Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5250
Den 16. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål nr. 739 stillet den 19. april 2024 af Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 739
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at nicheproduktionen af kyllinger ved Hopballe Mølle må
lukkes på baggrund af omfattende krav om ammoniakdeposition, når man ikke kender den reelle
udledning? Der henvises til MOF alm. del
–
bilag 430.”
Svar
Jeg henviser indledningsvis til mit svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 736.
Jeg kan herudover oplyse, at bilag 3 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) omfatter tre forskellige staldsystemer og
produktionsformer for slagtekyllinger, med hver deres tilhørende ammoniakemissionsværdi. Det
er bekendtgørelsens fastsatte emissionsværdier for de pågældende staldtyper og dyretyper, som
skal lægges til grund ved beregningen af ammoniak. Disse værdier hviler på dokumentation fra
Aarhus Universitet.
I tilfælde hvor en ansøgning omfatter en dyretype og et staldsystem, som ikke fremgår af bilag 3,
skal kommunen anvende emissionsfaktoren for den dyretype og staldsystem, som ligner det
ansøgte mest i relation til bl.a. emission af ammoniak. I forhold til vurderingen af hvilken
dyretype og hvilket staldsystem, som det ansøgte husdyrbrug ligner mest, vil det være
relevant at se på faktorer som f.eks. slagtekyllingernes levealder, belægningsgraden og krav til
udearealer.
Det er ikke efter de gældende regler muligt at anvende målinger af den faktiske udledning i en
revurdering eller ved tilladelse eller godkendelser af husdyrbrug i øvrigt.
./.
Magnus Heunicke
/
Martin Hansen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk