Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4710
Den 23. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 749 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
stillet den 25. april 2024 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål nr. 749
”Vil
ministeren svar på, om ministeren har bedt Kammeradvokaten om at udvide deres undersøgelse
af forløbet omkring jordskredet ved Nordic Waste, således at Kammeradvokatens arbejde også
omfatter Randers Kommune rolle og ansvar i forbindelse med forløbet? I bekræftende fald, hvornår er
Kammeradvokaten blevet bedt om at igangsætte arbejdet? I afkræftende fald, hvorfor har ministeren
ikke bedt Kammeradvokaten undersøge Randers Kommunes rolle og ansvar i sagen?”
Svar
Kammeradvokaten er ikke blevet anmodet om at foretage en undersøgelse af Randers Kommunes rolle
og ansvar i sagen om Nordic Waste A/S. Som jeg tilkendegav over for Folketinget under 1. behandlingen
af beslutningsforslag nr. B 121 og B 185, vil rammerne for en sådan undersøgelse af Randers Kommune
blive fastlagt inden sommerferien i samarbejde med Folketingets partier.
Kammeradvokatens undersøgelse består af to dele. Første del af undersøgelsen går på, om der er andre
virksomheder end Nordic Waste A/S, som kan holdes ansvarlig for jordskredet i Ølst. Denne del af
undersøgelsen, der nu er afsluttet, har ledt til, at staten har rettet krav mod DSH Recycling A/S, et
søsterselskab til Nordic Waste A/S.
Den anden del af undersøgelsen går på, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S
kan gøres ansvarlig. For nuværende er der ikke fastsat et tidspunkt for afslutning af arbejdet med denne
del af undersøgelsen idet den bl.a. afventer kurators undersøgelser.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk