MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 726

Offentligt

Gråsælers prædation på marsvin i

Danmark

Eksisterende viden og vurdering

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 1. Maj 2024 |

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Undertitel:

Forfatter(e):

Institution(er):

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Rekvirent:

Bedes citeret:

Rådgivningsnotat

Gråsælers prædation på marsvin i Danmark

Eksisterende viden og vurdering

Anders Galatius & Signe Sveegaard

Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

Jonas Teilmann

Jesper Fredshavn

Charlotte Hviid

Miljøstyrelsen

Galatius & Sveegaard. 2024. Gråsælers prædation på marsvin i Danmark.

Eksisterende viden og vurdering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, 17 s. - – Fagligt notat nr. 2024|xx

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Gråsæler, Anders Galatius

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Indhold

Forord

Gråsæl som prædator på marsvin – baggrund

Marsvins bestandsudvikling og udbredelse i Danmark

Gråsælens forekomst og udbredelse i den vestlige Østersø,

Bælthavet og Kattegat

Vurderinger af strandede marsvin i Danmark, Tyskland og

Sverige

Konklusion

Referencer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Forord

DCE modtog d. 24. april 2024 en ”God bestilling” fra Miljøstyrelsen (MST)

med titlen ”Gråsælers prædation på marsvin” (journalnummer: 2024 – 27124).

Deadline for aflevering af opgaven er d. 01. 05. 2024 kl. 12.00. Opgavens præ-

cise formulering er ”Der bedes om en helt kort vurdering af følgende: Gråsæ-

lers prædation på marsvin, herunder gråsælers påvirkning på marsvins be-

standsmæssige tilbagegang.” DCE har fået mundtligt præciseret af MST

(Nynne E. Lemming, samtale d. 24.4.2024), at der er tale om gråsælers præda-

tion på marsvin i danske farvande, og at det er den nylige nedgang i Bælt-

havsbestanden af marsvin, der henvises til. Denne bestand er afgrænset i om-

rådet syd for Læsø i Kattegat, bælterne, Øresund og den vestlige Østersø.

Dette område vil i notatet betegnes som ”Bælthavet".

DCE gennemgår i dette notat eksisterende viden om gråsælers prædation på

marsvin med fokus på Bælthavet. Først gennemgås eksisterende publiceret

viden i Europa (afsnit 2). Herefter gennemgås marsvins bestandsudvikling og

udbredelse med fokus på mulige årsager til den nævnte nedgang i bestanden

(afsnit. 3). Derefter gennemgås udbredelse og antal af gråsæler i Bælthavet,

herunder overlap i udbredelse med marsvin (afsnit 4), efterfulgt af vurderin-

ger af skader på strandede dyr indsamlet/indmeldt under beredskabet for

strandede havpattedyr i Bælthavet dvs. i dansk, tysk og svensk farvand. No-

tatet afsluttes med en konklusion, hvor det vurderes, hvorvidt det er sand-

synligt, at gråsæler har haft en betydning for nedgangen af marsvin i Bælt-

havsbestanden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Gråsæl som prædator på marsvin

– baggrund

De første tilfælde af gråsælers prædation på marsvin blev fundet i den sydlige

del af Nordsøen i 2011 (Haelters m.fl. 2012). Efter denne opdagelse blev ad-

skillige marsvinekadavere med lignende læsioner tilskrevet prædation fra

gråsæler i Holland, Belgien og Storbritannien, blandt andet ved at påvise

DNA fra gråsæl i marsvinekadavernes læsioner (Bouveroux m.fl., 2014; Hael-

ters m.fl., 2012; Jauniaux m.fl., 2014; Stringell m.fl., 2015; van Bleijswijk m.fl.,

2014). Opdagelserne førte til, at fotos fra dissektioner af marsvin, der var

strandet i Holland tidligere, blev genundersøgt. Her blev det estimeret at 17

% af de strandede marsvin i årene 2003-2013 var døde på grund af angreb fra

gråsæler (Leopold m.fl. 2015). I de få tilfælde hvor der er evidens, er det sand-

synligvis voksne gråsælhanner, der angriber marsvin (Haelters m.fl. 2012).

I forlængelse af undersøgelserne af angrebne marsvin og sæler, er der blevet

udarbejdet en protokol, der identificerer tegnene på gråsælprædation af mar-

svin (van Neer m.fl., 2020).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Figur 1.

Læsioner hos et marsvin fra Nordsøen, der sandsynligvis er dræbt af en gråsæl. Det manglende hud og spæk og de

glatte kanter med skarpe hak er typisk for marsvin, der får flået hud og spæk af, af gråsæler. Læsionerne fra gråsælangreb be-

gynder ofte omkring hovedregionen hos marsvin, og der optræder ofte parallelle mærker i huden fra sælernes hjørnetænder og

kløer. Fotos fra Haelters m.fl. (2012).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Marsvins bestandsudvikling og udbredelse i

Danmark

Baggrund og bestandsudvikling

Baseret på studier af morfologi, genetik og satellitmærkning opdeles marsvin

i de danske farvande i tre populationer, der er fælles med vores nabolande: 1)

Østersø-populationen – farvandet omkring Bornholm og østover ind i Øster-

søen, 2) Bælthavs-populationen – de indre danske farvande (inkl. bælthavene,

Øresund, sydlige Kattegat og vestlige Østersø) og 3) Nordsø-populationen –

nordlige Kattegat, Skagerrak og Nordsøen (Sveegaard m.fl. 2015).

Det er vigtigt at forvalte hver population separat, da de har forskellig beva-

ringsstatus og er udsat for forskellige trusler. Populationen i Østersøen er er-

klæret ’kritisk truet’ i den danske Rødliste og af IUCN (International Union

for Conservation of Nature) (Sharpe & Berggren 2023), og bestanden i Bælt-

havet er vurderet ”vulnerable” på HELCOMs rødliste (HELCOM 2013) mens

Nordsøbestanden er vurderet som ”least concern”.

Den seneste optælling af Bælthavsbestanden under SCANS-IV i 2022 gav et

punktestimat på ca. 14.400 marsvin og en tæthed på 0,34 marsvin/km

. Dette

er betydeligt lavere end estimaterne for 2016 på 42.000 marsvin (SCANS-III)

og for 2012 på 40.000 marsvin (MiniSCANS, Viquerat m.fl. 2014), men sam-

menlignelig med den nyere MiniSCANS-II optælling fra 2020 på ca. 17.000

marsvin (Unger m.fl. 2021). Baseret på disse surveys, udførte Owen m.fl.

(2024) en statistisk trendanalyse af bestanden i Bælthavet og fandt at bestan-

den i perioden 2005-2022 havde en negativ trend på -2.7 % per år med en

sandsynlighed på 90.5 %.

Mulige årsager til nedgang

Owen m.fl. (2023) angiver flere mulige faktorer, der kan spille ind på den ob-

serverede nedgang i Bælthavspopulationen. Først og fremmest nævnes util-

sigtet bifangst i garnfiskeriet. Baseret på 10 års indsamling af bifangstdata fra

kameraer monteret på fiskerbåde, estimerer Kindt-Larsen m.fl. (2023) at i gen-

nemsnit bifanges og drukner ca. 900 marsvin årligt i Bælthavsbestandens ud-

bredelsesområde. Dette er langt over den estimerede grænse (max. 24 indivi-

der pr. år udover den naturlige dødelighed) for, hvad denne bestand kan tåle,

hvis den skal genetableres (Owen m.fl. 2024). Samtidig vil bifangst i den do-

kumenterede størrelsesorden kunne forklare den observerede nedgang i

Bælthavsbestanden.

En anden vigtig faktor for Bælthavsbestanden er fødemangel. Flere studier

har vist, at marsvin spiser mindre størrelser af fisk end tidligere, og det kræ-

ver mere energi at fange disse, hvilket gør marsvinene mere sårbare for at

have tid nok til at få den tilstrækkelige energimængde, specielt hvis deres ad-

færd forstyrres (Sveegaard m.fl., 2012; Wisniewska m.fl., 2016; 2018a, 2018b).

Tidligere udgjorde de kommercielle fiskearter torsk og sild ca. 50 % af mar-

svins føde (Andreasen m.fl., 2017), men i de senere år er bestandene af disse

arter i Bælthavet gået kraftigt tilbage (ICES, 2022, 2023) sandsynligvis pga.

overfiskeri og dårlig miljøtilstand. Derfor er små fisk under 10 cm blevet mar-

svinenes hovedføde, der f.eks. består af kutlinger, småsild og tobis (DCE

upublicerede data).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

En tredje faktor, der kan spille ind, er kontinuert og impulsiv undervandsstøj.

Kontinuert undervandstøj kan f.eks. være fra skibsfart og konstruktion af off-

shore-installationer, der kan føre til udelukkelse af marsvin fra vigtige leve-

steder og forstyrrelse af fourageringsaktiviteter (Lucke m.fl., 2009; Dähne

m.fl., 2013; Hermannsen m.fl., 2014; Erbe m.fl., 2016; Wisniewska m.fl., 2018a).

Impulsiv undervandsstøj kommer f.eks. fra sprængninger på havbunden af

ammunition fra 2. verdenskrig, militæraktivitet og pæleramning af funda-

menterne til havmøller. Disse aktiviteter kan have effekter på marsvin så som

død (sprængninger og militæraktivitet (Siebert m.fl. 2022, Wright m.fl., 2013),

høreskader, midlertidig habitateksklusion og adfærdsforstyrrelser (Tougaard

2021, Kastelein m.fl. 2022).

Prædation nævnes ikke som mulig årsag til nedgang i bælthavsbestanden i

Owen m.fl. (2024).

Det skal yderligere nævnes, at marsvinebestanden i Nordsøen har været stabil

på ca. 350.000 individer i perioden 1994-2022 (Gilles m.fl. 2023). Ud fra tællin-

ger af gråsæler Nordsøområdet (Thomas et al. 2018; Schop et al. 2023) er be-

standen estimeret til omkring 100.000 individer. Selvom der er dokumenteret

prædation på marsvin i Nordsøen, er bestanden ikke gået tilbage i perioden

1994-2022.

Udbredelse

Et aspekt, der kan informere om, hvorvidt marsvin potentielt prædateres af grå-

sæler, er, om de overlapper i udbredelse. På figur 2 vises marsvins udbredelse

i form af et ”Vigtighedskort” lavet til HOLAS-III (Sveegaard m.fl. 2022); jo mør-

kere grøn, desto større vigtighed. Kortet er baseret på positioner fra 60 satellit-

mærkede marsvin 2007-2021 (DCE-data), flyobservationsdata fra MiniSCANS-

II (Unger m.fl. 2021) og SCANS-III (Lacey m.fl. 2022), samt en ”density surface”

model for Bælthavet baseret på flydata 2002-2016 (ITAW/unpublished). På kor-

tet vises også hvilepladser for gråsæler inden for området. Antallet af gråsæler

optalt på hvilepladserne under NOVANA programmet. Det fremgår af kortet,

at de største hvilepladser for gråsæler, Ertholmene, Måkläppen og Rødsand alle

ligger i områder for lav eller medium marsvinevigtighed eller uden for forvalt-

ningsområdet for Bælthavsmarsvinet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Figur 2.

Kort over områdets vigtighed for marsvin udviklet til HOLAS-III. Kortet er baseret på positioner fra 60 satellitmærkede

marsvin 2007-2021, flyobservationsdata fra MiniSCANS-II (Unger m.fl. 2021) og SCANS-III (Lacey m.fl. 2022), samt en ”density

surface” model for Bælthavet baseret på flydata 2002-2016 (ITAW/ unpublished). Med blå cirkler vises gennemsnitligt antal grå-

sæler optalt på hvilepladser i området under fældesæsonerne 2021-2023 (Datakilde: DCE, NOVANA programmet). Det præcise

antal gråsæler er indikeret efter navn på hvilepladsen. Modificeret fra Sveegaard m.fl. 2022.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Gråsælens forekomst og udbredelse i den

vestlige Østersø, Bælthavet og Kattegat

Der forekommer to underarter af gråsæler, østersøgråsælen (Halichoerus

grypus grypus)

og den atlantiske gråsæl (H.

g. atlantica)

(Olsen m.fl. 2016). I

Nordsøen og omkring Storbritannien, hvor langt de fleste tilfælde af præda-

tion på andre havpattedyr er dokumenteret, forekommer den atlantiske grå-

sæl. I de indre danske farvande forekommer hovedsageligt østersøgråsæler

(Galatius m.fl. 2020; 2024). Populationen af gråsæler i Østersøen blev i løbet

af det 20. århundrede drevet ned på få tusinde individer af dusørjagt, jagt og

forurening, og gråsælen blev lokalt udryddet i den sydlige Østersø og de dan-

ske farvande (Søndergaard m.fl. 1976; Harding og Härkönen 1999). Siden ca.

1980 er bestanden vokset, og fra omkring år 2000 begyndte gråsæler at fore-

komme almindeligt på hvilepladser i Danmark, Tyskland og det sydlige Sve-

rige (Galatius m.fl. 2020).

Siden er antallet af gråsæler i den sydlige Østersø vokset, og der forekommer

flokke af hvilende sæler på op mod 1000 ved Ertholmene, over 1000 på Må-

kläppen ved sydvestspidsen af Skåne og over 300 på Rødsand ved Falster. I

Kattegat forekommer gråsæler i betydeligt mindre antal (i alt 100-150 i sæler-

nes fældesæson) på hvilepladser omkring Læsø, Anholt og Samsø og spora-

disk ved Hesselø og i skærgården langs den svenske vestkyst (Galatius m.fl.

2024). I den nordlige del af Kattegat, fortrinsvis nord for Læsø, forekommer

også gråsæler fra den atlantiske underart i mindre antal (<100; Galatius m.fl.

2024) (Figur 2 og 3).

Figur 3.

Udviklingen i forekom-

sten af gråsæler i fældeperioden

på hvilepladserne i Bælthavspo-

pulationen af marsvins udbredel-

sesområde. I Kattegat forekom-

mer gråsæler fra både Østersø-

og Nordsøpopulationen, og der er

er angivet værdier fra begge po-

pulationers fældeperioder

(DCE/NOVANA).

Således er den primære udbredelse af gråsæler baseret på forekomsten på hvi-

lepladser i de indre danske farvande omkring Ertholmene og Bornholm,

Rødsand ved Falster og det sydlige Øresund ved Måkläppen. Gråsæler kan

svømme over længere afstande fra deres hvilepladser, men det må antages, at

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

tætheden formindskes med afstanden. Mærkning af 47 gråsæler fra de tre

større hvilepladser i eller nær marsvinepopulationen i Bælthavets udbredel-

sesområde, Måkläppen, Rødsand og Ertholmene (2000-2020) viste, at de mær-

kede dyr i flere tilfælde svømmede langt væk fra mærkningsstedet, men i

disse tilfælde svømmede de øst på ind i Østersøen (Figur 4). I den sydvestlige

Østersø opholdt de mærkede sæler sig i det sydlige Øresund, langs den sven-

ske kyst øst for Måkläppen, omkring Lolland-Falster og langs den tyske kyst.

Figur 4.

Positioner fra Gråsæler (n=47) udstyret med satellitmærker i den sydlige østersøregion (Måkläppen, Rødsand og Ert-

holmene) i 2000-2020 (DCE upublicerede data).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Vurderinger af strandede marsvin i

Danmark, Tyskland og Sverige

Efter dokumentationen af gråsælprædation på marsvin i Nordsøen og i takt

med at gråsælbestanden i Østersøen udbredte sig til områder med større tæt-

hed af marsvin og spættet sæl, har man været opmærksom på muligheden for

lignende tilfælde af prædation fra Østersø-gråsæler i den sydlige Østersø og

Bælthavet. I Tyskland har man et effektivt strandingsnetværk, og får under-

søgt de fleste havpattedyr, der strander på kysterne. Her har man registreret

én juvenil spættet sæl, der med stor sandsynlighed var dræbt af en gråsæl i

2021 og tre marsvin, der er mulige, men mere usikre ofre for gråsæler i 2019

og 2020 (Westphal m.fl. 2023).

I Danmark har vi observeret tre marsvin fra de indre farvande, der i henhold

til deres læsioner sandsynligvis er dræbt af gråsæler, to ved Mols og et ved

Vejle Fjord, alle i foråret 2020 (Aarhus Universitet, upublicerede data). I tillæg

er en ung gråsæl, der med stor sikkerhed er blevet dræbt af en anden gråsæl,

fundet ved Christiansø i september 2019 (Aarhus Universitet, upublicerede

data). I Sverige er der fundet 7 døde marsvin, der sandsynligvis er slået ihjel

af gråsæler i perioden 2006-2023 ud af 199 undersøgte dyr (upublicerede data,

Statens Veterinärmedicinska Anstalt). De gråsæl-dræbte marsvin fra Dan-

mark, Sverige og Tyskland er taget fra en pulje på mange hundrede indrap-

porterede strandede dyr. Det har ikke været muligt at opgøre det præcise an-

tal, der er blevet vurderet nærmere, men siden 2011 har institutionerne bag

den danske beredskabsplan haft fokus på at identificere mulige gråsæler som

dødsårsag, både under obduktioner og ved indmeldte strandinger. På trods

af dette, er der kun fundet få individer, og gråsælprædation udgør således

øjensynligt en beskeden del af dødsårsagerne for marsvin i de indre danske

farvande.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Konklusion

I dette notat fremlægges tilgængelig viden om, hvorvidt gråsælers prædation

på marsvin er af en størrelse, der kan have bidraget til den observerede ned-

gang i Bælthavsbestanden af marsvin fra 2005-2022. I Danmark indrapporte-

res hvert år flere hundrede strandinger af marsvin. Indrapporteringerne kom-

mer fra private borgere, der sender information om tid, sted, art og ofte også

sender fotos af det strandede individ. Af de mere end tusind strandede mar-

svin de seneste ti år, har DCE undersøgt nogle hundrede, og indtil videre er

der kun registeret 3 mulige tilfælde, hvor gråsæler vurderes at have slået mar-

svin ihjel i Danmark. I den tyske Østersø er der fundet 3 sandsynlige tilfælde

i 2019-2020 og i Sverige er der fundet 7 sandsynlige tilfælde i perioden 2006-

2023. Der er således ikke noget, der tyder på at prædation fra gråsæl er årsag

til den bestandsnedgang, der er konstateret i Bælthavsbestanden. Den doku-

menterede størrelsesorden af bifangst, synes i stedet at kunne forklare den

observerede nedgang.

Hvis man vil undersøge det mere præcise omfang af gråsælprædation på mar-

svin systematisk, vil DNA-barcoding analyser af gråsælers maveindhold på

døde sæler og afføring fra stranden kunne afsløre hvor ofte marsvin er ind-

gået i gråsælernes føde. Afføring kan indsamles på sælernes hvilepladser, og

gråsælers maveindhold er tilgængeligt fra indsamlede kadavere.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Referencer

Bouveroux, T., Kiszka, J.J., Heithaus, M.R., Jauniaux, T., Pezeril, S., 2014. Di-

rect evidence for gray seal (Halichoerus

grypus)

predation and scavenging on

harbor porpoises (Phocoena

phocoena).

Mar. Mammal Sci. 30, 1542–1548.

https://doi.org/ 10.1111/mms.12111

Dähne, M., Gilles, A., Lucke, K., Peschko, V., Adler, S., Krügel, K., m.fl. (2013).

Effects of pile-driving on harbour porpoises (Phocoena

phocoena)

at the first

offshore wind farm in Germany. Environ. Res. Lett. 8, 25002. doi:

10.1088/1748-9326/8/2/025002

Erbe, C., Reichmuth, C., Cunningham, K., Lucke, K., and Dooling, R. (2016).

Communication masking in marine mammals: A review and research strat-

egy. Mar. pollut. Bull. 103, 15–38. doi: 10.1016/j.marpolbul.2015.12.007

Galatius, A., Olsen, M.T., Allentoft-Larsen, M., Balle, J.D., Kyhn, L.A.,

Sveegaard, S., Teilmann, J., 2024. Evidence of distribution overlap between

Atlantic and Baltic grey seals. Journal of the Marine Biological Association of

the United Kingdom 104, e30, 1–6.

https://doi.org/10.1017/S0025315424000213

Galatius, A., Teilmann, J., Dahne, M., Ahola, M., Westphal, L., Kyhn, L.A.,

Pawliczka, I., Olsen, M.T., Dietz, R., 2020. Grey seal

Halichoerus grypus

recol-

onisation of the southern Baltic Sea, Danish Straits and Kattegat. Wildl. Biol.

2020

https://doi.org/ 10.2981/wlb.00711

Gilles, A, Authier, M, Ramirez-Martinez, NC, Araújo, H, Blanchard, A, Carl-

ström, J, Eira, C, Dorémus, G, Fernández-Maldonado, C, Geelhoed, SCV,

Kyhn, L, Laran, S, Nachtsheim, D, Panigada, S, Pigeault, R, Sequeira, M,

Sveegaard, S, Taylor, NL, Owen, K, Saavedra, C, Vázquez-Bonales, JA, Unger,

B, Hammond, PS (2023). Estimates of cetacean abundance in European Atlan-

tic waters in summer 2022 from the SCANS-IV aerial and shipboard surveys.

Final report published 29 September 2023. 64 pp.

https://www.tiho-hanno-

ver.de/itaw/scans-iv-survey

Haelters, J., Kerckhof, F., Jauniaux, T., Degraer, S., 2012. The grey seal (Hali-

choerus grypus)

as a predator of harbour porpoises (Phocoena

phocoena)?

Aquat. Mamm. 38, 343–353. https://doi.org/10.1578/AM.38.4.2012.343.

Hammond, P., Lacey, C., Gilles, A., Viquerat, S., Börjesson, P., Herr, H., m.fl.

(2021b). Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in sum-

mer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys - Revised version.

Harding, K.C., Härkönen, T., 1999. Development in the Baltic grey seal (Hali-

choerus grypus)

and ringed seal (Phoca

hispida)

populations during the 20th

century. Ambio 28, 619–627.

HELCOM. (2013). HELCOM Red List of Baltic Sea species in danger of be-

coming extinct. Balt. Sea Environ. Proc. No. 140 (Accessed 18 July, 2023).

Hermannsen, L., Beedholm, K., Tougaard, J., and Madsen, P. T. (2014). High

frequency components of ship noise in shallow water with a discussion of im-

plications for harbor porpoises (Phocoena

phocoena).

J. Acoust. Soc Am. 136,

1640–1653. doi: 10.1121/1.4893908

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Jauniaux, T., Garigliany, M.-M., Loos, P., Bourgain, J.-L., Bouveroux, T.,

Coignoul, F., Haelters, J., Karpouzopoulos, J., Pezeril, S., Desmecht, D., 2014.

Bite injuries of grey seals (Halichoerus

grypus)

on harbour porpoises (Phocoena

phocoena).

PLoS One 9, e108993.

https://doi.org/10.1371/jour-

nal.pone.0108993

Kastelein, R. A., de Jong, C. A. F., Tougaard, J., Helder-Hoek, L., & Defillet, L.

N. (2022). Behavioral Responses of a Harbor Porpoise (Phocoena

phocoena)

De-

pend on the Frequency Content of Pile-Driving Sounds. Aquatic Mammals,

48(2), 97-109.

https://doi.org/10.1578/AM.48.2.2022.97

Kindt-Larsen L, Glemarec G, Berg CW, Königson S, Kroner A-M, Søgaard M,

Lusseau D. 2023 Knowing the fishery to know the bycatch: bias-corrected es-

timates of harbour porpoise bycatch in gillnet fisheries. Proc. R. Soc. B 290:

20222570.

https://doi.org/10.1098/rspb.2022.2570

Leopold, M.F., Begeman, L., van Bleijswijk, J.D.L., IJsseldijk, L.L., Witte, H.J.,

Grone, A., 2015. Exposing the grey seal as a major predator of harbour por-

poises. Proc. Biol. Sci. 282

https://doi.org/10.1098/rspb.2014.2429, 20142429

Lucke, K., Siebert, U., Lepper, P. A., and Blanchet, M. A. (2009). Temporary

shift in masked hearing thresholds in a harbor porpoise (Phocoena

phocoena)

after exposure to seismic airgun stimuli. J. Acoust. Soc Am. 125, 4060–4070.

doi: 10.1121/1.3117443

Olsen, M.T., Galatius, A., Biard, V., Gregersen, K., Kinze, C.C., 2016. The for-

gotten type specimen of the grey seal [Halichoerus

grypus

(Fabricius, 1791)]

from the island of Amager, Denmark. Zool. J. Linnean Soc.

https://doi.org/10.1111/zoj.12426

Owen, K., Gilles, A., Authier, M., Carlström, J., Genu, M., Kyhn, L. A., Nachts-

heim, D. A., Martinez, N. R., Siebert, U., Sköld, M., Teilmann, J., Unger, B., &

Sveegaard, S. (2024). A negative trend in abundance and an exceeded mortal-

ity limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour por-

poise population. Frontiers in Marine Science, Artikel 1289808.

https://doi.org/10.3389/fmars.2024.1289808

Schop, J., Brasseur, S., Galatius, A., Hamm, T., Jess, A., Meise, K., Meyer, J.,

Stejskal, O., Siebert, U., Teilmann, J., Thøstesen, C.B. 2023. Grey seal numbers

in the Wadden Sea and on Helgoland in 2022-2023. Common Wadden Sea

Secretariat.

https://www.waddensea-worldheritage.org/sites/de-

fault/files/2023_grey%20seal%20report.pdf

Sharpe, M., and Berggren, P. (2023)

Phocoena phocoena

(Europe assessment).

The IUCN Red List of Threatened Species 2023 (Accessed 14 February 2024).

Siebert, U., Stürznickel, J., Schaffeld, T., Oheim, R., Rolvien, T., Prenger-

Berninghoff, E., m.fl. (2022). Blast injury on harbour porpoises (Phocoena

pho-

coena)

from the Baltic Sea after explosions of deposits of World War II ammu-

nition. Environ. Int. 159, 107014. doi: 10.1016/j.envint.2021.107014

Søndergaard, N.O., Joensen, A.H. Hansen, E.B. 1976. Sælernes forekomst og

sæljagten i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 26: 1–80.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Stringell, T., Hill, D., Rees, D., Rees, F., Rees, P., Morgan, G., Morgan, L.,

Morris, C., 2015. Predation of harbour porpoises (Phocoena

phocoena)

by Grey

seals (Halichoerus grypus) in Wales. Aqautic Mamm. 41, 188–191.

https://doi.org/10.1578/ AM.41.2.2015.188

Sveegaard S, Carlén I, Carlström J, Dähne M, Gilles A, Loisa O, Owen K &

Pawliczka I. 2022. HOLAS-III harbour porpoise importance map. Methodol-

ogy. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy,

20 pp. Technical Report No. 240.

http://dce2.au.dk/pub/TR240.pdf

Sveegaard, S., Andreasen, H., Mouritsen, K. N., Jeppesen, J. P., and Teilmann,

J. (2012). Correlation between the seasonal distribution of harbour porpoises

and their prey in the Sound, Baltic Sea. Mar. Biol. 159, 1029–1037. doi:

10.1007/s00227-012-1883-z

Sveegaard, S., Galatius, A., Dietz, R., Kyhn, L., Koblitz, J. C., Amundin, M.,

m.fl. (2015). Defining management units for cetaceans by combining genetics,

morphology, acoustics and satellite tracking. Glob. Ecol. Conserv. 3, 839–850.

doi: 10.1016/j.gecco.2015.04.002

Thomas, L., Russell, D.J.F., Duck, C.D., Morris, C.D., Lonergan, M., Empacher,

F., Thompson, D., Harwood, J. 2018. Modelling the population size and dy-

namics of the British grey seal. Aquatic Conserv: Mar Freshw Ecosyst. 2019 29

(S1): 6–23.

Tougaard, J. 2021. Thresholds for noise induced hearing loss in marine mam-

mals. Background note to revision of guidelines from the Danish Energy

Agency. Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and En-

ergy, 34 s. – Scientific note no. 2021|28

https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021|28.pdf

Unger, B., Nachtsheim, D., Ramirez-Martinez, N. C., Siebert, U., Sveegard, S.,

Kyhn, L. A., m.fl. (2021). MiniSCANS II: Aerial survey for harbour porpoises

in the western Baltic Sea, Belt Sea, the Sound and Kattegat in 2020 (Germany,

Denmark, Sweden).

van Bleijswijk, J., Begeman, L., Witte, H., IJsseldijk, L., Brasseur, S., Grone,

A., Leopold, M., 2014. Detection of grey seal Halichoerus grypus DNA in

attack wounds on stranded harbour porpoises Phocoena phocoena. Mar.

Ecol. Prog. Ser. 513, 277–281.

https://doi.org/10.3354/meps11004

van Neer, A., Gross, S., Kesselring, T., Grilo, M.L., Ludes-Wehrmeister, E.,

Roncon, G., Siebert, U., 2020. Assessing harbour porpoise carcasses poten-

tially subjected to grey seal predation. Sci. Rep. 10

https://doi.org/10.1038/s41598-020-73258-y

Viquerat, S., Herr, H., Gilles, A., Peschko, V., Siebert, U., Sveegaard, S., m.fl.

(2014). Abundance of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the western

Baltic, Belt Seas and Kattegat. Mar. Biol. 161, 745–754. doi: 10.1007/s00227-

013-2374-6

Westphal, L., Klemens, L., Reif, F., van Neer, A., Dähne, M., 2023. First evi-

dence of grey seal predation on marine mammals in the German Baltic Sea.

Journal of Sea Research 192, 102350.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande

Wisniewska, D. M., Johnson, M., Teilman, J., Rojano-Donate, L., Shearer, J.,

Sveegaard, S., m.fl. (2016). Ultra-high foraging rates of harbor porpoises make

them vulnerable to anthropogenic disturbance. Curr. Biol. 26, 1441–1446. doi:

10.1016/j.cub.2016.03.069

Wisniewska, D. M., Johnson, M., Teilmann, J., Rojano-Donãate, L., Shearer, J.,

Sveegaard, S., m.fl. (2018b). Response to “Resilience of harbor porpoises to

anthropogenic disturbance: must they really feed continuously? Mar. Mam-

mal Sci. 34, 265–270. doi: 10.1111/mms.12463

Wisniewska, D. M., Johnson, M., Teilmann, J., Siebert, U., Galatius, A., Dietz,

R., m.fl. (2018a). High rates of vessel noise disrupt foraging in wild harbour

porpoises (Phocoena

phocoena).

Proc. R. Soc B 285, 20172314. doi:

10.1098/rspb.2017.2314