Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2864927_0001.png
9. maj 2024
J.nr. 2024 - 3441
Til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 709 af 12. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om bekræftelse af, at bruttoavance ville have været skattepligtig, hvis minkavlerne havde fortsat deres virksomhed, mens den med aftalen udbetales som en skattefri kompensation
2864927_0002.png
Spørgsmål
Værdiansættelsen af minkavlernes virksomhed fra 2022 til 2030 baseres blandt andet på
den tilbagediskonterede værdi af antallet af mink gange en bruttoavance: dvs. prisen mi-
nus driftsomkostningen pr. enhed. Vil ministeren bekræfte, at denne bruttoavance ville
have været skattepligtig, hvis minkavlerne havde fortsat deres virksomhed, mens den med
aftalen udbetales som en skattefri kompensation?
Svar
Det kan bekræftes, at bruttoavancen ved salg af minkskind i en igangværende virksomhed
vil være skattepligtig. En positiv bruttoavance er dog ikke ensbetydende med, at der for
virksomheden kan opgøres en positiv skattepligtig indkomst, da der ved opgørelsen af
virksomhedens samlede skattepligtige indkomst vil indgå en række yderligere poster, fx
skattemæssige afskrivninger og renter.
Hvad angår værdiansættelsen af minkavlernes virksomhed fra 2022 til 2030 bemærkes det,
at det formodes, at der sigtes til reglerne i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021
om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig erstat-
ning til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold
af mink.
Efter bekendtgørelsen opgøres erstatningen efter den skemalagte model på baggrund af
en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo
2029.
Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fremgår, at erstatningen for den tabte fremtidige indtje-
ning fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratruk-
ket de estimerede årlige omkostninger pr. produceret minkskind ganget med det estime-
rede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den estimerede indkomst i
virksomheden i den 9-årige periode opgøres således på grundlag af den estimerede indtje-
ning i perioden. Det bemærkes, at der ved opgørelsen af den estimerede indtjening
(EBITDA) sker fradrag for både de direkte driftsomkostninger, der indgår ved beregnin-
gen af en virksomheds bruttoavance, og for indirekte driftsomkostninger.
Det er i spørgsmålet forudsat, at denne del af erstatningen er skattefri, hvilket dog ikke
kan bekræftes.
Om beskatningen af den samlede erstatning, der udbetales, når den skemalagte model
anvendes, kan der henvises til dels bilag 1 til aftalen af 25. januar 2021 mellem den davæ-
rende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19,
dels punkt C.C.2.1.6.2 i Den Juridiske Vejledning.
Som det fremgår heraf, skal erstatninger beskattes på samme måde som det, erstatningen
træder i stedet for. Den samlede erstatningssum vil derfor først skulle fordeles ud på de
forskellige materielle og immaterielle aktiver, som der gives erstatning for. Denne forde-
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 709: Spm. om bekræftelse af, at bruttoavance ville have været skattepligtig, hvis minkavlerne havde fortsat deres virksomhed, mens den med aftalen udbetales som en skattefri kompensation
2864927_0003.png
ling vil skulle ske på grundlag af aktivernes handelsværdi pr. 4. november 2020. Den del
af erstatningen, der kan henføres til et bestemt aktiv, vil herefter skattemæssigt skulle
behandles på samme måde som en afståelsessum for det pågældende aktiv.
Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens aktiver, vil
restbeløbet som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skat-
tefri.
Side 3 af 3