MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om rapporten fra EY, der refereres til i artiklen Minkavlere kan få ti milliarder for meget i erstatning, viser hidtil ukendte tal. “Hold da kæft, det er vildt, Zetland, den 8. april 2024

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Markedsanalyse for

den danske og globale

minkbranche pr. den 4.

november 2020 og fem

år frem

2. november 2022 (opdateret)

Forberedt til

Prepared for

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om rapporten fra EY, der refereres til i artiklen Minkavlere kan få ti milliarder for meget i erstatning, viser hidtil ukendte tal. “Hold da kæft, det er vildt, Zetland, den 8. april 2024

Introduktion til markedsanalysen

EY-Parthenon er blevet engageret af Trafikstyrelsen til at gennemføre en kontrafaktisk

markedsanalyse af prisudviklingen på danske minkskind

Overblik over opgaven

Opgaven

Udarbejdelse af en markedsanalyse, herunder interviews af relevante markedseksperter

Med kontrafaktisk menes et scenarie, hvor det antages, at danske minkavlere

ikke den 4. november 2020 var blevet pålagt at aflive deres minkbesætning

Med udgangspunkt i tilgængelige markedsrapporter og statistikker er der gennemført en

kontrafaktisk markedsanalyse af

fremtidsudsigterne for minkerhvervet i Danmark

pr. den 4. november 2020 og fem år frem

I tillæg hertil

er der foretaget

interviews med udvalgte markedseksperter

for at få belyst de strukturelle tendenser for udbud,

efterspørgsel og pris for danske minkskind solgt på auktioner gældende pr. den 4. november 2020

Datatilgængelighed

Denne rapport er baseret på information tilgængelig og modtaget pr. 3. juni 2022

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 2

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv

5. Bilag

Side 3

Introduktion til markedsanalysen

Definitioner anvendt i nærværende markedsanalyse

Begreb

Betydning i markedsanalysen

Danske skindpriser

Den gennemsnitlige nominelle pris på minkskind solgt på

danske auktioner

Produktion

Produktion henviser til global produktion (den totale

mængde minkskind produceret hos danske og

udenlandske avlere), med mindre der henvises specifikt til

auktionsmarkedet (som er alle landes produktion undtagen

Rusland og Kina) eller produktionen i et specifikt land

Auktionsmarkedet for minkskind

Det er antaget, at skind produceret i Kina og Rusland ikke

auktioneres, mens resten af den globale produktion alt

sammen auktioneres

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 4

Introduktion til markedsanalysen

Overordnet tilgang:

Markedsanalysen bygger på en sædvanlig bedste praksis, hvor

primære og sekundære datakilder evalueres for at opnå en samlet vurdering

Overordnet tilgang til markedsanalysen

Overordnet tilgang til

markedsanalysen

Primære datakilder



Sekundære datakilder



Interviews med industri/markedsaktører (kvalitativt)

Skriftligt spørgeskema til industri/markedsaktører

(kvalitativt og kvantitativt)



Statistiske opgørelser og markedsanalyser fra

offentlige og private aktører

Fagbøger/avisartikler/markedsrapporter

Syntese for at opnå en samlet vurdering

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 5

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (1/6):

Vi har udført interviews med 14 aktører på tværs af minkerhvervet og

benyttet os af et bredt udvalg af sekundære datakilder

De benyttede primære og sekundære datakilder

Primære datakilder: Interviews med 14 markedseksperter

Danmark

Storbritannien

Kina

Finland

Rusland

Canada

Modehuse/buntmagere



Afdelingsleder for

uld og pels

hos Canada Goose



Tidl. direktør hos og

grundlægger af Oh!



Produktionsleder hos

Berezka Fur

Medier



Journalist hos Vogue

Business

Auktionshuse og

følgeerhverv



Adm. direktør hos Saga

Furs



Adm. direktør hos

Kopenhagen Fur



Direktør for dyresundhed og

interessevaretagelse hos

Kopenhagen Fur



Leder af produktudvikling

hos Saga Furs



Adm. direktør hos JasoPels

Grossister



Ejer af Hurwitz Exports Limited

Interesseorganisationer



Direktør hos China Experience



Direktør i Den Internationale

Pelsføderation



Grundlægger og direktør hos

ActAsia



Seniorrådgiver hos Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi

(Københavns Universitet)

Bidrag fra førende eksperter



Eksperterne er fundet på

tværs af aktører i

minkerhvervets værdikæde

og dækker tilsammen

kernemarkederne for mink

Eksperterne er førende

inden for hvert sit felt



CV-eksempler

Sekundære datakilder

(ikke udtømmende)



AgriWatch

Animainternational

Bain & Co.

The Beet

Berlingske

Business Insider

Business of Fashion

Børsen

CBC Canada

China Leather Association

Danmarks Statistik



Den Internationale Valutafond

Det irske parlament

Effektivt Landbrug

EMIS

Euromonitor

Evening Standard

Fashion Magazine.com

Fashion Takes Action

Fashion Week Daily

Forenede Nationer (COMTRADE)

Fi-Fur



Financial Times

Fur-Best

Fur Free Alliance

The Guardian

The Humane Society

IFRO

The Independent

Jing Daily

Kopenhagen Fur

Landbrugsavisen

Landbo Nord



Litauens Nationale Radio & TV

Los Angeles Times

McKinsey & Co.

Politiken

Saga Fur

Sunday Post

Tidsskrift for Landøkonomi

TV2 Nord

Verdensbanken

Vogue Business

Women’s Wear Daily

1. Emerging Market Information Service

2. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 6

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (2/6):

Der bliver i rapporten refereret til sekundære kilder med indeksnumre –

indekset kan findes på ss. 97-100

Indeksering af kilder

Der bliver i rapporten refereret til

sekundære kilder med indeksnumre

Indekset kan findes i

bilagssektionen (ss. 97-100)

mange designere har bragt pelsen på banen igen

som et

trendsættende element, er en udvikling, vi gerne har villet skubbe til,

og det har vi i al ubeskedenhed formået.

Vi skal sikre os, at huse

som Fendi, Gucci og Hermès vedbliver med at bruge pels,

så der

bliver skabt trends med pels.”

#20

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen

”Pelsmiraklet” (fra

Børsen,

2017))

Indeksnummeret (i dette tilfælde 20) kan findes i indekset

på ss. 97-100, der består af en samlet oversigt over

publikationer anvendt i rapporten samt deres

udgivelsesmedier, forfattere og årstal

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 7

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (3/6):

Kopenhagen Fur og Det Danske Minkerhverv har været centrale kilder til

udarbejdelsen af denne rapport gennem dialoger af flere omgange samt validering af data

Inddragelse af Kopenhagen Fur og Det Danske Minkerhverv til udarbejdelse af denne rapport

Inddragelse af Kopenhagen Fur (KF) og Det Danske Minkerhverv til udarbejdelse af markedsrapporten

Møder

Dato

Format

Fysisk møde hos

Virtuelt møde med

Dataforespørgsler

Agenda

Introduktion til

minkerhvervet og KF

Afstemning af historiske

datakilder

Afstemning af historiske

datakilder til at forstå

udbud

Afstemning af historiske

datakilder til at forstå

efterspørgsel

Varighed

Forespørgsels-

dato

26. februar 2022

Forespørgsel

Dokumenter udarbejdet af KF i

forbindelse med fremskrivning af det

danske minkerhverv og KF

Kontaktdetaljer på relevante

markedsaktører at interviewe

Markedsstudier/forbrugeranalyser (fx

Red Associates studie fra Kina)

Data relateret til Taobao (kinesisk portal

for internethandel)

Liste over kinesiske detailhandlere

Historiske skindmængder og gns.-priser

for KF og andre auktioner fra før 2010

og så langt tilbage som muligt

Præsentation fra Det Danske

Minkerhverv

Interne præsentationer og referater fra

KFs direktions- og bestyrelsesmøder

Status pr. 3. juni

2022

Modtaget

16. februar 2022

2 timer

20. april 2022

1 time

26. februar 2022

4. maj 2022

Modtaget

Ikke modtaget

27. april 2022

Fysisk møde hos

EY med KF

2 timer

2. maj 2022

2 timer

23. maj 2022

Fysisk møde hos

Virtuelt møde med

Det Danske

Minkerhverv

2 timer

Gennemgang af KF’s

markedsanalyse

Gennemgang af Det Dan-

ske Minkerhvervs syn på

markedets fremtid

10. maj 2022

Modtaget

24. maj 2022

Modtaget

Ikke modtaget

24. maj 2022

1,5 timer

28. maj 2022

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 8

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (4/6):

Derudover har vi gennemført en skriftlig spørgeskemaundersøgelse

med 14 respondenter på tværs af centrale værdikædeaktører i minkerhvervet

Spørgeskemaundersøgelse – formål og respondentfordeling (n = 14)

Respondentfordeling

(%-andel af total)

Formål med spørgeskemaundersøgelse

Belgien

Finland

Estland

Hong Kong

Italien

USA

Storbritannien

Grækenland

14%

Rusland

Sydamerika

Produktudvikling

Drift

14%

NGO

Detailbutik/brand

Minkavler

Andet

Auktionshuse

14%

100%

Nordamerika

19%

Salgs- og

forretningsudvikling

21%

At afdække respondenternes

forventninger til den daværende

udvikling i pris, produktion og salg af

minkskind:



Hver respondent er blevet bedt om at

udfylde forventninger til det årligt

producerede antal minkskind og pris

pr. skind i perioden 2020-2025

Derudover blev respondenterne bedt

om at give en skaleret besvarelse

(stige meget, stige, stagnere, falde

eller falde meget)

af deres

forventninger til udviklingen i

efterspørgslen på minkskind i

perioden 2020-2025



Asien

32%

Følgeerhverv

14%

Forening

14%

Canada

14%

Europa

35%

Danmark

21%

Ledelse

57%

At belyse respondenternes angivne

årsager til deres fremskrivninger:

Engrosforhandler

29%

–

Respondenterne blev endvidere bedt

om at fremstille fem centrale

argumenter for deres forventninger til

den fremskrevne udvikling

Arbejdsgivers hovedsæde

Markedsdækning

Stillingsbeskrivelse

Virksomhedstype

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og EY-Parthenons analyse

Side 9

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (5/6):

En spørgeskemaundersøgelse er et standardelement i en kontrafaktisk

markedsanalyse og er udført med kontrolspørgsmål efterfulgt af en tydelig tidsafgrænsning

Spørgeskemaundersøgelse – metodik

Spørgeskema bidrager til yderligere styrkelse af datagrundlaget i en kontrafaktisk markedsundersøgelse

For at opnå et bredere datagrundlag til en kontrafaktisk markedsundersøgelse er det en gængs metode at bede respondenter forholde sig til faktorer,

der gjorde sig gældende på et givet tidspunkt og vurdere fremtiden på baggrund her

Kontrolspørgsmål om faktiske omstændigheder

I undersøgelsen stillede vi kontrolspørgsmål om udviklingen fra 2015 til 2020 og om den nuværende situation i 2022. Dette er standard for

spørgeskemaer og er brugt til at forstå det normative udgangspunkt (verdensbillede) fra respondenten samt til at udelukke ell er kalibrere svar på

baggrund heraf

Tydelig tidsafgrænsning

Det fremgik tydeligt af spørgeskemaet, at respondenter i deres fremskrivning kun skulle forholde sig til information kendt pr. den 4. november 2020.

Formulering i spørgeskema: “Benyt 4. november 2020 som basis for dine fremskrivninger (antag, du ikke kender til begivenheder, der har fundet sted

efterfølgende)”

1. Spørgeskemaer blev udarbejdet og besvaret på engelsk. Besvarelserne er oversat fra engelsk til dansk

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og EY-Parthenons analyse

Side 10

Introduktion til markedsanalysen

Datakilder (6/6):

Respondenterne er valgt både fra udbuds- og efterspørgselssiden for

at opnå en bred forståelse, og deres svar fungerer som validering af markedsanalysen

Spørgeskemaundersøgelse – respondentudvælgelse og anvendelse

Respondenter både fra udbud- og efterspørgselssiden

Adspurgte eksperter repræsenterer hele værdikæden og ikke kun produktion, hvorfor de forventes at have en bredere viden, særligt om

efterspørgselssiden, end hvis man kun havde spurgt producenter. Derudover vurderes adspurgte eksperter fra efterspørgselssiden ikke at have

nogen interesse i at give bestemte svar, hvilket kunne formodes at være i nogle af producenternes interesse

Åbne spørgsmål til drivkræfter

For at undgå at præge respondenters svar blev de bedt om åbent at angive drivkræfter bag deres forventede udvikling i udbud og pris. Formulering i

spørgeskema: ”Hvilke underliggende trends påvirker dit syn på udviklingen (i perioden 2021-2025) i priser på minkskind på danske auktioner?”

Svarene fungerer som validering af markedsanalysen

Respondenternes svar anvendes som en validering af markedsanalysen

1. Spørgeskemaer blev udarbejdet og besvaret på engelsk. Besvarelserne er oversat fra engelsk til dansk

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og EY-Parthenons analyse

Side 11

Introduktion til markedsanalysen

Vurderingsmetode:

Vurderingen af fremtidig prisdannelse er baseret på et historisk holdepunkt og

grundige markedsanalyser, der er valideret med spørgeundersøgelsen for at nå en samlet vurdering

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af det

mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med

brug af eksperters forventninger

som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 12

Introduktion til markedsanalysen

Forventningen er, at gns.-prisen på danske minkskind for perioden ’21-’25 ville være

DKK 234 (inkl. inflation) – den faktiske pris ville fluktuere deromkring

Hovedkonklusioner



Minkskindsmarkedet har

Gennemgang af den

historiske

markedsudvikling

historisk haft

to typer udsving i pris og mængde

– 1)

fundamentale udsving

(der er konstante og

drevet af markedets træghed) og 2)

ekstraordinære udsving

(drevet af ekstraordinære stød pga. forventninger til efterspørgsel)

Den

seneste prisdannelse uden særlige begivenheder var 1992-2008

– perioden før 1992 havde en anden central

kundebase (Vesten) end i dag (Kina) og perioden efter 2008 har været påvirket af boblen skabt af kinesiske indkøberes tro på

efterspørgsel pga. planlagte kinesiske storcentre og aktive vestlige modehuse

på minkskind blev vurderet til at være

lettere faldende

givet:

–



Efterspørgslen

Vurdering af det mest

sandsynlige

efterspørgselsforløb

–

Kontinuerlig udfasning af pels blandt ledende modehuse

Lettere fald i den kinesiske efterspørgsel

Historisk dalende detailsalg



Udbuddet

blev vurderet til at være

lettere faldende

grundet:

Vurdering af det mest

sandsynlige

udbudsforløb

–

Klare udmeldinger fra EU-lande vedrørende forbud mod hold af mink

–

Finansielt udfordrede avlere på tværs af lande (specielt i Kina, mindre udtalt i Danmark)

Overbelægning hos pelsforhandlere



Det

–

vurderes, at

det mest sandsynlige prisdannelsesforløb

for minkskind pr. den 4. november 2020

ville være en

gennemsnitspris for 2021-2025 på DKK 234

Den

forventede prisudvikling fremkommer af udbuds- og efterspørgselsanalysen,

som indikerer, at efterspørgsel ville

falde i tråd med udbud, hvilket i et konformt marked med høj sandsynlighed ville medføre en konstant udvikling i forhold til den

underliggende pris – dvs. basisprisen (DKK 229) plus årlig inflation på 0,7%, som ville blive DKK 234 i gennemsnit for perioden

Samlet vurdering af

prisudviklingen

–

Det er

muligt, at den faktiske pris ville kunne udvikle sig på forskellige måder, men i tråd med den underliggende

gns.-pris for perioden 2021-2025 på DKK 234

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 13

Introduktion til markedsanalysen

Forventningen til en svag stigning i den underliggende skindpris skyldes, at det

forventedes, at udbud og efterspørgsel ville følge et parallelt nedadgående forløb

Resumé for afsnit 2-4

minkauktioner påvirkes af udbuddet og forventninger til detail- og forbrugerefterspørgslen – pris er afgørende for avleres produktionsplanlægning



Historien viser

to typer udsving i skindpriser og -mængder

– 1)

fundamentale markedsudsving

og 2) ekstraordinære udsving pga.

usædvanlige stød til efterspørgslen



Budgivning på

2. Historisk

markeds-

udvikling

1980 har der været to ekstraordinære opsving i auktionsmængden, drevet af forventninger i og til detailleddet – uden for disse perioder var der mindre udsving



Opsvinget i 1980’erne var drevet af vestlig efterspørgsel

aftog

i slut-80’er/start-90’erne

pga. aftagende markedstrends og stigende fokus på dyrerettigheder



Væksten i 10’erne var en boble

skabt af kinesiske indkøberes tro på efterspørgsel pga.

planlagte storcentre og aktive vestlige modehuse.

Siden kom en kraftig tilpasning



Den

seneste prisdannelse uden særlige begivenheder var ‘92-’08

– perioden

før havde en anden kundebase

og perioden

efter har været påvirket af engros-boblen



Siden



Det

–

3. Vurdering

af sandsynlig

kontrafaktisk

markedspris-

dannelse

–

vurderes, at

det mest sandsynlige prisdannelsesforløb

for minkskind pr. den 4. november 2020

ville være en gennemsnitspris for 2021-2025 på DKK 234

Den

forventede prisudvikling fremkommer af udbuds- og efterspørgselsanalysen,

som indikerer, at efterspørgsel og udbuddet af minkskind ville falde parallelt, hvilket i

et konformt marked med høj sandsynlighed ville medføre en konstant udvikling i forhold til den underliggende pris – dvs. basisprisen (DKK 229) plus en årlig inflation på

0,7%, som ville blive DKK 234 i gennemsnit for perioden

Den faktiske pris i perioden ’21-’25 ville have kunne udviklet sig på forskellige måder omkring den underliggende gennemsnitspris for ’21-’25 på DKK 234

minkerhvervet

er præget af

mange forskellige aktørkategorier.

Minkproduktion havde

stor spredning i kvalitet og pris,

som afhang af geografi

–

Danmark var klar global prisleder med højst kvalitet, mens kinesiske skind repræsenterede et lavkvalitetsmarked



Forventningen er, at

udbud

efterspørgsel

ville

falde nogenlunde parallelt,

hvilket ville resultere i et

stabilt let stigende underliggende prisforløb

(vækst i tråd med

inflation),

som den faktiske pris vil svinge omkring

(over nogle år og under andre år, men med samme gennemsnitspris over en længere periode)



Efterspørgslen

på minkskind

forventedes overordnet at ville falde grundet:



Værdikæden for

4. Fremskriv-

ning af det

globale

minkerhverv

pr. den 4.

november

2020

–



Førende modehuse

havde i foregående år

annonceret udfasninger af pels,

flere var forventet at udfase

brugen af mink og/eller pels generelt

voksende andel kinesiske forbrugere

(primært, men ikke kun, yngre forbrugere)

var forventet at bevæge sig mod et værdisæt med afstandtagen til minkpels

Data for

detailsalg og import samt kinesiske medier og spørgeskemasvar indikerede, at efterspørgsel var ventet at fortsætte med gradvist at aftage

Det var dog forventet, at der

frem mod 2025 ville blive tilføjet over 8,3% flere urbane kinesiske husstande årligt til den kinesiske overklasse og øvre middelklasse,

hvilket alt andet lige ville medføre flere potentielle kunder.

