Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4279
Den 13. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 726 (MOF alm. del) stillet den 16. april 2024 af Miljø- og
Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 726
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/4-24
fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes
trussel mod de kystnære fiskebestande, jf. MOF alm. del -
bilag 409?”
Svar
Begge sælarter
–
gråsæl og spættet sæl
–
er omfattet af habitatdirektivet, og er en del af
udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i danske farvande. Herudover er gråsælen også på
den danske rødliste som sårbar. Bestanden af gråsæler vurderes at være i fremgang, mens bestanden af
spættet sæl er stabil. Alle danske delbestande af spættet sæl er pt. i gunstig bevaringsstatus, mens status
for gråsæl er ugunstig. Der fødes under 15 gråsælunger om året i Danmark.
Forskning fra DTU Aqua om sælskader i det kystnære fiskeri ved Bornholm fra 2022 viste bl.a., at sæler
kun i mindre omfang skader fiskeriet efter fladfisk, men at der modsat kan være store skader på
torskefiskeriet. Fiskerne har siden 1. april 2017 haft mulighed for at indberette skader på deres fangst
fra sæler til Fiskeristyrelsen. En opgørelse fra hele landet i 2021 viser, at der overordnet set er tale om
relativt begrænsede tab.
Det er muligt at få tilladelse til at regulere sæler af hensyn til påvirkning på fiskebestande og skader på
fangst og fiskeredskaber. Derudover er det muligt at få tilladelse til at regulere såkaldte problemsæler.
Det er en betingelse, at der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at foranstaltningen ikke må
hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
./.
Med hensyn til gråsælers påvirkning på marsvinebestanden i de indre danske farvande har
Miljøstyrelsen indhentet en faglig vurdering fra Aarhus Universitet (DCE), som er vedlagt denne
besvarelse. DCE oplyser heri bl.a., at der i Danmark er observeret tre marsvin fra de indre farvande, der
i henhold til deres læsioner sandsynligvis er dræbt af gråsæler.
DCE oplyser også, at siden 2011 har institutionerne bag den danske beredskabsplan haft fokus på at
identificere mulige gråsæler som dødsårsag for marsvin. På trods af dette, er der kun fundet få individer,
og gråsælprædation udgør således tilsyneladende en beskeden del af dødsårsagerne for marsvin i de
indre danske farvande.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk