Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2024
Besvarelse af spørgsmål 732 alm. del stillet den 17. april 2024 efter øn-
ske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål:
Agter ministeren at ændre ved lystbådehavnes placering på Naturskaderå-
dets negativliste, således at punkt 8 ”havne- og kajanlæg” og punkt 15 ”løs-
øre placeret på havne-
og kajanlæg” fjernes fra negativlisten?
Svar:
Stormflodsordningen er en kollektiv finansieret erstatningsordning, som
alle danskere med en brandpolice skal betale til. Det er derfor rimeligt, at
der er visse betingelser og begrænsninger i forhold til at kunne få erstatning
under ordningen.
Som en del af den politiske aftale fra 2013 om udvidelse af stormflods- og
oversvømmelsesordningen, der blev indgået mellem Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev der ned-
sat et udvalg til evaluering af bl.a. stormflodsordningen. I udvalgets evalu-
ering blev det anbefalet, at undtagelsen fra dækning under stormflodsord-
ningen af havne- og kajanlæg skulle fastholdes. Begrundelsen herfor var,
at risikoen ved skader fra havet er velkendt på de enkelte havne, og det er
den enkelte havns ansvar at etablere og vedligeholde anlæggene med dette
for øje. Udvalget noterede sig endvidere i den forbindelse, at medlemsvirk-
somheder af FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, havde mulig-
hed for at tegne privat forsikring mod stormflod, der dækker havne- og kaj-
anlæg. Kommunerne, der i et vist omfang ejer havne, selvforsikrer desuden
som hovedregel ejendomme, havneanlæg mv. Anbefalingerne i udvalgets
rapport fra 2017 blev gennemført ved en lovændring i 2018 af et enigt Fol-
keting. En eventuel ændring af negativlisten forudsætter derfor også en lov-
ændring.
I forlængelse af drøftelserne med Folketingets partier om stormfloderne i
2023 og erfaringerne herfra, har jeg igangsat et arbejde om eventuelle æn-
dringer af stormflodsordningen, herunder dækning af havne- og kajanlæg.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk