Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5139
Den 3. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 780 (MOF alm. del) stillet 6. maj 2024 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 780
”Vil
ministeren iværksætte et samarbejde med kosmetikbranchen med henblik på at begrænse salget af
kosmetik, som indeholder allergener, hormonforstyrrende stoffer og anden farlig kemi, til børn?”
Svar
Miljøministeriet er allerede i dialog med kosmetikbranchen, og vi har gjort branchen opmærksom på
bekymringerne om salget af kosmetiske produkter beregnet til voksne til børn og unge.
Brancheforeningen Kosmetik- og hygiejnebranchen har offentligt opfordret til, at børn og unge ikke
gør brug af anti-age hudplejeprodukter, og har desuden opfordret branchens aktører til at være særligt
opmærksomme på, hvordan hudpleje beregnet til voksne markedsføres, så det ikke appellerer til
personer uden for målgruppen.
1
Det ser jeg positivt på, og jeg er glad for, at branchen tager problemet
alvorligt og tager initiativ til at gøre noget ved det.
Jeg har tidligere i et interview til TV2 gjort opmærksom på, at visse forhandlere i andre lande frivilligt
har indført nedre aldersgrænser for køb af anti-age produkter, og at jeg ser dette som et godt tiltag.
2
Derfor vil jeg også se positivt på, hvis den danske branche tager yderligere initiativ til at begrænse børn
og unges indkøb og forbrug af kosmetiske produkter beregnet til voksne.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
1
2
https://www.kosmetikoghygiejne.dk/boern-skal-ikke-anvende-anti-age-hudpleje/
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-03-minister-og-eksperter-kalder-hudplejetrend-bekymrende
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk