MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for

administration af tilladelser og godkendelser (oversendt til DEP) (MST

Id nr.: 7924966)

Aktnummer:

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

497928

07-07-2023 14:30:05

Indgående

[1] Sv Bestilling Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

(MIM ld nr. 437847) (oversendt til DEP) (MST Id nr. 7924966).eml

[2] Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet).pdf

[3] Departementsforklæde.docx

[4] Notat om løsningsforslag

ny vejledning til udledning af MFS.docx

[5] Bilag i Analyse af Fremgangsmåde 1 sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ43.docx

[6] Bilag 2 Analyse at fremgangsmåde 2 sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 43.docx

[7] Bilag 3 Analyse af, hvordan Fremgangsmøde i og 2 vil pC3virke virksomheders tilladelser til

udledning at MFS til overfladevandsområder, hvor der er overskridelse af miljøkvalitetskrav.docx

[8] Bilag 4 Vurdering at renseanlægsudledninger.docx

[9] Bilag 5 Vurdering af udledninger af almindeligt belastet overfladevand.docx

[10] Bilag 6 Vurdering i fht. klapning.docx

[ii] Bilag 7 Forudsætninger for Miljøstyrelsens beregninger og analyser.docx

[12] Bilag 8 FAQ 43 INTERNT.docx

[13] Bestillingsdatafil #81 67 (Miljøministeriets Departementet).xml

Den 5. marts 2024

‘.L

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke.

Til:

Fra:

Titel:

Lene Carpentier ([email protected])

Direktionssekretariatet ([email protected])

Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

(oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7924966)

E-mailtitel: Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser (MIM

Id nr.: 437847) (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7924966)

Sendt:

07-07-2023 14:29

Bilag:

Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet).pdf; Departementsforklæde.docx; Notat om

løsningsforslag ny vejledning til udledning af MFS.docx; Bilag 1 Analyse af Fremgangsmåde 1

sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ43.docx; Bilag 2 Analyse af fremgangsmåde 2 sammenholdt

med fremgangsmåden i FAQ 43.docx; Bilag 3 Analyse af, hvordan Fremgangsmøcie 1 og 2 vil p=C3virke

virksomheders tilladelser til udledning af MFS til overfladevandsområder, hvor der er overskridelse af

miljøkvalitetskrav.docx; Bilag 4 Vurdering af renseanlægsudledninger.docx; Bilag 5 Vurdering af udledninger

af almindeligt belastet overfladevand.docx; Bilag 6 Vurdering i fht. klapning.docx; Bilag 7 Forudsætninger for

Miljøstyrelsens beregninger og analyser.docx; Bilag 8 FAQ 43 INTERNT.docx; Bestillingsdatafil #8167

(Miljøministeriets Departementet).xml;

Kære Lene

Hermed svar på bestillingen vedr. Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og

godkendelser fra MST.

God weekend

Venlig hilsen

Cæcilie Appel Aggerbeck

Direktionssekretær

Direktionssekretariatet

+4521 38 16 17 I +4521 38 16 17 I [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen I Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

[email protected] I www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

$2?

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning

07-07-2023 kl: 23:59

Haster

Kære Miljøstyrelse

Miljøministeriet

Bestilling #81 67 (Miljøministeriets Departementet)

)

27-06-2023

Som aftalt på møde bestilles hermed en indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige scenarier

for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af MFS. Da beregninger kommer

til at bygge på antagelser, bedes beregningerne ledsages af en beskrivelse af forudsætninger og

usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og erhvervsmæssige betragtninger.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form af konkrete cases, ligesom berørte

aktiviteter/brancher og særlige forhold for visse typer af udledninger mv. bedes nævnt og gerne

opstillet i skemaform med tydelighed i fordele og ulemper

—

Beskrivelserne og beregninger bedes holdt ikke-teknisk, og fagudtryk skal forklares.

Bestillingen skal besvares med udgangspunkt i forskellige scenarier og inden for de drøftede juridiske

rammer for fortolkning af “stigning

koncentrationen”.

Beregningerne skal i første omgang danne udgangspunkt for et internt møde.

Frist: 7. juli 2023

Kontakt endelig Rikke Slot eller mig, hvis I har spørgsmål til bestillingen.

Venlig hilsen

Lene Carpentier

Specialkonsulent

Vand og Klimatilpasning

+45 24 66 53 16 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Youtube

Privatlivspolitik

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Bestilling

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning)

Maria lmmaculada Benavent Benavent ([email protected])

[email protected]

Miljøstyrelsen (Bestilling

Miljøstyrelsen)

ii.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

DEPARTEMENTSFORKLÆDE

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

J.nr.

2023

36386

Ref.

VFS,

H&V, Erhverv, Virk

Den 5. juli

2023

Sagsbehandler

maibb/spe/lobma

Styrelseschef og dato

JAREI

4. juli

2023

LYFEL 5. juli

2023

Direktion i styrelsen og dato

ISNVI

7. juli

2023

CHBRI

juli

2023

Indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for fremtidig

administration af tilladelser og godkendelser

til

udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer

til departementets videre foranstaltning

LI til departementets orientering

0 til departementets godkendelse

Sagsfremstilling

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af konsekvenser ved

forskellige fremgangsmåder for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Departementet ønsker beregninger ledsaget af en beskrivelse

af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og

erhvervsmæssige betragtninger. Fremgangsmåderne skal ligge inden for de juridiske rammer for

fortolkning af ‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret: Der er tale om en

‘stigning i koncentrationen’ som følge af en udledning, hvis stigningen vil kunne detekteres i et

overvågningspunkt, der er repræsentativt for overfladevandområdet som helhed, og fremgå af

overvågningsresultaterne. Endelig skal det i videst muligt omfang vurderes, om forslag til scenarier for

fremtidig administration af meddelelse af udledningstilladelser vil have af konsekvenser for at kunne

meddele afgørelser herom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse af

23.

februar

2023

(sag nr.

22/02461)

fastslået

retsstillingen for så vidt angår forståelse af begrebet forringelse af tilstanden som fastlagt med

vandrammedirektivet1 og fortolket af EU-Domstolen. Kiagenævnet har i afgørelsen ikke taget stilling

til FAQ 43. Miljøstyrelsen har suspenderet dele af vejledningen til indsatsbekendtgørelsen2 samt dele

af FAQ til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer3 (FAQ 43 og FAQ 48),

mens Miljøministeriet analyserer de juridiske rammer som konsekvens af klagenævnets afgørelse.

Der skal i afgørelser meddelt efter bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse forurenende stoffer

fastsættes vilkår, der sikrer, at udledningen ikke medfører forringelse af tilstanden eller hindrer

Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv af

23.

oktober

2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger

(2000/60).

Bekendtgørelse nr. 797 af

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr.

1433 af 21.

november

2017

krav

til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

opfyldelse af miljømål for det berørte overfladevandområde. Det følger af § 8, stk. 3 i

indsatsbekendtgørelsen, at det er muligt at træffe afgørelse om en påvirkning af et

overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af overfladevandområdets tilstand.

Den suspenderede del af vejledningen til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, som omhandler

definition af forringelse, skal opdateres som konsekvens afMiljøministeriets analyse afklagenævnets

afgørelse. En opdatering af vejledningen til bekendtgørelse om indsatsprogrammer er ikke omfattet af

denne besvarelse afbestilling. Besvarelsen vedrører FAQ 43 og de eventuelle afledte effekter som

følger af den opdaterede forståelse af forringelsesbegrebet.

.1.

I vedlagte “Notat om løsrzingsforslag

“beskrives tre forskellige scenarier (herefter “fremgangsmåder”)

for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af MFS. Fremgangsmåderne

omfatter den eksisterende fremgangsmåde i FAQ 43 samt to alternative fremgangsmåder.

Milj østvrelsens analyse og vurderinger

Miljøstyrelsen har ikke inden for den givne frist haft mulighed for at foretage en dybtgående

konsekvensanalyse for alle brancher og afgørelser, som er omfattet af anvendelsesområdet for FAQ 43

og indsatsvejledningen. Miljøstyrelsen har foretaget en indledende analyse, som belyser forventede

konsekvenser af fremgangsmåde

for industrielle udledninger af MFS.

Miljøstyrelsen beskriver i Notat om løsningsforslag overordnet de metodiske principper i FAQ 43 og

de to alternative fremgangsmåder samt fordele og ulemper herved. I forlængelse heraf beskrives de

forventede konsekvenser for meddelelse af udledningstilladelser til virksomheder, såfremt

fremgangsmåden i FAQ 43 erstattes af en af de alternativ fremgangsmåder. De to alternative

fremgangsmåder er fagligt funderet i hhv. måleusikkerhederne i overvågningens analysemetoder og i

Miljøstyrelsens retningslinjer til klassificering af tilstand i forbindelse med overvågning af

overfladevandområder.

.11.

I bilag

1-3

uddybes de analyser, som ligger til grund for notatet. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at

problematikken om fortoikning af forringelsesbegrebet i forbindelse med merudledning også er

relevant for andre typer udledninger, herunder fra renseanlæg, overløb og almindeligt belastet

overfladevand (herunder også almindeligt belastet overfladevand fra virksomheder), og at

principperne muligvis også kan være relevante i sager om klap/sedimenthåndtering. Konsekvenser og

udfordringer for disse typer sager er ikke omfattet af Notat om Iøsningsforslag, men er beskrevet i

bilag 4, 5 og 6. Miljøstyrelsen indstiller, at der arbejdes med disse udfordringer i særskilte spor.

Konklusioner

Miljøstyrelsens beregninger viser, at kriterierne i FAQ 43 ikke vil medføre en målbar

koncentrationsstigning ved en repræsentativ overvågningsstation, og at FAQ 43 dermed lever op til

den juridiske forståelsesramme for forringelse som præsenteret af departementet. Fremgangsmåden i

FAQ 43 medfører, at det resulterende beskyttelsesniveau er ens for alle stoffer, og fremgangsmåden er

praktisk anvendelig og forudsigelig for brugerne, da den er bundet op de miljøkvalitetskrav, der er

fastsat i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

.1/.

De to alternative fremgangsmåder har begge flere ulemper, herunder at beskyttelsesniveauet ved

begge fremgangsmåder ikke er det samme for alle stoffer. Det gælder navnlig for fremgangsmåde

Bekendtgørelse nr.

796

13.

juni

2023

om fastlæggelse af miljøniål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand.

som tager udgangspunkt i måleusikkerheder, hvor beskyttelsesniveauet generelt er lavest for de mest

giftige stoffer. For begge fremgangsmåder gælder, at beskyttelsesniveauet generelt er lavere end det

beskyttelsesniveau, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

Direkte udledninger af spildevand med MFS er reguleret af et vanskeligt tilgængeligt lovgrundlag og

der er derfor behov for en operationel vejledning, som skal være et klart administrationsgrundlag for

miljømyndighederne (kommuner og Miljøstyrelsen), der understøtter en ensartet sagsbehandling i

overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Miljøstyrelsen indstiller på baggrund af konklusionerne i Notat om løsningsforslag, at

fremgangsmåden i FAQ 43 fastholdes, da den vurderes at opfylde kriterierne om, at der ikke må gives

tilladelse til en beregnet målbar koncentrationsstigning ved en repræsentativ målestation i

vandområdet. Kriterierne i FAQ 43 er operationelle og understøtter en ensartet sagsbehandling på

tværs af myndighederne.

økonomi, finansiering, presse og kvalitetssikring

Hvis fremgangsmåde

vælges, vurderes det, at der vil være et øget ressourcetræk i Miljøstyrelsen

forbundet med udarbejdelse af fagligt grundlag for implementeringen. Dog vurderes der ikke at være

en væsentlig ændring af ressourcetrækket forbundet med administrativ praksis på sigt ved nogen af de

to alternative fremgangsmåder. Der er ikke foretaget beregning af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de to alternative fremgangsmåder.

Videre proces

Miljøstyrelsen indstiller, at fremgangsmåden i FAQ 43 fastholdes. Miljøstyrelsen vil tydeliggøre i

FAQ’en, at den ikke er i modsætning til forpligtelsen i vandrammedirektivet om at forebygge

forringelse.

Miljøstyrelsen indstiller, at der arbejdes parallelt med udfordringer med udledninger fra renseanlæg,

overløb og almindeligt belastet overfladevand samt klap/sediment i særskilte spor.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

J.nr.

2023-36386

Ref. Virk, VFS, H&V, Erhverv

Den 5.juli

2023

Losningsforslag til vejledning til udledning afmiljøfarlige

forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor der i

forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav

Problemstilling

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af konsekvenser ved

forskellige scenarier (herefter fremgangsmåder) for fremtidig administration af tilladelser og

godkendelser til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til overfladevandområder, hvor

de udledte stoffers miljøkvalitetskrav er overskredet. Departementet ønsker beregninger ledsaget af en

beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og

erhvervsmæssige betragtninger.

Fremgangsmåderne skal ligge inden for de juridiske rammer for fortolkning af ‘stigning i

koncentrationen’, som departementet har præsenteret.

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om i videst muligt omfang at vurdere, om forslag til

fremgangsmåder for fremtidig administration af meddelelse af udledningstilladelser vil have

konsekvenser for muligheden for at kunne meddele sådanne tilladelser.

Baggrund

i Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om krav til iidledning af visse forurenende

Af FAQ

stoffer1 fremgår det, at det er muligt for en miljømyndighed at udpege en blandings zone omkring

udledningspunktet for en udledning af spildevand med indhold af MFS, for hvilket miljøkvalitetskrav i

forvejen er overskredet i det berørte vandområde. Det fremgår af FAQ’en blandt andet, at “[h]vis det

generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er overskredet i

vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 [procent] af værdien af stoffets generelle

kvalitetskrav for vand.” Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke

medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere

end

procent af stoffets miljøkvalitetskrav for sediment.

Løsning

Miljøstyrelsen har nedenfor beskrevet to alternative fremgangsmåder, hvormed myndighederne kan

fastsætte grænser for udledningens påvirkning af tilstanden i et vandområde med overskridelse af

miljøkvalitetskrav. De alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt i, at en

beregnet

tilladt

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

----

______________

koncentrationsstigning ikke må kunne måles i et for overfladevandsområdet

repræsentativt

målepunkt:

Fremgangsmåde med udgangspunkt i analysetekniske muligheder.

Fremgangsmåde med udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for klassificering af tilstand.

Miljøstyrelsen har for disse fremgangsmåder vurderet fordele og ulemper og sammenholdt dem med

fordele og ulemper ved fremgangsmåden i FAQ 43 ud fra miljømæssige og erhvervsmæssige

betragtninger. Miljøstyrelsen har her for sammenligningens skyld forudsat, at de enkelte

fremgangsmåders rammer for udledning udnyttes fuldt ud.

Miljøstyrelsen har i undersøgelserne lagt til grund, at et målepunkt for at kunne anses som

repræsentativt for det berørte overfladevandområde som helhed må være placeret i en vis afstand fra

eventuelle udledninger. En forhøjelse afkoncentrationen i vandområdet uden for en blandingszone

vil

aftage med afstanden fra blandingszonens rand og må derfor være betydeligt mindre i det

repræsentative målepunkt end ved blandingszonens rand. Det følger heraf, at hvis en forhøjelse af

koncentrationen ved blandingszonens rand ikke er målbar, vil koncentrationsforhojelsen i det

repræsentative målepunkt heller ikke være det.

Selv om de alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt i, at koncentrationsstigningen ikke må

kunne måles i et repræsentativt målepunkt i overfladevandområdet, jf. ovenfor, har Miljøstyrelsen for

at kunne sammenligne fremgangsmåderne forudsat i undersøgelserne, at koncentrationsstigningen

ikke må kunne måles ved randen af blandingszonen svarende til, at FAQ 43 sætter en øvre grænse for

koncentrationsstigning ved randen af blandingszonen. De påviste forskelle mellem de alternative

fremgangsmåder og fremgangsmåden i FAQ 43 ville være (endnu) mere udtalte ved en vurdering af

koncentrationsstigninger i et repræsentativt målepunkt i vandområdet.

Miljøstyrelsens analyse af de to alternative fremgangsmåder er nærmere beskrevet i bilag

Eksisterende vejledning i FAQ 43

1, 2

og 3.

Beskrivelse

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfladevandområde,

må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration i vand ved blandingszonens rand på mere end 5 procent af det generelle kvalitetskrav

(miljøkvalitetskravet for vand udtrykt som årsgennemsnit),

jf.

eksempel i Tabel

nedenfor. Hvad

påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af

den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere end

procent af stoffets

miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede koncentrationsstigning mindre end anført, kan den

ifølge FAQ’en anses for ikke at medføre en forringelse af tilstanden.

På grund af fortyndingen i vandområdet mellem blandingszonen og det repræsentative punkt vil

koncentrationsstigningen ved det repræsentative målepunkt være lavere end 5 procent.

flT..W

Eksempel

Tabel

Tilladt koncentrationsstigning for

tre

metaller ved randen af en blandingszone udpeget i et

marint overfladevandområde efter fremgangsmåden i FAQ 43. Den tilladte

koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk for det resulterende

beskyttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tillades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Parameter

PFOS

Generelt

kvalitetskrav i ug/L

0,00013

1,3

11,3

0,0002

1,067

2100

Tilladt

koncentrationsstigning i

ig/L

0,000007

0,07

0,57

0,00001

0,05

0,1

105

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

Bly

Antiinon

TBT

Kobber

Naphtalen

Strontium

Fordele

• Det resulterende beskyttelsesniveau er i udgangspunktet ens for alle stoffer.

• Vurdering af, om udledningen vil medføre en forringelse af tilstanden i det berørte vandområde,

er uafhængig af afstanden til repræsentative målepunkter.

• Fremgangsmåden er praktisk anvendelig for tilladelsesmyndighederne (Miljøstyrelsen og

kommunerne).

• Fremgangsmåden tilgodeser retssikkerheden, idet den er forudsigelig i praksis i kraft

af,

at den er

baseret på en fast procentsats afmiljøkvalitetskravet og ikke på variable parametre.

Ulemper

•

Miljøstyrelsen har ikke identificeret faglige, juridiske eller erhvervsmæssige ulemper ved denne

fremgangsmåde i forbindelse med denne bestilling.

Fremgangsmåde

Måleusikkerhedsmetoden

med

udgangspunkt

analysetekniske

muligheder

Beskrivelse

Ved denne fremgangsmåde vurderes en beregnet koncentrationsstigning i et repræsentativt målepunkt

at indebære en forringelse, når den ville kunne måles med sikkerhed med en målemetode, som skal

være i overensstemmelse med de relevante krav fastsat i analysekvalitetsbekendtgørelsen2. At

koncentrationsstigningen skal kunne måles med sikkerhed, indebærer, at koncentrationsstigningen

skal være større end den måleusikkerhed, som den anvendte målemetode er forbundet med. Er den

beregnede koncentrationsstigning mindre end måleusikkerheden, anses den for ikke at medføre en

forringelse af tilstanden.

Analysekvalitetsbekendtgørelsen anviser målemetoder for en lang række MFS og fastsætter krav til

kvaliteten af de kemiske analyser, som skal overholdes af akkrediterede laboratorier, som anvender

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljømålinger.

—

metoderne til miii ømålinger. Kravene, som blandt andet vedrører måleusikkerhed3, detektionsgrænse4

og kvantifikationsgrænse5, sikrer, at måleresultaterne er pålidelige.

Eksempel

Tabel

Tilladt

koncentrationsstigning

for

tre

MFS ved randen af en blandingszone udpeget i et

marint overfladevandområde efter fremgangsmåde med udgangspunkt i analysetekniske

muligheder. Den tiliadte koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk

for det resulterende beskvttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tiilades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Parameter

Generelt

kvalitetskrav i jig/L

Tilladt koncentrationsstigning

i ig/L

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

PFOS

0,00013

Ingen analysemetode

Bly

1,3

Minimum

0,7

Minimum

Afitimon

TBT

11,3

Ingen analysemetode

0,0001-0,005

50-2.500

0,0002

2100

Kobber

Napthalen

Strontium

Minimum

0,5

Minimum

Ingen analysemetode

0,6

Minimum

Fordele

• Fremgangsmåden er fagligt funderet i måleusikkerhederne i overvågningens analysemetoder.

Ulemper

• Måleusikkerheden afhænger af den konkrete analysemetode og kan variere betydeligt fra stof til

stof. Måleusikkerheden er alt andet lige er størst ved måling af lave koncentrationer nær

analysemetodens kvantifikationsgrænse og detektionsgrænse, i hvilket måleområde de mest

giftige stoffer ofte

vil

skulle måles. Fremgangsmåden indebærer derfor, at koncentrations

stigninger i vandmiljøet for de mest giftige stoffer oftest skal være relativt større for at kunne

påvises, end tilfældet er for de mindre giftige stoffer. Beskyttelsesniveauet

vil

derved kunne

variere fra stof til stof alene som følge af forskellige analysemetoder og

vil

alt andet lige blive

lavere, jo mere giftigt stoffet er over for vandlevende organismer.

Kemiske målinger er forbundet med en

vis

måleusikkerhed, som er udtryk for, hvor meget måleresultatet med

den anvendte målemetode kan afvige fra den ‘sande’ værdi. Jo lavere koncentrationer der skal måles, jo større er

måleusikkerheden.

Detektionsgrænsen er den laveste koncentration af et givet stof i en prøve, ved hvilken stoffet med sikkerhed kan

siges at være påvist.

Kvantifikationsgrænsen er den laveste koncentration af et givet stof i en prøve, ved hvilken stoffet med sikkerhed

kan siges at være kvantificeret. Kvantifikationsgrænse er i analysekvalitetsbekendtgorelsen defineret som tre

gange detektionsgrænsen.

—-

—

•

Der er ikke i analysekvalitetsbekendtgørelsen anvist analysemetoder for alle matricer (vand, biota

og sediment) og typer afvandområde (fersk og marint) for de MFS, for hvilke der er fastsat

miljøkvalitetskrav. Hvor der ikke er anvist analysemetoder, mangler der måleusikkerheder at

sammenholde beregnede koncentrationsstigninger med.

Fremgangsmåde

Sidste ciffer-metoden med udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer

til

klassificering af tilstand

Beskrivelse

Miljøstyrelsen klassificerer vandområdernes tilstand ved at sammenholde målte koncentrationer af de

enkelte stoffer i vand, sediment og biota med de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål6. Den målte koncentration betragtes som værende højere end

miljøkvalitetskravet, når det sidste ciffer i den værdi, som angiver miljøkvalitetskravet for pågældende

stof i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål7, er overskredet.

Med udgangspunkt heri vurderes ved denne fremgangsmåde en beregnet koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt at indebære en forringelse, når den er lig med eller større end, hvad der

svarer til en stigning på

på sidste ciffer i miljøkvalitetskravet. Det vil for eksempel betyde for et givet

stof med miljøkvalitetskrav

2,1

ig/L, at en i forvejen forekommende koncentration i vandområdet på

3,2

ig/L skal forøges

til

3,3 ig/L, før der er tale om en forringelse af tilstanden.

Eksempel

Tabel 3 Tilladt koncentrationsstigning ved randen af en blandingszone udpeget i et marint

overfiadevandområde efter fremgangsmåde med udgangspunkt i retningslinjer for klassificering

af tilstand. Den tilladte koncentrationsstigning i procent af det generelle kvalitetskrav er udtryk

for det resulterende beskyttelsesniveau: Jo højere koncentrationsstigning der tillades, jo lavere er

beskyttelsesniveauet.

Generelt

kvalitetskrav i ug/L

Tilladt

koncentrationsstigning i

ig/L

0,00001

Pararneter

Tilladt koncentrationsstigning i procent af

generelt kvalitetskrav

PFOS

0,00013

7,7

Bly

1,3

0,1

7,7

Antimon

11,3

0,1

0,9

TBT

Kobber

Naphtalen

Strontium

0,0002

0,0001

2100

0,99

0,006

Hvis

miljøkvalitetskravet er

1,2

jig/l tillades en koncentrationsstigningen i blandingszonens rand på op til

0,0999

eller

< 0,1

ig/L.

Fordele

• Beregnede koncentrationsstigninger vurderes på grundlag af bekendtgørelsesfastsatte

miljøkvalitetskrav.

• En beregnet koncentrationsstigning, som akkurat indebærer en forringelse af tilstanden, svarer til

den mindste koncentrationsstigning, der ville blive påvist ved Miljøstyrelsens overvågning af

forekomsten af pågældende stof i det berørte overfladevandområde.

Ulemper

• Det resulterende beskyttelsesniveau varierer fra stof til stof afhængigt af antallet af betydende

cifre, hvormed miljøkvalitetskrav for det enkelte stof er fastsat. Antallet af betydende cifre

varierer mellem stoffer uafhængigt af deres giftighed over for vandlevende organismer og dermed

uafhængigt af beskyttelsesbehovet.

Konsekvenser for fremtidig meddelelse af

udledningstilladelser

Miljøstyrelsen gennemgår nedenfor resultaterne af den indledende analyse af de testede

fremgangsmåders forventede konsekvenser for meddelelse af udledningstilladelser til virksomheder,

jf.

bilag 3, baseret på analysen af forskellen med den eksisterende FAQ 43 og de to foreslåede

alternative fremgangsmåder, jf. analyse i bilag

af fremgangsmåde

sammenholdt med FAQ

43. Miljøstyrelsen har ikke inden for den givne frist haft mulighed for at foretage en dybtgående

konsekvensanalyse for alle brancher og afgørelser, som er omfattet af anvendelsesområdet for FAQ 43.

Virksomheder kan påvirke overfladevandområder med MFS via en punktudledning og via tilførsel fra

luften i form af deposition8. MFS tilføres overfladevandområder fra forskellige brancher, herunder

power to X-anlæg, affaldsforbrændingsanlæg, deponier, mejerier, industrielle renseanlæg, og kemisk

industri.

Punktudledning

Med fremgangsmåde

jf. bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, fordi beskyttelsesniveauet er

afhængigt af måleusikkerhed, detektionsgrænse og kvantifikationsgrænse og som resultat heraf bliver

lavere end det beskyttelsesniveau, som FAQ 43 resulterer i. Ansøgninger om udledningstilladelse, der i

dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Med fremgangsmåde

jf.

bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, for et flertal af stofferne.

Kun få af de stoffer, for hvilke rammen indsnævres, er i forbindelse med overvågningen konstateret i

koncentrationer i overfladevandområder, der overskrider miljøkvalitetskravet. Det drejer sig primært

om arsen, nikkel, zink og chrom i vandfasen og bly i sediment. Miljøstyrelsen behandler ofte

ansøgninger om udledningstilladelse med indhold af disse metaller.

Deposition er afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader som jord og overfladevandområder.

Luftforureningen spredes med vinden, undertiden over afstande på flere tusinde km, før den afsættes og kan gøre

skade på økosystemer, mennesker eller materialer. Den mængde, der afsættes, affiænger både af koncentrationen

i luften og af depositionshastigheden.

vil for disse fem metaller i væsentligt omfang at indskrænke mulighederne for at

give tilladelse til punktudledninger til overfladevandområder med begrænset potentiale for foityriding

af det udledte spildevand.

Fremgangsmåde

Omvendt vil fremgangsmåde

medføre for kobber, at der kan gives tilladelse til en beregnet

koncentrationsstigning på 99 procent af det generelle kvalitetskrav i de marine vandområder, hvor

fremgangsmåden i FAQ 43 kun tillader koncentrationsstigning på 5 procent af det generelle

miljokvalitetskrav.

Deposition

Hverken fremgangsmåde

eller

vil få konsekvenser for antallet af tilladelser til luftemissioner, der vil

resultere i deposition af MFS til overfladevandområder. Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart kendskab

til kilder til luftemission, som vil kunne bidrage med en koncentrationsstigning i et berørt

vandområde, der indebærer en forringelse af tilstanden som vurderet efter fremgangsmåde

2,jf.

bilag 3.

____

Sammenfattende vurdering

Fremgangsmåde i FAQ 43

De i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljomål fastsatte miljøkvalitetskrav for MFS afspejler som

hovedregel de enkelte stoffers giftighed over for vandlevende organismer. Det følger heraf, at den

relative beskyttelse, som i den aktuelle sammenhæng kan udtrykkes ved en tilladt

koncentrationsstigning i procent af det fastsatte miljøkvalitetskrav, som udgangspunkt bør være den

samme for alle stoffer. En sådan ensartet beskyttelse for alle stoffer opnås med fremgangsmåden i FAQ

43, således som det fremgår af tabel

ovenfor.

Fremgangsmåde

med udgangspunkt i analysetekniske muligheder

Fremgangsmåde

tager udgangspunkt i måleusikkerheden ved de analysemetoder, som anvendes ved

måling af forekomsten af de enkelte MFS. En beregnet koncentrationsstigning skal være større end

måleusikkerheden for, at påvirkningen anses som en forringelse af tilstanden. Der tages her ikke højde

for, at de giftigste stoffer typisk

vil

skulle måles i lave koncentrationer, hvor måleusikkerheden ved de

enkelte analysemetoder generelt er stor. Fremgangsmåden indebærer dermed, at der som hovedregel

vil

blive tilladt en større koncentrationsstigning målt i procent af det generelle kvalitetskrav, jo

giftigere stoffet er, jf. eksemplet i tabel

ovenfor. Med fremgangsmåde

vil

der kunne tillades en

beregnet koncentrationsstigning på mellem

208.000

procent af stoffets miljøkvalitetskrav ved

en repræsentativ målestation, hvor der med fremgangsmåden i FAQ 43

vil

kunne tillades en beregnet

koncentrationsstigning på 5 procent i blandingszonens rand,jf. bilag

Beskyttelsesniveauet bliver

med fremgangsmåde

dermed ikke det samme for alle stoffer, som tilfældet er med fremgangsmåden i

FAQ43.

Sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 43 vil fremgangsmåde

for alle MFS, som er indgået i

Miljøstyrelsens analyse, udvide rammen for at give tilladelse til merudledning til et

overfladevandområde, hvor milj økvalitetskravet er overskredet.

Det forudsættes for anvendelse af fremgangsmåde

at analysekvalitetsbekendtgørelsens liste over

analysemetoder og tilhørende måleusikkerheder suppleres med metoder for de stoffer og matricer, for

hvilke der i dag ikke foreligger sådanne. Dette

vil

ske ved at involvere referencelaboratoriet i arbejdet,

som udarbejder et notat med anbefalinger til, hvilke metoder der kan anvendes og hvilke

analysekvalitetskrav der skal fastsættes for hver matrice for hver stof.

Fremgangsmåde

med udgangspunkt i retningslinjer til klassificering af tilstand

Fremgangsmåde

tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for klassificering af

overfiadevandområdernes tilstand med hensyn til forekomst af MFS. En beregnet

koncentrationsstigning skal være større end

på sidste betydende ciffer i værdien, som angiver

miljøkvalitetskravet i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. Der

tages her ikke højde for, at antallet af betydende cifre (decimaler) ikke er ens for alle stoffer og ikke

nødvendigvis hænger sammen med de enkelte stoffers giftighed over for vandlevende organismer.

Spørgsmålet om, hvor stor en koncentrationsstigning, der med fremgangsmåden vil kunne tillades for

et givet MFS, vil derfor være forbundet et element af tilfældighed, idet antallet af betydende cifre ikke

er konsistent,

jf.

eksemplet i tabel 3 ovenfor. Beskyttelsen bliver dermed ikke ensartet, som tilfældet er

med fremgangsmåden i FAQ 43.

Sammenholdt med fremgangsmåden i FAQ 43

vil

fremgangsmåde

for flertallet af MFS, som er

indgået i Miljøstyrelsens analyse, udvide rammen for at give tilladelse til merudledning til et

overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet. For nogle af stofferne udvides

rammen betydeligt: For kobber tillader fremgangsmåden en stigning i blandingszonens rand på 68 og

99 procent af stoffets generelle kvalitetskrav for henholdsvis ferske og marine overfladevandområder,

hvor fremgangsmåden i FAQ 43 tillader en stigning på 5 procent af stoffets miljøkvalitetskrav i

blandingszonens rand.

Scenarier

Nedenstående Figur

og Figur

illustrerer forskellen mellem de tilladte koncentrationsstigninger,

som følger af anvendelsen af fremgangsmåde

og fremgangsmåde

sammenholdt med anvendelse af

fremgangsmåden i FAQ 43.

Det fremgår af Figur

at fremgangsmåden i FAQ 43 for kobber tillader en koncentrationsstigning på

op til

0,05

tg/L i blandingszorzens rand, mens fremgangsmåde

og fremgangsmåde

tillader

beregnede koncentrationsstigninger i et repræsentativt målepunkt på henholdsvis

0,53

ig/L og

0,99

pg/L.

Det fremgår af Figur

at fremgangsmåde

for strontium tillader en mindre koncentrationsstigning

end fremgangsmåden i FAQ 43 og fremgangsmåde

selv når det tages i betragtning, at de tilladte

koncentrationsstigninger gælder i forskellig afstand fra udledningspunktet, henholdsvis i

blandingszonens rand og i et repræsentativt målepunkt. På grund affortyndingen i vandområdet

mellem blandingszonen og det repræsentative punkt vil koncentrationsstigningen ved anvendelse af

FAQ 43 være lavere ved det repræsentative målepunkt.

Novana

roågoingootation

F,emgangnde lift. mkndkkerhed tOloder

beregnet

koneentrationot.gning på 0,53

og/I

Fremgononde

2 itt

ot.gning på

det

betydende

rifter i roir,økwolitetskrnoet

tilinder

konrentrationrotigning på

0,9it

og/I

Figur

Sammenligning mellem hvad fremgangsmåden i FAQ 43 og fremgangsmåde

tillader

af merudledning af et stof til et overfladevandsområde, hvor stoffets miljokt’alitetskrav vurderes

at være overskredet. Eksemplet er for udledning af kobber til et marint vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

jig/L i

vandområdet.

Eksempel med merudledning af Strontium

Generelt miljøkvalitetskrav er 2100

Novana

vervågningsstdtion

Frenrgangnnråde i ft. målenokkerhed tillader en

beregnet konrentration,tigning på 8050 og/I

Frenrgangnråde 2 ift. rtigning på det betydende

duer i n,Wjekvalitetskraoet tillader en

konrentrationtigning på 0,99 og/I

Figur

Eksemplet er for udledning af strontium

til

et marint vandområde, hvor

iniljokvalitetskravet på er overskredet. Der er ikke anvist en analysemetode for overvågning i

marint vand i analysekvalitetsbekendtgorelsen, hvorfor måleusikkerheden i dette eksempel er

antaget

til

at være lig måleusikkerheden for de andre tungmetaller, der er oplyst analysemetoder

for i analysekvalitetsbekendtgorelsen.

Konidusion

FAQ 43 såvel som de to alternative fremgangsmåder vurderes alle at ligge inden for de juridiske

rammer for fortoikning af ‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret.

Miljøstyrelsens undersøgelse har vist, at de to alternative fremgangsmåder til fastsættelse af grænser

for udledningers påvirkning af tilstanden

overfladevandområder begge har fordele og ulemper. Efter

Miljøstyrelsens vurdering er det et tungvejende argument imod at vælge disse, at det

beskyttelsesniveau, som opnås for begge fremgangsmåder, varierer mellem de enkelte stoffer, og for

fremgangsmåde

er beskyttelsesniveauet generelt lavest for de mest giftige stoffer. Derudover er de

beskyttelsesniveauer, som opnås med de to fremgangsmåder, generelt lavere end det

beskyttelsesniveau, der opnås med fremgangsmåden i FAQ 43.

Hvad erhvervsmæssige konsekvenser angår, viser Miljøstyrelsens undersøgelse, at begge de to

alternative fremgangsmåder generelt udvider rammerne for at give tilladelse

til

merudledning af MFS i

forhold til den ramme, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. For visse almindeligt forekommende

stoffer vil fremgangsmåde

dog indsnævre rammen for at give tilladelse til merudledning

sammenholdt med rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

1o•

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke.

NOTAT

Miljøministeriet

iljøstyretsen

Virksomheder

J.nr.

2023-36386

Ref. Virk

Den

juli

2023

Bilag i-Analyse afMåleusikkerhedsmetoden sammenholdt

med fremgangsmåden i FAQ43

Problemstilling

Notatet analyserer de miljømæssige konsekvenser ved at udskifte den eksisterende fremgangsmåde i

FAQ 43 med Fremgangsmåde

som er baseret på de analysetekniske muligheder for at måle en

koncentrationsstigning.

Metode

Vurderingerne er delt op

ift.

vand og sediment og ift. om det er et marint eller fersk

overfladevandsområde, da der kan være forskel på mål eusikkerheden for det samme stof afhængig af

hvilken matrice eller type af overfladevandsområde, der måles i.

Beskrivelse af Fremgangsmåde

Ved denne fremgangsmåde vurderes en beregnet koncentrationsstigning i et repræsentativt

målepunkt] at indebære en forringelse, når den

ville kunne måles med sikkerhed med en målemetode,

som skal være i overensstemmelse med de relevante krav fastsat i analysekvalitetsbekendtgørelsen1. At

koncentrationsstigningen skal kunne måles med sikkerhed, indebærer, at koncentrationsstigningen

skal være større end den måleusikkerhed, som den anvendte målemetode er forbundet med

jf.

Tabel

Er den beregnede koncentrationsstigning mindre end måleusikkerheden, indebærer den ikke en

forringelse af tilstanden.

Definition på målbcir koncentrationsstigning

Miljømyndigheden skal ved vurdering af en ansøgning om udledningstilladelse af miljøfarlige

forurenende stoffer foretage en beregning af, hvorvidt udledningen vil

medføre forringelse af

det

modtagende overfladevandsområde,

jf. § 7i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer2. Målbar koncentrationsstigning forstås ved denne metode som en beregnet

koncentrationsstigning, der er højere end målemetodens måleusikkerhed.

Målemetodens usikkerhed er afhængig af, i hvilket område, omkring målemetodens

detektionsgrænse3, der analyseres4. Den ekspanderede måleijdsikkerhed er bestemt på baggrund af

den absolutte værdi for

måleusikkerheden

Uabs5 i

måleområdet tæt på metodens detektionsgrænse, og

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav

til miljomålinger.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav

til udledning af

visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, der kan

påvises

jf. analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr.

529

14.

maj

2023

om kvalitetskrav til miljømålinger Analysekvalitetsbekendtgørelsen).

Den ekspanderede måleusikkerhed er et interval omkring resultatet af en måling, der forventes at omfatte en

stor del af den fordeling af værdier, der med rimelighed (95% konfidens)

kan

tillægges måleresultatet jf.

MiljosOTelsen

Tlf.

72544000.

Tolderlnndsvej 5

5000 Odense C

CVR

25798376.

EAN

5798000860810.

[email protected].

www.mstdk

—.

den relative værdi for måleusikkerheden

Urei

anvendes ved måleområdet over 5

analysemetodens

detektionsgrænse6. At anvende analysemetodens detektionsgrænse, som afskæringskriterie for

hvornår en koncentrationsstigning er målbar, vurderes ikke at være aktuelt, da der i forvejen er

overskridelser af miljøkvalitetskrav i vandområdet, hvormed det må antages, at den i forvejen

forekommende koncentration i vandområdet er målbar/over detektionsgrænsen.

Der er anvendt de målemetoder og tilhørende måleusikkerheder og detektionsgrænser, som er oplyst

for hvert enkelt stof i analysekvalitetsbekendtgørelsen ift. overvågning i marin og fersk vand. Der er

anvendt de oplyste analysemetoder i analysekvalitetsbekendtgørelsens tabel

1.11

og 1.16 for

analysemetoder til overvågning af hhv. sediment og vand i ferskvand, samt tabel i.6 og

1.12

for

analysemetoder til overvågning af hhv. sediment og vand i det marine overfladevand.

Analysekvalitetsbekendtgørelsen har ikke oplyst analysemetoder for alle stoffer, der er fastsat

miljøkvalitetskrav for. Denne redegørelse er derfor begrænset til de stoffer, som har fastsat

analysemetoder i analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Beskrivelse af fremgangsmåde i FAO

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfladevandområde,

må udledningen i vandfasen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end fem procent af det generelle

kvalitetskrav. Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke medføre en

beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere end en

procent af stoffets miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede koncentrationsstigning mindre

end hhv. % af det generelle miljøkvalitetskrav og

% af sedimentkvalitetskravet, indebærer den ikke

en forringelse af tilstanden.

Analyse af forskellen på fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift.

vurdering

af en udlednings tilladte

påvirkning

afvandfasen ift. det generelle miljøkvalitetskrav

Fersk overfladevand

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der angivet målemetoder for måling af koncentrationen i fersk

overfladevand for

stoffer, som har et generelt miljøkvalitetskrav. Af de

stoffer er der tre af

stofferne, hvor det generelle miljøkvalitetskrav er mindre end målemetodens detektionsgrænse. For

disse tre stoffer vil der både kunne være overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et

koncentrationsniveau, hvor den absolutte måleusikkerhed skal anvendes, og hvor den relative

måleusikkerhed skal anvendes

jf.

afsnit ovenfor. Derfor vil vurderingen for de tre stoffer TBT, MTBE

1,2

dibromethan blive udført på baggrund af både den absolutte måleusikkerhed og den relative

måleusikkerhed. For de resterende

stoffer vil det altid være den relative måleusikkerhed, der vil

skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav. Den relative måleusikkerhed

opgives i procent i forhold til den målte koncentration. I denne test sættes den målte koncentration i

overfladevandsområdet konservativt til stoffets generelle miljøkvalitetskrav, så det er muligt at

sammenligne måleusikkerheden med den tilladte koncentrationsstigning

jf.

FAQ 43.

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en højere koncentrationsstigning i blandingszonens rand

end FAQ 43 for de

testede stofferjf. Tabel

Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Den ekspanderede måleusikkerhed estimeres som en absolut værdi

(Uabs)

på

lavt koncentrationsniveau og som en relativ værdi

(Urei)

p højt koncentrationsniveau.

Notat af

14.

dec.

2020

udarbejdet af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for kemiske og mikrobiologiske

miljomålinger

Tabel

For de miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen ift. overvågning i vandfasen i de ferske overfladevandsområder,

er metodens måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte koncentrationsstigning i

blandingszonens rand. IR

ikke relevant for denne vurdering.

Urel relativ

måleusikkerhe

d omregnet til

pg/l ved en

koncentration

lig

miljØkvalitetsk

ravet.

22,6

0,86

7,2

0,2

68,8

Tilladt

koncentrationss

tigningjf. FAQ

43 er mindre

end hvad

fremgangsmåde

1 tillader

Parameter

Antimon

Arsen

Bariun,

Bly

Bor

Generelt

miljØkvalitet

skrav [ug/]

113

4,3

1,21773

344

mellem

0,08-0,25

afhængig af

vandets

hårdhed

3,4

1,48

300

0,36

9,4

0,0002

0,3

4,63431558

0,002

2,5

0,4

0,007

0,4

0,081

LO:

Oetektionsgr

ænse [ug/L]

0,3

0,03

Uabs

ekspander

måleusikke

rhed lilg/L]

FAQ43: 5%

af det

generelle

rniljØkvalitet

skrav [iig/Lj

5,65

0,215

1,8

0,036532

17,2

Fremgangsmåde

l’stilladte

koncentrationss

tigning ift.

stoffets

miljØkvalitetskra

v [%)

Minimum 20

Cadmium

Chrom VI

Kobber

Mangan

Nikkel

Selenium

Zink

TBT

Napthalen

Nonylphenoler

Vanadium

Benzen

1,2 dibromethan

Dichiormethan

Trichlormethan

Tetrachlormethan

Trichiorethan

Tetrachlorethaner

Trichlorbenzen

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

LAS

0,005

0,3

0,1

0,2

0,3

0,001

0,1

0,03

0,3

0,03

0,003

0,03

0,01

0,005

0,01

0,02

0,7

0,3

0,8

0,07

1,9

0,0001

0,6

0,09

0,9

0,0006

0,75

3,6

6,3

0,12

0,002

0,12

0,02

0,004-

0,0125

0,17

0,074

0,2

0,018

0,47

0,00001

0,1

0,015

0,231716

0,5

0,0001

0,125

0,6

1,05

3,5

0,02

0,00035

0,02

2,7

0,00405

Minimum 20

0,005

Mellem 50-

2.500

Minimum 30

Minimum 20

Minimum 30

30-1.000

Minimum 30

Minimum 50

30-6180

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

Marint overfiadevand

Der er lavet tilsvarende gennemgang for overvågning i det marine overfladevand, hvor

Analysekvalitetsbekendtgørelsen har færre oplyste analysemetoder end for overvågning i ferskvand. I

det marine overfladevand er der angivet analysemetoder for

stoffer, som har et generelt

miljøkvalitetskrav. Af de

stoffer er der et stof (TBT), hvor det generelle miljøkvalitetskrav er mindre

end målemetodens detektionsgrænse. For stoffet TBT vil der kunne være overskridelser i det

modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den ekspanderede

måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relative jf. afsnit ovenfor. Derfor vil vurderingen for

MTBE blive udført på baggrund af både den ekspanderede måleusikkerhed og den relative usikkerhed.

For de resterende ni stoffer vil det altid være den relative måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved

koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

Tabel

For de miljofarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen ift. overvågning i vandfasen i de marine

overfladevandsområder, er metodens måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte

koncentrationsstigning i blandingszonens rand. IR

ikke relevant for denne vurdering.

U rel

relativ

måleusik

kerhed

omregnet

til pg/l

ved en

koncentr

ation lig

miljøkvali

tetskrave

0,8

0,65

0,2

3,4

1,067

8,6

0,02

0,05

Kobber

Naptha

Nikkel

Nonylp

henole

TBT

Zink

0,2

0,1

0,2

0,3

0,0002

8,14

0,03

0,001

0,5

0,005

0,09

0,0001

4,07

0,015

0,00001

0,407

Param

eter

Arsen

Bly

Cadmi

Generelt

miljøkvalitetskra

v (ug/LI

1,6

1,3

Detektionsgræ

nse (LO) (ug/LI

0,1

0,05

Uabs ekspanderet

måleusikkerhed

[pg/L]

FAQ43: 5% af det

generelle

miljøkvalitetskrav [iIg/L]

0,08

0,065

0,01

0,17

0,05335

0,1

0,43

Tilladt

koncentratio

nsstigningjf.

FAQ 43 er

mindre end

hvad

fremgangsm

åde i tillader

0,1

1,7

0,5335

0,6

4,3

Chrom

Fremgangs

måde i’s

tilladte

koncentrati

onsstigning

ift. stoffets

miljøkvalite

tskrav

[%J

Minimum

50-2.500

Minimum

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en højere koncentrationsstigning i blandingszonens rand

end FAQ 43 for de

testede stofferjf. Tabel

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift. vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning af sedimentet

Analysen ift. sediment tager udgangspunkt i både miljøkvalitetskrav for sediment fastsat i bek. om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande og grundvand, samt

miljøkvalitetskriterium7 for sediment offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade. I nærværende notat

benævnes disse krav samlet som sedimentkvalitetskrav.

For de stoffer, hvor Analysekvalitetsbekendtgørelsen har fastsat analysemetoder til overvågning af

tilstanden i sediment i hhv, ferske og marine overfladevandsområder, er der lavet en sammenligning

mellem FAQ 43’s tilladte koncentrationsstigning samt analysemetodens måleusikkerhedjf. Tabel 3.

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der oplyst analysemetoder for 7 stoffer i fersk sediment, som der

er fastsat miljøkvalitetskrav for i sediment. Af de 7 stoffer er

af stoffernes miljøkvalitetskrav lavere

end målemetodens detektionsgrænse. For disse

stoffer (anthracen og MTBE) vil der kunne være

overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den

ekspanderede måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relativejf. redegørelse herfor i tidligere

afsnit. Derfor vil vurderingen for de

stoffer blive udført på baggrund af både den ekspanderede

måleusikkerhed og den relative usikkerhed. For de resterende 5 stoffer vil det altid være den relative

måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

I Analysekvalitetsbekendtgørelsen er der oplyst analysemetoder for 7 stoffer i marint sediment, som

der er fastsat miljøkvalitetskrav for i sediment. Af de 7 stoffer er

af stoffernes miljøkvalitetskrav

lavere end målemetodens detektionsgrænse og et stofs miljøkvalitetskrav er mindre end 5 x

målemetodens detektionsgrænse. For disse 3 stoffer (bly, anthracen og MTBE) vil der kunne være

overskridelser i det modtagende overfladevandsområde i et koncentrationsniveau, hvor den

ekspanderede måleusikkerhed skal anvendes i stedet for den relativejf. redegørelse herfor i tidligere

afsnit. Derfor vil vurderingen for de 3 stoffer blive udført på baggrund af både den ekspanderede

måleusikkerhed og den relative usikkerhed. For de resterende 4 stoffer vil det altid være den relative

måleusikkerhed, der vil skulle anvendes ved koncentrationer over stoffets miljøkvalitetskrav.

Det vurderes, at Fremgangsmåde

tillader en betydelig højere koncentrationsstigning i

blandingszonens rand end FAQ 43 for de testede stofferjf. Tabel 3.

Miljøkvalitetskriterium er en grænseværdi offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade, men som endnu ikke er

blevet optaget i bek. Om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljømyndigheden harjf. §

i bek. Om udledning af visse forurenende stoffer pligt til at inddrage relevante

offentliggjorte miljøkvalitetskriterium.

rirrflr

Tabel 3 For de miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der er oplyst analysemetode i

Analysekvalitetsbekendtgorelsen

ift.

overvågning i sediment i de ferske og marine

overfladevandsområder, er den ekspanderede måleusikkerhed holdt op imod FAQ43’s tilladte

koncentrationsstigning i sedimentet. IR

ikke relevant for denne vurdering.

Urel relativ

måleusikkerh

ed omregnet

til mg/kg TS

ved en

koncentration

lig

miljØkvalitetsk

ravet

Fremgangsmåde

i’s tilladte

koncentrationsst

igning ft.

stoffets

miljØkvalitetskra

[%]

Parameter

MiljØkvalitet

skrav for

sediment

[mg/kg ts]

Detektionsgr

ænse [mg/kg

TS]

Uabs

ekspandere

måleusikke

rhed

[mg/kg TS]

FAQ 43: 1 %

miljØkvalitet

skrav for

sediment

[pg/L]

Tilladt

koncentrationsst

igningjf. FAQ43

er mindre, end

hvad

fremgangsmåde

i tillader

Ferskvand

Minimum 50

Arsen

Cadmium

Chrom VI

Bly

nikkel

Anthracen

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

2,2

3,955

9,2

163

18,7

0,024

0,081

0,2

0,03

0,5

M int

1,1

4,6

81,5

9,35

0,012

0,0405

0,022

0,03955

0,092

1,63

0,187

0,00024

0,00081

Minimum 50

50-41.667

50-37.037

Arsen

Bly

Cadmium

Chrom

Nikkel

Anthracen

Methyl-tert-

butylether (MTBE)

0,4

163

3,87272

9,2

9,08

0,0048

0,081

0,1

0,03

0,5

0,2

81,5

1,9

4,6

4,54

0,0024

0,0405

0,004

1,63

0,0387272

0,092

0,0908

0,000048

0,00081

Minimum 50

50-208.333

50-37.037

Sammenfattende vurdering

Det vurderes, at FAQ 43 med sin eksisterende ordlyd er betydeligt mere restriktiv end Fremgangsmåde

som baseres på måleusikkerheden i overvågnings analysemetoder. Fremgangsmåde

tillader en

beregnet koncentrationsstigning på mellem —30-208.000 % af stoffets miljøkvalitetskrav ved en

repræsentativ målestation, hvor FAQ 43 tillader en beregnet koncentrationsstigning på hhv. 5% af

stoffet generelle miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand, og

af sedimentkvalitetskravet i

sedimentet.

I Figur

er der en billedlig fremvisning af forskellen på, hvad FAQ 43 og Fremgangsmåde

tillader af

merudledning af et stof til et overfladevandsområde, hvor stoffets miljøkvalitetskrav vurderes at være

overskredet. Eksemplet er for udledning af Dichlormethan til et marint vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet på

ig/L er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

.tg/L i

vandområdet. Eksemplet er repræsentativt for alle de stoffer og analysemetoder, det har været mulige

at vurdere på baggrund af.

Som det ses af Figur

angiver FAQ 43, at så længe udledningen ikke giver en koncentrationsstigning

på over

ig/L (som er den mindste koncentrationsstigning, der vil kunne være måbar) i

blandingszonens rand,

så vil udledningen ikke give anledning til yderligere forringelse af

overfiadevandsområdet, selvom miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet, da koneentrationen

længere væk fra blandingszonens rand

vil

falde, grundet yderligere fortynding. Hvis

afskæringskriteriet sættes til, at udledningen ikke må medføre en beregnet målbar

koncentrationsstigning i en repræsentativ målestation, så kan der tillades en udledning, der medfører

en koneentrationsstigning på maksimalt

jig/L ved et

repræsentativ målepunkt.

Miljøstyrelsen vurderer, at samme konklusion kan forventes for de stoffer, hvor Overvågningen ikke

har defineret målemetoder. I analysekvalitetsbekendtgørelsen er der ingen analysemetoder, der har en

relative måleusikkerhed på under

hvilket stadig er mere end de

som fremgangsmåden i FAQ

43 tillader.

MÅlemetoden, måleusildrerired ugdetektionugrænue

DI: 0,1 udi

Uakn:0,5 udi

Urel: 50%

1FF> 5 uDi—> anvende Urel for måleusikkerhed—>

ndledningen

må ikke medføre en

konoentrntionsnfigning

ene,

•

50% 11 og/i

på

Figur

Eksempel

på hvad fremgangsmåden i FAQ 43og Fremgangsmåde

tillader af

koncentrationsstigning af et stof

til

et overfladevandsoniråde, hvor miljokvalitetskravet for stoffet

vurderes overskredet. Eksemplet er for udledning af dichlormethan

til

et marint vandområde,

hvor miljokvalitetskravet på

pg/L er overskredet, da der er målt en koncentration af stoffet på

ig/L i vandområdet.

—2-—

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke..

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2023-36386

Ref. VIRK

Den 5. juli

2023

Bilag

Analyse af Sidste

ciffer-metoden sammenholdt med

fremgangsmåden i FAQ 43

—

Problemstilling

Notatet analyserer de miljømæssige konsekvenser ved at udskifte den eksisterende fremgangsmåde i

FAQ 43 med Fremgangsmåde

som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens retningslinjer for

klassificering af tilstand.

Metode

Miljøstyrelsen foretager undersøgelsen på hhv, ferske og marine overfladevandsområder, da

miljøkvalitetskravet er forskellig for de to vandtyper. Inden for den enkelte vandtype foretages

vurderingen ift. det generelle miljøkvalitetskrav og miljøkvalitetskravet for sediment. Biota indgår ikke

i denne sammenligning, da det generelle vandkvalitetskrav som udgangspunkt fastsættes, så det yder

samme beskyttelse som biotakravet.

Beskrivelse af Fremgangsmåde

Miljøstyrelsen klassificerer vandområdernes tilstand ved at sammenholde målte koncentrationer af de

enkelte stoffer i vand, sediment og biota med de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål1. Den målte koncentration betragtes som værende højere end

miljøkvalitetskravet, når det sidste ciffer i den værdi, som angiver miljøkvalitetskravet for pågældende

stof i den relevante tabel i bilag

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål2, er overskredet.

Med udgangspunkt heri vurderes ved denne fremgangsmåde en beregnet koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt at indebære en forringelse, når den er lig med eller større end, hvad der

svarer til en stigning på

på sidste ciffer i miljøkvalitetskravet. Det vil for eksempel betyde for et givet

stof med miljøkvalitetskrav

2,1

pg/L, at en i forvejen forekommende koncentration i vandområdet på

3,2

ig/L skal forøges til 3,3 jig/L, før der er tale om en forringelse af tilstanden,

Beskrivelse af fremgangsmåde i FAO

42:

Hvis miljøkvalitetskravet for et givet MFS i forvejen er overskredet i det berørte overfladevandområde,

må udledningen i vandfasen ifølge FAQ 43 ikke medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end fem procent af det stedlige3

miljøkvalitetskravet er

1,2

ig/l tillades en koncentrationsstigningen i blandingszonens rand på op til

0,0999

eller

< 0,1

pg/L.

Det stedlige niiljøkvalitetskrav er miljøkvalitetskravet, når der er tillagt den tilføjede værdi for naturlig

baggrundskoncentration.

Miljøstyrelsen ‘Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense

40 00

25798376.

EAN

579800086o801• [email protected]

www.mst.dk

Hvis

Tlf.

generelle kvalitetskrav. Hvad påvirkning af sedimentet angår, må udledningen ifølge FAQ 43 ikke

medføre en beregnet forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration i sedimentet på mere

end en procent af stoffets stedlige miljøkvalitetskrav for sediment. Er den beregnede

koncentrationsstigning mindre end hhv. 5% af det generelle miljøkvalitetskrav og

sedimentkvalitetskravet, indebærer den ikke en forringelse af tilstanden.

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

og fremgangsmåden i FAQ 43 ift.

vurdering

en udlednings tilladte

påvirkning

afferskvand

Der er testet for de

stoffer, som Miljøstyrelsen typisk fastsætter udlederkrav til ved udledning med

spildevand fra virksomheder, og som har fastsat et generelt miljøkvalitetskrav. Tungmetallernes

miljøkvalitetskrav er fastsat som et miljøkvalitetskrav tilføjet den nahirlige baggrundskoncentration af

stoffet i overfladevandsområdet. Da den naturlige baggrundskoncentration kan være forskellig fra søer

og vandløb er analysen for ferskvand udført ift. vandløb.

Analysen ift. sediment tager udgangspunkt i både miljøkvalitetskrav for sediment fastsat i

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål, samt miljøkvalitetskriterium4 for sediment offentliggjort i

Miljøstyrelsens datablade. I nærværende notat benævnes disse krav samlet som sedimentkvalitetskrav.

Ferskvand

I Tabel

er det skitseret, i hvilket omfang Fremgangsmåde

er en lempelse eller en skærpelse i

relation til den eksisterende vejledning i FAQ 43 ift. tilladt koncentrationsstigning i blandingszonens

rand i vandfasen for et stof, der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskravet af i det modtagende

overfladevandsområde.

Tabel

Liste over de typiske

miljøfarlige forurenende stoffer, der gives udledningstilladelse til,

som har et fastsat generelt miljokvalitetskrav. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’S

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt naed, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets generelle stedlige miljokvalitetskrav.

Tilladt

koncentrationsstigni

ng ved ny metode

[jig/Li. Gul

markering indikerer

at ny metode giver

tilladelse til en

større udledning end

FAQ 43

0,999

0,0999

0,999

0,0999

0,999

Fremgangsmåde 2’

tilladte

koncentrationsstigni

rig ved

blandingszonens

rand ft. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

Parameter

Antimon

Arsen

Barium

Bly

Bor

Generelt

miljøkvalitetskrav

uden tilføjelse af den

naurlige

baggrundskoncentrati

[ug/]

113

4,3

1,2

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand jf. FAQ 43

[ig/L]

5,65

0,215

1,8

0,0608865

17,2

[%]

0,88

2,32

2,78

8,20

0,29

Miljøkvalitetskriterium er en grænseværdi offentliggjort i Miljøstyrelsens datablade, men som endnu ikke er

blevet optaget i bek. Om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljøniyndigheden harjf. § 4 i bek. Om udledning af visse forurenende stoffer pligt til at inddrage relevante

offentliggjorte miljøkvalitetskriterium.

Cadmium

Chrom VI

Cobolt

Kobber

Mangan

Molybdæn

Nikkel

Selenium

Strontium

Sølv

Zink

Acenaphthylen

Acenapthen

TBT

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Bisphenol A

Dibenz(a,h)anthracen

Napthalen

Nonylphenoler

PFOS

Phenanthren

Vanadium

Methyl-tert-butylether

(MTBE)

Benzen

1,2 dibromethan

Dichiormethan

Trichiormethan

Tetrachlormethan

Trichlorethan

Tetrachlorethaner

Trichlorbenzen

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

LAS

0,08

3,4

0,28

1,66

150

0,1

2100

0,17

7,8

1,3

3,8

0,0002

0,012

0,00017

0,1

0,0014

0,3

0,00065

1,3

4,5

0,081

0,002

2,5

0,4

0,007

0,4

0,00999

0,0999

0,00999

0,999

0,0999

0,999

0,00999

0,0999

0,0000999

0,000999

0,00000999

0,0999

0,0000999

0,999

0,0999

0,00000999

0,0999

0,000999

0,999

0,000999

0,999

0,0999

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,999

0,004

0,17

0,089

0,074

3,35

0,2

0,018

105

0,0235

0,47

0,065

0,19

0,00001

0,0006

0,0000085

0,005

0,00007

0,1

0,015

0,0000325

0,065

0,231715779

0,00405

0,5

0,0001

0,125

0,6

1,05

3,5

0,02

0,00035

0,02

2,7

12,49

2,94

0,56

67,5

0,33

1,49

24,98

27,75

0,048

2,13

1,063

7,68

2,63

49,95

8,33

5,88

99,9

7,14

49,95

33,3

1,54

7,68

2,16

1,23

9,99

49,95

4,995

8,3

4,76

1,43

14,27

24,98

1,85

Der er foretaget tilsvarende analyse for stoffer med miljokvalitetskrav for sediment i ferskvand. Her er

analysen foretaget for

stoffer, se Tabel

Tabel

Liste over de typiske

miljøfarlige forurenende stoffer, der gives udledningstilladelse til,

som

har

et fastsat miljøkvalitetskrav for sediment. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’s

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udiør af stoffets miliøkvalitetskrav for sediment.

MiljØkvalitetskrav for

sediment uden

tilføjelse af den

naturlige

baggrundskoncentrati

on [mg/kg ts]

23,6

163

9,2

0,081

3,8

0,024

2,2

1,5

Tilladt

koncentrationsstigning ved

ny metode [mg/kg TS]. Gul

markering indikerer at ny

metode giver tilladelse til

en større udledning end

FAQ43

0,0999

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,000999

0,0999

0,999

0,0999

Fremgangsmåde 2’s

tilladte

koncentrationsstigni

ng ft. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

Parameter

Vanadium

Strontium

Bly

Chrom VI

Methyl-tert

butylether (MTBE)

Cadmium

Anthracen

Arsen

Nikkel

Sølv

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand jf. FAQ 43

[mg/kg TS]

1,286

2,75

1,63

0,092

0,00081

0,000004

0,00024

0,022

0,187

0,015

[%]

0,078

0,36

0,61

1,09

1,23

2,52

4,16

4,54

5,34

6,66

Analyse af forskellen på Fremgangsmåde

ift. fremgangsmåden i FAQ 43 ift. vurdering

af en udlednings tilladte påvirkning af marine overfladevandsområder

I Tabel 3

er det skitseret, i hvilket omfang Fremgangsmåde

2 er en lempelse eller en skærpelse ift. den

eksisterende vejledning i FAQ 43 mht. tilladt koncentrationsstigning i blandingszonens rand i

vandfasen for et stof, der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskravet af i det modtagende

overfladevandsområde.

Tabel 3 Liste over de typiske

miljøfarlige forurenende stoffer, der gives udledningstilladelse til,

som har et fastsat generelt miljokvalitetskrav. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hver enkelt stof ved hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde 2’s tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets generelle stedlige miljokvalitetskrav.

Tilladt

koncentrationsstigni

ng ved ny metode

[iig/L]. Gui

markering indikerer

at ny metode giver

tilladelse til en

større udledning end

FAQ43

0,000999

0,00999

0,0999

0,0000999

0,00000999

0,999

0,000999

0,0999

0,999

0,0999

0,00999

0,00000999

0,999

0,0999

0,999

0,0999

Fremgangsmådes

2’s tilladte

koncentrationsstigni

ngved

blandingszonens

rand ift. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

7,7

2,6

0,9

6,2

0,6

8,3

5,9

12,5

7,7

0,02

2,9

0,6

7,1

93,6

1,9

0,3

0,8

1,2

Parameter

1,2 dibromethan

Acenaphthylen

Acenapthen

Antimon

Arsen

Barium

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benzen

Bisphenol A

Bly

Bor

Cadmium

Chrom

Cobolt

Dibenz(a,h)anthracen

Dichlormethan

Kobber

LAS

Mangan

Methyl-tert-butylether

(MTBE)

Molybdæn

Napthalen

Nikkel

Generelt

miljØkvalitetskrav

uden tilføjelse af den

naurlige

baggrundskoncentrati

Iug/l

0,002

0,13

0,38

11,3

0,6

5,8

0,0012

0,00017

0,01

1,3

0,2

3,4

0,28

0,00014

150

6,7

8,6

Tilladt

koncentrationsstigni

ng i blandingszones

rand jf. FAQ 43

[iig/L]

0,0001

0,0065

0,019

0,565

0,08

0,79

0,00006

0,0000085

0,4

0,0005

0,065

226,7

0,01

0,17

0,089

0,000007

0,05335

2,7

0,5

0,65

0,1

0,43

Nonylphenoler

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenol

PFOS

Phenanthren

Selenium

Strontium

Sølv

TBT

Tetrachiorethaner

Tetrachiormethan

Trichlorbenzen

Trichiorethan

Trichiormethan

Vanadium

Zink

0,3

0,0007

0,4

0,00013

1,3

0,8

2100

0,2

0,0002

0,4

2,1

2,5

4,1

7,8

0,0999

0,0000999

0,0999

0,00000999

0,0999

0,999

0,0999

0,0000999

0,999

0,0999

0,015

0,000035

0,02

0,0000065

0,065

0,053

805

0,03

0,00001

0,35

0,6

0,02

0,105

0,125

0,275

0,407

33,3

14,3

7,7

9,4

0,006

16,7

14,3

8,3

4,8

1,8

1,2

Der er foretaget en tilsvarende analyse for stoffer med miljøkvalitetskrav for sediment i ferskvand. Her

er analysen foretaget for

stoffer se Tabel 4.

______

Tabel 4 Liste over de typiske

miljofarlige forurenende stoffer, der

gives

udledningstilladelse til,

som har et fastsat n1iljøkvalitetskrav for sediment. I tabellen er listet den maksimale tilladte

koncentrationsstigning for hvert enkelt stof

ved

hhv. Fremgangsmåde

og FAQ 43. I sidste

kolonne er Fremgangsmåde

2’

tilladte koncentrationsstigning sammenholdt med, hvor stor en

procentdel det udgør af stoffets miljokvalitetskrav for sediment.

Tilladt

koncentrationsstign

ing ved ny metode

Tilladt

[mg/kg TS].

Gul

markering indikerer koncentrationsstign

at ny metode giver ing i

tilladelse til en

blandingszones

rand

jf.

FAQ 43

større udledning

[mg/kg TS]

end FAQ 43

Parameter

M iljøkvalitetskrav for

sediment uden tilføjelse af

den naturlige

baggrundskoncentration[m

g/kg ts]

Fremgangsmåde

2’s tilladte

koncentrationsstign

ing ift. stoffets

stedlige

miljøkvalitetskrav

[%]

Vanadium

23,6

0,0999

1,286

0,08

Bly

Chrom

Methyl-tert-butylether

(MTBE)

Nikkel

Anthracen

Cadmium

Sølv

Arsen

163

9,2

0,081

6,8

0,0048

3,8

0,4

0,999

0,0999

0,000999

0,0999

0,0000999

0,0999

0,999

0,0999

1,63

0,092

0,00081

0,0908

0,000048

0,038727

0,13

0,004

0,61

1,09

1,23

1,10

2,08

2,58

7,68

24,98

I forhold til, om Fremgangsmåde

er en skærpelse eller en lempelse ift. fremgangsmåden i FAQ 43,

kan det? præsenteres vha. lagkage-diagrammerjf. figur

—

—--

Marint

Ferskvand

• Procentdel af de

testede stoffer,

hvor

metoden er

en lempelse ifl.

FAQ 43

40%

60%

50%

• Procentdel af de

testede stoffer,

Iwor metoden er

skærpelse ifl.

FAQ43

Figur

illustreret fordeling afprocenLdelen af de Lestede stoffer, hvor Fremgangsmåde

er hhv.

en skærpelse eller lempelse ift. FAQ 43 for vandfasen fordelt på hhv, marine og ferske

overfladevandsområder i blandingszonens rand.

Marint

(sediment)

Ferskvand

(sediment)

22%

30%

• Procentdel af de

testede stoffer,

hvor metoden

er en lempelse

ift.FAQ43

70%

78%

• Procentdel

testede stoffer,

hvor metoden

er en skærpelse

ift. FAQ 43

Figur

illustreret fordeling af procentdelen af de testede stoffer, hvor Fremgangsmåde

en skærpelse eller lempelse ift. FAQ 43 for sedimenlet fordelt på hhv, marine og ferske

overfladevandsområder.

hhv.

I de følgende

grafer,

er det illustreret på stofniveau, hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet

koncentrationsstigning i forhold til stoffets miljøkvalitetskrav, sammenlignet med hvad FAQ 43

tillader.

Marint(vandfasen)

100

cjc

•42

•

—

c-)

c’I

—Tilladt beregnet koncentrationsstigning i bland ingszonens rand jL FAQ 43 ift. stoffets generelle

miljokvalitetskrav

Figur 3 Grafisk illustrering af hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet koncentrationsstigning

i blandingszonens rand ift. FAQ 43 for vandfasen i marine overfladevandsområder.

Ferskvand (vandfasen)

100

0 ç

-o

0 0

—

-e

—Tilladt beregnet koncentrationsstigning i blandingszonens rand jf. FAQ 43 ih. stoffets generelle

rniljokvalitetskrav

Figur 4 Grafisk illustrering af hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet koncentrationsstigning

i blandingszonens rand ift. FAQ 43 for vandfasen i ferske overfladevandsområder.

Mai’int (sediment)

.4-I

Cl)

4-I

—

—Tilladt beregnet koncentrationsstigningjf. FAQ 43 ifl. stoffet

sedimentkvalitetskrav

Ferskvand (sediment)

Cl)

4-I

Cl)

rMC)

4-I,

;t 4

rI)

4-I

C1)

ss.,

“

—Tilladt beregnet koncentrationsstigning

jf.

F.Q 43 ifl. stoffets

sedimentkvalitetskrav

Figur 5 Grafisk illustre ring af hvad Fremgangsmåde

tillader af beregnet koncentrationsstigning

i sediment i hhv, marine og ferske overfladevandsområder, ift. hvad FAQ 43 tillader.

Konklusion

Fremgangsmåde

vurderes samlet for de testede stoffer og matricer

til både at kunne føre til både en

lempelse og skærpelse, men vil antalsmæssigt overvejende føre

til

en lempelse ift.

afskæringskriterierne i FAQ 43, hvis fremgangsmåden skal gælde i blandingszonens rand jf. Figur

Figur

Lempelserne er i flere tilfælde ret betydendejf. Figur 3-Figur 5.

Hvis Fremgangsmåde

2’s

afskæringskriterier skal gælde for det samlede vandområde eller i en

repræsentativ målestation, vurderes fremgangsmåden at blive yderligere lempelig ift. FAQ

43’S

afskæringskriterier, ift. hvad der er vist ovenfor, da FAQ 43 afskæringskriterier gælder for

blandingszonens rand.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2023-36386

Ref. Virk

Den 5. juli

2023

Bilag 3-

Analyse

af, hvordan Fremgangsmøde

vil påvirke

virksomheders tilladelser til udledning af miii ofarlige

forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor der er

overskridelse af miijokvaiitetskrav

Departementet har i bestilling 8167 anmodet om konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for

fremtidig administration af godkendelser til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), når

der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav i det modtagende overfladevandområde.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form af konkrete cases og berørte

aktiviteter/brancher.

.1.

“Notat om losningsforslag” er forslag til to nye alternative fremgangsmåder til FAQ 43 til

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer1 beskrevet. I nærværende notat vil

Miljøstyrelsen redegøre for, hvilken betydning de to fremgangsmåder kan få for fremtidige

godkendelser set i forhold til den eksisterende fremgangsmåde i FAQ 43.

I notatet sondres mellem de forskellige typer af udledninger til overfladevandområder, herunder

luftemissioner og spildevand, der gives tilladelse til. Udledning af almindelig belastet overfladevand

håndteres særskilt efter aftale med departementet.

Miljøstyrelsen oplyser, at der inden for den

givne

tidsfrist er lavet en indledende analyse for

udledninger fra virksomheder, som kan belyse forventede konsekvenser.

Luftemissiorzer af miljøfarlige forurenende stoffer

Ved vedtagelse af de seneste FAQ’er til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer, kom der øget fokus på vurdering af luftemissioner af MFS’ påvirkning af

overfladevandområder. Miljøstyrelsen har derfor for nuværende kun erfaring fra et begrænset antal af

typer og størrelser af luftemissioner af MFS.

Luftemissioner af MFS ender i overfladevandområder

via

deposition2 over hele overfladevandområdet,

og adskiller sig derfor fra spildevandsudiedningerne, som er en punktudledning til

overfladevandområdetjf. Figur

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Deposition er afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader som jord og overfladevandområder.

Luftforureningen spredes med

vinden,

undertiden over afstande på flere tusinde km, før den afsættes og kan gøre

skade

på økosystemer, mennesker eller materialer. Den mængde, der afsættes, afhænger både af koncentrationen

i luften og afdepositionshastigheden.

Mijostyrelsen Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C

40 00

•

CVR 25798376. EAN 5798000860810

Tlf.

[email protected]. www.mst.dk

Ved godkendelse af påvirkning fra luftemissioner til overfladevandområder, kan der derfor ikke

inddrages en blandingszone i vurderingen.

Påvirkning fr depo.itnnn

•• liii.

•i .iiii

X: P.,nktudIedning

Figur

Illustration af hvordan en spildevandsudledning

via

en rorføring fører til en

punktudledning i overfladevandområdet, hvor de luftbårne emissioner medfører en påvirkning

spredt ud over hele overfladevandområdet med varierende koncentration i afstand fra kilden

(skorstenen).

Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at langt overvægten af sager med luftemissioner har

deposition til overfladevandområder i en størrelsesorden, som er betydeligt mindre, end rammen, som

følger af fremgangsmåden i FAQ 43.

Fremgangsmåde

.1.

Med Fremgangsmåde i,jf. bilag i,vil rammen for at

give

tilladelse til merudledning afluftemissioner

med MFS blive udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. Ansøgninger

om udledningstilladelse, der i dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

vurderes rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS at blive

indskrænket for en række stoffer, men Miljøstyrelsen forventer ikke, at det vil føre til flere afslag til

ansøgninger om tilladelse til luftemissioner. Dette vurderes på baggrund af, hvilke typiske stoffer der

måles overskridelse af miljøkvalitetskrav for i overfladevandområderne og i forhold til en konservativ

beregnet worst case emission fra et stort affaidsforbrændingsanlæg.

Overordnet set vurderer Miljøstyrelsen, at ingen af de tre fremgangsmåder vil medføre ændringer i,

hvor mange ansøgninger til luftemissioner til vandområder, hvor der er overskridelser af

miljøkvalitetskrav, der kan gives godkendelse til.

Spildevandsudledning med indhold afmiliøfarlige forurenende stoffer

En spildevandsudledning er en punktudledning til overfladevandsområdet, hvorfra det udledte vand

vil blive blandet op i det resterende overfladevandområde.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

jf.

bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS generelt

blive udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43. Ansøgninger om

udledningstilladelse, der i dag ville blive afslået, vil kunne imødekommes.

Fremgangsmåde

Med Fremgangsmåde

jf. bilag

vil rammen for at give tilladelse til merudledning af MFS blive

udvidet i forhold til rammen, som følger af fremgangsmåden i FAQ 43, for et flertal af stofferne.

Kun få af de stoffer, for hvilke rammen indsnævres, er i forbindelse med overvågningen konstateret i

koncentrationer i overfladevandområder, der overskrider miljøkvalitetskravet. Det drejer sig primært

om arsen, nikkel, zink og chrom i vandfasen og bly i sediment. Miljøstyrelsen behandler ofte

ansøgninger om udledningstilladelse med indhold af disse metaller.

Fremgangsmåde

vil for disse fem metaller i væsentligt omfang indskrænke mulighederne for at give

tilladelse til punktudledninger til overfladevandområder med begrænset potentiale for fortynding af

det udledte spildevand.

Omvendt vil Fremgangsmåde

medføre for kobber, at der kan gives tilladelse til en beregnet

koncentrationsstigning på 99 procent af det generelle kvalitetskrav i de marine vandområder, hvor

fremgangsmåden i FAQ 43 kun tillader koncentrationsstigning på 5 procent af det generelle

miljøkvalitetskrav.

Fremgangsmåde

er i analysen vurderet ift. at kriteriet skal være overholdt i blandingszonens rand

ligesom i FAQ 43. Hvis kriteriet skal være opfyldt ved en repræsentativ målestation, vurderes andelen

af stoffer, hvor metoden er en skærpelse i forhold til FAQ 43, at blive reduceret, primært for de marine

vandområder, grundet den store fortynding i vandområderne.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke.

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr. 2023-36386

Ref. VFS

Den 5. juli

2023

Bilag 4- Vurdering af MFS-udledninger fra renseanlæg og

overlob

Problemstilling

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse afd.

23.

februar

2023

(sag nr.

22/02461)

fastsat

retsstilling for fortoikning afVandrammedirektivet hvad angår forringelse, samt hvordan EU

Domstolen har fortolket definitionen på yderligere forringelse.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt Miljøstyrelsens FAQ43 samt vejledning til

indsatsbekendtgørelsen1 om merudledning er i strid med Vandrammedirektivet og de dertilhørende

EU-domme omkring merudledning, når der i forvejen er overskridelse af et miljøkvalitetskrav i det

modtagende overfladevandsområde. Der er ikke i forbindelse med revisionen af FAQ’er i

2021

vurderet på konsekvenserne af FAQ43 for renseanlæggets udledninger af miljøfarlige forurenende

stoffer (MFS).

I dette notat undersøges, om det kan eftervises for udledninger fra renseanlæg, at principperne i

vejledningen i FAQ 43 ikke giver anledning til en forringelse af det modtagende vandområde med

forringelse forstået som en målbar koncentrationsstigning i det samlede vandområde og/eller ved en

repræsentativ målestation.

Baggrund

Renseanlæg og overløb er ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer2

omfattet af reglerne om udledning af visse forurenende stoffer.

Udledning af forurenende stoffer skal altid begrænses svarende til anvendelse af bedste tilgængelige

teknik (herefter BAT),jf. § 3, stk.

i miljøbeskyttelsesloven og § 5, stk.

bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer. Udlederkrav skal fastsættes på et niveau, hvor det svarer til

anvendelse af bedste tilgængelige teknik samtidig med, at de skal tilgodese overholdelse af

miljøkvalitetskrav i vandmiljøet.

Hvis en udledning vil være medvirkende årsag til, at miljøkvalitetskrav ikke kan overholdes i et

vandområde uden for en eventuel blandingszone omkring udledningen, selv om udledningen svarer til

eller sker efter anvendelse af bedste tilgængelige teknik, skal der stilles krav, som rækker ud over BAT

eller gives afslag på ansøgningen, jf. den kombinerede fremgangsmåde i § 5, stk.

i bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Bekendtgørelse nr.

797

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5

54 40

ooCVR 25798376

•

Tlf.

5000

Odense C

EAN579S000S6oSlo.mstøJmst.dk.www.mst.dk

r—

..,_

__________________

Det har ikke tidligere været praksis i kommunerne at regulere udledninger af MFS fra

overløbsbygværker og renseanlæg efter bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse forurenende

stoffer, da Miljøministeriet har vurderet, at der ikke var behov for at regulere udledning af MFS fra

almindeligt husspildevand, hvilket har været afspejlet i Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne

(FAQ). Denne FAQ er ikke suspenderet som følge af klagenævnsafgørelsen. Det var antaget, at MFS

hovedsageligt stammede fra industrien, som både før og nu reguleres via virksomhedernes

tilsliitningstilladelser fra kommunen til renseanlæggene.

Vurderingen har historisk set været (hvilket bl.a. fremgår af tidligere spildevandsvejledning fra

1999),

at der ikke var behov for at regulere MFS-udledninger fra renseanlæg, bl.a. fordi det på baggrund af

overvågningsresultater blev forventet, at udledninger fra renseanlæg eventuelt efter en mindre

fortynding kunne overholde

MKK

for vand, og fordi dele af udledningen fra renseanlæg stammer fra

diffuse kilder. Naturstyrelsen/By- og Landskabsstyrelsen har gennem skiftende udmeldinger bidraget

til denne opfattelse.

De manglende vilkår om MFS i renseanlæggenes udledningstilladelser ses i forskellige sammenhænge

grundet følgende antagelse/forhold:

At indholdet af MFS i den del af spildevandet, som stammer fra diffuse kilder (spildevand

fra husholdninger og tag- og overfladevand) efter EU’s vand- og kemikaliepolitik reguleres

gennem produktkrav.

At spildevand fra virksomheder reguleres gennem tilslutningstilladelser på en måde, som

sikrer, at renseanlæggets udledning ikke fører til overskridelse af MKK i

overfladevandsområdet.

Rapporten “Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg” fra

2021

rapporten “Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger” fra

2022

(begge

baserede på data fra NOVANA-overvågningen) har vist, at nogle MFS’er er mere almindeligt

forekommende i renset spildevand end tidligere antaget, og dette kan potentielt medføre

overskridelser af miljøkvalitetskravene i de vandområder, som renseanlæggene udleder til.

Resultaterne i rapporterne indikerer således, at man ikke længere kan antage, at der ikke er

nævneværdig forekomst af MFS i udledninger fra hhv, renseanlæg og overløbsbygværker.

Udtræk fra PULS-databasen viser, at der kun er stillet udlederkrav for MFS i ganske få

udledningstilladelser til renseanlæg (opgjort til

renseanlæg i marts

2022).

Der er en igangværende proces, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med departementet undersøger,

hvilke kriterier der kan anvendes ved udarbejdelse af udledningstilladelser til renseanlæg og overløb.

BAT og den kombinerede fremgangsmåde i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer kan vise sig ikke at være tilstrækkelig og dermed blive en udfordring for en del renseanlæg ift.

MFS, da der ikke i dag findes renseteknologier i fuld skala for alle MFS i udløb fra renseanlæg. Der

findes dog tilgængelige renseteknologier for nogle af MFS (f.eks. cadmium), og dette vil betyde, at der

evt, vil skulle etableres nye renseløsninger på renseanlæggene.

Følgende stoffer har vist sig at kræve særlig opmærksomhed i forhold til udledning fra renseanlæg, da

de ved Miljøstyrelsens seneste vurdering af overvågningsresultater og klassificering af

overfladevandområdernes tilstand har vist sig at forekomme i koncentrationer, der overskrider ét eller

flere miljøkvalitetskrav i vand, sediment og biota:

barium

bly*

cadmium*

kobber

kviksølv*

vanadium

zink

LAS

(lineære alkylbenzensulfonater)

anthracen*

methylnaphthalener

naphthalen*

nonylphenoler*

PFOS*

Prioriteret stof under vandrammedirektivet.

Tilstandsvurderinger i forbindelse med Vandområdeplan 3 viser, at der ikke er opnået god tilstand for

MFS i langt de fleste vandområder. Derudover er tilstanden for MFS ukendt i størstedelen af

vandløbene. Miljøkvalitetskravene for f.eks. zink, kobber og PFOS er overskredet i en eller flere

matricer i flere vandområder. Det vurderes, at stofferne findes i udledninger fra langt de fleste større

renseanlæg, idet der i nøgletaisrapporten er angivet følgende andel af prøverne over

detektionsgrænsen i udløbet fra renseanlæggene: Zink 97%, kobber 49 % og PFOS

At MKKfor et

stof i forvejen er overskredet i overfladevandsområdet, begrænser desuden mulighederne for

initialfortynding samt udpegning afblandingszone.

Beregninger

For at belyse, hvorvidt udledninger fra renseanlæg, efter principperne i vejledningen i FAQ 43 ikke

giver anledning til en forringelse af det modtagende vandområde, har Miljøstyrelsen foretaget

beregninger for konkrete cases samt vurdering af beregningernes resultater.

Vurderingerne er foretaget for renseanlægsudledninger til både marint og ferskvand, og beregninger er

udført for vandfasen. Det vil være optimalt på sigt også at udføre beregninger for sediment, for flere

stoffer og for flere cases (søer og lukkede kystvande), men det har ikke været muligt inden for den

givne tidsramme.

Følgende forudsætninger er lagt til grund for beregningerne:

Der beregnes for stofferne kobber, zink og PFOS. Disse stoffer er valgt ud fra den betragtning,

at de potentielt vil kunne give en udfordring.

Der anvendes gennemsnit af udløbskoncentration og vandføring for de sidste 5 år for det

konkrete renseanlæg (udtræk fra PULS for

2018

til

2022)

3) Der anvendes så vidt muligt stedlige data om i forvejen forekommende koncentration (data fra

miljødata.dk og VANDA)

4) Der anvendes hydrologiske og fysiske data for det specifikke vandområde (f.eks. vandføring,

bredde, dybde data fra vandløbsregulativer og vandportalen.dk)

5) Beregninger foretages for vandfasen ved hjælp af umiddelbart tilgængelige værktøjer (data fra

beregningsmodel for fortynding i vandløb og DHI-model for fortynding i havområderjf.

FAQ68)

—

________________

Beregningerne foretages for følgende konkrete cases:

Udledning til mellemstort vandløb

Udledning til stort vandløb

3) Udledning til åbent kystvand med høj vandgennemstrømning

Konklusioner

Beregningerne giver indikationer om, at der kan være meget begrænsede muligheder for indregning af

fortynding ved udledning til vandløb, og at der inden for det område, som blandingszonen som

udgangspunkt bør begrænses til (io gange vandløbsbredden fra udledningspunktet), ikke kan opnås

ftild opbianding og tilstrækkelig fortynding af de 3 udvalgte stoffer. Dette er tilfældet for både et

mellemstort vandløb og et stort vandløb tæt på udmundingen til en fjord (case

og case

2).

Dette

skyldes dels udløbskoncentrationer, som overskrider MKK, dels i forvejen forekommende

koncentrationer (IFFK), som allerede er overskredet i vandområdet. Dermed er der ikke i de to cases

mulighed for at udpege en blandingszone. Ovenstående indikerer, at det kan være vanskeligt for

renseanlæg, der udleder til vandløb, at opnå udledningstilladelse.

Beregningerne for åbent kystvand indikerer, at det vil være muligt at indregne fortynding ved

udledningen inden for det område, som blandingszonen som udgangspunkt bør begrænses til

(maksimalt

350

m fra iidledningspunktet), idet der her kan opnås en fortynding på minimum

200

gange i minimum 95 % af tiden. Dermed vil der i case 3 sandsynligvis være mulighed for at udpege en

blandingszone. Der skal dog i mere konkrete beregninger tages højde for, at MKK for marine områder

ofte er lavere end MKK for ferske områder, så der for nogle stoffer (f.eks. PFOS) kræves en større

fortynding end

200

gange.

Der er i PULS-databasen registreret ca.

til marine vandområder.

500

renseanlæg, hvoraf

Ca.

300

udleder til vandløb og ca.

200

Der er ikke foretaget beregninger for overløb, da det ikke har været muligt inden for tidsrammen. Det

er Miljøstyrelsens vurdering ud fra typetallene, at der potentielt også vil kunne være udfordringer for

overløb, da koncentrationer for nogle MFS er højere i overløbsvand end for det rensede spildevand.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke.

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr. 2023-36386

Ref.

VFS

Den 5.juli

2023

Bilag 5-Vurdering af udledning af MFS i almindeligt belastet

overfladevand

Problemstilling

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse afd.

23.

februar

2023

(sag nr.

22/0246 i)

omhandler

udledning af almindeligt belastet overfladevand fra nye vej arealer til et overfladevandsområde, hvor

miljøkvalitetskrav for et stof i forvejen er overskredet, og dermed ikke har opnået god tilstand.

Klagenævnet har i afgørelsen fastsat retsstilling for fortolkning af Vandrammedirektivet hvad angår

forringelse, samt hvordan EU-Domstolen har fortolket definitionen på yderligere forringelse.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt Miljøstyrelsens vejledning til indsatsbekendtgørelsen1 om

menidledning, er i strid med Vandrammedirektivet og de dertilhørende EU-domme omkring

menidledning, når der i forvejen er overskridelse af et miljøkvalitetskrav i det modtagende

overfladevandsområde.

Baggrund

Udledning af spildevand, herunder almindeligt belastet overfladevand, reguleres i

Miljøbeskyttelseslovens2 §

28.

Almindeligt belastet overfladevand er regnvand, der afstrømmer fra

f.eks. tage, befæstede arealer, vejarealer,jernbaner, oplagspladser, p-pladser m.v. Udledning af

spildevand skal leve op til kravene i § 8 i indsatsbekendtgørelsen om at sikre, at en påvirkning af et

overfladeområde (f.eks. udledning af spildevand) ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

I almindeligt belastet overfladevand er sammensætningen af stoffer og koncentrationen, de

forekommer i, meget varierende. De er bl.a. betinget af typen af belægning på arealet, aktiviteter på

arealerne, deposition m.m. Der er derfor ikke en entydig definition af indholdsstoffer og

koncentrationer i almindeligt belastet overfladevand.

Denne type vand indeholder typisk flere forskellige tungmetaller, næringsstoffer, PAH’er, PFAS og

andre forurenende stoffer (MFS).

Udledning af visse forurenende stoffer reguleres af bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer3. Det er i denne bekendtgørelse, at der er hjemmel

til

udpegning af

blandingszoner, som kan anvendes i situationer, hvor koncentrationer af et stof ikke kan overholde

Bekendtgørelse nr. 7g7 af

13.

juni

2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Lovbekendtgørelse nr.

januar

2023

om miljøbeskyttelse med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr.

1433

21.

november

2017

krav

til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Miljøstyrelsen. Tolderlundsvej 5

5000

Odense C

Tlf.

725440 00

CVR 25798376 EÆ4

[email protected] www.msidk

—---—-—

miljøkvalitetskravet i udledningspunktet. Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på tilladelser til

udledning af almindeligt belastet overfladevand, jf. bekendtgørelsens §

stk.

nr.

i).

På baggrund af en udtalelse fra Naturstyrelsen

til

Vejdirektoratet fra

2011

er det den almindelige

forståelse, at der inden for lovgivningens rammer kun kan stilles funktionskrav til den renseløsning,

som håndterer udledninger af almindeligt belastet overfladevand. Funktionskrav er baseret på hvilket

forureningsniveau, der forventes af en bestemt renseløsning, uden at der foretages beregninger eller

stilles bindende grænseværdier til den konkrete udledning. Funktionskravet til renseløsningen er

defineret ud fra den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) har i afgørelser af

25.

januar

fastlagt, at våde regnvandsbassiner er BAT for udledning af almindeligt belastet overfladevand.

2012

Miljøstyrelsen har ijanuar

2022

offentliggjort rapporten “Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i

regnbetingede udledninger” på baggrund af data fra NOVANA-overvågning i perioden

2000-2020.

Data for almindeligt belastet overfladevand stammer fra arealer i almindelige villakvarterer.

Overfladevand fra mere belastede arealer, såsom trafikerede veje, motorveje og industriarealer,

forventes derfor at indeholde højere koncentrationer.

Da der ikke er hjemmel til at udpege blandingszoner i forbindelse med udledninger, som ikke er

omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, vil miljøkvalitetskravet

skulle overholdes i udledningspunktet. Typetallene viser, at almindeligt belastet overfladevand

indeholder stoffer i koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskravene i udledningspunktet.

Ovenstående indikerer, at den nuværende praksis for håndtering af almindeligt belastet overfladevand

ved funktionskrav ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at udledningerne ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Udledninger af spildevand, herunder almindeligt belastet overfladevand, skal registreres i PULS-

databasen (punktudledningssystem). Der er på nuværende tidspunkt registreret Ca.

16.000

udledninger af almindeligt belastet overfladevand.

Det er ikke muligt inden for den givne tidsramme og med den nuværende viden at foretage vurdering

af omfanget af problematikken.

Der er lagt op til, at ovenstående behandles i et særskilt spor, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med

Departementet og andre relevante aktører tager stilling til problematikken.

4J.

nr.

NMK-lo-oo424

NMK-lo-oo425.

—-

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke..

TAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Erhverv

Ref. THSVK/NAAHA

Den 4. juli

2023

Bilag 6 Udfordringer for klapområdet ift. anvendelse af de tre

metodiske tilgange til beregning af koncentrationsstigning for

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Problemstilling og notatets formål

Departementet har i bestilling af

27.

juni

2023

anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af

konsekvenser ved forskellige scenarier for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Departementet ønsker beregninger ledsaget af en

beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og

erhvervsmæssige betragtninger.

Bestillingens primære sigte er at undersøge og sammenligne forskellige tilgange til at vurdere, om en

tilladelse til udledning1 af MFS-belastet vand til vandområder, der er i ikke-god tilstand for de

pågældende stoffer, medfører koncentrationsstigninger af stofferne i recipienten. I bestillingssvarets

hovednotatet2 samt bilag

1-3

opstiller og undersøger Miljøstyrelsen tre beregningsmetoder, inkl.

afskæringskriteriet i MST’s hidtidige vejledning (FAQ 43), som mulige tilgange til vurderingen af

hvorvidt, der kan forventes målbare koncentrationsstigninger af MFS som følge af udledninger af

vand. Hovednotatet indeholder MST’s indstilling til hvilken tilgang, der fremover bør danne grundlag

for styrelsens vejledning til behandling af sager om udledningstilladelser.

I sagsbehandlingen af tilladelser til andre typer af aktiviteter end udledninger skal myndigheden

foretage tilsvarende vurderinger af, om den ansøgte aktivitet kan medføre koncentrationsstigninger for

MFS. Det gælder bl.a. området for sedimenthåndtering, herunder klapsager. MST skal derfor gøre

opmærksom på, at i det omfang det er miljøfagligt relevant og sagligt underbygget, kan de

beregningsmetoder eller principperne bag metoderne som anvendes i udledningssager, få afledt

betydning for tilgangen til at foretage tilsvarende vurderinger på andre sagsområder, herunder

klapning.

—

.1/.

Dette notat indeholder Miljøstyrelsens foreløbige overvejelser om udfordringer og forudsætninger for

at anvende principperne i de tre opstillede tilgange til bestemmelse af koncentrationsstigninger af

MFS i sagsbehandlingen af klapansøgninger. Afslutningsvis indstiller Miljøstyrelsen, at der i det

særskilte afklaringsspor for klapning gennemføres en målrettet afdækning af den bedst egnede tilgang

til at vurdere, hvorvidt en ansøgt klapning medfører koncentrationsstigninger for MFS til brug for den

fremtidige forvaltningspraksis i klapsager.

Udledningssager omfattet af §

stk.

i bekendtgørelse om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Notat om løsningsforslag fly vejledning til udledning af MFS

—

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej

•

5000

Odense C

Tlf.72544ooo.CVR25798376.EAN5798ooo86o8so.mst@mst.dk.www.ms.dk---.

-_.-——--_--

—

Udfordringer og forudsætninger ift. at anvende de

tre

beregningstilgange i klapsager

Miljøstyrelsen skal indledningsvist gøre opmærksom på, at klapning af sediment adskiller sig fra

udledning af vand, både ift. den miljømæssige påvirkning med MFS, herunder hvordan MFS spredes

med det tilførte sedimentlag på og omkring klappladsen, og ift. centrale forskelle i retsgrundlaget for

tilladelsesgivningen.

Det tre opstillede beregningsmetoder i bestillingssvarets hovednotat er først og fremmest formuleret

som mulige relevante metodiske tilgange til at beregne, om udledning af MFS medfører

koncentrationsstigninger i

udledningssager.

De tre beregningsmetoder er:

Analyseusikkerheden for anvendte analysemetode benyttes til at fastsætte, ved hvilken

koncentration en tilførsel overskrider den aktuelle koncentration i vandområdet.

Nuværende FAQ 43: der anvendes en overskridelse af 5% af MICK tillagt aktuel koncentration,

som tærskel for detekterbar/målbar koncentrationsstigning

3) Retningslinjer efter tilstandsvurdering i forhold til stigning på sidste decimal. Her defineres

koncentrationsstigning, som den beregnede stigning fra betydende decimal af MKK. Ændring

af sidste decimal tillagt aktuelle koncentration konstituere en overskridelse.

Fælles for de tre metoder er, at de tager udgangspunkt i, at der omkring et udledningspunkt kan

udpeges en blandingszone inden for hvilken, der accepteres en overskridelse af MICK, men at der i en

vis afstand (blandingszonens rand eller et repræsentativt målepunkt i vandområdet) fra udledningen

ikke må forekomme en detekterbar/målbar koncentrationsstigning.

I forhold til udledningssager adskiller sager om håndtering af havbundssediment sig ved ikke at have

muligheden for at udpege en blandingszone, som kan udgøre et veldefineret målepunkt ift. hvor

koncentrationsændringer kan beregnes.

Ved en klapning vil det tilførte materiale typisk spredes ud over klappladsens areal, med den største

tykkelse af tilførte sedimentlag lige hvor klapningen blev foretaget og gradvist tyndere med afstanden

herfra. En mindre procentdel af fint materiale vil flyttes længere væk af havstrømme. Afhængigt af

tykkelsen på det tilførte sedimentlag vil dette efterhånden blandes med den oprindelige bund som

følge af vandbevægelsers ophvirvling og gravende dyrs omflytning af materiale vertikalt mellem

sedimentlag.

For at kunne beregne en koncentrationsstigning for MFS i sediment, skal der derfor defineres både et

areal og en opblandingsdybde (denne bør fastsættes til bioturbationsdybden3) til bestemmelse af

sedimentvolumenet, som opblandes med og “fortynder” det tilførte materiale. Der skal altså defineres

et nærmere bestemt område (arealmæssigt og dybdemæssigt), hvor koncentrationsændringen

beregnes ud fra koncentrationen i det tilførte klapmateriale og den aktuelle koncentration. I den

forbindelse skal man være opmærksom på, at opblandingsdybden vil være variabel afhængig af

infauna-samfundet4, der lever på klappladsen eller kan forventes at indvandre efter klapning. Der vil

derfor skulle træffes beslutning om opblandingsdybden kan sættes som en fast værdi, eller om den skal

vurderes sagsspecifikt i forhold til undersøgelser eller formodninger om bundfaunaen.

bioturbationsdybden forstås den dybde ned i havbunden,

hvor

bundlevende dyr, f.eks. børsteorme graver og

bygger beboelsesrør, og på den måde opbiander det det tilførte sedimentlag med den oprindelige havbund.

Infaunaen er de dyr, der lever nedgravet i havbunden.

Endvidere er der behov for at kunne beregne en middeltykkelse af det tilførte sedimentlag, som

klapningen vil forårsage, hvis der antages at klapningen sker med en ligelig fordeling afklapmaterialet

over klappiadsen. Volumenet af opblandingslaget vil så skulle fastlægges som bioturbationsdybden,

fratrukket klaplagets tykkelse (middeltykkelsen) ganget med beregningsarealet.

Hertil skal bemærkes, at afhængig af om det afgrænsede areal, der skal lægges til grund for beregning

af, om der sker en (målbar)5 koncentrationsstigning, fastsættes til enten “vandområdet”, “klappiadsen”

eller det nærmere defineret “påvirkningsområde”, har det potentielt betydning for, hvilke

konsekvenser de tre opstillede beregningsmetoder vil have ift. muligheden for at tillade klapning. I den

forbindelse bør der være opmærksomhed på, at tilgangen til at definere arealet for beregningerne skal

være baseret på fagligt relevante kriterier, som ikke muliggør en vilkårlig fastsættelse af

beregningsarealet.

Det nugældende regelgrundlag for klapning indeholder ingen regler eller kriterier, der kan anvendes til

at præcisere disse forhold.

Indstilling

Særligt det forhold, at der i reguleringsgrundlaget for klapning ikke er regler om udpegning af

blandingszoner eller i øvrigt andre klare kriterier for at identificere det område/areal, hvor

koncentrationsændringen skal beregnes, betyder, at de tre beregningsmetoder ikke direkte kan

overføres til klapadministrationen. Derudover indebærer de tre metoder en række yderligere

miljøtekniske og juridiske problemstillinger, som ikke er medtaget i dette notat, men som skal

afklares, hvis en af metoderne skal anvendes som faglig kriterium i behandlingen af klapsager.

I lyset af de juridiske og miljøtekniske forskelle på sager om udledningstilladelser og klapsager, er det

endvidere Miljøstyrelsens opfattelse, at der er behov for at undersøge, om der kan identificeres

alternative beregningsmetoder eller afskæringskriterier for vurderingen af koncentrationsændringer,

som i højere grad tager udgangspunkt i klapaktiviteternes karakteristika, og dermed er mere velegnet

som vurderingstilgang i klapsagsbehandlingen, samtidig med at de juridiske rammer for forbud mod

forringelse afvandområder, hvor MKK er overskredet, respekteres. Miljøstyrelsen indstiller derfor, at

en afdækning af de nævnte forhold indgår i det særskilte afklaringsspor for forvaltning af MFS på

klapområdet.

Se hovednotatets redegørelse for hvornår der forekommer en koncentrationsstigning.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

cf*

Miljøministeriet

jøs yre sen

Vandforsyning

J.nr.

2023

36386

Ref. VFS

Den 5. juli

2023

Bilag 7- Forudsætninger for Miljøstyrelsens beregninger og

analyser

Miljøstyrelsen besvarer bestillingen med udgangspunkt i de juridiske rammer for fortoikning af

‘stigning i koncentrationen’, som departementet har præsenteret: Der er tale om en ‘stigning i

koncentrationen’ som følge af en udledning, hvis stigningen vil kunne detekteres i et

overvågningspunkt, der er repræsentativt for overfladevandområdet som helhed, og fremgå af

overvågningsresultaterne.

Forslag til alternative fremgangsmåder tager udgangspunkt bestillingens punkt

for fortolkning

af forringelse. Da fortolkningen af forringelse er i forhold til om den beregnede

koncentrationsstigning ved en repræsentativt målestation kan måles, tager forslag til

fremgangsmåder udgangspunkt i overvågningskravene ift. analysemetoder og databehandling.

Bekendtgørelse nr.

529

14. 2023

om kvalitetskrav til miljømålinger er anvendt ved

beregningerne under fremgangsmåde

(måleusikkerhed, detektionsgrænser og

kvantifikationsgrænser).

Ved beregning af, om der vil ske en stigning i koncentrationen af et stof med fremgangsmåde

anvendes anvisninger i del B i bilag I til direktiv om miljøkvalitetskrav.

FAQ 43 tager højde for, at vurdering af en ny udledningspåvirkning af det modtagende

overfladevandsområde baseres på en beregnet fremadrettet prognose. Denne forudsætning er

også lagt til grund for de alternative fremgangsmåder.

Det forudsættes, at der kan udpeges blandingszoner for et miljøfarligt forurenende stof i et

overfladevandområde, selvom der vurderes at være overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav i

overfladevandsområdet.

Analysen af alternative fremgangsmåder til FAQ 43 er baseret på udnyttelse af den fulde ramme i

hver fremgangsmåde.

Analyserne er foretaget ud fra de typiske stoffer, som der søges om udledningstilladelse af. Hvor

det har været teknisk muligt, belyser analysen både stoffer omfattet af bilag I, del A, til direktiv

om miljøkvalitetskrav, samt en række stoffer, hvor det nationalt er vurderet nødvendigt at

fastsætte miljøkvalitetskrav for stoffet.

Analysen udføres både i forhold til vand og sediment i hhv, fersk og marint overfladevand. Der

beregnes ikke for biota, da det generelle vandkvalitetskrav som udgangspunkt fastsættes, så det

yder samme beskyttelse som biotakravet.

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

Tlf.

72 5440 00

•

5000

Odense C

‘CVR 25798376. EAN 5798000860810

[email protected]

www.mst.dk

Analyserne tager højde for, at den tidsmæssige udtrækning af en stigning i koncentrationen ikke

kan accepteres med henvisning til overvågningsfrekvenserne i vandrammedirektivets bilag V,

afsnit

1.3.4.

Alle vurderinger og antagelser er baseret på konservative antagelser.

Indenfor for den givne frist for bestillingen har det været muligt at lave en indledende analyse,

som belyser forventede konsekvenser af fremgangsmåde

for industrielle udledninger af

MFS.

10.

ii.

—

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr.

2023

36386

Ref. maibb

Den 28. juni

2023

Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning,

når nilljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i

vandområdet?

Der kan kun tillades udledning til overfladevandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, herunder at

et eller flere miljøkvalitetskrav er overskredet, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af det

berørte vandområdes tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. Der henvises til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, og tilhørende vejledning.

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenede stoffer fastsætter i § 8, at miljømyndigheden

kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af et eller flere stoffer kan

overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis overskridelsen ikke

påvirker opfyldelse af disse krav i det øvrige vandområde. Miljømyndigheden fastsætter nærmere,

hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides, herunder i hvilket omfang. Det er ikke afgørende for

muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om milj økvalitetskrav for pågældende stof

er overholdt eller ej i det berørte vandområde forud for udledningen.

Note marts

2023:

De ti afsnit neden for er suspenderet indtil videre:

Fastsættelse af udlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i vandområdet i koncentrationer, der

overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående.

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i vandområdet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er

overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 % af værdien af stoffets

generelle kvalitetskrav for vand.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i vandområdet.

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der sikrer samme

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota.

Derfor, hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, uden

at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan der ved fastsættelse af udlederkrav for en

udledning ses bort fra overskridelsen af miljøkvalitetskravet for biota, og udledningen kan anses for at

være uden betydning for påvirkningen af biota, hvis den ikke medfører overskridelse af det generelle

kvalitetskrav for vand ved randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof allerede

er overskredet i vandområdet, kan fastsættelse af udlederkrav for en udledning ske som anført ovenfor

under (I).

Miljøstyrelsen Tolderlundsvej

•

5000

Odense C

lif.

40 00

CVR 25798376. EAN 5798000860810

[email protected]. www.mstdk

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden vurdere, at udledningen ikke vil medføre

en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt. FAQ .o. Hvordan sikres det, at en

udledning ikke medforer væsentlig koncentrationsstigning i biota, jf. § 6, stk.

nr.

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et generelt

kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i vandområdet, skal

udledningens betydning for koncentrationsstigninger i biota og for overskridelse af

miljøkvalitetskravet for biota lægges til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal

inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer tiden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor

der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i

vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis

beskyttelsen

af sedimentmiljøet. Hvis

miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, bør der kun

tillades udledning af stoffet, hvis koncentrationen heraf i sedimentet

kun

stiger ubetydeligt som følge

af udledningen. Generelt gælder, at for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, må

udledningen ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen i sedimentet.

Koncentrationsforøgelsen af et givet stof i sedimentet kan anses for at være ubetydelig, og udledningen

kan anses for ikke at medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet, hvis den

gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet, som følge af en udledning, udgør

mindre end

% af miljøkvalitetskravet for sediment.

Vurderingerne ovenfor kan medføre, at udlederkravet for stoffet fastsat efter (I) må skærpes for at

sikre, at udledningen af stoffet er ubetydelig i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for

sediment og ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet.

Note

martO

De ti afsnit neden for er suspenderet

indtil videre (markeret m.d

grå):

Fastsættelse aierkrav for stoffer, der i forvejen findes i vandområdet i koncentrationer, dr

overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående.

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i vandområdet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er

overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen

forekommende

koncentrationvedblandingszonensrandpåmereend5%afværdienafstoffetsgenerellekvalitetskravfor v

and.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat

til

en værdi, der sikrer samme

beskyttelse som

miljøkvaliteiskravet

for biota.

Derfor,

hvis iniljøkva1itefskret

for biota for et givet stof allerede er overskredet

vandomradet, uden

at det epere1le

kvalitetskjJfgj

vand er overskredet, kan der ved fastsættelse af udlederkrav for en

uc11edii!i ss bart

fra olHe1sen af miljøkvalitetskravet for biota, og udledmngen

kan

anses for at

værd uaen

betydning

fotpå’rknmgen afbiota, hvis den

ikke

medfører overskridelse af det generelle

j1ftetskrav

for vand ved iaiidn af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof

allerede er overskredet i vandområdet, kan fastsættelse af udlederkrav for en udledning ske som

anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden vurdere, at udledningen ikke vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt.FAQ 50.Hvordan sikres det,

at en udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota, jf. § 6, stk.

nr. 5?)

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et generelt

kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i vandområdet, skal

udledningens betydning for koncentrationsstigninger i biota og for overskridelse af

miljøkvalitetskravet for biota lægges til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal

inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor

der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i vandområdet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet. Hvis

miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof allerede er overskredet i vandområdet, bør der kun

tillades udledning af stoffet, hvis koncentrationen heraf i sedimentet kun stiger ubetydeligt som følge

af udledningen. Generelt gælder, at for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, må

udledningen ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen i sedimentet.

Koncentrationsforøgelsen af et givet stof i sedimentet kan anses for at være ubetydelig, og

udledningen kan anses for ikke at medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

sedimentet, hvis den gennemsnitlige år lige stigning af koncentrationen i sedimentet, som følge af en

udledning, udgør mindre end

% af miljøkvalitetskravet for sediment.

Vurderingerne ovenfor kan medføre, at udlederkravet for stoffet fastsat efter (I) må skærpes for at

sikre, at udledningen af stoffet er ubetydelig i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for

sediment og ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i sedimentet.

AKT 497928

[Sv: Bestilling: Konsekvenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

PDF mangler

—.

_________

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for

administration af tilladelser og godkendelser berigtigelse af tidligere

bestillingssvar (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 8197688)

Aktnummer:

AktID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

476617

25-08-2023 10:27:09

Indgående

[1] Sv Bestilling Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

(MIM

Id nr. 437847)- berigtigelse af tidligere bestillingssvar (oversendt til DEP) (MST Id nr. 8197688).eml

[2] Bestilling #81 67 (Miljøministeriets Departementet).pdf

[3] Departementsforklæde.docx

[4] Notat om løsningsforslag

ny vejledning til udledning af MFS.docx

[5] Bestillingsdatafil #81 67 (Miljøministeriets Departementet).xml

Den 5. marts 2024

-——----—.-.--——

AKT 476617

[Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Direktionssekretariatet ([email protected])

Fra:

Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser

Titel:

berigtigelse af tidligere bestillingssvar (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 8197688)

E-mailtitel: Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godkendelser (MIM

Id nr.: 437847) berigtigelse af tidligere bestillingssvar (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 8197688)

25-08-2023 10:26

Sendt:

Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet).pdf; Departementsforklæde.docx; Notat om

Bilag:

løsningsforsiag ny vejledning til udledning af MFS.docx; Bestillingsdatafil #8167 (Miljøministeriets

Departementet).xml;

Til:

Venlig hilsen

Peter Longsholm Jølbæk

Direktionssekretær

Direktionssekretariatet

+45 24 52 94 81

[email protected]

M iljøm inisteriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5 I 5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

[email protected]

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

AKT 476617

[Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskeNige scenarier for administration af tilladelser og godke...

Miljøministeriet

Bestilling #8167 (Miljøministeriets Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning

07-07-2023 kl: 23:59

Haster

Kære Miljøstyrelse

Som aftalt på møde bestilles hermed en indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige scenarier

for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til udledning af MFS. Da beregninger kommer

til at bygge på antagelser, bedes beregningerne ledsages af en beskrivelse af forudsætninger og

usikkerheder samt fordele og ulemper ud fra både miljømæssige og erhvervsmæssige betragtninger.

Konsekvenserne bedes i videst muligt omfang illustreret i form af konkrete cases, ligesom berørte

aktiviteter/brancher og særlige forhold for visse typer af udledninger mv. bedes nævnt og gerne

opstillet i skemaform med tydelighed i fordele og ulemper

—

)

27-06-2023

Beskrivelserne og beregninger bedes holdt ikke-teknisk, og fagudtryk skal forklares.

Bestillingen skal besvares med udgangspunkt i forskellige scenarier og inden for de drøftede juridiske

rammer for fortolkning af “stigning i koncentrationen”.

Beregningerne skal i første omgang danne udgangspunkt for et internt møde.

Frist: 7. juli 2023

Kontakt endelig Rikke Slot eller mig, hvis I har spørgsmål til bestillingen.

Venlig hilsen

Lene Carpentier

Specialkonsulent

Vand og Klimatilpasning

+452466 53 16 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København

Tlf. +45 38 1421 42

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Youtube

Privatlivspolitik

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Bestilling

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning)

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])

[email protected]

Miljøstyrelsen (Bestilling

Miljøstyrelsen)

,...

,..

—.

‘.‘—“

_______‘__7_’___

AKT 476617

[Sv: Bestilling: Konseksenser ved forskellige scenarier for administration af tilladelser og godke...

DEPARTEMENTSFORKLÆDE

•

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

J.nr.

2023

36386

Ref.

VFS,

H&V, Erhverv, Virk

2023

Den

Sagsbehandler

maibb/spe/lobma

Styrelseschef og dato

JAREJ 4. juliis. august

2023

LYFEL iflhi9Q

iiiit

202l

—

jjektion i styrelsen og dato

ISNWitst

7. juli

2023

CHBRI

ju1i2. august -202l

—

Indledende vurdering af konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for fremtidig

administration af tilladelser og godkendelser

til

udledning af miljofarlige forurenende

stoffer

til departementets videre foranstaltning

[1 til departementets orientering

[=1 til departementets godkendelse

Sagsfremstilling

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om en indledende vurdering af konsekvenser ved

forskellige fremgangsmåder for fremtidig administration af tilladelser og godkendelser til iidledning af