MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Aktoversigt

Sagstitel: VAK - Høring - Vejledning til indsatsbekendtgørelsen

(Løsning på klagenævnsafgørelsen (Horsens-sagen)

Sagsnummer: 2023 - 10012

Akt nr.

Dato

Titel

Akt ID

567202

567175

Parter

Kommentar

47 29-02-2024 11:18:53

46 29-02-2024 11:02:14 MOF - Orientering til udvalget om ny

vejledning, til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, samt ny

vejledningom spm. og svar om

udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet

45 22-02-2024 09:16:09 Faglig nyhed

44 19-02-2024 14:59:03 Blandingszonenotat og FAQ 43 og 48

43 09-01-2024 14:22:46 Bestilling: FAQér og blandingszonenotat

til brug for nye vejledninger

42 14-12-2023 08:22:34 Godkendelse: Reviderede vejledninger

efter høring - opfølgning på

klagenævnsafgørelse

# = antal relaterede dokumenter.

Den 5. marts 2024

563338

561150

535423

523887

Aktdetaljer

Akttitel: MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, samt

ny vejledningom spm. og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet

Aktnummer: 46

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

567175

29-02-2024 11:02:14

Udgående

[1] Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.docx

[2] Endelig udgave af FAQ 43 og 48 januar 2024.docx

[3] Høringsnotat - vejledning til indsatsbekendtgørelsen.docx

[4] Høringsnotat til FAQ om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet.docx

[5] MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, samt ny vejledningom spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet.docx

[6] Aktdokument.html

Den 5. marts 2024

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

Vejledning til be-

kendtgørelse om

indsatsprogrammer

for vandområdedi-

strikter

[Serietype og nummer]

[Måned og År]

Udgiver: Miljøministeriet

Redaktion: [Forfatternavn]

ISBN: [xxx]

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Indhold

4.1

4.2

4.2.1

4.2.1.1

4.2.1.2

4.2.1.3

4.2.2

4.2.2.1

4.2.3

4.2.3.1

4.2.4

4.2.4.1

4.2.4.2

4.3

4.3.1.1

4.4

4.4.1.1

5.1

5.2

Indledning

Baggrund

Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde

Gennemførelse af indsatsprogrammer

Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger

Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete

indsatser)

Konkrete fysiske indsatser for vandløb

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Angivelsen af indsatser i tredje planperiode

Øvrige forhold

Konkrete indsatser for søer

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Konkrete indsatser for kystvande

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Konkrete indsatser for spildevand

Spildevandsindsatser til vandløb

Spildevandsindsatser til søer

Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Indsatser for grundvandsforekomster

Formål med indsatsen

Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser

Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger

Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger

Tilskud til at gennemføre indsatser

Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal

gennemføres som planlagt

Rammen for myndigheders administration af lovgivning

Generelt om bestemmelsen

Forringelse af tilstanden

Hindringer for opfyldelse af miljømålet

Vandområdets tilstand

Miljømålet er opfyldt

Miljømålet er ikke opfyldt

Generelt om grundlaget for vurderingen

Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder

Kvælstof og fosfor

Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)

8.1

8.1.1

8.1.2

8.1.3

8.2

8.3

8.3.1

8.3.2

8.3.3

8.3.4

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

8.3.5

8.4

10.

Øvrige hensyn

Særligt om administration af visse aktiviteter

Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer

Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

1. Indledning

Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-

støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.

Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af

sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-

gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,

som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-

rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-

lægning.

Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-

tel 3.

Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende

foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-

grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand

og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-

ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at

foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.

Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til

at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.

Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-

ninger.

Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-

ger ikke skal gennemføres som planlagt.

I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og

statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden

i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder

beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.

Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.

Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-

telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.

De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til

anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at

bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.

Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-

adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den

kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

2. Baggrund

Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et

af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og

grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål for afgrænsede overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse

og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde

vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.

Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning

samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-

devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af

vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.

Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af

•

Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-

land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes

vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-

ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-

komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv

•

MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen

•

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-

lægger miljømålene for vandforekomsterne

•

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-

ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene

Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

3. Indsatsprogrammernes

formål og

anvendelsesområde

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:

§ 1.

Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-

gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.

Stk. 2.

Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-

tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §

31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-

kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

§ 2.

Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1

og 2.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-

melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af

de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-

rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-

distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.

Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-

ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I

denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og

generelle supplerende foranstaltninger.

De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-

forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag

1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også

hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser

er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

under vandområdeplaner 2021-2027.

Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-

lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-

ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt

af vandområdeplanerne.

Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der

er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

4. Gennemførelse af

indsatsprogrammer

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:

§ 3.

Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er

1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,

2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,

3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og

4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.

Stk. 2.

Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-

der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle

supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-

ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for

alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.

Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og

supplerende foranstaltninger.

Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-

anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-

grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,

kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende

stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-

sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende

grundvand.

4.1

Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger

Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i

form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede

er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af

EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til

beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.

Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,

der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og

bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-

kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-

mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-

gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør

indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.

Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende

foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede

vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde

de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet

på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på

nærmere bestemte vandforekomster.

Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-

lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-

stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-

sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-

staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.

De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i

nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag

1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2

gennemgås disse nærmere.

4.2

4.2.1

Indsatsprogrammernes konkrete supplerende

foranstaltninger (konkrete indsatser)

Konkrete fysiske indsatser for vandløb

4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske

forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.

Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de

fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand

i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-

tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder

(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at

være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.

Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at

udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.

Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-

løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.

For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-

met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-

sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer

2. Genslyngning

3. Restaurering af ådale

4. Åbning af rørlagte strækninger

5. Fjernelse af fysiske spærringer

6. Etablering af sandfang

7. Etablering af okkeranlæg

De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-

hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.

Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret

på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,

herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.

Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af

de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-

telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i

denne vejlednings kapitel 5-7.

I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte

fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-

rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-

tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-

jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-

ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges

for.

De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-

stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.

vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-

løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-

ning iagttages.

For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-

tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-

nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.

Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-

skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem

mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne

fra mere nedbør og tørke.

Det anbefales i øvrigt, at kommunerne – hvor det er muligt og så tidligt som muligt – inddrager

alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv

have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.

Konkrete tiltag

De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-

strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-

satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,

der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.

De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet

med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå

god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.

afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og

faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler

kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-

ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-

porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-

lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er

indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS

i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de

godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-

kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-

der for målopfyldelse.

Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer

Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-

midler:

Udlægning af groft materiale

Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat

som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte

materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-

ning og vedligeholdelse.

Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges

gydepladser (typisk ved fald på 2-5 ‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse

med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at

bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-

ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller

hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i

restaureringen.

Udskiftning af bundmateriale

Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå

den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-

teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-

staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at

fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses

som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges

oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-

ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,

hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.

Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være

nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-

koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt

med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og

dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-

bet (se afsnit om sandfang).

Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning

Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets

bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til

forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-

gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-

dybde.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-

digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for

tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-

den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-

punkt i den naturlige substratsammensætning.

Plantning af træer langs vandløb

Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under

kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten

foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-

råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.

Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende

beplantning inkluderes i de 70 %.

Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-

voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-

sket stor bredde.

Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-

ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-

lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen

fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-

bet formindskes.

Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det

fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved

sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.

Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-

ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.

Udlægning af groft materiale og træplantning

Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft

materiale. Se beskrivelse under disse.

Genslyngning

Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil

før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets

naturlige morfologiske processer kan udfoldes.

Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-

ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-

drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det

genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så

vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.

Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-

turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se

afsnit om sandfang).

For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-

ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-

gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.

Restaurering af ådale

Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-

menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-

bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i

vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og

dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket

af menneskelig aktivitet.

Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.

Åbning af rørlagte strækninger

Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-

get af rørlægninger i vandområdet:

Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med

hævning af bund og genslyngning

Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med

udlægning af groft materiale

Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så

faldet generelt er større end 1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så

vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald

på 2-5 ‰.

Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.

Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.

hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden

genslyngning.

Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-

rede restaureringer.

Fjernelse af fysiske spærringer

Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at

vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der

så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,

dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.

De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at

store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være

så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.

Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske

overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-

ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-

der kravet til kontinuitet – angivet i prioriteret rækkefølge:

Anlæg af faunapassager som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-

højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-

kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen

i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-

punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig

bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør

som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet

er højere end 10 ‰.

Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme- vær-

ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-

duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen

bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring

(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af

Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over- stige 10 ‰, med min-

dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.

Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.

Etablering af sandfang

Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på

den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske

alger.

Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved

’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-

leres i selve vandløbet.

Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-

ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende

dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.

Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal

oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve

vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.

I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte rapport ”Virkemidler

til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).

Etablering af okkeranlæg

Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-

ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-

bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.

Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-

tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-

tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en

opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.

Ved etablering af okkerbassiner henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).

Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har

tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved

middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive

anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-

løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-

gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved

kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.

4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode

I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-

førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der

ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.

I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-

satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for

at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det

gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-

staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-

lagte strækninger" herover).

Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten

Restaurering, Ud-

læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-

skiftning af bundmateriale

Hævning af vandløbsbund,

er i tredjeplanperiode angivet som

”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.

Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten

Åbning af rørlagte

vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,

eller

Åb-

ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-

ning,

er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.

I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-

verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.

4.2.1.3 Øvrige forhold

Ingen krav om samtidighed

I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold – fx dår-

lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.

Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af

vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette

skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i

vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at

en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.

Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats

endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.

Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats

I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at

det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en

indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til

hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.

I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne

vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-

kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil

skulle bringes i anvendelse.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-

type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil

ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.

Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har

og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt

i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-

ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen

for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for

vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-

nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-

kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-

ler senere ændringer.

Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)

Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §

5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-

ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte

foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger

er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele

eller en del af en indsats.

Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,

hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-

sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-

ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også

være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-

grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være

mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af

virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.

I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-

vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-

met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret

indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en

eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til

referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde

sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-

søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering

af ådale.

Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-

ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-

nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke

kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.

Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-

relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at

ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.

Kommunen skal som minimum beskrive følgende:

En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.

Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,

hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til

den oprindelige indsatstype.

Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til

kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.

Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at

der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.

For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.

Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.

Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er

truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-

arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-

middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen

fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-

fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et

omkostningseffektivt projekt.

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om

tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-

meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.

I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-

relse af indsatserne, ret til erstatning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.2

Konkrete indsatser for søer

4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-

elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.

bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-

ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-

ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende

faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse

på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske

søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.

De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-

sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel

af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-

opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-

lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i

bekendtgørelsen.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.

De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-

lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-

ført fra første og anden planperiode.

Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –

er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-

sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan

opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse

krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre

alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der

kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-

kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-

tel 5 til 7.

I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-

indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand

eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete

sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder

og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.

De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det

er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens

bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-

melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.

Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-

vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og

kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-

ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af

vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-

den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op

til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-

områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-

ledning ”Kvælstof- og fosforvådområder – forundersøgelse og etablering

For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte

søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-

skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-

deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes

bilag 2

Konkrete tiltag

Sørestaurering

Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og

biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget

konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i

de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.

Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter – Landbrugsstyrelsen:

https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

vejledning om tilskud til sørestaurering

og vejledning for gennemførelse af sørestaurering

beslutte den præcise indsats.

Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø

vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov

over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-

velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller

og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I

visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-

stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig

vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil

kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.

Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det

nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-

indsatser er opfyldt, dvs.:

3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,

inden en sørestaurering iværksættes.

4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne

tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.

5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens

dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.

6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.

7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres

det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved

på- tænkt kemisk P-fældning).

Der henvises i øvrigt til ”Vejledning

for gennemførelse af sørestaurering”

(DCE, 2020), som in-

deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-

som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-

ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-

ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.

Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-

undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende

søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-

sen med Miljøstyrelsen.

Fosforvådområder

Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen

er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den

partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet

etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-

spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb

ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de

vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen

på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.

Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk

Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.

https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande

Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af

vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.

Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer

og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale

bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-

bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-

hør.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor

der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af

retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-

skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-

meside

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.

I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-

relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.

Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med

lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-

spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-

ning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.3

Konkrete indsatser for kystvande

4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer

(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-

drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen

til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-

jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.

De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-

gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og

lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-

relsen.

Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-

ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-

bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-

tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger

af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion

af næringsstoftilførslen til kystvande.

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte

opkøbsordning for dambrug.

De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-

ling af dansk landbrug fra oktober 2021.

Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –

er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-

nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-

udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-

kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket

bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-

lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og

omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.

Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-

områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i

MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-

projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til

myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af

kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-

pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.

Konkrete tiltag

Vådområder

Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,

og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.

Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-

området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en

sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset

hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,

ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter

vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt

kvælstof.

Lavbundsprojekter

Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og

genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-

jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne

skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,

ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold

sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når

driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og

robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om

tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens

tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.

Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker

dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-

priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.4

Konkrete indsatser for spildevand

4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb

Regnbetingede overløb

Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-

kers overløb.

Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse

De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-

lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til

manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere

spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne

ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-

mål i miljømålsbekendtgørelsen.

I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over

for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-

dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-

planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til

de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-

betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-

løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt

hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-

kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.

Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-

ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen

er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-

relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder

spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er

fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.

Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-

kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§

4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-

nings kapitel 5-7.

Konkrete tiltag

Regnbetingede overløb

Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres

f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-

løbsvandet eller ved at separatkloakere.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-

gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-

velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-

middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er

angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.

Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-

vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår

samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af

COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-

lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne

skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal

være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar

til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-

hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-

delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-

rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-

ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-

get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-

domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen

har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-

dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen

som gennemført, når tiltaget er realiseret.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Økonomi

Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-

forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-

vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-

menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-

dende regler på området.

Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-

satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt

bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-

domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-

kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal

dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres

i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke

kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.

Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på

oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-

munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.

Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-

relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-

lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme

der skal forbedre rensningen.

Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-

vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført

fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved

offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-

domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-

domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.

På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-

oplandet første gang blev fastlagt i.

Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-

munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-

kendtgørelser.

De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og

det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en

ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens

§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Alle fastlagte indsatser – renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-

gelse, som fremgår af bekendtgørelsen – skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-

viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-

der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.

Renseklasser

I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-

fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-

jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4

renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-

duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:

Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-

tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.

De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.

Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-

vendt renseklasse SO.

Antal ejendomme

For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på

kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om

forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-

sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om

forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per

år.

Forudsætning for meddelelse af påbud

Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-

urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-

fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er

det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning

ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal

kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-

stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan

være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der

skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede

ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles

et påbud om forbedret spildevandsrensning.

Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-

tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-

stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.

Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det

er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller

et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der

kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-

gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og

hvor målsætningen ikke er opfyldt.

Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-

gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.

Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-

menteret gennem konkrete målinger eller analyser.

Konkrete tiltag

Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på

de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-

middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-

ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-

satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-

lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-

digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-

staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-

punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den

konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-

staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-

satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-

ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-

bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt

påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige

skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde

påbud.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Økonomi

Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af

grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal

følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-

lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-

vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at

grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af

spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning

af ejendommens afløb.

Øvrige forhold

Opfyldelse af vandområdets miljømål

Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor

miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-

mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål

er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-

nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-

fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.

Ukendt tilstand i vandområdet

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-

devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde

med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den

forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning

til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-

gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-

let ikke er opfyldt.

Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser

Blødbundsvandløb

Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-

let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at

der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk

Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet

for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.

Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-

grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-

deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-

rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for

blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.

Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at

meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-

des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.

4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer

Regnbetingede overløb

Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-

kers overløb.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse

De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-

lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende

årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-

ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,

at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-

kendtgørelsen.

I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede

overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan

regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.

Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-

ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen

er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-

relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder

spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er

fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.

Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal

gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-

kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-

tel 5-7.

Konkrete tiltag

Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres

f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-

paratkloakere.

Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-

gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-

velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-

gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-

devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end

dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-

midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der

blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-

lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne

skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser

skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog

være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-

sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for

opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-

gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-

ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-

get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-

domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen

har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-

satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Økonomi

Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-

forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-

vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-

menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-

dende regler på området.

4.3

Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer

4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-

litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-

drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.

Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger

grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre

opfyldelse og fastholdelse af målene.

Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-

sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-

rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-

delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-

lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at

gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af

forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens

overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-

ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og

kystvande.

Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-

tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stoffer, der på

EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fore-

komst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mængder,

indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.

I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver

de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den

koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må

overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er

fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-

jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-

kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-

ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den

økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-

der, der skal gennemføres en indsats.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis

god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.

At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata

for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få

data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke

gennemføres en indsats.

I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser

af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-

GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-

der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen

derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,

der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-

sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.

Kemisk tilstand

Vandløb

Økologisk tilstand

Antracen, cadmium, kviksølv,

Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af

naphthalen, nonylphenoler,

methylnaphthalener, zink

PFOS

Antracen, bly, cadmium,

kviksølv, naphthalen,

nonylphenoler, PFOS

Antracen, sum af BDE, bly,

cadmium, kviksølv, naphtha-

len, nonylphenoler, octylphe-

noler

Sum af methylnaphthalener, vanadium

Søer

Kystvande

Sum af methylnaphthale-ner

I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-

forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-

ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-

den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger

med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for

målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-

områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-

dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i

2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-

tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-

fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en

risiko for overfladevand.

Konkrete tiltag

I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund

af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-

satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:

•

De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-

urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.

•

De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-

dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.

Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af

godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen

igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende

stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-

tetskrav.

Frister for gennemførelse af indsatsen

Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,

hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk

tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-

krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-

sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser

og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-

ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027

ikke vil være til hinder for målopfyldelse.

4.4

Indsatser for grundvandsforekomster

4.4.1.1 Formål med indsatsen

Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i

grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-

komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning – kvantitativt

og kemisk – af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.

I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete

supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand

eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-

gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.

bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.

Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en

aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-

ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte

konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-

rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af

sektorlovgivningen.

For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-

vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som

fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

5. Forpligtelse for

myndigheder til at

gennemføre indsatser

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:

§ 4.

Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er

fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal

være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til

denne bestemmelse.

Stk. 2.

Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-

nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-

perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af

foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-

relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre

foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-

menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Stk. 4.

Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-

4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at

behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af

foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at

gennemføre foranstaltningerne.

Stk. 5.

Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-

ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-

anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og

§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter

fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.

Stk. 2.

Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-

nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-

perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum

med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-

relse om miljømål for over

fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og

efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at

kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis

disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de

fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-

dringen.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Stk. 4.

Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-

ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-

føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre

sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er

anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,

helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved

afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.

Stk. 5.

Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-

ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.

5.1

Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre

foranstaltninger

Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen

skal gennemføre inden for styrelsens ressort.

Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er

fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt

for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-

kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen

vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets

foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på

en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-

gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.

For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-

ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-

staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-

terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-

ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.

Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-

anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-

deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde

som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-

kostningseffektiv.

Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end

dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-

ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end

forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-

lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-

rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes

karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte

vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan

være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-

grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-

pligtelsen til at gennemføre denne.

Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne

korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning

til.

5.2

Kommunernes forpligtelse til at gennemføre

foranstaltninger

Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne

skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der

overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden

for deres ressort.

Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-

lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for

igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret

fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-

rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-

staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en

konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-

gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.

For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-

ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-

nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan

træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er

fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-

kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-

delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-

ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.

Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-

anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-

deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde

som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-

kostningseffektiv.

Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og

efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-

anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-

lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes

end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.

Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-

ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de

fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en

eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at

være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-

ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-

lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-

føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at

gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en

anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-

des stilet til [email protected].

Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne

korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

6. Tilskud til at gennemføre

indsatser

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:

§ 6.

Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag

1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-

staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-

dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-

bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-

ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og

restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,

kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre

restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-

2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,

og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-

den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en

restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-

bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden

2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-

styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.

Stk. 4.

Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-

slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.

Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:

•

For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende

•

vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter

vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-

jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-

ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

•

For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-

områdeprojekter og lavbundsprojekter.

•

For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.

•

For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.

Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-

ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit

4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.

Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-

rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-

rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet

vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-

pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade

at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &

Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]

Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen

efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-

res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-

rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-

2021.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

7. Særlige aktiviteter, der kan

føre til, at foranstaltninger

ikke skal gennemføres som

planlagt

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:

§ 7.

Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der

er fastlagt i bilag 1-4,

1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det

er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et

overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-

fladevandområdets fysiske karakteristika, eller

2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et

overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig

menneskelig udviklingsaktivitet.

Stk. 2.

Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren

kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:

1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-

ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.

2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-

jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for

befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-

ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.

3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,

kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke

tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-

ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-

ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser

er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-

steren træffer afgørelsen.

Stk. 4.

Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse

efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.

§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-

ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-

ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-

planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår

fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-

ster.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen

undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse

af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-

tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en

grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-

ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et

overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-

neskelig udviklingsaktivitet.

Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders

fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-

fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske

ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller

ændringer i grundvandforekomsters niveau).

Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand

som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-

viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-

kemisk påvirkning af et overfladevandområde.

Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,

og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes

realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.

I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-

heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger

heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige

indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen

skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og

samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-

områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-

gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger

af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved

at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder

eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-

mæssigt er en væsentligt bedre løsning.

Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en

konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-

føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-

der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-

rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-

ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.

Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,

så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.

Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet

i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.

En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-

ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-

programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

8. Rammen for myndigheders

administration af lovgivning

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:

§ 8.

Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af

lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Stk. 2.

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-

ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-

stens tilstand.

Stk. 3.

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-

ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,

hvis afgørelsen

1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-

rekomstens tilstand, og

2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-

satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Stk. 4.

Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til

udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-

jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-

digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-

ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-

ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-

lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-

der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.

Stk. 6.

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-

drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk

tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del

B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-

ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.

bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede

områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 7.

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-

forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-

kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag

3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede

områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

8.1

Generelt om bestemmelsen

§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres

respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-

kret fastlagte miljømål.

Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-

sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i

bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-

hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.

Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke

at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og

karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt

miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-

devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må

medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med

et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse

af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til

vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.

§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske

kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil

sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-

ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt

påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-

ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte

og dybdeforhold.

Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-

stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af

et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-

ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-

gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-

rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-

ler.

Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen

eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-

laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-

vurderingslovens regler.

8.1.1

Forringelse af tilstanden

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-

fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für

Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen

(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-

standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i

vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele

overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-

handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-

hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse

af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse

om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om

naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår

EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-

komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene

eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og

forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-

satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-

ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.

Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk

ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-

gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-

dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-

sesområder.

I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-

den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,

om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af

vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-

tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter

deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de

ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-

nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt

fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om

denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-

tikel 4, stk. 7, er opfyldt.

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-

grammer for vandområdedistrikter.

8.1.2

Hindringer for opfyldelse af miljømålet

Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved

deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en

yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat

opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse

om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-

pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter

for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-

stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.

8.1.3

Vandområdets tilstand

I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-

gen af de berørte vandområder.

Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-

standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit

med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen

løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne

for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit

med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og

opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og

kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-

ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-

2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser

om overvågning, analysemetoder mv.

Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de

tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-

dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA) – sam-

men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne – indgå i en

samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er

forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.

Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-

der afsnit 8.3.2.

Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-

komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.

8.2

Miljømålet er opfyldt

Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-

rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor

miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand.

§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,

når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke

nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som

indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-

ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-

sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal

være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-

grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-

bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.

Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-

mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og havområder.

8.3

8.3.1

Miljømålet er ikke opfyldt

Generelt om grundlaget for vurderingen

I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-

ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-

målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,

herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i

betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i

form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som

medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et

krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-

traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.

Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.

Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der

således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.

8.3.2

Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder

Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-

fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-

råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved

anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og såfremt dette ikke er nok til at overholde

relevante miljøkvalitetskrav skal der stilles strengere vilkår i tilladelsen eller godkendelsen.

I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-

grammer for vandområdedistrikter.

Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger

af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom

der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger – ved

siden af den øvrige generelle regulering på området – af § 9 dog en generel forpligtelse til at

gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.

Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-

melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder

uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan

selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.

§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning

ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder

kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-

skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder

som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-

råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-

det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-

gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-

ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra et repræsen-

tativt overvågningspunkt i det berørte overfladevandområder eller tilstødende vandområder

Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i Miljøstyrelsens

Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer” .

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i

koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte

vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Vurderingen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum

altid iagttages:

- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte

videnskabelige beregningsmetoder.

- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-

trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ

50 (biota) og

51 (sediment).

- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår

af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-

ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.

- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-

vand, opholdstid og vandudskiftning.

- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,

da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.

- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske

ud fra forsigtighedsprincippet. En myndighed kan derfor ikke give tilladelse til en udledning,

hvis der er en videnskabeligt begrundet risiko for, at der vil kunne ske en stigning i koncentrati-

onen på et repræsentativ måle punkt i det berørte vandområde eller tilstødende vandområder.

For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-

vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §

8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af

blandingszoner fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål

og svar om udledning af visse forurenende stoffer”.

Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at der sker en

forringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder

tillades som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en

forringelse.

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder

kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-

der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-

rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller

helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-

standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.

Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-

retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-

lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-

ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-

centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-

satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af

Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forure-

nende stoffer”

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-

den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser

og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-

tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-

der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte

påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-

ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-

rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af

kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-

gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,

at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte

vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-

vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.

Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-

stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-

rektivet.

Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-

nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den

konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af

overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-

den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-

denstående.

Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer

Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer

og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-

rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-

satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og

det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan

er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer

for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes

i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.

Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-

kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af

metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-

ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-

tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.

Der kan i øvrigt henvises til tabel om miljøfarlige stoffer (side 53), der indeholder en skematisk

oversigt over de forhold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af an-

søgninger om tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.

Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-

nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-

ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-

der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til

grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision

af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i Miljøstyrelsens Vej-

ledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer ”findes vejledning til, under hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning

af miljøfarlige forurenende stoffer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

8.3.3

Kvælstof og fosfor

I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og

søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-

satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte

vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske

landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-

sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-

dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-

satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig

derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold

for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.

Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande

Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.

Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-

ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.

Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-

dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-

ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der

opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og

kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.

En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at

målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil

ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-

der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-

lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-

drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er

forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.

Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det

kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-

hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-

områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.

Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-

ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt

ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat

således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af

kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-

løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.

§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof

og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,

når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et

kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en

ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-

læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-

ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-

gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-

ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-

onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære

en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed

eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero

på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til

kystvande.

Fosfor og søer

Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-

satsbehov – dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning – kan dette

ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne

tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det

vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at

det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-

bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-

støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-

relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et

indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende

sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.

Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i

indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-

ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i

tredje planperiode.

Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret

vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om

denne bestemmelse.

Særligt om dambrug

Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-

ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et

andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne

indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-

kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to

dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende

dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen

af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-

det.

Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-

rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-

fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et

andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.

8.3.4

Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)

Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller

fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-

sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden

meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse

eller forhindre opfyldelse af mål.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og

fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor

der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning

af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.

Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til

mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen

vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.

Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan

meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det

eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den

samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i

den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem

projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse

mv.

Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).

8.3.5

Øvrige hensyn

Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal

omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-

hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at

sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil

forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge

oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,

til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.

§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-

fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for

økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-

jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.

bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af

overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-

der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-

skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-

der.

§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan

træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-

misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af

overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,

grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-

beskyttelsesområder.

8.4

Særligt om administration af visse aktiviteter

Vandindvindingstilladelser

Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som

hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse

af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-

relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte

grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.

Hvis

påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at grundvandsforekom-

stens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekomstens miljømål hin-

dres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,

Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag

for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-

vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.

Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-

cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24, stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på

mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.

Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-

ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-

løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-

den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-

tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-

rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes

kvalitet” bevares, jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,

at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-

gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-

bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier – ved behandling af ansøgninger

om indvindingstilladelser – har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-

vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne

værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til

at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.

Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-

delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.

Fiskeri med bundslæbende redskaber

Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-

delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud

fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.

Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-

stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.

For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-

der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og

”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-

gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-

kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-

stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-

deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende

Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-

skyttede områder.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

redskaber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og

andre blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsæt-

ter at det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil øde-

lægge ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til,

at der ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.

Slusedrift

Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint

økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-

drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-

holdighed).

Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-

rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at

den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-

gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt

en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.

Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-

sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs- og samfundsinteresser som miljø- og na-

turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal

bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet

om et godt økologisk potentiale.

Vandløbsvedligeholdelse

Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-

sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-

sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de

miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at

administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om

indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.

afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse

af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-

jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

Kvælstof og fos-

for

Er miljømålet

nået?

Kan merudledning tillades?

Bemærkninger i øvrigt

Belastning: Nu-

værende belast-

ning af vand-

området er min-

dre end målbe-

lastning

Ja, målet er

nået, § 8, stk. 2

Ja, efter konkret vurdering. Til-

ladelsen må ikke medføre for-

ringelse af vandområdet og

sammenhængende vandområ-

der eller overskridelse af mål-

belastningerne.

Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-

tragtning, jf. § 8, stk. 5.

Nej, målet er

ikke nået, jf.

§ 8, stk. 3

Ja, efter en konkret vurdering.

Tilladelsen må ikke medføre

yderligere forringelse eller risiko

for manglende målopfyldelse. Er

der fastsat kvælstofreduktions-

behov i vandområdeplanen,

kræver overskridelse af målbe-

lastningerne Miljøstyrelsens god-

kendelse (§ 8, stk. 4.)

Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere

data – sammen med tilstandsvurderinger

og belastningsopgørelser i vandområdepla-

nerne – kan indgå i samlet vurdering af

vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel

kumulation og kompenserende foranstalt-

ninger tages i betragtning.

Belastning: Nuvæ-

rende belastning af

vandområdet er

større end målbe-

lastning

Nej, mål ikke

nået, jf. § 8,

stk. 3

Tilladelse kan undtagelsesvist

gives med Miljøstyrelsens god-

kendelse, jf. § 8, stk. 4.

Beror på konkret vurdering i hver enkelt

sag

Miljøfarlige for-

urenede stoffer

Miljømål er

nået?

Kan merudledning tillades?

Bemærkninger i øvrigt

Status for miljø-

kvalitetskrav

(MKK)

MKK er

ikke over-

skredet, og

miljømålet

er nået

Ja, hvis MKK ikke overskrides

Det er altid et krav efter lovgivningen at

udpege en blandingszone omkring udled-

ning fra punkkilder ved overskridelse af

MKK ved udledningspunktest umiddel-

bare nærhed

MKK er

overskredet,

og miljø-

målet ikke

nået

Som udgangspunkt nej. Udled-

ning vil kun kunne tillades, hvis

en stigning i koncentrationen af

stoffet ikke vil kunne påvises ud

fra repræsentative overvåg-

ningspunkter i de berørte over-

fladevandområder

Nærmere beregningsteknisk vejledning for

udledning og udpegning af blandingszoner

er i Miljøstyrelsens vejledning: - Spørgsmål

og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

9. Kildesporing af miljøfarlige

forurenende stoffer

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:

§ 9.

Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-

sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-

gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer

opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-

kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-

digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-

dende godkendelser og tilladelser.

I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte

myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-

vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-

vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.

Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit

4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-

rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende

stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

10. Midlertidig forringelse af

vandforekomsters tilstand

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:

§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters

tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-

nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som

følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge

yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-

dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-

delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er

berørt af disse omstændigheder.

Stk. 2.

Miljøministeren skal sikre,

1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-

der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-

rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-

gere foreligger,

2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-

hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og

3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle

praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at

genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,

inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-

ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt

muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-

komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-

nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af

ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.

Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-

vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig

art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-

ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-

styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt

genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-

nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder

og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.

I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-

ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-

staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-

programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det

skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke

med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de

årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger

for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet

eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.

Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet

i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.

Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljøministeriet – Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

www.mim.dk

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

FAQ 43 og FAQ 48 I OPDATERET VEJLEDNING

–

SPØRGSMÅL OG

SVAR OM UDLEDNING AF VISSE FORURENENDE STOFFER TIL

VANDMILJØET JANUAR 2024

43. Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når

miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i vandområdet?

Der kan kun tillades udledning til et overfladevandområde, hvor et eller flere

miljøkvalitetskrav er overskredet, og hvor miljømålet derfor ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke direkte eller indirekte vil kunne medføre en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte

miljømål. Det følger af bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, der bl.a.

udmønter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.

En nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om

at forebygge forringelse af overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at

hindre mulighed for målopfyldelse, fremgår af vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer afsnit 8.3.2.

Indsatsbekendtgørelsen gælder kun for de målsatte overfladevandområder, mens

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer også gælder for

udledninger til overfladevand, som ikke er målsat. Miljøstyrelsen vurderer, at EU-

rettens krav om at sikre, at udledninger af visse forurenende stoffer ikke påvirker

opfyldelse af relevante miljøkvalitetskrav i de berørte overfladevande og

havområder skal forstås på samme måde for målsatte overfladevandområder og

for ikke-målsat overfladevand og havområder.

Miljømyndigheden kan ifølge § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenede stoffer udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.

Koncentrationerne af stoffer kan overskride relevante miljøkvalitetskrav for

stofferne inden for blandingszonen, hvis overskridelsen ikke påvirker opfyldelse af

disse krav i det øvrige overfladevandområde. Miljømyndigheden fastsætter

nærmere, hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides, herunder i hvilket

omfang. Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for

et givet stof, om miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i

det berørte overfladevandområde, så længe koncentrationen af stoffet ikke vil

kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Fastsættelse af udlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i overfladevandet i

koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående

tilgang. Det bemærkes generelt, at udlederkravet altid skal vurderes konkret i

forhold til udledningen og overfladevandet, og det skal kunne eftervises ved

beregninger, at der er sikkerhed for, at udledningen ikke vil medføre påvirkning af

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene i overfladevandet uden for blandingszonen.

Omfanget af den samlede påvirkning (kumulative effekter) af

overfladevandområdet fra øvrige kilder skal således inddrages, jf. bekendtgørelse

om indsatsprogrammer § 8, stk. 5. Når det eller de forurenende stoffer, som

udledningen omfatter, i forvejen findes i og/eller udledes til det berørte

overfladevand, skal koncentrationen i overfladevandet af stoffet eller stofferne

indgå i beregningen, jf. § 7, stk. 3 i bekendtgørelsen. Se også FAQ 22 om hvad er

forskellen på ”naturlig baggrundskoncentration” og ”i forvejen forekommende

koncentration”?

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i

vand allerede er overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give

tilladelse til en udledning til vand eller luft, hvis den ved beregninger kan vise, at

udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravet i

overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.

Der vil være overfladevande, hvor den i forvejen forekommende koncentration er

væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor udledninger i potentielt

høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i

overfladevandet. Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre,

at udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse af miljøkvalitetskravet for

overfladevandet. Udledningen må derfor i sig selv ikke medføre en overskridelse af

miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand. Til beregning heraf skal der ikke

inddrages den i forvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en koncentrationsstigning på mindst

muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet

i randen af den maksimalt tilladte størrelse blandingszone, jf. FAQ 67.

Koncentrationsstigningen er en stigning i koncentrationen i overfladevandet i

forhold til den i forvejen forekommende koncentration.

For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af

depositionen overalt i overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af

værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.

Eksempel: Hvis et stof har et generelt kvalitetskrav på 1 µg/L må den beregnede

koncentrationsstigning i blandingszonens rand ikke være mere end 0,05 µg/L.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand

eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af pågældende stof på et

repræsentativt målepunkt. I beregningen skal indgå den i forvejen forekommende

koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af, om en

beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage

udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand

almindeligt anvendte analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder for

kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota

som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse ud fra de fortyndingsmodeller, der er

henvist til i FAQ 68, som har en begrænsning i deres rækkevidde. Ansøger kan

vælge for egen regning at få udført supplerende fortyndingsberegninger i større

afstand fra udledningspunktet, hvis det repræsentative målepunkt er placeret

længere væk fra udledningspunktet end rækkevidden for fortyndingsmodellerne

anvist i FAQ 68.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der

sikrer samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota jf.

FAQ 33 Vil

overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende stoffer

sikre samme beskyttelse som overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota?

Der kan dog være situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes overholdt i

overfladevandet, men hvor biotakravet vurderes overskredet. Grundet

sammenhængen mellem fastsættelse af biotakravet og det generelle kvalitetskrav

kan miljømyndigheden ved fastsættelse af udlederkrav for en udledning antage, at

udledningen ikke vil give anledning til yderligere forringelse af tilstanden af biota,

hvis udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitetskrav i

randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for

et givet stof allerede er overskredet i overfladevandet, kan myndigheden fastsætte

udlederkrav for en udledning som anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at

udledningen ikke vil medføre yderligere forringelse af tilstanden i biota og ej

hindre målopfyldelse for overfladevandet, samt at udledningen ikke medfører en

væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt. FAQ 50. Hvordan

sikres det, at en udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota,

jf. § 6, stk. 1, nr. 5?)

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et

generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er

overskredet i overfladevandet, kan myndigheden lægge udledningens indvirkning

på koncentrationsstigninger i biota og på overskridelse af miljøkvalitetskravet for

biota til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal inddrages ved

fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men

hvor der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af

sedimentmiljøet.

Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i

overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som

ikke vil medføre en målbar stigning i koncentrationen af det pågældende stof i

sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.

Der vil være overfladevande, hvor den i forvejen forekommende koncentration er

væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor udledninger i potentielt

høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i

sedimentet. Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre, at

udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse af miljøkvalitetskravet for

overfladevandet. Udledningen i sig selv må derfor ikke medføre en overskridelse af

miljøkvalitetskrav i sedimentet. Til beregning heraf skal der ikke inddrages den i

forvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig årlig stigning

af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke

mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For udledninger til

luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i

overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets

miljøkvalitetskrav for sediment. Koncentrationsstigningen er en stigning i

koncentrationen i overfladevandet i forhold til den i forvejen forekommende

koncentration.

Eksempel: Hvis et stof har et generelt kvalitetskrav på 10 mg/kg tørstof må den

beregnede koncentrationsstigning i blandingszonens rand ikke være mere end 0,5

mg/kg tørstof.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand

eller luft ikke medfører en målbar stigning i koncentrationen af pågældende stof i

sedimentet på et repræsentativt målepunkt. I beregningen skal indgå den i

forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. I

vurderingen af, hvorvidt en stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt

anvendte analysemetoder, som i bekendtgørelse om kvalitetskrav til

miljømålinger er fastsat for målinger for kemisk analyse og kontrol af

overfladevands tilstand, sedimenter og biota til brug for overvågningen.

Ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer gælder

derudover generelt for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, at

uafhængigt af, om et miljøkvalitetskrav for et givet stof i sediment er overskredet

eller ikke er overskredet, skal miljømyndigheden sikre, at udledningen ikke

medfører en

væsentlig stigning

i koncentrationen af pågældende stof i sedimentet,

jf. FAQ 51.

De nævnte hensyn til beskyttelse af sedimentmiljøet kan medføre, at

miljømyndigheden må fastsætte strengere udlederkrav for et givet stof end det

udlederkrav, der følger af hensynet til beskyttelse af matricerne vand og biota, jf.

ovenstående retningslinjer (I) og (II).

Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt?

Det repræsentative målepunkt vælges eller placeres ud fra følgende:

Trin 1.

Hvis der er en overvågningsstation, der overvåges eller har været overvåget for

MFS i det berørte overfladevandområde, anvendes denne som målepunkt. Hvis

der er flere overvågningsstationer med målinger af MFS i overfladevandområdet,

vælges den station, der vurderes at være mest repræsentativ for

overfladevandområdet, fx stationen med flest og/eller nyeste data for MFS.

Overvågningsstationer kan fremsøges via miljødata.dk

(https://miljoedata.miljoeportal.dk/) ved at filtrere under kemi (f.eks. på

Miljøfarlige stoffer i vand

–

vandløb).

Trin 2.

Hvis trin 1 ikke er muligt, men der er andre overvågningsstationer i

overfladevandområdet, som anvendes til vurdering af miljøtilstanden, anvendes

den station, der vurderes bedst at repræsentere overfladevandet som helhed.

Trin 3.

Hvis der ingen overvågningsstationer er i det berørte overfladevand, kan

miljømyndigheden anvende følgende kriterier for placering af et målepunkt til

brug for beregninger:

a. Kystvande: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske

målepunkt for vand og sediment, hvor overfladevandet er dybest. Hvis

dybdeforholdene ikke kendes, placeres det fiktive målepunkt i

overfladevandets geografiske midtpunkt.

b. Søer: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske målepunkt for

vand og sediment, hvor søen er dybest. Hvis dybdeforholdene ikke kendes,

placeres det fiktive målepunkt i søens geografiske midtpunkt.

c. Vandløb: Det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for

vandløbsstrækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning under

hensyn til egnethed og repræsentativitet i forhold til strækningen eller

vandområdet.

48. Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer?

I vandrammedirektivets artikel 2, nr. 33,

er begrebet ”forurening”

defineret som:

”Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer

eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller

kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte

afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller

forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af

miljøet

”

”forurenende stof”

er i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31 defineret som

”ethvert stof, der

kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i

bilag VIII”.

Direktivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoffer, for hvilke der

er EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I fortsættelse heraf må

”forurening”

her forstås

som en skade på kvaliteten af vandøkosystemer som følge af udledning af visse

stoffer.

Da miljøkvalitetskrav udtrykker den koncentration af et forurenende stof, der ikke

bør overskrides af hensyn til menneskers sundhed og miljøet, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, må det lægges til

grund, at der i et overfladevand, hvori koncentrationer af forurenende stoffer ikke

overskrider miljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en forringet

tilstand i vandøkosystemer forårsaget af en udledning af visse stoffer, jf. ovenfor.

”Øget forurening” som omhandlet i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 4, må derfor

forstås som en yderligere forringelse af en tilstand i berørte overfladevandområder,

som i forvejen er forringet derved, at koncentrationer af forurenende stoffer

overskrider miljøkvalitetskravene. Den nævnte bestemmelse, som fastsætter, at

udledningen ikke må medføre øget forurening, supplerer således bekendtgørelsens §

6, stk. 1, nr. 1, som fastsætter, at udledningen ikke må medføre overskridelse af

miljøkvalitetskrav

–

hvilket jo forudsætter, at miljøkvalitetskravene ikke er

overskredet i forvejen. De to bestemmelser udmønter tilsammen miljømålet i

vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i, om at forebygge forringelse af

tilstanden for alle overfladevandområder.

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

HØRINGSNOTAT

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2023-10012

Ref. BENYH

Den 22. februar 2024

Høringsnotat om udkast til vejledning om bekendtgørelse til

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Udkast til vejledning om bekendtgørelse til indsatsprogrammer for vandområdedistrikter har været i

høring fra den 12. oktober 2023 til den 3. november 2023.

Vejledningsudkastet er justeret på baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 i sagen 22/02461. Vejledningsudkastet har været sendt i høring til kommuner, relevante

erhvervsorganisationer, grønne organisationer m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i

høringsperioden.

Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dansk Industri

Danske Regioner

Danske Vandløb

Ellen Margrethe Basse

Fredericia Kommune

GEUS

HOFOR

Horsens Kommune

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landbrug og Fødevare

NIRAS

Odense Kommune

Rent Havmiljø

Sorø Kommune

Sund & Bælt

Tænketanken Hav

Vestforbrænding

WSP

Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Miljøministeriets

kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. Høringssvarene og dette høringsnotat kan ses på

Høringsportalen.

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220

København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

1. Miljøministeriets fortolkning af forringelse og gældende ret

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DS) mener generelt ikke,

at vejledningen lever op til Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse, vandrammedirektivet eller EU-

Domstolens praksis. De mener, vejledningen giver anledning til en væsentlighedsvurdering ved

myndighedernes stillingtagen til, om der kan med meddeles tilladelser til at udlede konkrete

miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet er overskredet i et vandområde.

Kommunernes Landsforening (KL) er generelt positive overfor vejledningen, men ønsker en generel

præcisering af vejledningsteksten.

Horsens Kommune, NIRAS og WSP mener vejledningens præcisering af en række forhold er positive,

da det har givet anledning til tvivl, men efterspørger generelt præciseringer og begrebsforklaringer.

Horsens Kommune og WSP er forbeholdne overfor, hvorvidt vejledningen er i overensstemmelse med

EU-reguleringen, EU-Domstolens praksis og dansk klagenævnspraksis.

Rent Havmiljø og Tænketanken Hav ser generelt positivt på vejledningens ændringer, men mener det

er tvivlsomt hvorvidt vejledningens fortolkning af forringelse vil forværre tilstanden i vandområder

med i forvejen ikke-god tilstand. De mener generelt ikke at vejledningen giver anledning til, at

Danmark kan leve op til forpligtigelserne jf. vandrammedirektivet

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener, at hverken vejledningen eller

administrationsmodellen er EU-konform eller i overensstemmelse med EU-domstolens praksis. Det og

at departementet benytter en indskrænket fortolkning af denne. Hun mener ikke vejledningen lever op

til forpligtigelsen om at forebygge forringelse af overfladevand og grundvands tilstand. Det

kommenteres i øvrigt, at vejledningens brug af afgørelsesbegrebet og handlepligt ikke er korrekt.

Sund & Bælt er generelt positive overfor ændringerne i vejledningen, men mener generelt, der mangler

en præcisering af essentielle begreber. Det og at, vejledningens brug af forringelsesbegrebet er uklar og

ikke stemmer overens med vandrammedirektivet. Der kommenteres yderligere på manglende

kongruens mellem vejledningen og den relevante sektorlovgivning.

Vestforbrænding er i udgangspunktet positive ift. den nye vejledning og rejser nogle problematikker

vedrørende atmosfærisk depositioner, manglende data, målbarhed og Carbon Capture-anlæg

Vestforbrænding vil gerne have ministeriets tilkendegivelse af, hvorvidt begrebet ikke-målbar stigning

i koncentrationen skal forstås.

Miljøministeriets bemærkninger: Høringen angår opdatering af vejledningens beskrivelse af

forringelse af kemisk tilstand afsnit 8.3.2, herunder særligt fortolkningen af

bekendtgørelse om krav

til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

samt bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Udkast til den samlede

vejledning var i høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022 sammen med udkast til

vandområdeplaner 2021-2027 og tilhørende bekendtgørelser.

Til bemærkninger, der vedrører andre dele af vejledningen henvises der til høringsnotat om denne

høring.

Generelt bemærkes til høringssvar, der angår temaer, som ligger ud over denne høring om

opdateringen, at vejledningen ikke er en vejledning til regler i sektorlovgivningen, f.eks.

miljøbeskyttelsesloven, men en vejledning til administration af lovgivning inden for rammerne af

vandplanlægningen og vandrammedirektivet. Vejledningen er udtryk for en fortolkning af kravene i

vandrammedirektivet som implementeret ved lov om vandplanlægning og tilhørende

bekendtgørelser om bl.a. mål og indsatser.

Vejledningen skal fortolkes i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet, herunder praksis fra

EU-Domstolen, lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser tilsvarende øvrig lovgivning

i Danmark. Vandplanlægningen udgør en ramme som den øvrige lovgivning som minimum skal

administreres i overensstemmelse med, og de krav, der i øvrigt følger af lovgivningen tilsidesættes

ikke og skal altid overholdes.

De mål, som vil være normerende for administration af sektorlovgivningen, følger af bekendtgørelse

om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Målene er fastlagt for

afgrænsede og karakteriserede overfladevandområder og grundvandsforekomster i

overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4 og § 7 i lov om vandplanlægning.

Ved påvirkning af vand i øvrigt skal vurderingen af en påvirknings miljøeffekt ske ud fra den

forventede effekt i vandområder med et miljømål. Dette er også i overensstemmelse med EU-

Domstolens afgørelse i sagen C-461/13. Fokuseringen af vandplanlægningen til

overfladevandområder og grundvandsforekomster ændrer ikke på kravene i sektorlovgivningen

herunder til vand i øvrigt. Se overordnet vejledningens side 8.

Vandområder, hvor tilstanden er ukendt, vil skulle vurderes ud fra de tilgængelige oplysninger, jf.

bl.a. vejledningens side 47, og oplysninger, der måtte være nødvendige herudover, tilvejebringes af

tilladelsesmyndigheden eller ansøger, ud fra de relevante regler i lovgivningen.

Forringelsesbegrebet:

Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet

forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse.

Miljøministeriet lægger til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil ske en målbar

stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.

En tilførsel af et forurenende stof medfører ikke automatisk, at der sker en stigning i koncentrationen

af det pågældende stof. Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er lavere

end eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområdet, medfører således som udgangspunkt

ikke en stigning i koncentrationen.

Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er højere end den koncentration,

der er i forvejen i vandområdet, kan medføre en stigning i koncentrationen, som dog ikke

nødvendigvis vil være målbar i et for vandområdet repræsentativt målepunkt. Det afhænger af

koncentrationen af det tilførte stof, den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet,

vandudvekslingen med tilstødende vandområder og stoffets skæbne i miljøet, herunder eventuel

omdannelse eller nedbrydning. Fører en udledning af et forurenende stof til en målbar stigning i

koncentrationen i et repræsentativt målepunkt i et overfladevandområde, sådan at koncentrationen

herefter påviseligt vil overskride miljøkvalitetskrav for stoffet i målepunktet, eller i de tilfælde, hvor

kvalitetskrav for et eller flere stoffer allerede er overskredet i punktet, påviseligt stiger yderligere,

sker der en forringelse af det pågældende vandområdes tilstand. Dette vil stride mod forpligtelsen til

at forebygge forringelser.

Pligten til at forbedre:

Udover forpligtigelsen til at forebygge forringelser er der ligeledes en forpligtigelse til at forbedre

tilstanden. Derfor kan en udledning eller et projekt ikke godkendes, hvis det forventes at kunne

hindre målopfyldelsen for berørte vandområder.

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder kan

nås gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder som

forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbedrende effekt,

der jf. vandområdeplanerne er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller helt forhindres

ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af tilstanden, og målet vil

blive forhindret i strid med § 8.

2. Anvendelsen af blandingszoner og gældende ret

DN og DS mener ikke vejledningen lever op til forsigtighedsprincippet, hvad angår brugen af

blandingszoner, da de mener vejledningen giver anledning til væsentlighedsvurderinger for

udledninger der overskrider miljøkvalitetskrav, også udenfor de udlagte blandingszoners rand. DN og

DS mener, at der ikke kan anvendes blandingszoner i vandområder hvor miljøkvalitetskravet er

overskredet.

Horsens Kommune, NIRAS, og Rent Havmiljø er skeptisk for om udlægningen af blandingszoner, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet, lever op til EU-retten. NIRAS mener, at der ikke bør kunne

meddeles udledningstilladelser, herunder udpeges blandingszoner, i vandområder så længe, der ikke

er tilstrækkelig kildeopsporing og planer for indsatser.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener ikke, at vejledningens regler for

blandingszoner lever op til EU-Domstolens retspraksis, og beder ministeriet forklare anvendelsen af

reglerne for blandingszoner.

Vestforbrænding spørger om, hvorledes reglerne for blandingszoner forholder sig til kriteriet om

målbarhed i vejledningen. Vestforbrænding er i tvivl om den juridiske ramme for blandingszoner, især

ved brug af metoden i overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet.

Ministeriets bemærkninger: Det følger af artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav, at

medlemsstaterne kan ”udpege blandingszoner omkring udledningspunkter”, og at koncentrationerne

af et eller flere miljøfarlige stoffer med EU fastsatte miljøkvalitetskrav kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav inden for en sådan blandingszone, hvis udledningen ”ikke påvirker det øvrige

overfladevandområdes opfyldelse af disse krav”.

Miljøministeriet

vurderer, at udtrykket ”ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse

af disse krav” skal fortolkes som en betingelse om, at der kun kan tillades udledning af og udpegning

af blandingszoner for miljøfarlige stoffer, hvis udledningen ikke vil føre til en forringelse af det

berørte vandområdes tilstand eller hindre målopfyldelse for de miljøfarlige stoffer, der udledes.

Tilladelse til en udledning af miljøfarlige stoffer med en udpeget blandingszone til et

overfladevandområde i ikke-god tilstand for samme miljøfarlige stof, er betinget af, at det ved

beregninger kan eftervises, at en efterfølgende overvågning ikke vil påvise yderligere stigninger i

koncentrationerne for disse miljøfarlige stoffer i de repræsentative overvågningspunkter i

vandområdet, og at opfyldelse af miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige stoffer i vandområdet

dermed ville blive påvirket negativt (forringet).

Artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav om udpegning af blandingszoner ved tilladelse til

udledning af miljøfarlige stoffer er tekstnært gennemført i § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning

af visse forurenende stoffer. Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 hjemler også udpegning af

blandingszoner ved tilladelse til udledning af miljøfarlige stoffer med national fastsatte

miljøkvalitetskrav. Det følger samtidigt af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at hvis der udpeges en

blandingszone ved udledningspunktet, skal det sikres ved beregninger, at den tilladte udledning ikke

vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevandområde uden for

blandingszonen.

Miljøministeriet vurderer, at den danske gennemførelse er i overensstemmelse med den EU retlige

ramme for udpegningen af blandingszoner.

3. Miljøministeriets kommentarer om vejledningens bidrag til målopfyldelse

Fredericia Kommune mener, at vandområdeplanerne ikke er ambitiøse nok til at opnå målsætningen

om god-tilstand inden 2027. Fredericia Kommune anbefaler, at der udfærdiges et virkemiddelkatalog

over konkrete indsatser, til reduktion af udledningen af miljøfarlige stoffer.

HOFOR og NIRAS spørger, om det er korrekt, at der ikke skal gennemføres indsatser for vandområder

med ukendt tilstand. HOFOR spørger, om der foreligger oversigter over gennemførte og/eller

planlagte reduktioner for de konkrete vandområder. HOFOR mener, det er vanskeligt at overholde

tidsfristen for indsatsprogrammers foranstaltninger, idet de anlæg som forsyningsselskaber skal

opføre, kræver gennemførelse af VVM eller miljø-konsekvensvurderinger.

DN, DS og Horsens Kommune er usikre på, om vejledningen er i overensstemmelse med

Vandrammedirektivet, hvis det tages i betragtning at en påvirkning vil neutraliseres senere i

planperioden og ikke forhindre målopfyldelse. DN og DS mener ikke, at der bør være en mulighed for

øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse, hvis det betyder at der kan tillades en

merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til manglende målopfyldelse.

Københavns Kommune forstår vejledningen således, at der i et vandområde uden målopfyldelse, bør

kunne udledes eksempelvis vand med en koncentration, der er lavere end miljøkvalitetskravene uden,

at det kræver kompensation.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener ikke, vejledningens fortolkning

af forringelsesbegrebet og brugen af blandingszoner bidrager til målopfyldelse.

Rent Havmiljø, Tænketanken Hav og WSP mener ikke, vejledningens fortolkning af

forringelsesbegrebet vil bidrage til målopfyldelse. Tænketanken Hav mener, det er problematisk, at der

ved vurdering af målopfyldelse kun tages højde for enkelte stoffer separat. WSP spørger, om målet for

de enkelte miljøfarlige stoffer skal forstås som overholdelse af miljøkvalitetskravet for det enkelte stof i

recipienten.

Miljøministeriets bemærkninger: Indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet om at nå målene,

herunder indsatsen, er behandlet i vandområdeplanerne 2021-2027. Høringssvar er behandlet i

høringsnotat. Det kan her præciseres, at vandplanlægningen er underlagt kontinuerlig revision

minimum hvert 6. år, og der vil således ikke være et begrænset antal planperioder. Dette ændrer dog

ikke ved, at muligheden for at forlænge fristen for opfyldelse af mål kun kan ske frem til 2027, dvs.

udgangen af 3. planperiode, med undtagelse af de tilfælde hvor naturlige forhold nødvendiggør en

længere frist, dvs. navnlig naturlig responstid på reduktioner af påvirkninger.

Det centrale i denne høring er det afsnit i vejledningen, der angår administration af lovgivning uden

at forringe tilstand eller forhindre målopfyldelsen. Dette skal først og fremmest ske efter regler for

revision af eksisterende tilladelser i den relevante lovgivning og ved at sikre, at nye tilladelser ikke

forringer tilstand eller forhindrer målopfyldelse.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem en påvirkning og en forbedrende effekt senere i planperioden

kræver altid en sådan sammenhæng ved tilladelse, at der ikke vil ske en forringelse, herunder

midlertidigt, eller at forbedringen vil blive modvirket helt eller delvist af påvirkningen. Dette

fremgår også af vejledningens side 45. Der vil så længe dette iagttages, kunne tillades påvirkninger

ud fra en prognose om planlægningen og tidspunktet for påvirkningens faktiske realisering.

Det fremgår i øvrigt klart af vejledningen side 43, at forringelser heller ikke må være midlertidige

med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i sagen C-525/20.

Miljøministeriet kan oplyse, at indsatser på området for miljøfarlige stoffer fremgår af

vandområdeplanerne 2021-2027, der vil blive opdateret i forbindelse med genbesøget i 2024.

4. Miljøministeriets fortolkning af gældende regler for udledning af almindeligt

belastet overfladevand

Horsens Kommune, Sorø Kommune og WSP vil gerne have forklaret den juridiske ramme for

regnvandsudledninger især ifm. blandingszoner. WSP efterspørger ministeriets stillingtagen til

afvejningen af samfundets interesser og omkostningseffektivitet ifm. at rense på vejvand udover BAT.

Odense Kommune mener ikke, den nuværende forvaltning er i overensstemmelse med

miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip hvad angår indsatser for diffuse kilder.

Miljøministeriets bemærkninger: Der er ifm. klagenævnsafgørelsen nedsat en arbejdsgruppe, til

behandling af problemstillingerne ang. almindeligt belastet overfladevand.

5. Andre emner behandlet i høringssvarene

5.1. Målinger af miljøfarlige stoffer i overfladevandområder

DI er positive overfor vejledningen, men ønsker at den økonomiske byrde forbundet med

ansøgningsprocedurer og dokumentationsgrundlag af nye reviderede tilladelser, reduceres så meget

som muligt.

Danske Regioner ser generelt positivt på vejledningens ændringer, men ligger vægt på manglen af

finansiering af overfladevandopgaven og generationsforureningsopgaven, som en hæmsko for

administrationsmodellens praktiske udførelse.

DN, DS, Fredericia Kommune, HOFOR, Odense Kommune, Vestforbrænding og WSP mener, at

manglende data er uholdbar til at foretage den nødvendige sagsbehandling. WSP spørger, hvordan

Miljøministeriet forholder sig til, at tilstanden i vandområderne kan betyde, at projekter, der ellers har

til formål at forbedre tilstanden i vandområderne ikke kan gennemføres. HOFOR og WSP mener, det

er uklart i hvilket omfang de nødvendige tiltag og undersøgelser i recipienterne kan pålægges

virksomheder, forsyningsselskaber mm.

Horsens Kommune, NIRAS og Rent Havmiljø er uforstående overfor, at der alene nævnes

koncentrationer og ikke mængder. Horsens Kommune spørger, hvordan det sikres, at der ikke

er en overskridelse af miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet, grundet påvirkning fra land.

NIRAS mener, at der er et generelt behov for præcisering i teksten, især hvad angår måling i

koncentrationer overfor en mængdebetragtning ved beregning af udledning af miljøfarlige stoffer.

NIRAS kommentere yderligere, at der bør kunne etableres en bagatelgrænse for, hvornår en

merudledning overhovedet bør underkastes en dybdegående vurdering. Horsens Kommune læser

indsatsbekendtgørelsen sådan, at indsatsen i forhold til punktkilder og revurdering af disse, allerede er

en gældende forpligtigelse.

Københavns Kommune og KL vurderer ikke, at kommunerne er forpligtiget til at gennemgå

eksisterende udledninger, hvis der ikke er udpeget en indsats. De mener generelt vejledningen giver

anledning til misforståelser.

LF er generelt positive overfor vejledningen, men mener at det bør anføres i vejledningen, at

eksisterende udledninger, ikke skal underkastes de nye krav. LF mener, at der stilles for store krav til

graden af dokumentation for de relevante myndigheder.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrete Basse mener, at Miljøministeriet pålægger

myndigheder en bevisbyrde, som er i uoverensstemmelse med EU-domstolens principper. Det påpeges

endvidere, at myndighedernes pålagte bevisbyrde nødvendiggør, at vejledningerne indeholder en

beskrivelse af hvem der skal foretage målinger. Ellen M. B. mener, at der er en generel mangel på data

om miljøfarlige stoffer i vandområderne, som indsatser ikke kan bero på og er skeptisk over for

målemetoden og finder, at Danmark ikke lever op til overvågningsforpligtelserne. Hun pointerer, at

manglende data om miljøfarlige stoffer ikke er en gyldig begrundelse for ikke at gribe ind over for

forringelser.

Sund & Bælt finder beregningen, der skal lægges til grund for vurderinger af udledninger for

miljøfarlige stoffer i overfladevandområder uhensigtsmæssig. Sund & Bælt spørger, hvordan

vurderinger kan foregå, hvis målepunkter ikke er tilstede og tvivler på, om vejledningen

lever op til direktivet om miljøkvalitetskrav med den nuværende mængde af målepunkter.

Miljøministeriets bemærkninger: Høringssvar, angående målinger af miljøfarlige stoffer til

overfladevandområder, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober

2023. Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.2. Regler og retningslinjer for udledning af atmosfærisk disposition

Vestforbrænding mener, at det er svært at fremsøge informationer om, hvorvidt udledning i luften

påvirker ramte vandområder, da dette ikke vides samtidig med, at der ikke foreligger data derom.

Vestforbrænding forstår vejledningen således, at det alene er en målbar stigning i koncentrationen af

det forurenede stof, der lægges til grund i vurdering af, om der vil ske en forringelse af vandområdet,

så en koncentrationsstigning, som følge af den atmosfæriske deposition, ikke i sig selv nødvendigvis vil

føre til en forringelse af vandområdet.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående regler og retningslinjer for udledning af

atmosfærisk disposition, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober

2023. Der henvises derfor til miljøministeriets høringsnotat, sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.3. Vurdering af udledningstilladelser til PtX-anlæg

NIRAS og Vestforbrænding pointerer, at der i forbindelse med drift af carbon capture-anlæg ikke er

angivet en fremgangsmåde for, hvordan miljømyndighederne skal vurdere, om de udledte stoffer vil

resultere i en målbar stigning i koncentrationen.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående vurdering af udledningstilladelser til PtX-

anlæg, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023. Der henvises

derfor til Miljøministeriets høringsnotat, sammenfattet ifm. høringen af vandplanlægning 3.

5.4. Indsatser for grundvandsforekomster

GEUS pointerer, at der med de nye vejledninger ikke er fastlagt konkrete supplerende indsatser for

grundvandsforekomster. GEUS mener ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem

grundvandsforekomster i ringe tilstand og anvendelsen af zink i landbruget, hvorfor GEUS ikke mener,

at det nødvendigvis kan sluttes at den reducerede belastning alene vil kunne resultere i en ændret

tilstand.

HOFOR mener, at der mangler en entydig vejledning om prioritering af grundvandsressourcens

anvendelse.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående indsatser for grundvandsforekomster, er

ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023. Der henvises derfor til

Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af vandområdeplanerne for 2021-2027,

der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.5. Gældende ret for udledning af kvælstof til kystvande og søer

WSP er usikker på, om forbuddet mod enhver merudledning af kvælstof til kystvandområder gælder

uanset hvilken tilstandsklasse vandområdet har. WSP spørger, om der er forbud mod merudledning af

kvælstof til søer med indsatsbehov for fosfor, når der generelt ikke er defineret et indsatsbehov for

tilførslen af kvælstof til søer, hvor tilstanden også kan være påvirket af kvælstof?

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående gældende ret for udledning af kvælstof til

kystvande og søer, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023.

Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.6. Integreret klimasikring i vandløbsindsatsen

Danske Vandløbs mener generelt, der bør foretages ændringer på vandløbsindsatsen og at indsatser

for vandløb bør indtænkes klimatilpasning. Danske Vandløb mener ikke, vejledningen tager hensyn til,

at kloakering kan medføre at kloakvand pumpes over vandskel, hvorved der skal sikres plads i

vandløbet.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvarene angående integreret klimasikring i

vandløbsindsatsen, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023.

Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

Vandforsyning/

Hav og Vandmiljø/

Virksomheder

J. nr. 2023-111842

Ref. SOHEI/MAIBB/

SUROB/DBS/LOBMA

8. december 2023

Høringsnotat

Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvar til udkast til ændringer af

Vejledning 9053 af 21. december 2021 Spørgsmål og svar om udledning

af visse forurenende stoffer til vandmiljøet

_________________________________________________________________________________

Miljøstyrelsen sendte den 12. oktober 2023 udkast til ændringer af Vejledning 9053 af 21. december

2021 Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet

(FAQ’erne)

høring frem til den 9. november 2023.

FAQ’erne

består af en indledende redegørelse for efter hvilke regler, der meddeles tilladelse til

udledning af visse forurenende stoffer, og 71 spørgsmål og svar.

FAQ’erne

er Miljøstyrelsens

vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder

og indeholder derudover også vejledning til

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand

og til bekendtgørelse om indsatprogrammer for vandområdedistrikter

Miljøstyrelsen har modtaget 21 høringssvar til udkastet til opdateringen af

(FAQ’erne)

med

kommentarer til udkastet:

Statslige virksomheder

- Sund og Bælt

KL og Kommuner

- KL

- Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner

- Horsens Kommune

- Københavns Kommune

- Køge Kommune

- Odense Kommune

- Aarhus Kommune

DANVA og forsyningsvirksomheder

- DANVA

- HOFOR

- NOVAFOS

Erhvervsorganisationer

- Danske Havne

- DI

- Landbrug & Fødevarer

Rådgivende Virksomheder

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017

Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023

Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

NIRAS

Rambøll

WSP

Miljøorganisationer

- DN

- Danmarks Sportsfiskerforbund

- Rent Havmiljø nu

- Tænketanken Hav

Høringssvarene er tilgængelige på høringsportalen: LINK

Gengivelse af høringssvar og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil ses nedenfor.

Høringsparternes generelle kommentarer og Miljøstyrelsens bemærkninger

hertil

I.I. Behov for yderligere supplerende vejledning

Mange høringsparter gør opmærksom på, at der ud over den opdatering af

FAQ’erne,

der har været i

høring, er stort behov for supplerende vejledning om, hvorledes påvirkning som følge af udledning

eller frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til overfladevand, herunder målsatte

overfladevandområder, skal oplyses og vurderes, når der søges om og meddeles tilladelse til sådanne

påvirkninger.

KL, Odense Kommune, Aarhus Kommune, DANVA, HOFOR, NOVAFOS, DI, NIRAS, DN og Dansk

Sportsfiskerforbund peger på, at der er et presserende behov for, at der snarest udarbejdes

vejledning for, hvorledes udledning af MFS fra forsyningsselskabernes anlæg skal vurderes, når der

søges om nye eller ændrede tilladelser, eller når eksisterende tilladelser revideres af

tilsynsmyndigheden.

Sund og Bælt, KL, Odense Kommune, NOVAFOS, DI, DN og Dansk Sportsfiskerforbund peger også

på, at der er et presserende behov for, at der snarest udarbejdes vejledning for, hvorledes udledning

af MFS i det ”almindeligt belastede overfladevand”

skal vurderes, når der søges om nye eller ændrede

tilladelser.

Sund og Bælt, DI, KL, og Danske Havne peger endvidere på, at der tillige er et meget stort behov for,

at der hurtigst muligt udarbejdes vejledning for, hvorledes frigivelse af MFS skal vurderes efter

reglerne om forbud mod forringelse af tilstand og mulig målopfyldelse i § 8 i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Danske Havne udtrykker i den sammenhæng

bekymring for, at nugældende regulering og praksis vil hindre den grønne omstilling af

transporterhvervene og har vedlagt en redegørelse, udarbejdet af COWI, for en række af de faglige

problemer, der er forbundet med den nuværende retstilstand.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Et arbejde med at udarbejde supplerende vejledning om vurdering af

og tilladelser til udledning af MFS fra forsyningsselskabernes anlæg, særligt fra

spildevandsanlæggene er sat i gang i Miljøstyrelsen. Styrelsen har etableret en følgegruppe med

deltagelse af berørte eksterne parter i vejledningsarbejdet, som led i forberedelsen heraf har

Miljøstyrelsen holdt møde med KL og DANVA ultimo november 2023. Det forventes, at der kan

foreligge supplerende vejledning på dette område med udgangen af første kvartal 2024.

Et arbejde med at udarbejde supplerende vejledning om vurdering af og tilladelser til udledning af

MFS med det ”almindeligt belastede overfladevand” er sat i gang i Miljøstyrelsen. Styrelsen vil

etablere og inddrage en følgegruppe med deltagelse af berørte eksterne parter i vejledningsarbejdet.

Det forventes, at der kan foreligge supplerende vejledning på dette område medio 2024.

Miljøstyrelsen har påbegyndt arbejdet med at afklare grundlaget for ny vurderingspraksis for

styrelsens vurdering af påvirkning af målsatte overfladevandområder i sager om marin

sedimenthåndtering. Afklaringen har til formål at sikre, at afgørelser om tilladelse til

sedimenthåndtering opfylder kravet om beregninger af koncentrationsændringer i vandområdet,

sådan som det er blevet præciseret i vejledningen til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter. Den redegørelse, COWI har udarbejdet for Danske Havne, vil indgå i dette

arbejde.

Miljøstyrelsen forventer endvidere, at en kommende opdatering af klapvejledningen tillige vil

indeholde vejledning om de nærmere kriterier og krav til vurderingen i forhold til målsatte

overfladevandområder i sager om genplacering af havsediment. Berørte eksterne parter vil blive

inddraget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens almindelig praksis ved udarbejdelse af

vejledninger.

I.II. Den retlige ramme for

FAQ’erne

Flere høringsparter, DN og Danmarks Sportsfiskerforbund, Horsens Kommune, NIRAS, Rent

Havmiljø Nu og Tænketanken Hav er uenige i eller har udtalte forbehold i forhold til de juridiske

fortolkninger af vandrammedirektivet og direktiv om miljøkvalitetsdirektivet, Miljøstyrelsen har lagt

til grund ved udarbejdelse af FAQ’erne, herunder ved udarbejdelse af de ændringer af FAQ’erne,

der

var genstand for høringen.

Der sættes især spørgsmålstegn ved

- at det vil være i overensstemmelse med vandrammedirektivet, herunder direktivets formål,

og forsigtighedsprincippet at tillade en udledning af MFS til et vandområde, der er i ikke-god

tilstand for et eller flere af de påtænkt udledte MFS, hvis udledningen ville medføre en

beregnet stigning i koncentrationen af dette MFS i vandområdet, hvis denne beregnede

stigning ikke er målbar.

- At det skule være muligt

–

og i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv om

miljøkvalitetskrav - at udpege en blandingszone for en udledning af MFS, uagtet at

koncentrationerne af et eller flere af disse MFS allerede var overskredet i overflade-

vandområdet.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

FAQ’erne, herunder de ændringer af FAQ’erne, der har været i

høring, er udarbejdet i respekt af den juridiske ramme, der er fastlagt af Miljøministeriet.

Der henvises til Miljøministeriets høringsnotat for høringen over udkast til vejledningen til

bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter for en nærmere redegørelse for

fastlæggelse af denne juridiske ramme og den usikkerhed, der knytter sig hertil, da der ikke er

domme fra EU-Domstolen, der fastlægger, hvad der vil udgøre en forringelse af tilstanden for MFS i

et målsat overfladevandområde, eller hvordan artikel 4 om blandingszoner i direktiv om

miljøkvalitetskrav skal fortolkes.

I.III. Kritik af manglende konkrete indsatser for at forbedre de målsatte

overfladevandområders tilstand for MFS, herunder at der ikke er gennemført den

nødvendige opsporing af kilder til MFS i de målsatte overfladevandområder.

Flere høringsparter, DN og Danmarks Sportsfiskerforbund, Horsens Kommune, NIRAS, Rent

Havmiljø Nu og Tænketanken Hav peger på, at det indebærer store udfordringer, at der i

vandplanlægningen mangler konkrete indsatser, der kan sikre, at der opnås god tilstand for MFS i de

målsatte overfladevandområder.

DANVA, KL, NIRAS og Odense Kommune fremhæver, at der udestår en fyldestgørende opsporing af

kilderne til forekomsten af MFS i overfladevandområderne. Der peges på, at der mangler

tilstrækkelige og operationelle retningslinjer for, hvorledes kommunerne skal bidrage til arbejdet

med kildeopsporing.

Miljøstyrelsens bemærkninger: Der er iværksat en række initiativer i regi af Miljøministeriets

nationale strategi for miljøfarlige stoffer fra 2021. Initiativerne gennemføres og finansieres som led i

vandplanlægningen og skal resultere i en bedre og mere målrettet regulering af de MFS, som i dag

udgør et problem i vandmiljøet. Initiativerne er primært målrettet søer, vandløb og kystvande, men

vurderes også at kunne have en positiv effekt på grundvandet. Miljøministeriet bemærker, at der er

igangsat udviklingsinitiativer, der hvor der mangler nødvendig viden om fx tilstand, kilder og

virkemidler

–

med henblik på at kunne beslutte den rette omkostningseffektive indsats for at nå

målene. Udviklingsinitiativerne skal bl.a. afdække synergier mellem forskellige indsatser.

Der er derfor planlagt et genbesøg af planerne i 2024 på baggrund af udviklingsprojekterne med

henblik på at tage stilling til, hvordan det resterende indsatsbehov håndteres. Det endelige

indsatsprogram samt finansieringen heraf vil blive fastlagt som en del af dette genbesøg. Selv om de

nødvendige indsatser bliver gennemført inden udgangen af 2027, vil der fortsat være

vandforekomster, hvor tilstanden først vil svare til målet efter 2027 på grund af naturlig tidsmæssig

respons på indsatsen. I de situationer er fristen for opfyldelse af målet forlænget til efter 2027 i

overensstemmelse med direktivkravene.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der i § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter er fastlagt en pligt for statslige myndigheder, regioner og kommuner til at

foretage opsporing af kilder til visse MFS og om nødvendigt og forudsat hjemmel hertil revidere

gældende godkendelser og tilladelser til udledning inden for deres ressort. Det forventes, at et udkast

til ny vejledning om, hvorledes denne kildeopsporing kan gennemføres, kan sendes i høring i løbet af

sommeren 2024.

I.IV. Om afværge- og kompenserende foranstaltninger

KL, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner samt Aarhus Kommune peger på, at der er

behov for vejledning om hvilke afværge- eller kompenserende foranstaltninger, der kan anvendes for

at forebygge, at projekter, der indebærer udledning af MFS til overfladevand, forringer tilstand eller

hindre målopfyldelse for MFS i målsatte overfladevandområder. KL foreslår, at der udarbejdes et

virkemiddelkatalog svarende til, hvad der er tilvejebragt for indsatser i vandløbsvandområder og søer

og i forhold til kvælstofbelastningen af kystvandene.

Miljøstyrelsens bemærkninger: Det har ikke været muligt at tilvejebringe den efterspurgte vejledning

ved denne opdatering af FAQ’erne

og vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Miljøministeriet og Miljøstyrelsen vil inddrage bemærkningerne i det videre arbejde med at udvikle

vejledningerne om vurdering af og tilladelse til udledning af MFS til overfladevand.

I.V. Manglende data om forekomsten af MFS i overfladevand og utilstrækkelige

vurderinger af tilstand for MFS i overfladevandområder

Mange høringsparter, Danske Havne, DANVA, DI, HOFOR, KL, Fredericia, Kolding, Middelfart og

Vejle Kommuner, Køge Kommune, NIRAS og Rambøll peger på, at manglende data om MFS i alle tre

matricer (vand, sediment og biota) samt vurderinger af tilstand for MFS i de målsatte overflade-

vandområder er et meget stort og helt grundlæggende problem. Det gælder både i forhold til

grundlaget for at gennemføre vurderinger og gennemføre/udvikle modellering og som følge af, at

ansvar for og omkostninger ved at tilvejebringe data

og vurderinger af tilstand ”overvæltes”

på

kommuner og bygherrer. Der peges i denne sammenhæng på, at manglende overblik over MFS-

påvirkninger af overfladevande er et særligt stort problem, når vurderinger af kumulative effekter

skal gennemføres.

Rambøll vurderer, at problemerne har et omfang, der indebærer, at der er behov for en egentligt

handleplan for at tilvejebringe data om og vurderinger af tilstand for MFS i målsatte overflade-

vandområder. DANVA ønsker en diskussion af, hvad der kan gøres for at fremskynde

tilvejebringelsen af de nødvendige tilstandsvurderinger, og hvilken rolle forsyningsselskaberne kan

have i at tilvejebringe disse.

Miljøstyrelsens bemærkninger. Miljøstyrelsen er opmærksom på de problemstillinger, der følger af at

der ikke er kendt økologisk og kemisk tilstand for alle relevante kvalitetselementer, herunder

kemiske stoffer, i de målsatte overfladevandområder. Der er de seneste år foretaget væsentlig mere

omfattende overvågning af miljøfarlige stoffer i vandområderne med henblik på at opnå tilstrækkelig

faglig viden til at lægge et dækkende overvågningset over de danske vandområder, således at

tilstanden for de enkelte vandområder kan vurderes bedre.

Det kan derudover oplyses, at Miljøministeriet har igangsat en række initiativer, der på sigt bl.a. skal

gøre det muligt at vurdere den økologiske og kemiske tilstand fuldt ud i alle målsatte overflade-

vandområder. Ministeriet og Miljøstyrelsen vil i denne sammenhæng inddrage høringsparternes

bemærkninger i det videre arbejde med disse initiativer.

I.VI. Revurdering af visse miljøkvalitetskrav for MFS

Der er i den faglige redegørelse fra COWI, Danske Havne har fremsendt, peget på, at der er behov for

at revidere de aktuelt fastsatte miljøkvalitetskrav for visse MFS, Danske Havne har særligt peget på

det fastsatte miljøkvalitetskrav for Antracen.

Miljøstyrelsens bemærkninger: Miljøstyrelsen bemærker, at miljøkvalitetskriterier udarbejdes i

henhold til EU-vejledningen

”Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Standards”,

vejledningsdokument nr. 27, opdateret version 2018. Det bemærkes endvidere, at

miljøkvalitetskriterierne for anthracen er blevet revurderet i 2023, og det opdaterede datablad er

tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I.VII. Om hjemmel til tilsynsmyndighedens revurdering af godkendelser og/eller

revision af udledningstilladelser

DI og Landbrug og Fødevarer lægger vægt på og

kvitterer for, at der i FAQ’erne nu er en

mere klar

sondring mellem henholdsvis vurdering og regulering af udledning af MFS ved revurdering af

miljøgodkendelse, og revisioner af tilladelser og vurdering og regulering af udledning af MFS ved

ansøgning om ny eller ændret godkendelse eller tilladelse. Fødevarer og Landbrug anmoder om, at

det tillige tydeliggøres, at dette også gælder ved revurdering eller revision af udledning af hidtil

udledte stoffer, der ikke tidligere er blevet reguleret i godkendelse eller tilladelse.

KL og Københavns Kommune gør opmærksom på, at det

ikke i FAQ’erne er tydeligt, i hvilke tilfælde

godkendelses- og tilladelsesmyndighederne er ansvarlig for vurderinger og afgørelser, og hvornår det

er tilsynsmyndighederne.

Miljøstyrelsen vil præcisere FAQ 54, således at det fremgår, at en eksisterende udledning af

spildevand, der er tilladt, omfatter tilladelse til udledning af alle kendte og vurderede stoffer i

udledningen, uanset om der er fastsat vilkår for koncentrationen af stoffer i spildevandet eller ikke.

Miljøstyrelsen vil

gennemgå FAQ’erne og

præcisere, hvor godkendelses- og tilladelsesmyndigheden

er ansvarlig for vurderinger og afgørelser, og hvor det er tilsynsmyndigheden. Styrelsen vil i den

sammenhæng tillige præcisere efter hvilke regler, tilsynsmyndigheden skal og/eller kan gennemføre

revurderinger af miljøgodkendelser (Miljøbeskyttelseslovens § 41 og godkendelsesbekendtgørelsen)

eller revision af udledningstilladelser (miljøbeskyttelseslovens § 30).

I.VIII. Vejledning om hvilke påvirkninger, der vil indebære forringelse af

grundvandsforekomsters kemiske tilstand

NIRAS påpeger, at der fortsat mangler vejledning om hvilke påvirkninger, der vurderes at kunne

indebære forringelse af kemisk tilstand eller hindre opfyldelse af miljømål for denne tilstand.

Miljøstyrelsens bemærkninger: Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet og FAQ’erne finder ikke anvendelse for udledninger, der alene kan udgøre en risiko for

forurening af grundvandsforekomster. Der henvises til Miljøministeriets høringsnotat for høringen

over udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

I.X.

FAQ’ernes

struktur og sprog, herunder anvendelsen af begreberne

”overfladevand” og ”overfladevandområder”

HOFOR, KL, Københavns Kommune, NIRAS, Rambøll, WSP og Aarhus Kommune vurderer, at

strukturen og sproget i FAQ’erne er uklar og hæmmende for forståelsen af FAQ’erne,

og at dette vil

vanskeliggøre anvendelse af den vejledning, som der er et stort behov for.

WSP gør i denne sammenhæng opmærksom på, at det for læsere fremstår usikkert, om begreberne

”overfladevand” henholdsvis ”overfladevandområder” anvendes konsekvent, og

henstiller, at

FAQ’erne gennemgås med henblik på at sikre, at de to begreber anvendes rigtigt og konsekvent i

FAQ’erne også de dele af FAQ’erne, der ikke i øvrigt ændres ved den denne opdatering.

Miljøstyrelsens bemærkninger: Miljøstyrelsen har gennemført en sproglig redaktion og korrektur af

FAQ’erne for at opnå den bedst mulige balance mellem den nødvendige teknisk-faglige

og juridiske

præcision i redegørelse for begreber, bestemmelser i lov og bekendtgørelser og krav til faglige

vurderinger og et lettere tilgængeligt sprog. Derudover vil Miljøstyrelser udarbejde en oversigt over

hvilke udledninger, der kan tillades afhængigt af tilstanden for MFS i det overfladevandområde, der

udledes til. Oversigten vil blive indarbejdet i

FAQ’ernes afsnit F, så snart en konsolideret udgave

foreligger.

Miljøstyrelsen har

som led i den sproglige redaktion og korrektur af FAQ’erne

gennemgået

anvendelse af begreberne ”overfladevand” og ”overfladevandområder” i de samlede FAQ’er og rettet,

hvor

begreberne ikke er anvendt rigtigt, før offentliggørelse af den opdaterede udgave af FAQ’erne.

Miljøstyrelsen vil revurdere FAQ’ernes struktur ved en kommende opdatering af FAQ’erne

fortsættelse af arbejdet om supplerende vejledning om vurdering af og tilladelse til

forsyningsselskabernes udledning af MFS til overfladevand.

FAQ’ernes redegørelse for efter hvilke regler, der meddeles tilladelse til udledning af

vand med indhold af MFS

Høringsparterne har ikke kommenteret redegørelsen.

A. Bekendtgørelsens anvendelsesområde (FAQ numrene 1-7)

DN og Danmarks Sportsfiskerforening, vedr. FAQ 3, 5, 6 og 7

Af FAQ 3, 5, 6 og 7 fremgår, at vejanlæg ikke er omfattet af bekendtgørelsen, da afledningen herfra er

at betragte som almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. De er derimod omfattet af

indsatsbekendtgørelsen, og der kan således gribes ind over for dem i forbindelse med

vandområdeplanens indsatsprogram. Det giver en lidt problematisk status, da de i dag ofte afvander

til overfladevand og kystvande uden kendskab til indholdet af MFS. Vejledningen henviser i FAQ 6 til

NMK-10-00107, hvor det fremgår, at der kan optræde problematiske koncentrationer af Bly,

cadmium, DEHP, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber, krom, LAS,

triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradiol*.

Der er således belæg for at have større fokus på disse kilder til MFS og dermed til en uddybet

vejledning herom til sagsbehandlerne.

KL, vedr. FAQ 3 og 6

Der synes at være en uklarhed mellem afsnit A. 3., hvor det fremgår, at almindeligt belastede

separate regnvandsudledninger ikke er omfattet af bekendtgørelsen og så afsnit A. 6. A.3. forstår KL

således, at udledningstilladelser til regnvandsbetingede udledninger ikke skal forholde sig til

forurenende stoffer, men blot benytte BAT. Det står i modsætning til teksten i A.6, tekstafsnit 3. Det

er uklart, hvorfor almindeligt belastet separat regnvand ikke er omfattet af bekendtgørelsen, hvis der

ikke må ske en forringelse af vandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse

(overfladevand/grundvand).

Horsens Kommune, vedr. FAQ 3 og 6

Indledningsvist ønsker Horsens Kommune en afklaring af, hvorvidt det overhovedet er muligt at

udlægge en blandingszone for almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. Det følger af

FAQ 3 og 6, at almindeligt belastede separate regnvandsudledninger ikke er omfattet af

udledningsbekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det følger også af FAQ 6 at: ”baggrunden herfor er,

stoffer, der udledes fra almindeligt belastede separate regnvandssystemer, generelt stammer fra

diffuse kilder (flere forskellige og spredte kilder), hvor regulering ikke kan ske over for den enkelte

kilde, der bidrager til udledningen.” Af FAQ 6 fremgår

det også, at almindeligt belastede separate

regnvandssystemer dog forsat skal reguleres, og FAQ 6 kan læses således, at der bl.a. kan være

knyttet en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 og indsatsbekendtgørelsens § 8 til

almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. FAQ 6 kan efter Horsens Kommunes

opfattelse læses således, at et normalt regnvandsbassin til eksempelvis opsamling og rensning af

vejvand er et almindeligt belastet separat regnvandssystem med en tilhørende udledning. Dette

efterlader for Horsens Kommune spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at udlægge en

blandingszone i forbindelse med en udledningstilladelse mv. til almindeligt belastede separate

regnvandssystemer, når disse systemer mv. ikke er udledninger, som er omfattet af

udledningsbekendtgørelsen, hvori § 8 udgør hjemlen i dansk ret til udlægning af blandingszoner.

Horsens Kommune skal anmode om, at FAQen forsynes med Miljøstyrelsens forståelse af

ovenstående problemstilling.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 3

Det bør fremgå klart, at renseanlæg og overløb ikke er omfattet af denne vejledning.

Rambøll, vedr. FAQ 6

Det opleves ofte, at Miljøstyrelsen i forbindelse med f.eks. høringer at miljøkonsekvensvurderinger i

realiteten ikke skelner mellem hvorvidt der er tale om almindeligt belastede separate

regnvandssystemer eller ikke og dermed altid stiller krav om en vurdering jf. Bekendtgørelse om krav

til udledning af visse forurenende stoffer. Hertil bemærkes det, at der med fordel kan ske en

udbygning af vejledningen som præciserer, hvornår der er tale om almindeligt belastede separate

regnvandssystemer og hvornår der ikke er.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen bemærker, at udledning af miljøfarlige forurenende stoffer fra renseanlæg og overløb

er omfattet af Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Miljømyndighederne kan anvende FAQ’erne ved behandling af sager om udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer fra renseanlæg og overløb.

Miljøstyrelsen arbejder desuden videre med de særskilte problematikker, der gør sig gældende for

nogle udledninger fra renseanlæg og overløb samt almindeligt belastet overfladevand. Arbejdet er

igangsat i særskilte spor.

B. Definitioner (FAQ numrene 8-11)

Rambøll, vedr. FAQ 9

Hvad menes der med et repræsentativt målepunkt?

HOFOR, vedr. FAQ 9

Det er ikke helt klart, hvad der menes med en ”ny udledning”. Vi formoder, at der her menes en ny

merudledning og ikke et nyt udløbspunkt. Når vi gennemfører anlægsprojekter på

spildevandsområdet, er det bl.a. med henblik på at nedbringe udledningen af spildevand og dermed

af belastningen af det pågældende vandområde. Det vil ind imellem medføre, at der skal etableres et

nyt udløbspunkt (oftest til samme vandområde), hvor spildevandsmængden og dermed den samlede

stofmængde i det nye punkt kan være større end for hvert af de mange nedlagte udløbspunkter, men

den samlede spildevands- og stofbelastning er reduceret markant. Betyder det, at der vil kunne

meddeles en tilladelse til det beskrevne forhold?

Betyder det ligeledes, at der kan gives tilladelse til en ny udledning til et vandområde, hvor det

generelle vandkvalitetskrav ikke er opfyldt, hvis det kan påvises, at udledningen vil medvirke til

kvalitetskravets opfyldelse?

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen henviser til Miljøministeriets departementets arbejde med indsatsvejledningen

angående bemærkninger om inddragelse af kompenserende foranstaltninger ved vurdering af nye

udledninger.

Der er foretaget præciseringer i FAQ 9.

C. Krav til ansøgningen (FAQ nr. 12)

Rambøll, vedr. FAQ 12

En række udledninger af vand, f.eks. fra anlæg som potentielt ikke er etableret endnu, vil ikke på

forhånd kunne opgøres i forhold til den faktuelle udledning af diverse stoffer. Her vil vurderinger og

senere ansøgninger kun være mulige at basere på erfaringstal. Vejledningen bør således afspejle, at

det ikke altid vil være muligt på forhånd at opgøre f.eks. det totale indhold af metaller og øvrige

stoffer, og at der i medfør heraf tilføjes de erfaringstal, der bør benyttes.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 12

Afsnittet bør deles op, så det fremgår klart, hvad der handler om metaller, og hvad der handler om

øvrige MFS. Som afsnittet står nu, kan det læses som at udløbskoncentrationen udelukkende

defineres ved koncentrationen af metaller. Dertil skal der tilføres et afsnit om ansøgers ansvar ift.

redegørelse af tilstanden i recipienten (hvis denne er ukendt), jf. de seneste klagenævnsafgørelser på

området.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Der er i bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer ikke hjemmel til at

pålægge ansøger at tilvejebringe oplysninger om vandområdets tilstand.

Miljøstyrelsen bemærker, at det er myndighedens ansvar at vurdere om, der er et tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere udledningens påvirkning af overfladevand og målsat overfladevandområde

og i fortsættelse heraf eventuelt meddele tilladelse til udledningen.

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke skal foretages ændringer i FAQ 12.

D. Miljøkvalitetskrav (FAQ numrene 13-35)

DANVA, vedr. FAQ 31

DANVA foreslår, at det gøres klart på hvilke præmisser data fra INERIS-rapporten kan anvendes i

mangel af miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier?

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen inddrager bemærkningen i det videre arbejde.

E. Den kombinerede fremgangsmåde (FAQ numrene 36-37)

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 37

Det bør defineres, hvornår er stoftilførsel er marginal. Er det kun når den udledte koncentration er

lavere end koncentrationen i recipienten (jf. FAQ 62), eller kan det også gælde andre situationer?

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen vurderer, at FAQ 37 ikke skal ændres og henviser fortsat til FAQ 62.

F. Vilkår (FAQ numrene 38-57)

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 38

Der er behov for en guide til, hvordan det vurderes om en udledning påvirker tilstanden eller er til

hinder for fremtidig målopfyldelse.

Meget gerne underbygget med konkrete eksempler. FAQ’en

beskriver mere håndhævelse af et kontrolprogram.

DANVA, vedr. FAQ 38

DANVA forslår, at vejledningen fastsætter percentiler, pålidelighedsniveau, acceptabel præcision og

eksempler på beregningsmodel.

Rambøll, vedr. FAQ 38

Hvor mange forskellige måletidspunkter er tilstrækkeligt?

WSP, vedr. FAQ 38

Bekendtgørelse 796 indeholder

følgende passus, gengivet i vejledningens FAQ 38: ”Beregningen af

det aritmetiske gennemsnit, den benyttede analysemetode og den metode, hvorefter

miljøkvalitetskravene anvendes, hvis der ikke er nogen hensigtsmæssig analysemetode, som opfylder

mindstekravene til ydeevne, skal være i overensstemmelse med

fastsatte regler om tekniske

specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand.”

WSP anmoder om, at

det tydeliggøres i vejledningen, hvorvidt teksten (fremhævet med fed skrift) udelukkende henviser til

Analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Kommentarer til følgende passus: ”For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af en

maksimumkoncentration, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt

inden for vandområdet,

ikke er højere end kravværdien.” WSP ønsker en uddybning af, hvordan

dette skal oversættes til beregninger og vurderinger af en fremtidig udledning: Hvordan skal det

konkret vurderes, hvorvidt der ved en udledning er risiko for at maksimumkoncentrationen i

vandområdet overskrides? Kan Miljøstyrelsen udtale sig om, hvorvidt den vurderede resulterende

koncentration skal ses som en døgnmiddel eller som en øjebliksværdi, i relation til krav til

maksimumskoncentration?

Sund og Bælt, vedr. FAQ 43

Det fremgår

under afsnit I, på side 58, at ”for at sikre et tilstrækkeligt

og ensartet

miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en koncentrationsstigning på mindst

muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszonens

rand”. Af den suspenderede vejledningsteksts svar til samme spørgsmål fremgår: ”.. må udledningen

ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand

på mere end 5 % af værdien af stoffets generelle

kvalitetskrav for vand”. Det fremstår uklart, hvorvidt

der menes, at der fortsat kan tillades en stigning svarende til 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav

oveni den i forvejen forekommende koncentration i recipienten, eller hvorvidt der menes, at man på

blandingszonens rand kan tillade en de facto forøgelse af et stof på 5 % over stoffets generelle

kvalitetskrav for vand. Dette er en meget væsentlig sondring, og Sund & Bælt opfordrer til, at dette

præciseres i vejledningsteksten. Såfremt der menes en stigning på højst 5 % af stoffets generelle

kvalitetskrav for vand, ønskes det belyst, hvordan grænsen for koncentrationsstigningen i

blandingszonens rand på 5 % er blevet fastsat? Derudover ønskes det også belyst i vejledningen,

hvordan man som både bygherre og myndighed skal forholde sig, hvis den i forvejen forekommende

koncentration overskrider det generelle miljøkvalitetskrav med mere end 5 % i recipienten

–

både

som helhed, men også i lokale områder som følge af andre kilder. Det fremgår under afsnit III, på

side 59, at ”hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet,

kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i

koncentrationen af det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af

miljøkvalitetskravet”. Bør der i stedet for ”overfladevandet” stå ”vandområdet”? Såfremt dette ikke er

tilfældet, anbefales det, at afsnittet præciseres. Derudover ønskes et også præciseret, hvad der menes

med stigning. Er det eksempelvis en målbar stigning eller en teoretisk beregnet stigning. Det

repræsentative målepunkt Under ”Trin 1”, på side 59 ff., fremgår bl.a.: ”Hvis der er en

overvågningsstation, der overvåges eller har været overvåget for MFS i det berørte

overfladevandområde,

anvendes denne som målepunkt.” Vil disse overvågningsstationer for

kystvande hovedsageligt udgøre NOVANA stationer? I så fald, kan der være store afstande mellem et

udledningspunkt og en overvågningsstation. Dette kan indebære, at lokale strømskel medfører, at en

væsentlig påvirkning indtræffer på store dele af kystvandet inden det vil kunne måles på en

overvågningsstation, som ligger i stor afstand til, eller i et andet strømregi end, udledningspunktet.

F.eks. vil en udledning omkring København til recipient Øresund efter miljoedata.miljoeportal.dk i

sådanne tilfælde skulle anvende stationen 97200002 i 720 "Øresund, nord, åbne del". Denne station

ligger i en afstand af ca. 20 km, tæt på den svenske Øresundskyst og hvor strømforholdene vil

indebære, at udledninger fra København umiddelbart ikke vil kunne blive målt ved

overvågningsstationen. Kan Miljøstyrelsen fastsætte maksimumsafstande eller minimumskrav til, i

hvilken udstrækning udledningspunktet er i hydraulisk og stofmæssig kontakt med

overvågningspunktet, førend det kan vurderes at udgøre

et repræsentativt målepunkt? Under ”Trin

3”, litra a, på side 60, foreslås det også, at der fastsættes

retningslinjer for maksimumsafstande eller

minimumskrav til de fiktive målepunkter. Her synes der også at være et hensyn til i hvilken

udstrækning udledningspunktet er i hydraulisk og stofmæssig kontakt med det fiktive målepunkt.

KL, vedr. FAQ 43

I F. 43 er det beskrevet, hvad der forstås ved et repræsentativt målepunkt. Beskrivelsen omfatter 3

trin. Det 3. trin siger for vandløb, at

det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for

vandløbsstrækningens eller vandløbs-vandområdets udstrækning under hensyn til egnethed og

repræsentativitet i forhold til strækningen eller vandområdet.

Her indfører Miljøstyrelsen et nyt begreb: ’teoretisk målepunkt’. Det afstedkommer

flere spørgsmål:

Hvordan er ’teoretisk målepunkt’ defineret og er det, det samme som det ’repræsentative

målepunkt’? Hvem har opgaven med at foretage målinger

i punktet for at kontrollere om

kvalitetskravet er overholdt? Hvad hvis udledningen allerede ligger i ’midtpunktet for vandløbs-

strækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning’?

Endvidere må det ikke være uvæsentligt om miljøkvalitetskravet for et givent stof er overholdt, hvis

ikke stoffet må lede til en forringelse af områdets tilstand. Det er ligeledes uklart, hvordan

blandingszoner udpeges.

Hvis miljøkvalitetskravet for et givent stof ikke er overholdt, så ændrer en blandingszone vel ikke på,

at der tilledes mere af det pågældende stof til et område, som allerede overskrider miljøkravet?

Horsens Kommune, vedr. FAQ 43

FAQ’en beskriver et repræsentativt målepunkt for

vandområdet, som en overvågningsstation eller

hvis ingen overvågningsstation, så måling på det dybeste sted gældende for hhv. kystvande og søer.

Når der tales udledninger, er de oftest kystnære og en overvågningsstation eller dybeste punkt i

vandområdet vil i de fleste tilfælde være langt fra kysten. Hvordan sikres det, på baggrund af

formuleringer i vejledningsmaterialet, at der ikke er en overskridelse af miljøkvalitetskravet i dele af

vandområdet grundet påvirkninger fra land? Det må forventes, at der er en voldsom

fortynding/opblanding inden stofferne måles på overvågningsstation, og der således er en

overskridelse af miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet som der ikke tages højde for, når det

repræsentative målepunkt er placeret som anvist i FAQ 43. Det er desuden væsentligt, at få

præciseret, hvorvidt den omstændighed at noget er målbart i ét målepunkt, er det eneste, der skal

eftervises.

Indledningsvist ønsker Horsens Kommune en afklaring af, hvorvidt det overhovedet er muligt at

udlægge en blandingszone for almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. Horsens

Kommune skal anmode om, at FAQen forsynes med Miljøstyrelsens forståelse af ovenstående

problemstilling.

Vandrammedirektivet og miljøkvalitetskravdirektivet skal sikre god tilstand i vandområderne, og

Horsens Kommune er derfor uforstående overfor, at FAQen beskriver mulighed for udlægning af

blandingszoner i vandområder, hvor der i forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskravet for de

stoffer en zone ønskes udlagt for. Det er efter Horsens Kommunes opfattelse usikkert, hvorvidt

denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med de bagvedliggende regelgrundlag om

blandingszoner, ligesom det er uklart, hvorfra hjemlen til, at et miljøkvalitetskrav, der i forvejen er

overskredet kan overskrides med yderligere 5 % fremkommer. Horsens Kommune ønsker

ovenstående uddybet og præciseret i de endelige vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste

i FAQ 43, har fornøden hjemmel.

Aarhus Kommune, ved FAQ 43

FAQ 43 beskriver hvordan der fastsættes kravværdier for et givet stof. Der

bør indledningsvis opstilles kriterier for hvordan det vurderes om en udledning

hindrer fremtidig målopfyldelse eller forringer en tilstand, også i tilfælde

hvor MKK i recipienten allerede er overskredet. Jf. FAQ 43 kan der udlægges blandingszone selvom

MKK er overskredet i recipienten. Med fortsættelses af FAQ 62, og link til FAQ 43, stilles eksempel

Eksempel 2:

Koncentrationen af stof A overskrider MKK med en faktor 10 i recipienten,

mens koncentrationen i udledningen overskrider MKK med en faktor 100.

Der kan meddeles udledningstilladelse med vilkår om udpeget blandingszone,

hvor MKK må overskride den i forvejen målte koncentration i recipienten

med 5% i randen af blandingszonen.

Er MST enige i dette? Hvis ikke, hvordan skal eksemplet håndteres i kommunernes

sagsbehandling, når kildeopsporing, BAT og blandingszoner er

afsøgt?

Hvis miljøkvalitetskravet i recipienten allerede er overskredet, er det så en

forudsætning at der er igangsat (eller parallelt igangsættes) indsats til opnåelse

af miljømål i vandområdet (uden for blandingszonen), for at der kan

meddeles udledningstilladelse?

FAQ43 bør beskrives med et konkret eksempel i afsnit I, II, III, der viser,

hvordan der kan argumenteres for, at tilstanden ikke forringes.

DANVA, vedr. FAQ 43

DANVA bemærker, at det er uklart, hvordan beregningen af om en udledning fører til en målbar

stigning i koncentration af det givne stof konkret foretages. DANVA forslår, at der laves et

beregningseksempel for hhv. vand, biota og sediment, inkl. Relevant sikkerhedsmargen for

resultaterne af disse beregninger.

DANVA bemærker, at det er modsigende, at et afsnit beskriver, at der ikke må være

koncentrationsstigning og et andet afsnit beskriver, at koncentrationsstigningen bør være mindst

mulig og ikke mere end 1 %. Det bør tydeliggøres på hvilken baggrund den beregnede 1 % stigning i

koncentration af et stof, kan tillades.

HOFOR, vedr. FAQ 43

Afsnit 3 ”Indsatsbekendtgørelsen gælder kun….”

Betyder det, at der også skal frembringes viden om tilstanden i de ikke målsatte

overfladevandsområder, hvis der skal kunne opnås tilladelse om en merudledning?

Afsnit 5 ”Fastsættelse af udlederkrav…”:

Betyder det, at der godt kan meddeles tilladelse til udledning til overfladevand, der ikke overholder

miljøkvalitetskriteriet, hvis udledningens koncentrationer er markant lavere end

miljøkvalitetskriteriet?

Side 58, første afsnit:

I forhold til ”blandingszonens rand”, menes der umiddelbart inden for eller umiddelbart uden for

blandingszonen?

–

hvis der menes umiddelbart uden for, vil de 5 % koncentrationsstigning ikke være

i strid med de meldinger, der er kommet fra Klagenævnets seneste afgørelser?

Findes der godkendte metoder og/eller modeller til beregning af, hvordan vandkvalitetskriteriet

dokumenteres overholdt umiddelbart uden for blandingszonen?

Side 59, 4. afsnit, ”Den beregnede gennemsnitlige årlige….”

Samme bemærkning som for ide 58, første afsnit.

NOVAFOS, vedr. FAQ 43

Novafos foreslår, at der tilføjes et afsnit om, hvordan man forholder til usikkerheden, der er defineret

i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (BEK nr. 529 af 14/05/2023), når usikkerheden

overstiger den beregnede koncentration. Usikkerhed på målemetoden kan være høj. For nogle stoffer

30 % eller derover. F.eks. har målemetoden for kobber i spildevandsudledninger en usikkerhed på 20

% og i marine vandområder en usikkerhed på 50 %. Novafos mener, at der er risiko for

tvivlsspørgsmål angående usikkerheden, hvis den ikke tydeliggøres. Hvordan skal myndigheden og

udleder f.eks. forholde sig, hvis den beregnede koncentrationsstigning for kobber er 3 %, men

måleusikkerheden i recipienten er 50 %?

Danske Havne, vedr. FAQ 43

Typisk vil en frigivelse fra sediment og opgravet havbund give anledning til en lille

koncentrationsforøgelse meget lokalt og en ekstremt lille forøgelse i det berørte vandområde som

helhed. Typisk vil arbejde være af kortere varighed

–

en klapning vil f.eks. optræde som korte

impulser over en relativ kort periode. Dette

afføder bl.a. følgende spørgsmål: › Hvordan skal man

forholde sig i forhold til en mertilførsel (masse)

–

f.eks. ifm. frigivelse under gravearbejder eller

klapning - som giver anledning til koncentrationsforøgelse for et givent stof i et vandområde, hvor

kvalitetskrav for samme stof er overskredet. Hertil knytter der sig tre underspørgsmål, som der

findes svar på i høringsversionen af FAQ'en for "almindelige udledninger". o Hvordan forholder man

sig, hvis miljøkvalitetskravet for MFS for vand er overskredet i vandområdet? (FAQ 43 I) o Hvordan

forholder man sig, hvis miljøkvalitetskravet er overskredet i biota? (FAQ 43 II) o Hvordan forholder

man sig, hvis miljøkvalitetskravet er overskredet i sediment? (FAQ 43 III) Kan de beskrevne

beregnings- og vurderingsmetoder m.v. i FAQ'en i høring anvendes også for gravearbejder,

uddybning og klapning? › Kan der udlægges blandingszoner hvis nødvendigt? › I så fald, hvor skal

blandingszonen starte? På randen af f.eks. en klapplads? I periferien af et anlægsarbejde? Skal der

udlægges blandingszoner, hvis arbejdet er kortvarigt sammenholdt med generelle krav, der svarer til

årsmiddel i et repræsentativt målepunkt for påvirkningen? Hvordan defineres et repræsentativt

målepunkt for påvirkningen i et stort vandområde? Samt hvordan målbarhed defineres og defineres

de forskelligt for forskellige stoffer? › Ubetydelig påvirkning? › Som nævnt vil

koncentrationsforøgelsen af MFS i de store vandområder med stor vandudskiftning give anledning til

meget små koncentrationsstigninger. Med Horsensafgørelsen blev adgangen til at tillade en

ubetydelig merudledning afvist. Med høringsversionen af FAQ'en vil det

–

under nærmere

omstændigheder

–

være muligt at udlede mere af et stof, selvom miljøkvalitetskravet i forvejen er

overskredet, så længe der ikke sker en stigning i koncentrationen målt på et repræsentativt

målepunkt. Denne vejledning kan imidlertid ikke umiddelbart overføres til opgravning og klapning,

jf. ovenfor. Der er derfor behov for at https://cowi.sharepoint.com/sites/A104076-project/Shared

Documents/02 Basis/2023 10 12 MST udmelding vedr Horsensafgørelse/Høringssvar MST 1.0.docx

SIDE 3/3 definere en bagatelgrænse (et administrativt 0) for denne type projekter. Typisk vil disse

koncentrationsstigninger (f.eks. af filtrerede prøver) foranlediget af disse typer arbejder være flere

størrelsesordner under den i forvejen forekommende koncentration, miljøkvalitetskrav og

detektionsgrænser. Her bør der tages højde for både usikkerheder i tilstandsvurderingen,

variabiliteten i den forvejen forekommende koncentration og den sikkerhed, der er indlagt i de

definerede miljøkvalitetskrav (MKK). I relation til denne høring over udkast til ændringer i

Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse

forurenende stoffer”, bør kvalitetskrav for de stoffer,

hvor der er sedimentkvalitetskrav genbesøges. I

særdeleshed for de stoffer hvor kravværdier er fastlagt ud fra det organiske indhold (Foc). F.eks. for

antracen, hvor de danske miljøkvalitetskrav er meget hårde sammenholdt med f.eks. Helcom, Ospar

og Miljøstyrelsens egen viden om økotoksikologiske test (5-1000 gange mere restriktivt). Et MKK på

0,0048 mg/kg TS (ved 5% TOC) for antracen er således medvirkende til, at mange vandområder har

dårlig kemisk tilstand og giver således store udfordringer ved f.eks. håndtering af sediment ifm.

anlægsprojekter som involverer gravearbejder, uddybning eller klapning.

Tænketanken HAV, vedr. FAQ 43

Tænketanken Hav finder det yderst kritisabelt at den forslåede vejledning fastholder formuleringen

om en tilladt merforurening, der må overstige de fastsatte (MKK) med 5% i randzonen ud fra en

blandingszone.

Det er endvidere problematisk, at det ikke direkte er formuleret hvad der skal forstås ved

blandingszonens rand. Det er af afgørende betydning da Miljøstyrelsen har valgt at tillade en

overskridelse af MKK på 5% i netop dette område som må forstås at være i overgangen fra

blandingszonen og det øvrige vandområde.

Det er yderst kritisabelt at der foreslås, at miljømyndigheden ved beregning skal sikre at udledningen

af MFS til et område- hvori MKK for et givent stof allerede er overskredet- ikke medfører en

yderligere forværring af tilstanden i vandområdet ved at udvælge et såkaldt repræsentativt

målepunkt. Et muligt repræsentativt

målepunkt jf. ”hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt”

kan jævnfør jf. Danmarks miljøportal ligge i en anseelig afstand fra den anlagte blandingszone.

Hermed kan området hvori der sker en fortynding af det miljøfarlige stof øges betydeligt førend det

repræsentative målepunkt nås. Dermed kan der udledes store mængder MFS førend det kan påvises

at en forværring af vandområdet finder sted.

Dertil er det yderst problematisk at der i vejledningen gives tilladelse til at ansøgere kan få udført

supplerende fortyndingsberegninger, hvis det repræsentative målepunkt ligger længere væk end de

fortyndingsmodeller MST anviser til, kan anvendes. Dette bidrager til at skabe et større område hvori

et MFS kan fortyndes, førend det vurderes at skabe en forværring af miljøtilstanden.

NIRAS, vedr. FAQ 43

Idet der måles udvalgte MFS i vandfasen i vandløb og der findes et frit tilgængeligt værktøj til

beregninger (udviklet af MST og henvist til i FAQ’en) af koncentrationsstigning af stoffer i vandløb

(fortyndingsberegner), vurderes denne metode at være praktisk anvendelig for udledning til vandløb.

Det fremgår dog ikke af FAQ nr. 43, hvordan dette loft skal sikre mod kumulative effekter i

vandområdet med ikke-god tilstand. Det er ikke usandsynligt, at der over tid kan ske flere

udledninger til samme vandområde, som isoleret set alle beregnes til at bidrage med 5%, og dermed

isoleret vurderes ikke at ville påvirke miljøkvalitetskravet i overfladevandet uden for den udpegede

zone. Denne fremgangsmåde vurderes dog ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen, når

der meget sandsynligt vil være tale om adskillige udledninger til samme vandområde. For søer og

kystvande overvåges der udelukkende i biota og sediment, og det er med vejledningen i høring uklart

om man i et scenarie med en påvirkning af et vandområde i ikke-god tilstand, kan se bort fra

beregnings-og forudsætningsmetoderne i vandfasen, når der ikke er foretaget tilstandsvurdering i

denne matrice. Det bør tydeliggøres i FAQ’en, hvordan dette skal håndteres.

I tilfælde af, at

projektejer selv indhenter relevant data (konc. i vandfasen) om recipienten jf. MFVK 21/101016 fx til

brug for at tilvejebringe viden om i forvejen forekommende koncentrationer og der her ses

overskridelser af MKK i vandfasen for et eller flere stoffer, henledes opmærksomheden på, at der

ikke findes frit tilgængelige værktøjer til en screening af påvirkningens udbredelse

(fortyndingsberegninger), som ellers henvist til i FAQ nr. 68. Dette værktøj, udarbejdet af DHI, skal

tilkøbes og så vidt NIRAS er oplyst, koster screeningsværktøjet 15.000 kr./mdr. FAQ nr. 68 henviser

til at værktøjet kan bruges for søer, men det er uvist, om det rent faktisk gør sig gældende idet NIRAS

ikke har adgang til værktøjet, og at der på DHI’s hjemmeside om screeningsværktøjet

kun er

refereret til kystvande og fjorde. NIRAS anbefaler, at et sådant værktøj, der er udarbejdet i

samarbejde med Miljøstyrelsen, gøres offentligt tilgængeligt for myndigheder, bygherrer og

rådgivere, således at alle mindre udledninger kan screenes. Uden adgang til dette værktøj, er det

meget usandsynligt at man vil kunne udarbejde de anviste beregninger i forbindelse med små

projekter. Hvis ikke værktøjet kan gøres frit tilgængeligt, er det NIRAS’ opfattelse, at man ikke bør

henvise til det i vejledningen som et led i en beslutning om afgørelse, men at beregningsmetoden må

justeres, således at beregningen kan foretages uden dette værktøj. Større projekter vil sandsynligvis

skulle udarbejde en fuld hydraulisk model af udledning og recipient. 2.1.3 Repræsentative

målepunkter Udover ovenstående ”5 %

regel”, foreskriver FAQ nr. 43 at man yderligere

- ved

beregning - skal sikre, at udledninger til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af

relevant stof i et repræsentativt målepunkt. Repræsentativt målepunkt bør præciseres, så det klart

fremgår, at målepunktet skal være repræsentativt for, hvor vandet udledes. Formuleringerne vedr. at

tillade merudledning til vandområder i ikke-god tilstand, når blot der ikke sker en målbar

koncentrationsforøgelse i ”repræsentative målepunkter”, kan vælges at tolkes på flere måder, og

potentielt placeres langt fra udledningspunktet til fordel for en merudledning. Det er desuden meget

væsentligt, at læseren af vejledningen ikke forledes til at tro, at målbarhed i ét målepunkt er den

eneste begrænsning. Det er fuldstændigt afgørende, at der ikke sker en forringelse af tilstanden uden

for en blandingszone/påvirkningszone. Det bør derfor tydeliggøres i FAQ nr. 43 at der er tale om et

krav til to beregninger: Først 5 % reglen, og hvis denne er overholdt, så beregning af

koncentrationsstigning ved målepunkter. Det kan give grundlag for misforståelser og store

merudledninger / forureninger af vandområder, hvis ikke disse formuleringer ledsages af meget

klare støtteformuleringer, som fx: At udledningen i sig selv ikke må være til hinder for

målsætningsopfyldelse. At der ikke må være en påvirkning uden for en påvirkningszone. Det er efter

NIRAS’ vurdering et åbent spørgsmål, om en merpåvirkning med et

stof kan tillades, når den i

kumulation med andre kilder kan medføre en stigning i koncentrationen i et område med ikke-god

tilstand for stoffet, når der ikke er en plan for at opnå god tilstand i området. De repræsentative

målepunkter fremgår af EU-kommissionens tekniske retningslinjer, hvor af det fremgår at

målepunkterne, har til formål at sikre, at der ikke sker overskridelser uden for blandingszonen, og at

der skal være overholdelse i ethvert repræsentativt målepunkt. Vi læser FAQ’ens formuleringer om

”hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt” som at det er nok at sikre overholdelse i ét punkt, der

i nogle tilfælde vil kunne komme til at ligge langt fra udledningspunktet. Den forståelse er er efter

NIRAS vurdering ikke i tråd med EU-vejledningens hensigt,

og de øvrige formuleringer i FAQ’en om

overholdelse af MKK i alle repræsentative målepunkter. Formuleringerne vedr. de repræsentative

målepunkter vilkårlige steder i vandområdet bør laves om. Det er efter NIRAS forståelse af

regelsættet en misforståelse, at hvis man kan undgå en stigning i et repræsentativt punkt langt fra

udledningspunktet, så kan en mertilførsel tillades. Desuden bør det præciseres om beregningerne

ved målepunkterne kun gælder vandfasen eller også de øvrige matricer. 2.1.4 Målbarhed Som nævnt i

afsnittet ovenfor, er det yderst vigtigt at præcisere, at denne beregning og vurdering ikke kan stå

alene. Der skal foretages beregning af koncentrationsstigning ved randen af

blandingszone/påvirkningszone forinden. NIRAS er tvivlende over anvendeligheden af denne

metode til vurdering. Dette set i lyset af, at hvis man før denne beregning, har beregnet at en

udledning ikke medfører en koncentrationsstigning på mere end 5% af MKK, kan man så på noget

tidspunkt forestille sig, at denne udledning ville kunne måles i vand et andet sted længere fra.

Miljøstyrelsen bør præcisere hvad en målbar koncentrationsstigning er. Er det detektionsgrænsen,

kvantifikationsgrænsen eller måleusikkerheden for det konkrete stof, der menes. Samt præcisere om

det kun er i vand beregningen skal udføres eller for sediment også. Biota vurderes ikke at være en

mulighed, eftersom der er en mangel af beregningsværktøj for denne matrice. Om muligt, bør MST

udarbejde en standard, for hvad målbarhed er, hvis denne vurderingsmetode fortsat vurderes egnet.

