Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 769 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren give en status på den nuværende finansiering, som er givet til udtagning og vådgøring af
lavbundsjord, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om der mangler midler til at udtage alle
100.000 hektar, som det er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021?”
Svar
Af besvarelse af 25. august 2023 af spørgsmål nr. 665 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg fremgår, at der med udgangspunkt i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober
2021
(landbrugsaftalen) samt tidligere aftaler er afsat ca. 8,4 mia. kr. til udtagning af 92.200 ha lav-
bundsjorder inkl. randarealer.
Heraf er der afsat 7,2 mia. kr. til udtagning og vådgøring af 54.200 ha lavbundsjorder inkl. randarealer
og ca. 1,2 mia. kr. til udtagning af 38.000 ha jorder under en 1-årig bioordning til ekstensivering med
slæt, hvor arealerne ikke vådgøres. Forligskredsen bag landbrugsaftalen har efterfølgende besluttet, at
bio-ordning til ekstensivering med slæt pga. manglende søgning lukkes ned og i 2025 afløses af en ord-
ning til permanent ekstensivering af landbrugsarealer, der ikke behøver at være lavbundsjorder.
Til brug for
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
der blev offentliggjort i april 2024, er forudsætnin-
gerne for lavbundsindsatsen opdateret på baggrund af hidtidige erfaringer med indsatsen. Med ud-
gangspunkt heri og den afsatte finansiering på 7,2 mia. kr. vurderes der at kunne udtages og vådgøres
ca. 60.000 ha lavbundsjorder inkl. randarealer i 2032. Det lægges her til grund, at den forudsatte andel
af randareal i projekterne er opjusteret, og omkostningen pr. ha er nedjusteret.
Der er ikke truffet beslutning om finansiering af mankoen til landbrugsaftalens ambition om udtagning
af 100.000 ha lavbundsjorder inkl. randarealer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk