Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024
–
3049
Den 21. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 760 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan
ministeren bekræfte, at Danmark under habitatdirektivet er forpligtet til at sikre, at bestanden af
marsvin i danske farvande opretholder eller opnår gunstig bevaringsstatus, og hvorvidt fødevaremini-
steren har hjemmel til hhv. at begrænse de problematiske typer af fiskeri, påbyde anvendelse af pingere
m.v.?”
Svar
Danmark er ifølge habitatdirektivet forpligtet til at sikre, at bestanden af marsvin i de danske farvande
opretholder eller opnår gunstig bevaringsstatus.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i medfør af fiskerilovens § 10 d fastsætte regler om
fiskeri for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arterne i internationale beskyttelsesom-
råder samt forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for målsætningerne for arterne, herunder marsvin. Denne hjemmel kan bl.a. anvendes til
at indføre forbud mod specifikke typer af fiskeri og til at fastsætte krav om anvendelse af akustiske alar-
mer. Danmark kan alene for danske fiskefartøjer fastsætte strengere regler for fiskeriet end EU-reglerne.
For så vidt angår andre EU-landes fiskefartøjer, der fisker dansk farvand, skal reguleringen indføres
med hjemmel i artikel 11 og efter proceduren i artikel 18 i forordning om den fælles fiskeripolitik, for-
ordning nr. 1380/2013. Efter denne procedure skal alle berørte medlemslande nå til enighed om en
fælles henstilling, før Kommissionen kan vedtage foranstaltningerne i en EU-forordning.
Størstedelen af de danske Natura 2000-områder udpeget for beskyttelse af marsvin er beliggende i om-
råder, hvor der forekommer fiskeri fra andre medlemslande.
Jacob Jensen
/
Nicolai Høilund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk