Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2863884_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-4247
Den 7. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 717 (MOF alm. del) stillet 15. april efter ønske fra
Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 717
”Af
ministerens svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 483 fremgår det bl.a. at
”(…) Miljøstyrelsen har
været i dialog med Sund & Bælt Holding A/S, der varetager indsamlingen af data til brug for styrelsens
udstedelse af administrative bødeforelæg med henblik på at afklare, om der er data gemt om ulovlige
passager, som kunne anvendes til besvarelse af det stillede spørgsmål. Dette er ikke tilfældet.
Miljøstyrelsen er i dialog med Sund & Bælt om muligheden for at gemme udvalgte data om
udenlandske køretøjer fremadrettet.” Vil ministeren oplyse, om Miljøstyrelsen i fællesskab med Sund
& Bælt er nået frem til en løsning om at gemme udvalgte data om udenlandske køretøjer fremadrettet?
Hvis ikke det er tilfældet, bedes ministeren oplyse tidshorisonten for, hvornår der bliver fundet en
løsning.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
og Sund & Bælt har i fællesskab besluttet at implementere en løsning til indsamling af
udvalgte data om udenlandske køretøjer. Med den nye løsning vil der fremover blive indsamlet
passage-data for køretøjer fra alle de lande, hvor der ikke kan håndhæves pga. manglende ejer/bruger
oplysninger, men hvor Sund & Bælt har adgang til køretøjsoplysninger, og det derfor kan konstateres,
om der er begået en overtrædelse. Løsningen forventes at medføre indsamling af oplysninger om
passager med køretøjer fra Frankrig, Ungarn, Slovakiet og Storbritannien. Implementering af
løsningen forventes at ske senest ultimo juni 2024.”
Jeg henholder mig til dette.
Magnus Heunicke
/
Jakob Møller Nielsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk