Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2865323_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 714 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 714 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del
spørgsmål 525 redegøre for baggrunden for,
at antallet af kontrolbesøg for kvægbesætninger i 2022 og 2023 er 2-3 gange over niveauet de forudgå-
ende år?”
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet et bidrag fra Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Baggrunden
for at antallet af kontrolbesøg for kvægbesætninger i 2022 og 2023 er 2-3 gange over ni-
veauet de forudgående år er konkrete beslutninger om kontroltiltag.
Det danske kvægerhverv og danske myndigheder har gennemført initiativer mod smitte med Salmonella
Dublin. Salmonella Dublin er en fødevaresikkerhedsmæssig risiko og kan i en kvægbesætning medføre
store produktionsomkostninger for den enkelte besætningsejer. Fødevarestyrelsen har derfor i 2020
sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, SEGES
og Den Danske Dyrlægeforening udarbejdet en ny plan for at bekæmpe Salmonella Dublin i kvæg, som
fra 2020 og frem har medført en stigning i antal kontroller.
Endvidere skal peges på, at dyrevelfærdsrapporten for 2019 viste en fortsat stigning i antallet af over-
trædelser på dyrevelfærdsområdet i grise- og kvægbesætninger. Derfor besluttede den daværende føde-
vareminister i 2020, at der skulle indføres tiltag med henblik på at øge regelefterlevelsen. Et af tiltagene
var at øge kontrolniveauet i kvæg- og grisebesætninger fra 5 pct. til 10 pct. på dyrevelfærdsområdet. Et
andet tiltag var at øge antallet af gebyrbelagte opfølgende kontroller efter anmærkninger fra ét til to.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk