Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 10501
Den 21. november 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 71 (MOF alm. del) stillet 27. oktober 2023 efter ønske fra
Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 71
”Skodbevægelsen
var i deputation hos Miljø- og Fødevareudvalget den 25. oktober 2023.
Vil ministeren i forlængelse heraf besvare følgende spørgsmål?
- Den samlede regning, som tobaksproducenterne skal betale, er estimeret til 39,5 millioner
kroner om året. Pengene bruges til oprydning af cigaretskod, en informationskampagne om de
negative konsekvenser ved at smide cigaretskod i naturen og administration af ordningen. Vil
ministeren oplyse, hvordan beløbet på 39,5 mio. kr. er fremkommet? Der henvises til
pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen ”Nu betaler tobaksindustrien til landets kommuner for
oprydning af cigaretskod”, via.ritzau.dk, den 29. juni 2023.
- Vil ministeren oplyse, om ministeren er enig i, at det beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække en
total oprydning?
- Vil ministeren oplyse, hvor stort beløbet skal være før, at det kan dække udgifterne til en total
oprydning?”
Svar
Producenter af filtre til tobaksvarer, der er engangsplastprodukter, skal som følge af implementeringen
af engangsplastdirektivet, betale for omkostninger ved indsamling af cigaretskod, der er blevet
kasseret i offentlige indsamlingssystemer (affaldsspande i det offentlige rum) og omkostningerne ved
oprydning af henkastet affald iværksat af offentlige myndigheder eller på deres vegne.
Udmøntningen af oprydningsansvaret er aftalt i 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Alternativet i aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter.
Aftaleparterne blev enige om, at oprydningsansvaret skulle udmøntes som et finansielt ansvar, hvor
kommuner og stat fortsat varetager renhold i det offentlige rum, men med finansiering af
producenterne via en gebyrordning. De blev endvidere enige om, at betalingsbidraget skal fastsættes
på baggrund af de reelle henkastede mængder og omkostninger til renhold hos kommuner og stat.
De 39,5 mio. kr., som tobaksproducenterne i 2023 skal betale, består af midler til dækning af de
skønnede omkostninger til renhold og oprydning i kommuner (31,7 mio. kr.), Naturstyrelsen (0,9 mio.
kr.) og Vejdirektoratet (2,1 mio. kr.) for nuværende niveau af renhold. Herudover dækker midlerne en
årlig oplysningsindsats, en renhold- og omkostningsanalyse og omkostninger forbundet med
administration af ordningen i hhv. Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen (4,8 mio. kr.).
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk