MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Aktoversigt

Sagstitel: Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Sagsnummer: 2023 2821

Akt nr.

Dato

Titel

VS: Godkendelse af orientering af STM

og FM

Akt ID

400390

400391

400408

Parter

Kommentar

26 21-04-2023 10:27:51

25 21-04-2023 07:28:19 Vs: Godkendelse af orientering af STM

og FM

24 20-04-2023 21:36:52 TO: Orientering STM og FM om

suspension af vejledninger om

udledning at miljøfarlige forurenende

stoffer (til brug for kommende 0U-sag

mv.)

12-04-2023 14:57:27 Notat til STM om suspension af

vejledninger om udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer

12-04-2023 14:52:39 Opdateret notat og talepinde

konsekvenser af ny afgørelse fra Miljø-

og Fødevareklagenævnet

394271

394265

08-03-2023 10:11:19 VS: Orientering om suspension at dele

af Miljøstyrelsens vejledninger om

udledning af miljøfarlige stoffer

377473

20 08-03-2023 09:58:00 SV: Notat om forringelse

19 07-03-2023 13:34:00 Notat om forringelse

18 23-03-2023 10:00:00 SV: Notat om MFKN om forringelse

17 22-03-2023 14:14:58 SV: Notat om MFKN om forringelse

16 21-03-2023 11:33:00

17-03-2023 15:11:00

SV: Notat om MFKN om forringelse

SV: Spørgsmål til notat om forringelse

387021

387020

387008

387009

387010

387012

387013

387014

387015

387016

387017

387018

387019

384480

17-03-2023 14:49:00 Notat om MFKN om forringelse

17-03-2023 11:03:49

SV: Spørgsmål til notat om forringelse

17-03-2023 10:43:23 SV: Spørgsmål til notat om forringelse

16-03-2023 20:03:00 SV: Spørgsmål til notat om forringelse

10 16-03-2023 15:45:00 Spørgsmål til notat om forringelse

9 08-03-2023 13:37:39 SV: Notat om forringelse

8 08-03-2023 10:16:06 SV: Notat om forringelse

7 20-03-2023 10:19:47 ANNULLERET: Opdateret notat og

talepinde konsekvenser at ny afgørelse

fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

17-03-2023 15:06:45 ANNULLERET: Notat til STM om

suspension af vejledninger om

udledning at miljøfarlige forurenende

stoffer

16-03-2023 14:24:08 Talepinde konsekvenser af nye

afgørelse fra Miljø og

Fødevareklagenævnet

384057

382746

•

14-03-2023 14:04:00 Notat om forringelse

38?406

38l352

3 14-03-2023 10:04:22 Bestilling: Konsekvenser at Miljø-og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Fødevareklagenævnets afgørelse om

udledning af miljøfarlige forurenede

stoffer

12-03-2023 22:58:35 ANNULLERET: Notat til STM om

suspension af vejledninger om

udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer

08-03-2023 16:42:10 Analyse af afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet om udledning af

miljøfarlige forurenede stoffer

29-03-2023 08:45:59 Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse om

udledning af miljøfarlige forurenede

stoffer (oversendt til DEP) (MST Id nr.:

7204270)

14-03-2023 14:04:04

379385

377722

497957

Bestilling #6823 (Miljøministeriets

Departementet akt-id: 380352) ændret

381129

antal relaterede dokumenter.

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: VS: Godkendelse af orientering af STM og FM

Aktnummer: 26

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

400390

21-04-2023 10:27:51

Intern

[1] VS Godkendelse af orientering af STM og FM.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Bilag 1 Notat til STM om ny afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet{F2#2504062#9#2504060#2}.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

ktd

eta

Akttitel: Vs: Godkendelse af orientering af STM og FM

Aktnummer: 25

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

400391

21-04-2023 07:28:19

Intern

[1] Vs Godkendelse af orientering af STM og FM.eml (MEDTAGES IKKE)

Den 20. febwar 2024

s&t2

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: TO: Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (til brug for kommende

0U-sag m.v.)

Aktnummer: 24

Akt 10:

Dato;

Type;

Dokumenter;

400408

20-04-2023 21 ;36;52

Intern

[1] TO Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer (til brug for kommende ØU-sag m.v.).eml

[2] Notat Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset mulighed for udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer.docx

Den 20. februar 2024

AKT 400408

[TO: Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forure...

Til:

Lene Carpentier ([email protected]), Birgitte Skou Cordua ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]),

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])

Fra:

Titel:

TO: Orientering STM og FM om suspension af vej ledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (til

brug for kommende ØU-sag m.v.)

Sendt:

20-04-2023 21:36

Bilag: Notat

Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset mulighed for udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer.docx;

Mvh. Cecilie

Fra:

Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Sendt: 20. april 2023 21:28

Til: Statsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>

Cc: Katrine Rafn <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Kristine Raunkjær Stubdrup

<[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Emne:

Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer (til

brug for kommende ØU-sag mv.)

Kære Statsministeriet og Finansministeriet

Se venligst vedlagte notat fra Miljøministeriet vedr, fly afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset

mulighed for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer og suspeflsiofl af vejledninger om udledning af miljøfarlige

stoffer (til brug for kommende øU-sag mv.).

Venlig hilsen

Jens Christian Pabst Berthelsen

Fuldmægtig

Vand og klimatilpasning

+4520 11 65 16

jecpb©mim.dk

Miljøministeriet

Departementet Vester Voldgade 123 11552 København V Tlf. +4538

1421 42

[email protected] www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Youtube

I Privatlivspolitik

AKT 400408

[TO: Orientering STM og FM om suspension af vejledninger om udledning af miljøfarlige forure...

NOTAT

çcf

Miljøministeriet

Departementet

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2023-2821

Den

20.

april

2023

afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om begrænset

mulighed for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Miljø-

Fødevareldagenævnets aforc1se

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den

23.

februar

2023

truffet afgørelse om, at Miljøstyrelsens

“Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer” ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen

til at forebygge forringelser af vandmiljø og EU-domstolens praksis om dette. Miljøministeriet har på

den baggrund suspenderet dele af de gældende vej ledninger og iværksat en hasteproces med at få

analyseret afgørelsens betydning og konsekvenser samt et muligt handlerum.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, at miljømyndigheder, som skal træffe en afgørelse, der

medfører en tilførsel af miljøfarlige stoffer, skal foretage en helt konkret vurdering af påvirkningens

betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. Miljøministeriet har hidtil vurderet, at det er i

overensstemmelse med EU-retten, at det vurderes, om mertilførslen har betydning for vandområdets

tilstand.

Nævnet finder modsat, at hvis et miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, vil enhver mertilførsel af

dette stof betyde en forringelse af tilstanden, og at det ikke kan tillades efter vandrammedirektivet.

Om enhver mertilførsel udgør en forringelse er et principielt spørgsmål.

Der er overskridelser af miljøkvalitetskrav for en række stoffer i stort set samtlige danske

kystvandområder. Afgørelsen kan derfor få stor betydning for en lang række virksomheder, som i

fremtiden ikke kan få eller opretholde en eksisterende tilladelse til at udlede selv en minimal mængde

af et givent stof til vandmilj øet, som oftest vil være forudsætning for opretholdelse og udvikling af

produktionen. Afgørelsen vil også kunne få betydning for samfundskritisk infrastruktur, bl.a. veje,

renseanlæg, vedligehold af sejlrender (ldapning), nye banestrækninger samt kraftvarmeværker, hvor

omlægning af energiproduktionen fra ex. kul til træflis på et energianlæg vil blive umuliggjort, idet der

oftest vil være en mindre mertilførsel af fx kviksølv.

Suspensionen betyder, at Miljøstyrelsen og kommuner som miljømyndigheder i mellemtiden ikke skal

træffe afgørelse i overensstemmelse med de suspenderede dele afvejledningerne. Det har betydning

for den vurdering, der skal foretages, når der gives udledningstilladelse, herunder når der udpeges

blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er

overskredet. Miljømyndighederne skal træffe afgørelser i overensstemmelse med de gældende regler

og nu også kiagenævnets afgørelse. I praksis vil miljømyndighederne formentlig afvente at træffe

afgørelser, indtil ministeriet er færdige med at analysere afgørelsen. Såfremt miljømyndighederne

træffer afgørelse efter gældende ret, vil konsekvensen sandsynligvis være, at mange virksomheder,

kraftvarmeværker og renseanlæg m.fl. ikke kan få en ny eller få revideret en eksisterende

miljøgodkendelse.

Miljoministeriet

Frederiksholms Kanal

•

1220

København K

142142

•

CVR

12854358

EAN 5798000862005

[email protected].. www.mim.dk

Tlf.

Hvornår en given virksomhed kan blive påvirket af den nye praksis, som fastlagt af klagenævnet,

afhænger af behovet forny eller revurderet udledningstilladelse. Det er endnu ikke afklaret, om

klagenævnsafgørelsen vil betyde krav om genbehandling af allerede eksisterende tilladelser.

Igangsatte

handlinger

Miljøministeren har drøftet nævnsafgørelsen med Novo Nordisk ved Lars Fruergaard, hvor det blev

aftalt, at holde tæt kontakt vedrørende Novo Nordisk kommende aktiviteter, som bliver relevante i

forhold til de forventede ansøgninger om nye eller reviderede miljøgodkendelser i 3. kvartal.

MIM har indtil videre iværksat følgende opfølgning på afgørelsen:

De dele af styrelsens vejledninger, som nævnet har taget stilling til med afgørelsen, er

suspenderet indtil videre.

Miljøministeriet er i gang med at analysere afgørelsen og dens rækkevidde. Justitsministeriet

er inddraget i analysen af afgørelsen.

3) Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med kontorchefer i berørte ministerier (STM,

FM, JM, ØM, TRM, KEFM, FVM og KM).

4) Der er igangsat dialog med andre, sammenlignelige EU-lande for at afdække praksis.

5) Miljøministeriet går i dialog med EU-Kommissionen mhp. oplysning af Kommissionens

forståelse af reglerne.

6) Der udarbejdes en regeringssag med henblik på beslutning om regeringens evt, handlinger i

forlængelse af nævnsafgørelsen.

7) Revideret vejledning, som tager højde for nævnsafgørelsen, forventes offentliggjort til

sommer.

8) Den 6. marts

2023

blev Miljø- og Fødevareudvalget orienteret om suspension af dele af

Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer.

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Notat til STM om suspension af vejledninger om udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer

Aktnummer: 23

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

394271

12-04-2023 14:57:27

Intern

[1] Bilag 2

Notat

NOVO

mulige konsekvenser af nævnsafgørelse NY.docx (MEDTAGES IKKE)

[21

[31

Cover minister STM.docx (MEDTAGES IKKE)

Bilag 1

Notat til STM om fly afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnetdocx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Opdateret notat og talepinde

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Aktriummer: 22

Akt 10:

Dato:

Type:

Dokumenter:

394265

12-04-2023 14:52:39

Intern

[1] Bilag 1

[2] Bilag 2

[3] Bilag 3

konsekvenser af fly afgørelse fra

Talepinde

Notat

konsekvenser af klagenævnsafgørelse.docx (MEDTAGES IKKE)

NOVO

mulige konsekvenser af nævnsafgørelse NY.docx (MEDTAGES IKKE)

Teknisk gennemgang vedr. RGS og spildevand.pptx

[4] Cover minister.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

-I

Indsigelsesmulighed i transportforordningen

Indsigeisesmuligheden har 3 kriterier (artikel 12, stk.

litra g):

1) forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan

nyttiggøres,

2) den skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller

3) udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan

nyttiggøres.

Et eller flere af kriterierne sammen med mii jømæssige og/eiler økonomiske

begrundelser skal være til stede for at kunne gøre indsigelse.

Dialog med Kommission:

• Bredere forståelse af hvad der er ligger i “miljømæssige og/eller økonomiske

begrundelser”

Videre proces:

• Ministeriet arbejder på at klarlægge det kommende administrationsgrundlag for

hvordan indsigelsesmuligheden skal anvendes.

• Ministeriet er også ved at klarlægge den videre proces i forhold til spørgsmål om

nyttiggørelse kontra bortskaffelse.

2 I Miljøministeriet Departementet I Ny forstàelse for incisigelsesmulighed

çÇj

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Teknisk gennemgang

vedr. RGS og spildevand

Vicedirektør Christian Bruhn Rieper

Vicedirektør Isabelle Navarro Vinten

Miljøministenet

Miljøstyrelsen

Import af olieholdigt

spildevand

Den juridiske ramme

Affaldsrammedirektivet

—

Definition på nyttiggorelse:

“Enhver operation, hvis hovedresultat

at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte

anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en

bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion

i anlægget eller i samfundet generelt.”

Nyttiggørelsesdefinitionen i relation til RGS Nordics anlæg:

Olie adskilles fra spildevandet, hvorved olien forberedes med henblik på at gøre nytte i

samfundet

generelt på et senere tidspunkt.

Olien fra RGS Nordic indgår i fremstilling af produkter som benzin, petroleum, fyringsolie,

smøreolie

mv., hvorved olien erstatter andre materialer.

Transportforordningen

—

Indsigelsesmulighed:

Et medlemsiand kan gøre indsigelse mod overførsler til nyttiggørelse ud fra økonomiske

og/eller miljømæssige betragtninger.

5 / MHjøstyrelsen

Kammeradvokatens vejledning om nyttiggørelse

Kammeradvokatens første notat:

•

Kammeradvokaten udd rager pga. EU-Domstolens retspraksis 6 kriterier, som

Miljøstyrelsen kan lægge vægt på ved vurderingen af hovedformålet.

•

Kammeradvokaten skriver ligeledes:

“På baggrund af vores kendskab til den konkrete sag om overførsel af olieholdigt

spildevand til Danmark er det vores umiddelbare vurdering, at mest taler for at der konkret

er tale om en bortskaffelsesoperation..

- “Det må understreges, at det dog i sidste ende er op til Mil/østyrelsen at foretage en

vurdering på baggrund af den konkrete sags faktiske omstændigheder”

.“

Kammeradvokatens andet notat:

•

Kammeradvokatens overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens vurdering i forhold til

de 6 kriterier og indsigelsesmu lig heden.

•

Kammeradvokaten skriver ligeledes:

“Vi kan ikke pege på retspraksis fra EU-Domstolen, der entydigt tager stilling til, om den

omhandlede behandling af olieholdigt spildevand falder under legaldefinitionen af

“nyttiggørelse”, og vi kan dermed ikke på det foreliggende grundlag udelukke, at det

primære formål med operationen kan klassificeres som nyttiggørelse.”

Opfølgende møde ml. Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten:

•

Der var enighed på mødet om, at Miljøstyrelsen har fulgt Kammeradvokatens rådgivning i

sagen og har inddraget kriterierne i den konkrete sagsbehandling.

6 / MHjøstyrelsen

Miljøstyrelsens vurdering i forhold til nyttiggørelse

Vurdering

RGS’ renseanlæg er indrettet til både nyttiggørelse og

Uklart

bortskaffelse uden det kan afgøres, om en af disse er

den primære behandling.

RGS modtager betaling for at behandle affaldet. Det er

imidlertid praksis inden for visse sektorer, at

indehaveren betaler modtageren for at gøre

nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel. Det kan Bortskaffelse

fx være forsortering af affald eller i forhold til

opløsningsmidler, som olieholdigt spildevand kan

sammenlignes med.

Der kommer klart mere energi ud af operationen, end

der forbruges på operationen. Energiforbruget forbundet

med affaldsoperationen udgør ca.

ift. den

energimængde, som fremkommer ved operationen.

Konklusion

Kammeradvokatens seks kriterier

1. Indretning

Om det pågældende behandlingsanlæg (primært) er

indrettet til bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.

2. Betaling

Om driftsherren af behandlingsanlægget betaler for

affaldet til producenten eller indehaveren af affaldet,

idet dette vil indikere nyttiggørelse. Omvendt taler det

for bortskaffelse, hvis producenten eller indehaveren

af affaldet skal betale behandlingsanlægget for at

modtage affaldet.

3. Energioverskud

Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og

udvindes ved behandlingen af affaldet, er større end

det, der forbruges ved operationen.

4. Energiudnyttelse

Om den del af det energioverskud eller de stoffer,

som frigøres ved affaldsbehandlingen, faktisk

udnyttes.

Den udskilte olie udnyttes til nye olieprodukter såsom

benzin, petroleum, fyringsolie, dieselolie og base

/smøreolier. Dermed er der et marked og en

efterspørgsel efter de produkter, som fremkommer ved

affaldsbehandlingen.

Nyftiggørelse

Hele mængden af olieholdigt spildevand gennemgår

operationen og minimum 90 % af den udskilte olie

genvindes og nyttiggøres, dvs, størstedelen af de

frigjorte stoffer udnyttes.

Nyttiggørelse

5. Anvendelsen

Om størstedelen af affaldet opbruges under

operationen, og om størstedelen af den frigjorte

energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og

udnyttes.

6. Egnethed

Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og

tekniske viden er egnet til at udfylde det pågældende

formål, dvs, egnet til den pågældende

affaldsbehandling.

Affaldet er egnet til at gennemgå den

affaldsoperationen, der foretages hos RGS Nordic ud

fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden.

Nyttiggørelse

7 / Miljøstyrelsen

Rejste kritikpunkter ift. vurderingen af nyttiggørelse

•

Miljøstyrelsen har “fravalgt” og “ikke anvendt” kriteriet om hhv.

“indretning” og “betaling”.

Svar: Miljøstyrelsen grundigt gennemgået og vurderet alle 6 kriterier; men har

vurderet at indretnings- og betalingskriteriet ikke kunne tildeles afgørende vægt.

• At Kammeradvokaten ikke har et kriterie, der svarer til hhv.

“energiudnyttelse” og “egnethed”.

Svar: I Miljøstyrelsens gennemgang af sagen fremsendt til Folketinget er titlerne

på kriterierne tilpasset for øget læse venlighed. I Miljøstyrelsen grundige vurdering

af sagen er dette ikke tilfældet.

Miljøstyrelsen har ændret Kammeradvokatens kriterie vedr. substitution

af traditionelle rastoffer pa anlægget til et kriterie om substitution

“samfundet”.

Svar: Miljøstyrelsen har ikke ændret i Kammeradvokatens 6 kriterier.

Spørgsmålet om substitution relaterer sig til fortolkning af nyttig gørelsesbegrebet

i affaldsrammedirektivet.

8 / Miljøstyrelsen

Kammeradvokatens vejledning om indsigelsesmuligheden

Med hjemmel

Transportforordningens artikel 12, stk. 1, litra g, kan

Miljøstyrelsen gøre indsigelse mod overførslen af det olieholdige spildevand,

såfremt overførslen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger ikke

findes begrundet.

Vurderingen af de økonomiske og/eller miljømæssige hensyn skal i den

konkrete sag foretages i relation til et eller flere af de følgende tre forhold:

Forholdet (feks. det procentvise forhold) mellem olien, der kan

nyttiggøres, og det resterende spildevand, der ikke kan nyttiggøres, men

må bortskaffes,

den skønnede værdi af olien, der nyttiggøres endeligt, eller

udgifterne til nyttiggøre/sen af olien og udgifterne til bortskaffelse af det

resterende spildevand, der ikke kan nyttiggøres.

Der kan ikke udelukkende tages hensyn til forholdet mellem det affald, der kan

nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres (EU-Domsto/en i sag C-113/02)

9 / Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens vurdering af indsigelsesmuligheden

Miljøstyrelsens vurdering:

økonomi:

• Miljøstyrelsen har vurderet værdien af det endeligt nyttiggjorte olie i forhold til

omkostningerne til nyttiggørelsesprocesserne frem til, det er endeligt nyttiggjort,

• samt omkostningerne til bortskaffelsen af den del af affaldet/spildevandet, som ikke

kan nyttiggøres.

Miljø:

•

Miljøstyrelsen har lavet en sammenligning af kravene i miljøgodkendelser for

lignende anlæg i sammenlignelige lande (Storbritannien og Norge).

Miljøstyrelsen har lavet en sammenligning af de faktiske udledninger fra RGS

Nordics anlæg med de andre landes lignede anlæg.

Konklusion:

• Værdien af det oparbejdede olie var betydeligt højere end omkostningerne dertil.

• Behandlingen af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic vurderedes at være mindst

lige så god miljømæssigt, som behandlingen hos de øvrige anlæg.

• Miljøstyrelsen kunne således ikke finde grundlag for indsigelse ud fra økonomiske

eller miljø mæssige betragtninger.

10 / Miljøstyrelsen

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Miljøgodkendelse af

listevirksomheder

Miljogodkendelse af listevirksomheder, herunder RGS Nordic

Godkendelsesbekendtgørelsen

•

Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven.

•

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, dog træffer

Miljøstyrelsen afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s).

•

Ved tvivl om indplacering kan kommunen søge vejledning hos Miljøstyrelsen.

Myndighedskompetence fordeling mellem stat og kommune

•

I forbindelse med kommunalreformen blev amternes tidligere godkendelseskompetence for

listevirksomheder med direkte udledning, som udgangspunkt placeret hos kommunerne.

•

I forhold til særligt forurenende virksomheder, blev fordelingen mellem miljøministeren og

kommunalbestyrelserne behandlet af det såkaldte Myndighedsudvalg i 2004.

•

Da RGS Nordic er en affaldsbehandlingsvirksomhed, fik den Slagelse Kommune som

godkendelses- og tilsynsmyndighed efter kommunalreformen i 2008.

•

RGS er i dag miljøgodkendt under listepunkterne 5.1 og 5.2b (bortskaffelse og nyttiggørelse af

affald).

•

Miljøstyrelsen vejleder p.t. Slagelse Kommune i forhold til om RGS Nordic (også) bør

miljøgodkendes under listepunkt 6.11 (rensning af spildevand fra lED-virksomhed (s-mærket))

12 / Miljøstyrelsen

Regler for udledning af spildevand

EU-regler:

Vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav

EU-reglerne bl.a. gennemført i følgende danske love:

Lov om vandpianlægning:

Miljøkvalitetskrav for en

række miljøfarlige stoffer

Forbud mod forringelse

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljø mål

for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Miljøbeskyttelsesloven:

Krav ved udledning af

miljøfarlige stoffer

Bekendtgørelse (nr.1433) om krav til

udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande

og havområder

14 / Miljøstyrelsen / Titel pà præsentation

Krav til udledn ing af spildevand

Bekendtgørelse nr. 1433

Må ikke medføre forringelse eller have negative konsekvenser for

målopfyldelse

‘Den kombinerede fremgangsmåde’

Bedste tilgængelige teknik (BAT)

Strengere krav hvis nødvendigt for overholdes af miljøkvalitetskrav

Overholdelse af miljøkvalitetskrav skal sikres ved beregning

Mulighed for udpegning af blandingszoner

15 / Miljøstyrelsen / Titel pa præsentation

Blandingszoner

Blandingszone

Miljøkvalitetskrav må overskrides

“b

•

••

‘.

•1

.—

BAT

Bedste

tilgængelige

teknologi

Vandområde

Ingen forringelse

9/ Miljøstyrelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

“(..) at det efter flertallets vurdering ikke er i overensstemmelse med

forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand at

tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering

som anført i Miljøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når

kvalitetskravet allerede er overskredet.

Vejledningen er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om,

at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof

udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet,(...)”

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461, s. 53

17 / Miljøministeriet- Departementet/ Titel på præsentation

Betydningen af afgørelsen

Kobber

(Cu2j

Ingen

7ZMax 5%

overskridelse

målestation

MIM:

Ubetydelig merudledning til vandområdet medfører ikke nødvendigvis forringelse

NÆVN:

Enhver merudledning medfører forringelse

18 / Miljøministeriet Departementet

Titel pä præsentation

Suspension af dele af vejledninger

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet

Dele af afsnit 8.1.1 om forringelse af

overfladevand ift. god kemisk tilstand

Dele af afsnit 8.3.2 og FAQ #48 om

vurdering af betydelig eller ubetydelig

påvirkning

Dele af FAQ #43 om krav til stoffer,

som overskrider miljøkvalitetskrav

(bLa. 5 % krav ved blandingszoner)

19 I Miljøministeriet Departementet I Titel pa præsentation

iii

Eco

-O

cl)

-CO

I—

ci)

cl)

(%.

cii

cl)

Cl)ØL..

>1I

(‘.1

‘I

Nævnsafgorelsers betydning for eksisterende godkendelser

•

En konkret vurdering i den enkelte sag

•

En nævnsafgørelse har kun betydning, hvis den vedrører allerede meddelte

miljøgodkender

•

Kan have afledte effekter, hvis forståelsen af gældende ret ikke stemmer med den

forståelse, der lå til grund for tildelingen af miljøgodkendelsen

21 / Miljøstyrelsen

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: VS: Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens

vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer

Aktnummer: 21

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

377473

08-03-2023 10:11:19

Intern

[1] VS Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige

stoffer.eml

Den 20. februar 2024

AKT 377473

[VS: Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfar...

Til:

Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Kristine Raunkjær Stubdrup

([email protected])

Emma Sander Poulsen ([email protected])

Cc:

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen ([email protected])

Fra:

Titel: VS: Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer

Sendt:

08-03-2023 10:11

Til sagen.

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen

Ministersekretær

Minister- og ledelsessekretariat

+45 51 48 21 43

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København Kl Tlf. +4538 1421 42 I [email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

lnstagram I Linkedin

Fra:

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen

Sendt:

8. marts 2023 09:55

Til: ‘Charlotte Bagge Hansen’ <[email protected]>

Cc:

Anne Paulin <[email protected]>; Erling Bonnesen <[email protected]>; Emma Sander Poulsen

<[email protected]>; MIM Ordførerjournal <[email protected]>; Rasmus Jønsson <[email protected]>; Mette

Qvistgaard Hansen <[email protected]>; Marianne Dige Svenningsen <[email protected]>; Emil

Daae <[email protected]>; Emma Jarlsberg Thomsen <[email protected]>; Emilie Bugge Rønnstad

<[email protected]>; Rikke Krantz <[email protected]>; Bjørn Strøm <[email protected]>

Emne:

SV: Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer

Kære Charlotte

Slagelse Kommune skal som andre myndigheder følge den nye afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunen skal derfor tage højde for den nye afgørelse i revurderingen af RGS Nordic’s miljøgodkendelse.

En afgørelse om revurdering gives som et påbud. En klage over påbud har opsættende virkning, I særlige tilfælde kan

godkendelsesmyndigheden eller Miljø- og Fødevareklagenævnet dog bestemme, at påbud skal følges, selvom der er

klaget, fx ved akut skade for mennesker eller risiko for uoprettelige skader på miljøet.

Opsættende virkning vil betyde, at RGS Nordic kan fortsætte aktiviteter inden for den eksisterende tilladelse, mens

klagen behandles.

Der vil blive anledning til at drøfte nærmere på næste ordførermøde d. 14 marts.

Vh Aslak

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen

Ministersekretær I Minister- og ledelsessekretariat

+45 51 48 21 43

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram I Linkedln

Fra:

Charlotte Bagge Hansen <[email protected]>

Sendt:

6. marts 2023 16:16

Til:

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen <[email protected]>

Cc:

Anne Paulin <[email protected]>; Erling Bonnesen <[email protected]>; Emma Sander Poulsen

<[email protected]>; MIM Ordførerjournal <[email protected]>; Rasmus Jønsson <[email protected]>; Mette

Qvistgaard Hansen <[email protected]>; Marianne Dige Svenningsen <[email protected]>; Emil

Daae <[email protected]>; Emma Jarlsberg Thomsen <[email protected]>; Emilie Bugge Rønnstad

<[email protected]>; Rikke Krantz <[email protected]>; Bjørn Strøm <[email protected]>

Emne: Re: Orientering om suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer

Kære Aslak,

Hvad betyder det i forhold til den konkrete sag med RGS Nordic.?

Bh Charlotte

Sendt fra min iPhone

Den 6. mar. 2023 kl. 15.39 skrev Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen <[email protected]>:

Kære Erling, Charlotte og Anne

Ministeren har dags dato oversendt orientering til Miljø- og Fødevareudvalget om suspension af dele af

Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer.

Af orienteringen fremgår det, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023 i sagen 22/02461

har truffet afgørelse om, at Miljøstyrelsens “Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter” ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af

tilstanden af overfladevand og EU-Domstolens praksis herom.

Som konsekvens af dette suspenderer Miljøstyrelsen fra d.d. dele af “Vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” og dele af”Spørgsmål og svar om udledning af visse

forurenende stoffer til vandmiljøet”, mens afgørelsen analyseres nærmere.

Punktet vil blive drøftet på et kommende ordførermøde.

Med venlig hilsen

Aslak

Aslak Leonardo Vosbein Jakobsen

Ministersekretær

Minister-

ledelsessekretariat

+45

51 48 21 43

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal

26 11220 København K

Tlf. ÷45 38 14 21 42

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedln

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om forringelse

Aktnummer: 20

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387021

08-03-2023 09:58:00

Intern

[1] SV Notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[21

Vejledende eksempel overvågning og tilstand.docx (MEDTAGES IKKE)

[3] Overblik Tilstandskiasser Overfladevand Grundvand.docx (MEDTAGES IKKE)

[4] ppt-nordic-meeting-201 5-important-for-eu-commission--jorge-rodriguez-romero.pdf

[5] VRD Formål og MåI.pdf (MEDTAGES IKKE)

[6] VRD Vandplanlægning.pdf (MEDTAGES IKKE)

[7] VRD Mål og Fravigelse.pdf (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

AKT 387021

[SV: Notat om forringelse

]

Dokument 4

[ppt-nordic-meettng-2O15-important-for-eu-commission--jorge-rodrguez-ro.

European

Commission

—...

European

Commissiori

Contents

• Commission WFD implementation report 2015

• Hydromorphology

Application of Articie 4(7)

Measures in Heavily Modified Water Bodies

• Diffuse pollution

Basic measures

Link to Rural Development Programmes

• Monitoring

• Reporting

European

Commission

WFD implementation report March 2015

—

Communication

—

main messages

—

6 oSOItSIC6TO FROM IHF

(5MII.IOS TO THE

EUROPEAN

The need for a solid basis for Programmes of Measures the importance of the

pressure and impact analysis and of robust monitoring

2. Gap analysis: what needs to be done to achieve the objectives?

3. Adapting water use to the WFD environmental objectives and enforcing the

changes

4. Tackling pollution in particular diffuse pollution

5. Tackling quantitative aspects, including the link to quality

6. Tackling flow and physical changes to water bodies

7. Using economic instruments and incentives wisely

8 Coordinating implementation to reap multiple benefits

9 Seizing investment opportunities

I b.

6b.In Talon aR

D41n116.

—

Ib.

000,6, DI,

ton,:

AIIn, Imnod, Ilt od

‘6

•

Commission Staff Working Document more details and country

specific recommendations com ing out of the first cycie

•

htti ://ec.euroa.eu/environment/water/water-framework/iml rerorts. htm#fourth

European

Commission

The WFD established quantified, binding

environmental objectives for water bodies

•

Court ruling C-461/13

Full ruling: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?Ianguage=en&jur=C,T,F&num=C-461/13&td=ALL

Press release: http://curia.eurora.eu/jcms/uIoad/docs/appIication/idf/2O15-O7/cp15OO74en.pdf

•

Binding for planning...

“43. These matters confirm the interpretation that Article 4(1) (a) ofDirective 2000/60 does flot simply set

out,

ifl

programmatic terms, mere management-planning objectives, but has binding effects, once the

ecological status ofthe body ofwater concerned has been determined, at each stage ofthe procedure

prescribed by that directive.”

and binding for projects

“On those grounds, the Court (Grand Chamber) hereby rules:

Articie 4(1,)(a,)(’i,) to (‘iii,) of[WFD] must be interpretedas meaning that the Member States are

required unless a derogation is granted to refuse authorisationfor an individualproject where it may

cause a deterioration of the status ofa body ofsurface water or where itjeopardises the attainment ofgood

surface water status or ofgood ecologicalpotential and good surface water chemical status by the date

laid down by the directive.”

—

• The ruling also ciarifies the notion of deterioration of status

European

Commission

Making Articie 4(7) operational

•

Permitting authorities should be bound to ensure the conditions of Articie

4(7) are met before granting permits for concrete projects

•

National legal frameworks should allow for effective application

•

Consider

CIS

policy recommendations of 2006! (e.g. strategic approach

hyd ropower)

•

What does

mean in practice?

European

Comrnission

Making Articie 4(7) operational

•

Articie 11(3) basic measures should establish appropriate mechanisms to allow

effective control of projects which are liable to have a significant impact an water

bodies

A specific appropriate ex-ante assessment of the impact of the project

the status

of the affected water bod les needs to be performed in order to effectively implement

this provision

The assessment needs to be done at quality element level according to Annex V,

considering as well cumulative effects with other projects

The substantial obligations should nat depend an the size, the purpose or the

permitting authority: the key consideration is If the project is liable to cause

deterioration ar prevent the achievement of good status

The assessment should be proportionate to the risk of impact

Transparency is important and the assessment and conciusions needs to be

documented in the RBMP

Completing an EJA does not guarantee the fulfilment of the WFD obligations.

Potential procedural synergies, though, are significant.

National frameworks where authorities are merely asked to “take into account” the

WFD objectives or can get away with generic assessments are not in line with the

WFD obligations

______

____

___

European

Commission

Deterioration of status at quality element level

L._I

Note:

this is a simplified representation for illustration purposes. The columns Flora, Phys Chem, Hymo and RBSP are made

of several parameters that are assessed individually. According to the

CIS

guidance an classification, Phys Chem and RSBP

are only relevant from high to moderate and hymo from high to good.

Legend:

mv.: macroinvertebrates; Flora: aquatic flora; Phys Chem: Physico Chemical parameters;

Hymo: hydromorphological parameters; RSBP: river basin specific pollutants; Global: overall ecological status

European

Commission

Measures in Heavily Modified Water Bodies

•

There are thousands of HMWBs affected by e.g. existing hydropower

•

Setting Good Ecological Potential should be transparent, based on clear

criteria and reflect for each water body:

set of mitigation measures

The resulting biological condition

•

Status quo

flot an option!

•

Administrative and legal barriers: the legal and administrative framework

should allow the revision of the conditions of the concession to adapt it to

the new

WFD

environmental objectives

European

Commission

Hydromorphology checklist

J Inventory of pressures and risk assessment

Assessment methods capable of detecting hydromorphological pressures

(hydrological and morphological) and sufficient monitoring

HMWB designation/GEP definition:

Criteria for defining signif9cant adverse effect on water use

Approach to assess better environmental option

Catalogue of mitigation measures

LJ Restoration measures inciuded in Programme of Measures

Operational monitoring to follow the efficiency of measures

‘1

European

Commission

Diffuse pollution from agriculture

•

Overall a widely recognised problem but...

•

Need to work out the red uction needed to ach leve good status

•

Need to devise the measures to achieve that goal and then

•

Implement the bulk of the improvement through binding/legal

—

basic measures (both Nitrates Directive

WFD

Art 11(3)h)

•

Plus coherent and targeted incentivised measures and actions

under the Rural Development Programmes

•

AlI this to be reported

the RBMPs and PoMs

•

The means have to be commensurate to the problem!

European

Commission

Monitoring

•

Essential pillar of implementation

•

Avoid sticking to “what has always been done”

•

Move towards risk based approach that delivers enough confidence to take

well-informed decisions

•

Cutting down monitoring budget is often short-sighted: monitoring is a

small fraction of implementation budget but is essential to inform the right

decisions on prioritisation of much larger budgets

—>

•

Insufficient information

inaction and/or wrong decisions

European

Commission

Reporting 22 March 2016

•

Essential building block for the assessment of WFD implementation

•

Data and information will inform the discussions on the 2019 WFD review

•

Data and information of good quality is needed

•

Guidance and tools already availa ble: http://cdr.eionet.europa.eu/help/WFD/WFD 521 2016

•

The WFD reporting guidance will be translated into ali official languages

•

Important new data and information to support a DPSIR assessment

Pressures (inciuding drivers) and impacts at water body level

—

Status information for each water body, both global and at quality element level

essential to

communicate progress towards GES

Quantitative indicators for pressures and measures

—

4-’

I-

I—

I-’

I-i

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Notat om forringelse

Aktnummer: 19

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387020

07-03-2023 13:34:00

Intern

[1] Notat om forringelseeml (MEDTAGES IKKE)

[2] NOTAT Vandrammedirektivet og forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder og grundvandsforekomster.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20 februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om MFKN om forringelse

Aktnummer: 18

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387008

23-03-2023 10:00:00

Intern

[1] SV Notat om MFKN om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Notat om MFKN Afgørelse af 23. februar 2023

sagen 22-02461

VAK 23.3.docx.docx (MEDTAGES IKKE)

med Juras bem 22.3.+bketu Svar fra

Den 20. februar 2024

MiIjøminsteriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om MFKN om forringelse

Aktnummer: 17

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387009

22-03-2023 14:14:58

Intern

[1] SV Notat om MFKN om forringelseeml (MEDTAGES IKKE)

[21 Notat om MFKN Afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22-02461

22.3.+bketudocx.docx (MEDTAGES IKKE)

med Juras bem

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om MFKN om forringelse

Aktnummer: 16

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387010

21-03-2023 11:33:00

Intern

[1] SV Notat om MFKN om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Notat om MFKN Afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22-02461 .docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Spørgsmål til notat om forringelse

Aktnummer: 15

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387012

17-03-2023 15:11:00

Intern

[1] SV Spørgsmål til notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Notat om MFKN om forringelse

Aktnummer: 14

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387013

17-03-2023 14:49:00

Intern

[1] Notat om MFKN om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Notat om MFKN Afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22-02561 .docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Spørgsmål til notat om forringelse

Aktnummer: 13

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387014

17-03-2023 11:03:49

Intern

Den 20. februar 2024

[ij

SV Spørgsmål til notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Spørgsmål til notat om forringelse

Aktnummer: 12

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387015

17-03-2023 10:43:23

Intern

[1] SV Spørgsmål til notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] WFD-CIS-WG-Chem_Meeting-201 9-04-04&5_MINUTES(1 )-3.doc (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

ktdetaljer

Den 20. februar 2024

Akttitel: SV: Spørgsmål til notat om forringelse

Aktnummer:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387016

16-03-2023 20:03:00

Intern

[1] SV Spørgsmål til notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Spørgsmål til notat om forringelse

Aktnummer: 10

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387017

16-03-2023 15:45:00

Intern

[1] Spørgsmål til notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

Den 20 februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om forringelse

Aktnummer: 9

Akt 10;

Dato:

Type;

Dokumenter:

387018

08-03-2023 13:37:39

Intern

[1] SV Notat om forringelseeml (MEDTAGES IKKE)

[2] Struktur for notat om vandrammedirektivets forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for

vandområderdoex (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Pktdetaljer

Akttitel: SV: Notat om forringelse

Aktnummer: 8

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

387019

08-03-2023 10:16:06

Intern

[1] SV Notat om forrngeIse.emI (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: ANNULLERET: Opdateret notat og talepinde konsekvenser af

ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Aktnummer: 7

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

384480

20-03-2023 10:19:47

Intern

[1] Bilag 2

[2] Bilag i

Notat

NOVO

mulige konsekvenser af nævnsafgørelse NY.docx (MEDTAGES IKKE)

Talepinde

konsekvenser af klagenævnsafgørelsedocx (MEDTAGES IKKE)

[3] Cover minister.docx (MEDTAGES IKKE)

[4] Cover minister (annoteret af P0H).pdf (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

“‘

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: ANNULLERET: Notat til STM om suspension af vejledninger om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Aktnummer: 6

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

384057

17-03-2023 15:06:45

Intern

[1] Cover minister STM.docx (MEDTAGES IKKE)

[2] Bilag i

[3] Bilag 2

Notat til STM om ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx (MEDTAGES IKKE)

Notat

NOVO

mulige konsekvenser af nævnsafgørelse.pdf (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Talepinde konsekvenser af nye afgørelse fra Miljø og

Fødevareklagenævnet

Aktnummer: 5

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

382746

16-03-2023 14:24:08

Intern

[1] Bilag i

[2] Bilag 2

Talepinde

Notat

konsekvenser af klagenævnsafgørelse.docx (MEDTAGES IKKE)

NOVO

mulige konsekvenser af nævnsafgørelse.pdf (MEDTAGES IKKE)

[3] Cover minister.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Notat om forringelse

Aktnummer: 4

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

382406

14-03-2023 14:04:00

Intern

[1] Notat om forringelse.eml (MEDTAGES IKKE)

[2] Notat om vandrammedirektivets forpligtelse til at forebygge forringelse.docx (MEDTAGES IKKE)

[3] Bekendtgørelser med hjemmel i lov om vandplanlægning.pdf (MEDTAGES IKKE)

[41

Udledningsbekendtgørelsen.pdf

[5] Overblik Elementer til klassifikation og præsentation af tilstanddocx (MEDTAGES IKKE)

16] Overblik Tilstandsklasser Overfladevand Grundvand.docx (MEDTAGES IKKE)

[7] Vejledende eksempel overvågning og tilstand.docx (MEDTAGES IKKE)

[8] Vejledende eksempel Blandingszone.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

AKT 382406

[Notat om forringelse

]

Dokument 4

[Udledningsbekendtgørelsen]

BKG 2017-11-21

1433

Bekendtgørelse 2017-11-21 nr. 1433

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

havområder

[Note 1)]

I medføraf

7, stk. 1, nr.1 og 3,

13,

stk. 1,

14, stk. 2,

27, stk. 3,

29,

35, stk. 2,

40,

73, stk. 3,

stk. 1 og 2, og

921 lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, fastsættes:

80,

Anvendelsesområde

§1

Bekendtgørelsen fastsætter krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og havområder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på

1) tilladelser efter lovens

27, stk. 2 og 3, og

28, stk. 1 og 2, til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder, bortset fra almindeligt belastede separate

regnvandsudledninger,

2) godkendelser efter lovens

33 af aktiviteter, der direkte eller indirekte medfører en tilførsel af

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder, og

3) påbud efter lovens

30 og 41.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på opslæmmede stoffer, stoffer, som bidrager til eutrofiering, herunder

nitrater og fosfater, og stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen og kan måles ved parametre som

BOD, COD, mv.

Definitioner

§2

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

Til anvendelse i henhold til Karnov Groups Licensvilkår

1) Forurenende stof: Ethvert stof der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer omfattet af

grupperne nævnt i liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer i tabel 1 i bilag 2 til bekendtgørelse

om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2) Vandløb, sø, overgangsvand og kystvand: Typer af overfladevand som defineret i

om vandplanlægning.

3) Overfladevandområde: Vandområde som defineret i

stk. 1, nr. 4-7, i lov

2, stk.

1, nr. ii, i lov om vandpianlægning.

4) Havområde: Vandområde, herunder havbund, på havsiden af den basislinje, hvorfra bredden af

territorialfarvande måles, til den yderste grænse af den eksklusive økonomiske zone.

5) Kvalitetskriterium: Den højeste koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende

stoffer i vand, sediment eller biota, som skønnes ikke at medføre uacceptable negative effekter på

vandøkosystemer.

6) Miljøkvalitetskrav: Den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer

vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af h.ensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljøet.

7) Generelt kvalitetskrav: Miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit.

8) Maksimumkoncentration: Miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration.

9) Korttidsudledning: Udledning af højst 24 timers varighed, som forekommer højst 12 gange om året med

intervaller på mindst 6 dage mellem hver udledning.

10) Periodisk udledning: Udledning af begrænset varighed, der fastsættes af miljømyndigheden.

11) Udlednings punkt: Det sted, hvorfra der sker udledning af et eller flere forurenende stoffer, bortset fra

udledning via luftemission.

12) Miljømyndighed: Den tilladelses-, godkendelses- eller tilsynsmyndighed, der er myndighed efter loven.

Krav til ansøgning om udledn ing

§3

Ansøgning efter lovens

27,

28 og 33 skal indeholde oplysning om

1) den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde, i

spildevand og udsivning fra deponeringsanlæg, og

2) økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier for de forurenende stoffer, som påtænkes udledt, hvis der

for disse stoffer ikke i tabel 3, 4 eller 5

bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er fastlagt et miljøkvalitetskrav, og der ikke efter

stk. 3,

er udarbejdet et kvalitetskriterium eller forslag hertil.

Fastsættelse af miljøkvalitetskrav

§4

Til anvendelse i henhold til Karnov Groups Licensvilkår

For forurenende stoffer, for hvilke der ikke er fastsat et miljøkvaliteiskrav i bilag 2 til bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og for hvilke der ikke

foreligger et kvalitetskriterium eller er udarbejdet et forslag hertil, jf. stk. 3, skal miljømyndigheden ved

modtagelse af en ansøgning vurdere betydningen for vandmiljøet af stofkoncentrationen i udledningen.

Konkluderer miljømyndigheden, at stofkoncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet,

træffer miljømyndigheden afgørelse uden fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Kan miljømyndigheden ikke

konkludere, at stof koncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet, forelægger

miljømyndigheden sagen for Miljøstyrelsen og underretter samtidig de berørte parter herom.

Stk. 2.

Vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for at fastsætte miljøkvalitetskrav for det pågældende stof, underretter

Miljøstyrelsen miljømyndigheden og de berørte parter herom.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen udarbejder forslag til kvalitetskriterium efter den tekniske procedure i bilag i til denne

bekendtgørelse og sender forslaget i høring hos de myndigheder og organisationer, der er nævnt i lovens

ii.

Efter høringen udarbejder Miljøstyrelsen det endelige kvalitetskriterium og underretter berørte miljømyndigheder

herom.

Stk. 4.

Miljøstyrelsen fastsætter ved førstkommende lejlighed miljøkvalitetskrav for stoffet i bilag 2 til bekendtgørelse

om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Den kombinerede fremgangsmåde

§5

Udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. lovens

stk. i.

Stk. 2.

Hvis miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, kræver overholdelse af strengere vilkår end dem, som følger af

anvendelse af bedste tilgængelige teknik, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere vilkår i

tilladelsen, godkendelsen eller påbuddet.

Vilkår

§6

Miljømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud, som sikrer,

1) at udledningen ikke medfører overskridelse i vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder

af de miljøkvalitetskrav, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf.

7, stk. 1,

2) at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for overfladevandområder, som fremgår af

bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster,

3) at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov om

havstrategi,

Til anvendelse i henhold til Karnov Groups Licensvilkår

4) at udledningen ikke medfører øget forurening, jf. dog stk. 5 og 6,

5) at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, herunder

navnlig stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 opført i tabel 5 i bilag 2

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,

ikke stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota, og

6) at der ikke sker smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr som følge af udledningen.

Stk. 2.

Kravet om fastsættelse af vilkå jf. stk. 1, finder ikke anvendelse på udledning af husspildevand mindre end 30

PE.

Stk. 3.

Vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud om udledning af spildevand skal fastsætte

1) den største tilladte koncentration af ethvert forurenende stof udledningen målt på et vilkårligt tidspunkt

for at sikre, at en maksimumkoncentration er overholdt, når en sådan er fastsat,

2) den gennemsnitlige tilladte koncentration af ethvert forurenende stof i udledningen, hvor der sker

udledning til vandmiljøet, for at sikre at et generelt kvalitetskrav er opfyldt, og

3) den største tilladte mængde af stoffet i udledningen eller en tilladt udledt vandmængde.

Stk. 4.

Miljømyndigheden kan ved fastsættelsen af vilkår i forbindelse med periodiske udledninger bestemme, hvor

det vurderes nødvendigt for opfyldelsen af miljømål for berørte overfladevandområder og havområder, at

stof koncentrationen i vand som gennemsnit over en nærmere fastsat periode ikke må overstige de numeriske

værdier, som for det eller de forurenende stoffer er angivet som generelle miljøkvalitetskrav i bilag 2 til

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, eller

foreligger som kvalitetskriterier eller forslag hertil, jf.

4, stk. 3.

Stk. 5.

Miljømyndigheden kan ved fastsættelsen af vilkår i forbindelse med korttidsudledninger bestemme, at der kan

ses bort fra generelle kvalitetskrav for forurenende stoffer, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

berørte overfladevandområders og havområders tilstand.

Stk. 6.

Miljømyndigheden kan ved fastsættelse af vilkår i forbindelse med aktiviteter af begrænset varighed, herunder

udledninger i forbindelse med fjernelse af sediment fra et overfladevandområde eller havområde, bestemme, at

der kan tillades kortvarig overskridelse af et generelt kvalitetskrav, når den aktivitet, der forårsager udledningen,

bidrager til en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i det pågældende overfladevandområde eller havområde.

Stk. 7.

Miljømyndigheden fastsætter vilkår om egenkontrol.

Beregninger

§7

Ved fastsættelsen af vilkår i henhold til

6 skal det sikres ved beregning, at udledningen ikke påvirker berørte

overfladevandområders eller havområders opfyldelse af de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag 2 til

Til anvendelse i henhold til Kamov Groups Licensvilkår

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis der efter reglerne i

8 er udpeget en blandingszone omkring udledningsstedet, skal det sikres ved

beregningen i stk. 1, at udledningen ikke påvirker opfyldelse af miljøkvalitetskravene i det øvrige

overfladevandområde uden for blandingszonen.

Stk. 3.

Hvis det eller de forurenende stoffer, som udledningen omfatter, findes i forvejen i det eller de berørte

overfladevandområder eller havområder, skal koncentrationen

overfladevandområdeme eller havområderne af

stoffet eller stofferne indgå i beregningen i stk. 1.

Stk. 4.

For forurenende stoffer, for hvilke der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav i bilag 2 til bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, skal kvalitetskriterier, der

er endeligt udarbejdet eller foreligger som forslag, jf.

4, stk. 3, anvendes ved beregningen i stk. 1-3, indtil

miljøkvalitetskrav er fastsat.

Blandingszoner

§8

Miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Med forbehold for

6, stk. 1, nr. 2

og 3, kan koncentrationerne af et eller flere af de i tabel 3-5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af

miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand anførte stoffer overskride de relevante

miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes

opfyldelse af disse krav. Miljømyndigheden fastsætter nærmere, hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides,

herunder

hvilket omfang.

Stk. 2.

Udpegningen af blandingszoner skal ske, så udstrækningen af de enkelte zoner er

1) begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed, og

2) afpasset efter koncentrationerne af forurenende stoffer ved udledningspunktet og efter de betingelser

for udledning af forurenende stoffer, der er fastsat i de forudgående reguleringer om udledning fra

punktkilder i overensstemmelse med anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker.

Stk. 3.

Ved fastsættelse af vilkå der baseres på udpegning af en blandingszone i medfør af stk. 1, skal der indgå

foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden.

Andre bestemmelser

§9

For forurenende stoffer, for hvilke kvalitetskriterier, der er endeligt udarbejdet eller foreligger som forslag, jf.

4, stk. 3, er anvendt i henhold til

7, stk. 4, ved fastsættelsen af vilkår, gælder følgende:

1) Ved fastsættelse af vilkår i tilladelse efter lovens

28 kan miljømyndigheden i overensstemmelse med

lovens

30 ændre tilladelsen, hvis miljøkvalitetskravet bliver fastsat

henhold til

4, stk. 4, til en anden

—

--———..

_r3,_,r_.r

-.‘

.——-—-—-—-

7_r.

Til anvendelse

henhold til Karnov Groups Licensvilkår

værdi end kvalitetskriteriet eller forslaget hertil.

2) Ved fastsættelse af vilkår i godkendelse efter lovens

33 tager miljømyndigheden forbehold fo at

vilkårene vil kunne blive revideret, hvis miljøkvalitetskravet bliver fastsat i henhold til

4, stk. 4, til en anden

værdi end kvalitetskriteriet eller forslaget hertil.

§10

For forurenende stoffer, der fremgår af tabel 5, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, tager miljømyndigheden ved fastsættelse af vilkår i

tilladelse efter lovens

28 eller godkendelse efter lovens

33 forbehold for, at vilkårene vil kunne blive

revideret, hvis det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder

forpligtelser i henhold til vandrammedirektivet (2000/60/EF). og direktivet om miljøkvalitetskrav (2008/105/EF).

§11

Hvis der er fastsat strengere regler i anden lovgivning, end hvad der følger af denne bekendtgørelse, finder

disse regler anvendelse.

Indsendelse af oplysninger

§12

Miljømyndigheden orienterer Miljøstyrelsen om den meddelte tilladelse eller godkendelse eller det meddelte

påbud.

Stk. 2.

Miljømyndigheden skal efter anmodning oplyse Miljøstyrelsen om eksisterende og planlagte udledninger af

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder.

Stk. 3.

Miljømyndigheden underretter Miljøstyrelsen om udpegede blandingszoner med oplysninger om deres

lokalisering og udstrækning, om de fremgangsmåder og metoder, der er anvendt til at def mere dem, og om de

foranstaltninger, der er truffet med henblik på at mindske deres udstrækning, jf.

8, stk. 3. Miljøstyrelsen

optager ved førstkommende lejlighed udpegede blandingszoner

vandområdeplanen eller

en opdatering heraf

og offentliggør oplysninger om blandingszonernes lokalisering. Offentliggørelsen kan ske udelukkende på

Miljøstyrelsens hjemmeside.

Klage og ikrafttræden

§13

Miljøstyrelsens afgørelse efter

om, at der skal fastsættes miljøkvalitetskrav for et bestemt stof, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

4, stk. 2,

§14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på sager, herunder klagesager, der behandles på tidspunktet for dens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Til anvendelse i henhold til Kamov Groups Licensvilkår

Bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet

ophæves.

Bilag 1. Teknisk procedure for udarbejdelse af

kvalitets kriterier

Der kan udarbejdes kvalitetskriterier for vand, sediment eller biota.

Hvor det er muligt, skal der anvendes data for akut og kronisk giftighed for de organismegrupper nævnt

nedenfor, der er relevante for den pågældende type vand, og for andre grupper af vandlevende organismer, for

hvilke der foreligger data. Et grundsæt af organismegrupper er:

alger og/eller makrofyter,

dafnier eller organismer, der er repræsentative for saltvand,

fisk.

Udarbejdelse af kvalitetskriterier

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration:

Ved udarbejdelse af et kvalitetskriterium anvendes passende sikkerhedsfaktorer i hvert tilfælde i

overensstemmelse med arten og kvaliteten af de foreliggende data og den vejledning, der findes

afsnit R. 10.3

i kapitel R. 10 i Kemikalieagenturets vejledning ‘Guidance on information requirements and chemical safety

assessment’ til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om

registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), og de

sikkerhedsfaktorer, som er anført i nedenstående tabel. Yderligere vejledning findes i Europa-Kommissionens

tekniske rapport nr. 2011-055, ‘Guidance document no. 27, Technical guidance for deriving environmental

quality standards’.

Sikkerhedsfaktor

Mindst en akut

L(E)C50

fra hvert af grundsættets trofiske niveauer

En kronisk NOEC (enten fisk eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme)

To kroniske NOEC’er fra arter, der repræsenterer to trofiske niveauer (fisk og/eller dafnier

eller en for saltvand repræsentativ organisme og/eller alger)

Kroniske NOECer fra mindst tre arter (normalt fisk, dafnier eller en for saltvand

repræsentativ organisme og alger), der repræsenterer tre trofiske niveauer

Andre tilfælde, herunder feltdata eller modeløkosystemer, der gør det muligt at beregne

og anvende mere præcise sikkerhedsfaktorer.

1000

100

Vurderes fra sag til

sag

ii) Når der foreligger data om persistens og bioakkumulering,

skal de indgå

i beregningen af

kvalitetskriteriernes endelige værdi.

iii) De således beregnede kvalitetskriterier bør sammenlignes med foreliggende resultater fra feltstudier.

Findes der anomalier, skal beregningen revideres, for at der kan beregnes en mere præcis sikkerhedsfaktor.

Til anvendelse i henhold til Karnov Groups Licensvilkår

iv) De beregnede kvalitetskriterier underkastes ‘peer review’ og offentlig høring, bla. for at der kan beregnes en

mere præcis sikkerhedsfaktor.

Fodnoter

[1)] Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger, EU-Tidende 2000, nr. L 327, s. 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 201 4/101/EU

af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninge EU-Tidende 2014, nr. L 311, s.32, og dele af Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for

vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/1 76/E0F, 83/51 3/E0F 84/1 56/EøF

84/491/EØF og 86/280/E0F og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF EU-Tidende

2008, nr. L 348, s. 84, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3/39/EU af 12. august 2013

om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for

vandpolitikken, EU-Tidende 2013, nr. L 226, s. 1.

Til anvendelse

henhold til Karnov Groups Licensvilkår

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer

Aktnummer: 3

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

380352

14-03-2023 10:04:22

Udgående

[1] Aktdokument.html

[2] Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet).pdf

[3] Bestillingsdatafil #6823 (Miljøministeriets Departementet).xml

Den 20. februar 2024

AKT 380352

[

Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøf...

Bestilling Miljøstyrelsen ([email protected])

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), [email protected]

(notifikation_ministerbestillinger_mst©mfvm .dk)

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

Titel: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøfarlige forurenede

stoffer

Sendt: 14-03-2023 10:04

Bilag: Bestillingsdatafil #6823 (Miljøministeriets Departementet).xml; Bestilling #6823 (Miljøministeriets

Departementet).pdf;

Til:

Cc:

AKT 380352

[Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøf...

Miljøministeriet

Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning

22-03-2023 kl: 12:00

Andet

Kære Miljøstyrelse

Der bestilles hermed et notat om konsekvenserne af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Der ønskes en foreløbig beskrivelse af, hvilke virksomheder og brancher mv. som kan blive berørt at

suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger og en ny administrationspraksis som følge af

afgørelsen fra klagenævnet,

Notatet skal kunne indgå i overvejelser i videre skridt som opfølgning på afgørelsen fra klagenævnet og

kunne indgå i teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den 28. marts 2023.

Departementet er indforstået med, at det er styrelsens foreløbige vurderinger, da afgørelsens

rækkevidde og betydning mv. er ved at blive analyseret.

Kontakt mig endelig, hvis vi skal vende bestillingen.

Mvh

Lene

Lene Carpentier

Specialkonsulent

Vand og Klimatilpasning

+45 2466 53 16 [email protected]

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Bestilling

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning)

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])

)

14-03-2023

Miljøstyrelsen (Bestilling

Miljøstyrelsen)

AKT 380352

[Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøf...

PDF mangler

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: ANNULLERET: Notat til STM om suspension af vejledninger om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Aktnummer: 2

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

379385

12-03-2023 22:58:35

Intern

[11

Cover minister STM.docx (MEDTAGES IKKE)

[21 Bilag I

Notat til STM om ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.docx (MEDTAGES IKKE)

Den 20. februar 2024

Aktdetaljer

Miljøministeriet

Akttitel: Analyse af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om

udledning af miljøfarlige forurenede stoffer

Aktnummer: I

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

377722

08-03-2023 16:42:10

Intern

(1] Aktdokument.html (MEDTAGES IKKE)

[2] Struktur for notat om vandrammedirektivets forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for

vandområder.docx (MEDTAGES IKKE)

[31

Afgørelse

—

Miljø- og Fødevareklagenævnet.pdf

Den 20. februar 2024

AKT 377722

[Analyse af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om udledning af miljøfarlige forurene...

Ophævelse og hjemvisning af § 25-

tilladelse til etablering af fly

forbindelsesvej

22102461

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25,

jf. § 49,

stk. 1.[i]

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Horsens Kommunes afgørelse at 14. januar 2022 om

§ 25-tilladelse til ny forbindelsesvej fra erhvervsområde Vega til motorvej [45, afkørsel

Horsens C og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Det indbetalte klagegebyr til bagebetales ikke.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed,

jf.

§ 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[] og

gebyrbekendtgørelsens § 2.[] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt

inden 6 måneder,jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet,

jf. § i

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i

overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, har behandlet sagen i nævnet læge

afdeling (afdeling 10),

jf. §

3, stk. 1, nr. 10,

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen til Miljçg Fødevareklanvnt

Sagens opjynjg

2.1

2.2

Området 5

Natur- og.planforhold. 5

2.2.1 Natura 2000-område nr. 236. 5

2.2.2 Vandområdeplanerne.

2.3

2.3.1

Den pLagede afgørelse.

Projektet 6

2.3.2 § 25-tilladelsen. 7

2.3.3 Grundlaget for afgørelsen. 10

2.3.4 Natura 2000-konsekvensvurderingen. 10

2.3.5 Miljøkonsekvensrapporten. 22

2.4

2.4.1

Klagens indhold. 29

Myjjghedsinhabilitet 29

2.4.2 Påvirkning af Natura 2000-området 29

2.4.3 Tilvejebringelse af habitatkonsekvensvurderingen. 31

2.4.4 Bilag IV-arter 31

2.4.5 øvrig natur 33

2.4.6 Alternativer 34

2.4.7 Fastsættelse af vilkår 34

2.4.8 øvrigjçigpunkter 34

2.5

Horsens Kommunes bemærkninger til klagen. 35

2.5.1 MyjJghedsinhabilitet 35

2.5.2 Natura 2000-habitatkonsekvensvurdering3

2.5.3 Konsekvensvurderingens tilvejebringelse. 37

2.5.4 Bilag IV-arter 38

2.5.5 øvrig natur 39

2.5.6 Alternativer 40

2.5.7 Fastsættelse af vilkår 40

2.5.8 øvrige bemærkninger 40

2.6

3.1

3.2

3.2.1

NypiyLnger under sagens behandling..4

Mi ljg Fødevareklagenævnets bemærkni nggggøreIse

Miljg Fødevareklagenævnets prøvelse. 42

MiIjg Fødevareklagenævnets bemærkninger 43

Den retlige ramme. 43

3.2.2 Ad 1)Jviyj2Jghedsinhabilitet 48

3.2.3 Ad 2) Påvirkning af målsatte overfladevandområder 50

3.2.4 Ad 3) Påvirkning af Natura 2000-område. 57

3.2.5 Ad 4) Konsekvensvurderingens tilvejebringelse. 62

3.2.6 Ad 5) Påvirkning af bilag IV-arter (fjgermus, odder, stor vandsalamander og

pidssnudet frø)3

3.2.7 Ad 6)jg natur 69

3.2.8 Ad 7) Alternativer 70

3.3

M iljg Fødeva reklagenævnets øvrige bemærkningZi

3.3.1 Vandrammedirektivet 71

3.3.2 Bilag IV-arter 72

3.4

Gebyj

3.5

Miljg Fødevareklagenævnets afgørelse. 72

1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 9. februar 2022 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en beboer i

området. Klager har indsendt supplerende bemærkninger den 4. maj 2022, den 13. september

2022 og den 26. oktober 2022.

Klager har navnlig anført, at

• der er myndighedsinhabilitet efter miljøvurderingslovens § 40, stk. 3, hos Horsens

Kommune,

• den udarbejdede Natura2000 konsekvensvurdering er mangelfuld og utilstrækkelig,

herunder

forhold til grundvandssænkning

• rådgivervirksomheden bag Natura 2000konsekvensvurderingen ikke er uvildig,

• vurderingen af bilag IVarter er mangelfuld og utilstrækkelig, herunder i forhold til

flagermus,

• øvrig natur ikke er beskrevet tilstrækkeligt i miljøkonsekvensrapporten,

• undersøgelserne af alternativer til linjeføringen er utilstrækkelige,

• der mangler en beskrivelse af alle projektets særkender og af påtænkte foranstaltninger

for at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, og

• § 25tilladelsen er i strid med en vådområdedeklaration tinglyst på en del af arealet, samt

at forbindelsesvejen ikke er nødvendig.

Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.4. De fremsendte klageskrivelser er på grund af

deres omfang ikke gengivet i deres fulde længde i afgørelsen. Både klagen og de supplerende

klageskrivelser er indgået i nævnets behandling af sagen i deres helhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 23. juli 2022 afvist at tillægge klagen opsættende

virkning.

Klager her derudover indgivet klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Horsens

Kommunes afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 5 3 og § 16, kommunens

tilladelse til midlertidig reinjicering afgrundvand i forbindelse med midlertidig

grundvandssænkning og kommunens krydsningstilladelser til interimsbro over Hatting Bæk og

landskabsbro over Bygholm Å og Hatting Bæk.{4]

Klager har desuden indgivet klage til Planklagenævnet vedrørende plangrundlaget for

projektet og miljøvurderingen af planen. Planklagenævnet gav ved afgørelse den 5. december

2022 ikke medhold i klagerne over Horsens Kommunes endelige vedtagelse af

kommuneplantillæg nr. 2017-34 med tilhørende miljørapport.[S1

2. Sagens oplysninger

2.1 Området

Projektområdet ligger i landzone vest for Horsens og syd for Lund, og den planlagte linieføring

krydser Bygholm Ådal, der udpeget som bevaringsværdigt landskab. Projektområdet omfatter

beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, herunder vandløbene Bygholm Å og Hatting

Bæk, fersk eng i de lavere dele af ådalen, overdrev på ådalens skrænter, to registrerede moser

og en mindre sø. Der er endvidere Ca. 300 m vest for projektområdet et område med en

sydvendt skrænt med ældre løvtræer, ligesom der ca. 80 m og Ca. 200 m øst for

projektom rådet er skovklædte skrænter.

Landskabet i og omkring projektområdet fremstår som en uforstyrret ådal bortset fra enkelte

landbrugs- og beboelsesejendomme placeret på kanten af ådalen, samt to

højspændningsledninger på henholdsvis 400 kV og i 50 kV, der krydser ådalen ca. 400 m øst

for landskabsbroen, og som løber parallelt fra øst mod syd gennem projektområdets sydlige

del. Derudover består projektområdet af opdyrkede marker.

2.2 Natur- og planforhold

2.2.1 Natura 2000-område nr. 236

Projektområdet ligger ca. 50 m vest for Natura 2000-område nr. 236, Bygholm Ådal, som

består af habitatområde H236. Bygholm Å løber igennem Natura 2000-området ca. 130 m

opstrøms Hatting Bæks udløb i Bygholm Å.

Det gældende udpegningsgrundlag for habitatområdet fremgår af Natura 2000-basisanalyse

2022-2027.[J Heraf fremgår det, at udpegningsgrundlaget omfatter følgende arter:

kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, bæklampret og odder. Herudover

omfatter udpegningsgrundlaget følgende naturtyper: næringsrig

sø,

vandløb, kalkoverdrev,

surt

overd rev, tidvis våd eng, kildevæld, rigkær og elle- og askeskov.

2.2.2 Vandområdeplanerne

Det fremgår af MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021, at både Bygholm

og Hatting

Bæk er målsat til god økologisk og kemisk tilstand.[Z]

Af MiljøGIS om høring afvandområdeplanerne 2021 -2027 fremgår det,[Sj at den samlede

økologiske tilstand for Hatting Bæk er ringe, idet tilstanden for smådyr er moderat, tilstanden

for vandplanter og miljøfarlige forurenende stoffer[9] er ukendt og tilstanden for fisk er ringe.

Den kemiske tilstand er ukendt.

Videre fremgår det, at den samlede økologiske tilstand i Bygholm Å nedstrøms udløbet fra

Hatting Bæk er høj, idet tilstanden for smådyr er høj. De andre økologiske kvalitetselementer

er ukendte, hvilket den kemiske tilstand også er.

Opstrøms udløbet fra Hatting Bæk er den samlede økologiske tilstand i Bygholm Å ringe, idet

tilstanden for vandplanter og fisk er ringe, tilstanden for smådyr er høj og tilstanden for

miljøfarlige forurenende stoffer er ikke-god. Den kemiske tilstand er ikke-god, hvilket ifølge

Vandplandata skyldes en overskridelse af miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota-fisk, antracen

i sediment og nonylphenoler i vand.[1Q] I forhold til vurderingen at tilstanden for miljøfarlige

forurenende stoffer, som ikke-god, fremgår det endvidere afVandplandata, at dette blandt

andet skyldes en overskridelse af indholdet af kobber i vandet, idet der er målt et niveau af

kobber på 1,717 ig/l, og at det generelle miljøkvalitetskrav er 1,48 pg/l. Miljøkvalitetskravet for

maksimumskoncentrationen på 2,48 pg/l er også overtrådt, idet den højst målte koncentration

er 2,8 pg/l.

Det fremgår af Miljøstyrelsens FAQ om spørgsmål og svar om udledning af visse forurendende

stoffer til vandmiljøet fra den 21. december 2021, at baggrundsværdien for kobber i vandløb

er 0,48 pg/l.[fl] Tidligere var baggrundværdien for kobber i vandløb opgjort til 0,66

pgIl.[12]

2.3 Den påklagede afgørelse

2.3. i Projektet

Projektet omfatter etablering af en forbindelsesvej mellem Vrøndingvej og E45 afkørsel nr. 56b

Horsens C. Vejen tilsluttes signalanlægget ved Vrøndingvej, som giver adgang til adgangsvejen

til et planlagt erhvervsområde, kaldet VEGA, nord for Vrøndingvej. Mod syd tilsluttes

vejforløbet med et

nyt

“ben” i rundkørslen ved E45 afkørsel Horsens C.

Vejstrækningen er ca. 1,3 km lang og anlægges som en tosporet vej med en 8 m bred

kørebane og en 5,5 m bred rabat på hver side af vejen. Midt på vejstrækningen føres vejen

over Bygholm Å og Hatting Bæk på en Ca. 130 m lang landskabsbro udført som en 5-fags

beton bro med en frihøjde på 7 m.

I forbindelse med projektet skal der herudover fældes 2-4 udgåede elletræer i linjeføringen for

vejen, og der skal anlægges en interimsbro over Hatting Bæk for at muliggøre arbejdskørsel,

som udføres ved nedbringning af træ- eller stålpæle på begge sider af bækken.

Der etableres fire regnvandsbassiner, og det opsamlede regnvand ledes til fire

regnvandsbassiner med udledning til Bygholm Å.

2.3.2

25-tilladelsen

Horsens Kommune, Trafik og Vej, har den 7. oktober 2020 ansøgt om anlæg af en ny

vejforbindelse mellem Vrøndingvej og E45. På baggrund af en høring fra den 28. oktober 2020

til den 18. november 2020, sendte Horsens Kommune, Natur og Miljø, en afgrænsning at de

emner, der skulle indgå i miljøkonsekvensrapporten. Horsens Kommune, Trafik og Vej, har

som bygherre fået udarbejdet et udkast til miljøkonsekvensrapport at en ekstern konsulent.

Miljøkonsekvensrapporten har sammen med udkastet til § 25-tilladelse og udkast til

udledningstilladelse været i offentlig høring i 8 uger fra den 8. oktober 2021 til den 3.

december 2021.

Horsens Kommune, Natur og Miljø, har den 14. januar 2022 truffet afgørelse om at meddele §

25-tilladelse til at etablere en nyvejforbindelse mellem Vega-Horsens C som beskrevet i

miljøkonsekvensrapporten for projektet.

Det fremgår at § 25-tilladelsen, at Horsens Kommune, Trafik og Vej, er organisatorisk adskilt

fra Horsens Kommune, Natur og Miljø. Horsens Kommune, Natur og Miljø, har modtaget

bistand fra et andet eksternt konsulentfirma til at gennemgå bygherrens

miljøkonsekvensrapport, herunder beregninger og vurderinger af påvirkning på blandt andet

Natura 2000-området og bilag

IV-arter.

Det fremgår at § 25-tilladelsen, at tilladelsen meddeles under forudsætning af, at projektet

ikke afviger fra det, som er beskrevet i projektbeskrivelsen i miljøkonsekvensrapporten og

bygherres ansøgning til projektet, og at vejprojektet skal etableres inden tor de fysiske og

miljømæssige rammer og forudsætninger, som fremgår at miljøkonsekvensrapporten og inden

for arealudlægget angivet i kommuneplantillæg 2017-34, Teknisk Anlæg, Horsens Vest.

Det fremgår herudover, at tilladelsen meddeles på vilkår, der tager udgangspunkt i de

miljøpåvirkninger, som miljøkonsekvensrapporten afdækker, herunder de forslag til

afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i vejprojektet under de enkelte miljøtemaer samt

oplistet samlet i rapportens ikke-tekniske resume.

I § 25-tilladelsen er blandt andet fastsat følgende vilkår:

“Vilkår i forbindelse med arbejdets udførelse:

17. Arbejdet skal så vidt muligt udføres indenfor normal arbejdstid, hvilket vil sige hverdage

i tidsrummet kl. 07:00-18:00. Ramning af spuns må ikke foregå uden for dette tidsrum.

18. I forbindelse med udførelse af fundamenter til landskabsbroen skal der foretages

nedramning af spunsvægge til byggegruber omkring fundamenterne ved siden at og

imellem Bygholm Å og Hatting Bæk.

Vilkår af hensyn til bilag IV-arter:

35. Fjernelse af ældre, tlagermusegnede træer skal så vidt muligt undgås. Såfremt der skal

fjernes ældre, tlagermus-egnede træer, skal dette af hensyn til flagermus ske i

samarbejde med Naturstyrelsen. Der skal foretages konkrete og nøje undersøgelser

heraf inden fjernelsen. Træerne må kun fældes i perioden mellem 1. september 30.

oktober. Fældning på andre tidspunkter kræver dispensation, der skal søges hos

Miljøstyrelsen

36. For hvert træ der fjernes, skal der opsættes tre flagermuskasser af en type svarende til

Schwegler 2FN eller 2F af mørk træbeton. Kasserne opsættes på egnede træer langs,

eller i umiddelbar nærhed til Bygholm Å. Kasserne skal være monteret og funktionelle

inden træerne fjernes.

37. På broen skal der monteres skærme i matteret materiale, der ikke retlekterer lys, i en

højde på 1,6 meter over færdig vej i broens fulde længde, at hensyn til flagermus og

fugle.

38. Langs vejen over dæmningerne i ådalen, etableres en tæt beplantning af træer og

buske, der er naturligt hjemmehørende i Østjylland i en højde af min. 2,5 m over færdig

vej, for at løfte lavtflyvende tiagermus op over trafikken. Syd for landskabsbroen skal

beplantningen følge vejens forløb i mindst 100 m, på begge sider af vejen. Nord for

landskabsbroen skal beplantningen følge vejens forløb i mindst 130 m, på begge sider af

vejen. Ved Broens ender skal beplantningen følge skråningsanlægget mod ådalen.

39. Indtil der er etableret den fornødne tætte beplantning skal der etableres et 2,5 m højt

vildthegn/trådhegn med tætte maskerjf. vejdirektoratets vejledning om

faunapassager4, på strækningen med beplantningjf. vilkår 36. Hegnet eller

beplantningen skal være etableret og funktionelt når vejen tages i brug.

40. Bygherre skal af hensyn til padder etablere et permanent paddehegn på begge sider af

vejen, på en 200 meter lang strækning fra vejbroen på nordsiden af Bygholm Å.

Paddehegnet skal etableresjf. anvisninger Vejdirektoratets vejledning “Hegning langs

veje”S og Erfaringskatalog for paddehegn.

41. Såfremt der i anlægsområdet mod forventning konstateres fund af bilag IV-arter, der

ikke er lokaliseret i forbindelse med feltundersøgelserne og som derfor ikke er

beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, skal arbejdet standes omgående og

Horsens Kommune underrettes straks.”

Det fremgår desuden af afgørelsen, at Horsens Kommune har gennemgået

miljøkonsekvensrapporten efter miljøvurderingslovens § 24 med inddragelse af den fornødne

ekspertise med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i § 20. Horsens Kommune vurderer

samlet set, at projektet ikke medfører en sådan væsentlig indvirkning på miljøet, at det ikke

kan tillades, når vilkårene i tilladelsen og vilkår i supplerende tilladelser overholdes. Det er på

baggrund af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke er behov for overvågning.

I forhold til påvirkning på Natura 2000-områder fremgår det af § 25-tilladelsen, at de

naturtyper, som N236, Bygholm Ådal, er udpeget til at beskytte, ikke bliver påvirket af

projektet, eller kumulativt med andre projekter hverken i etableringsfasen eller i driftsfasen,

da projektet ligger uden for Natura 2000-området.

—

Det fremgår herudover af tilladelsen, at Horsens Kommune vurderer, at projektet ikke vil

påvirke eller skade naturområdernes udpegningsgrundlag og integritet, og projektet

forhindrer ikke realisering af målet om gunstig bevaringsstatus.

Om bilag

IV-arter

fremgår det af § 25-tilladelsen, at der i projektområdet er potentielt egnede

levesteder for bilag IV-arterne markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse

og arter af flagermus. Der er ikke registreret forekomster af bilag IV-arter af padder og krybdyr

i projektområdet, og der er heller ikke fundet sådanne arter under besigtigelserne. En lodsejer

har i sommeren 2021 oplyst, at der er fundet et enkelt individ af stor vandsalamander, ligesom

lodsejer i december 2021 har indsendt oplysninger om en frø, som Horsens Kommune

vurderer er en butsnudet frø, som ikke er en bilag IV-art. Kommunen har vurderet, at

anlægsarbejderne ikke udgør en trussel mod disse arter, da arbejderne foregår i dagtimerne

uden for de tidspunkter af døgnet, hvor padderne vandrer til og fra deres yngle- og

rasteom råder.

Det fremgår herudover at tilladelsen, at der under besigtigelserne er fundet store forekomster

i ådalen af i alt ni arter afflagermus, herunder langøret flagermus, sydflagermus,

brunfiagermus, dværgflagermus, troldflagermus, vandfiagermus, damflagermus,

skimmelflagermus og pipistrelflagermus. Horsens Kommune har bemærket, at de udgåede

elletræer i vejtracéet skal fjernes i samarbejde med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, og at det

i øvrigt er vurderet, at fjernelsen ikke vil påvirke forekomsten af flagermusarters økologiske

funktionalitet. Kommunen har desuden vurderet, at broen ikke vil medføre en barriereeffekt

for flagermus, da broens frihøjde mellem ådalen og undersiden at de midterste tre brofag er

på Ca. 7 m.

Kommunen bemærker endvidere, at det fremgår at miljøkonsekvensrapporten, at

beplantningen og det midlertidige hegn, som etableres på vejskråningerne langs vejen, sikrer,

at flagermusene ledes enten ned i ådalen eller løfter de flagermus, som måtte krydse vejen,

højere op. Kommunen har på den baggrund og henset til, at der er tale om en tosporet vej,

vurderet, at de stillede vilkår er tilstrækkelige til at beskytte flagermusenes tilstedeværelse i

området.

Om målsatte vandforekomster fremgår det af afgørelsen, at udledning at vand fra

vejanlæggets regnvandsbassiner ikke vil medføre en forøget risiko for en forringelse af

kvalitetselementer i Bygholm Å eller slutrecipienterne Bygholm Sø og Horsens Fjord. De

udledte vandmængder er forholdsvis små i forhold til vandføringen i Bygholm Å, og

fortyndingen er derfor høj i forhold til iltforbrugende organisk stof, miljøfremmede stoffer og

salt.

Det fremgår herudover, at beregninger i miljøkonsekvensrapporten viser, at der vil være en

nettoreduktion at udvaskede næringsstoffer fra de arealer, der inddrages til vejanlægget, i

forhold til den nuværende udvaskning fra landbrugsarealerne, og at udledningen fra

regnvandsbassinerne vil medføre en begrænset udledning af kobber og zink.

Da koncentrationsstigningerne i kumulation med andre kendte kilder er ganske lille, vurderes

udledningen ikke at have nogen signifikant samlet betydning for vandløbet. Vejanlæggets

regnvandsbassiner renser effektivt for PAH’er og kviksølv. Horsens Kommune har derfor

vurderet, at afløbet fra bassinerne til Bygholm Å ikke medfører en forringelse at

overfladevandområdets tilstand, ikke medfører risiko for fald i nogen at kvalitetselementerne,

eller hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål i forhold til de stoffer, hvor der i dag er

overskridelserjf. Miljøstyrelsens undersøgelser fra 2015.

2.3.3 Grundlaget/ar afgøre/sen

Det fremgår at miljøkonsekvensrapportens afsnit 11.1, at der er gennemført en særskilt

Natura 2000-konsekvensvurdering benævnt Natura 2000-konsekvensvurdering samt

vurdering af bilag

IV-arter

for ny forbindelsesvej, Vrøndingvej E45, Horsens (herefter kaldet

“habitatkonsekvensvurderingen”), som er vedlagt som bilag 7 til miljøkonsekvensrapporten.

Det fremgår herudover af miljøkonsekvensrapportens afsnit 11.2, at den mulige indirekte

påvirkning at Natura 2000-området, N236, Bygholm Ådal, undersøges i Natura 2000-

konsekvensvurderingen.

I det følgende gengives de dele af Natura 2000-habitatkonsekvensvurderingen og

miljøkonsekvensrapporten, som er relevante i forhold til sagen.

2.3.4 Notura 2000-konsekvensvurderingen

Kalkoverdrev

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 7.1, at de lysåbne habitatnaturtyper i

Natura 2000-området er kortlagt gennem tre undersøgelsesperioder, og det derfor antages, at

det gældende udpegningsgrundlag er retvisende for naturtypernes udbredelse og tilstand.

Det fremgår herudover, at den nærmeste lysåbne naturtype i Natura 2000-området er et areal

med kalkoverdrev, der ligger Ca. 300 m fra vejens tracé, og at naturtypen ikke kan påvirkes

fysisk, men potentielt kan blive påvirket af kvælstofdeposition fra vejens trafik.

Det fremgår desuden, at kvælstofdeposition fra vejens trafikemissioner i kumulation med

eksisterende kilder i området er vurderet på baggrund af den årligt beregnede

baggrundsdeposition for området i forbindelse med luftovervågning i NOVANA-programmet.

Det fremgår herudover, at der i forbindelse med udarbejdelsen af

habitatkonsekvensvurderingen er foretaget specifikke beregninger af kvælstofdepositionen

med udgangspunkt i vejens placering og flere interessepunkter. Med udgangspunkt i den

modellerede baggrundsbelastning i området, som udgør Ca. 12,5 kg N/ha/år, og den

beregnede merdeposition på maksimalt 0,2 kg N/ha/år, vurderes merdepositionen, på

baggrund af overdrevets strukturelle og artsmæssige tilstand, ikke at udgøre en trussel mod

bevari ngsstatus for overd revet.

Det er i habitatkonsekvensvurderingen konkluderet, at kvælstofdepositionen som følge af

emissioner fra vejens trafik ved kalkoverdrevet vil være så lav, at det ikke vil medføre en

påvirkning af naturtypens bevaringsstatus i Natura 2000-området, heller ikke i kumulation

med den eksisterende baggrundsbelastning, som er opgivet til 12,5 kg N/ha/år.

Det vurderes samlet, at etablering af vejen ikke vil hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus

for det konkrete kalkoverdrev. Ligeledes vurderes vejen ikke at udgøre en risiko for naturtypen

i habitatom rådet og områdets integritet.

Kildevældsvindelsneg/, skæv vinde/snegl og sumpvinde/snegl

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 5.4.1, at sumpsvindelsnegl er på

udpegningsgrundlaget for habitatområde H236 Bygholm Ådal, og at den findes i stabile

sumpede/våde, åbne eller let skyggede bevoksninger af kærstar eller lignende bevoksninger af

andre plantearter, f.eks. høj sødgræs eller rørgræs. Ifølge kommunens § 3-registrering er der i

habitatområdet inden for undersøgelsesområdet, som udgør et område omkring projektets

Iinjeføring, mosearealer med højstaude/rørsump. Det fremgår, at disse områder kan være

potentielle levesteder for sumpvindelsnegl, og at områdernes potentiale som levesteder er

vurderet ved den botaniske registrering. Der er foretaget en eftersøgning af arten på én

lokalitet, som vurderes at udgøre et egnet levested.

Det fremgår videre af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 5.4.2, at der ved besigtigelserne

ikke er fundet sumpvindelsnegl i undersøgelsesområdet.

I forhold til kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl fremgår det af

habitatkonsekvensvurderingens afsnit 7.1, at kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl er

knyttet til botanisk fine, åbne, kalkrige og ret stabile rigkær, ekstremrigkær og vældkær.

Det fremgår derudover, at de tre arter er registreret i tilknytning til kildevæld og rigkær i

Natura 2000-områdets centrale og vestlige del mere end 900 m fra projektområdet. Det

fremgår videre, at der ikke er registreret natur-typer, som vil kunne understøtte tilstedeværelse

af kildevældsvindelsnegl eller skæv vindelsnegl nær projektområdet, og at det på grund af

afstanden vurderes, at projektet ikke vil påvirke de kendte bestande af sumpvindelsnegl,

kildevældsvindelsnegl eller skæv vindelsnegl. Det fremgår herudover, at skulle en bestand

alligevel findes i projektområdet uden for habitatområdet, vurderes en sådan ikke at have

direkte betydning for bestandene i habitatområdet.

Bæklampret

I forhold til forekomsten af bæklampret fremgår det af habitatkonsekvensvurderingens afsnit

7.1.4, at der i perioden 2011-2016 blev foretaget en kortlægning af forekomsten og

udbredelsen af bæklampret med hovedfokus på de Natura 2000-områder, hvor arten er på

udpegningsgrundlaget. Arten er desuden blevet overvåget ved den generelle NOVANA

kontrolovervågning af vandløbsfisk over hele landet både inden for og uden for

habitatområderne i perioden 2010-2016.

Det fremgår herudover, at bæklampret ifølge basisanalysen 2016-2021 for Natura 2000-

område, N236, Bygholm Ådal, ikke er registreret ved NOVANA-overvågningen, og at det i den

seneste basisanalyse 2022-2027 er angivet, at der ikke er foretaget overvågning af bæklampret

i Natura 2000-området.

Det fremgår, at ifølge artikel-i 7-indrapporteringen i 201

9[i]

er der i hele landet ikke tegn på

tilbagegang i bestandene af bæklampret, og at bevaringsstatus for bæklampret vurderes at

være gunstig.

Det er herudover vurderet, at vandløbsstrækningen omkring projektområdet kan være

opvækstområde for arten og migrationslokalitet, når arten søger op i de mindre vandløb for at

forplante sig. Strækningen vurderes ikke at være et sandsynligt yngleområde, idet bunden

hovedsagligt er sandet, og da der er betydelig sandvandring. Det fremgår dog, at der vil være

egnede ynglelokaliteter ved flere af tilløbene til Bygholm Å, herunder tilløbet Hatting Bæk.

I forhold til påvirkningen af bæklampret i anlægsfasen fremgår det, at projektet ikke vurderes

at kunne påvirke en eventuel bestand af bæklampret i vandløbssystemet i anlægsfasen, da

projektet ikke omfatter fysiske ændringer afvandløbet. Det sikres endvidere i anlægsfasen, at

der ikke ved store regnvandshændelser strømmer overfladevand med suspenderet materiale

fra projektområdet direkte til vandløbet blandt andet ved etablering af regnvandsbassiner

og/eller ved render og miler. Mængden afjordpartikler og næringsstoffer fra overfladevand i

anlægsfasen vurderes derfor at være uden betydning for lampretter på grundlag af den

relativt lave mængde og lampretternes generelle autøkologi.[14]

I forhold til påvirkningen af bæklampret i driftsfasen fremgår det af

habitatkonsekvensvurderingen om udsving i iltkoncentrationen, at en eventuel meget lille

påvirkning ikke vurderes at udgøre nogen trussel mod bæklampret, som normalt ikke

vurderes at være en art, som er særlig sensibel overfor lavere iltspændinger. Artens naturlige

levested er desuden i de områder afvandløbet, hvor iltindholdet ikke er højest. Det fremgår

herudover, at en eventuel påvirkning vil være fra enkeltstående begivenheder, som kan

medføre en potentiel og kortvarig påvirkning uden for Natura 2000-området.

I forhold til saltpåvirkning, som kan pågå i vintersæsonen, fremgår det, at der i forbindelse

med miljøkonsekvensvurderingen af projektet er beregnet et worstcase scenarie, hvor der

sidst på vinteren maksimalt kan optræde en samlet koncentration ved fuld opblanding

Bygholm Å på 667 mg/I. Der er ingen generelle økotoksikologiske grænseværdier for salt i

ferskvandssystemer, men det er langt under de LC50-værdier[]], som foreligger for

forskellige dyregrupper knyttet til vandløb. Det ligger desuden under 3.000 mg/I, som ifølge

studier er værdien, hvor der er signifikant øget drift for arter, som dem, der er i Bygholm Å.

Driftraten er i nogle undersøgelser anvendt som et udtryk for ændret adfærd hos

invertebrater, da de bruger drift som en måde at undslippe ugunstige forhold.

Det fremgår, at saltkoncentrationerne i udløbspunktet kan forekomme i forhøjede

koncentrationer. Da salt er forholdsvis letopløseligt, og da salt således kun vil være i en

beskeden fane omkring udløbspunktet, forventes det, at der kun i helt særligt svære tilfælde

vil være en reel biologisk påvirkning af salt i vandløbet. Det vurderes på den baggrund, at

saltudledning til bassinerne i Bygholm Å ikke vil påvirke bæklampret i sådant omfang, at det

kan forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

I forhold til påvirkning fra miljøfremmede stoffer fremgår det derudover af

habitatkonsekvensvurderingen, at der i dag ses en række overskridelser på målestationen

umiddelbart opstrøms den nye vej ved Kørup Bros Det fremgår, at overskridelsen alene ses på

de prioriterede stoffer anthracen (PAH), kviksølv, nonylfenol, som relaterer sig til den kemiske

tilstand, samt kobber, som overvåges under pakken med nationalt specifikke stoffer.

Det fremgår, at det er meget lidt sandsynligt, at der vil forekomme målbar udledning af

anthracen fra regnvandsbassinerne, at nonylfenol formentlig stammer fra renseanlæg og

husspildevand og ikke fra vejvand, og at der kun er ringe bidrag af kviksølv forbundet med

separat regnvand og således også vejanlæg. Kviksølv, nonylphenol og anthracen vurderes

derfor ikke at udgøre en trussel mod bæklampret, som kan forhindre opnåelse af gunstig

bevaringsstatus.

I forhold til kobber fremgår det, at lamprettens LCSO-værdi over for kobber er 46 pg/l, og at de

målte værdier for Bygholm Å ligger langt fra den angivne LC50-værdi for lampret. Det vurderes

derfor, at forekomst af kobber i vandløbet hverken under de eksisterende eller fremtidige

forhold vil udgøre en trussel mod bæklampret, som kan forhindre opretholdelsen af gunstig

bevaringsstatus for bæklampret.

Odder

I forhold til forekomsten af odder fremgår det af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 7.1 .3,

at der ved den seneste overvågning i 2017 er fundet spor/ekskrementer fra odder ved

Bygholm Å ved Kørup Bro umiddelbart vest for projektområdet, og at det ifølge basisanalyse

2022-2027 for habitatområde H236 vurderes, at arten benytter området i større grad end

illustreret af den overvågning, som blev foretaget i 2011-2012. Der vurderes desuden ud fra

områdets karakter med vandløb og uforstyrrede områder at være en stabil forekomst af

odder i området.

Det fremgår herudover, at der ved en konkret eftersøgning foretaget i april 2021 i det

planlagte vejtracé fandtes tydelige spor efter odder, men ingen tegn på yngleaktivitet.

Det fremgår om arten generelt, at odder føder sine unger i en hule i en afsides, uforstyrret

beliggende sø eller moseområde, og at det nære område omkring vejtracéet er afgræsset og

åbent uden gode muligheder for skjul.

Det er på den baggrund vurderet, at arealerne umiddelbart øst for Natura 2000-området ikke

er væsentlige som yngleområde for odder, men at det er meget sandsynligt, at individer

færdes langs vandløbene og muligvis dagraster i skjul ved vandløbene.

Det fremgår endvidere om en eventuel påvirkning i anlægsfasen, at odder er relativ tolerant

over for støj, når den er i hvile, men det er sandsynligt, at eventuelle dagrastende oddere i

området vil fortrække til andre dele afterritoriet, mens der udføres særligt støjende

anlægsaktiviteter som nedramning af spuns eller pæle. Det fremgår i forlængelse heraf, at da

området ikke er vurderet egnet som yngleområde, og da der er gode muligheder for at søge

skjul både opstrøms og nedstrøms projektet, vurderes det, at kortvarige anlægsaktiviteter ikke

vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på bestanden af oddere i Natura 2000-området.

Det fremgår, at der vil være behov for etablering af passage for anlægstrafik over Hatting Bæk.

Oddere, som færdes langs med bækken, kan derfor i anlægsfasen være nødt til at gå på land

over en kort strækning. Det fremgår, at dette ikke vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning,

da de midlertidige anlægsaktiviteterne normalt vil stå på inden for normal arbejdstid i

dagtimerne og ikke i nattetimerne, hvor odder aktivt fouragerer i vandløbene, og hvor oddere

derfor kan passere byggepladsen.

Der vurderes herudover at være en stabil forekomst af odder i Bygholm Å og en gunstig

bevaringsstatus for arten i Jylland. Forstyrrelser i anlægsfasen af projektet vurderes ikke at

medføre en negativ påvirkning af bevaringsstatussen for odderbestanden knyttet til Natura

2000-område N236, Bygholm Å.

I forhold til påvirkningen af odder i driftsfasen fremgår det, at et vejanlæg over vandløb kan

udgøre alvorlige spærringer for odder, hvis der ikke er etableret gode passageforhold, som

sikrer, at odderen kan passere under vejen langs med vandløbet. Det fremgår, at den nye vej

passerer ådalen på en landskabsbro, der er 130 m lang ogl2 m bred, og at de tre midterste

brofag er hver Ca. 30 m lange med en frihøjde på minimum 7 m. Det oplyses, at

landskabsbroens bredde og højde opfylder mindstemålene for en faunapassage, der kan

bruges af krondyr, og at broen også skaber passage for mange arter fra hjortedyr til

hvirvelløsedyr, samt sikrer god sammenhæng mellem dyrenes levesteder og naturtyper på

hver side afvejanlægget.

Det vurderes afslutningsvis, at vejanlægget ikke vil medføre en barriereeffekt på Natura 2000-

områdets bestand af oddere, da der sikres gode passageforhold for oddere og andre dyr

under vejanlægget

driftsfasen, og at projektet samlet set ikke vurderes at hindre minimum

god bevaringsstatus for odder på regionalt eller nationalt plan.

Midlertidig grundvandssænkning

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 3.6.6, at der skal laves en midlertidig

grundvandssænkning ved fire af landskabsbroens seks understøtningspunkter i forbindelse

med, at broens fundamenter og søjler anlægges. Der grundvandsænkes i byggegruberne

enkeltvist, hvilket betyder, at der ikke pumpes samtidigt i de fire byggegruber. Der skal

grundvandssænkes i op til fire uger pr. byggegrube, dermed i alt op til 16 uger i

anlægsperioden. Det er estimeret, at det samlede omfang af grundvandsænkning er 75.280

m3, og som et worst case scenario er der tillagt 10

så der er beregnet ud fra en samlet

vandmængde på 85.000 m3. Der er foretaget en konservativ modelberegning af

gundvandssænkningens udbredelsen omkring byggegruberne, som fremgår af

habitatkonsekvensvurderingens figur 3-7. Beregningerne viser, at sænkningstragternes

udbredelse er begrænset til byggegrubernes nærområde, og det vil særligt være mod nord og

mod syd, der er den største udbredelse på op til 120 m. Sænkningstragterne vil ikke strække

sig ind i Natura 2000-området.

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 7.1, at påvirkningen fra den midlertidige

grundvandssænkning af grundvandsspejlet, som skal foretages i forbindelse med anlæg af

landskabsbroen, vurderes at være meget lille og helt ubetydelig for områdets

grundvandsinteresser, herunder deres sårbarhed og vandkvalitet. Påvirkningen på lokale

naturområder vurderes også meget lille. Det fremgår endvidere, at der ikke ses en påvirkning

ind i habitatområde H236, og at det vurderes at være udelukket, at grundvandsafhængige

naturtyper i habitatområdet samt de vandløbsafhængige naturtyper og arter på nogen måde

kan påvirkes negativt af grundvandssænkningen.

Bilag IV-arterne flagermus

UndersøgJ

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderings afsnit 5.4, at der i forbindelse med den tidlige

planlægning af vejprojektet er foretaget en gennemgang af eksisterende data samt

supplerende feltundersøgelser i området omkring vejtraceet. Det fremgår herudover, at der

på grund af usikkerhed om enkelte naturtyper og vejens potentielle påvirkning af flagermus

efterfølgende er foretaget supplerende undersøgelser. Der er blandt andet foretaget en

eftersøgning af bilag IV-arter, herunder flagermus i henholdsvis sommer og efterår 2020 samt

forår 2021.

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 5.4.1, at der i forbindelse med

undersøgelsen er defineret et undersøgelsesområde som en 200 m bufferzone omkring de to

forelagte alternative Iinjeføringer. Områdets flagermus er undersøgt i overensstemmelse med

Vejdirektoratets vejledning om “Flagermus og større veje”, og der er opsat automatiske

flagermusdetektorer ved væsentlige strukturer for flagermus over tre perioder i 2020 og 2021.

Det fremgår, at de tre perioder har haft til formål at dække flagermusenes yngleperiode,

perioden i efteråret, hvor flagermusene typisk er mere mobile, og foråret, hvor flagermusene

potentielt kan opsøge andre områder end i efteråret. Det fremgår endvidere, at i alle perioder

er de automatiske detektorer suppleret med manuel gennemgang af området med en

håndholdt flagermusdetektor.

Det fremgår af notat for flagermuskortlægningen dateret juni 2021, som indgår som bilag 7 til

habitatkonsekvensvurderingen og miljøkonsekvensrapporten, at de tre

flagermusundersøgelser er udført henholdsvis fra den 1. juli til den 4. juli, fra den 17. august til

den 23. august i 2020 og fra den 7. maj til den 16. maj 2021.

Det fremgår af habitatkonsekvensvu rderingens afsnit 5.4.2, at flagermuskortlægningen viste,

at der generelt er en høj aktivitet af flagermus i undersøgelsesområdet. Der er i alt registreret

ni arter affiagermus, og der er især høj aktivitet omkring Bygholm Å og de omkringliggende

enge, der fungerer som fourageringsområde for en række arter af flagermus.

Det fremgår desuden af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.1, at kortlægningen viste, at

undersøgelsesområdet ved Grønhøjvej og Stampemøllevej vest for projektområdet samt

Bygholm Å rummer væsentlige flagermusværdier, og at der er fundet et yngle- og rasteområde

vest for Grønhøjvej for pipistrelflagermus og dværgflagermus, og muligvis også brun- og

troldfiagermus. Det fremgår, at det konkrete område er en stejl sydvendt skrænt med mange

ældre løvtræer, heriblandt en del egetræer med revner og hulheder, der gør dem egnede som

yngle- og rastetræer for flagermus, og at en stor del af flagermusene herfra vurderes at

fouragere nede i ådalen over de ekstensivt drevne enge omkring Bygholm Å. Yngle- og

rasteområdet er tegnet ind på figur 8-2 i habitatkonsekvensvurderingen.

Det fremgår herudover, at engene også vurderes at være et vigtigt fourageringsområde for

sydflagermus, og at selve åen er et vigtigt fourageringsområde for vandflagermus.

Af habitatkonsekvensvurderingens tabel 8-1, 8-2 og 8-3 fremgår opgørelser af

aktivitetsniveauerne, og de angiver de gennemsnitlige optagelser pr. art pr. nat i de tre

undersøgelsesperioder. Af figur 8-1 fremgår en oversigt over den relative fordeling af

flagermusaktivitet i undersøgelsesperioden midt august 2020 og placering af automatiske

flagermusdetektorer. Ved undersøgelserne blev der registreret ni forskellige flagermusarter

syd-, vand-, dam-, brun-, trold-, pipistrel-, dværg- og skimmeiflagermus samt langøret

flagermus.

—

Det fremgår desuden af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.1, at der ved den østlige ende

af engene er flere skovklædte skrænter med potentielle yngle- og rastetræer for flagermus, og

at disse ikke er kortlagt nøjere. De tilhørende skovbryn samt åen vurderes at udgøre

væsentlige ledelinjer, og der er flere mindre ledelinjer, der leder ned mod åen og engene. Det

fremgår herudover, at der i begge sommerkortlægningsperioder er observeret mange

individer af flere arter flagermus fouragerende over engene, og at engene vurderes at udgøre

et væsentligt fourageringsområde for de lokale flagermus, også op- og nedstrøms

undersøgelsesområdet.

Det fremgår herudover af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.1., at der langs Bygholm Å

i linjeføringen for vejen står enkelte (2-4) udgåede elletræer med spættehuller, og at disse er

besigtiget med henblik på at konstatere, om der var rastende flagermus. Det fremgår, at der

ved de manuelle gennemgange ikke er observeret ind- eller udflydende flagermus, men at det

dog ikke på det grundlag kan afvises, at træerne benyttes periodevist til dagrast af

eksempelvis vandfiagermus. Det fremgår endvidere, at de pågældende træer dog har en

størrelse og beskaffenhed, der gør, at de vurderes usandsynlige som ynglested og vinterrast

for flagermus.

Det er vurderet, at fjernelsen af de pågældende træer i anlægsfasen ikke vil påvirke den

økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområder for de arter afflagermus, som er i

området. Der er tale om 2-4 suboptimale træer, hvor der lokalt i ådalen er mange og bedre

egnede yngle- og rastetræer for flagermus, som angivet i kortlægningsnotatet afjuni 2021.

Det fremgår herudover, at der, for at sikre at den økologiske funktionalitet opretholdes på

samme niveau som hidtil, opsættes tre flagermuskasser for hvert af de ovenfor nævnte træer,

der fjernes. Flagermuskasserne skal være af en type, som har vist sig blandt andet at kunne

rumme vandflagermus og skal opsættes i relativ nærhed til Bygholm Å, enten på eksisterende

træer eller på brokonstruktionen. De opsatte kasser skal være funktionelle, før træerne

fældes, eller alternativt, hvis træerne fældes i vintermånederne, skal kasserne være

funktionelle inden førstkommende april.

Ljforløbet og landskabsbroen

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.1, at etablering af nye vejforløb kan

medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for flagermus. Det fremgår endvidere, at

ændrede trafikmønstre og nye vejforløb i områder med høj flagermusaktivitet potentielt kan

udgøre barrierer for flagermus i forhold til adgang til fourageringsområder, påvirke arternes

mulighed for spredning i landskabet, forringe områdets kvalitet for flagermus og udgøre en

risiko for trafikdræbte individer.

Det fremgår videre om vejes påvirkning af flagermus i driftsfasen, at omfanget af den konkrete

vejs påvirkning i høj grad afhænger af vejens udformning, den tilladte hastighed og vejens

placering i landskabet i forhold til ledelinjer og væsentlige områder for flagermus.

Forbindelsesvejen i det konkrete projekt krydser Bygholm Å, som vurderes at være en

væsentlig ledelinje, og vejen går på tværs af Bygholm Ådal, som vurderes at være et vigtigt

fourageringsted for flere af de lokale flagermus.

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 3.5.1, at vejanlæggets krydsning af

Bygholm Ådal anlægges som en landskabsbro efter Vejdirektoratets vejregel om

faunapassager, da ådalen udgør en vigtig økologisk korridor i landskabet.[i] Det fremgår

herudover, at broen er udformet, så den opfylder minimumskravene for høje landskabsbroer

af typen Al L (våd), der tilgodeser passage af krondyr og rådyr. Frihøjden under de tre

midterste fag af landskabsbroen er 7-9 m, hvilket er tilstrækkeligt til, at en stor del af

flagermusarterne vil foretrække at flyve under vejen. Det fremgår, at landskabsbroens tre

midterste brofag hver er ca. 30 m lange.

Det fremgår herudover, at landskabsbroen etableres uden belysning, og at der i

overensstemmelse med vejdirektoratets vejledning monteres faste matterede skærme på

broens sider at hensyn til fugle og flagermus

adalen og afskærmende beplantning langs

siderne på kanten afådalen.

Det fremgår herudover af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.1, at afskærmningen har

en højde på 1,6 m over færdig vej, og at afskærmningen vil forhindre flagermus i at flyve lavt

over vejen med tilhørende risiko for trafikdrab. De flagermus, der fouragerer i broens højde

over ådalen, flyver i mindre grad tilknyttet ledelinjer og i afstand fra faste strukturer, og de vil

således krydse vejen

en højde ud over broens afskærmning, og dermed over almindelig

biltrafik. I forhold til lastbiler og busser, der er væsentlig højere end 1,6 m, bidrager

afskærmningen til, at flagermusene får en højere indflyvningshøjde og minimerer derved

risikoen for trafikdrab.

Det fremgår herudover af habitatkonsekvensvurderingen, at beplantningen langs vejen vil

have funktion som ledelinje, der kan føre lavtflyvende arter på kanten af ådalen ned i ådalen,

hvor der er passage under broen, og at beplantningen herudover vil løfte krydsende

flagermusindivider over vejbanen i en højde, der minimerer risikoen for trafikdrab. Det

fremgår, at beplantningen etableres, så den bliver tæt og når en højde på minimum 2,5 m,

hvorved den bliver funktionel til at lede flagermus ned i ådalen eller “løfte” flagermus, der

krydser vejen. Beplantningen suppleres i begyndelsen med et trådhegn med en højde på

minimum 2,5 m, som skal være fintmasket, så flagermus ikke kan passere igennem hegnet,

jf.

Vejdirektoratets vejledning om faunapassage.

På nordsiden af Bygholm Å skal beplantningen på begge sider af vejen forløbe indtil 130 m fra

vejbroen, og på sydsiden skal beplantningen på begge sider af vejen forløbe indtil 100 m fra

vej b roen

Habitatkonsekvensvurderingens tabel 8-4 indeholder en oversigt over de flagermusarter, der

er i området, og deres relevante adfærd i forhold til påvirkning fra veje. Desuden indeholder

tabellen en generel vurdering af artens sårbarhed over for påvirkning fra veje generelt.

g!ygener

driftsfasen

I forhold til støj- og lysgener i driftsfasen fremgår det af habitatkonsekvensvurderingens afsnit

3.5.1, at skærmene på broens sider begrænser effekter af lys og visuel forstyrrelse fra vejens

trafik. Desuden bliver skærmene udført i matteret glas, som ikke reflekterer lyset. Herudover

fremgår det af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 3.7.2, at der ikke etableres vejbelysning

på strækningen.

Det fremgår herudover af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.1 i forhold til påvirkning af

flagermus i driftsfasen, at støj- og lydforurening kan forringe kvaliteten af levestederne langs

veje. Der er henvist til to udenlandske undersøgelser, som tyder på, at der kan ses nedsat

forekomst af flagermus mere end én kilometer fra trafikerede vej, men at effekterne dog er

set på veje med langt mere trafik end den aktuelle vej. Beplantningen om vejen og skærme på

vejbroen vurderes at reducere denne potentielle pavirkning væsentligt, til et omfang hvor det

ikke vurderes at forringe fouragerings- og passagemuligheder i selve ådalen. Det er

sandsynligt, at området umiddelbart langs vejen vil blive mindre attraktivt for flagermusene i

området, men det vurderes ikke at være i et omfang, der i væsentlig grad vil påvirke den

økologiske funktionalitet eller bestandene i området.

VurderingLpåvirkning af flagermus

Det er i habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.1 vurderet, at vejen og landskabsbroen ikke

vil medføre en forringelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for

samtlige af de ni registrerede arter af flagermus i undersøgelsesområdet. Beplantningen

omkring vejen og skærme på vejbroen vil reducere den potentielle påvirkning væsentligt til et

omfang, hvor det ikke vurderes at forringe fouragerings- og passagemuligheder i selve ådalen.

Det fremgår i forlængelse heraf, at det er sandsynligt, at området umiddelbart langs vejen vil

blive mindre attraktivt for flagermusene i området, men at dette ikke vurderes at være af et

omfang, der i væsentligt grad vil påvirke den økologiske funktionalitet eller bestandene

området.

Det fremgår i forhold til vandflagermus, at Bygholm Å er vurderet at udgøre en vigtig struktur

som ledelinje og fourageringssted. Arten holder sig lavt og tæt knyttet til selve vandløbet og

arealerne tæt omkring. Med det planlagte vejforløb og landskabsbroen vurderes der ikke at

være øget risiko for trafikdrab eller negativ påvirkning på grund af barriereeffekt, og derved

vurderes der heller ikke at være en påvirkning af den økologiske funktionalitet af yngle- og

rasteområder for vandflagermus.

Det fremgår i forhold til damflagermus, at Bygholm Å er en potentiel Iedelinje for arten, og at

arten har samme adfærd som vandflagermus og fouragerer lavt over vandoverflader og flyver

tæt tilknyttet ledelinjer som vandløb. Vejen vurderes ikke at udgøre en risiko for trafikdrab at

arten eller at ville påvirke denne gennem barriereeffekt, da individer uhindret vil følge åen og

passere under landskabsbroen. Der er desuden i forbindelse med undersøgelserne i området

kun få spredte registreringer af arten i foråret og efteråret. Det er vurderet, at vejen ikke vil

forringe den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for damflagermus.

Det fremgår i forhold til pipistrel- og dværgflagermus, at de forekommer almindeligt i området

med yngleforekomster vest for linjeføringen. Pipistrelflagermus er hovedsageligt registreret

fouragerende relativt lavt og tæt langs skovbryn og læhegn vest for linjeføringen og til dels ude

over den åbne ådal, dog i meget mindre grad. Der sker ikke påvirkning af de primære

strukturer, som arten er observeret i tilknytning til. Dværgflagermus forekommer mere jævnt

fordelt i området. Vejen ligger i den øvre del af begge arters typiske fourageringshøjde.

Størstedelen at begge arters krydsninger at anlægget vil ske under landskabsbroen.

Afskærmningen langs vejen vil medvirke til, at de flagermus, der skulle krydse over vejen,

tvinges højere op over vejbanen, hvorved risikoen for påkørsel reduceres betragteligt. Det er

vurderet, at området huser store bestande, og at enkelte trafikdrab derfor ikke vil påvirke

bestanden negativt. Vejen vurderes ikke at medføre en forringelse af den økologiske

funktionalitet af yngle- og rasteområder for pipistrel- eller dværgflagermus.

Det fremgår i forhold til langøret flagermus, at arten kan være sårbar over for nye vejanlæg,

men at området ikke udgør en væsentlig yngle- eller fourageringslokalitet for arten, da der kun

er meget få optagelser af den, og at arten desuden sjældent ses ude i åbne landområder. Det

er vurderet, at vejen ikke vil forringe den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder

for langøret flagermus, da arten kun har en meget sjælden og sporadisk tilknytning til

området, da strukturer af betydning for arten ikke bliver påvirket, og da der ikke vurderes at

være væsentlig øget risiko for trafikdrab for arten.

Det fremgår i forhold til sydflagermus og troldflagermus, at disse arter typisk flyver i

mellemhøjde mellem 2-20 m, og at de i mindre grad er tæt knyttet til landskabelige ledelinjer.

Dermed er de i mindre risiko for at blive påvirket af vejens forløb og trafik. Det fremgår, at

vejen ligger i en højde, som syd- og troldfiagermus typisk fouragerer ved, og at ved passage af

vejbroen vil arterne passere både under og over vejen. Det er vurderet, at afskærmningen

langs vejen medvirker til at tvinge disse arter til at passere vejbanen

større højde og

minimere risikoen for trafikdrab, og at et mindre antal af arterne muligvis også vil krydse

under vejen ude i den åbne ådal. Det er derfor vurderet, at vejen ikke vil medføre en

forringelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for syd- eller

troldfiagermus.

Det fremgår i forhold til brun- og skimmeiflagermus, at det er vurderet, at arterne ikke vil blive

påvirket i driftsfasen, da disse arter normalt flyver højt og uden særlig tæt tilknytning til

ledelinjer. Det er vurderet, at arterne generelt uproblematisk vil kunne passere vejen. Vejen

vurderes derfor ikke at ville medføre en forringelse af den økologiske funktionalitet af yngle-

og rasteområder for brun- og skimmelflagermus.

Bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 5.4.1, at der ikke er registreret fund af

stor vandsalamander eller spidssnudet frø i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet,

men at der er potentielle levesteder.

Det fremgår herudover, at stor vandsalamander og spidssnudet frø er kortlagt i

undersøgelsesområdet i sommeren 2020 ved eftersøgning af haletudser i de egnede

levesteder i overensstemmelse med de tekniske anvisninger for overvågning af padder.[]

Det fremgår endvidere af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.2, at stor vandsalamander

og spidssnudet frø ikke er fundet inden for undersøgelsesområdet i forbindelse med

feltundersøgelsen foretaget i 2020, men at en enkel stor vandsalamander i slutningen af

sommeren 2021 er fundet på en nærliggende ejendom sandsynligvis på vej til rast, og at det

nærmeste kendte fund derudover er over 5 km fra undersøgelsesområdet.

Det fremgår herudover af habitatkonsekvensvurderingens afsnit 8.4.2, at anlægsarbejder og

arbejdsarealer ikke påvirker kendte yngle- og rasteområder for stor vandsalamander og

spidssnudet frø, men at vejen

driftsfasen kan udgøre en potentiel negativ påvirkning for

arterne, hvis den ligger mellem yngle- og rasteområder, på grund af en øget dødelighed under

vandring og på grund af barriereeffekt. Det fremgår endvidere, at etablering af et permanent

paddehegn langs begge sider af vejen på nordsiden af Bygholm Åvil afværge trafikdrab og

lede vandrende stor vandsalamander ned i ådalen, hvor der er sikker passage under vejbroen.

Det er i habitatkonsekvensvurderingen vurderet, at projektet med etablering af den beskrevne

afværgeforanstaltning, ikke vil forringe den økologiske funktionalitet af yngle- og

rasterom råder for stor vandsalamander og spidssnudet frø.

2.3.5 Miljøkonsekvensrapporten

Natura 2000

Det fremgår af miljøkonsekvensrapportens afsnit 11.2, at vejens linieføring er placeret således,

at Natura 2000-området, H236 Bygholm Ådal, ikke berøres direkte, men at den mulige

indirekte påvirkning undersøges

Natura 2000-habitatkonsekvensvurderingen.

Projektområdet er placeret ca. 50 m øst for Natura 2000-området.

Det fremgår af afsnit 11 .2.6, at Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte

forekomsterne af kalkoverdrev, kildevæld, rigkær og vandløb, samt de tilknyttede arter odder,

bæklampret og vindelsnegle. I Natura 2000-konsekvensvurderingen er det naturtypen

kalkoverdrev og arterne odder og bæklampret, der er vurderet relevante i forhold til en

potentiel påvirkning af projektet. øvrige forekomster af arter og habitatnaturtyper på

udpegningsgrundlaget ligger mere end 500 m fra vejtracéet, og der er i Natura 2000-

habitatkonsekvensvurderingen ikke fundet at ville være væsentlige potentielle påvirkninger af

disse.

Det er i forhold til naturtypen kalkoverdrev vurderet, at etablering af vejen ikke vil medføre en

forøget kvælstofdeposition i et omfang, der vil forhindre udvikling af habitatnaturtyper på de

nærmeste arealer i Natura 2000-området.

Det er i forhold til bæklampret vurderet, at udledning fra regnvandsbassinerne i visse tilfælde

kan medføre lokale udsving i i ltkoncentration umiddelbart nedstrøms udledningspunkterne,

hvor iltniveauet i regnvandsbassinerne kan være lavt. Det vurderes dog, at påvirkningen ikke

vil være væsentlig for Natura 2000-områdets bestand af bæklampret, da der ikke er tale om et

yngleområde, og da en eventuel påvirkning udgøres af enkeltstående begivenheder, som

medfører en potentiel lokal og kortvarig påvirkning, der er reversibel inden for en kort

periode, udenfor Natura 2000-området.

Det er i forhold til odder vurderet, at vejanlægget ikke vil medføre en væsentlig barriereeffekt

på Natura 2000-områdets bestand af oddere, da der sikres gode passageforhold for oddere og

andre dyr under vejanlægget i driftsfasen.

For en mere detaljeret gennemgang af Natura 2000-området henvises der i

miljøkonsekvensrapporten til Natura 2000-habitatkonsekvensvurderingen i rapportens bilag 7.

Bilag IV-arter

Det fremgår af miljøkonsekvensrapportens afsnit 11 .2.7, at der vurderes at være potentielt

egnede levesteder omkring vejtracéet for arter afflagermus, markfirben samt paddearterne

spidssnudet frø, stor vandsalamander og strandtudse, der alle er bilag IV-arter, og som kan

være følsomme over for effekter af nye trafikanlæg. Mulige påvirkningerne omfatter

trafikdrab, barriereeffekter og fragmentering. De nævnte arter er derfor eftersøgt ved

feltundersøgelserne i 2020 og 2021.

Det fremgår i forhold til stor vandsalamander, at det vurderes, at det er sandsynligt, at arten

forekommer ynglende i en af ådalens mange vandhuller. På baggrund af bestigelserne i 2020

vurderes de to vandhuller ikke som egnede ynglevandhuller for stor vandsalamander, men det

kan ikke afvises, at den har forekommet ynglende i 2021.

Der er ikke kendte forekomster af markfirben, spidssnudet frø eller strandtudse nær vejens

tracé, trods eftersøgning på potentielt egnede levesteder i 2020.

Det fremgår i forhold til flagermus, at kortlægningen i 2020 og 2021 viste, at området rummer

væsentlige flagermusværdier, både i form af væsentlige fourageringsområder og yngle- og

rasteområder. Der er fundet et yngle- og rasteområde vest for projektet for pipistrelflagermus

og dværgliagermus, og muligvis også brun- og troldflagermus. En stor del af flagermusene

herfra vurderes at fouragere nede i ådalen over de ekstensivt drevne enge omkring Bygholm

Å.

Der står enkelte udgåede elletræer i linjeføringen for vejtracéet på bredden af Bygholm Å, som

potentielt kan være yngle- og rasteområde for flagermus. Træernes størrelse og beskaffenhed

gør dem uegnede til vinterrast, og træerne vurderes på den baggrund ikke egnede som yngle-

og rasteområde for flagermus.

For en grundigere gennemgang henvises der i miljøkonsekvensvurderingen til Natura 2000-

habitatkonsekvensvurderingen i rapportens bilag 7 og datanotatet for

flagermuskortlægningen i bilag 9.

øvrig natur

Det fremgår af miljøkonsekvensrapportens afsnit 11.2.4, at Bygholm Ådal er pålagt en

vådområdedeklaration fra 2014, som bestemmer, at området permanent skal henligge som

vådområde. Deklarationen indeholder desuden en række restriktioner om, at de omfattede

arealer ikke må dyrkes, omlægges, gødskes eller sprøjtes, samt at grøfter og dræn ikke må

etableres eller vedligeholdes uden forudgående aftale med Horsens Kommune. Det fremgår,

at Landbrugsstyrelsen har været hørt i forbindelse med myndighedshøring forud for

miljøkonsekvensvurderingen, men at styrelsen ikke havde bemærkninger til projektet, da kun

Horsens Kommune er påtaleberettiget ifølge deklarationens bestemmelser. Etableringen af

forbindelsesvejen og landskabsbroen over ådalen vurderes ikke at være i strid med

deklarationen, da der fortsat vil være vådområde under landskabsbroen.

Det fremgår videre blandt andet af miljøkonsekvensrapportens afsnit 11.2.7, at det nærmeste

fund af en fredet art, som ikke er bilag IV-art, er en forekomst af tyndakset gøgeurt fra et

kalkoverdrev vest for Grønhøjvej. Ved besigtigelserne i 2020 er der desuden observeret yngel

af butsnudet frø i et vandhul i Natura 2000-området vest for Grønhøjvej.

Støj i anlægsfasen

Det fremgår af miljøkonsekvensrapportens afsnit 4.66, at der iforbindelse med udførelsen af

fundamenter nær Bygholm

og Hatting Bæk er behov for nedramning af spunsvægge til byggegruber

omkring fundamenterne.

Det fremgår herudover af afsnit 7.3. 1, at støjen fra nedramning af spuns eller pæle som regel vil

opleves som særligt generende, da det er impulsstøj. Der er to boliger, som ligger 200 mfro

ramningsstedet, og der er på den baggrund foretaget en simpel støjberegning af støjudbredelsen. Den

viser, at der kan forventes støjniveauer på over 40 dB(A) mere en 300-400 m fra ramningsstedet.

Varigheden af arbejdet med nedramning er estimeret til at vare 14 dage, og anlægsarbejdet udføres

kun i dagtimerne mellem kl. 07.00 og kl. 18.00 i hverdage, som foreskrevet i Horsens Kommunes

regulativ for bygge- og anlægsarbejde.

Det er herudover vurderet, at der ikke er behov for væsentlige afværgeforanstaltninger iforbindelse

med anlægsstøj.

Støj i driftsfasen

Det fremgår afmiljøkonsekvensrapporten afsnit 7. 1.3, at derfor driftsfasen er udført støjberegninger i

henhold til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje.

[is]

Herudover er der indlagt hastigheder på

vejene efter kommunens traj7kmodel, og trafiktællingen fra Vrøndingvej erfremskrevet til 2030.

Videre fremgår, at der udarbejdet støjudbredelseskort for henholdsvis referencescenariet, figur 7-1,

som indebærer enfremskrivning af trafikken til 2030 med den forventede udbygning af

erhvervsområde VEGA. I dette scen arie erforbindelsesvejen nord for Vrøndingvej medtaget. Der er

herudover udarbejdet støjudbredelseskort for den projekterede forbindelsesvej, figur 7-2, hvor

trafiktallene, som ved referencescenariet, erfremskrevet med planlagt byudvikling frem til 2030.

Det fremgår af støjudbredelseskortet for referencescenariet ifigur 7-1, at støjniveauet ved de to

potentielle yngle- og rasteområderforfiagermus øst for vejen er på mellem 48-53 dB(A). Af

støjudbredelseskortet for den projekterede forbindelsesvej i figur 7-2 fremgår det, at støjniveauet ved

det nordligste potentielle yngle- og rasteområde for jiogermus østforforbindelsesvejen vil ligge delvist

inden for støjniveauet 63-68 dB(A) og 58-63 dB(A), og at det sydligste potentielle yngle- og

rasteområde øst for vejen vil ligge inden for støjniveauet 53-58 dB(A).

Kobber

Det fremgår blandt andet af miljøkonsekvensrapportens afsnit 4.7.3 om udledning fra

regnvandsbassinerne, at ud led n ing af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer, og

iltforbrugende- og suspenderede stoffer fra anlæggets regnvandsbassiner er beregnet på

baggrund af standardkoncentrationer på udløbsvand fra regnvandsbassiner under antagelse

af, at hele den årlige udledning renses gennem bassinerne. Af tabel 4-5 i

miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at den beregnede middel stofkoncentration af kobber

i udløbsvandet fra vejbassiner er opgjort til 0,028 mg/I. Det fremgår, at tallet stammer fra

Håndbogen udgivet af Vejregelgruppen Afvanding i 2020,[191 og at er der suppleret med

enkelte data fra Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner.[] Beregningen af

stofmængder, som Bygholm Å belastes med fra den planlagte nye vejstrækning, er angivet i

Tabel 4-6, hvor det fremgår, at det samlede bidrag af kobber vil være 0,39 kg/år.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten afsnit 10.3.2 om miljøfremmede stoffer, at

miljøkvalitetskravet for kobber i vand er 1,66 pg/l, og at data fra basisanalysen 2021-2027 viser

en overskridelse af dette stof i Bygholm Å, idet koncentrationen er 1,717 pg/l.

Videre fremgår det, at tab af kobber fra landbrugsjorder udgør en væsentlig kilde til

forekomsten af kobber i det danske vandmiljø. Ifølge undersøgelser udført af DCE er

miljøkvalitetskravet for 67 % ud af 21 undersøgte målestationer overskredet, hvilket tilskrives

en stigning af indholdet af kobber i dansk landbrugsjord.[J.] Ovennævnte rapport fra DCE

angiver, at langt den største kilde til kobber i de danske jorder primært stammer fra

udbringning af svinegylle, som udgør 80-90

Selvom der er viden om, at der er et vist indhold

af kobber i bremseklodser, må det dog forventes, at årsagen til overskridelse af

miljøkvalitetskravet primært skyldes landbruget.

Videre fremgår det, at det må formodes, at vejvandet fra den nye vej i højere grad bliver

tilbageholdt i bassinerne, end det er tilfældet ved det nuværende vejanlæg

(Grønhøjvej/Stampemøllevej), eftersom vandet i fremtiden ledes igennem bassiner

dimensioneret efter bedst tilgængelige teknik, og vandet dermed både renses og forsinkes.

Dette medfører ligeledes en forøgelse af opholdstiden, hvilket betyder nogen til væsentlig

degradering af stoffer som f.eks. nonylphenol, som har en halveringstid på ca. en måned i

vand. Til gengæld vil trafikmængden i området ifølge rapporten øges, og mængden afvejvand

og stoffer øges blandt andet på grund af den større afvanding af vejbanen direkte til bassin.

Det må dog forventes, at den øgede rensning stadig vil betyde en mindre udledning heraf.

I forhold til betydning for Bygholm Å fremgår det videre af miljøkonsekvensrapporten, at der

for kobber er en kendt middelkoncentration i udløbsvandet fra regnvandsbassinerne.[]

Såfremt koncentrationen for kobber i tabel 4-5 fastholdes som baggrundskoncentration i

Bygholm Å, vil den resulterende koncentration af kobber ved en middelvandføring på 1 .600 l/s

i Bygholm Å og en udledning på 2,1 l/s fra bassinerne resultere i en koncentration af kobber i

Bygholm Å på 1,751 pg/l ved en udledningskoncentration på 28 ig/l total kobber. Det er et

worst-case-scenario, som antager, at alt kobber i udløbsvandet bidrager til den opløste

fraktion af kobberet i Bygholm Å. Den faktiske resulterende koncentration i Bygholm Å vil være

mindre end 1,751 pg/l, da en del af kobberet vil være bundet i ikke- eller svært-opløselige

forbindelser. Selvom en stigning fra 1,717 Jg/l til mindre end 1,751

pgIl

er en meget

begrænset påvirkning, er grænseværdien dog overskredet.

Endvidere fremgår det af miljøkonsekvensrapporten, at der efter indsatsbekendtgørelsens § 8,

stk. 3, som udgangspunkt ikke kan tillades en øget tilførsel af kobber, når miljøkvalitetskravet i

forvejen er overskredet for kobber, med mindre andre kilder minimeres eller en konkret

vurdering viser, at udledningen i praksis ikke vil have nogen betydning. [2311 den anledning

henvises der til vejledningen til indsatsbekendtgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at

beslutningen om en mertilførsel af miljøfremmede stoffer beror på en helt konkret vurdering

at påvirkningens betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. [4]

Videre fremgår det af miljøkonsekvensrapporten, at den meget lille merpåvirkning af kobber,

som her er 0,034 pg/l i en middelsituation svarende til en 2 % påvirkning afgrænseværdien,

ikke vil være afgørende for, om der opnås målsætningsopfyldelse på de økologiske parametre

(fisk, smådyr og planter), der ligeledes skal vurderes under den økologiske tilstand. Videre

fremgår det, at påvirkningen er så lille, at den kan defineres som ikke betydende i

overensstemmelse med den grænse for mertilførsel af miljøfremmede stoffer på 5

som

fremgår af Miljøstyrelsens FAQ om udledning af miljøfremmede stoffer.[]

Samlet er det vurderet i miljøkonsekvensrapporten, at afløbet fra regnvandsbassinerne til

Bygholm A ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindrer

opfyldelse af de fastlagte miljømål.

Alternativer

Det fremgår at miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.1 .1, at det valgte forslag (hovedforslaget)

og referencescenarier skal undersøges i riiljøkonsekvensrapporten.

Hovedforslaget, der indgår i miljøvurderingen, er det scenarie, hvor den ansøgte tilladelse

gives. Det eneste alternativ, der vil indgå som sammenligningsgrundlag for hovedforslaget i

miljøvurderingen, er referencescenariet, hvor tilladelse til hovedforslaget ikke gives, og

projektet ikke kan realiseres.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.2, at referencescenariet svarer til de

eksisterende miljøforhold (områdets aktuelle miljøstatus), og den sandsynlige udvikling af

området, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis vejprojektet ikke bliver realiseret, vil den

nuværende arealanvendelse fortsætte uforandret.

I referencescenariet fremskrives den sandsynhige udvikling af de trafikale forhold til 2030.

Fremskrivningen omfatter udbygning af Erhvervsområde VEGA, med bl.a.

transportvirksomheden [Vi], samt øvrig planlagt byudvikling frem til 2030, herunder

byudvikling i Lund. Det omfatter udbygning af havnen, ombygning Rådhuset Campus og

Nørrestrand. Desuden er Ny Hattingvej og Ringvej Syd, etape 1, anlagt.

Det fremgår herudover af miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.3 om fravalg af alternativer, at

der forud for projekteringen at den ansøgte vej har været vurderet tre alternative vejføringer i

området, løsningsforslag 1, 3 og 4, foruden det valgte projektforslag, løsning 2. I forbindelse

med den offentlige forhøring ved opstart af miljøkonsekvensrapporten er der desuden

indsendt en række borgerforslag til alternative løsninger og linjeføring, løsningsforslag 5, 6, 7,

8, 9 10 og 11. De ti forslag og den ansøgte linjeføring fremgår af miljøkonsekvensrapportens

figur 3-i.

Hvert enkelt løsningsforslag er nærmere beskrevet i miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.3.1,

3.3.2 og 3.3.3 sammen med en indledende vurdering at deres trafikale effekt med fokus på

tilgængeligheden til erhvervsområdet, aflastning af Ny Silkeborgvej-Silkeborgvej og det øvrige

vejnet samt med en vurdering at trafiksikkerheden og kørekomfort generelt. Der er herudover

foretaget en overordnet screening at de enkelte forslags påvirkning at naturforhold,

landskabet og kulturforhold.

Løsningsforslag 8 indebærer en opgradering at Silkeborgvej med nye kryds og udvidelse af

strækningen til fire spor, som vil kunne afvikle trafikken på det overordnede vejnet på et

acceptabelt niveau frem mod de to rampekryds ved motorvejstilslutning 56a (Horsens V). Det

er Vejdirektoratet, der er myndighed for rampekrydsene, hvorfor en udvidelse er en statslig

beslutning. Horsens Kommune kan derfor ikke udbygge disse to kryds. Det fremgår, at

løsningen vil medføre en forringet tilgængelighed til erhvervsområdet VEGA og

boligområderne i Lund og Provstlund-området

Løsningsforslaget er fravalgt, da det ikke opfylder projektets formål om øget tilgængelighed og

robusthed, men tværtimod vurderes at forværre eksisterende problemer med

fremkommelighed langs Silkeborgvej og i flere større kryds på indfaldsvejene til Horsens

midtby.

Løsningsforslag 11 indebærer en linieføring som forløber fra motorvejstilslutningen 56b

(Horsens C) og parallelt med motorvejen med tilslutning til Vrøndingvej. De mange skarpe

kurver langs vejens tracé gør det ikke muligt for modulvogntog at benytte strækningen,

ligesom der ikke kan opretholdes en ønsket hastighed på 80 km/t på strækningen. Herudover

er motorvej E45 omfattet af 50 m vejbyggelinje, hvorfor linjeføringen skulle placeres minimum

50 m fra motorvejens midterlinje.

Løsningsforslaget er fravalgt, da linjeføringen ikke giver de ønskede trafikale effekter, hverken

i forhold til tilgængeligheden til erhvervsområdet VEGA eller i forhold til trafikal aflastning af

Silkeborgvej.

Det er gennemført kortlægning af beskyttet natur for området omkring linjeføringerne 1, 2, 9

og 10 i 2020 og 2021, og der er i den forbindelse blevet registreret nye arealer med beskyttet

natur. Tracéerne for de øvrige linjeføringer har ikke været besigtiget, da Horsens Kommune

har vurderet, at disse linjeføringer ikke vil have den ønskede trafikale effekt, og derfor ikke er

realistiske alternativer til det valgte projektforslag.

2.4 Klagens indhold

2.4. i Myndighedsinhabilitet

Klager har anført, at Horsens Kommune er myndighedsinhabil efter miljøvurderingsloven § 40

i den konkrete sag, da godkendelsen og den konkrete vejføring af forbindelsesvejen er en

forudsætning for en betinget købsaftale med en logistikvirksomhed i området. Kommunen har

dermed en væsentlig økonomisk “privat” interesse i selve salget, ligesom kommunen har en

interesse i, at salget bliver gennemført, da det vil øge investeringer og lokale arbejdspladser i

kommunen, hvilket er det primære formål med at etablere vejen. Der foreligger derfor

myndighedsinhabilitet ved kommunen, hvorfor kommunen ikke kan være sagsbehandlende

myndighed på WM-undersøgelsen og forbindelsesvejens påvirkning på miljøet i Bygholm

Ådal. De gennemførte miljøundersøgelser bør afvises, og påvirkningen af miljøet bør

underlægges en skærpet vurdering hos Miljø- og Fødevareklagenævnet på grund af Horsens

Kommune myndighedsinhabilitet.

2.4.2 Påvirkning af Natura 2000-området

Klager har anført, at Natura 2000-habitatkonsekvensvurderingen ikke omfatter flere relevante

forhold, herunder at vurderingerne ikke er tilstrækkeligt konkret formuleret. Desuden er

konklusionerne ikke fyldestgørende begrundede, og det er ikke tilstrækkeligt beskrevet,

hvorfor den beskyttede natur, herunder beskyttede levesteder og arter, ikke bliver påvirket af

den planlagte forbindelsesvej.

Herudover har klager anført, at habitatkonsekvensvurderingen hviler på et mangelfuldt

oplysningsgrundlag, da den ikke forholder sig til eller har identificeret alle aspekter, der kan

påvirke bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. Klager har i den forbindelse henvist

til forsigtighedsprincippet, som betyder, at enhver tvivl skal komme naturen til gode, og at

myndigheden har bevisbyrden for at dokumentere fraværet af skadelige virkninger. Klager har

også henvist til, at beskyttelsen af Natura 2000-områder også gælder aktiviteter uden for

området, hvis aktiviteten kan forventes at påvirke området, eller hvis aktiviteten kan påvirke

migrerende arter som fugle og fisk, når de bevæger sig udenfor Natura 2000-området.

Habitatkonsekvensvurderingen lider derfor af en retlig mangel og kan ikke danne grundlag for

godkendelse af projektet, og Miljø- og Fødevareklagenævnet bør derfor ophæve § 25-

tilladelsen som ugyldig.

Ka/koverdrev

Klager har i forhold til kalkoverdrev stillet spørgsmålstegn ved, om der er taget højde for den

allerede eksisterende påvirkning med kvælstofdisposition fra Grønhøjvej, som ligger

umiddelbart ved siden af overdrevet. Klager har anført, at der alene ses at være beregnet

kvælstofdeposition fra den planlagte vej.

Klager har desuden stillet spørgsmålstegn ved, om den yderligere belastning på Natura 2000-

området som følge af trafik fra øvrig udbygning af erhvervsområdet er taget i betragtning.

Odder

Klager har i forhold til odder anført, at der påtænkes etableret en midlertidig bro i

anlægsfasen over Hatting Bæk, hvilket vil forstyrre odderes bevægelsesmuligheder, da odder

ikke svømmer under broer.

Bæklampret

Klager har i forhold til bæklampret henvist til, at det fremgår af

habitatkonsekvensvurderingen, at der kan være en meget lokal og kortvarig påvirkning af

enkeltindivider af bæklampret nedstrøms udledningspunkterne for anlæggets

regnvandsbassiner, særligt i forhold til ilt og salt, men at det ikke vil skade Natura 2000-

områdets bestand af bæklampret, da der ikke er tale om et yngleområde. Klager har i den

forbindelse anført, at ådalen har deltaget i et vådområdeprojekt i 2004 med Vejle Amt, hvor

der bl.a. blev lavet gydepladser til fiskene flere steder i åen og i slyngningen ved siden af den

planlagte vej.

Klager har desuden stillet spørgsmålstegn ved, hvordan det sikres, at den reinjicering af

grundvand, der efter klagers opfattelse er okkerholdigt, som skal foretages i anlægsfasen, kan

gennemføres uden risiko for påvirkning af bæklampret, som lever i ferskvandet i åen.

På baggrund af dette har klager anført, at vurderingen af påvirkningen af bæklampret i drifts

og anlægsfasen ikke er tilstrækkelig, herunder er det ikke tilstrækkeligt belyst, om der er tale

om et yngle- og rasteområde for bæklampret nedstrøms fra Natura 2000-området.

Kildevældsvinde/snegl og skæv vinde/snegl

Klager har i forhold til kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl anført, at det fremgår af

habitatkonsekvensvurderingen, at der ikke er foretaget undersøgelser af

kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl. Klager henviser i den forbindelse til, at klagers

rådgiver i tracésporet for den planlagte vej har registreret yderligere elle-askesump, som kan

udgøre et habitatområde for kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl.

Grundvandssænkning

Herudover har klager anført, at der ikke i konsekvensvurderingen er foretaget nærmere

undersøgelser af, hvilken påvirkning grundvandssænkningen i forbindelse med, at

forbindelsesvejen bliver anlagt, vil have i samspil med den væsentlige permanente

grundvandssænkning, som skal gennemføres ved opførelsen af logikstikcenteret nord for

forbindelsesvejen. Det er heller ikke vurderet, hvilken betydning grundvandssænkning i

forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 i samspil med projektet vil have.

Klager har desuden stillet spørgsmålstegn ved, hvordan det kan påvirke rigkær og kildevæld,

hvis der sker forsinkelse eller er høj vandstand i den periode på 16 uger, hvor

grundvandssænkningen sker.

Efter klagers opfattelse bør en prøve, som ved en fejl ikke blev undersøgt, indgå i vurderingen

for at få en korrekt konklusion.

2.4.3 Tilvejebringelse af habitatkonsekvensvurderingen

Klager har herudover anført, at rådgiveren, som har udarbejdet konsekvensvurderingen for

vejforbindelsen, også er rådgiver for logistikvirksomheden i området i forbindelse med

opførelsen af et logistikcenter. Klager har på den baggrund anført, at den pågældende

rådgiver ikke vil kunne fremstå som en uvildig rådgiver, da der er alt for store økonomiske

forhold involveret, og da rådgiveren blandt andet har rådgivet om trafikafviklingen fra

logistikcentret. Der vil derfor aldrig være tilstrækkelig tillid til de undersøgelser og skøn,

rådgiveren har udført.

Klager har henvist til, at der for habitatvurderingerne ikke gælder det samme som efter

miljøvurderingsloven, hvorefter det er bygherren, der udarbejder miljøkonsekvensrapporten. I

den forbindelse har klager henvist til, at habitatreglerne har ophæng i EU-retten, og at det i

EU-domstolens praksis, hvor det er fastslået, at vurderingen efter habitatreglerne påhviler

myndigheden.[] Opgaven burde have været overladt til en anden uvildig rådgiver uden

særskilte økonomiske interesser i sagen.

Klager har endvidere anført, at konsekvensvurderingens konklusioner ikke er blevet

efterprøvet og godkendt at tredjemand, som påstået at kommunen, da kommunes rådgiver og

eksterne advokat udelukkende har kigget på de formelle krav til konsekvensvurderingen og

ikke forholdt sig til det materielle indhold, herunder de udførte undersøgelser, vurderinger og

konklusioner i konsekvensvurderingen.

2.4.4 Bilag IV-arter

Klager har anført, at den udarbejdede vurdering af bilag IV-arter er mangelfuld og

utilstrækkelig, og at den endvidere ikke opfylder kravene i habitatbekendtgørelsen i forhold til

påvirkning at flagermus og stor vandsalamander. Der er samlet set ikke den nødvendige og

krævede høje grad af sikkerhed for, at områdets vedvarende økologiske funktionalitet som

blandt andet yngle- og rasteområder for bilag IV-arter vil kunne opretholdes ved anlæg af en

tungt trafikeret forbindelsesvej.

flagermus

Klager har i forhold til flagermus henvist til et bilag vedlagt klagen, som klager har fået

udarbejdet at en rådgiver, hvor det fremgår, at afstanden fra vejtracéet til nærmeste

potentielle yngle- og rasteområde for flagermus er 16-34 m og ikke 70-80 m, som angivet at

kommunen, hvorved vurderingen afvejbroens påvirkning af flagermus ikke er foretaget på det

rigtige grundlag. Klager har desuden anført, at der er tale om et vigtigt yngle- og rasteområde

for flagermus, som ikke er kortlagt i habitatkonsekvensvurderingen, og at vejen vil påvirke

vigtige ledelinjer og medføre tab af enkelte udgåede elletræer, som må antages at have

væsentlig betydning for de omkringliggende yngle- og rasteområder.

Endvidere har klager anført, at det ikke er tilstrækkeligt kun at undersøge flagermusene i det

begrænsede søgefelt, som fremgår af habitatkonsekvensvurderingen, da flagermus kan

bevæge sig op til 20 km pr. dag.

Derudover har klager i forhold til driftsfasen anført, at nyplantning som afværgeforanstaltning

ikke er tilstrækkeligt til at opretholde den økologiske funktionalitet for flagermuslokaliteterne,

da det vil tage mange år, før træerne bliver høje. Desuden er det ikke nok, at der er lavet en

faunapassage efter den bedst mulige teknik, da det ikke siger noget om, hvorvidt der sker en

skade. Klager har henvist til, at det i habitatkonsekvensvurderingen er brnærket, at der ikke

er valgt højere skærme, da det vil kunne fange flagermus over vejen mellem skærmene. Klager

har desuden anført, at broen er 12 m bred, og at det fremgår af litteraturen, at hop-overs

formentlig kun er anvendelige, hvis afstanden mellem trækronerne er maksimalt 5 m.

Desuden er der ikke tilstrækkelig viden om afværgeforanstaltningernes effekt, herunder i

forhold til skærme og hop-overs.

Klager har desuden anført, at det er i strid med habitatdirektivet, at der er inddraget

afværgeforanstaltninger, da de først kan tages i betragtning i en fravigelsessag. Klager har i

den forbindelse henvist til EU-domstolens praksis.[U} Der er desuden alternative løsninger på

vejtracéet, som burde have været valgt i stedet for at anvende afværgeforanstaltninger.

Herudover har klager efterspurgt det videnskabelige grundlag for vurderingen i

habitatkonsekvensvurderingen af, at vejen i driftsfasen kun vil gøre området umiddelbart

langs vejen mindre attraktivt for flagermus, og at dette ikke vil være i et omfang, der i

væsentlig grad vil påvirke den økologiske funktionalitet eller bestandene i området.

Klager har herudover henvist til de støjberegninger, der er lavet, og anført, at der vil blive en

voldsom kraftig støjpåvirkning i driftsfasen langs hele vejen og ind i det potentielle yngle- og

rasteområde for flagermus, hvilket ikke er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet i

forhold til bilag IV-arter. I den forbindelse har klager henvist til, at det af en engelsk

undersøgelse fremgår, at flagermus normalt undgår områder med store veje i op til 1,5 km, og

at der her er tale om en vej mellem to yngle- og rasteområder henholdsvis Ca. 50-75 m og 250-

300 m fra vejen. Endvidere har klager anført, at etablering af spunspæle vil påvirke bilag IV

arterne i ådalen, herunder flagermus, i anlægsfasen med støj og forstyrrelser. Klager har

desuden stillet spørgsmålstegn ved, om der i forbindelse med grundvandssænkningen vil være

en støjpåvirkning om natten, som kan påvirke flagermus.

Stor vandsalamander

Klager har i forhold til stor vandsalamander anført, at denne er fundet tæt på vejens linjeføring

og i de områder, som inddrages i forbindelse med anlægsarbejdet. Man kan ikke vurdere, at

stor vandsalamander ikke påvirkes, når der netop er fundet et enkelt voksent individ i stalden

på en nærliggende ejendom, som i habitatkonsekvensvurderingen er vurderet at være på vej

til rast.

Klager har herudover anført, at det ikke er vurderet om vejens tracé eller anlægsarbejder kan

påvirke yngle- eller rasteområder for stor vandsalamander i området, og at der ikke foretaget

yderligere undersøgelser end undersøgelsen i sommeren 2020, selvom der senere er

dokumenteret stor vandsalamander

området. Klager har med baggrund i ovenstående

anført, at det kan afvises, at de udførte undersøgelser og vurderinger fjerner enhver tvivl om,

at stor vandsalamander påvirkes af omfartsvejen.

Odder

Klager har i forhold til odder anført, at der påtænkes etableret en midlertidig bro i

anlægsfasen over Hatting Bæk, hvilket vil forstyrre odderes bevægelsesmuligheder, da odder

ikke svømmer under en bro.

Spidssnudet frø

Klager har anført, at der er observeret en spidssnudet frø på en nærliggende ejendom i august

2021, og at det ikke fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at arten er observeret. Klager har i

den forbindelse anført, at det ikke kan sikres, at levesteder for spidssnudet frø ikke beskadiges

eller ødelægges, når levestederne ikke er kortlagt.

24.5 Øvrig natur

Klager har anført, at der på tre omkringliggende adresser er observeret slørugle, og

efterspørger, om det er undersøgt nærmere, hvilken betydning projektet kan få for slørugle.

Klager har anført, at der ved basis af flere træer langs Bygholm Åer bestande af mosarten

butbladet hårstjerne.

Klager har anført, at der er observeret en butsnudet frø på en nærliggende ejendom i august

2021, og at det ikke fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at arten er observeret.

Klager har herudover stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er undersøgt nærmere for

gøgeurt, når den tidligere har været registreret i Vejle Amt.

24.6 Alternativer

Klager har anført, at der ikke har været et reelt alternativ til den påtænkte linjeføring, og at den

pågældende linjeføring har været aftalt fra begyndelsen mellem Horsens Kommune og

logistikvirksomheden. Klager har henvist til, at der var etableret et vejkryds på Vrøndingvej,

inden konsekvensvurderingen blev udarbejdet.

Klager har herudover anført, at afvisningen af de alternative linjeføringer ikke hviler på et

naturmæssigt sagligt grundlag, men alene på et ønske om at opnå den direkte tilkørsel til

logistikcentret for optimal drift. Efter klagers opfattelse vil den eksisterende Silkeborgvej,

løsningsforslag 8, tilfredsstillende kunne afvikle trafikken, ligesom løsningsforslag 11 vil være

mere skånsom for den naturmæssig og landskabelige oplevelse i Bygholm Ådal.

Løsningsforslag 11 burde have været undersøgt nærmere, da det er et realistisk forslag fra

offentligheden.

——

2.4.7 Fastsættelse af vilkår

Klager har herudover anført, at der mangler en beskrivelse af alle projektets særkender og de

foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre,

og eventuelle overvågningsforanstaitninger,

jf.

miljøvurderingslovens § 27, stk. 1.

Klager har desuden anført, at der ikke er stillet krav i § 25-tilladelsen om, at ledebeplantningen

skal bestå af ikke-insektbestøvende og frugtbærende buske og træer for at undgå, at insekter

bliver tiltrukket, hvilket ellers er forudsat i ha bitatkonsekvensvurderingen,

2.4.8 Øvrige klagepunkter

Klager har anført, at projektet er i strid med en tinglyst servitut, som bestemmer, at

projektområdet permanent skal henligge som vådområde. Klager mener ikke, at det giver

mening at tillade en negativ påvirkning af området, når der er denne vådområdedeklaration

for området. Klager har desuden henvist til, at Horsens Kommune ikke kan indskrænke

vådom rådet.

Klager har desuden anført, at det ikke er nødvendigt, at der etableres en ny forbindelsesvej, da

Vejdirektoratet har udtalt, at trafikken i området om en årrække vil kunne glide uhæmmet,

uagtet om forbindelsesvejen etableres.

2.5 Horsens Kommunes bemærkninger til klagen

Horsens Kommune har indsendt bemærkninger til klagen den 28. marts 2022, 4. juli 2022 og

den 18. november 2022.

2.5.1 Myndighedsinhabilitet

Horsens Kommunes har bemærket, at kommunen i den konkrete sag er både grundsælger,

bygherre og myndighed i forhold til vejforbindelsen. Det er ikke muligt at undgå denne

dobbeltrolle, da kommunen ved blandt andet miljøvurderingsloven er tillagt

myndighedskompetence. Der kan ikke ske substitution, da en kommunalbestyrelse ikke kan

erstattes af en anden. Kommunen har derfor foretaget en række foranstaltninger for at sikre,

at myndighedshabiliteten ikke påvirker afgørelsen ved i sagen at have organiseret sig på en

måde, der sikrer en håndtering af interessekonflikter og honorerer kravene i

miljøvurderingslovens § 40 og miljøvurderingsbekendtgørelsens § i

5.[]

Det fremgår herudover, at kommunen i forhold til håndteringen af vejprojektet har haft en

funktionel opdeling, som er gennemført op til kommunaldirektørniveau, hvorefter der internt

hos kommunen findes et myndighedsspor og bygherrespor.

Det fremgår, at myndighedssporet skal meddele de relevante tilladelser tit projektet, og at

sporet omfatter planlæggere, natur- og miljøfagpersoner samt byggesagsbehandlere. Sporet

er yderligere opdelt i en myndighedsdel vedrørende planprocessen relateret til

kommuneplantillægget og en myndighedsdel vedrørende det konkrete projekt og udstedelsen

af de nødvendige tilladelser i den forbindelse.

Det fremgår, at bygherresporet omfatter konstruktører og ingeniører for så vidt angår

konstruktionen og udførelsen af det konkrete vejprojektet samt udarbejdelsen af

miljøkonsekvensvurdering mv. for projektet.

Det fremgår desuden, at der er anlagt skærpede bedømmelser for så vidt angår de

vurderinger, tilladelser og godkendelser relateret til det pågældende vejanlæg, som Horsens

Kommune som myndighed har gennemført og udstedt. Det har udmøntet sig i nogle meget

omfattende vurderinger, begrundelser og skærpede vilkår i afgørelser udstedt af Horsens

Kommune som myndighed for vejprojektet til Horsens Kommune som bygherre.

Horsens Kommune har desuden henvist til, at kommunen som en del af

kommunalfuldmagten og den almindelige drift af en kommune kan købe og sælge fast

ejendom, og at det ikke er usædvanligt, at en kommune er kontraktspart i en handel

vedrørende fast ejendom, hvortil der er knyttet betingelser for handlens endeligt. Desuden

har logistikvirksomheden uanset indholdet i købsaftalen ansøgt om og modtaget tilladelse til

at etablere logistikvirksomheden, og den omhandlede betingelse i købsaftalen vedrørende

etableringen af vejen er indholdsmæssigt herefter uden retlig betydning. Det har ikke været

muligt for logistikvirksomheden at bestille en bestemt linjeføring. Det er i øvrigt ikke

usædvanligt, at køber har haft et ønske om, at der er en effektiv vejforbindelse til

erhvervsområdet.

2.5.2 Natura 2000-habitatkonsekvensvurdering

Ka/koverdrev

Horsens Kommune har henvist til, at der i habitatkonsekvensvurderingen er foretaget en

fyldestgørende vurdering af påvirkningen fra kvælstofdeposition, hvor der også tages hensyn

til de kumulative effekter med den eksisterende deposition, hvilket er overensstemmende

med EU-domstolens praksis.

Odder

Horsens Kommune har bemærket, at der i habitatkonsekvensvurderingen fyldestgørende er

redegjort

for vejprojektets betydning for odder i både anlægs- og driftsfasen. Projektets

udformning som en landskabsbro sikrer den nødvendige faunapassage, som beskrevet i

forvaltningsplanenforodder.[9]

Bæk/ompret

Horsens Kommune har bemærket, at der er foretaget en tilbundsgående vurdering af

projektets mulige påvirkning på bæklampret i habitatkonsekvensvurderingen og

miljøkonsekvensrapporten, og at der ikke vurderes at være en trussel for bæklampret.

Horsens Kommune har desuden bemærket, at reinjiceringen afgrundvandet foregår i et

lukket system, hvor grundvandet ikke kommer i kontakt med ilt, hvorfor reinjiceringen af

grundvandet ikke vil medføre en negativ påvirkning afferskvandskvaliteten i Bygholm Å.

Kl!devæ/dsvindelsneg/, skæv v/ndelsneg/ og sumpvinde/sneg/

Horsens Kommune har bemærket, at habitatområdets naturtyper og levesteder er kortlagt af

Miljøstyrelsen. På den baggrund er det konkluderet, at habitatområdets østlige del ikke

rummer naturtyper, der kan understøtte tilstedeværelsen af kildevældsnegl eller skæv

vindeisnegl, og der blev ikke fundet vindelsnegl. I habitatkonsekvensvurderingen er det

vurderet, at der ikke er risiko for påvirkning af arterne.

Horsens Kommune har bemærket, at vindelsnegle ikke migrerer mellem levesteder på samme

måde som mobile arter, da størrelsen af de tre arter af vindelsnegl kun er Ca. 1,5-3 mm.

Kommunen har herudover bemærket, at der er en afstand på mindst 240 m mellem det

potentielle levested for sumpvindelsnegl inden for habitatområdet og det trykvandspåvirkede

moseområde uden for habitatområdet lige øst for vejtraceets nordlige strækning, og at

arealerne imellem dels består af en vej og dels af tør græslandsnatur, som ikke udgør et egnet

levested for arter afvindelsnegle. Skulle en bestand af vindelsnegle alligevel findes i det

påståede kildevæld, vurderer kommune, at en eventuel bestand af vindelsnegle ikke i disse

kan interagere med eventuelle bestande inden for habitatområdet, da arten ikke vil sprede sig

via uegnede naturtyper. Det påståede kildevæld ligger isoleret væk fra habitatområdet, og en

eventuel bestand i det kildevæld vil ikke være omfattet af de eventuelle bestande i Natura

2000-området og derfor ikke være omfattet af habitatbeskyttelsen.

Grundvandssænkning

Horsens Kommune har bemærket, at sænkningstragten ikke berører Natura 2000-området, og

at der herudover er tale om en midlertidig grundvandssænkning. Kommunen har desuden

bemærket, at der ikke er kumulative påvirkninger fra andre grundvandssænkninger på grund

af afstanden, og at det ikke er hensigten med miljøvurderingsloven, at man også skal inddrage

forhold, som alene har rent hypotetisk karakter.

2.5.3 KonsekvensvurderingenstilvejebringeIse

Horsens Kommunen har bemærket, at den rådgivningsvirksomhed, som har udarbejdet

konsekvensvurderingen, både er rådgiver for logistikvirksomheden i området og Horsens

Kommune som bygherre for forbindelsesvejen. Rådgiveren har ikke på noget tidspunkt ageret

myndighedsrådgiver for kommunen i sagen og kommer heller ikke til det. Kommunen har som

myndighed entreret med to andre rådgivningsvirksomheder, som har gennemgået den

pågældende rådgivningsvirksomheds vurderinger mv. Den pågældende rådgivers ageren eller

klientforhold til to forskellige bygherrer i samme sagskompleks har derfor ikke påvirket

processen, da den pågældende rådgivningsvirksomhed ikke er rådgiver for myndighederne i

sagen, hvorfor spørgsmål om inhabilitet for rådgiveren i den forbindelse er irrelevant.

Horsens Kommune har herudover bemærket, at kommunen har gennemført selvstændige

kommenteringsrunder af den pågældende rådgivningsvirksomheds

habitatkonsekvensvurderinger for at sikre, at habitdirektivets krav til en passende vurdering er

overholdt, inden kommunen har meddelt de relevante tilladelser. Det er efter

habitatvejledningen Horsens Kommunes ansvar at sikre, at sagen er oplyst tilstrækkeligt, og at

alle aspekter af en plan eller et projekt identificeres og efterprøves, når og hvis det kan påvirke

bevaringsmålsætningerne mv. i et Natura 2000-område, hvilket kommunen har gjort i denne

sag.[] Kommunen er ikke enig med klager i, at det kan udledes af EU-domstolens praksis, at

habitatkonsekvensvurderingen i alle enkeltheder skal udarbejdes af den ansvarlige

myndighed.

2.5.4 Bilag IV-arter

Flagermus

Horsens Kommune har bemærket, at området er undersøgt for flagermus i overensstemmelse

med Vejdirektoratets vejledning Flagermus og større veje, samt forsigtighedsprincippet,

hvorefter mulige yngle- og rasteområder er behandlet således, at de faktisk er yngle- og

rasteområder. Efter kommunens opfattelse er de udførte undersøgelser, herunder det udlagte

undersøgelsesområde, fuldt dækkende og tilstrækkeligt i forhold til undersøgelsernes formål

og omfanget af det påtænkte projekt.

Horsens Kommunen har bemærket, at klagers opmåling af afstanden fra vejen til det

potentielle yngle- og rasteområder for flagermus i væsentlig grad er fejlbehæftet, idet der ikke

er målt fra selve vejtracéet. Kommunen har herudover henvist til et medsendt bilag, hvoraf det

fremgår, at kommunen under sagens behandling har oplyst, at afstanden fra vejen til det

potentielle yngle- og rasteområde er ca. 70-80 m.

Horsens Kommune har bemærket, at spørgsmålet om den præcise afstand til det potentielle

yngle- og rasteområde i dette tilfælde ikke er afgørende, da vurderingen af påvirkning beror på

vejens beregnede trafikbelastning og -mønster og karakteren af den deraf afledte potentielle

støj- og lyspåvirkning, og at det således ikke ændrer ved konklusionerne, der er draget i

habitatkonsekvensvurderingen og miljøkonsekvensrapporten.

Horsens Kommune har i forhold til flagermuskasserne bemærket, at de har til formål at

afværge skade på potentielle rastetræer, som er vurderet som værende af meget ringe kvalitet

i forhold til anvendelse som sporadisk dagrasteområde og helt uegnede som yngleområde

eller vinterrasteområde. Set i sammenhæng med kvaliteten og omfanget af yngle- og

rastetræer lokalt i ådalen vurderes det meget usandsynligt at det, at de pågældende udgåede

elletræer bliver fjernet, kan påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus, særligt

når der opsættes flagermuskasser i området, der overkompenserer for de yderst tvivlsomme

dagrasteom råder, der eventuelt er i de anførte 2-4 træer.

Horsens Kommune er ikke enig med klager i, at det følger af EU-Domstolens praksis, at der

ikke kan anvendes afværgeforanstaltninger i forhold til den økologiske funktionalitet for bilag

IV-arters yngle- og rasteområder. Kommunen har i øvrigt bemærket, at det er forudsat, at

afværgeforanstaltningerne er funktionelle på tidspunktet for indgrebene og/eller når vejen

eller anlæg tages i brug. Det ville ikke være muligt at placere veje nogen steder i Danmark, hvis

veje ikke må krydse områder, hvor der er flagermusaktivitet, og der er netop anvendt

afværgeforanstaltninger, der i tilstrækkelig grad sikrer opretholdelsen af de lokale bestande.

Horsens Kommune har herudover bemærket, at grundvandsænkningen ikke medfører støj,

der kan påvirke bilag

IV-arter.

Herudover har Horsens Kommune bemærket, at såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke

mener, at det er tilstrækkeligt klart, hvad ledebeplantningen skal bestå af, har nævnet

mulighed for at indsætte et sådant vilkår i § 25-tilladelsen.

Stor vandsalamander og andre padder

Horsens Kommune har henvist til, at der, som det fremgår af habitatkonsekvensvurderingen,

er foretaget udførlige feltundersøgelser i 2020 og 2021 i forhold til stor vandsalamander og

andre padder, herunder spidssnudet frø.

Horsens Kommune har bemærket, at der er fastsat vilkår om etablering af paddehegn, og at

det er fyldestgørende i forhold til at forhindre bestandsreducerende drab og forstyrrelser af

enkeltindivider. Klagers observationer af stor vandsalamander og de to frøer ændrer ikke på

vurderingen, da observationen er

gjort

uden for projektområdet.

25.5 øvrig natur

Horsens Kommune har bemærket, at butbladet hårstjerne er rødlistet og ikke omfattet af

artsfredningsbekendtgørelsen eller oplistet som en bilag IV-art, hvorfor arten ikke er omfattet

af den strenge beskyttelse i henhold til habitatdirektivet. Der er lavet en frivillig aftale med

bygherre om, at de udgåede elletræer vil blive trukket til side i forbindelse med fældningen, og

blive liggende i området som fortsat Ivested for butbladet hårstjerne.

Horsens Kommune har desuden bemærket, at slørugle er en rødlistet art og ikke omfattet af

artsfredningsbekendtgørelsen eller oplistet som en bilag IV-art. Langt de fleste slørugler i

Danmark yngler i åbne gårdbygninger eller redekasser, og der vil ikke blive nedrevet bygninger

eller fældet træer velegnet til ynglende slørugler i forbindelse med projektet, hvorfor dette

ikke har relevans i denne sag.

Herudover har Horsens Kommune bemærket, at gøgeurt ikke er en bilag IV-art, og at

forekomsten af gøgeurt er registreret på kalkoverdrevet i Natura 2000-området. Påvirkningen

af det pågældende kalkoverdrev er i sin helhed vurderet i habitatkonsekvensvurderingen.

2.5.6 Alternativer

Horsens Kommune har bemærket, at der i forbindelse med salget afjord i erhvervsområdet

blev overvejet en række forskeflige alternative vejforbindelser, og at den foreslåede linjeføring

er den, som er vurderet til at have den mindste negative påvirkning på natur og landskab og

samtidig opfylder vejens formål, som blandt andet er sikring af den trafikale infrastruktur.

Kommunen har vurderet, at vejen er nødvendig i et samfundsøkonomisk perspektiv, og i

afvejningen af interesser har den samfundsøkonomiske værdi og nødvendighed samt den

lokale trafiksikkerhed været central for den valgte vejføring.

Horsens Kommune har desuden bemærket, at der efter miljøvurderingsloven er krav om, at

rimelige alternativer skal beskrives i en miljøkonsekvensrapport, og at der derfor ikke er krav

om, at alle overvejede alternativer skal behandles indgående. Efter kommunens opfattelse er

de i miljøkonsekvensrapporten gennemførte vurderinger af i alt 11 alternative linjeføringer

derfor tilstrækkelig.

Horsens Kommune har desuden bemærket, at krydset ved Vrøndingvej er etableret for at sikre

afvikling af trafikken

området og for at skabe adgang til et regnvandsbassin. Desuden havde

flere af de beskrevne alternative linjeføringer tilkobling ved krydset.

Horsens Kommune har herudover bemærket, at 0-alternativet er beskrevet i

miljøkonsekvensrapporten, og at 0-alternativet ikke vil kunne sikre afviklingen af trafikken i

området.

2.5.7 Fastsættelse af vilkår

Horsens Kommune har bemærket, at miljøvurderingslovens § 27 er overholdt, og har henvist

til, at § 25-tilladelsen indeholder en række vilkår. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten er

det vurderet, at der ikke er behov for at etablere særskilte overvågningsforanstaitninger.

2.5.8 øvrige bemærkninger

Horsens Kommune har bemærket, at forbindelsesvejen ikke er i strid med

vådområdedeklarationens bestemmelser, og at der derudover ikke er tale om et forhold, som

hører under Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence, da der ikke foreligger en afgørelse i

juridisk forstand i forhold til spørgsmålet om deklarationen.

2.6 Nye oplysninger under sagens behandling

Horsens Kommune har den 30. september 2022 indsendt svar på Miljø- og

Fødevareklagenævnets høring, hvor nævnet bad kommunen redegøre nærmere for skærme

og beplantning i projektet, som afværger skade på flagermus. Det fremgår heraf, at bygherres

rådgiver har udarbejdet et notat, som Horsens Kommune, Natur og Miljø, som myndighed har

gennemgået og er enig i.

Forudsætningerne for vurderingen af, hvorvidt den økologiske funktionalitet af yngle- og

rasteområder for flagermus vil blive beskadiget som følge af projektet, er blandt andet

uddybet i notatet.

Det fremgår heraf, at den primære forudsætning for, at vurderingen af den økologiske

funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus ikke vil blive beskadiget, er, at projektet

ikke påvirker egnede yngle- og rasteområder for flagermus. Derudover bliver de potentielle

barriereeffekter mellem yngle- og rasteområder og fourageringsområder som følge af

vejanlægget afværget ved, at der sikres bedst mulig faunapassage i Bygholm Ådal, herunder

for flagermus, ved at vejanlægget etableres som en landskabsbro med stor frihøjde og

åbenhed under broen, hvilket ifølge Vejdirektoratets vejledning om faunapassager er vigtigt

for en velfungerende fauna passage.

Afskærmningen på Iandskabsbroen og ledebeplantningen etableres desuden i henhold til

Vejdirektoratets vejledninger for at sikre, at faunapassagen kommer til at fungere bedst muligt

i forhold til at sikre den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for

flagermusarterne i området. Skærmene på broen monteres kun som en ekstra sikkerhed i

forhold til individbeskyttelse af de mellem-højt flyvende flagermusarter. I den forbindelse er

der henvist til, at det af Vejdirektoratets vejledninger fremgår, at det kan være nødvendigt at

montere skærme på broers sider, men at vejledningerne ikke indeholder anbefalinger til

bestemte højder eller udformning på skærme. I forbindelse med projektet er der derfor valgt

at etablere skærme i 1,6 m højde, hvilket svarer til skærme på lignende nyere landskabsbroer.

Ledebeplantningen skal supplere Iandskabsbroen for at sikre den bedst mulige funktion af

landskabsbroen, som sikrer, at den primære ledelinje i området, Bygholm Adal, fortsat vil

fungere som primær ledelinje. Efter Vejdirektoratets vejledninger skal ledebeplantningen ikke

være væsentligt højere end skærmene, hvorfor det er valgt, at ledebeplantningen skal have en

højde pa minimum 2,5 m pa begge sider af vejen Indtil ledebeplantningen er vokset til,

opsættes der hegn, der er tætmasket som anbefalet i Vejdirektoratets vejledning om

faunapassager. Ledebeplantning på 5 m er bevidst fravalgt for at minimere risikoen for, at der

dannes læ mellem ledebeplantningen, hvor insekter kan samles i perioder med vind.

Det er i høringssvaret samlet vurderet, at de planlagte højder på skærme og ledebeplantning

på bedste måde reducerer risikoen for trafikdrab på både vejareal og landskabsbro, og at en

højere højde på ledebeplantningen og skærmene med stor sandsynlighed vil øge risikoen for

trafikdrab på enkeltindivider.

Det er herudover med udgangspunkt i de enkelte arters flyvemønstre vurderet, at de fleste

arter vil benytte den primære ledelinje under landskabsbroen, og at de mindre

strukturbundne arter vil flyve i så stor afstand til ledebeplantning og skærme, at de planlagte

højder vil reducere risikoen for påkørsel betragteligt.

Det fremgår desuden af notatet, at det er vurderet, at hop-overs ikke har relevans for den

økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområder for flagermus, da det relaterer sig til

individbeskyttelsen afflagermus.

3. Miljø- og Fødevareklageriævnets bemærkninger og afgørelse

Følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet har deltaget i sagens behandling:

Birgitte Egelund Olsen (formand), fhv, landsdommer Eva Staal og landsdommer Olaf Tingleif,

samt de læge medlemmer Pelle Andersen-Harild, Lene Hansen, Kristian Pihl Lorentzen og Jens

Vibjerg.

3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Det fremgår af 511, stk. i, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse

sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Det fremgår dog afforarbejderne

til bestemmelsen,[311 at nævnet har mulighed for og efter omstændighederne pligt til at

inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmålet om overholdelse af

gældende EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger.

Det følger endvidere af § 11, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet kan

begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning til at behandle følgende

forh old:

1. Myndighedshabilitet

2. Påvirkning af målsatte overfladevandområder

3. Påvirkning af Natura 2000-område nr. 236, Bygholm Ådal

4. Konsekvensvurderingens tilvejebringelse

5. Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus, odder og stor vandsalamander)

6. øvrig natur

7. Alternativer

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forlængelse heraf fundet anledning til at anføre en række

forhold, som førsteinstansen vil skulle tage i betragtning i forbindelse med en fornyet

behandling af sagen, se nærmere i afsnit 3.3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at forhold vedrørende servitutter og deklarationer

ikke er reguleret i miljøvurderingsloven, hvorfor nævnet ikke har kompetence til at behandle

dette spørgsmål. Nævnet har desuden ikke kompetence til at behandle, om det er nødvendigt

at etablere forbindelsesvejen, da nævnet ikke kan tage stilling til, om selve projektet er

hensigtsmæssigt, men alene kan vurdere rettige og skønsmæssige spørgsmål forbundet med §

25-tilladelsen.

3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

3.2.1

Den retlige ramme

Miljøvurderingsloven

Formålet med miljøvurderingslovens regler er at sikre, at der gennemføres en vurdering af

virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til

projekttyper, der kan påvirke miljøet væsentligt.

Miljøvurderingsreglerne medfører, at projekter, der kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse

til at påbegynde projektet (miljøvurderingspligt).

Bygherren til et miljøvurderingspligtigt projekt skal efter miljøvurderingslovens § 20, stk. 1,

udarbejde en miljøkonsekvensrapport, der indeholder en vurdering af projektets virkning på

miljøet. Det følger af § 20, stk. 4, nr. 2, at de oplysninger, som bygherren skal give om det

ansøgte projekt i miljøkonsekvensrapporten,

jf.

stk. 2, på en passende måde skal påvise,

beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på den biologiske

mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til

ha bitatdi rektivet[.2] og fuglebeskyttelsesdi rektivet.[]

Det følger af miljøvurderingslovens § 24, stk. 1, at myndigheden efter modtagelsen af

miljøkonsekvensrapporten fra bygherren skal gennemgå rapporten med inddragelse af den

fornødne ekspertise med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i § 20. Myndigheden kan

om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra bygherren til opfyldelse af kravene i § 20,

stk. 2.

Myndigheden skal efter gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten sende den i høring hos

berørte myndigheder og offentligheden,jf. miljøvurderingslovens § 24, stk. 2.

Efter høringen skal myndigheden efter miljøvurderingslovens § 25 træffe afgørelse om,

hvorvidt projektet kan tillades. Afgørelsen træffes på baggrund af bygherres ansøgning,

miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, resultaterne af de høringer,

der er foretaget, og myndighedens begrundede konklusion.

Myndighedens begrundede konklusion omhandler efter miljøvurderingslovens § 5, nr. 5, litra

jf.

litra c, projektets væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne

af myndighedens undersøgelser af miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende

oplysninger fremlagt af bygherre, eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringen og

myndighedens egen supplerende undersøgelse,

jf.

§ 24, stk. 1.

En § 25-tilladelse skal omfatte den begrundede konklusion og indeholde alle de miljømæssige

betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de

foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre,

og eventuelle overvågningsforanstaltninger. Det følger af miljøvurderingslovens § 27, stk. 1.

Myndigheden kan efter miljøvurderingslovens § 27, stk. 2, knytte vilkår til en § 25-tilladelse

med henblik på opfyldelse af lovens formål. Vilkår skal stå i et rimeligt forhold til projektets art,

placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.

Har projektet væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal myndigheden efter

miljøvurderingslovens § 27, stk. 3, endvidere stille vilkår for bygherrens overvågning heraf.

Forholdet mellem miljøvurderingsloven og vandrammedirekt/vet

Efter miljøvurderingslovens bilag 7,

jf. §

20, stk. 2, nr. 6 skal miljøkonsekvensrapporten

indeholde en beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af projektet,

herunder bl.a. vand, samt indeholde en beskrivelse af projektets såvel kortsigtede som

langsigtede virkninger på miljøet.

Vandrammedirektivet[4] opstiller og fastlægger rammer for planlægning og gennemførelse af

tiltag og overvågning af vandmiljøet i EU’s medlemsstater. Direktivet fastlægger bl.a., at

medlemsstaterne skal afgrænse de enkelte vandløbsoplande inden for deres nationale

territorium og henlægge dem under særskilte vandområdedistrikter med henblik på dette

direktiv. Direktivets overordnede formål er ifølge artikel i at fastlægge en ramme for

beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som blandt andet

forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Efter direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i)-iii), skal medlemsstaterne ved iværksættelsen af

de indsatsprogrammer, der er gengivet i vandområdeplanerne, bLa. iværksætte de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder, dog med forbehold for anvendelse af de muligheder for fravigelse, der

følger af stk. 6 og 7. Med tilsvarende forbehold og med forbehold af eventuelle

fristforlængelser i henhold stk. 4, forpligtes medlemsstaterne endvidere til at beskytte,

forbedre og restaurere alle overfladevandområder samt kunstige og stærkt modificerede

vandområder med henblik på at opnå god tilstand eller godt økologisk potentiale og god

kemisk tilstand for overfiadevand senest i 2015.

Efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, foreligger der ikke en misligholdelse af direktivet i

bl.a. de tilfælde, hvor manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes

tilstand skyldes nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika, og forudsat

en række nærmere angivne betingelser alle er opfyldt. BLa. skal ændringerne være begrundet i

at væsentlige samfundsinteresser, og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved

målopnåelse skal være mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller

forandringer for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en

bæredygtig udvikling.

Om forholdet til WM-direktivet har EU-Domstolen i Land Nordrhein-Westfalen-dommen

udtalt, at bestemmelsen i WM-direktivets artikel 6, som vedrører de oplysninger, der skal

stilles til rådighed under proceduren om tilladelse til et projekt, skal fortolkes således, at der

ved en WM-proces skal indgå de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere projektets

indvirkning på vandmiljøet, henset til de kriterier og forpligtelser, der er fastsat i henhold til

vandrammedirektivet,

jf.

vandrammedirektivs artikel 4, stk. 1

.[35]

Vandrammedirektivets bestemmelser er i dansk lovgivning navnlig implementeret i lov om

vandplanlægning[] og miljømålsloven.[Z]

Lov om vandplanlægning indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter,

myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning mv. Efter lovens § 7, stk. 1,

fastsætter Miljø- og Fødevareministeren regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål

for vandområdedistrikternes enkelte overfiadevandområder og grundvandsforekomster,

herunder regler om kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, frister for

opfyldelse af miljømål og mindre strenge miljømål. Konkrete miljømål for de enkelte

overtiadevandområder mv. er fastsat i miljømålsbekendtgørelsen.[]

Med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål fastsætter Miljø- og Fødevareministeren

efter lovens § 19, stk. 1, på baggrund af basisanalysen, overvågningsresultater og anden

relevant viden for hvert vandområdedistrikt endvidere et indsatsprogram. lndsatsprogrammer

for hvert vandområde distrikt er fastsat i indsatsbekendtgørelsen.[9] lndsatsprogrammerne

omfatter bl.a. konkrete foranstaltninger, der retter sig mod enkelte vandområder.

Bekendtgørelsen indeholder desuden en oversigt over indsatsprogrammernes

grundlæggende foranstaltninger og generelle supplerende foranstaltninger.

Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at myndigheden kun kan træffe en

afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller

en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.

Efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan myndigheden kun træffe en afgørelse, der

indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et over-fladevandområde eller en

grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer

opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte

foranstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte

miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden.

Den danske implementering af WM-direktivet udgør desuden en grundlæggende

foranstaltning efter vandområdeplanerne. Det betyder, at

forbindelse med sagsbehandlingen

efter miljøvurderingsloven skal miljømålene og vandkvaliteten beskrives, og det skal vurderes,

om projektet vil kunne indvirke på disse og i givet fald, om projektet vil udgøre en hindring for

at nå de opstillede kvalitetsmål. I forbindelse med denne vurdering er det især vigtigt at

forholde sig til de eventuelle kumulative effekter.[4Q]

Det vil desuden udgøre en hindring for opfyldelse af miljømåt, hvis en kommune giver en

tilladelse, som indebærer, at de fastlagte miljømål, som er forudsat opnået i anden (2015-

2021) eller tredje (2021-2027) planperiode, ikke kan nås inden for fristen.[41]

Forholdet mellem miljøvurderingsloven og habitotreglerne

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,[42] at de nationale myndigheder først giver

deres tilslutning til en plan eller et projekt, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,

når de har sikret sig,, at planen eller projektet ikke skader lokalitetens integritet.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, finder også anvendelse i de tilfælde, hvor myndighedens

tilslutning til projektet meddeles i form af en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Der vil

således ikke kunne gives tilladelse til et projekt efter miljøvurderingslovens § 25, hvis projektet

vil kunne skade et Natura 2000-områdes integritet i strid med habitatdirektivets artikel 6, stk.

Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, pålægger endvidere medlemsstaterne at indføre en streng

beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i

direktivets bilag IV. Ordningen skal efter bestemmelsens litra (d) blandt andet omfatte et

forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, om beskyttelse af Natura 2000-områder og artikel 12, stk. 1,

litra d, om beskyttelse af bilag IV-arter er i dansk lovgivning navnlig implementeret

habitatbekendtgørelsen.[4]

Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, fastslår således, at myndigheden, før der træffes afgørelse

i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 7, skal foretage en vurdering af, om projektet i

sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt, skal der efter § 6, stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets

virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det

pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale

naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller

godkendelse til det ansøgte.

Tilsvarende følger det af habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, at der ved administration

af de i § 7 og § 8 nævnte bestemmelser ikke kan gives tilladelse, dispensation, godkendelse

mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige

udbredelsesområde for bilag IV-arter.

Myndigheden skal ved sin meddelelse af en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1,

herefter også sikre sig, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder

i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter.

3.2.2 Ad 1) Myndighedsinhabilitet

Miljøvurderingslovens § 40, stk. 1, fastsætter, at en myndighed, der udarbejder planer eller

programmer omfattet af denne lov, eller som både er bygherre og myndighed for et ansøgt

projekt omfattet af denne lov, skal varetage sine opgaver og beføjelser på objektiv vis. Det

fremgår herudover af § 40, stk. 3, at en myndighed, der er bygherre for e projekt omfattet af

denne lov, ikke må behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom,

medmindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem uforenelige

funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver og beføjelser. En sådan

interessekonflikt kan ifølge WM-direktivet bl.a. imødegås gennem en funktionel adskillelse

eller i det mindste en organisatorisk adskilt opgavevaretagelse.[4]

Ifølge forarbejderne suppleres miljøvurderingslovens § 40 af dansk rets almindelige regler om

håndtering af myndighedsinhabilitet. Det fremgår endvidere afforarbejderne, at i de tilfælde,

hvor substitution ikke er mulig, og en ellers inhabil myndighed deltager i behandlingen af en

sag, bør det noteres på sagen, at den pågældende fandtes inhabil, men alligevel medvirkede,

ligesom grunden hertil bør anføres. Afhængig at baggrunden for inhabiliteten bør der stilles

særligt store krav til fremskaffelsen at det relevante oplysningsgrundlag i sagen, således at

andre, der deltager i sagens behandling, har mulighed for at følge med og vurdere faktum og

præmisserne for sagens afgørelse.[4S1

Det fremgår videre af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 15, stk. 1,

jf.

miljøvurderingstovens §

40, stk. 4, at for at forebygge myndighedsinhabilitet, skal en kommunalbestyrelse mv. foretage

en adskillelse af opgaver og beføjelser ved screening og miljøvurdering at planer, programmer

og projekter efter loven. Myndighedsinhabilitet skal ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 2, søges

løst ved substitution, hvorved forstås, at en sideordnet eller overordnet myndighed overtager

sagen fra den inhabilitetsramte myndighed. Det fremgår endvidere af § 15, stk. 3, at såfremt

substitution efter bestemmelsens stk. 2, ikke er mulig, skal den inhabilitetsramte myndighed

under hensyntagen til omfang og kompleksiteten i projektet efter loven som minimum sikre,

at de medarbejdere og chefer, der behandler ansøgning og træffer afgørelse på vegne afWM

myndigheden, ikke er de samme som dem, der ansøger om det konkrete projekt. Årsagen til

myndighedsinhabilitet efter stk. 3, og den konkrete håndtering heraf skal noteres på sagen og

fremgå af afgørelsen,

jf.

miljøvurderingsbekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer indledningsvis, at Horsens Kommune har truffet

afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 vedrørende et projekt, hvor kommunen selv er

bygherre, og at der dermed som udgangspunkt foreligger myndighedsinhabilitet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt med Horsens Kommune i, at der i denne situation ikke

kan ske substitution til en anden sideordnet eller overordnet myndighed. Nævnet har lagt

vægt på, at den originære kompetence er tillagt kommunen, og at den som udgangspunkt ikke

kan overlades til en anden myndighed uden udtrykkelig lovhjemmel. Nævnet har herudover

lagt

vægt på, at hensynet til at sikre den fornødne sagkundskab bedst sikres ved sagens

behandling i kommunen, idet der ikke findes andre myndigheder, der har det fornødne

lokalkendskab, eller som på tilsvarende vis repræsenterer kommunens borgere. Nævnet har

endvidere

lagt

vægt på, at det efter miljøvurderingsloven er forudsat, at myndigheder kan

blive inhabilitetsramte, og at der i loven, herunder med hjemmel i denne, er opstillet særlige

forholdsregler for sager med et sådant interessesammenfald.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Horsens Kommune har sikret en passende

adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaver og

beføjelser efter miljøvurderingsloven,

jf.

miljøvurderingslovens § 40, stk. 3, og som udmøntet i

miljøvurderingsbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Flertallet har lagt vægt på, at det fremgår af § 25-tilladelsen, at det er to forskellige afdelinger i

Horsens Kommune, der har været henholdsvis bygherre, som har ansøgt om projektet, og

myndighed, som har behandlet projektansøgningen og truffet afgørelse om § 25-tilladelse til

projektet. Det fremgår endvidere af sagen, at der i kommunen er etableret to separate

myndighedsspor og et bygherrespor for at sikre en passende opdeling af uforenelige

funktioner i forbindelse med vejprojektet. Flertallet har desuden lagt vægt på, at det af sagens

oplysninger fremgår, at opdelingen i Horsens Kommune er gennemført op til

kommunaldirektørniveau.

Flertallet bemærker, at det forhold, at en rådgivningsvirksomhed også har udført opgaver for

andre, som i en vis grad har sammenhæng med det konkrete projekt, ikke i sig selv medfører,

at rådgiveren anses for ikke at være uvildig. Flertallet bemærker i den forbindelse, at den

pågældende rådgiver har været rådgiver for logistikvirksomheden i erhvervsområdet og for

kommunen som bygherre for forbindelsesvejen. Rådgiveren har således ikke rådgivet Horsens

Kommune som myndighed i sagen.

Et mindretal (Pelle Andersen-Harrild) finder, at Horsens Kommune ikke har sikret en passende

adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaver og

beføjelser efter miljøvurderingsloven,

jf.

miljøvurderingslovens § 40, stk. 3.

Mindretallet har lagt vægt på, at der ikke er sikret den nødvendige adskillelse mellem

uforenelige funktioner, da der i praksis ikke eksisterer nogen reel og faktisk opdeling mellem

de uforenelige funktioner internt i Horsens Kommune.

3.2.3 Ad 2) Påvirkning af må/satte overfladevandområder

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer indledningsvis, at miljømålet for Bygholm Å er god

økologisk og kemisk tilstand.

Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 2, nr. 21), at økologisk tilstand er et udtryk for

kvaliteten af de med overfiadevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som

klassificeret i henhold til bilag V, og af nr. 22) fremgår det, at god økologisk tilstand er

tilstanden for et overfladevandområde, som klassificeret i henhold til bilag V. Det fremgår

endvidere af bestemmelsens nr. 24), hvad der forstås ved god kemisk tilstand for

overfladevand.

Det fremgår at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal

iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af

tilstanden for alle overfladevandområder. Samme forpligtigelse fremgår af art. 4, stk. 1, litra b),

nr.

i),

i forhold til at forebygge forringelser af tilstanden af alle grundvandsforekomster.

Det fremgår af vandrammedirektivets bilag V pkt. 1.1.1, at kvalitetselementer til klassifikation

af økologisk tilstand for vandløb bl.a. omfatter forurening med andre stoffer, som det er blevet

påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet. Videre fremgår der under pkt. 1.2.1, en

tabel med fysiske-kemiske kvalitetselementer og i relation hertil en definitionen af høj, god og

moderat økologisk tilstand i vandløb, I forhold til specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer

fremgår det heraf, at god tilstand er, når koncentrationen ikke overstiger de krav, der er

fastsat i overensstemmelse med proceduren beskrevet i pkt. 1.2.6 i bilagV.

EU-Domstolen har i Weser:dommen fastslået, at direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i)-iii), skal

fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtede til at nægte at godkende et enkeltprojekt,

såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller når det

indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk

potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.[4] Det

skyldes bl.a., at muligheden for fravigelse efter artikel 4, stk. 7, bl.a. forudsætter, at der er

taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på den

pågældende vandforekomsts tilstand.[42]

Hvad der udgør en forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, er ikke nærmere

defineret i vandrammedirektivet. Det følger dog af EU-Domstolens Weser-dom, at begrebet

forringelse af tilstanden

af et overfladevandområde skal fortolkes sådan, at der foreligger en

forringelse, når mindst et at kvalitetselementerne falder et niveau, selv om denne forringelse

ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende

kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette

element imidlertid

en forringelse af tilstanden

for et overfladevandområde.[4]

EU-Domstolen har

Association France Nature Environnement-dommen endvidere fastslået,

at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en

forringelse i vandrammedirektivets forstand.[49]

Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-Westfalen angående

vandrammedirektivet og målsat grundvand udtalt, at begrebet forringelse af tilstanden skal

forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grundvand.[] Videre har EU

Domstolen bl.a. udtalt, at selv om de i bilag V fastsatte klasser er afgørende for at vurdere, om

der er sket en forringelse, vil en ny forringelse af et overfladevandsområdets tilstand, efter at

dette er blevet klassificeret i den laveste tilstandsklasse, ikke længere være juridisk muligt.[Sj]

Det fremgår videre af dommen, at begrebet forringelse af ti/standen i vandområderne skal

fortolkes med henvisning til såvel et kvalitetselement som et stof, samt at den tærskel, over

hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forringelser af et

vandområdets tilstand, skal være så lav som muligt, hvilket medfører, at en manglende

overholdelse af et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets definition af god kemisk

tilstand for grundvand udgør en forringelse af den pågældende grundvandsforekomsts

kemiske tilstand.[52j

Herefter har EU-Domstolen udtalt, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et

forurenende stof, der, henset til direktiv 2006/11 8,[53] allerede overskrider et

miljøkvalitetskrav eller en af medlemsstaten fastsat grænseværdi, ligeledes udgør en

forringelse.[4]

Det følger herudover at dommen, at når et kvalitetselement ikke overholdes på et enkelt

overvågningspunkt i en grundvandsforekomst, skal der følgelig konstateres en forringelse af

den kemiske tilstand heraf som omhandlet i art. 4, stk. 1, litra b), nr. i) vandrammedirektivet.

[S1

Vandrammedirektivets bestemmelser er bl.a. implementeret i lov om vandplanlægning.[]

Med hjemmel

denne lov er det

indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, fastsat, at myndigheden

kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse at overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte

miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

I § 8 i lov om vandplanlægning er ministeren tillagt en beføjelse til at fastsætte nærmere regler

om miljømål, herunder hvad der skal forstås ved god tilstand for overfladevand, godt

økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder og god kemisk tilstand

for overfladevand samt god tilstand for grundvand med henblik på gennemførelse af Den

Europæiske Unions direktiver og beslutninger vedrørende beskyttelse af overfladevand og

grundvand. I medfør af denne bestemmelse er bekendtgørelse om fastlæggelse at miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand udstedt.[] Af bekendtgørelsens §

3, stk. 1 nr. 1, fremgår det, at miljømål for de enkelte overfladevandområder skal fastlægges

under inddragelse af de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og

økologisk potentiale, som fremgår at bilag 1.

I bekendtgørelsens bilag 1 fremgår under afsnit 2, definitioner af høj, god og moderat

økologisk tilstand i vandløb i relation til fysiske-kemiske kvalitetselementer. Heraf fremgår det i

forhold til specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer, at god tilstand er, når

koncentrationerne ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1

og 2.[] Af bilag 2, del B, afsnit 1, fremgår det, at det generelle kvalitetskrav[9] for kobber i

indlandsvand er 1 pg/l tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Det fremgår videre, at

maksimumkoncentrationen[601 for kobber i indlandsvand er 2 ig/l tilføjet den naturlige

baggrundskoncentration.

Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 6, at i vurderingen af, om der kan træffes

afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for overfladevandområder de normgivende definitioner af

kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale,

jf.

bilag 1 til bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystevand og grundvand, og

miljøkvalitetskrav,

jf.

bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse.

Af vandområdeplan 201 5-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, fremgår bl.a. følgende

om miljøfarlige forurenende stoffer:{j]

“Et vandområde har god kemisk og økologisk tilstand for så vidt angår miljøfarlige

stoffer, når de målte stofkoncentrationer ikke overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav.

Miljømålet i et vandområde er således opfyldt, når alle de målte stoffer overholder

miljøkvalitetskravene. Omvendt vil et vandområde ikke opfylde miljømålet, hvis blot ét af

de målte miljøfarlige forurenede stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav,

jf.

vandrammedirektivet.”

Endvidere fremgår bl.a. følgende af Miljøstyrelsens vejledning til indsatsbekendtgørelsen om

indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer:[]

“Et vandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af koncentrationer af de

såkaldte prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stoffer, der

udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. Et vandområdes

økologiske tilstand vurderes på baggrund af de stoffer, der indgår i overvågningen, fordi

de nationalt er vurderet at blive udledt i betydelige mængder.

I vurderingen af den økologiske og kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer

bliver de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et

miljøkvalitetskrav er den koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota

(muslinger og fisk), som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers

sundhed og miljøet. De anvendte miljøkvalitetskrav fremgår af tabel 5 (kemisk tilstand)

og tabel 3 og 4 (økologisk tilstand) i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand.

1 de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er

den økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse

vandområder, der skal gennemføres en indsats.”

Videre fremgår følgende af vejledningen om rammen for myndigheders administration af

lovgivning i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer, når miljømålet ikke er opfyldt:{J

“Hvorvidt der for disse vandområder kan træffes afgørelse, der medfører en tilførsel af

MFS [miljøfarlige forurenende stoffer], beror på en helt konkret vurdering af

påvirkningens betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand. Vurderes

påvirkningen at være betydelig, kan der ikke gives tilladelse til påvirkningen. Vurderes

påvirkningen at være ubetydelig, kan der som udgangspunkt gives tilladelse til

påvirkningen, I den konkrete vurdering bør indgå en vurdering af stoffets mængde og

koncentration, som sættes i forhold til øvrige tilførsler (kumulation), herunder fra

punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk deposition. Det vurderes, hvad der sker

med stoffet i vandområdet, herunder dets transport (evt, til andre vandområder) og

form (opløsning, binding, kemisk reaktion, sedimentation, ophobning, akkumulering,

imobilisering, nedbrydning/omsætning mv.). Der kan inddrages oplysninger om den

tidsmæssige udvikling af stoffets tilførsel og/eller forekomst i vandområdet, fx en

faldende tendens i koncentrationer grundet indsatser/regulering, en vurdering af, om

påvirkningen opvejes således, at påvirkningen ikke forringer tilstanden eller forhindrer,

at miljømålet for vandområdet nås inden for den fastsatte frist. Det vurderes bl.a. på

baggrund af ovenstående, om påvirkningen giver anledning til en forøgelse af

koncentrationen i vand, sediment eller biota, herunder om den principielt vil kunne

registres ved målinger. Det forudsættes, at aktiviteten, der medfører en påvirkning,

bygger på anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Der gøres desuden opmærksom på,

at vurderingen af målopfyldelse for MFS sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav,

hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres.”

Lignende fremgår ligeledes af udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen fra december

2O21.[4]

Det fremgår herudover af Miljøstyrelsens FAQ om spørgsmål og svar om udledning af visse

forurendende stoffer til vandmiljøet spørgsmål 43, at udledningen ikke må medføre en

forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere

end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand, når miljøkvalitetskravet for

stoffet i forvejen er overskredet i vandmiljøet.[]

I forhold til målopfyldelse efter vandområdeplanen konstaterer Miljø- og

Fødevareklagenævnet, at målsætningen endnu ikke er opfyldt for Bygholm

opstrøms

udløbet fra Hatting Bæk, bl.a. fordi tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer er ikke-god.

Nævnet konstaterer videre, at tilstanden som ikke-god i forhold til miljøfarlige forurenende

stoffer skyldes en overskridelse af indholdét af kobber på 0,237 pg/l i forhold til det generelle

kvalitetskrav på 1,48 pgil svarende til en overskridelse på Ca. 16% og en overskridelse på 0,32

pg/l i forhold kravet om maksimumkoncentration på 2,48 pg/l svarende til overskridelse på ca.

13%.

I forhold til den økologiske tilstand

Bygholm Å nedstrøms udløbet fra Hatting Bæk

konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet, at målsætningen for den økologiske tilstand er

opfyldt. Særligt i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer konstaterer nævnet endvidere, at

tilstanden er ukendt.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse kan EU-Domstolens praksis om begrebet

forringelse af tilstanden

i dommen Land Nordrhein-Westfalen i forhold til en mertilførsel af et

forurenende stof til grundvand, der allerede overskrider miljøkvalitetskravet for det

pågældende stof, også anvendes i forhold til overfladevand. Nævnet har i den forbindelse lagt

vægt på, at EU-Domstolen har udtalt, at begrebet

forringelse af tilstanden

skal forstås ens for

overfladevand og grundvand,[] samt at EU-Domstolen

sagen henviser til praksis om

forringelse af tilstanden

i Weser-dommen omhandlende overfladevand.[] Videre er det efter

nævnets opfattelse ikke af betydning for forståelsen af begrebet

forringelse af tilstanden,

der er tale om et stof, der relaterer sig til den økologiske tilstand eller til den kemiske tilstand,

idet det ikke ses, at EU-Domstolen foretager eller på anden måde indikerer en sådan sondring.

Nævnet henviser bl.a. til, at EU-Domstolen i Land Nordrhein-Westfalen-dommen udtaler, at

“[...]

»forringelse af tilstanden i vandområderfortolkes med henvisning til såvel et

kvalitetselement som et stof”.[68]

Det er et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig Weser- og

Land Nordrhein-Westfalen-dommene, at

forringelse af tilstanden

i forhold til forurenende

stoffer skal forstås således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er

overskredet, og vandområdet dermed er i den lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver

efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en forringelse afvandområdets

tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1. Flertallet bemærker, at

indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skal forstås på samme måde, idet bekendtgørelsen er den

danske implementering af forpligtigelsen til at forebygge forringelser af overfladevand og

grundvands tilstand.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at § 25-tilladelsen ikke er i

overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, idet projektet vil medføre en

forringelse af Bygholm Å’s økologiske tilstand i form af en forringelse af kvalitetselementet for

miljøfarlige forurenende stoffer. § 25-tilladelsen lider derfor af en væsentlig retlig mangel.

Flertallet har lagt vægt på, at miljøkvalitetskravet for kobber er overskredet, at tilstanden for

miljøfarlige forurenende stoffer dermed er ikke-god, hvilket er det lavest mulige

tilstandsniveau, samt at projektet ifølge miljøkonsekvensvurdering vil medføre en

merudledning af kobber til vandløbet på op til 0,034

pgII

svarende til ca. 2 % af det generelle

kvalitetskrav for kobber i en middelsituation. Flertallet bemærker i den forbindelse, at der ikke

i sagen er grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af, at projektet vil

medføre en mertilførsel af kobber til vandløbet, hvorfor flertallet har lagt dette til grund for

sagen.

Endvidere har flertallet lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at også

midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med

forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden, og at den tærskel, over hvilken der

konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forringelser af et

vandområdets tilstand, skal være så lav som muligt.[9]

Derudover har flertallet lagt vægt på, at størrelsen af mertilførslen af kobber ikke er

afgørende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver mertilførsel vil betyde en

forringelse af tilstanden, når tilstandsniveauet er det lavest mulige. Videre har flertallet lagt

vægt på, at mertilførslen af kobbers påvirkning af de andre økologiske parametre ikke i sig selv

er afgørende for, om der er tale om en forringelse af tilstanden, idet en overskridelse af

kvalitetskravet i sig selv må anses som en forringelse af vandløbets tilstand,

jf.

EU-Domstolens

dom i Land Nordrhein-Westfalen.[ZJ At det i miljøkonsekvensrapporten er vurderet, at

mertilførslen af kobber ikke vil være afgørende for, om der opnås målopfyldelse for

kvalitetselementerne for fisk, smådyr og vandplanter, kan ikke føre til, at mertilførslen kan

tillades, idet mertilførslen af kobber medfører en selvstændig forringelse i forhold til

kvalitetselementet for miljøfarlige forurenende stoffer.

Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efter flertallets

vurdering ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af

tilstanden af overfladevand at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret

væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når

kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i overensstemmelse med EU

Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende

stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet, hvorfor der i sagen ikke

kan lægges vægt på, at Horsens Kommune har fulgt vejledningen.[Zj] Nævnet konstaterer, at

der i miljøkonsekvensrapporten desuden er henvist til Miljøstyrelsens FAQ spørgsmål 43 om,

at en merudledning ikke må medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5

men at der i den konkrete sag ikke

er udpeget en blandingszone. Efter nævnets opfattelse er FAQ spørgsmål 43 derfor ikke

relevant i denne sag. Nævnet bemærker, at nævnet ikke med denne afgørelse har taget stilling

til anvendelsen af Miljøstyrelsens FAQ spørgsmål 43 i forhold til afgørelser om udpegning af

blandingszoner.

Mindretallet (Jens Vibjerg og Kristian Pihl Lorentzen) finder, at § 25-tilladelsen er i

overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Mindretallet har lagt vægt på, at mertilførslen af kobber til Bygholm Å er så lille, at den kan

defineres som ikke-betydende i overensstemmelse med den grænse for mertilførsel af

miljøfremmede stoffer på 5

som fremgår af Miljøstyrelsens FAQ om spørgsmål 43, hvorfor

tilladelsen efter denne undtagelse kan gives.

3.2.4 Ad 3) Påvirkning af Natura 2000-område

Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 4, nr. 2, at miljøkonsekvensrapporten på en

passende måde skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte

virkninger på bl.a. den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der

er beskyttet

henhold til habitatdirektivet.

Myndigheden skal ved selve § 25-tilladelsens meddelelse herudover iagttage Natura 2000-

beskyttelsen,jf. habitatbekendtgørelsens § 6.

EU-Domstolen fortolker bestemmelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, således, at

myndigheden skal foretage en vurdering af, om det kan udelukkes, at en plan eller et projekt i

sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke opnåelse af gunstig

bevaringsstatus for det udpegede område væsentligt, herunder om bevaringsstatus for de

arter og/eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vil blive påvirket væsentligt

(væsentlighedsvurdering).

Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der,

såfremt projektet ønskes fremmet, gennemføres en nærmere vurdering

(konsekvensvurdering). Denne vurdering skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan

påvirke den omhandlede lokalitet, og vurderingen skal udføres på baggrund af den bedste

videnskabelige viden på området.[Z2]

De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på den beskyttede

lokalitet på betingelse af, at de har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige

virkninger for den pågældende lokalitets integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et

videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger.[7j

Ved en sådan vurdering finder forsigtighedsprincippet anvendelse.[Z4]

Et Natura 2000-områdes integritet omfatter dens grundlæggende kendetegn og økologiske

funktioner. Det kan defineres som en sammenhængende sum af områdets økologiske

struktur, funktion og de økologiske processer på tværs af området, som gør det i stand til at

fastholde de naturtyper, den kombination af naturtyper og/eller artsbestande, som området

er udpeget for.[Z]

For så vidt angår arter, er en arts bevaringsstatus defineret i direktivets artikel 1, litra

som

resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten, og som på lang sigt kan få indflydelse på

dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det af medlemsstaternes område i Europa,

hvor EU-traktaten finder anvendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at der ved afgrænsningen af, hvad der udgør

skadelige virkninger på lokalitetens integritet efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, også bør

inddrages de kriterier og metoder, der udtrykkeligt fremgår af direktivets artikel 6, stk. 2. Efter

habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at

undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder

samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser

har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

EU-Domstolen har derudover fastslået, at konsekvensvurderingen skal indeholde

fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner om virkningen af et projekt

på et Natura 2000-område for så vidt angår samtlige de levesteder og arter, som området er

udpeget for. Konsekvensvurderingen skal således dels identificere og lokalisere alle de

levesteder og arter, for hvilke et område er beskyttet, dels skal der i vurderingen tillige indgå

oplysninger om arter og levesteder uden for den beskyttede lokalitet. Eftersom det af

vurderingen tydeligt skal fremgå, hvorfor de beskyttede levesteder og arter ikke påvirkes, kan

det i visse tilfælde være tilstrækkeligt at fastslå, at det kun er nogle bestemte beskyttede

levesteder og arter på den del af det beskyttede område, som berøres af projektet, der

påvirkes, og at de andre beskyttede levesteder og arter på lokaliteten ikke påvirkes. Det

forudsætter dog, at der foreligger tilstrækkeligt præcise oplysninger om, hvor beskyttede arter

og naturtyper er lokaliseret i de enkelte Natura 2000-områder, samt samspillet med andre

arter i og tæt ved Natura 2000-området.[Z]

Med hensyn til den geografiske udstrækning af beskyttelsen har EU-Domstolen fastslået, at

habitatdirektivets krav om væsentligheds- og konsekvensvurdering også gælder for en plan

eller et projekt beliggende uden for det berørte Natura 2000-område, når disse kan påvirke

arter på udpegningsgrundlaget væsentligt. Det samme gør sig gældende, når arterne befinder

sig uden for Natura-2000-området.[U]

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Horsens Kommune i den konkrete sag har haft et

tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere, om projektet vil medføre en væsentlig påvirkning

af kalkoverdrev, bæklampret, ki/devældsvinde/snegl, skæv vinde/snegl, sumpvindelsneg/ og odder

på

udpegningsgrundlaget for det nærliggende habitatområde H236. Nævnet finder derudover, at

der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke vil påvirke

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Ko/ko verdrev

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til kalkoverdrev på udpegningsgrundlaget lagt

vægt på, at det nærmeste areal i Natura 2000-området med kalkoverdrev ligger Ca. 300 m fra

vejens tracé, og at kalkoverdrevet derved ikke påvirkes direkte fysisk af projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at der i konsekvensvurderingen er

foretaget specifikke beregninger for kvælstofdeposition, og at det med udgangspunkt i den

modellerede baggrundsbelastning i området og den beregnede merdepositionen ved

projektets realisering er vurderet, at merdepositionen på baggrund af overdrevets strukturelle

og artsmæssige tilstand ikke udgør en trussel for overdrevets bevaringsstatus.

Kildevældsvin de/snegl, skæv vinde/snegl og sumpvinde/snegl

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegi og

sumpvindelsnegl lagt vægt på, at de tre arter er registreret i tilknytning til kildevæld og rigkær i

Natura 2000-områdets centrale og vestlige del mere end 900 m fra projektområdet, og at der

ikke er registreret naturtyper, som vil kunne understøtte tilstedeværelsen af

kildevældsvindelsnegl eller skæv vindeisnegl nær projektområdet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at Horsens Kommune under

klagesagen har oplyst, at området med potentielle levesteder for vindelsnegle uden for

habitatområde H236 ligger Ca. 240 m fra det potentielle levested for sumpvindelsnegl inden

for habitatområdet. Arealerne imellem det potentielle levested og levestedet inden for Natura

2000-området består dels af en vej og dels af tør græslandsnatur, som ikke udgør et egnet

levested for arter afvindelsnegle. I den forbindelse har nævnet desuden lagt vægt på, at

vindelsnegle ikke migrerer mellem levesteder, da de er ikke-mobile arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til det i klagen anførte vedrørende fund af

eventuelt egnede levesteder for vindeisnegle i vejtracéet uden for habitatområdet lagt vægt

på, at det pågældende kildevæld ligger isoleret fra habitatområdet, og at en eventuel bestand

af den grund ikke vil være omfattet af de eventuelle bestande af vindelsnegle i habitatområdet

og derfor ikke være omfattet af habitatbeskyttelsen.

Bæk/ompret

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til bæklampret lagt vægt på, at projektet i

anlægsfasen ikke vurderes at kunne påvirke en eventuel bestand af bæklampret i

vandløbssystemet Bygholm Å, da der ikke foretages fysiske ændringer afvandløbet. Det

fremgår herudover, at vandløbsstrækningen omkring projektområdet kan være

opvækstområde og migrationslokalitet for arten, men at vandløbsstrækningen ved

projektområdet ikke vurderes at udgøre et sandsynligt yngleområde, idet bunden hovedsagligt

er sandet, og da der er betydelig sandvandring.

Miljø-og Fødevareklagenævnet har desuden i forhold til påvirkning af bæklampret i forbindelse

med den midlertidige grundvandssænkning i anlægsfasen lagt vægt på, at grundvandet

reinjiceres og dermed ikke udledes i vandløbet, og at grundvandssænkningen derfor ikke

medfører ændringer i vandløbet, herunder for bæklampret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at der i konsekvensvurderingen er

foretaget beregninger af udledningen af regnvand i driftsfasen, og at det på den baggrund er

vurderet, at der ikke vil være påvirkning af bæklampret i forhold til udsving i iltkoncentration,

saltpåvirkning og miljøfremmede stoffer.

Odder

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til odder lagt vægt på oplysningerne om, at

arealerne umiddelbart øst for Natura 2000-området ikke er væsentlige som yngleområde for

odder, og at der under anlægsfasen vil være gode muligheder for at søge skjul både opstrøms

og nedstrøms projektområdet.

I forhold til klagepunktet om, at den midlertidige bro i anlægsfasen over Hatting Bæk vil

forstyrre odderens bevægelsesmuligheder, har nævnet lagt vægt på, at en eventuel påvirkning

under anlægsfasen vil være af midlertidig karakter, og at anlægsaktiviteterne vil foregå inden

for normal arbejdstid i dagtimerne og ikke i nattetimerne, hvor odder aktivt fouragerer i

vandløbene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at vejanlægget i driftsfasen ikke

medfører en barriereeffekt for odder, da anlægget sikrer passageforhold for odder mellem

Natura 2000-området og eventuelle rasteområder nedstrøms projektområdet

overensstemmelse med forvaltningsplanen for odder.

Grundvandssænkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forhold til påvirkning fra grundvandssænkningen lagt

vægt på, at det af modelberegningen for udbredelsen af sænkningstragterne ved

grundvandssænkning fremgår, at sænkningstragterne for de fire midterste

understøtningspunkter ikke rækker ind i habitatområde H236, og at det på den baggrund er

vurderet, at de vandløbsafhængige naturtyper og arter ikke vil blive påvirket negativt af

gru ndvandssæn kn ingen.

I forhold til en eventuel påvirkning fra grundvandssænkningen i kumulation med andre

projekter har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på beregningen af sænkningstragterne

og afstanden til erhvervsområdet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det efter nævnets opfattelse

ikke kan kræves, at en miljøkonsekvensrapport forholder sig til den kumulative virkning med

alle øvrige projekter i området. Vurderingen af den kumulative virkning skal alene forholde sig

til de øvrige projekter i området, der må anses for relevante i forhold til en væsentlig forøgelse

af de miljømæssige påvirkninger sammenholdt med det ønskede projekt.

3.2.5 Ad 4) Konsekvensvurderingens tilvejebringelse

Det fremgår af habitatbekendtgørelsens § 6, stk. i og stk. 2, at hvis myndigheden vurderer, at

et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere

konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til

bevaringsmålsætningen for det pågældende område.

Det fremgår herudover af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at vurderinger efter stk. 1-3 skal fremgå

af afgørelsen.

Det forudsættes således i bestemmelserne, at der først skal foretages en vurdering af, om

projektet kan påvirke et habitatområde væsentligt (væsentlighedsvurdering). Hvis dette er

tilfældet, skal der foretages en vurdering af virkningen på området (konsekvensvurdering), og

denne vurdering skal indgå i afgørelsen.

Det fremgår af habitatvejledningen, at det er myndighedens ansvar, at en sag afgøres på et

tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at myndigheden således skal påse, at der er tilvejebragt

tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om en plan eller et projekt skader et Natura 2000-

områdes integritet. Efter EU-Domstolens praksis er det myndigheden, som er forpligtet til at

sikre, at der er foretaget en vurdering på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.[7J Det fremgår

videre af habitatvejledningen, at hvis en myndighed ikke har adgang til de oplysninger, der er

nødvendige for behandlingen af en konkret sag, kan ansøger efter den lovgivning, som

ansøgningen behandles i forhold til eller efter en konkret vurdering i henhold til

officialprincippet pålægges at fremskaffe oplysninger, der er relevante for at behandle

ansøgningen. Der er henvist til, at der blandt andet er hjemmel i miljøvurderingslovens § 24,

stk. 1, til at pålægge ansøger at tilvejebringe supplerende oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Horsens Kommunes vurdering af projektets

påvirkninger på det nærliggende Natura 2000-område opfylder kravene til en

konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, og at der ikke ud fra sagens oplysninger i

øvrigt er grundlag for at fastslå, at konsekvensvurderingen ikke er uvildigt udarbejdet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at der i Horsens Kommune er gennemført

selvstændige kommenteringsrunder af indholdet af den pågældende

habitatkonsekvensvurdering med det formål at sikre, at habitatdirektivets krav til e•n passende

vurdering er overholdt, inden kommunen meddelte de relevante tilladelser til projktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at det fremgår af § 25-tilladelsen,

at Horsens Kommune, Natur og Miljø, har modtaget bistand fra et eksternt konsulentfirma til

at gennemgå bygherres vurderinger af påvirkningen på Natura 2000-området og bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke med klagerne er

fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at antage, at indholdet af

konsekvensvurderingen eller de foretagne vurderinger skulle være utilstrækkelige eller

forkerte.

3.2.6 Ad 5) Påvirkning af bilag IV-arter (flogermus, odder, stor vandsalamander og spidssnudet frø)

Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 4, nr. 2, at miljøkonsekvensrapporten på en

passende måde skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte

virkninger på bl.a. den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der

er beskyttet i henhold til habitatdirektivet.

Myndigheden skal ved selve § 25-tilladelsens meddelelse sikre sig, at projektet ikke vil

beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for

bilag IV-arter,

jf.

ha bitatbekendtgørelsens § 10.

EU-Kommissionen har offentliggjort en vejledning om beskyttelse af bilag IV-arter.[29]

Bestemmelsen i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, skal ifølge vejledningen forstås som

en målsætning om, at yngle- og rasteområders økologiske funktion bevares.

Yngleområder defineres i vejledningen som de områder, der skal bruges til parring og fødsel,

og endvidere dækker området i nærheden af rede- eller fødselsstedet, hvis afkommet er

afhængigt af sådanne områder. Rasteområder defineres som de områder, der benyttes af et

dyr eller en gruppe af dyr, når de ikke er aktive. Rasteområder omfatter også strukturer, som

dyr etablerer som rasteområder, f.eks. reder, huler eller skjulesteder.[QJ

Ligeledes defineres rasteområder i Miljøstyrelsens habitatvejledning som områder, der er

vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. [81]

Rasteområder er således områder, hvor arten i eller uden for yngletiden opholder sig for at

hvile, sove eller overvintre (dvale) samt i skjul i større koncentrationer (flokke) og for at opfylde

vigtige livsfunktioner (solbadning eller lignende). Fælles for yngle- og rasteområder er, at de

anvendes regelmæssigt afarten.[]

Ved et yngle- eller rasteområde i habitatdirektivets og habitatbekendtgørelsens forstand

forstås en samling (“netværk”) af lokaliteter, hvor en bestand af en art yngler eller raster.

Betydningen af de enkelte lokaliteter i netværket kan afhænge af bestandens tæthed og

spredningsmuligheder. Ved vurderingen af om et yngle- eller rasteområde beskadiges eller

ødelægges, er det afgørende, om den økologiske funktionalitet af netværket af lokaliteter kan

opretholdes på mindst samme niveau som hidtiT.[S]

Det er den kompetente myndigheds ansvar i overensstemmelse med det almindelige

forvaltningsretlige undersøgelsesprincip at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige

oplysninger til at kunne vurdere, om yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter beskadiges

eller ødelægges. Der kan ikke fastlægges entydige kriterier for omfanget og karakteren af de

oplysninger, der er nødvendige. Det afhænger af den konkrete situation. Der kan f.eks. i

tilfælde af ældre oplysninger være behov for at vurdere, om oplysningerne skal opdateres for

at afgøre, om arten rent faktisk fortsat forekommer i de berørte områder. Der kan ikke

fastsættes præcise kriterier for, hvornår oplysninger er for gamle, da arterne er meget

forskellige, ligesom den naturlige udvikling (f.eks. tilgroning) af et område kan have betydning

for, om en art er til stede. Der kan være et behov for yderligere undersøgelser, hvis der skal

træffes afgørelser i dele af landet, hvor arterne vides at forekomme, og hvor der er en

sandsynlighed for, at mulige yngle- eller rasteområder kan blive berørt. Eventuelle

undersøgelser skal ske målrettet med egnede metoder, og det skal sikres, at undersøgelserne

foregår på de tidspunkter på året, hvor den pågældende art kan tænkes at udnytte et givet

område. Undersøgelserne skal således foregå på tidspunkter, hvor der vil være stor

sandsynlighed for at konstatere arten, hvis den forekommer

området.[841

I forhold til aktiviteter, der kan påvirke yngle- eller rasteområder, skal der ifølge EU

Kommissionens vejledning sondres mellem aktiviteter, der kan rummes inden for

habitatdirektivets artikel 12 og aktiviteter, der kræver fravigelse i medfør af direktivets artikel

16. Hvor der er tale om en fravigelse efter artikel 16, vil kompensationsforanstaltninger have til

formål at kompensere for specifikke negative virkninger på en art og indebærer således, at der

sker eller er sket en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområde. Dette er ikke

tilfældet for foranstaltninger til sikring af økologisk funktionalitet, som sikrer, at yngle- eller

rasteområdets økologiske funktionalitet forbliver fuldstændig intakt (kvantitativt og kvalitativt),

når aktiviteten har fundet sted (afværgefora nstaltninger).[S]

EU-Domstolen har i Grand hamster 11-dommen med henvisning til EU-Kommissionens

vejledning udtalt, at det efter habitatdirektivets artikel 12, stk. i litra d, navnlig skal sikres, at

en beskyttet dyrearts yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges af menneskelige

aktiviteter, således at disse områder fortsat frembyder de vilkår, der er nødvendige for, at

denne dyreart inden for dette område kan raste eller yngle med succes. Ved en sådan

vurdering skal der tages hensyn til de økologiske krav, der gælder for hver enkelt af de berørte

dyrearter, som det pågældende individ tilhører, samt til situationen på individniveau for denne

dyreart, som benytter det pågældende yngle- eller rasteområde.[]

Miljø- og Fødevareklagenævnet er af den opfattelse, at vurderingen af bilag IV-arter på

afgørelsestidspunktet ikke nødvendigvis skal indeholde en endelig vurdering af, om en given

lokalitet faktisk tjener som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter, hvis det ud fra et

forsigtighedsprincip foreløbigt lægges til grund, at det er tilfældet.

Hvis en given lokalitet ud fra et forsigtighedsprincip må antages at tjene som yngle- eller

rasteområde for en bilag IV-art, skal det herefter vurderes, hvordan projektet vil påvirke

lokaliteten umiddelbart. Er den umiddelbare påvirkning skadelig, skal det vurderes, om

lokalitetens vedvarende økologiske funktionalitet som yngle- eller rasteområde i givet fald vil

kunne opretholdes ved hjælp af afværgeforanstaltninger. Hvis afværgeforanstaltningerne ikke

med en høj grad at sikkerhed må forventes at ville virke i tilstrækkeligt omfang, skal projektet

tilpasses, således at den umiddelbare skade på lokaliteten undgås.

Af Miljøstyrelsens habitatvejledning fremgår det, at afværgeforanstaltninger er velegnet for

arter, som er hurtige til at kolonisere nye lokaliteter inden for et netværk af lokaliteter, der

udgør et samlet område for en bestand, og hvor nye egnede levesteder vil kunne skabes over

en kortere tidsperiode.

Det fremgår endvidere at Miljøstyrelsens habitatvejledning, at der i givet fald skal være en høj

grad at sikkerhed for, at afværgeforanstaltninger virker i tilstrækkeligt omfang. Jo større

usikkerhed i kendskabet til arternes konkrete forekomst i et område, des større behov for

afværgeforanstaltninger i form at at sikre mulige nye yngle- eller rasteområder. Hvor

afværgeforanstaltninger er påkrævede, skal der ifølge Miljøstyrelsens habitatvej ledning

fastsættes klare vilkår herom i de konkrete sager. Vilkåret skal være udformet sådan, at det

kan håndhæves.[87]

Flagermus

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer indledningsvis, at der ved de undersøgelser, som

er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen at habitatkonsekvensvurderingen, er fundet et

yngle-og rasteområde for pipistrel- og dværgflagermus, og muligvis også for brun- og

troldflagermus Ca. 300 m vest for projektområdet. Nævnet konstaterer, at det derudover ikke

er kortlagt nærmere, om der er yngle- eller rasteområder i det skovklædte område ca. 80 m

øst for forbindelsesvejen, og at mulige yngle- og rasteområder er blevet behandlet, som om de

faktisk var yngle- og rasteområder.

Det fremgår at miljøkonsekvensrapporten, at der i forbindelse med, at landskabsbroen

etableres, skal nedrammes spunsvægge til byggegruberne omkring fundamenterne til

bropillerne. Støjen fra nedramningen af spuns vil som regel opleves særligt generende, da det

er impulsstøj. Der er foretaget støjberegninger i forhold til naboboliger, og på den baggrund

lavet en simpel støjberegning at støjudbredelsen, som viser, at der kan forventes støjniveauer

på over 40 dB(A) mere end 300-400 m fra ramningsstedet. Det fremgår, at arbejdet med

nedramning er estimeret til at vare i 14 dage, og at arbejdet kun udføres i dagstimerne på

hverdage. Det er derudover vurderet, at det ikke er behov for væsentlige

afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsstøj.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Horsens Kommune ikke har haft et tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og

rasteområder for de ni registrerede flagermusarter i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en vurdering af, om

støjen i anlægsfasen fra nedramning af spuns vil kunne påvirke yngle- og rasteområder for

flagermus. Nævnet bemærker i den forbindelse, at Horsens Kommune i sagen har valgt at

behandle områderne øst for forbindelsesvejen som om, der faktisk er yngle- og rasteområder,

men at der ikke er foretaget en vurdering af, om støjen kan påvirke de nærliggende yngle- og

rasteområders funktionalitet, særligt i yngleperioden. Nævnet bemærker i forlængelse heraf,

at det fremgår, at støj fra ramning er impulsstøj, som kan virke mere generende end anden

støj. Nævnet henviser til, at det af Forvaltningsplanen for flagermus om sikring at egnede

levesteder fremgår, at forstyrrelser, som f.eks. voldsom støjpåvirkning, der kan skade den

lokale bestand af flagermus, skal undgås.[]

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i øvrigt, at Horsens Kommune har haft et

tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at projektets øvrige dele ikke vil påvirke den økologiske

funktionalitet af yngle- og rasteområder for de ni registrerede flagermusarter i området.

Flertallet har ved vurderingen lagt vægt på, at der i overensstemmelse med retningslinjerne i

Vejdirektoratets vejledning om flagermus og større veje er gennemført

flagermusundersøgelser i de anførte perioder, og at der både er foretaget besigtigelse i

dagtimerne, undersøgelser med automatiske detektorer og gennemgang af området med

håndholdt flagermusdetektor. Det er på den baggrund fastlagt hvor i området, der er yngle- og

rasteområder for flagermus, eller potentielle yngle- og rasteområder, ligesom væsentlige

ledelinjer og fourageringsområder af betydning for yngle- og rasteområdernes økologiske

funktionalitet er fastlagt.

Flertallet har desuden lagt vægt på, at det i forbindelse med afgørelsen er vurderet, at de

fleste af de registrerede flagermusarter vil benytte den primære ledelinje under

landskabsbroen, og at de mindre strukturbundne arter vil flyve i så stor afstand til

ledebeplantning og skærme, at de planlagte højder af broafskærmning og ledebeplantning vil

reducere kollisionsrisikoen for flagermus.

Derudover hor flertallet lagt vægt på, at vejens krydsning af Bygholm Ådal og Bygholm

Å,

som er

vurderet at være henholdsvis et vigtigt fourageringsområde og en vigtig ledelinje for flagermus i

området, anlægges som en landskabsbro af typen A1L (våd) i overensstemmelse med Vejdirektoratets

vejregel om faunapassager, og at landskabsbroen under hver enkelt af de tre midterste fag har en

frihøjde på minimum 7 m og bredde på ca. 30 m, hvilket er i overensstemmelse med de i vejledningen

angivne mindste dimensioner for den valgte type landskabsbro. flertallet har i den forbindelse lagt

vægt på, at landskabsbroer of typen A1L (våd) i Vejdirektoratets vejregel omfaunopassager er angivet

som en egnet afværgeforanstaltning for arter afflagermus herunder, vandfiagermus, damfiagermus,

dværgflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus og langøretfiagermus, og at høje landskabsbroer

med stor frihøjde under broen, som i den konkrete sag, også er egnet til sydfiagermus. Endvidere har

flertallet lagt vægt på, at kollisionsrisikoen ved vejkrydsninger for brunflogermus og skimmelflogermus

ifølge Vejdirektoratets vejregel anses for lav.

Flertallet har herudover lagt vægt på, at der opsættes skærme på bro ens sider og etableres

ledebeplantning i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejregel om founopassager med henblik på

at minimere kollisionsrisikoenforfiagermus, der fouragerer i broens højde over ådalen, og føre

lavtflyvendeflagermusarterpå kanten afådalen ned i ådalen, hvor der er passage under broen. /

begyndelsen suppleres ledebeplantningen desuden i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejregel

omfaunapassager med etfintmasket trådhegn med en højde på minimum 2,5 m, såflagermus ikke

kan passere igennem hegnet.

Samlet i forhold til de beskrevne afværgeforanstaitninger har flertallet )agt vægt på, at der er fastsat

vilkår i 25-tilladelsen i overensstemmelse hermed.

Flertallet har i forhold til uoverensstemmelsen om afstanden til det potentielle yngle- og rasteområde

for fiagermus østforforbindelsesvejen lagt vægt på, at den faktiske afstand ikke i væsentlig grad

afviger

fra den tidligere oplyste afstand.

Endelig har flertallet lagt vægt på, at en eventuel påvirkning fra lys og visuelle forstyrrelser fra

trafikken i driftsfasen begrænses af afskærmningen på broens sider, og at der ikke etableres

vejbelysning på strækningen, ligesom beplantningen langs vejen og broafskærmningen på

selve vejbroen vil reducere en potentiel påvirkning af flagermus i driftsfasen væsentligt. Særligt

i forhold til en potentiel støjpåvirkning har flertallet lagt vægt på, at der er tale om en landevej,

og at der i miljøkonsekvensrapporten er redegjort for, at støjen i området ikke vil blive forøget

væsentligt.

Mindretallet (Pelle Andersen-Harrild) finder, at Horsens Kommune i forhold til støj i driftsfasen

ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at projektet ikke vil påvirke den

økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for de ni registrerede flagermusarter i

området.

Mindretallet har lagt vægt på, at Horsens Kommune ikke har taget stilling til de enkelte

flagermus arters habitatkrav eller differentieret mellem arternes hørelsesmæssige sensitivitet,

og at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der ikke er nogen påvirkning i

driftsfasen.

øvrige bilag IV-arter

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Horsens Kommune har haft et tilstrækkeligt grundlag

for at vurdere, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og

rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø og odder. Nævnet finder desuden

ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at yngle- og rasteområder

for arterne ikke vil blive påvirket af planen.

I forhold til spidssnudet frø og stor vandsalamander har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt

vægt på, at der i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten er foretaget en eftersøgning af

haletudser på egnede levesteder i overensstemmelse med den tekniske anvisning for

overvågning af padder og inddraget eksisterende data om artens forekomst i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herudover lagt vægt på, at der etableres et paddehegn

langs begge sider af vejen på nordsiden af Bygholm Å, og at det er vurderet, at det planlagte

med etablering af afværgeforanstaltningen ikke vil forringe den økologiske funktionalitet for

yngle- og rasteområder for stor vandsalamander og spidssnudet frø. Nævnet har i den

forbindelse lagt vægt på, at eventuelle individer af arterne vil blive ledt under vejbroen.

I forhold til odder bemærker Miljø- og Fødevareklagenævnet indledningsvis, at det ikke af § 25-

tilladelsen, miljøkonsekvensrapporten eller habitatkonsekvensvurderingen umiddelbart ses at

være vurderet, om planen vil påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder

for odder. Nævnet forstår dog vurderingen i habitatkonsekvensvurderingen således, at

vurderingen foruden en vurdering af odder på udpegningsgrundlaget for habitatområde H236

også indeholder en vurdering af projektets påvirkning af den økologiske funktionalitet af

yngle- og rasteområder for odder, idet bestanden af odder, som opholder sig inden for og

uden for Natura 2000-området, må anses for værende sammenfaldende.

Ved vurderingen i forhold til odder, har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på, at det

nære område omkring vejtracéet er afgræsset og åbent uden gode muligheder for skjul, og at

det på den baggrund er vurderet, at arealerne umiddelbart øst for Natura 2000-området er

uegnede som yngleom råde for odder. Nævnet har herudover lagt vægt på, at

anlægsaktiviteterne er midlertidige, og at aktiviteterne vil foregå inden for normal arbejdstid i

dagtimerne, samt at der er gode muligheder for arten til at søge skjul både opstrøms og

nedstrøms, hvor anlægsarbejderne foregår.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden lagt vægt på, at landskabsbroen

driftsfasen vil

sikre gode passageforhold, som sikrer, at odder kan passere under vejen langs med vandløbet

i overensstemmelse med forvaltningsplan for odder,

3.2.7 Ad 6) øvrig natur

Efter miljøvurderingslovens bilag 7,

jf. §

20. stk. 1, skal en miljøkonsekvensrapport indeholde

en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet af de i § 20, stk. 4,

nævnte faktorer, herunder den biologiske mangfoldighed, der kan forventes at blive berørt i

væsentlig grad af projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes

vurdering efter miljøvurderingslovens § 24, stk. 1, hvorefter miljøkonsekvensrapporten

opfylder lovens krav for så vidt angår beskrivelse af projektets forventede væsentlige

indvirkning på naturen, herunder butsnudet frø, gøgeurt, butbladet hårstjerne og slørugle.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke kan stilles krav om, at en

miljøkonsekvensrapport skal indeholde en selvstændig vurdering af samtlige arter, som

potentielt kan findes i et område. Nævnet henviser til, at det er projektets forventelige

væsentlige

indvirkninger på miljøet, som skal beskrives i en miljøkonsekvensrapport.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at det i miljøkonsekvensrapporten er

beskrevet, at der er fundet butsnudet frø i området, ligesom det er beskrevet i

miljøkonsekvensrapporten, at der på et kalkoverdrev vest for projektområdet er en forekomst

af gøgeurt. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i forbindelse med projektet er

vurderet, at der ikke vil være en påvirkning af kalkoverdrevet,

jf.

afsnit 3.2.4.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse var det i den konkrete sag ikke nødvendigt at

foretage en nærmere vurdering af butbladet hårstjerne eller slørugle, idet projektet ikke kan

formodes at kunne få væsentlig betydning for bestanden af arterne i området. Nævnet har i

forhold til butbladet hårstjerne lagt vægt på Horsens Kommunes oplysninger om, at de

udgåede elletræer vil blive liggende i området, og fortsat kan udgøre et levested for butbladet

hårstjerne. I forhold til slørugle har nævnet lagt vægt på, at der ikke i forbindelse med

projektet vil blive nedrevet bygninger eller fældet træer, som er egnede for ynglende slørugler.

3.2.8 Ad 7) Alternativer

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, nr. 4, at miljøkonsekvensrapporten bl.a. skal

indeholde en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er

relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til

den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet.

Miljøkonsekvensrapporten skal efter bilag 7, pkt. 3,

jf. §

20, stk. 1, endvidere indeholde en

beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenariet eller 0-

alternativet) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke

gennemføres.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal alternativer, herunder også de alternativer,

der er foreslået under den forudgående offentlige debat, behandles mere eller mindre

indgående. Det er tilstrækkeligt, at oversigten over alternativer giver offentligheden og

politikerne en mulighed for at vurdere det ønskede projekt i forhold til andre realistiske

alternativer. Afgørende er, om der kan siges at være tilvejebragt det fornødne grundlag for en

beslutning. Det kan således ikke kræves, at der foretages en indgående belysning af (alle)

andre alternativer.[891

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes

vurdering efter miljøvurderingslovens § 24, stk. 1, hvorefter miljøkonsekvensrapporten

opfylder lovens krav, for så vidt angår beskrivelsen af de undersøgte rimelige alternativer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at miljøkonsekvensrapporten indeholder en

beskrivelse af referencescenariet og den sandsynlige udvikling af området, såfremt projektet

ikke gennemføres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden lagt vægt på, at der i miljøkonsekvensrapporten

er redegjort for ti alternative linjeføringer, herunder af borgerforslag indkommet

debatfasen,

og at der er en indledende vurdering af den trafikale effekt af forslagene, og en overordnet

screening af de enkelte forslags påvirkning af naturforhold, landskabet og kulturforhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at nævnet ikke kan tage stilling til, om en afgørelse,

herunder valget mellem forskellige alternativer, er hensigtsmæssig, ligesom nævnet ikke kan

tage stilling til, om der i forbindelse med beslutningen om at ansøge om forbindelsesvejen på

den konkrete placering er inddraget usaglige hensyn. Miljøvurderingsreglerne fastlægger ikke i

sig selv grænser for, hvad myndigheder kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre

grunde, men stiller alene krav til grundlaget for beslutningerne og til procedurerne herfor.

3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

3.3. i Vandrammedirektivet

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Horsens Kommune ved en fornyet behandling

bør være opmærksom på at sikre, at projektet ikke samlet medfører en mertilførsel af kobber

til vandløbet. I den forbindelse bemærker nævnet endvidere, at der ikke vil være tale om en

samlet mertilførsel af kobber til vandløbet som følge af projektet, hvis det dokumenteres, at

tilførslen af kobber gennem vejvand er mindre end den reducering af tilførsel at kobber til

vandløbet, som sker gennem andre kilder, herunder f.eks. fra landbrugsjord.

Hvis dette ikke er muligt, gør Miljø- og Fødevareklagenævnet opmærksom på, at projektet

herefter alene kan tillades under opfyldelse affravigelsesbetingelserne i

vandrammedirektivets art. 4, stk. 7. Undtagelsesbestemmelsen er implementeret i

miljmålsbekendtgørelsen, hvor det fremgår af § 4, stk. 3, at rninisteren efter anmodning fra

en myndighed har mulighed for efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om, at

myndigheden under de omstændigheder og betingelser, som er nævnt i stk. i og 2, kan

fravige de fastlagte miljømål,

jf.

indsatsbekendtgørelsens § 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gør opmærksom på, at nævnet ikke hermed har taget stilling til

om betingelserne for fravigelse efter miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, er opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gør endvidere opmærksom på, at Horsens Kommune i 8 i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder, har mulighed for at udpege en blandingszone

omkring udledningspunkter, hvor miljøkvalitetskravene inden for denne zone kan overskrides.

[90] Nævnet bemærker videre, at det er en forudsætning for fastsættelse af en blandingszone,

at udledningen af forurenende stoffer forinden er nedbragt mest muligt gennem anvendelse

af BAT,

jf.

bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden

for blandingszonen. Sidstnævnte skal sikres ved beregning efter § 7, stk. 1,

jf.

stk. 2.

3.3.2 B/lag IV-arter

Flagermus

Ved en fornyet behandling bør Horsens Kommune foretage en vurdering af, om støj fra

projektet i anlægsfasen i forbindelse med ramning af spuns kan påvirke bilag IV-arter af

flagermus, særligt i yngleperioder. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i den

forbindelse, at de forskellige arters yngleperioder er beskrevet i forvaltningsplan for

flagermus. Hvis det ved en fornyet behandling vurderes, at impulsstøjen kan have en negativ

betydning for yngle- og rasteområder for flagermus, kan kommunen overveje at fastsætte

vilkår i § 25-tilladelsen om, hvornår nedramningen af spuns må foregå.

3.4 Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr,

jf.

gebyrbekendtgørelsens §

2, stk. 2, nr.1.

3.5 Miljø-

og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver afgørelse af 14. januar 2022 om § 25-tilladelse til ny

forbindelsesvej fra erhvervsområde Vega til Horsens C og hjemviser sagen til fornyet

behandling.

[11 Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (WM).

[21 Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved lov

nr. 900 af 21. juni 2022 om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

og forskellige andre love.

[]

Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og

Fødevareklagenævnet mv.

[4]

Sagsnr. 22/02909, 22/02917, 22/02922, 22/06815 og 22/06836.

[]

Sagsnr. 22/02446, 22/02414 og 22/02410.

[]

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027,ygholm Ådal

(fi le :///C:/Users/B 1 20749/360Fi les/PRO D bl 20749/Natu ra%202000-basisanalyse%202022-

2027,%20Byghom%20Ådal)

[21 hps://miljgis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2-bek-20l 9

.(ps://miljgis.mim.dk/cbkort?&profiIe=vandrammedirektiv2-bek-2019).

[Sl

ijps://miljgis.mim.dk/spatialmap2profile=vandrammedirektiv3hoering221

.(htps://miljgis.mim.dk/spatialmap2profile=vandrammedirektiv3hoering2Q2i)..

[911 MiljøGIS for høring af vandområdeplanerne 2021 -2027 er miljøfarlige forurenende stoffer

omtalt som nationalt specifikke stoffer.

[1Q] imps://vandplandata.dklvp3hoering2o2l /vandomraade/vandloeb/DKRIVER6647

.(ps://vandplandata.dkIvp3hoering202l /vandomraade/vandloeb/DKRIVER6647)..

[11]

Spørgsmål nr. 21, jps://mst.dk/natu r-vand/vand-i-hverdagLpildevand/hvad-er

pi ldevand-og-hvorfor-renser-vi-det/sprgsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/#G

(imps://mst.dk/natur-va nd/vand-i-hverdagjjLpi Idevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor

renser-vi-det/sprgsmaa 1-og-sva r-om-mi Ijoekva Iitetskrav/#G).

[12]

imps://mst.dk/media/1 21 329/52-baggrundsniveau-for-barium-zink-kobber-nikkel-og:

vanadi um-i-fersk-og-hawand.pL(btps://mst.dkImedia/l 21 329/52-baggrundsniveau-for-

ban um-zink-kobber-nikkel-og-vanadium-i-fersk-og-hawand.pfl.

[is]

Bevaringsstatus for naturtyperg arter 2019. Habitatdirektivets Artikel i 7-rapportering.

—

Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljgfnrgi, 52 s. Videnskabeligipport nr.

340. (ps://dce2.au.dkIpub/SR340.pdfl

—

[14] Den enkelte organismes økologi.

[15] LC5O-værdi, lethal concentration, udtryk for et kemisk stofs giftighed.

[ib]

Vejdirektoratet, Vejregel: Faunapassager en vejledning: anlæg og planlægning, august

2020.

[12] OveågnngLpadder,, TA-nr.: Al 7, version 2, 2018.

•(ps://ecos.au.dk/fileadmi n/ecos/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA1 7Padder v.2.pf).

[is]

Miljøstyrelsen, 2007. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4.

[]9] Vejregelgruppen Afvanding, 2020. HÅNDBOG Afvandingskonstruktioner- Miljøforhold og

Myndighedsansøgning Anlæg og Planlægning. Vejregler. December 2020.

—

[20] Vollertsen, j., Hvitved-jacobsen, T. Nielsen, A.H., 2012. Faktablad om dimensionering at

våde regnvandsbassiner. Aalborg Universitet, august 2012.

[ai]Jensen,J. & Bak,j.L. 2018. Zink og kobber i vandmiljøet. Kilder, forekomst og den

miljømæssige betydning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi.

—

[2]Jt.

Vollertsen,j., Hvitved-Jacobsen, T. Nielsen, A.H., 2012, Faktablad om dimensionering at

våde regnvandsbassiner. Aalborg Universitet, august 2012, og Gregersen, l.B., Rasmussen, S.H,

Madsen, 5. & Arnbjerg-Nielsen, K., Opdatering at regnearket til Skrift 30 (oktober 2016),

Regnrække Version 4.1, SVK, jmpLLspildevandskomiteen.dk/skrifter/

.(titpsLLspildevandskomiteen.dk/skrifter/).

[] Bekendtgørelse nr.

449

at 11. april 2019 om indsatsprogrammer tor

vandområdedistri kter.

[4J

Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, juli 2017, htps://mst.dk/media/133301/bilag-jjledning-4ll

201 7.pdf(hËps://mst.dkJmedia/1 33301 /bilagkyjledning-Æjuli-201 7.pfl.

[] Miljøstyrelsen, 2021, udkast til spørgsmål og svar om udledning at visse forurenende

stoffer til vandmiljøet, spørgsmål 43.

[26] EU-domstolens dom at 7. november 2018 i sag C-461 /1 7, Holohan, og EU-domstolens dom

at 16. juli 2020 i sag C-41 1/19, Italia Onlus.

[27] EU-Domstolens dom af 4. marts 2021 i forenede sager C-473/1 9 og C-474/1 9, Skydda

Skogen.

[28] Bekendtgørelse nr. 1376 at 21. juni 2021 om miljøvurdering at planer og programmer og

at konkrete projekter.

[9] Forvaltningsplan for odder (lutra lutra) i Danmark, Skov og Naturstyrelsen, 1996.

[] Habitatvejledningen, vejledning nr. 9925 af 11. november 2020 til bekendtgørelse nr. 1595

af 6. december 2018 om udpegning og administration at internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

[31] jf. bemærkningerne til § ii i forslag

L44

til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (FT

2016-17).

[32] Rådets direktiv 92/43/E0F at 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF at 30. oktober 2009 om beskyttelse

at vilde fugle.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse

at en ramme tor Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

[35] EU-Domstolens dom at 28. maj 2020 i sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

90.

[]

Lovbekendtgørelse nr. 126 at 26. januar 2017 om vandpianlægning.

[7] Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder.

[S] Bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster.

[39] Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

[40] Vejledningsudkast til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM) Konkrete projekter, Miljøstyrelsen 2022, afsnit 3.

[41] Vejledning nr. 9627 af 6. juli 2017 om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområde-distrikter, afsnit 8.1.2.

[42] Rådets direktiv 92/43/E0F af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter.

[43] Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

[] Se betragtning nr. 25 til WM-direktivet.

[4S1 Se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28, vedrørende ændringen af

miljøvurderingslovens § 40, 2020/1 LSF 56 af 8. oktober 2020.

[46] EU-Domstolens dom af 1. juli 2015 i sag C-461 /13, Weser, præmis 51.

47] EU-Domstolens dom af 1 juli 2015 i sag C-461 /13, Weser, præmis 46.

[4]

Se EU-Domstolens dom af 1. juli 2015, sag C-461/13, Weser, præmis 50 og 69.

[49] EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, sag C-525/20, Association France Nature

Environnement, præmis 42 og 45.

[5] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

94-96.

[5j]

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

97-98.

[]

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

100,101 og 108.

[53] Direktiv 2006/118 af 12. december 2006 fastsætter efter art. 1 specifikke foranstaltninger

til forebyggelse af og kontrol med forurening afgrundvand,jf. art. 17, stk. i og2 i

vandrammedirektivet. Kvalitetskravene for grundvand er fastlagt i direktivets bilag 1,

jf.

art. 3,

stk. i.

[54] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

110.

[55] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

118.

[56] Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om lov om vandplanlægning

[] Bekendtgørelse nr. 1625

19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvand og grundva nd.

[58] Andre steder omtalt som del B, tabel 3 og 4.

[59] Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit (generelt

kvalitetskrav).

[60] Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration

(maksimumkoncentration).

[61] Afsnit 4.6, tilstandsvurdering, miljøfa ruge forurenende stoffer,

iittps://mst.dklmedia/1 221 70/revideret-jyl land-fyn-d-2806201 6.pf

.(htps://mst.dk/media/1 221 70/revideret-jylland-fyn-d-2806201 6.pfl.

[62] Afsnit 4.3, indsatser for miljøfarlige forurenende stoffer, formål med indsatsen og

generelle forhold omkring gennemførelse, tps://mst.dkImedia/133301/bilag-jjledning4z

juli-201 7.pL(tps://mst.dkImedia/1 33301 /bilagijledning-4juli-201 7.pfl.

[] Afsnit 8.3.2, Miljømålet er ikke opfyldt, miljøfarlige forurenende stoffer,

htps://mst.dkImedia/1 33301 /bilag-j vejledning-4juli-201 7.pf

.(ps://mst.dkImedia/1 33301 /bilagijledning-4juli-201

7.pfl.

[4] Se særligt afsnit 8.3.2 i Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistri kter, december 2021,

jjps:I/mi

m.dk/media/22571 4/udkast-vejledningJi-

indsatspjgram-vpjpL(ps://mim.dkImedia/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogra

‘pifl.

[] Spørgsmål nr. 43 om hvordan krawærdier for et givet stof i en udedning fastsættes, når

miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i vandmiljøet, hËps://mst.dk/natur

vand/vand-i-hverdagenLpildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-detIspoergsmaal

Qg-sva r-om-m iljoekva I itetskrav/#G (ips://mst.d k/natur-va nd/va nd-i

hverdagipildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/sprgsmaal-og-svar-om

miljoekval itetskrav/#G)..

[66] FU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

94-96.

[7] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, f.eks.

præmis 92 og 101.

[]

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

100

[9] FU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

101 og 118, samt EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, sag C-525/20, Association France Nature

Environnement, præmis 42 og 45.

[Z] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

110.

[fl] EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/1 8, Land Nordrhein-Westfalen, præmis

110.

[22] Se sag

C-1

27/02 (Hjerte-muslingedommen), præmis 61, og dommens punkt 4.

[Z] Se bl.a. sag C-404/09, Kommissionen mod Spanien, præmis 99.

[74] Se EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i sag

C-258/1

1, Sweetman, præmis 48.

[Z]

EU-Kommissionens meddelelse “Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter Bestemmelserne

—

i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/E0F”, 2018, afsnit 3.6.4.

[7k] Se EU-Domstolens dom af 7. november 2018 i sag C-461/17 (Holohan), præmis 37-40.

[77] Se bl.a. EU-Domstolens dom af 26. april 2017 i sag C-142/16(Moorburg), præmis 29.

[LS] EU-domstolens dom af 7. november 2018 i sag C-461 /17 (Holohan) præmis 41-47.

[79] Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til

Habitatdirektivet, Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2021, C(2021) 7301 (herefter EU

Kommissionens vejledning).

[SQ] EU-Kommissionens vejledning, pkt. 2.52-2.57.

[Sl Vejledning nr. 48 til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter,

Miljøstyrelsen, december 2020 (herefter Miljøstyrelsens habitatvejledning).

[52] Miljøstyrelsens habitatvejledning, pkt. 9.4.1.

[5] Miljøstyrelsens habitatvejledning, pkt. 9.7.1 .4 og EU-Kommissionens vejledning pkt. 2.52,

hvorefter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, bør forstås som en målsætning om

opretholdelse af yngle- og rasteområders økologiske funktion.

[54]jf. i det hele Miljøstyrelsens habitatvejledning, pkt. 9.6.4-9.6.6.

[S] EU-Kommissionens vejledning, pkt. 2.73.

[86] EU-Domstolens dom af 28. oktober 2021, 2. afd., sag C-357/20, Magistrat der Stadt Wien

(Grand hamster II), præmis 52.

[57] Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

[SS] Forvaltningspian for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermusarter

og deres levesteder, Naturstyrelsen, 2013, s. 37.

[591Jf. vejledning om WM i planloven (2009), s.57, om praksis hos det tidligere

Naturklagenævnet.

[Q] Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning at visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Sag:

22/02461

Dato:

23. februar 2023.

Emner:

Miljøvurdering af

Highlight:

iVis/skjuI highlight

!yjjjjg

Fødevareklagenævnet (ps://naevneneshus.dkIstart-din-klagjljgg-foedevarekIagenaevnetI).

Nævnenes Hus Toldboden 2

•

8800 Viborg

Tlf. nr.: 7240 56 00

•

CVR: 37795526

•

[email protected]

(mailto:[email protected])

IjggjjghedserkIæringjbUps://www.was.digst.dkImfkn-naevneneshus-dk).

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøfarlige

forurenede stoffer (oversendt til DEP) (MST Id nr: 7204270)

Aktn u mm er:

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

497957

29-03-2023 08:45:59

Indgående

[1] Sv Bestilling Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøfarlige

forurenede stoffer (MIM Id nr. 380352) (oversendt til DEP) (MST ld nr. 7204270).eml

[2] Departementsforklæde.docx

[3] Notat om berørte brancher og virksomheder.docx

[4] Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet).pdf

[5] Bestillingsdatafil #6823 (Miljøministeriets Departementet).xml

Den 20. februar 2024

AKT 497957

[Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af mi...

Til:

Fra:

Titel:

Lene Carpentier ([email protected])

Direktionssekretariatet ([email protected])

Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøfarlige

forurenede stoffer (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7204270)

E-mailtitel: Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af miljøfarlige

forurenede stoffer (MIM Id nr.: 380352) (oversendt til DEP) (MST Id nr.: 7204270)

29-03-2023 08:45

Sendt:

Departementsforklæde.docx; Notat om berørte brancher og virksomheder.docx; Bestilling #6823

Bilag:

(Miljøministeriets Departementet).pdf; Bestillingsdatafil #6823 (Miljøministeriets Departementet).xml;

Venlig hilsen

Peter Longsholm Jølbæk

Direktionssekretær

Direktionssekretariatet

+45 24 52 94 81

[email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

[email protected]

www.mst.dk

Sàclan handterer vi dine personoplysninger

AKT 497957

[

Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af mi...

DEPARTEMENTSFORKLÆDE

çÇ

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr. 2023

15026

2023

Ref. maibb

Den

27.

marts

Sagsbehandler

MAI B B

Styrelses chef og dato

LYFEL 27.

marts

2023

Direktion i styrelsen og dato

ISNVI

29.

marts

2023

CHBRI

28.

marts

202

Notat om konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer

til departementets videre foranstaltning

LJ til departementets orientering

til departementets godkendelse

.1.

Sagsfremstilling

Departementet har bestilt et notat med en foreløbig beskrivelse af hvilke virksomheder og brancher,

som kan blive berørt af suspension af dele af MSTs vejledninger og en ny administrationspraksis som

følge af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet d.

23.

februar

2023

om udledning afmiljøfarlige

forurenende stoffer. Departementet har efterfølgende præciseret, at beskrivelse af forskellige scenarier

og konsekvenser mv. må afvente analysen og skal dermed ikke indgå i svaret på denne bestilling.

Notatet skal kunne indgå i overvejelser i videre skridt som opfølgning på afgørelsen fra klagenævnet og

kunne indgå i teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den

ii.

april

2023.

Miljøstyrelsen vurderer overordnet, at ved en foreløbig og konservativ forståelse af afgørelsen, vil den

medføre nævneværdig betydning for spildevandsudledninger samt klapning og sedimentudnyttelse.

økonomi, finansiering, presse og kvalitetssikring

Ikke relevant.

Videre proces

Notatet kan indgå i overvejelser i videre skridt som opfølgning på afgørelsen fra klagenævnet og

den tekniske gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den

11.

april

2023.

AKT 497957

[Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelseom udledning af mi...

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

J.nr. 2023

15026

2023

Ref. maibb

Den

27.

marts

Berørte brancher og virksomheder som følge af Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse afd.

23.

februar

2023

udledning af spildevand

Problemstilling

Dette notat beskriver Miljøstyrelsens foreløbige vurdering af hvilke virksomheder og brancher, som

kan blive berørt af suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger om udledning af spildevand og en

fly administrationspraksis som følge af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

(klagenævnet/nævnet) d.

23.

februar

2023

om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.

Indhoidsfortegnelse

Indledning og forudsætninger

Udledning af virksomhedsrelaterede spildevand

3. Udledning af almindelig belastet regnvand

4. Udledning af renset spildevand fra forsyriingsselskabernes renseanlæg

5. Andre typer udledninger

6. Klapning og landbaseret nyttiggørelse af havbundssediment

Indledning og forudsætninger

Miljøstyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse vil kunne have betydning for alle iidledninger af

spildevand, som er omfattet af spildevandsbekendtgørelsen samt bekendtgørelse

1433

om krav til

udledning af visse forurenende stoffer. Derudover vil afgørelsen også kunne have betydning for

mulighederne for klapning og landbaseret nyttiggørelse af havbundssediment.

Afgørelsen kan få betydning for både Miljøstyrelsens og kommunernes sagsbehandling af ansøgninger

om udledning af spildevand samt klapning og sedimentudnyttelse, såfremt de indebærer påvirkning af

vandområder med miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) for hvilke, der er fastsat miljøkvalitetskrav,

og hvor dette krav er overskredet i vandområdet.

Miljøstyrelsen har lagt følgende forudsætninger til grund i notatet:

Der kan ikke gives tilladelse til en ny tilførsel af stoffer til et overfladevandsområde, hvor der i

forvejen er overskridelse af et eller flere miljøkvalitetskrav (vand, biota og/eller sediment) for det

pågældende stof.

Afgørelsen omhandler kun tilførsler af miljøfarlige forurenende stoffer og dermed ikke f.eks.

kvælstof.

3. Afgørelsen omhandler kun miljøgodkendelse af nye projekter, der fører til en tilførsel af

miljøfarlige forurenende stoffer, og dermed ikke revurderinger af tilførsler fra eksisterende

godkendte virksomheder/anlæg.

Miljostyrelsen

Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense

Tlf.

72544000

CVR 25798376. EAN 5798000860810

[email protected]. www.nsst.dk

Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser ikke i overensstemmelse med nævnets afgørelse

vurderes behæftet med så væsentlig en retlig mangel, at de vil kunne bortfalde.

Miljøstyrelsen skal understrege, at der fortsat udestår endelig afklaring af, om og i givet fald i hvilket

omfang og i hvilke tilfælde muligheden for at udstede tilladelser til de nedenfor beskrevne

aktivitetstyper påvirkes af nævnsafgørelsen.

Udledning af spildevand fra virksomheder

Miljøstyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse vil kunne have betydning for Miljøstyrelsens og

kommunernes tilladelser til udledning af spildevand fra virksomheder i forbindelse med følgende

typer af aktiviteter:

•

Almindelig belastet regnvand fra virksomhedens arealer

Industrielt belastet regnvand grundet aktiviteterne på arealerne

Kølevand

Processpildevand fra produktionen

Grundvandssænkninger/afværgepumpninger

Perkolat fra deponeringsanlæg

Drænvand

Fodring af fisk og medicinering af fisk og imprægnering af net ifm. havbrug

Udledninger ifm. anlægsarbejde

Røggas fra f.eks.

•

Affaldsforbrændingsanlæg

•

Kraftvarmeværker

•

Olieraffinaderier

Støberier og andre metalforarbejdende virksomheder

•

Den kemiske industri

Den farmaceutiske industri

•

Fødevarevirksomheder

Diverse kedler på alle typer industri (omlægning af brændsel fra naturgas til

•

anden brændselskilde)

Virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelses- og

tilsynsmyndighed

Det vurderes, at hvis ovenstående forudsætninger er gældende, så vil klagenævnsafgørelsen have

indflydelse på samtlige virksomhedsbrancher, som Miljøstyrelsen er tilsyns- og

godkendelsesmyndighed for, da alle brancher som minimum har udledninger af regnvand fra

befæstede arealer og/eller emissioner til luft i form af røggas med indhold af MFS. Miljøstyrelsen er

derudover miljømyndighed for offshore-branchen, som ikke er omfattet afVandrammedirektivets

bestemmelser, da anlæggene ligger længere ude fra kysten end de

sømil, som Vandrammedirektivet

dækker. Denne branche vurderes dermed ikke at blive påvirket af klagenævnets afgørelse.

2.1.

Virksomhederne udvikler sig og får løbende behov for udvidelser af arealer eller produktioner, som vil

medføre øget udledning aff.eks. regnvand og/eller emission afrøggas med indhold afMFS’er. Det

skyldes især, at tungmetallerne er allestedsnærværende i større eller mindre omfang i luften, jorden,

grundvandet m.m., hvorfor virksomhederne ikke vil kunne undgå at have emissioner af disse stoffer,

selvom stofferne ikke indgår direkte i deres produktion. Se f.eks. DHI’s rapport om kvantificering af

tilførsel afmiljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet,

20201.

https://mst.dk/media/21o8o7/rapport-nlfs-fra-diffilse-kilder.pdf

Tilstandsvurderingerne for vandområderne viser problemer med især kobber og zink i de danske

vandløb2 og bly, cadmium og kviksølv i de marine vandområder. Et eller flere af disse tungmetaller er

almindelige bestanddele i den diffuse påvirkning af almindeligt belastet regnvand, og/eller i naturlige

brændselskilder såsom, træ, kul, gasolie m.m. Der er også andre miljøfarlige forurenende stoffer, som

ikke er naturligt forekommende men begynder at vise tendenser til at være allestedsnærværende i ikke

ubetydelige koncentrationer, f.eks. PFAS. PFAS indgår heller ikke nødvendigvis som en ingrediens i

virksomhedernes produktion, men forekommer som afsmitning fra diverse rør eller andre materialer,

hvor virksomheden ikke nødvendigvis kan forvente at have kendskab til, at PFAS ville være.

Miljøstyrelsen er myndighed for

401

virksomheder (fratrukket offshore), hvor det anslås, at 80 % har

direkte udledning af almindeligt belastet regnvand. De resterende kan have nedsivningsanlæg, delvis

genanvendelse af vandet internt på anlægget eller afledning til offentlig regnvandsledning. Af de

401

virksomheder har 79 virksomheder direkte udledning af spildevand. De resterende virksomheder med

spildevandsproduktion afleder deres spildevand til forsyningens renseanlæg. Derudover er

Miljøstyrelsen myndighed for

havbrug.

Miljøstyrelsen har ikke et register over anlæg med røggasemissioner og kan derfor ikke lave et udtræk

på hvor mange virksomheder, Miljøstyrelsen er myndighed for, som har røggasemissioner, men det vil

være langt hovedparten af produktionsvirksomhederne, alle kraftværkerne og

affaldsforbrændingsanlæggene.

Ud over de

401

etablerede virksomheder behandler MST bl.a. ansøgninger om

nye

Power to X

anlæg, hvis sagsbehandling også vurderes at blive berørt af klagenævnsafgørelsen grundet

røggasemissioner og som minimum udledning af regnvand.

Tabel

Opsamling på virksomhedstyper og antal af

virksomheder,

som Miljøstyrelsen er myndighed for, der

vurderes at

kunne

blive berørt af klagenævnsafgørelsen

ved

fremtidige ansøgninger

ændringer eller

udvidelser.

Type

Aktive virksomheder

Antal

401

Virksomheder med direkte udledning

Eksisterende havbrug

Bemærkninger

—8o % har udledning af alm. belastet

regnvand

Langt hovedparten har luftemissioner,

som bliver tilført

overfladevandsområder

Se liste over typiske tilførsler

til

overfladevandsområder

Fodring og medieinering af fisk samt

imprægnering af net

Tabel

Eksempel på ansøgninger,

søm vnrderes at blive berørt af klagenævnsafgørelsen.

Ansøgninger om nye havbrug under

behandling

Ansøgninger

om Power to X-anlæg, der

er under behandling

Fodring og medieinering af fisk samt

imprægnering af net

Regnvand og luftemissioner, der vil

blive tilført overfladevandsområder

f.eks. ved brændselsomlægning

https:

/Idce2.au.dklyub/SR2&tpdf

—

,-r- -tx-’

:-:—

-__.;

._,...-,_

Aktive ansøgninger med luftemissioner,

som vil blive tilført

overfladevandsområder

2.2.

Primært brændselsomlægninger og

Power to X-anlæg

Virksomheder, hvor kommunerne er godkendelses-, tilladelses- og

tilsynsmyndighed

Det vurderes, at hvis forudsætningerne i afsnit

er gældende, vil klagenævnsafgørelsen have

indflydelse på tilladelser til nye udledninger fra samtlige virksomhedsbrancher, som kommunerne er

tilsyns- og godkendelsesmyndighed for, da alle brancher som minimum har udledninger af regnvand.

Miljøstyrelsen kan ikke estimere et antal igangværende og kommende projekter, hvor kommunerne er

godkendelses-, tilladelses- og tilsynsmyndighed.

3. Udledning af almindelig belastet regnvand

Miljøstyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse vil kunne have betydning ved meddelelse af tilladelser til

udledn ing af almindelig belastet regnvand i forbindelse med følgende projekter:

•

Klimatilpasningsindsatser (f.eks. Svanemøllens skybrudstunnel)

Separatkloakeringer (byomdannelsesprojekter, indsats over for overløb)

Anlægsprojekter (regnvand fra veje, motorveje, jernbaner)

Nye byudviklingsområder

4. Udledning af renset spildevand fra forsyningsselskabernes renseanlæg

Miljøstyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse vil kunne have betydning ved meddelelse af tilladelser til

udledning af renset spildevand fra forsyningsselskabernes renseanlæg. En gennemgang af PULS

(PunktUdLedningsSystem- spildevandsmyndighedens database for stamdata og udledningsdata fra

punktkilder) viser, at der kun er stillet krav til MFS i udledningstilladelser til Ca.

renseanlæg ud af

Ca.

500.

Nyeste viden, f.eks. fra Miljøstyrelsens Nøgletalsrapport for udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer fra renseanlæg (marts

2021),

tyder på, at der potentielt kan være langt flere

renseanlæg, der udleder MFS, hvor der ikke er taget stilling til det i gældende tilladelse, og hvor der

derfor vil skulle meddeles nye tilladelser.

Derudover vurderer Miljøstyrelsen, at afgørelsen også kan have betydning for mulighederne for at

meddele tilladelser til eksisterende overløb (f.eks. i forbindelse med opfølgningsarbejde efter

ministerens hyrdebrev fra februar

2021).

Miljøstyrelsen har ikke overblik over, hvor mange sager det

kan dreje sig om.

5. Andre typer udledninger

Miljøstyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse vil kunne have betydning ved meddelelse af tilladelser til

øvrige udledninger, hvor spildevandsbekendtgørelsen finder anvendelse, f.eks. i forbindelse med

følgende projekter:

•

Afværgepumpninger på eksisterende forureninger (f.eks. brandøvelsespiadser, lufthavne)

Grundvandssænkninger ved anlægsarbejde, idet det bortpumpede vand karakteriseres som

spildevand.

Miljøstyrelsen har ikke overblik over, hvor mange sager det kan dreje sig om.

6. Klapning og landbaseret nyttiggørelse afhavbundssediment

Miljøstyrelsen er tilladelsesmyndighed for klapning og landbaseret nyttiggørelse af havbundssediment,

som opgraves i forbindelse med oprensning og uddybning af sejlender og havnebassiner, og andre

tilfælde, hvor der er behov for at gennemføre gravearbejde på havbunden. Miljøstyrelsen er endvidere

myndighed for fastlæggelse af havbundssedimentets forureningsgrad i de sager, hvor Kystdirektoratet

meddeler tilladelse til, at sedimentet kan bypasses eller anvendes

til

kystfodring. Endelig er

Miljøstyrelsen tilladelsesmyndighed for råstofindvinding (sten, sand, grus) på havet.

Miljøstyrelsens vurderingspraksis for klapning og landbaseret nyttiggørelse af havbundssediment har

hidtil taget udgangspunkt i indsatsprogramvejledningens princip om, at der efter en konkret vurdering

kan meddeles tilladelse til påvirkning med MFS, selv om miljøkvalitetskravet er overskredet, hvis

påvirkningen er ubetydelig. Det udestår at få afdækket om nævnsafgørelsen får konsekvenser for,

hvordan Miljøstyrelsen metodisk foretager den fagtekniske vurdering af påvirkningen med MFS i de

enkelte sager, herunder om det fremadrettet bliver nødvendigt at kræve sedimentanalyser for andre

stoffer og i lagdybder, end der hidtidig har været praksis for. Afklaring af disse forhold afhænger i vidt

omfang af den endelige fortoikning af nævnsafgorelsens rækkevidde.

Med forbehold herfor er det den foreløbige vurdering, at Miljøstyrelsens sagsbehandling af følgende

aktiviteter

kan

blive berørt:

6.i. Klapnmg ifm. oprensningsaktiviteter

Behovet for at iidstede klaptilladelser til håndtering af oprensningssediment opstår, når sejfrender og

havnebassiner sander til pga., at bølger og havstrømme flytter rundt på havbunden. Det fører til en

ophobning af sediment i havne og sejlrender, som det løbende er nødvendigt at fjerne for at sikre, at

sejldybden overholdes. Oprensning og genplacering af det opgravede havbundssediment et andet sted

på havet (på en klappiads) er således et led i den løbende vedligeholdelse af den danske marine

infrastruktur.

Oprensningsmateriale kan indeholde koncentrationer af MFS, som overskrider miljøkvalitetskrav.

Hvis sedimentet klappes kan det alt afhængig af egen skaberne ved det konkrete stof føre

til

lokal koncentrationsstigning på og omkring klappladsen. Afhængig af den endelige konklusion ift.

rækkevidden kan nævnsafgørelsen potentielt få stor betydning for muligheden for at klappe i

forbindelse med den løbende vedligeholdelse af havne og sejirender. Hovedparten af de danske havne

må i så fald forventes at blive berørt. Det gælder både store erhvervshavne, færgehavne, lystbådehavne

og små lokale jollehavne.

—

6.2.

Klapning ifm. uddybningsaktiviteter

Ved uddybning forstås projekter, hvor der graves dybere ned i havbunden end den officielle

vanddybde. Behovet for at uddybe opstår i forbindelse med projekter, hvor eksisterende havnebassiner

og sejlrender skal gøres dybere eller ved anlæg af andre store såvel som små projekter, hvor der graves

i havbunden. I de tilfælde, hvor det opgravede materiale ikke kan nyttiggøres, ansøges der ofte om

tilladelse til klapning.

Uddybningsmaterialet består af geologisk intakt havbund, som ikke er tilført MFS fra menneskelige

aktiviteter. Dog kan havbunden indeholde naturlig forekommende niveauer af MFS. Dertil kommer, at

uddybningsprojekter ofte også indebærer, at uddybningsmaterialet ved opgravningen opblandes med

det øverste oprensningslag. Derfor kan klapmaterialet fra sådanne projekter indeholde

koncentrationer af MFS over miljøkvalitetskrav. Afhængig af den endelige konklusion på

nævnsafgørelsens rækkevidde, kan det potentielt få stor betydning for muligheden for at klappe i

forbindelse med gennemførelsen af sådanne anlægsprojekter, ligesom det kan resultere i et behov for

ændringer i praksis for oplysningskrav og beregningsmetoder til fastlæggelse af koncentrationer af

stoffer i klapsedimentet. Berørte erhverv vil være store anlægsprojekter f.eks. havneudvidelser,

broer/tunneler og energianlæg samt havne, der har behov for opgradering i form af dybere bassiner og

sejlerender.

6.3. Tilladelse til opgravning og nyttiggørelse afhavbundsmateriale

I de tilfælde, hvor oprensnings- og uddybningsmateriale kan nyttiggores f.eks. som

opfyldningsmateriale ifm. havneudvidelser eller i andre projekter på land, meddeler Miljøstyrelsen en

nyttiggorelsestilladelse. I den forbindelse vurderes miljøpåvirkningen ved selve opgravningen.

Selvom opgravning kan indebære et spild af sediment til det umiddelbare nærområde, er det

Miljøstyrelsens foreløbige vurdering, at der samlet set ikke sker en forringelse af havmiljøet, da

aktiviteten indebærer, at der fjernes betydelig større mængder af sediment med MFS, end der spildes

under opgravningen. Miljøstyrelsen vurderer dog, at nævnsafgørelsen kan resultere i ændringer i

praksis for oplysningskrav og beregningsmetoder for fastlæggelse af koncentrationer af stoffer i

opgravningsmaterialet. Miljøstyrelsens vurdering er dog under forbehold for den endelige konklusion

ift. nævnsafgørelsen.

6.4. Vurdering afsedimenters egnethed til bypass eller

kystfodring

Inden Miljøstyrelsen kan meddele tilladelse til klapning følger det afklapreglerne, at det først skal

undersøges, om sedimentet i stedet skal bypasses (nedstrøms videreførelse af sedimentet) eller bruges

til kystfodring. Kystdirektoratet (KDI) er myndighed for udstedelse af selve tilladelsen til bypass eller

kystfordring, men forud for at KDI får oversendt sagen fra Miljøstyrelsen, skal styrelsen tage stilling til

sedimentets forureningsgrad og dermed, om det er egnet til bypass/kystfordring.

Afhængig af den endelige konklusion på nævnsafgørelsens rækkevidde kan resultatet blive, at

Miljøstyrelsen må ændre praksis for vurderingen af sedimentets forureningsgrad og dermed

sedimentets egnethed til bypass og nyttiggørelse. Konsekvensen kan potentielt blive, at der

fremadrettet vil være mindre opgravningsmateriale, der kan bypasses eller anvendes til kystfordring.

6.5. Råstolindvinding

Miljøstyrelsen meddeler tilladelser til indvinding af sand, grus og ral, som anvendes især i

byggebranchen (til beton, cement mv.) og til opf,’ldning f.eks. i havneudvidelser. Miljøstyrelsen

meddeler også tilladelse til indvinding af råstoffer, som bruges til kystfodring. Ca.

% af

råstofforsyningen i Danmark kommer fra marin indvinding.

Under indvinding sker der ophvirvling af sediment, som kan indeholde MFS i koncentrationer over

miljøkvalitetskravet. Afhængig af den endelige konklusion på fortolkning af nævnsafgørelsen,

herunder hvad der skal forstås ved centrale begreber som “tilførsel/mertilførsel”, “forringelse”,

“midlertidig” og “lokal”, kan afgørelsen potentielt få konsekvenser for sagsbehandlingen af fremtidige

indvindingstilladelser i dele af det danske havområde.

AKT 497957

[Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af mi...

Miljøministeriet

Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning

22-03-2023 kl: 12:00

Andet

Kære Miljøstyrelse

Der bestilles hermed et notat om konsekvenserne af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Der ønskes en foreløbig beskrivelse af, hvilke virksomheder og brancher mv., som kan blive berørt af

suspension af dele af Miljøstyrelsens vejledninger og en ny administrationspraksis som følge at

afgørelsen fra klagenævnet.

Notatet skal kunne indgå

overvejelser i videre skridt som opfølgning på afgørelsen fra klagenævnet og

kunne indgå

teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den 28. marts 2023.

Departementet er indforstået med, at det er styrelsens foreløbige vurderinger, da afgørelsens

rækkevidde og betydning mv. er ved at blive analyseret.

Kontakt mig endelig, hvis vi skal vende bestillingen.

Mvh

Lene

Lene Carpentier

Specialkonsulent

Vand og Klimatilpasning

+4524 66 53 16 [email protected]

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Bestilling

Lene Carpentier (Vand og Klimatilpasning)

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected])

)

14-03-2023

Miljøstyrelsen (Bestilling

Miljøstyrelsen)

AKT 497957

[Sv: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af mi...

PDF mangler

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet akt-id:

380352) ændret

Aktnummer:

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

381129

14-03-2023 14:04:04

Udgående

[1] Aktdokument.html

Den 20. februar 2024

AKT 381129

[Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 380352) ændret]

Dokument i

[...

Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), [email protected]

([email protected])

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

Titel: Bestilling #6823 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 380352) ændret

Sendt: 14-03-2023 14:04

Til:

Bestillingsaktens titel: Bestilling: Konsekvenser af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning

af miljøfarlige forurenede stoffer

Bestillingen #6823 (Miljøministeriets Departementet akt-id: 380352) er blevet ændret.

Fristen er ændret til: 29-03-2023 10:00.