Ligesom der foreligger en standard for fraktionen af organisk stof. Den skal dog følge

forsigtighedsprincippet og være konservativ. 2.1.5 Mængdebetragtning NIRAS er uforstående

overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke forholder sig til en mængdebetragtning ved

vurdering af, om en merudledning kan medføre en (yderligere) forringelse af vandområder i ikke-god

tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer eller i øvrigt hindre målopfyldelse. Dette fremgår bl.a. af

FAQ nr. 43 og 45, og af Vejledningen afsnit 8.3.2, hvor der kun er nævnt koncentrationsstigninger,

som en del af en vurdering af, om en udledning vil medføre en forringelse. Det fremgår af FAQ nr. 12,

der er uændret, at: ”Ansøgningen om udledningstilladelse skal indeholde

oplysninger om den

udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde.” At

man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en mængde, men at dette forhold ikke efter Vejledningen skal

indgå i vurderingerne af, om et projekt vil medføre en forringelse eller hindre målopfyldelse, synes

derfor ikke at være i tråd med hinanden. Dertil fremgår det af Vejledningen, at ”Forekomst af de

nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mængder, indgår i

klassificeringen

af vandområders økologiske tilstand.” Når udledning af stoffer i betydende mængder

ligger til grund for valget af de nationalt specifikke stoffer og klassificeringen af vandområders

økologiske tilstand, bør det efter NIRAS’ opfattelse også indgå

som en væsentlig del af

vurderingsgrundaget for en udlednings påvirkning. Ligeledes er mængdebetragtningen inddraget i

FAQ 44, til beregning af koncentrationsstigning i sedimentet. Dertil kommer, at det i praksis

anvendte værktøj (massebalance) til, fx at fastslå størrelsen på en afværgeforanstaltning i forhold til

reduktion af tilførslen fra andre kilder stiller krav til, at den udledte mængde er kendt, for at den kan

modregnes i den påtænkte udledning, jf. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461. Det

samme gør sig gældende ved vurdering af, om en påvirkning neutraliseres i planperioden, som

beskrevet i Vejledningen afsnit 8.3.1. NIRAS ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige

vejledninger for at fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i

overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.

DN, vedr. FAQ 43

Det er DN’s opfattelse, at 5% forøgelse af MKK på randen af blandingszonen ingen hjemmel har i

vandrammedirektivet og strider imod selve brugen og fastlæggelsen af blandingszoner, hvor

afgrænsningen netop fastlægges således, at MKK kan overholdes udenfor zonens rand.

Med denne blandingszone +5%-model tillader ministeriet således overskridelser af MKK også

udenfor blandingszonen og ud til det valgte repræsentative punkt indtil de miljøfarlige stoffer er

fortyndet så der ikke kan beregnes en målbar forøgelse af koncentrationen. På denne måde gøres

hele vandområdet ud til det repræsentative punkt i princippet til en stor fortyndingszone. DN anser

dette som en væsentlig svækkelse af den forrige vejledning. Udover at modellen ikke er i

overensstemmelse med vandrammedirektivets brug af blandingszoner, er det for DN aldeles

uforståeligt, hvad formålet er med denne model fremfor alene at fastholde overholdelse af MKK på

randen af blandingszonen. Dels er modellen forbundet med et særdeles betydeligt ekstra

ressourceforbrug for myndigheden til indsamling af data, beregninger mv. Dels er såvel måledata

som modelberegninger belagt med usikkerheder i et omfang, som gør håndtering af en 5%-grænse

illusorisk. Dels vil et enkelt punkt i et vandområde, udvalgt som beregningspunkt enten som den

nærmeste eller hyppigst/senest anvendte NOVANA station, det geografiske midtpunkt eller noget

tredje, ikke kunne repræsentere hele vandområdet meningsfyldt, og det vil derfor ikke give større

sikkerhed for vandområdet at beregne for et sådant punkt end det vil være alene at benytte det punkt

på blandingszonens rand, som alligevel skal beregnes.

Dels indebærer et beregningspunkt længere væk fra udledningen end blandingszonens rand, at der

mellem disse positioner optræder et lokalt delområde af vandområdet, som har koncentrationer af

MFS over MKK

–

man kunne kalde det plus-5%-zonen. En sådan er der ingen hjemmel til at benytte.

MFKN skriver i Horsensafgørelsen ”…

at det følger af EU-Domstolens praksis, at også midlertidige

og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med forpligtigelsen til

at forebygge forringelse af tilstanden…”.

Plus-5%-zonen udgør netop en lokalt afgrænset forringelse.

Endelig må DN forstå udtrykket ”For

at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau

bør miljømyndigheden kun tillade en koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % …”

som

en afløser af den væsentlighedsvurdering, som ministeriet tidligere har anvendt, men som er

underkendt af MFKN. DN anerkender, at mindst muligt og højst 5% er en præcisering, men som

anført ovenfor er konceptet aldeles uden hjemmel.

Med hensyn til sediment bemærker DN, at bemærkningerne er de samme som ovenfor - udover, at

der her er tale om en MKK plus-1% pr år-zone, og at sammenhængen mellem udledning af

spildevand og deraf følgende sedimentkoncentrationer er langt mere kompliceret (og dermed

usikker) end fortyndingsberegninger i vand.

I FAQ 51 kan man så læse at årlige stigninger på 5% i sedimentet anses for væsentlig. Det bringer

tvivl om, hvorvidt det er 1% eller 5% årlig stigning, der er gældende eller om 5% gælder indtil MKK

for sediment er nået og derefter gælder 1%? Under alle omstændigheder er såvel 1% som 5% årlige

stigninger i sedimentkoncentrationer afgjort ikke acceptable og der ses ingen hjemler i

vandrammedirektivet til en sådan udhuling af vandområdernes sedimentkvalitet.

Såfremt MKK for biota er overskredet i et vandområde siger udkastet uændret, at de fastsatte MKK

for vand også forudsætter at beskytte biota. DN finder det er en ganske risikabel forudsætning

eftersom det økotoxikologiske grundlag for at fastsætte MKK i vand ofte er baseret på undersøgelser

af ret kortlivede og små testorganismer, mens mange vandlevende organismer opkoncentrerer MFS

gennem et længere liv med potentielt skadelige virkninger til følge.

Yderligere siger udkastet ”

Derfor, hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof allerede er

overskredet i overfladevandet, uden at det generelle kvalitetskrav for vand er overskredet, kan

miljømyndigheden ved fastsættelse af udlederkrav for en udledning se bort fra overskridelsen af

miljøkvalitetskravet for biota, hvis udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle

kvalitetskrav for vand ved randen af en eventuel blandingszone.”

Denne meget kringlede

formulering kan enten være en fejl eller den betyder at MFS, som overskrider MKK for biota, men

ikke for vand, fremover fortsat kan udledes

–

endog under anvendelse af blandingszone. Det sidste

forekommer højst besynderligt og ude af trit med vandrammedirektivet og forsigtighedsprincippet

eftersom beskyttelse af biota i havet jo er hele reguleringens formål.

Rambøll, vedr. FAQ 43

Hvordan inddrages grundvand-vandløb interaktion i vurderingen?

WSP, vedr. FAQ 43

For at sikre et anvendeligt vejledningsmateriale anmoder WSP om, at følgende indarbejdes i

vejledningens FAQ 43:

En præcisering af, hvordan Miljøstyrelsen mener, at følgende scenarier skal håndteres:

1. Recipienten i god tilstand for et stof - udledning af stoffet under MKK (miljøkvalitetskrav)

2. Recipienten i god tilstand - udledning over MKK

3. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning under MKK

4. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK

–

udledning i lavere koncentration end i

recipient

5. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK

–

udledning i højere koncentration end i

recipient

6. Recipienten i ukendt tilstand for det stof, der ønskes udledt

Konkrete regneeksempler (for blandingszone og repræsentativt målepunkt) tilknyttet hvert

scenarie:

•

Præcisering af, hvordan den i forvejen forekommende koncentration skal indgå i beregningen af

en 5 % stigning ift. MKK i blandingszonens rand.

•

Et regneeksempel på en blandingszone, hvor der ønskes udledt stof i en lavere koncentration,

end den i forvejen forekommende koncentration.

•

Et regneeksempel der tydeliggør hvordan en evt. målbar koncentration skal beregnes i det

repræsentative punkt.

Præcisering af den i forvejen forekommende koncentration i et vandområde

WSP ønsker en præcisering af, hvad man skal gøre i den situation, hvor der ikke er målinger af den i

forvejen forekommende koncentration af stoffet i vandområdet.

Præcisering af omfanget af stoffer, der bør indgå i en vurdering

Kan Miljøstyrelsen udpege de stoffer, der skal indgå i vurderinger af udledning af regnvand fra

separate regnvandssystemer? Alternativt udpege de stoffer, der ikke skal indgå, når der alene er tale

om almindeligt belastet separat regnvand?

En præcisering vedr. ikke-målsatte vandområder

WSP ønsker at Miljøstyrelsen tydeliggør den administrative forskel mellem behandling af

udledninger til vandområder med og uden målsætning. Herunder hvor vidtrækkende, man skal

undersøge potentialet for forringelse af ikke-målsatte vandområder, hvor man ikke kender den

aktuelle tilstand.

Præcisering af det repræsentative målepunkt

Det repræsentative målepunkt skal, ud fra den trinvise anvisning i vejledningen og fra

Miljøstyrelsens udmelding på høringsmødet den 25.10.2023, placeres ud fra hensyn til vandområdet

(og ikke udledningen), og som udgangspunkt ved en eksisterende overvågningsstation for MSF.

WSP bemærker, at dette umiddelbart stiller ansøgere meget forskelligt ved udledning til det samme

vandområde, ift. om en udledning er placeret kort eller langt fra det repræsentative målepunkt. Dette

er især gældende for udledning til vandløb.

WSP ønsker at få præciseret, hvordan man bør forholde sig, hvis det repræsentative målepunkt i et

vandløb er placeret opstrøms en planlagt udledning.

Som supplement hertil ønsker det også uddybet, hvordan man skal forholde sig, hvis det

repræsentative målepunkt ligger indenfor blandingszonen.

Sund og Bælt, vedr. FAQ 44

Det fremgår af vejledningsudkastets svar på spørgsmål 44, at hvis der ”foreligger konkret viden om

opblandingsdybden som følge af dioturbation, kan denne anvendes”.

Det foreslås,

at det beskrives,

hvad der udgør ”konkret viden”. Er det eksempelvis når

et identificeret bunddyrssamfund er kendt

for at bioturbere i en vis dybde, eller opstår konkret viden først, når der er foretaget målinger i det

konkrete område?

Horsens Kommune, vedr. FAQ 44

Horsens Kommune er uforstående overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke forholder sig til

en mængdebetragtning ved vurdering af, om en merudledning kan medføre en (yderligere)

forringelse af vandområder i ikke-god tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer eller i øvrigt

hindre målopfyldelse. Dette fremgår bl.a. af FAQ nr. 43 og 45, og af Vejledningen afsnit 8.3.2, hvor

der kun er nævnt koncentrationsstigninger, som en del af en vurdering af, om en udledning vil

medføre en forringelse.

Det fremgår af FAQ nr. 12, der er uændret, at: ”Ansøgningen om

udledningstilladelse skal indeholde oplysninger om den udledte vandmængde og udledningens

stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde.” At man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en

mængde, men at dette forhold ikke efter Vejledningen skal indgå i vurderingerne af, om et projekt vil

medføre en forringelse eller hindre målopfyldelse, synes derfor ikke at være i tråd med hinanden.

Dertil fremgår det af Vejledningen, at ”Forekomst af de nationalt

specifikke stoffer, som er vurderet

at blive udledt i betydende mængder, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.”

Når udledning af stoffer i betydende mængder ligger til grund for valget af de nationalt specifikke

stoffer og klassificeringen af vandområders økologiske tilstand, bør det efter Horsens Kommunes

opfattelse også indgå som en væsentlig del af vurderingsgrundlaget for en udlednings påvirkning.

Ligeledes er mængdebetragtningen inddraget i FAQ 44, til beregning af koncentrationsstigning i

sedimentet. Dertil kommer, at det i praksis anvendte værktøj (massebalance) til, fx at fastslå

størrelsen på en afværgeforanstaltning i forhold til reduktion af tilførslen fra andre kilder stiller krav

til, at den udledte mængde er kendt, for at den kan modregnes i den påtænkte udledning, jf. Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461. Det samme gør sig gældende ved vurdering af, om en

påvirkning neutraliseres i planperioden, som beskrevet i Vejledningen afsnit 8.3.1. Horsens

Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige vejledninger for fjerne tvivl om,

hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.

NIRAS, vedr. FAQ 44

NIRAS bemærker, at der er uoverensstemmelse mellem den tekniske vejledning om udarbejdelse af

kvalitetskriterier, som MST henviser til, og ECHAs TGD R.16, der er grundlaget for

beregningerne. NIRAS ønsker, at der udarbejdes en liste over Kd værdier. NIRAS ønsker endvidere,

at der angives maksimale acceptable udbredelser af påvirkningsområder ift sediment i vejledningen,

ligesom blandingszoner for vand.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 47

De mange henvisninger til øvrige FAQ. Det bør suppleres med en guide, der kan understøtte

sagsbehandlingen, herunder hvordan det sikres, at udledningen ikke forringer recipientens tilstand.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 48

Mertilførsel af MFS skal vurderes på stigning i koncentrationen i recipienten (målt i μg/l) og ikke i

forhold til den samlede stofmængde (målt som kg/år) jf. FAQ 48. Er MST enige i dette?

Aarhus Kommune vedr. FAQ 44 og 51

Der bør indføres en tilsvarende FAQ, der beskriver hvordan stigning i koncentration i vandfasen

beregnes ved en ny udledning, samt hvordan det vurderes, om denne stigning er væsentlig eller ej (jf.

kommentar til FAQ 38).

DANVA vedr. FAQ 51

Det forslås, at det præciseres, hvilken grad af usikkerhed, der kan accepteres?

DN vedr. FAQ 51

I FAQ 51 kan man så læse at årlige stigninger på 5% i sedimentet anses for væsentlig. Det bringer

tvivl om, hvorvidt det er 1% eller 5% årlig stigning, der er gældende eller om 5% gælder indtil MKK

for sediment er nået og derefter gælder 1%? Under alle omstændigheder er såvel 1% som 5% årlige

stigninger i sedimentkoncentrationer afgjort ikke acceptable og der ses ingen hjemler i

vandrammedirektivet til en sådan udhuling af vandområdernes sedimentkvalitet.

Horsens Kommune, vedr. FAQ 54

Det er efter Horsens Kommunes opfattelse i strid med forpligtelsen til at sætte beskyttelsestærsklen

så lavt som muligt til forebyggelse af forringelser af tilstanden, jf. bl.a. C-461/13, og forpligtelsen til at

opnå målopfyldelse, når det i FAQ 54 forudsættes, at revurderingen af miljøgodkendelser og

udledningstilladelser i forhold til miljøfarlige stoffer kan foretages

en trinvis tilpasning indtil ”der i

indsatsprogrambekendtgørelsen er fastsat en prioritering af indsatsen til begrænsning af udledninger

til samme vandområde”. Det følger direkte at forarbejderne til vandplanloven, de specielle

bemærkninger til § 20,

stk. 2, at [….] g) Punktkilder. Der skal i indsatsprogrammet være fastsat

foranstaltninger om forudgående regulering af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden

i vandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelsesloven og

husdyrbrugloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatter hydrauliske

parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre og miljøfarlige stoffer inkl.

tungmetaller. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet. Punktkildeemissioner til atmosfæren,

der medfører deposition til overfladevandområder, er også omfattet. Side 7 Indsatsprogrammet skal

endvidere referere til de stoffer, der er et generelt forbud mod at tilføre vandet, som angivet i

spildevandsbekendtgørelsen. Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre

reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, og indsatsprogrammet

skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret. […..] Det fremgår direkte af

indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at ”Stk. 2. Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes

grundlæggende foranstaltninger, som gælder for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger

indsatsprogrammernes generelle supplerende foranstaltninger, som gælder for

overfladevandområder og grundvandsforekomster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er

fastsat i anden lovgivning, gælder for alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.” Det følger i den

forbindelse af indsatsbekendtgørelsens bilag 5, at

”Indsatsprogrammernes grundlæggende

foranstaltninger er foranstaltninger, som gennemfører EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i

sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige

forpligtelser, jf. lovens § 20, stk. 2. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal

opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. […..] Ved gennemførelse af de grundlæggende

foranstaltninger skal der tages alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande.

Med forbehold for gældende lovgivning må iværksættelse af grundlæggende foranstaltninger under

ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand,

medmindre overholdelse heraf vil medføre øget

forurening af miljøet som helhed. [….]” Herudover

følger af skemaet i bilag 5, der oplister de grundlæggende foranstaltninger, at ”g) Foranstaltninger

for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, krav om forudgående regulering,

såsom et forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, eller krav om forhåndstilladelse eller

registrering baseret på generelle bindende regler, der indeholder emissionskontrolforanstaltninger

for de pågældende forurenende stoffer, herunder kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med

vandrammedirektivets artikel 10 og 16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om

nødvendigt ajourføres.” Horsens Kommune læser således indsatsbekendtgørelsen sådan, at

indsatsen i forhold til punktkilder og revurdering af disse allerede er en gældende forpligtigelse, jf.

indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. bilag 5. Tilsvarende følger det af Vejledningen, afsnit 8.3.2., at

der endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen er gennemført kvantitative beregninger af

konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom der ikke

er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Dette virker heller ikke

korrekt henset til at forpligtigelsen i relation til de grundlæggende foranstaltninger umiddelbart må

opfattes som stående. Side 8 Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de

endelige vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i

overensstemmelse med vandrammedirektivets krav. 5.3. Kumulative effekter Det fremgår af

Vejledningen (afsnit 8.3.2), at der ved vurdering af, om en udledning forventes at ville forhindre at

målet for de berørte vandområder opnås gælder, at udledningen ikke må modvirke en gennemført

eller planlagt reduktion. Tilsvarende fremgår af FAQ 54, at udledninger, der i sig selv hindrer

overholdelse af miljøkvalitetskrav i et overfladevand, skal reduceres og om nødvendigt helt ophøre.

Det fremgår dog i den forbindelse, at der som led i revisionen af en sådan udledningstilladelse ikke

skal ske inddragelse, at den i forvejen forekommende koncentration, der skyldes andre kilder. Dette

synes efter Horsens Kommunes opfattelse at være i strid med såvel indsatsbekendtgørelsens § 8, stk.

5, og udledningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Først i afsnit 8.3.5 Øvrige hensyn, nævnes § 8 stk. 5 i

indsatsbekendtgørelsen, hvorefter der ikke kan træffes afgørelse uden den samlede påvirkning tages i

betragtning. Herunder at der skal ske inddragelse af øvrige kilder fra godkendte, endnu ikke

gennemførte projekter og aktiviteter i øvrigt. Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er beskrevet

samme sted og første gang, det beskrives hvad en vurdering af, om en udledning kan forhindre

målopfyldelse skal inkludere. Horsens Kommune skal anmode om, at FAQen forsynes med en

præcisering af ovenstående problemstilling.

Køge Kommune, vedr. FAQ 54

I FAQ 54 står blandt andet:

”Udledninger, der i sig selv hindrer overholdelse af miljøkvalitetskrav i et overfladevand,

skal

reduceres og om nødvendigt helt ophøre.

…

Bemærk, at den i forvejen forekommende koncentration, der skyldes andre kilder,

ikke inddrages under dette punkt.”

Og senere i FAQ 54 står der:

”Der skal tages hensyn til i forvejen forekommende koncentrationer

af pågældende

stoffer i det berørte overfladevand.”

Bør den sidste sætning så ikke være:

”Der skal tages hensyn til i forvejen forekommende koncentrationer af pågældende

stoffer i det berørte overfladevand, medmindre i forvejen forekommende

koncentrationer

skyldes andre kilder.”?

Eller bør det være:

”Der skal tages hensyn til i forvejen forekommende koncentrationer af pågældende

stoffer i det berørte overfladevand, uanset om i forvejen forekommende

koncentrationer skyldes andre kilder.”?

I praksis kan det være svært at vurdere om i forvejen forekommende koncentrationer skyldes

virksomheden eller andre kilder.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 54

Det bør fremgå klart af teksten, at FAQ´en omhandler udledning fra virksomheder og ikke fra

renseanlæg.

WSP, vedr. FAQ 54

WSP anmoder om, at det præciseres, hvorvidt principperne i FAQ kun er gældende for

virksomheders samlede miljøgodkendelser (§ 33), eller om udledningstilladelser efter

Miljøbeskyttelseslovens § 28 ligeledes er omfattet? WSP anmoder om, at vejledningen suppleres med

en FAQ, der konkret angiver forskelle i administrationspraksis mellem nye tilladelser og revision af

eksisterende tilladelser. Herunder præcision af hvordan man forholder sig ved revision af tilladelser

til udledning fra renseanlæg og overløbsbygværker

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Der er i høringsparternes kommentarer til FAQ’erne i afsnit

F. Vilkår

kritik af og spørgsmål til den

juridiske ramme for Miljøstyrelsens udarbejdelse af FAQ’erne, herunder de seneste ændringer.

Miljøstyrelsen henviser i denne sammenhæng til Miljøstyrelsens bemærkninger til generelle

kommentarerer, afsnit I.II., og Miljøministeriets høringsnotat for høringen over udkast til

vejledningen til bekendtgørelsen over indsatsprogrammer.

På baggrund af høringsparternes kommentarer har Miljøstyrelsen justeret og præciseret FAQ 38,

således, at der

i FAQ’ens del

1 er redegjort for krav til vurderingen af, hvordan en udledning påvirker

opfyldelse af miljøkvalitetskrav i overfladevand, herunder målsatte overfladevandområder, og i

FAQ’ens del 2 for,

hvordan Miljøstyrelsen vurderer tilstanden for MFS med fastsatte

miljøkvalitetskrav i et målsat overfladevandområde.

I FAQ 42 er det præciseret hvilke beregningsforudsætninger, der skal inddrages ved vurdering af en

udlednings påvirkning af vand, sediment og biota, herunder påvirkning af

maksimumkoncentrationen. Der henvises til § 6 stk. 3 i bekendtgørelsen om krav til udledning af

visse forurenende stoffer.

Særligt om begrebet ”den ikke-målbare” koncentrationsstigning:

EU-Kommissionen har sendt en skriftlig vejledning til Danmark på, hvad der skal være opfyldt for at

der kan gives tilladelse til en ny udledning af stoffer, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet i det

modtagende overfladevand. EU-Kommissionen vurderer, at en udledning, der ikke medfører en

målbar koncentrationsstigning i overfladevandet ved et repræsentativt målepunkt vil kunne tillades.

På baggrund af høringssvarene har Miljøstyrelsen fundet det nødvendigt at skærpe de vejledende

krav i FAQ 43, for at sikre, at der ikke meddeles tilladelse til udledninger, som i sig selv vil kunne

hindre målopfyldelsen. Der er dermed tilføjet et yderligere vejledende vurderingstrin, der skal

udføres førend, det kan vurderes, om en udledning vil medføre yderligere forringelse eller hindre

målopfyldelse for det modtagende overfladevand. Miljøstyrelsen vurderer, at såfremt en udledning i

sig selv, uden inddragelse af den i forvejen forekommende koncentration i overfladevandet, vil

medføre en beregnet overskridelse af miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand og/eller i det

vurderede påvirkede sedimentet, vil udledningen hindre målopfyldelse for overfladevandet.

Miljøstyrelsen henviser til Departementets høringsnotat til vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer.

FAQ 43 er præciseret i teksten, så det er tydeliggjort, at det er den beregnede koncentrationsstigning,

som ikke må kunne måles ved et repræsentativt målepunkt og som ikke må være større end 5% af

stoffets generelle kvalitetskrav i blandingszonens rand og 1% af stoffets sedimentkrav. Der er indsat

en tegning, der præciserer hvad der skal forstås ved blandingszonens rand.

Der er indsat eksempler på, hvad der skal forstås ved en koncentrationsstigning på 5% af stoffets

generelle kvalitetskrav og 1% af stoffets sedimentkrav.

Der er udført sproglige rettelser i FAQ 43 punkt II, for at lette forståelsen af teksten.

FAQ

43’s vejledning ift. vurdering over

for påvirkning af biota tager udgangspunkt i den

sammenhæng, der er ved fastsættelse af det generelle kvalitetskrav og biotakravet jf. Europa

Kommissionens tekniske rapport nr. 2011-055

” Guidance

documet n0. 27, Technical guidance for

deriving environmental Quality standards”.

Der kan læses mere herom i FAQ 33.

Der er tilført ordet ”målbar” til FAQ 43 punkt III, så det tydeligt fremgår af vejledningen under FAQ

43 punkt III, at der ikke kan gives tilladelser til udledninger, der medfører en målbar stigning i

koncentrationen af det pågældende stof i sedimentet, når sedimentkravet er overskredet.

Miljøstyrelsen inddrager bemærkninger om vurdering af kumulative effekter i det videre arbejde.

Miljøstyrelsens vejledning skal være på et overordnet niveau, som kan anvendes bredt og uden at

begrænse miljømyndighedens mulighed for vurdering i den konkrete sag. Flere af høringssvarene

relaterer sig til konkret sagsbehandling. Det er op til myndigheden, at vurdere om datagrundlaget for

vurderingerne er tilstrækkeligt. Fx vurdere hvorvidt, der i en konkret sag foreligger viden, som kan

begrunde afvigelse fra de vejledende udtalelser i FAQ 44.

Miljøstyrelsen vurderer, at bemærkninger til FAQ 47 ikke medfører behov for ændringer.

På baggrund af høringssvarene til FAQ 51 er det vurderet nødvendigt at redegøre for kravene til

vurdering ift. sediment, som er fastsat jf. bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer. I § 6 i Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, er der 4 krav i

forhold til påvirkning af sedimentet, som skal være opfyldt, før miljømyndigheden kan give

udledningstilladelse.

§ 6 stk. 1 punkt 1:

Udledning må ikke medføre overskridelse af miljøkvalitetskrav i

overfladevande.

FAQ 35 og FAQ 44 vejleder i, hvordan miljømyndigheden laver denne vurdering.

§ 6 stk. 1 punkt 2:

At udledningen ikke hindrer målopfyldelse af de miljømål, der

fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster.

FAQ 35 og FAQ 44 vejleder i, hvordan miljømyndigheden laver denne vurdering, når

der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravet i det modtagende overfladevand, og

FAQ 43 vejleder i, hvorledes denne vurdering laves, når der er overskridelser i det

modtagende overfladevand.

§ 6 stk. 1 punkt 4:

at udledningen ikke medfører øget forurening

I FAQ 48 er der vejledt i, hvad der skal forstås ved øget forurening, hvilket er

yderligere forringelse af et overfladevand, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet. I

FAQ 43 er der vejledt i, at hvis miljømyndigheden sikrer, at udledningen ikke vil

medføre en målbar koncentrationsstigning i sedimentet ved et repræsentativt

målepunkt og ikke vil medføre en koncentrationsstigning i det påvirkede sediment på

over 1% af stoffets sedimentkvalitetskrav, så kan udledningen vurderes ikke at give

anledning til yderligere forringelse af overfladevandet.

§ 6 stk. stk. 5:

at udledningen ikke medfører en væsentlig koncentrationsstigning af

stoffer, der har tendens til at akkumulere i sedimentet.

I FAQ 49 er der vejledt i hvordan miljømyndigheden vurderer om et stof har tendens

til at ophobe i sediment, og i FAQ 44 er der vejledt i, hvordan

koncentrationsstigningen i sediment på grund af en udledning beregnes og i FAQ 51 er

der vejledt i, at en koncentrationsstigning i sedimentet på over 5% af stoffets

sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller fundet PNEC-værdi for

sediment bør anses som en væsentlig koncentrationsstigning.

Miljøstyrelsen inddrager bemærkninger til FAQ 51 om den acceptable usikkerhed i det videre

arbejde.

På baggrund af høringsparternes kommentarer har Miljøstyrelsen præciseret vejledningen i FAQ 54.

Miljøstyrelsen vil endvidere inddrage kommentarerne i arbejdet med supplerende vejledning om

vurdering af og tilladelser til udledning af MFS fra forsyningsselskabernes anlæg, særligt fra

spildevandsanlæggene.

G. Beregninger (FAQ numrene 58-63)

DN, vedr. FAQ 58

Når der meddeles tilladelse til udledning af forurenende stoffer, skal det jf. FAQ 58 ved beregning

sikres, at miljøkvalitetskrav for det berørte overfladevand kan overholdes, jf. bekendtgørelse om krav

til udledning af visse forurenende stoffer, § 7, stk. 1. Det betyder, at miljømyndigheden ved

fastsættelse af udlederkrav skal sandsynliggøre og ved beregning vise, at miljøkvalitetskravene kan

forventes overholdt, når udledningen er en realitet. Bekendtgørelsen forudsætter ikke, at der

foretages kontrolmålinger i vandmiljøet hverken i forbindelse med ansøgninger eller under driften.

DN anser det for yderst problematisk, at der ikke stilles krav om kontrolmålinger, når hele

præmissen for opdateringen af vejledningen er, at der ikke må ske en målbar koncentrationsstigning

i vandområdet. Dette sikres udelukkende ved beregninger og ikke efterfølgende kontrol af hvorvidt

disse beregninger faktisk er korrekte.

NIRAS, vedr. FAQ 60

NIRAS vurderer, at OML i sin nuværende form ikke er særlig velegnet til at beregne deposition.

NIRAS foreslår, der enten åbnes for at andre beregningsprogrammer end OML kan benyttes, eller at

OML snarest udvikles til at beregne deposition mere retvisende.

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 62

Aarhus Kommune ønsker et konkret eksempel, der beskriver, hvordan der kan argumenteres for, at

udledningen ikke er til hinder for fremtidig målopfyldelse.

Aarhus Kommune bemærker endvidere, at vejledningen ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan

kompenserende foranstaltninger kan tages i betragtning.

Rambøll, vedr. FAQ 62

I forhold til nærværende vejledning, vil et konkret eksempel være behjælpeligt.

WSP, vedr. FAQ 62

WSP ønsker en konkret angivelse af, hvordan den i forvejen forekommende koncentration skal

inddrages. Herunder hvordan den i forvejen forekommende koncentration eventuelt skal inddrages i

beregning af blandingszoner og repræsentativt målepunkt.

WSP ønsker en angivelse af minimumskravet til oplysninger vedr. ”den stofkoncentration, som

eventuelt allerede er til stede i vandmiljøet.” Henvises der til eksisterende målinger foretaget af

Miljøstyrelsen og som præsenteret på Miljødata? Forudsætter det anden prøvetagning, såfremt et

stof der ønskes udledt ikke er moniteret for i recipienten? Eller er anvendelsen af repræsentative data

fra andre sammenlignelige vandområder tilstrækkelig dokumentation for den i forvejen

forekommende koncentration? For at sikre sammenhæng til Miljøvurderingsloven ønsker WSP, at

der både tages stilling til planlægningsniveauet og projektniveau.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Det er præciseret i FAQ 60, at der ikke er krav om, at det er OML-modellen, der anvendes til

depositionsberegninger. Miljøstyrelsen anbefaler dog, at OML-modellen anvendes, fordi den bygger

direkte oven på beregningsresultaterne fra spredningsberegningerne, som skal gennemføres med

OML-modellen, og fordi depositions-modulet i OML-modellen er udviklet til beregning af

depositionen af stoffer fra industrivirksomheders afkast til luft.

Miljøstyrelsen inddrager bemærkninger vedr. beregningsmetoder og konkrete eksempler i det videre

arbejde.

I FAQ 62 er der lavet en henvisning til FAQ 42 Hvordan fastsættes et udlederkrav for et miljøfarligt

forurenende stof.

Miljøstyrelsen henviser til Miljøministeriets arbejde med indsatsvejledningen angående

bemærkninger om inddragelse af kompenserende foranstaltninger ved vurdering af nye udledninger.

Der er tilføjet en formulering i FAQ 63 om belysning af de i forvejen forekommende koncentrationer

i vandområder, hvor der er ukendt tilstand, med henvisning til indsatsvejlednings afsnit 8.3.2.

Miljøstyrelsen arbejder på et modelværktøj, der fremadrettet vil kunne beskrive tilstanden for

miljøfarlige stoffer i alle vandområder.

H. Blandingszoner (FAQ numrene 64-70)

Aarhus Kommune, vedr. FAQ 64 og 65

Bør referere til FAQ 43.

Køge Kommune, vedr. FAQ 65

FAQ 65 indebærer, at en maksimumkoncentration må være overskredet inden for en blandingszone.

FAQ 62 i kombination med FAQ 65 indebærer, at en maksimumkoncentration må være overskredet

inden for en blandingszone, medmindre der er tale om en ny tilladelse til udledning. Hvis det er

rigtigt, må I gerne tilføje denne oplysning i FAQ 65 for forståelighedens skyld.

NIRAS, vedr. FAQ 68

FAQ nr. 68 henviser til at værktøjet kan bruges for søer, men det er uvist, om det rent faktisk gør sig

gældende idet

NIRAS ikke har adgang til værktøjet, og at der på DHI’s hjemmeside om

screeningsværktøjet kun er refereret til kystvande og fjorde. NIRAS anbefaler, at et sådant værktøj,

der er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, gøres offentligt tilgængeligt for myndigheder,

bygherrer og rådgivere, således at alle mindre udledninger kan screenes. Uden adgang til dette

værktøj, er det meget usandsynligt at man vil kunne udarbejde de anviste beregninger i forbindelse

med små projekter. Hvis ikke værktøjet kan gøres

frit tilgængeligt, er det NIRAS’ opfattelse, at man

ikke bør henvise til det i vejledningen som et led i en beslutning om afgørelse, men at

beregningsmetoden må justeres, således at beregningen kan foretages uden dette værktøj. Større

projekter vil sandsynligvis skulle udarbejde en fuld hydraulisk model af udledning og recipient.

DN, vedr. FAQ 68

Af FAQ 68 fremgår, at spildevandet normalt vil blive fortyndet gennem opblanding i det berørte

vandområde, afhængigt af de i forvejen forekommende koncentrationer af de stoffer, som udledes

med spildevandet. Hvis der er udpeget en blandingszone for et stof omkring udledningsstedet, kan

fortyndingen inden for blandingszonen inddrages ved fastsættelse af udlederkrav. DN læser

bestemmelsen som at man kan udpege en blandingszone og derefter med indregningen af

fortyndingen i blandingszonen nå frem til et udlederkrav. Det vil imidlertid være benyttelse af en

fylde-op-tilgang ved tilbageregning, at benytte en sådan fremgangsmåde og det fremgår da også af

FAQ 69 at noget sådant ikke er tilladt. Der er klart behov for at bringe de bestemmelser i klar

overensstemmelse. Af samme FAQ 68 fremgår også, at i vandløb bør medianminimumsvandføringen

lægges til grund for beregning af om MKK kan overholdes for en udledning. Det finder DN er en

risikofyldt tilgang, idet medianminimum netop er udtryk for, at halvdelen af årene vil

minimumsvandføringen netop være mindre end medianen, og hermed vil rimeligt konstante

udledninger af MFS ikke blive fortyndet tilstrækkeligt til overholdelse af MKK i halvdelen af årene

med risiko for at også max. MKK (med akut skadevirkning) overskrides. Under anvendelse af

forsigtighedsprincippet bør i stedet anvendes mindste minimumsvandføring.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Der er i FAQ 64 og 65 tilføjet en henvisning til FAQ 43. Miljøstyrelsen inddrager bemærkninger til

FAQ 65 om rammer for udpegning af blandingszoner for maksimum miljøkvalitetskrav i det videre

arbejde.

Miljøstyrelsens vejledning i bl.a. FAQ 68 tager udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 690, 2002,

Udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand.

Det er præciseret, at det modelværktøj, der er linket til i FAQ 62 under overskriften Søer og

kystvande kun kan anvendes på kystvandområder. Modelværktøjet er udviklet af DHI for

Miljøstyrelsen, med det formål at kunne stille en simpel beregningsmetode til rådighed, primært for

offentlige brugere, som i omfang og anvendelighed svarer til OML-modellen for beregning af

spredninger af forurening i luft.

Der er foretaget en tilføjelse og en præcisering pba. bemærkninger til FAQ 68.

I. Indsendelse af oplysninger (FAQ nr. 71)

Miljøstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til dette afsnit.

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2023-10012

Den 28. februar 2024

Til udvalgets orientering fremsendes ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter og ny vejledning om spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet.

Som opfølgning på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagsnr. 22/02461

(Horsens-sagen) sendte Miljøministeriet reviderede vejledninger i offentlig høring fra d. 12. oktober

2023 til 9. november 2023. Miljøministeriet har nu behandlet høringssvarene. Høringsnotaterne er

vedlagt som bilag.

./….

Høringssvarene har ikke givet anledning til substantielle ændringer, og der er i forhold til

høringsversionerne af vejledningerne alene foretaget sproglige rettelser og enkelte ændringer af

præciserende karakter. Der henvises i øvrigt også til notat af 6. oktober 2023 om Miljøministeriets

fortolkning af afgørelsen, som er oversendt til Folketinget d. 11. oktober 2023.

De nye vejledninger skal understøtte miljømyndighedernes sagsbehandling af udledningstilladelser til

vandmiljøet.

Jeg og Miljøministeriet står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning.

Magnus Heunicke

Rikke Slot Benyahia

Miljøministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

== AKT 567175 == [ MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for … ==

[email protected] ([email protected])

Tommy Jørgensen ([email protected])

Miljøministeriets Departement ([email protected])

MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, samt ny vejledningom spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet

Sendt:

29-02-2024 11:02

Bilag:

MOF - Orientering til udvalget om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, samt ny vejledningom spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet.docx; Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.docx; Endelig

udgave af FAQ 43 og 48 januar 2024.docx; Høringsnotat - vejledning til indsatsbekendtgørelsen.docx;

Høringsnotat til FAQ om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet.docx;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Venlig hilsen

Pia Lercke

Kontorassistent | sagsstyringsenheden | Minister- og ledelsessekretariatet

+45 93 59 69 79 | +45 93 59 69 79 |

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet |

Frederiksholms Kanal 26

| 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Aktdetaljer

Akttitel: Faglig nyhed

Aktnummer: 45

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

563338

22-02-2024 09:16:09

Intern

[1] Aktdokument.html (MEDTAGES IKKE)

[2] Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.docx

[3] Opdateret PN.docx (MEDTAGES IKKE)

[4] Faglig nyhed.docx

Den 5. marts 2024

== AKT 563338 == [ Faglig nyhed ] == Dokument 2 == [ Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for v… ==