Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2866251_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4268
Den 13. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 725 (MOF alm. del) stillet 16. april 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 725
”Hvilke
initiativer har ministeren igangsat eller planlægger at igangsætte for at fremme dansk
hjemtagning af midler fra EU's LIFE-programmer?”
Svar
Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet varetager følgende delprogrammer under EU’s
LIFE-program:
"Natur
og Biodiversitet"
og "Cirkulær
Økonomi og Livskvalitet"
samt deler varetagelsen af
delprogrammet "Modvirkning
af og Tilpasning til Klimaændringer"
med Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet, som også varetager delprogrammet "Omstilling
til Ren Energi".
Miljøministeriet deltager i programkomitéen for EU’s LIFE-program, hvor ministeriet varetager
Danmarks interesser inden for de delprogrammer, som ministeriet er ansvarlig for. Det indebærer
forhandling om arbejdsprogrammet under LIFE-forordningen, herunder drøftelser af prioriterings-
kriterier mv. for udvalgte områder og indsatser under delprogrammerne. Miljøministeriet deltager
også i forhandlinger om LIFE-forordningen, som for indeværende periode er gældende fra 2021-2027.
Det forventes, at LIFE-forordningen for 2028 og frem skal forhandles under det kommende danske
EU-formandskab.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsen indtænker aktivt EU’s
LIFE-program som en del af statslige natur- og
biodiversitetsprojekter. Naturstyrelsen er projektkoordinator for en række store nationale LIFE-
projekter, hvor bl.a. danske kommuner og regioner deltager sammen med private fonde,
forskningsinstitutioner m.v. Herudover deltager Naturstyrelsen i en række projekter, hvor en dansk
kommune er projektkoordinator. ”
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Miljøstyrelsen er en aktiv del af EU-DK support-netværket for at understøtte danske ansøgere til
LIFE-programmet. Herudover deltager Miljøstyrelsen i relevante møder, konferencer og workshops
vedr. LIFE-programmet."
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk