Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3009
Den 12. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 750 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 750 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvad muligheden rent juridisk er for at ændre i den politisk vedtagne skindpris
på 332,75 kr., der udgør grundlaget for erstatningen til minkavlerne?”
Svar
Den 25. januar 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance en politisk aftale om erstatning mv. til minkav-
lerne og følgeerhverv berørt af COVID-19. Forud herfor var et langt og omfattende forhandlingsforløb,
og aftalen er på flere områder udtryk for et nøje afstemt kompromis mellem aftalepartierne. Aftalen
rummer en lang række elementer.
Som det fremgår af aftalen, er aftalepartierne enige om, at der skal ydes fuldstændig erstatning til mink-
avlere og minkafhængige følgeerhverv. Det er bl.a. et element i aftalen, at der ved opgørelse af erstatning
for tabt fremtidig indtjening til de minkavlere, der havde mink på nedlukningstidspunktet, skal benyttes
en skindpris på 332,75 kr. pr. skind, ligesom der efterfølgende blev aftalt rammer for, hvornår minkav-
lere kan kompenseres for mulig fremtidig produktion og kapacitet.
Aftalen har dannet grundlag for et omfattende arbejde med at etablere de retlige rammer, der skal gøre
det muligt at udbetale erstatning og kompensation til de berørte minkavlere og følgeerhverv, så der kan
blive sat et punktum i forhold til aflivningerne og den midlertidige nedlukning. Der er således med hjem-
mel i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink med
senere ændringer udarbejdet en række bekendtgørelser på området. Heri indgår i overensstemmelse
med det aftalte bl.a. regler om anvendelig skindpris og rammerne for kompensation for mulig fremtidig
produktion og kapacitet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk