Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. maj 2024
J nr.
2024 - 1948
Svar på MOF alm. del – spm. 731
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af d. 18. april 2024 stillet mig og ministe-
ren for fødevare, landbrug og fiskeri følgende alm. del spørgsmål 731, som jeg
hermed skal besvare på vegne af os begge.
Spørgsmål 731
”Vil ministrene kommentere præsentationen fra Yara Danmark, CONCITO og
DLG til foretrædet 17/4-24 om incitamentstrukturer for klimavirkemidler, der kan
reducere landbrugets CO2-aftryk, jf. MOF alm. del - bilag 412?”
Svar
Som beskrevet i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark,
vil regeringen frem-
lægge et forslag til en klimaafgift på landbruget. De nærmere detaljer om den
fremtidige incitamentsstruktur ift. reduktion af landbrugets udledning af drivhus-
gasser drøftes lige nu i Grøn trepart.
En regulering af landbrugets udledninger vil give en tilskyndelse til at gennem-
føre initiativer, der medfører CO
2
e-reduktioner. Det kan både omfatte en reduk-
tion af udledende landbrugsaktiviteter, skift til mindre udledende landbrugsaktivi-
teter samt anvendelse af teknologi mv., der kan reducere udledningerne fra en
given aktivitet. Med reguleringsmodellen skal det være op til landbrugerne selv
at gennemføre de initiativer, som giver mening på den enkelte bedrift.
Der har ikke siden 2004 været produktion af kunstgødning – herunder syntetisk
fremstillet kvælstofgødning – i Danmark. Som følge af territorialprincippet i reg-
lerne for opgørelser defineret af FN's klimapanel, indgår udledninger, der er for-
bundet med produktion af det danske forbrug af kvælstofholdig kunstgødning,
således udelukkende i klimaregnskabet hos det producerende land. Dermed vil
en eventuel reduktion af drivhusgasudledningerne forbundet med ændringer i
produktionen af kvælstofgødning ikke indgå som en reduktion i det danske kli-
maregnskab.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2