Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2873585_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5027
Den 27. Maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 756 (MOF alm. del) stillet den 29. april 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 756
”Hvad er ministerens faglige vurdering af, hvorvidt bifangsten af marsvin har en ”væsentlig negativ
virkning” på delbestanden af marsvin i indre farvande, forstået som habitatdirektivets definition i
artikel 12.4?”
Svar
Habitatdirektivet indeholder ikke en definition af "væsentlig negativ virkning" som nævnt i direktivets
artikel 12, stk. 4. Ifølge EU-Kommissionens vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af
fællesskabsbetydning (2021/C 496/01)
”kan
begrebet forstås således, at det indebærer en detaljeret
undersøgelse af virkningen af uforsætlig indfangning og drab på statussen for delbestande og
bestande af arter og på opnåelsen eller opretholdelsen af arternes gunstige bevaringsstatus.
Virkningens betydning skal vurderes fra sag til sag under hensyntagen til artens livshistorie, den
negative virknings omfang og varighed og bevaringsstatus og -udvikling
for den pågældende art”.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort at foretage
denne type vurdering i forhold til bifangst af marsvin.
I forhold til oplysninger om bifangst og delbestanden af marsvin i indre farvande har jeg forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Bælthavsbestanden af marsvin
er faldet i perioden 2012-2022. I 2022 blev bestanden vurderet til
14.403 marsvin. Tidligere er bestanden vurderet til at have været 17.301 (2020), 42.324 (2016) og
40.475 marsvin (2012). Der er stor usikkerhed i resultaterne fra 2020 og 2022. Foruden bifangst kan
nedgangen også tilskrives faktorer såsom fødetilgængelighed og havmiljøets generelle tilstand.
./.
Miljøstyrelsen henviser herudover til besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 726, hvor DCE i et notat af
den 1. maj 2024 vurderer, at den dokumenterede størrelsesorden af bifangst synes at kunne forklare
den observerede bestandsnedgang i marsvin. Endvidere indgår i notatet, at et nyligt studie af forskere
fra DTU Aqua har estimeret,
”…at
i gennemsnit bifanges og drukner ca. 900 marsvin årligt i
Bælthavsbestandens udbredelsesområde. Dette er langt over den estimerede grænse (max. 24
individer pr. år ud over den naturlige dødelighed) for, hvad denne bestand kan tåle, hvis den skal
genetableres”.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henviser til sine tidligere besvarelser af MOF 758, 760
og 761 og oplyser, at
”der
er indført forskellige beskyttende tiltag med henblik på at reducere fiskeriets
bifangst af marsvin, herunder EU-regler med krav om brug af akustiske alarmer i visse garnfiskerier,
samt lukkeperioder for garnfiskeri i en række Natura 2000-områder.
./.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvorvidt bifangsten af marsvin har en væsentlig negativ virkning på delbestanden af marsvin i indre farvande
Størstedelen af de danske Natura 2000-områder udpeget for beskyttelse af marsvin er beliggende i
områder, hvor der forekommer fiskeri fra andre medlemslande. Derfor har ministeriet, i regi af det
regionale fiskerisamarbejde for Østersøen, BALTFISH, sammen med myndighederne i de øvrige EU-
lande igangsat et arbejde med at vurdere behovet for yderligere nødvendige tiltag for beskyttelse af
marsvin i Østersøen og Kattegat. Arbejdet skal føre til en fælles henstilling fra landene til Europa-
Kommissionen om nye EU-regler til beskyttelse af marsvin.”
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
2