Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2736
Den 13. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 728 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skatteministeren den 16. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra hele udvalget.
Spørgsmål nr. 728 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministrene kommentere til henvendelse af 13/3-24
fra Plantebranchen om plantebaserede fødeva-
rer som løsning på landbrugets klimaudfordringer, jf. MOF alm. del - bilag 347?”
Svar
Da henvendelsen primært vedrører Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort, er det aftalt,
at jeg svarer for os begge med bidrag fra skatteministeren om momsfritagelse af plantebaserede fødeva-
rer.
Plantebaserede fødevarer er en vigtig del af den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.
Med handlingsplan for plantebaserede fødevarer fra oktober 2023 fastslog regeringen, at flere plante-
baserede fødevarer kan bidrage til bedre klima, miljø og ernæring og samtidig giver Danmark mulighed
for at være førende på et voksende globalt marked.
Af handlingsplan for plantebaserede fødevarer fremgår det blandt andet, at regeringen opfordrer er-
hvervet og andre aktører til etablering af en
’Plantehub’
med fokus på netværk og samarbejde om sekto-
rens fælles udfordringer, samt at regeringen vil arbejde for at fremme plantebaserede fødevarer inter-
nationalt. I forhold til Plantebranchens ønske om finansiering til en Plantehub, er det regeringens op-
fattelse, at der allerede er flere offentligt-private partnerskaber under opstart. Af eksempler kan nævnes
Fast-forward plant-based food, som er et partnerskab mellem bl.a. universiteter og myndigheder, og det
europæiske partnerskab FutureFoodS, som både Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen er del af. Der
er endvidere mulighed for at søge tilskud i Fonden for Plantebaserede Fødevarer til bl.a. netværksdan-
nelse.
Hertil har Danmark fortsat fokus på at fremme plantebaserede fødevarer internationalt, herunder i EU.
I forhold til det danske EU-formandskab i 2025 er der endnu ikke taget endeligt stilling til konkrete
prioriterede emner. Fra dansk side støtter vi en revision af
EU’s
proteinstrategi, som Kommissionen
tidligere har bebudet vil komme.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk