisk fastsætter udlederkrav til ved udledning med

spildevand fra virksomheder, og som har fastsat et generelt miljøkvalitetskrav. Tungmetallernes

miljokvalitetskrav er fastsat som et miljøkvalitetskrav tilføjet den naturlige baggrundskoncentration af

stoffet i overfladevandsområdet. Da den naturlige baggrundskoncentration kan være forskellig fra søer

og vandløb er analysen for ferskvand udført ift. vandløb.

Analysen ift. sediment tager udgangspunkt i både miljøkvalitetskrav for sediment fastsat i

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål, samt miljøkvalitetskriterium4 for sediment offentliggjort i

Miljøstyrelsens datablade. I nærværende notat benævnes disse krav samlet som sedimentkvalitetskrav.

Ferskvand

I Tabel

er det skitseret, i hvilket omfang Fremgangsmåde

er en lempelse eller en skærpelse i

relation til den eksisterende vejledning i FAQ 43 ift. tilladt koncentrationsstigning i blandingszonens

rand i vandfasen for et stof, der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskravet af i det modtagende

overfladevandsområde.

Tabel

i Liste over

typiske

iniljofarlige forurenende stoffer, der

gives

udledningstilladelse til,

som har et fastsat generelt miljokvalitetskrav. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

FAQ

43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’s

tilladte koncentrationsstigning

sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets generelle stedlige miljokvalitetskrav.

Tilladt

koncentrationsstigni

ng ved ny metode

[ig/L].

Gul

markering indikerer

at ny metode giver

tilladelse til en

større udledning end

FAQ43

0,999

0,0999

0,999

0,0999

0,999

Fremgangsmåde 2’

tilladte

koncentrationsstigni

ng ved

blandingszonens

rand ift. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

Parameter

Antimon

Arsen

Barium

Bly

Bor

Generelt

miljøkvalitetskrav

uden tilføjelse af den

naurlige

baggrundskoncentrati

[ug/]

113

4,3

1,2

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand jf. FAQ 43

[ig/L]

5,65

0,215

1,8

0,0608865

17,2

[%]

0,88

2,32

2,78

8,20

0,29

Miljøkvalitetskriterium er en grænseværdi offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade, men som endnu ikke er

blevet optaget i bek. Om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljornyndigheden harjf. § 4 i bek. Om udledning af

visse

forurenende stoffer pligt til at inddrage relevante

offentliggjorte miljøkvalitetskriterium.

Cadmium

Chrom VI

Cobolt

Kobber

Mangan

Molybdæn

Nikkel

Selenium

Strontium

Sølv

Zink

Acenaphthylen

Acenapthen

TBT

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Bisphenol A

Dibenz(a,h)anthracen

Napthalen

Nonylphenoler

PFOS

Phenanthren

Vanadium

Methyl-tert-butylether

(MTBE)

Benzen

1,2 dibromethan

Dichiormethan

Trichiormethan

Tetrachiormethan

Trichlorethan

Tetrachiorethaner

Trichlorbenzen

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

LAS

0,08

3,4

0,28

1,66

150

0,1

2100

0,17

7,8

1,3

3,8

0,0002

0,012

0,00017

0,1

0,0014

0,3

0,00065

1,3

4,5

0,081

0,002

2,5

0,4

0,007

0,4

0,00999

0,0999

0,00999

0,999

0,0999

0,999

0,00999

0,0999

0,0000999

0,000999

0,00000999

0,0999

0,0000999

0,999

0,0999

0,00000999

0,0999

0,000999

0,999

0,000999

0,999

0,0999

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,999

0,004

0,17

0,089

0,074

3,35

0,2

0,018

105

0,0235

0,47

0,065

0,19

0,00001

0,0006

0,0000085

0,005

0,00007

0,1

0,015

0,0000325

0,065

0,231715779

0,00405

0,5

0,0001

0,125

0,6

1,05

3,5

0,02

0,00035

0,02

2,7

12,49

2,94

0,56

67,5

0,33

1,49

24,98

27,75

0,048

2,13

1,063

7,68

2,63

49,95

8,33

5,88

99,9

7,14

49,95

33,3

1,54

7,68

2,16

1,23

9,99

49,95

4,995

8,3

4,76

1,43

14,27

24,98

1,85

Der er foretaget tilsvarende analyse for stoffer med miljøkvalitetskrav for sediment i ferskvand. Her er

analysen foretaget for

stoffer, se Tabel

Tabel

Liste over de typiske io miljofarlige forurenende stoffer, der gives udledningstilladelse til,

som har et fastsat miljokvalitetskrav for sediment. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’s

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

urocentdel det udgør af stoffets miljøkvalitetskrav for sediment.

Miljøkvalitetskrav for

sediment uden

tilføjelse af den

naturlige

baggrundskoncentrati

on [mg/kgts]

23,6

163

9,2

0,081

3,8

0,024

2,2

1,5

Tilladt

koncentrationsstigning ved

ny metode [mg/kg TS]. Gul

markering indikerer at ny

metode giver tilladelse til

en større udledning end

FAQ43

0,0999

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,000999

0,0999

0,999

0,0999

Fremgangsmåde 2’s

tilladte

koncentrationsstigni

ng ft. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

Parameter

Vanadium

Strontium

Bly

Chrom VI

Methyl-tert

butylether (MTBE)

Cadmium

Anthracen

Arsen

Nikkel

Sølv

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand jf. FAQ 43

[mg/kg TS]

1,286

2,75

1,63

0,092

0,00081

0,000004

0,00024

0,022

0,187

0,015

[%]

0,078

0,36

0,61

1,09

1,23

2,52

4,16

4,54

5,34

6,66

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift. vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning af marine overfladevandsområder

I Tabel 3 er det skitseret, i hvilket omfang Fremgangsmåde

er en lempelse eller en skærpelse ift. den

eksisterende vejledning i FAQ 43 mht. tilladt koncentrationsstigning i blandingszonens rand i

vandfasen for et stof, der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskravet af i det modtagende

overfladevandsområde.

Tabel 3 Liste over de typiske

miljofarlige forurenende stoffer,

der gives udledningstilladelse til,

som har

et fastsat generelt miljokvalitetskrav.

I tabellen

er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’S

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets generelle stedlige miljokvalitetskrav.

Tilladt

koncentrationsstigni

ng ved ny metode

(iig/L]. Gul

markering indikerer

at ny metode giver

tilladelse til en

større udledning end

FAQ43

0,000999

0,00999

0,0999

0,0000999

0,00000999

0,999

0,000999

0,0999

0,999

0,0999

0,00999

0,00000999

0,999

0,0999

0,999

0,0999

Fremgangsmådes

2’s tilladte

koncentrationsstigni

ng ved

blandingszonens

rand ft. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

Parameter

1,2 dibromethan

Acenaphthylen

Acenapthen

Antimon

Arsen

Barium

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benzen

Bisphenol A

Bly

Bor

Cadmium

Chrom

Cobolt

Dibenz(a,h)anthracen

Dichlormethan

Kobber

LAS

Generelt

miljøkvalitetskrav

uden tilføjelse af den

naurlige

baggrundskoncentrati

[ug/]

0,002

0,13

0,38

11,3

0,6

5,8

0,0012

0,00017

0,01

1,3

0,2

3,4

0,28

0,00014

150

6,7

8,6

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand

jf.

FAQ 43

[ig/L]

0,0001

0,0065

0,019

0,565

0,08

0,79

0,00006

0,0000085

0,4

0,0005

0,065

226,7

0,01

0,17

0,089

0,000007

0,05335

2,7

0,5

0,65

0,1

0,43

1%]

7,7

2,6

0,9

6,2

0,6

8,3

5,9

12,5

7,7

0,02

2,9

0,6

7,1

93,6

1,9

0,3

0,8

1,2

Mangan

Methyl-tert-butylether

(MTBE)

Molybdæn

Napthalen

Nikkel

Nonylphenoler

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

PFOS

Phenanthren

Selenium

Strontium

Sølv

TBT

Tetrachlorethaner

Tetrachiormethan

Trichlorbenzen

Trichlorethan

Trichlormethan

Vanadium

Zink

0,3

0,0007

0,4

0,00013

1,3

0,8

2100

0,2

0,0002

0,4

2,1

2,5

4,1

7,8

0,0999

0,0000999

0,0999

0,00000999

0,0999

0,999

0,0999

0,0000999

0,999

0,0999

0,015

0,000035

0,02

0,0000065

0,065

0,053

805

0,03

0,00001

0,35

0,6

0,02

0,105

0,125

0,275

0,407

33,3

14,3

7,7

9,4

0,006

16,7

14,3

8,3

4,8

1,8

1,2

Der er foretaget en tilsvarende analyse for stoffer med miljøkvalitetskrav for sediment i ferskvand. Her

er analysen foretaget for

stoffer se Tabel 4.

Tabel 4 Liste over de typiske

miljofarlige forurenende stoffer, der gives udledningstilladelse til,

som har et fastsat miljokvalitetskrav for sediment. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hvert enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets miljokvalitetskrav for sediment.

Tilladt

koncentrationsstign

ing ved ny metode

[mg/kg TS]. Gul

Tilladt

markering indikerer koncentrationsstign

at ny metode giver ing

tilladelse til en

blandingszones

rand jf. FAQ 43

større udledning

end FAQ 43

[mg/kg TS]

Parameter

Miljøkvalitetskrav for

sediment uden tilføjelse af

den naturlige

baggrundskoncentration[m

g/kg ts]

Fremgangsmåde

2’s tilladte

koncentrationsstign

ing ft. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

[%]

Vanadium

23,6

0,0999

1,286

0,08

Bly

Chrom

Methyl-tert-butylether

(MIBE)

Nikkel

Anthracen

Cadmium

Sølv

Arsen

163

9,2

0,081

6,8

0,0048

3,8

0,4

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,0000999

0,0999

0,999

0,0999

1,63

0,092

0,00081

0,0908

0,000048

0,038727

0,13

0,004

0,61

1,09

1,23

1,10

2,08

2,58

7,68

24,98

I forhold til, om Fremgangsmåde

er en skærpelse eller en lempelse ift. fremgangsmåden i FAQ 43,

kan det? præsenteres vha. lagkage-diagrammer jf. figur

Marint

Ferskvand

• Procentdel af de

testede stoffer,

hvor metoden er

en lempelse ift.

FAQ 43

50%

• Procentdel af de

testede stoffer,

hvor metoden er

en skærpelse ifl.

FAQ 43

Figur

illustreret

fordeling af proeentdelen

de testede stoffer, hvor Fremgangsniåde

en skærpelse eller lempelse ift.

FAQ

for vandfasen fordelt på hhv, marine og ferske

overfladevandsområder i

blandingszonens rand.

er hhv.

Marint

(sediment)

Ferskvand

(sediment)

• Procentdel af de

testede stoffer,

hvor metoden

er en lempelse

ift.FAQ43

• Pioceiitdel af de

testede stoffer,

hvor metoden

er en skærpelse

ifl. FAQ 43

Figur

illustreret fordeling af procentdelen af de testede stoffer, hvor Fremgangsmåde

skærpelse eller lempelse

ift. FAQ 43 for sedimentet fordelt på hhv, marine og ferske

overfladevandsområder.

hh.

I de følgende grafer, er det illustreret på stofniveau, hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet

koncentrationsstigning i forhold til stoffets miljøkvalitetskrav, sammenlignet med hvad FAQ 43

tillader.

Beregnet koncentrationsstigning

ift.

stoffets

generelle rniljokvalitetskrav [%j

—

l3eregnet koncentrationsstigning ift. stoffets generelle

rniljokvalitetskrav

[%]

—

C1i

(t)

—

—.

strontium

Bor

Mangan

Cobolt

ntimon

zink

methvl-tert-.i

tetrachiorethaner

molybdæn

PFOS

LAS’

sølv

‘

vanadium

‘

Arsen

‘

acenapthen

‘

Barium

Chrom VI

‘

trichlormethan

trichiorethan

dichiormethan

benz(a)pvren

dibenz(a,h)anthracen

acenaphth-len

phenanthren

13’

Benz(a)anthracen

tetrachlormethan

‘

Benzen

Cadmium

‘

Pentachlorbenzen

nikkel

‘

Trichlorbenzen

Pentachlorphenol

selenium

nonylphcnoler

TBT

Napthalen

1,2

dibrornethan

Kobber

Bisphenol A

strontium

Bor

Mangan

Cobolt

l3arium

molvbdæn

Antirnon

nikkel

zink

va nad

iii

LAS’

acenapthen

•

Chrom

trichlorniethan

trichiorethan

dichlormethan

benz(a)pyren

Arsen

dibenz(a,h)anthracen

PFOS

acenaphthyen

Bly

phenanthren

Benz(a)anthracen

‘

tetrachlormethan

seleniuni

Bisphenol A

‘

methvl—tert-butylether...’

Benzen

‘

Pentachlorbenzen

‘

tetracllorethancr

sølv

‘

rphenol

Pentachlo

Trichlorbenzen

nonvlphenoler

1,2

dibroniethan

Cadmium

Napthalen

TBT

•

Kobber

Marint (sediment)

0çÇ

‘‘

/‘

—Tilladt beregnet koncentrationsstigningjL FAQ 43 ifl, stoffet

sedinentkvalitetskrav

Ferskvand (sediment)

.s,

‘

gÇ

—Tilladt beregnet koncen trationsstigning

FAQ 43 ifl. stoffets

sedimentkvalitetskrav

Figur 5 Grafisk illustrering af hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet koncentrationsstigning

i sediment i hhv, marine og ferske overfiadevandsområder, ift. hvad FAQ 43 tillader.

Konklusion

Fremgangsmåde

vurderes

samlet for de testede stoffer og matricer til både at kunne føre til både en

lempelse og skærpelse, men vil

antalsmæssigt overvejende føre

til

en lempelse ift.

afskæringskriterierne i FAQ 43, hvis fremgangsmåden skal gælde i blandingszonens randjf. Figur

Figur

Lempelserne er

i flere tilfælde ret betydendejf. Figur 3-Figur 5.

Hvis Fremgangsmåde

2’s

afskæringskriterier skal gælde for det samlede vandområde eller i en

repræsentativ målestation, vurderes fremgangsmåden at blive yderligere lempelig ift. FAQ

43’S

afskæringskriterier, ift. hvad der er vist

ovenfor,

da FAQ

43 afskæringskriterier gælder for

blandingszonens rand.

_iQ_

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2023-36386

Ref. Virk

Den 5.juli

2023

Bilag 3-

Analyse

af,

hvordan Fremgangsmode

vil

påvirke

virksomheders tilladelser

til

udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor der er

overskridelse af miljøkvalitetskrav

Departementet har i bestilling 8167 anmodet om konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for

fremtidig administration af godkendelser

til

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), når

der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav i det modtagende overfladevandområde.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form af konkrete cases og berørte

aktiviteter/brancher.

.1.

I “Notat om løsnigsforslag”er forslag til to nye alternative fremgangsmåder til FAQ 43 til

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer1 beskrevet. I nærværende notat vil

Miljøstyrelsen redegøre for, hvilken betydning de to fremgangsmåder kan få for fremtidige

godkendelser set i forhold til den eksisterende fremgangsmåde i FAQ 43.

I notatet sondres mellem de forskellige typer af udledninger til overfladevandområder, herunder

luftemissioner og spildevand, der gives tilladelse til. Udledning af almindelig belastet overfladevand

håndteres særskilt efter aftale med departementet.

Miljøstyrelsen oplyser, at der inden for den givne tidsfrist er lavet en indledende analyse for

udledninger fra virksomheder, som kan belyse forventede konsekvenser.

Luftemissioner

of miljøfarlige forurenende stoffer

Ved vedtagelse af de seneste FAQ’er til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer, kom der øget fokus på vurdering af luftemissioner af MFS’ påvirkning af

overfladevandområder. Miljøstyrelsen har derfor for nuværende kun erfaring fra et begrænset antal af

typer og størrelser af luftemissioner af MFS.

Luftemissioner af MFS ender i overfladevandområder via deposition2 over hele overfladevandområdet,

og adskiller sig derfor fra spildevandsudledningerne, som er en punktudledning til

overfladevandområdet

jf.

Figur

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Deposition er afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader som jord og overfladevandområder.

Luftforureningen spredes med vinden, undertiden over afstande på flere tusinde km, før den afsættes og kan gøre

skade på økosystemer, mennesker eller materialer. Den mængde, der afsættes, afhænger både af koncentrationen

i luften og af depositionshastigheden.

Mijostyrelsen

Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

Tlf.

72544000

CVR 25798376. EAN 5798000860810

•

mstmst.dk.

Ved godkendelse af påvirkning fra luftemissioner til overfladevandområder, kan der derfor ikke

inddrages en blandingszone i vurderingen.

-d

Pâirkning fr dpoitonen

•i •iiii

liii.

Figur

Illustration af hvordan en spildevandsudledning

via

en rorforing fører

til

punktudledning i overfladevandområdet, hvor de luftbårne emissioner medfører en påvirkning

spredt ud over hele overfladevandområdet med varierende koncentration i afstand fra kilden

(skorstenen).

Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at langt overvægten af sager med luftemissioner har

deposition til overfladevandområder i en størrelsesorden, som er betydeligt mindre, end rammen, som

følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

Fremgangsmåde

.1.

Med Fremgangsmåde

jf. bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af luftemissioner

med MFS blive udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. Ansøgninger

om udledningstilladelse, der i dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

vurderes rammen for at

give tilladelse til merudledning af MFS at blive

indskrænket for en række stoffer, men Miljøstyrelsen forventer ikke, at det vil føre til flere afslag til

ansøgninger om tilladelse til luftemissioner. Dette vurderes på baggrund af, hvilke typiske stoffer der

måles overskridelse af miljøkvalitetskrav for i overfladevandområderne og i forhold til en konservativ

beregnet worst case emission fra et stort affaidsforbrændingsanlæg.

Overordnet set vurderer Miljøstyrelsen, at ingen af de tre fremgangsmåder vil medføre ændringer i,

hvor mange ansøgninger til luftemissioner til vandområder, hvor der er overskridelser af

miljøkvalitetskrav, der kan gives godkendelse til.

Spildevandsudledning med indhold af miliofarlige forurenende stoffer

En spildevandsudledning er en punktudledning til overfladevandsområdet, hvorfra det udledte vand

vil blive blandet op i det resterende overfladevandområde.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

jf. bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS generelt

blive udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. Ansøgninger om

udledningstilladelse, der i dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

jf.

bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, for et flertal af stofferne.

Kun få af de stoffer, for hvilke rammen indsnævres, er i forbindelse med overvågningen konstateret i

koncentrationer i overfladevandområder, der overskrider miljøkvalitetskravet. Det drejer sig primært

om arsen, nikkel, zink og chrom i vandfasen og bly i sediment. Miljøstyrelsen behandler ofte

ansøgninger om udledningstilladelse med indhold af disse metaller.

Fremgangsmåde

vil for disse fem metaller i væsentligt omfang indskrænke mulighederne for at give

tilladelse til punktudledninger til overfladevandområder med begrænset potentiale for fortynding af

det udledte spildevand.

Omvendt vil Fremgangsmåde

medføre for kobber, at der kan gives tilladelse til en beregnet

koncentrationsstigning på 99 procent af det generelle kvalitetskrav i de marine vandområder, hvor

fremgangsmåden i FAQ 43 kun tillader koncentrationsstigning på procent af det generelle

miljøkvalitetskrav.

Fremgangsmåde

er i analysen vurderet ift. at kriteriet skal være overholdt i blandingszonens rand

ligesom i FAQ 43. Hvis kriteriet skal være opfyldt ved en repræsentativ målestation, vurderes andelen

af stoffer, hvor metoden er en skærpelse i forhold til FAQ 43, at blive reduceret, primært for de marine

vandområder, grundet den store fortynding i vandområderne.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr. 2023-36386

Ref. VFS

Den 5. juli

2023

Bilag 4- Vurdering af

MFS-udledninger

fra renseanlæg og

overløb

Problemstilling

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse afd.

23.

februar

2023

(sag nr.

22/02461)

fastsat

retsstilling for fort:olkning afVandrammedirektivet hvad angår forringelse, samt hvordan EU

Domstolen har fortolket definitionen på yderligere forringelse.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt Miljøstyrelsens FAQ43 samt vejledning til

indsatsbekendtgørelsen1 om merudledning er i strid med Vandrammedirektivet og de dertilhørende

EU-domme omkring merudledning, når der i forvejen er overskridelse af et miljøkvalitetskrav i det

modtagende overfladevandsområde. Der er ikke i forbindelse med revisionen af FAQ’er i

2021

vurderet på konsekvenserue af FAQ43 for renseanlæggets udledninger af miljøfarlige forurenende

stoffer (MFS).

I dette notat undersøges, om det kan eftervises for udledninger fra renseanlæg, at principperne i

vejledningen i FAQ 43 ikke giver anledning til en forringelse af det modtagende vandområde med

forringelse forstået som en målbar koncentrationsstigning i det samlede vandområde og/eller ved en

repræsentativ målestation.

Baggrund

Renseanlæg og overløb er ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer2

omfattet af reglerne om udledning af visse forurenende stoffer.

Udledning af forurenende stoffer skal altid begrænses svarende til anvendelse af bedste tilgængelige

teknik (herefter BAT), jf. § 3, stk.

i miljøbeskyttelsesloven og § 5, stk.

i bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer. Udlederkrav skal fastsættes på et niveau, hvor det svarer til

anvendelse af bedste tilgængelige teknik samtidig med, at de skal tilgodese overholdelse af

miljøkvalitetskrav i vandmiljøet.

Hvis en udledning vil være medvirkende årsag til, at miljøkvalitetskrav ikke kan overholdes i et

vandområde uden for en eventuel blandingszone omkring udledningen, selv om udledningen svarer til

eller sker efter anvendelse af bedste tilgængelige teknik, skal der stilles krav, som rækker ud over BAT

eller gives afslag på ansøgningen,jf. den kombinerede fremgangsmåde i § 5, stk.

i bekendtgørelse om

krav til iidledning af visse forurenende stoffer.

Bekendtgørelse nr.

797

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystva nde og havområder.

Miljøstyrelsen. Tolderlundsvej 5

•

ooo Odense

725440 00

CVR

25798376 F.AN 5798000860810

[email protected]. www.mst.dk

Tlf.

Det har ikke tidligere været praksis i kommunerne at regulere udledninger af MFS fra

overløbsbygværker og renseanlæg efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer, da Miljøministeriet har vurderet, at der ikke var behov for at regulere udledning af MFS fra

almindeligt husspildevand, hvilket har været afspejlet i Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne

(FAQ). Denne FAQ er ikke suspenderet som følge af klagenævnsafgørelsen. Det var antaget, at MFS

hovedsageligt stammede fra industrien, som både før og nu reguleres via virksomhedernes

tilslutningstilladelser fra kommunen til renseanlæggene.

Vurderingen har historisk set været (hvilket bl.a. fremgår af tidligere spildevandsvejledning fra

1999),

at der ikke var behov for at regulere MFS-udledninger fra renseanlæg, bl.a. fordi det på baggrund af

overvågningsresultater blev forventet, at udledninger fra renseanlæg eventuelt efter en mindre

fortynding kunne overholde MKK for vand, og fordi dele af udledningen fra renseanlæg stammer fra

diffuse kilder. Naturstyrelsen/By- og Landskabsstyrelsen har gennem skiftende udmeldinger bidraget

til denne opfattelse.

De manglende vilkår om MFS i renseanlæggenes udledningstilladelser ses i forskellige sammenhænge

grundet følgende antagelse/forhold:

At indholdet af MFS i den del af spildevandet, som stammer fra diffuse kilder (spildevand

fra husholdninger og tag- og overfladevand) efter EU’s vand- og kemikaliepolitik reguleres

gennem produktkrav.

At spildevand fra virksomheder reguleres gennem tilslutningstilladelser på en måde, som

sikrer, at renseanlæggets udledning ikke fører til overskridelse af MKK i

overfladevandsområdet.

Rapporten “Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg” fra

2021

rapporten “Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger” fra

2022

(begge

baserede på data fra NOVANA-overvågningen) har vist, at nogle MFS’er er mere almindeligt

forekommende i renset spildevand end tidligere antaget, og dette kan potentielt medføre

overskridelser af miljøkvalitetskravene i de vandområder, som renseanlæggene udleder til.

Resultaterne i rapporterne indikerer således, at man ikke længere kan antage, at der ikke er

nævneværdig forekomst af MFS i udledninger fra hhv, renseanlæg og overløbsbygværker.

Udtræk fra PULS-databasen viser, at der kun er stillet udlederkrav for MFS i ganske få

udledningstilladelser til renseanlæg (opgjort til

renseanlæg i marts

2022).

Der er en igangværende proces, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med departementet undersøger,

hvilke kriterier der kan anvendes ved udarbejdelse af udledningstilladelser til renseanlæg og overløb.

BAT og den kombinerede fremgangsmåde i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer kan vise sig ikke at være tilstrækkelig og dermed blive en udfordring for en del renseanlæg ift.

MFS, da der ikke i dag findes renseteknologier i fuld skala for alle MFS i udløb fra renseanlæg. Der

findes dog tilgængelige renseteknologier for nogle af MFS (f.eks. cadmium), og dette vil betyde, at der

evt, vil skulle etableres nye renseløsninger på renseanlæggene.

Følgende stoffer har vist sig at kræve særlig opmærksomhed i forhold til udledning fra renseanlæg, da

de ved Miljøstyrelsens seneste vurdering af overvågningsresultater og klassificering af

overfladevandområdernes tilstand har vist sig at forekomme i koncentrationer, der overskrider ét eller

flere miljøkvalitetskrav i vand, sediment og biota:

uwC”

t”

Et.t

‘-

barium

bly*

cadmium*

kobber

kviksølv*

vanadium

zink

LAS

(lineære alkylbenzensulfonater)

anthracen*

methylnaphthalener

naphthalen*

nonylphenoler*

PFOS*

Prioriteret stof under vandrammedirektivet.

Tilstandsvurderinger i forbindelse med Vandområdeplan 3 viser, at der ikke er opnået god tilstand for

MFS i langt de fleste vandområder. Derudover er tilstanden for MFS ukendt i størstedelen af

vandløbene. Miljøkvalitetskravene for f.eks. zink, kobber og PFOS er overskredet i en eller flere

matricer i flere vandområder. Det vurderes, at stofferne findes i udledninger fra langt de fleste større

renseanlæg, idet der i nøgletalsrapporten er angivet følgende andel af prøverne over

detektionsgrænsen i udløbet fra renseanlæggene: Zink 97%, kobber 49 % og PFOS

At MKKfor et

stof i forvejen er overskredet i overfladevandsområdet, begrænser desuden mulighederne for

initialfortynding samt udpegning afblandingszone.

Beregninger

For at belyse, hvorvidt udledninger fra renseanlæg, efter principperne i vejledningen i FAQ 43 ikke

giver anledning til en forringelse af det modtagende vandområde, har Miljøstyrelsen foretaget

beregninger for konkrete cases samt vurdering af beregningernes resultater.

Vurderingerne er foretaget for renseanlægsudledninger til både marint og ferskvand, og beregninger er

udført for vandfasen. Det vil være optimalt på sigt også at udføre beregninger for sediment, for flere

stoffer og for flere cases (søer og lukkede kystvande), men det har ikke været muligt inden for den

givne tidsramme.

Følgende forudsætninger er lagt til grund for beregningerne:

Der beregnes for stofferne kobber, zink og PFOS. Disse stoffer er valgt ud fra den betragtning,

at de potentielt vil kunne give en udfordring.

Der anvendes gennemsnit af udløbskoncentration og vandføring for de sidste 5 år for det

konkrete renseanlæg (udtræk fra PULS for

2018

til

2022)

3) Der anvendes så vidt muligt stedlige data om i forvejen forekommende koncentration (data fra

miljødata.dk og VAN DA)

4) Der anvendes hydrologiske og fysiske data for det specifikke vandområde (f.eks. vandføring,

bredde, dybde data fra vandløbsregulativer og vandportalen.dk)

5) Beregninger foretages for vandfasen ved hjælp af umiddelbart tilgængelige værktøjer (data fra

beregningsmodel for fortynding i vandløb og DHI-model for fortynding i havområderjf.

FAQ68)

—

-.-

Beregningerne foretages for følgende konkrete cases:

Udledning til mellemstort vandløb

Udledning til stort vandløb

3) Udledning til åbent kystvand med høj vandgennemstrømning

Konklusioner

Beregningerne giver indikationer om, at der kan være meget begrænsede muligheder for indregning af

fortynding ved udledning til vandløb, og at der inden for det område, som blandingszonen som

udgangspunkt bør begrænses til (io gange vandløbsbredden fra udledningspunktet), ikke kan opnås

fuld opblanding og tilstrækkelig fortynding af de 3 udvalgte stoffer. Delle er tilfældet for både et

mellemstort vandløb og et stort vandløb tæt på udmundingen til en fjord (case

og case

2).

Dette

skyldes dels udløbskoncentrationer, som overskrider MKK, dels i forvejen forekommende

koncentrationer (IFFK), som allerede er overskredet i vandområdet. Dermed er der ikke i de to cases

mulighed for at udpege en blandingszone. Ovenstående indikerer, at det kan være vanskeligt for

renseanlæg, der udleder til vandløb, at opnå udledningstilladelse.

Beregningerne for åbent kystvand indikerer, at det vil være muligt at indregne fortynding ved

udledningen inden for det område, som blandingszonen som udgangspunkt bør begrænses til

(maksimalt

350

m fra udledningspunktet), idet der her kan opnås en fortynding på minimum

200

gange i minimum 95 % af tiden. Dermed vil der i case 3 sandsynligvis være mulighed for at udpege en

blandingszone. Der skal dog i mere konkrete beregninger tages højde for, at MKK for marine områder

ofte er lavere end MICK for ferske områder, så der for nogle stoffer (f.eks. PFOS) kræves en større

fortynding end

200

gange.

Der er i PULS-databasen registreret ca.

til marine vandområder.

500

renseanlæg, hvoraf ca.

300

udleder til vandløb og ca.

200

Der er ikke foretaget beregninger for overløb, da det ikke har været muligt inden for tidsrammen. Det

er Miljøstyrelsens vurdering ud fra typetallene, at der potentielt også vil kunne være udfordringer for

overløb, da koncentrationer for nogle MFS er højere i overløbsvand end for det rensede spildevand.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration aftillad&ser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

ijøsyresen

Vandforsyning

J.nr. 2023-36386

Ref. VFS

Den 5. juli

2023

Bilag 5- Vurdering af udledning af MFS i almindeligt belastet

overfladevand

Problemstilling

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse afd.

23.

februar

2023

(sag nr.

22/0246 i)

omhandler

udledning af almindeligt belastet overfladevand fra nye vejarealer til et overfladevandsområde, hvor

miljøkvalitetskrav for et stof i forvejen er overskredet, og dermed ikke har opnået god tilstand.

Klagenævnet har i afgørelsen fastsat retsstilling for fortolkning af Van drammedirektivet hvad angår

forringelse, samt hvordan EU-Domstolen har fortolket definitionen på yderligere forringelse.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt Miljøstyrelsens vejledning til indsatsbekendtgørelsen1 om

merudledning, er i strid med Vandrammedirektivet og de dertilhørende EU-domme omkring

merudledning, når der i forvejen er overskridelse af et miljøkvalitetskrav i det modtagende

overfladevandsområde.

Baggrund

Udledning af spildevand, herunder almindeligt belastet overfladevand, reguleres i

Miljøbeskyttelseslovens2 §

28.

Almindeligt belastet overfladevand er regnvand, der afstrømmer fra

f.eks. tage, befæstede arealer, vejarealer, jernbaner, oplagspladser, p-pladser m.v. Udledning af

spildevand skal leve op til kravene i § 8 i indsatsbekendtgørelsen om at sikre, at en påvirkning af et

overfladeområde (f.eks. udledning af spildevand) ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

I almindeligt belastet overfladevand er sammensætningen af stoffer og koncentrationen, de

forekommer i, meget varierende. De er bl.a. betinget af typen af belægning på arealet, aktiviteter på

arealerne, deposition m.m. Der er derfor ikke en entydig definition af indholdsstoffer og

koncentrationer i almindeligt belastet overfladevand.

Denne type vand indeholder typisk flere forskellige tungmetaller, næringsstoffer, PAR’er, PFAS og

andre forurenende stoffer (MFS).

Udledning af visse forurenende stoffer reguleres af bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer3. Det er i denne bekendtgørelse, at der er hjemmel til udpegning af

blandingszoner, som kan anvendes i situationer, hvor koncentrationer af et stof ikke kan overholde

Bekendtgørelse nr. 797 af

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Lovbekendtgørelse nr.5 af 3. januar

2023

om miljøbeskyttelse med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Mijostyrelsen

Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

—

Tlf

72544000

CVR

25798376 EAN 5798000860810 mst@mst dk www

mst

miljokvalitetskravet i udledningspunktet. Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på tilladelser til

udledning af almindeligt belastet overfladevand, jf. bekendtgørelsens §

stk.

nr.

i).

På baggrund af en udtalelse fra Naturstyrelsen til Vej direktoratet fra

2011

er det den almindelige

forståelse, at der inden for lovgivningens rammer kun kan stilles funktionskrav til den renseløsning,

som håndterer udledninger af almindeligt belastet overfladevand. Funktionskrav er baseret på hvilket

forureningsniveau, der forventes af en bestemt renseløsning, uden at der foretages beregninger eller

stilles bindende grænseværdier til den konkrete udledning. Funktionskravet til renseløsningen er

defineret ud fra den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) har i afgørelser af

25.

januar

fastlagt, at våde regnvandsbassiner er BAT for udledning af almindeligt belastet overfladevand.

2Oi2

Miljøstyrelsen har i januar

2022

offentliggjort rapporten “Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i

regnbetingede udledninger” på baggrund af data fra NOVANA-overvågning i perioden

2000-2020.

Data for almindeligt belastet overfladevand stammer fra arealer i almindelige villakvarterer.

Overfladevand fra mere belastede arealer, såsom trafikerede veje, motorveje og industriarealer,

forventes derfor at indeholde højere koncentrationer.

Da der ikke er hjemmel til at udpege blandingszoner i forbindelse med udledninger, som ikke er

omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, vil miljøkvalitetskravet

skulle overholdes i udledningspunktet. Typetallene viser, at almindeligt belastet overfladevand

indeholder stoffer i koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskravene i udledningspunktet.

Ovenstående indikerer, at den nuværende praksis for håndtering af almindeligt belastet overfladevand

ved funktionskrav ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at udledningerne ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Udledninger af spildevand, herunder almindeligt belastet overfladevand, skal registreres i PULS-

databasen (punktudledningssystem). Der er på nuværende tidspunkt registreret ca. i6.ooo

udledninger af almindeligt belastet overfladevand.

Det er ikke muligt inden for den givne tidsramme og med den nuværende viden at foretage vurdering

af omfanget af problematikken.

Der er lagt op til, at ovenstående behandles i et særskilt spor, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med

Departementet og andre relevante aktører tager stilling til problematikken.

4J.

nr.

NMK-lo-oo424

NMK-lo-oo425.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miii øm

iii

isteriet

Miljøstyrelsen

Erhverv

Ref. THSVK/NAAHA

Den 4. juli

2023

Bilag 6 Udfordringer for klapområdet ift. anvendelse af de tre

metodiske tilgange til beregning af koncentrationsstigning for

miljofarlige forurenende stoffer (MFS)

Problemstilling og notatets formål

Departementet har i bestilling af

27.

juni

2023

anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af

konsekvenser ved forskellige scenarier for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Departementet ønsker beregninger ledsaget af en

beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og

erhvervsmæssige betragtninger.

Bestillingens primære sigte er at undersøge og sammenligne forskellige tilgange til at vurdere, om en

tilladelse til udledning1 af MFS-belastet vand til vandområder, der er i ikke-god tilstand for de

pågældende stoffer, medfører koncentrationsstigninger af stofferne i recipienten. I bestillingssvarets

hovednotatet2 samt bilag

1-3

opstiller og undersøger Miljøstyrelsen tre beregningsmetoder, inkl.

afskæringskriteriet i MST’s hidtidige vejledning (FAQ 43), som mulige tilgange til vurderingen af

hvorvidt, der kan forventes målbare koncentrationsstigninger af MFS som følge af udledninger af

vand. Hovednotatet indeholder MST’s indstilling til hvilken tilgang, der fremover bør danne grundlag

for styrelsens vejledning til behandling af sager om udledningstilladelser.

I sagsbehandlingen af tilladelser til andre typer af aktiviteter end udledninger skal myndigheden

foretage tilsvarende vurderinger af, om den ansøgte aktivitet kan medføre koncentrationsstigninger for

MFS. Det gælder bl.a. området for sedimenthåndtering, herunder klapsager. MST skal derfor gøre

opmærksom på, at i det omfang det er miljøfagligt relevant og sagligt underbygget, kan de

beregningsmetoder eller principperne bag metoderne som anvendes i iidledningssager, få afledt

betydning for tilgangen til at foretage tilsvarende vurderinger på andre sagsområder, herunder

klapning.

—

.11.

Dette notat indeholder Miljøstyrelsens foreløbige overvejelser om udfordringer og forudsætninger for

at anvende principperne i de tre opstillede tilgange til bestemmelse af koncentrationsstigninger af

MFS i sagsbehandlingen af klapansøgninger. Afslutningsvis indstiller Miljøstyrelsen, at der i det

særskilte afklaringsspor for klapning gennemføres en målrettet afdækning af den bedst egnede tilgang

til at vurdere, hvorvidt en ansøgt klapning medfører koncentrationsstigninger for MFS til brug for den

fremtidige forvaltningspraksis i klapsager.

Udledningssager omfattet af §

stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Notat om løsningsforslag ny vejledning til udledning af MFS

—

Miljøstyrelsen. Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

-—[email protected]

--—----

Udfordringer og forudsætninger ift. at anvende de tre beregningstilgange i klapsager

Miljøstyrelsen skal indledningsvist gøre opmærksom på, at klapning af sediment adskiller sig fra

udledning af vand, både ift. den miii ømæssige påvirkning med MFS, herunder hvordan MFS spredes

med det tilførte sedimentlag på og omkring klappiadsen, og ift. centrale forskelle i retsgrundlaget for

tilladelsesgivningen.

Det tre opstillede beregningsmetoder i bestiliingssvarets hovednotat er først og fremmest formuleret

som mulige relevante metodiske tilgange til at beregne, om udledning af MFS medfører

koncentrationsstigninger i udledningssager. De tre beregningsmetoder er:

Analyseusikkerheden for anvendte analysemetode benyttes til at fastsætte, ved hvilken

koncentration en tilførsel overskrider den aktuelle koncentration i vandområdet.

Nuværende FAQ 43: der anvendes en overskridelse af 5% af MKK tillagt aktuel koncentration,

som tærskel for detekterbar/målbar koncentrationsstigning

3) Retningslinjer efter tilstandsvurdering i forhold til stigning på sidste decimal. Her defineres

koncentrationsstigning, som den beregnede stigning fra betydende decimal af MKK. Ændring

af sidste decimal tillagt aktuelle koncentration konstituere en overskridelse.

Fælles for de tre metoder er, at de tager udgangspunkt i, at der omkring et udledningspunkt kan

udpeges en blandingszone inden for hvilken, der accepteres en overskridelse af MICK, men at der i en

vis afstand (blandingszonens rand eller et repræsentativt målepunkt i vandområdet) fra udledningen

ikke må forekomme en detekterbar/målbar koncentrationsstigning.

I forhold til udledningssager adskiller sager om håndtering af havbundssediment sig ved ikke at have

muligheden for at udpege en blandingszone, som kan udgøre et veldefineret målepunkt ift. hvor

koncentrationsændringer kan beregnes.

Ved en klapning vil det tilførte materiale typisk spredes ud over klappladsens areal, med den største

tykkelse af tilførte sedimentlag lige hvor klapningen blev foretaget og gradvist tyndere med afstanden

herfra. En mindre procentdel af fint materiale vil flyttes længere væk af havstrømme. Afhængigt af

tykkelsen på det tilførte sedimentlag vil dette efterhånden blandes med den oprindelige bund som

følge af vandbevægelsers ophvirvling og gravende dyrs omfiytning af materiale vertikalt mellem

sedimentlag.

For at kunne beregne en koncentrationsstigning for MFS i sediment, skal der derfor defineres både et

areal og en opblandingsdybde (denne bør fastsættes til bioturbationsdybden3) til bestemmelse af

sedimentvolumenet, som opblandes med og “fortynder” det tilførte materiale. Der skal altså defineres

et nærmere bestemt område (arealmæssigt og dybdemæssigt), hvor koncentrationsændringen

beregnes ud fra koncentrationen i det tilførte klapmateriale og den aktuelle koncentration. I den

forbindelse skal man være opmærksom på, at opblandingsdybden vil være variabel afhængig af

infauna-samfundet4, der lever på klappladsen eller kan forventes at indvandre efter klapning. Der vil

derfor skulle træffes beslutning om opblandingsdybden kan sættes som en fast værdi, eller om den skal

vurderes sagsspecifikt i forhold til undersøgelser eller formodninger om bundfaunaen.

bioturbationsdybden forstås den dybde ned i havbunden, hvor bundlevende dyr, f.eks. børsteorme graver og

bygger beboelsesrør, og på den måde opbiander det det tilførte sedimentlag med den oprindelige havbund.

Infaunaen er de dyr, der lever nedgravet i havbunden.

Endvidere er der behov for at kunne beregne en middeltykkelse af det tilførte sedimentlag, som

klapningen vil forårsage, hvis der antages at klapningen sker med en ligelig fordeling af klapmaterialet

over klappiadsen. Volumenet af opblandingslaget vil så skulle fastlægges som bioturbationsdybden,

fratrukket klaplagets tykkelse (middeltykkelsen) ganget med beregningsarealet.

Hertil skal bemærkes, at afhængig af om det afgrænsede areal, der skal lægges til grund for beregning

af, om der sker en (målbar)5 koncentrationsstigning, fastsættes til enten “vandområdet”, “klappladsen”

eller det nærmere defineret “påvirkningsområde”, har det potentielt betydning for, hvilke

konsekvenser de tre opstillede beregningsmetoder vil have ift. muligheden for at tillade klapning. I den

forbindelse bør der være opmærksomhed på, at tilgangen til at definere arealet for beregningerne skal

være baseret på fagligt relevante kriterier, som ikke muliggør en vilkårlig fastsættelse af

beregningsarealet.

Det nugældende regelgrundlag for klapning indeholder ingen regler eller kriterier, der kan anvendes til

at præcisere disse forhold.

Indstilling

Særligt det forhold, at der i reguleringsgrundlaget for klapning ikke er regler om udpegning af

blandingszoner eller i øvrigt andre klare kriterier for at identificere det område/areal, hvor

koncentrationsændringen skal beregnes, betyder, at de tre beregningsmetoder ikke direkte kan

overføres til klapadministrationen. Derudover indebærer de tre metoder en række yderligere

miljøtekniske og juridiske problemstillinger, som ikke er medtaget i dette notat, men som skal

afklares, hvis en af metoderne skal anvendes som faglig kriterium i behandlingen af klapsager.

I lyset af de juridiske og miljøtekniske forskelle på sager om udledningstilladelser og klapsager, er det

endvidere Miljøstyrelsens opfattelse, at der er behov for at undersøge, om der kan identificeres

alternative beregningsmetoder eller afskæringskriterier for vurderingen af koncentrationsændringer,

som i højere grad tager udgangspunkt i klapaktiviteternes karakteristika, og dermed er mere velegnet

som vurderingstilgang i klapsagsbehandlingen, samtidig med at de juridiske rammer for forbud mod

forringelse afvandområder, hvor MKK er overskredet, respekteres. Miljøstyrelsen indstiller derfor, at

en afdækning af de nævnte forhold indgår i det særskilte afklaringsspor for forvaltning af MFS på

klapområdet.

Se hovednotatets redegørelse for hvornår der forekommer en koncentrationsstigning.

rTf.tW

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration at tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr.

2023

36386

Ref.

VFS

Den 5. juli

2023

Bilag 7- Forudsætninger for Miljøstyrelsens beregninger og

analyser

Miljøstyrelsen besvarer bestillingen med udgangspunkt i de juridiske rammer for fortolkning af

‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret: Der er tale om en ‘stigning i

koncentrationen’ som følge af en udledning, hvis stigningen vil kunne detekteres i et

overvågningspunkt, der er repræsentativt for overfladevandområdet som helhed, og fremgå af

overvågningsresultaterne.

Forslag til alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt bestillingens punkt

for fortoikning

af forringelse. Da fortolkningen af forringelse er i forhold til om den beregnede

koncentrationsstigning ved en repræsentativt målestation kan måles, tager forslag til

fremgangsmåder udgangspunkt i overvågningskravene ift. analysemetoder og databehandling.

Bekendtgørelse nr.

529

14. 2023

om kvalitetskrav til miljømålinger er anvendt ved

beregningerne under fremgangsmåde

(måleusikkerhed, detektionsgrænser og

kvantifikationsgrænser).

Ved beregning af, om der vil ske en stigning i koncentrationen af et stof med fremgangsmåde

anvendes anvisninger i del B i bilag I til direktiv om miljøkvalitetskrav.

FAQ 43 tager højde for, at vurdering af en ny udledningspåvirkniing af det modtagende

overfladevandsområde baseres på en beregnet fremadrettet prognose. Denne forudsætning er

også lagt til grund for de alternative fremgangsmåder.

Det forudsættes, at der kan udpeges blandingszoner for et miljøfarligt forurenende stof i et

overfladevandområde, selvom der vurderes at være overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav i

overfladevandsområdet.

Analysen af alternative fremgangsmåder til FAQ 43 er baseret på udnyttelse af den fulde ramme i

hver fremgangsmåde.

Analyserne er foretaget ud fra de typiske stoffer, som der søges om udledningstilladelse af. Hvor

det har været teknisk muligt, belyser analysen både stoffer omfattet af bilag I, del A, til direktiv

om miljøkvalitetskrav, samt en række stoffer, hvor det nationalt er vurderet nødvendigt at

fastsætte miljøkvalitetskrav for stoffet.

Analysen udføres både i forhold til vand og sediment i hhv, fersk og marint overfladevand. Der

beregnes ikke for biota, da det generelle vandkvalitetskrav som udgangspunkt fastsættes, så det

yder samme beskyttelse som biotakravet.

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5.

5000

Odense C

flf

72544000

CVR 25798376 SAN

5798000860810

mst@mst dk www

-—

mst

Analyserne tager højde for, at den tidsmæssige udtrækning af en stigning i koncentrationen ikke

kan accepteres med henvisning til overvågningsfrekvenserne i vandrammedirektivets bilag V,

afsnit

1.3.4.

io. Alle vurderinger og antagelser er baseret på konservative antagelser.

ii.

Indenfor for den givne frist for bestillingen har det været muligt at lave en indledende analyse,

som belyser forventede konsekvenser af fremgangsmåde

for industrielle udledninger af

MFS.

—--

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

çÇ

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr.

2023

36386

Ref. maibb

Den 28. juni

2023

Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning,

når niiljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i

vandområdet?

Der kan kun tillades udledning til overfladevandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, herunder at

et eller flere miljøkvalitetskrav er overskredet, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af det

berørte vandområdes tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. Der henvises til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, og tilhørende vejledning.

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenede stoffer fastsætter i § 8, at miljømyndigheden

kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af et eller flere stoffer kan

overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis overskridelsen ikke

påvirker opfyldelse af disse krav i det øvrige vandområde. Miljømyndigheden fastsætter nærmere,

hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides, herunder i hvilket omfang. Det er ikke afgørende for

muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om miljøkvalitetskrav for pågældende stof

er overholdt eller ej i det berørte vandområde forud for udledningen.

Note marts

2023:

De ti afsnit neden for er suspenderet indtil videre:

Fastsættelse af udlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i vandområdet i koncentrationer, der

overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående.

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i vandområdet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er

overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 % af værdien af stoffets

generelle kvalitetskrav for vand.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i vandområdet.

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der sikrer samme

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota.

Derfor, hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, uden

at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan der ved fastsættelse af udlederkrav for en

udledning ses bort fra overskridelsen af miljøkvalitetskravet for biota, og udledningen kan anses for at

være uden betydning for påvirkningen af biota, hvis den ikke medfører overskridelse af det generelle

kvalitetskrav for vand ved randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof allerede

er overskredet i vandområdet, kan fastsættelse af udlederkrav for en udledning ske som anført ovenfor

under (I).

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000

Odense C

Tlf.

72544000

CVR 25798376. EAN

5798000860810

[email protected]. www.mst.dk

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden vurdere, at udledningen ikke vil medføre

en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se

evt.

FAO o. Hvordan sikres det, at en

udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota, jf. § 6, stk.

nr.

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et generelt

kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i vandområdet, skal

udledningens betydning for koncentrationsstigninger i biota og for overskridelse af

miljøkvalitetskravet for biota lægges til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. 1-Ivad skal

inddrages

ved

fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor

der er fastsat en maksimumkoncentration

for

stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet. Hvis

miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, bør der kun

tillades udledning af stoffet, hvis koncentrationen heraf i sedimentet

kun

stiger ubetydeligt som følge

af udledningen. Generelt gælder, at for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, må

udledningen ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen i sedimentet.

Koncentrationsforøgelsen af et givet stof i sedimentet kan anses for at være ubetydelig, og udledningen

kan anses for ikke at medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet, hvis den

gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet, som følge af en udledning, udgør

mindre end

% af miljøkvalitetskravet for sediment.

Vurderingerne ovenfor kan medføre, at udlederkravet for stoffet fastsat efter (I) må skærpes for at

sikre, at udledningen af stoffet er ubetydelig i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for

sediment og ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet.

Note marts

2023:

De ti

afsnit

neden for er suipenderet

indtil

videre (markeret med

grå):

Fastsættelse afudlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i vandområdet i koncentrationer, der

overskrider miljøkvalitetskrav,

kan

ske ud fra nedenstående.

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i vandområdet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er

overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen

forekommende

koncentrationvedblandingszonensrandpåmereend5%afværdienafstoffetsgenerellekvalitetskravforv

and.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat

til

en værdi, der sikrer samme

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota.

Derfor, hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, uden

at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan der ved fastsættelse af udlederkrav for en

udledning ses bort fra overskridelsen af ni1jøkvalitetskravet for biota, og udledningen

kan

anses for at

være uden betydning for

påvirknjn

afbiota, hvis den

ikke

medfører overskridelse af det generelle

blandingsz.

kvalitetskrav for vand ved

-imr

jJ j.

LJLI

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof

allerede er overskredet i vandområdet, kan fastsættelse af udlederkrav for en udledning ske som

anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kän myndigheden vurdere, at udledningen ikke vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt.FAQ 5o.Hvordan sikres det,

at en udlediiing ikke medfører væsentlig koncenftationsstigning i biota, jf. § 6, stk.

nr. 5?)

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et generelt

kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i vandområdet, skal

udledningens betydning for koncentrationsstigninger i biota og for overskridelse af

miljøkvalitetskravet for biota lægges til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal

inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor

der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet. Hvis

miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, bør der kun

tillades udiledning af stoffet, hvis koncentrationen heraf i sedimentet kun stiger ubetydeligt som følge

afudledningen. Generelt gælder, at for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, må

udledningen ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen i sedimentet.

Koncentrationsforøgelsen af et givet stof i sedimentet kan anses for at være ubetydelig, og

udledningen kan anses for ikke at medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

sedimentet, hvis den gennemsnitlige år lige stigning af koncentrationen i sedimentet, som følge af en

udledning, udgør mindre endi % af miljøkvalitetskravet for sediment.

Vurderingerne ovenfor kan medføre, at udlederkravet for stoffet fastsat efter (I) må skærpes for at

sikre, at udledningen af stoffet er ubetydelig i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for

sediment og ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet.

AKT 453122

[VS: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke..

PDF mangler

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Bestilling #81 67 (Miljøministeriets Departementet akt-id:

437847) ændret

Aktn u m me r:

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

442369

04-07-2023 09:41:06

Udgående

(1] Aktclokument.html

Den 5. marts 2024

-4.-;v

_.4u:.-;....L_..tr.....

t L

AKT 442369

[Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 437847) ændret]

Dokument i

[...

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), notifikation_ministerbestillinger_mstmfvm.dk

(notifikation_ministerbestilIinger_mstmfvm dk)

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

Titel: Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 437847) ændret

Sendt: 04-07-2023 09:41

Til:

Bestillingsaktens titel: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og

godkendelser

Bestillingen #8167 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 437847) er blevet ændret.

Beskrivelsen er ændret til:

‘Kære Miljøstyrelse

Som aftalt på møde bestilles hermed en indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige scenarier for

fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning afMFS. Da beregninger kommer til at

bygge på antagelser, bedes beregningerne ledsages af en beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder samt

fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og erhvervsmæssige betragtninger.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form af konkrete cases, ligesom berørte

aktiviteter/brancher og særlige forhold for visse typer af udledninger mv. bedes nævnt og gerne opstillet i

skemaform med tydelighed i fordele og ulemper

—

Beskrivelserne og beregninger bedes holdt ikke-teknisk, og fagudtryk skal forklares.

Bestillingen skal besvares med udgangspunkt i forskellige scenarier og inden for de drøftede juridiske rammer

for fortoikning af”stigning i koncentrationen”. Vurderingen

af,

om der vil ske en “stigning i

koncentrationen”, vil som minimum skulle ske inden for følgende rammer efter vandrammedirektivet og

direktiv om miljøkvalitetskrav:

1. Stigningen vil kunne detekteres ud fra overvågningspunkteme, og overvågningsresultaterne vil vise en

stigning i koncentrationen af stoffet i en mængde af vand, som vil være repræsentativ for

overfladevandonirådets samlede tilstand bedømt isoleret ud fra koncentrationen af stoffet.

2. Vurderingen af nye udledninger vil skulle ske som en fremadrettet prognose ud fra beregning med

udgangspunkt

overvågningskravene. Gælder der miljøkvalitetskrav under detektionsgrænsen, foretages

beregningen ud fra, om stigningen vil ske i samme mængde overfladevand, som overvågningen ville kunne

afdække, hvis koncentrationen ville kunne detekteres. Der kan anvendes statistiske metoder og modellering

samt antagelser om måleusikkerhed, detektionsgrænser, kvantifikationsgrænser, naturlige

baggrundskoncentrationer og kvalitetsparametre, der påvirker metallers biotilgængelighed, i

overensstemmelse med anerkendte faglige standarder og krav til analyse- og prøvemetoder.

3. Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncentrationer ikke

må stige i væsentlig grad, eksisterende påvirkninger og eventuelle nye planlagte påvirkninger, skal inddrages i

vurderingen.

4. Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, saltvand, ophoidstid og

vandudskiftning, kan inddrages i vurderingen.

Ved beregning af om der vil ske en stigning i koncentrationen af et specifikt forurenende stof, som er

omfattet af bilag I, del A, til direktiv om miljøkvalitctskrav, anvendes anvisninger i del B i samme bilag.

6. Anvisningerne i bilag I, del B, til direktiv om miljøkvalitetskrav anvendes også ved beregning

af,

om der vil

ske en stigning i koncentrationen af et vandområdespecifikt stof,

jf.

vandramrnedirektivets bilag V, afsnit 1.1,

og vejledende bilag VIII, hvor det nationalt er vurderet nødvendigt at fastsætte miljøkvalitetskrav for stoffet.

7. Den tidsmæssige udtrækning af en stigning i koncentrationen kan ikke accepteres med henvisning til

8. Alle vurderinger og antagelser skal ske ud fra forsigtighedsprincippet.

Beregningerne skal i første omgang danne udgangspunkt for et internt møde.

Frist: 7. juli 2023

Kontakt endelig Rikke Slot eller mig, hvis I har spørgsmål til bestillingen.

Venlig hilsen

Lene Carpentier

Specialkonsulent

Vand og Klimatilpasning

+45 24 66 53 16 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube Privatlivspolitik

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Dagsorden til chefmøde mandag kl. 12

Aktn ummer:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

427819

09-06-2023 15:14:34

Intern

[1] Aktdokument.html (MEDTAGES IKKE)

Den 5.

marts

2024

1rrrrNr-- r

—1-- t

rlflt

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Dagsorden til internt chefmøde mandag 12.6 om

nævn safgø re I se

Aktn u m me r:

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

427786

09-06-2023 14:53:57

Intern

[1] Aktdokumenthtml (MEDTAGES IKKE)

Den 5. marts 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Vs: Tværministeriel koordination af

cover

Aktn u mm er:

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

423981

02-06-2023 14:27:05

Intern

[1] Tværministeriel koordination af 0U cover.html (MEDTAGES IKKE)

[2] Bilag i Kompenserende foranstaltninger.docx (MEDTAGES IKKE)

[3] Bilag 2 Kort over marine vandområder.docx

[4] Bilag 3 oversigt over berørte brancher.docx (MEDTAGES IKKE)

[5] Bilag 5 Fortolkning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 26.05.2023.docx

(MEDTAGES IKKE)

[61

Cover 0U.docx nævnsafgørelse.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 5. marts 2024

AKT 423981

[VS: Tværministeriel koorclination af 0U cover

Dokument 3

[Bilag 2 Kort over marine v...

Bilag 1: Kort over marine vandområder med målopfyldelse for kemisk tilstand

samt punktudledninger til kystvand:

Rodt:

Gront:

Orange:

Marine vandomrder, hvor miijomål ikke er opfyldt, da et eller flere

miljokvalitetskrav for EU-prionterede miljofarlige forurenende stoffer er

overskredet.

Marine vandområder, hvor mi1joml for EU-prioriterede miljofarlige forurenende

stoffer er opfyldt.

Marine vandområder med ukendt kemisk tilstand

Virksomheder (f.eks. produktion, deponi, varmecentral) og

Overlob

Punktkilder lilla:

renseanlæg

Punktkilder rod:

Tlf.

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

40 00

•

CVR

25798376

EAN

5798000860810. mst@mstdk.

www.mst.dk

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Godkendelse af 0U-sag

Aktn u mm er:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

418925

24-05-2023 16:01:22

Intern

[1] Aktdokument.html (MEDTAGES IKKE)

[2] Cover 0U.docx nævnsafgørelsedocx (MEDTAGES IKKE)

Den 5 marts 2024

—

‘

Irww

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Vs: Tilbagemelding efter møde i “styregruppen” 27. april 2023

Aktnummer:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

410827

09-05-2023 14:25:06

Intern

[1] Tilbagemelding efter møde i styregruppen 27. april 2023.html

[2] Videre spor revideret vejledning.docx

Den 5. marts 2024

AKT 410827

[Vs: Tilbagemelding efter møde i ‘styregruppen’ 27. april 2023

Dokument 1

[Tilbageme...

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 82 28 81 +45 21 82 28811 [email protected]

Miljømimsteriet

Departementet IVester Voldgade 12311552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected]

Facebook

Twftter

Instagram I Linkedln

Youtube I Privatlivspolitik

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Benjamin Kelstrup

Turner ([email protected]), Lise Marie Johannessen ([email protected]), Jens Christian Pabst Berthelsen

([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Cc:

Birgitte Skou Cordua ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

Titel: Tilbagemelding efter møde i styregruppen 27. april 2023

Sendt: 28-04-2023 13:40

Til:

Kære kerneprojektgruppe

Se mail fra Rikke nedenfor om tilbagemelding fra møde i “styregruppen”.

Kære alle

Der var begejstring for vores arbejde hidtil, og der er nikket til vores mulige løsningsspor. Det næste step er derfor, at

i første

jer, der er sat på som tovholdere på de forskellige leverancer, går i gang med at få kvalificeret sporene i

omgang og udarbejdet leverancerne. Det står jer frit for at få inddraget de nødvendige personer.

Leverancen skal udmunde i et notat med en indstilling. Vi sigter stærkt mod et statusmøde for chefgruppen d. 11.

maj.

Chefgruppen består af de relevante chefer i DEP

MST. Det betyder, at I meget gerne må have første udkast klar

d. 10.

maj

kl. 12.

De sendes til Lene og jeg. Vi må forvente, at der skal arbejdes intensivt op mod Ø-sagen. Vi planlægger med ØU

medio juni.

@Maria og Dorte: Vil I videreformidle denne mail til de øvrige medlemmer af den store projektgruppe, som deltog i

workshoppen? (Steen, Louise, Sofie, Nana og Thor).

Ved spørgsmål eller andet så ring eller skriv endelig.

Venlig hilsen

—

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 81 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Youtube

Privatlivspolitik

==AKT 410827

[Vs: Tilbagemelding efter møde i ‘styregruppen 27. april 2023 j

Dokument 2

[Videre spor revideret vejledning]

Farvekode er prioritering ift. det korte spor. Grøn

høj prioritet, gul

mellem prioritet, rød

lav prioritet

ikke relevant i denne sammenhæng

Leverancer: Kort notat med en indstilling til styreguppen

LNr.

Leverancer

Teksten i vejl, til

bekendtgørelse om

indsatprogrammer skal

opdateres

Bemærkninger

1) Gengivelse af indsatsbek.

henvisning til FAQ’erne

8. stk. 3 og

Vurdering (argumenter

for

og imod sporet)

Tovholder Rune

Dorte

Noter:

Bunden opgave

Rummet inden for rammerne af afgørelsen skal beskrives

2) Tilføjelse af nyt præciserende afsnit vejl.

til bek. om indsatsprogrammer om

sondring ml. overskridelse af

miljøkvalitetskrav og ikke overskridelse af

miljøkva litetskrav og samme stof

Folde eksisterende tekst ud og tilføje

domshenvisninger

Præcisering i FAQ’erne

af “stigning i

koncentration” i

FAQ’er.

Obs på at forholde sig til både MKK for

secliment og biota

Skal der kunne beregnes/måles en stigning?

Betydende cifre? Betydning af

“signifikant”/betydende for vandom rådet?

4) Alternative forslag

Det skal præciseres i FAQ’erne, hvornår en

mertilførsel medfører forringelse/stigning i

koncentrationen

Tovholder Lene

Maria

Noter: OBS på terminologi/sprog og begrebet “betydelig” vs.

“betydende”, se fx direktiv om miljøskader.

Udboring af “lokal

påvirkning” hvor skal

stigningen kunne

måles?

Udpege blandingszoner

i vandområder, hvor

Skal miljøkvalitetskrav være overholdt overalt

eller på målestationer repræsentative for

vandom rådet som helhed?

Nævnet peger på det

Tovholder Jens

Steen

Kan der udpeges en blandingszone i

vandområder med overskridelse af

miljøkvalitetskrav, som ikke medfører

påvirkning uden for blandingszonen?

Betydningen af, at blandingszoner i direktiv

om milljøkvalitetskrav kun omfatter EU-

prioriterede stoffer.

Overvejelse om blandingszonens natur: Ej undtagelse til

forringelse, men illustration af påvirkning. Anerkendelse af, at

MKK er overskredet. Der skal træffes foranstaltninger til at

reducere blandingszonen. Uden for blandingszonen er der

fortsat forpligtelse til at reducere forurening.

Noter: Afhænger også af råderum, jf. leverance 1 og analyse af

klagenævnsafgørelsen

der er overskridelser af

miljøkvaltietskrav

Teksten i FAQ 43

(Spørgsmål og svar om

udledning af visse

forurenende stoffer)

Opdatering af I, II og II (afhænger af leverance

2 og 3)

Tovholder Maria! Lene

Tovholder Birgitte! Louise

Kompenserende

foranstaltninger

mertilførsel “samlet

set” udfoldes i FAQ’er

Eventuelt udbygning af ræsonnementer bag

og at det trods kriterier er en konkret

vurdering, bl.a. afhængig afvandområdet, der

ledes ud til

I den konkrete sag nævnes muligheden for at

inddrage reduktion kobber fra landbruget

Der inddrages arealer

mindre kvælstof,

fosfor og kobber ud. Et andet eksempel er

mindre tilførsel til luften.

Noter:

Obs på klagenævnsafgørelse fra 2013, hvor den samlede

kviksølvtilledning var reduceret. Geografisk dimension

forurening spredes ud på større område.

—

Spørgsmålet er, om der overhoved er en

merpåvirkning/mertilførsel, når der ses på

det samlede projekt. Husk tidsmæssig

udstrækning, bl.a. dom om midlertidig

forringelse.

Tidsmæssigt aspekt for neutralisering af påvirkning er ikke en

mulighed efter 2027, hvor frist for målopfyldelse ikke kan

forlænges.

Præcisering af

anvendelse af art. 4,

stk. 7 med i FAQ

Kan tendenser, halveringstid, og hvordan

stoffet opfører sig indgå?

1. Kan fravigelse efter artikel 4, stk. 7,

anvendes, f.eks. ift. anlægsprojekter.

Præcisering i FAQ.

Tovholder Jens! Nana

•

—

Sedimentshåndtering:

påvirkning ved

opgravning—tilføres

ikke nye sediment

Øvrige klapproblematikker håndteres i selvstændigt

klapspor

Særlige klapproblematikker:

Sediment graves op og bruges på land

Råstofindvinding

Genplacerer sediment og placerer det et

andet sted klapning, bypass mv. de

facto fortynding

Noter: Brug af art. 4, stk. 7 er oppe på næste

vanddirektivmøde. Mindre relevant ift. denne problemstilling.

Obs på 17. præampel i direktiv.

Benjamin

Overvågning og

tilstandsvurderinger

validitet og brug af data

—

Klapvejledningen er ved at blive opdateret.

Pt. aktionværdier. Der foreslås et særligt

klapspor, og dette spor handler derfor kun

om fravigelse efter artikel 4, stk. 7.

1. Mulighed for at ansøgende virksomhed

får foretaget frivillige målinger?

Noter:

Det er tidligere konstateret, at der ikke er hjemmel til at bede

virksomhederne tage prøve. I første omgang kommenteres på

tidligere udarbejdet notat. Frivillige prøver er umiddelbart

muligt. Prøvetagning er en myndighedsopgave.

Tovholder Dorte (det lange spor)

Hvilken vægt skal data have? Ved ukendt

tilstand anvendes data, som ikke

stammer fra tilstandsvurderingerne. Disse

kan få stor betydning. Obs på sag fra

Holstebro om, hvilke data der skal

anvendes.

Ift maleperiode kan nyeste resultater vise at

mkk ikke er overskredet Antallet af cifre har

også betydning for tilstandsvurderinger.

Noter

Dette kører

et selvstændigt spor I habitatvejledningen blid

adgang til at kræve data.

Prøvespor

Muligheden for at blive part i en prøvesag

efter ny vejledning

Benjamin

Noter: Reaktionsmuligheder er ved at blive beskrevet i notat

under andet spor.

6-7 påklagede afgørelser om klapning med antracen.

—

Er der et spor ift. nævnets kompetence!

manglende mulighed for at forelægge

præjudicielt?

Alm. belastet

overfladevand

Gælder ikke alm. belastet overfladevand

ikke udpeget blandingszone

Noter:

Selvstændig problematik

—

endnu sværere med nv afgørelse

Alle kommuner har problemer med afgørelser

almindelig belastet overfladevand

—

Beregninger i Horsens-sagen

8, stk. 3 blandingszoner

meget sværere at give tilladelse til almindeligt

Nøgletal

ikke

Almindeligt belastede separate regnvandsudledninger

omfattet af 1433

Der mangler en definition: Alm. belastet

overfladevand

Regnvand på befæstede arealer tage, veje

mv. Hvordan vurderes § 8, stk. 3 påvirkning

ift.

F.eks. antracen

—

Selvstændig problematik

ikke i dette fora

Fastsættelse af

kvalitetskrav stor

si kkerhedsm a rgi n

Depositionsberegninger

Økologisk og kemisk

tilstand

—

Ej foranlediget af klagenævnsafgørelse

Nævnet skelner ikke nyt direktivforslag om at nationalt

specifikke stoffer også indgår i kemisk tilstand

Kører i Detmold-spor

Grundvand og

overfladevand

Stor betydning! bremse i en række sager

Eventuelt forhandlingsspor?

5 tilstandsklasser?

Nævnet: det er samme rationale

Grundvand er koncentrationer, der bliver der

Nævnet: Samme tilgang

MUjøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet

Aktnummer:

AktID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

410130

08-05-2023 15:28:43

Udgående

[1] Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet.html

[21

Notat til STM om ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.pdf

[3] Tværministeriet møde 2. maj 2023.pptx

[4] Skema til udfyldelse.docx

[5] NOTAT Anvendelsesområdet for vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7.docx

[6] Notat om kompenserende tiltag og betragtninger om samlet mertilførsel (003).docx

Den 5. marts 2024

AKT 410130

[OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet]

Dokument i

[Opfølgning på

...

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Dorte Balle Harder ([email protected])

OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet

08-05-2023 15:28

Notat til STM om ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.pdf; Tværministeriet møde 2. maj 2023.pptx;

Skema til udfyldelse.docx; NOTAT Anvendelsesområdet for vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7.docx; Notat om

kompenserende tiltag og betragtninger om samlet mertilførsel (003).docx;

Morten Ejrnæs ([email protected]), Charlotte Arp Vibegaard ([email protected]), TRM Kirstine F. Hindsberger

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Johan Garfiel (jogaroem.dk), [email protected]

([email protected]), Jacob Ryholt Schmidt ([email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Kathrine Bløcher ([email protected])

Cc:

[email protected] ([email protected]), Katrine Rafn ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Paolo

Perotti ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected])

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Fra:

Titel: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet

Sendt:

05-05-2023 08:28

Til:

Kære alle

Mange tak for jeres deltagelse på mødet tirsdag. Som lovet på mødet får I her en pakke til brug for det videre arbejde

med kvalificering af konsekvenser af afgørelsen på jeres respektive områder: Den indeholder følgende:

Skema, der skal udfyldes med de aktiviteter

projekter og evt. afgørelsesvirksomhed, der omfattes af

afgørelsen

Notat med beskrivelse af anvendelsen af vandrammedirektivets art. 4, stk. 7

Notat om kompenserende foranstaltninger

Notat om afgørelsens indhold tidligere sendt til Statsministeriet og Finansministeriet

Link til nævnets afgørelse: MFKN afgørelse i sagen 22/02461 MFKN

Powerpoints fra mødet

Vi skal bede om at modtage jeres skemaer

senest onsdag d.

7’. maj.

Dette af hensyn til den videre 0U-proces og

behovet for en snarlig afklaring af konsekvenser og løsningsmuligligheder.

Ring eller skriv endelig ved spørgsmål eller andet.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

DepartementetVester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 I [email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

I Instagram I Linkedin I Youtube I Privatlivspolitik

AKT 410130

[OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet]

Dokument 2

[Notat til STM

NOTAT

Miljøministeriet

Departementet

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2023-2821

Den

20.

april

2023

afgørelse fra

Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset

mulighed for udledning af miljofarlige forurenende stoffer

Miljø- og Fodevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den

23.

februar

2023

truffet

afgørelse om, at Miljøstyrelsens

“Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer” ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen

til at forebygge forringelser afvandmiljø og EU-domstolens praksis om delle. Miljøministeriet har på

den baggrund suspenderet dele af de gældende vejledninger og iværksat en hasteproces med at få

analyseret afgørelsens betydning og konsekvenser samt et muligt handlerum.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, at miljømyndigheder, som skal træffe en afgørelse, der

medfører en tilførsel af miljøfarlige stoffer, skal foretage en helt konkret vurdering af påvirkningens

betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. Miljøministeriet har hidtil vurderet, at det er i

overensstemmelse med EU-retten, at det vurderes, om mertilførslen har betydning for vandområdets

tilstand.

Nævnet finder modsat, at hvis et miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, vil enhver mertilførsel af

delle stof betyde en forringelse af tilstanden, og at det ikke kan tillades efter vandrammedirektivet.

Om enhver mertilførsel udgør en forringelse er et principielt spørgsmål.

Der er overskridelser af miljøkvalitetskrav for en række stoffer i stort set samtlige danske

kystvandområder. Afgørelsen kan derfor få stor betydning for en lang række virksomheder, som i

fremtiden ikke kan få eller opretholde en eksisterende tilladelse til at udlede selv en minimal mængde

af et givent stof

til

vandmiljøet, som oftest

vil

være forudsætning for opretholdelse og udvilding af

produktionen. Afgørelsen vil også kunne få betydning for samfundskritisk infrastruktur, bl.a. veje,

renseanlæg, vedligehold af sejlrender (klapning), nye banestrækninger samt kraftvarmeværker, hvor

omlægning af energiproduktionen fra ex.

kul

til træflis på et energianlæg vil blive umuliggjort, idet der

oftest vil være en mindre mertilførsel af fx kviksølv.

Suspensionen betyder, at Miljøstyrelsen og kommuner som miljømyndigheder i mellemtiden ikke skal

træffe afgørelse i overensstemmelse med de suspenderede dele af vejledningerne. Det har betydning

for den vurdering, der skal foretages, når der gives udledningstilladelse, herunder når der udpeges

blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er

overskredet. Miljømyndighederne skal træffe afgørelser i overensstemmelse med de gældende regler

og nu også klagenævnets afgørelse. I praksis vil miljømyndighederne formentlig afvente at træffe

afgørelser, indtil ministeriet er færdige med at analysere afgørelsen. Såfremt miljømyndighederne

træffer afgørelse efter gældende ret, vil konsekvensen sandsynligvis være, at mange virksomheder,

kraftvarmeværker og renseanlæg m.fl. ikke kan få en ny eller få revideret en eksisterende

miljøgodkendelse.

Miljoministeriet

rrederiksholms Kanal 26

1220

København K

142142

CVR 12854358

EAN

5798000862005.

[email protected]. www.mim.dk

Tlf.

Hvornår en given virksomhed kan blive påvirket af den nye praksis, som fastlagt af klagenævriet,

afhænger af behovet forny eller revurderet udledningstilladelse. Det er endnu ikke afklaret, om

klagenævnsafgørelsen vil betyde krav om genbehandling af allerede eksisterende tilladelser.

Igangsatte handimger

Miljøministeren har drøftet nævnsafgørelsen med Novo Nordisk ved Lars Fruergaard, hvor det blev

aftalt, at holde tæt kontakt vedrørende Novo Nordisk kommende aktiviteter, som bliver relevante i

forhold til de forventede ansøgninger om nye eller reviderede miljøgodkendelser i 3. kvartal.

MIM har indtil videre iværksat følgende opfølgning på afgørelsen:

De dele af styrelsens vejledninger, som nævnet har taget stilling til med afgørelsen, er

suspenderet indtil videre.

Miljøministeriet er i gang med at analysere afgørelsen og dens rækkevidde. Justitsministeriet

er inddraget i analysen af afgørelsen.

3) Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med kontorchefer i berørte ministerier (STM,

FM, JM, ØM, TRM, KEFM, FVM og KM).

4) Der er igangsat dialog med andre, sammenlignelige EU-lande for at afdække praksis.

5) Miljøministeriet går i dialog med EU-Kommissionen mhp. oplysning af Kommissionens

forståelse af reglerne.

6) Der udarbejdes en regeringssag med henblik på beslutning om regeringens evt, handlinger i

forlængelse af nævnsafgørelsen.

7) Revideret vejledning, som tager højde for nævnsafgørelsen, forventes offentliggjort til

sommer.

8) Den 6. marts

2023

blev Miljø- og Fodevareudvalget orienteret om suspension af dele af

Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer.

Dagsorden

1. Kort

præsentationsrunde

2. Intoduktion til afgørelse fra Miljø-

og fødevareklagenævnet

lndhold

PotentieIIe konsekvenser

3. Pr4ces

—

status og videre forløb

4. Hjémmeopgave

5. Ev.

I’

Ind holdet af afgørelsen

Horsens kommune gav i januar 2022 tilladelse til anlæg af en forbindelsesvej fra et erhvervsområde til

motorvejen.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og fødevareklagenævnet, der d. 23. februar 2023 ophævede tilladelsen

i og hjemviste til fornyet behandling. Kommunen er både bygherre og miljømyndighed. Der blev ikke

vurderet inhabilitet.

•

Projektet indebar en merudledning af kobber til en nærliggende å, hvor vandkvaliteten i forvejen var

vurderet som i ringe tilstand. Den bagvedliggende miljørapport konkluderede, at merudledningen ikke var

signifikant ift. forringelse af tilstanden i åen. Der er tale om merudledning på 0,034 mygr./l.

Nævnet slog fast bl.a. med henvisning til EU-domme, der fortolker forringelse af overfladevand (åer,

vandløb, søer og lign, at en(hver) merudledning af kobber (miljøfremmede stoffer) til overfladevand (og

grundvand), hvor grænseværdien i forvejen er overskredet for det pågældende stof, skal betegnes som en

forringelse af vandom rådet.

j•

Administrationen af vandrammedirektivet efter dansk lovgivning er baseret på, at der efter en konkret

væsentlighedsvurdering kan gives tilladelse til merudledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet

allerede er overskredet.

3 / MIjøministeriet Departementet

Miljø, og Fødevareklagenævnets afgørelse

“(...)

at det efter flertallets vurdering ikke er i overensstemmelse

med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af

overfladevand at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret

væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelses vejledning til

indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er

overskredet.

Vejledningen er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens

praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et

forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede

er overskredet,(..j”

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461,

s. 53

4 I Miljøministeriet Departementet

Betydningen af afgørelsen

Kobber (Cu2j

ZMax 5%

overskridelse

•

Ingen ændring i

målestation

MIM:

Ubetydelig merudledning til vandområdet medfører ikke nødvendigvis forringelse

NÆVN:

Enhver merudledning medfører forringelse

/ Mitjøministeriet

Departementet

Rækkevidden af afgørelsen

—

alle aktiviteter, der kan påvirke vandom råder

Alle udledninger af spildevand som fx:

Almindeligt belastet regnvand fra en virksomheds arealer

Industrielt belastet regnvand

Renseanlægsudledninger

Processpildevand fra produktion

Grundvandsænkninger

Fodring af fisk og medicinering

Røggas fra fx:

Affaidsforbrændingsanlæg

Kraftvarmeværker

Olieraffinaderier

Den kemiske industri

Den farmaceutiske industri

Fødevarevirksomheder

Diverse kedler på alle typer industri (omlægning af brændsel fra naturgas til anden

brændselskilde)

Klapning: dvs. opgravning afsediment fra havbunden

6/ Miljøministeriet

Departementet / Titel pà præsentation

Handlinger og den videre proces

Igangværende analyse:

Aføresens

rækkevidde

kiéntificering af potentielle

minøvrerum på kort sigt og

p lang sigt

EU-spor:

Nabotjek (igangværende)

Dialog med EU-Kommissionen

(igangværende)

EU-møde

11.

maj

Vanddirektormøde 2. juni

Tidsperspektivet:

På kort sigt:

ØU-sag medio juni:

Revideret vejledning

Udfordring af afgørelse, hvis

dialog med EU danner grundlag

herfor

Revideret vejledning

horing efter

På længere sigt:

Provesag ved domstolene

Politisk opbakning til ændring af

reglerne

7i Miljøministeriet

Departementet

En “hjemmeopgave”

i i har brug for, at I overvejer følgende:

Hvor har linden for jeres ressortområder projekterlaktiviteter eller afgørelsesvirksomhed,

som involverer overvejelser om vandrammedirektivet(s ikke-forringelsesprincip).

herunder hvilke aktiviteter

projekter eller afgørelsesvirksomhed vil kunne være

edirektivet9

loTifattet af

art

4, stk 7

vandramm

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, angår først og fremmest situationer, hvor bl.a. manglende

forebyggelse af vandforekomsternes tilstand skyldes nye ændringer af et overfladevandområdes

fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau. Dvs, fysiske

ndringer af vandforekomsterne, og ikke udledning af forurenende stoffer. F.eks. anlægsprojekter

om broer, havne, dræning eller landindvinding. Bestemmelsen angår dernæst situationer, hvor

manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden “høj” til tilstanden

“god” skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Dette vil kunne omfatte

udledning af forurenende stoffer.

l får tilsendt en skabelon umiddelbart efter mødet, der skal udfyldes. Der vil efterfølgende

lægges op til casebeskrivelser af konsekvenser for de forskellige brancher / aktiviteter

analyse af de

pà præsentation

[med

Miljøministeriet Departementet / Titel

samfundsøkonomiske konsekvenser.

AKT 410130

[OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet]

Dokument 4

[Skema til udfyl...

Opfølgning på møde i tværministeriel følgegruppe afholdt d.

Miljøministeriet.

maj i

Skema over aktiviteter, projekter eller afgørelsesvirksomhed, hvor der skal ske overvejelser i relation til

vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip.

Bilag:

notat

undtagelsesbestemmelser i vandrammedirektivet

2.notat om kompenserende foranstaltninger.

[Indsæt ressortministerium]

Beskrivelse

af sektor

branche

Beskrivelse af

type

eller konkret aktivitet

projekt eller

afgorelsesvirksomhed

Kan aktivitet

projekt

eller afgørelser

antages at være

omfattet af:

undtagelsen i

art.

stk. ‘7i

direktivet’

kompenserende

foranstaltninger

Andre

bemærkninger

fx de

samfundsmæssige

implikationer

‘Direktiv

2002/60/EF

23.

oktober

2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

AKT 410130

[OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet]== Dokument 5

[NOTAT Anven...

NOTAT

Miljøministeriet

J.nr.

2023-2821

Ref. RURAB

April

2023

Notat om anvendelsesområdet for vandrammedirektivets

artikel 4, stk.

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, indeholder, sammen med artikel 4, stk. 6, om midlertidige

forringelse af vandforekomsternes tilstand (omstændigheder af naturlig art eller force maj eure),

mulighed for at fravige målene i vandrammedirektivets artikel 4. Artikel 4, stk. 7, har følgende ordlyd:

“Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:

manglende opnåelse afgod grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant,

godt økologisk poten tja le, eller manglende forebyggelse afforringelse af et overfladeva ndområdes

eller en grundvandsforekornsts tilstand skyldes nye ændringer afoveijladevandom rådetsfysiske

karakteristika ellerforandringer i grundvandsforekomsternes niveau, eller hvis

—

manglendeforebyggelse af et overfladevandområdesforringelsefra tilstanden »hoj< til tilstanden

»gode skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter

ogfolgende betingelser alle er opfyldt

a) der tages alle praktisk gennemforlige skridtfor at mindske den skadelige indvirkning på

vandforekomstens tilstand

b) grundene

til

disse ændringer ellerforandringer er specifikt angivet og forklaret i den

vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel

13,

og målene revideres hvert sjette år

c) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og/eller

nyttevirkningernefor miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i stk.

er mindre end de

nyttevirkninger, der følger if de nye ændringer eller forandringerfor befolkningens sundhed,

opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og

d) de nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandområdet, kan ikke på

grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger opnås med andre

midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre losning.”

Af artikel 4, stk. 8 og 9, fremgår videre:

“8. En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørgerfor, at anvendelsen ikke vedvarende

udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i dette direktiv i andreforekomster af vand indenfor

Miljoministeriet

Tlf

142142

Frederiksholms Kanal 26

•

1220

Kx,benhavn K

CVR 12854358 EAN 5798000862005 mlm@mlm dk

www inunfiç-

‘

samme vandområdedistrikt, og at den erforenelig med gennemførelsen afanden

fællesskabslovgivning på miljoområdet.

9. Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen af

stk. 3, 4, 5, 6 og 7, garanterer mindst det samme beskyttelsesniveau som den eksisterende

fællesskabslovgivning.”

Bestemmelsen angår først og fremmest situationer, hvor bl.a. manglende forebyggelse af

vandforekomsternes tilstand skyldes nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika

eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau. Dvs, fysiske ændringer af vandforekomsterne,

og ikke udledning af forurenende stoffer. Denne del af bestemmelsen er dermed begrænset til visse

menneskelige aktiviteter, der påvirker vandforekomsternes fysiske karakteristika, som f.eks.

anlægsprojekter som broer, havne, dræning eller landindvinding.

Bestemmelsen angår dernæst situationer, hvor manglende forebyggelse af et overfladevandområdes

forringelse fra tilstanden “høj” til tilstanden “god” skyldes nye bæredygtige menneskelige

udviklingsaktiviteter. Dvs, at overfladevandområder, der har høj tilstand (uberørt eller næsten uberørt

tilstand,

jf.

vandrammedirektivets bilag V, afsnit

1.2),

vil kunne forringes til god tilstand (afviger lidt

fra uberørt tilstand). Bestemmelsen angiver ikke hvilke påvirkninger, der kan tillades, ud over, at

påvirkningerne skal skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Udledning af

forurenende stoffer må således kunne accepteres, hvis betingelserne i

øvrigt

er til stede, f.eks.

spildevandsanlæg, som renser spildevand fra et større opland.

Der er ikke afgørelser fra EU-Domstolen, som nærmere fastlægger grænserne for betingelserne i

bestemmelsen.

Har et overfladevandområde ikke “høj” tilstand (dvs, uberørt eller næsten uberørt tilstand) vil kun

fysiske ændringer kunne begrunde fravigelse, dvs, ændringer af overfladevandområders fysiske

karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau. Bestemmeisens første led

nævner i

øvrigt kun

økologisk tilstand og ikke kemisk tilstand (EU-prioriterede stoffer, jf. bilag I, del A,

til direktiv om miljøkvalitetskrav). Desuden må en fravigelse af målet om at forebygge forringelse ikke

vedvarende udelukke eller forhindre opfyldelsen af målene i andre vandforekomster.

Der består efter vandrammedirektivet alene en meget begrænset mulighed for at fravige målet om at

forebygge forringelse, og det viii de fleste tilfælde ikke omfatte miljøfarlige forurenende stoffer.

I Danmark er der ikke overfladevandområder, som har “høj tilstand”, og det betyder, at kun ændringer

af overfladevandområders fysiske karakteristika og ændringer i grundvandsforekomsters niveau, kan

være årsag til, at målet om ikke at forringe tilstand, vii kunne fraviges, hvis betingelserne i

øvrigt

er til

stede. Dvs, at der ud fra den nuværende tilstand for overfladevand ikke vii være mulighed for bi.a.

udiedninger af miljøfarlige forurenende stoffer, hvis en sådan udiedning vil udgøre en forringelse af

berørte overfladevandområders tilstand.

:—‘--

AKT 410130

[OM: Opfølgning på møde d. 2. maj 2023 i miljøministeriet]

Dokument 6

[Notat om kom...

NOTAT

Miljøministeriet

J.nr. xxxx-xxxx

Dato: maj

2023

Kompenserende foranstaltninger

Ved vurdering af et projekt, er det tilladt at vurdere på den faktiske merpå

virkning grundet projektet og ikke kun den ansøgte påvirkning. Den fakti

ske merpåvirkning defineres som værende den ansøgte påvirkning fratruk

ket den reduktion projektet medfører i den hidtil faktiske’ påvirkning til

det konkrete overfladevandsområde.

Udledning af forurenende stoffer skal altid begrænses svarende til anven

delse af bedste tilgængelig teknik (BAT), jf. § 3, stk.

i miljøbeskyttelses

loven og § 5, stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af visse fonire

nende stoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23.

februar

2023:

“I den forbindelse bemærker nævnet endvidere, at der ikke vil være tale

om en samlet mertilførsel af kobber

til

vandløbet som følge afprojektet,

hvis det dokumenteres, at tilførslen af kobber gennem vejvand er mindre

end den reducering af tilførsel af kobber

til

vandlobet, som sker gennem

andre kilder, herunderf.eks. fra landbrugsjord.”

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer

“I 8, stk. 3 fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der in

debærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde

eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgø

relsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller

grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse afdetfast

lagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammetfastlagtefor

anstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af

detfastlagte miljomål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen

neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vilforhin

dre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et pro

jekt feks. i form af specifikke komvenserende foranstaltninger eller af

andre mere generelleforhold, som medvirker til nedbringelse afpåvirk

ningen samlet set (l generel regulering). Ligesom det er tilfældet for

vandforekomster, hvor miliømålet er opfuldt.

if.

8. stk.

kan der såle

des også være muliqhed fo r øget påvirkning af vandforekomster uden

målopfuldelse.”

‘Den

faktiske udledning er den udledning, der reelt er sket hidtil og givet tilladelse til. Dvs.

hvis

de har tilladelse til at udlede

mg kobber/i men kun udleder

mg kobber/l, så er den

faktiske udledning 5 mg kobber/L.

Miljeministeriet

Slotsholmsgade

12/

1216

København K/

Tlf.:

+4538

142142

E-maii: [email protected]

________

FAQ 46. Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer

uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre mii

jøkvalitetskrav for stoffet?

Opvejes påvirkningen som følge af andre indsatser og reguleringer, så

ledes at påvirkningen ikke forringer tilstanden ellerforhindrer, at miljø-

måletfor vandområdet nås indenfor denfastsattefrist?

“•

Medfører projektet, at den totale udledning af stofferfra virksomheden

til vandområdet reduceresf.eks. pga. bedre luftrensning?’2

Der skal opmærksomhed på det tidsmæssige aspekt, hvor EU-Domstolen

525/20

af 5. maj

2022

(Association France Nature Environnement) har

fastslået, at selv kortvarige midlertidige forringelser er i strid med vand

rammedirektivets artikel 4.

Eksempler, hvor der i projektet sker kompenserende foranstaltninger:

Mindre kobber og zinkudledning fra tidligere landbrugsarealer ved etable

ring af bygninger eller regnvandsbassiner på tidligere landbrugsarealer,

ændrede aktiviteter som betyder en ændring fra industrielt belastet over

fladevand til almindeligt belastet overfladevand, forbedret røggasrensning

så deposition til et konkrat overfladevandsområde reduceres.

Miljøministeriet er i gang med at vurdere muligheden og rækkevidden af

kompenserende foranstaltninger, herunder uden for selve projektet.

https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdaaen/syjldeuand/hvad-er

spildevand-og-h vorfor-renser-vi-det/svoerasmaal-oç-svar-om-milioe

kvalitetskrav/

----

---

Miljoministeriet

Slotsholmsgade

1216

København

K/ Tlf.: +4538

142142/

E-mail: [email protected] 2