Dog var den årlige kinesiske BNP-vækst forventet at falde

Det vurderes, at det

globale udbud

af skind

ville falde,

idet:

–

Minkavlernes

finansielle robusthed var på et historisk lavpunkt,

hvilket sandsynligvis ville have

medført frivillig afgang fra markedet eller konkurser.

Danske avlere

syntes dog at være bedre rustede til at kunne klare det lavere prisniveau (ca. ¼ af danske avlere blev dog vurderet konkurstruede)

Flere lande

(Holland, Norge, Italien, Frankrig, Belgien) havde

forpligtet sig til forbud mod minkhold

(ca. 5 mio. årlige skind). Derudover var det forventet, at

to lande

(Polen og Irland)

med stor sandsynlighed ville stoppe produktion

grundet stærke indikationer på mulige forbud (ca. 5 mio. årlige skind)

Opbygning af store varelagre hos auktionshuse, engrosforhandlere og detailbutikker

ville forventeligt begrænse produktionen, mens udbuddet forventedes stadig at

være stort grundet eksisterende varelagre

Side 14

Kilde: EY-Parthenons analyse

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv

5. Bilag

Side 15

Historisk markedsudvikling

Indkøberes bud på minkskind og dermed prisfastsættelsen påvirkes af udbuddet og forventninger til

detail- og forbrugerefterspørgslen – prisen er en afgørende faktor i avleres produktionsplanlægning

Drivkræfter af historisk prisdannelse for minkskind

Forbrugere

Indkøbere

Avlere

Drives af købekraft, mode og

værdier



Køber

Drives af forventninger til

forbrugeres efterspørgsel



Reagerer på

Drives af forventninger til pris

(dvs. indkøberes bud)



Avlere

mere eller mindre minkpels end

forventet – dette påvirkes af underliggende

drivkræfter såsom købekraft, modetrends og

værdisæt samt forretningers tilstedeværelse

og markedsføring

forbrugerefterspørgsel ved at

byde eller mindre intenst til den næste

auktion

højde for auktioners lagerbeholdninger

samt planlagt produktion

reagerer individuelt ud fra auktioners

salgspriser ved at planlægge størrelsen af

næste produktion

af avlernes reaktion er præget af

forsinkelse (især i udvidelse af produktionen)

pga. minks biologi (det tager 1,5 til 2,5 år fra

parring til et skind kan sælges på auktion)

uden forsinkelse pga. biologi, kan avlere

ikke møde efterspørgsel præcist, da

markedet er illikvidt (sælges i auktions-

vinduer), og det derudover ville kræve en

svært opnåelig kommerciel indsigt samt

karteldannelse på tværs af produktionslande



Tager



Effekten



Selv

Dette skaber et marked præget af træghed i udbuddets tilpasning til efterspørgslen, hvormed perioder med høj

efterspørgsel og høje auktionspriser giver anledning til større produktion, som derved dæmper priserne

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 16

Historisk markedsudvikling

Historien viser to typer udsving i skindpriser og -mængder – én type udsving, der er et funda-

mentalt markedskendetegn, og en anden, der er drevet af usædvanlige stød til efterspørgslen

Drivkræfter af historiske udsving i priser og mængder auktionerede minkskind

Markedsudsvingskategori

Primære drivkræfter

Effekt på mængde og pris

Eksempel

Fundamentale

markedskarakteristika

(primært drevet og forstærket af

træghed i udbudstilpasningen)



Forsinkelsen fra



Markedets

parring til

auktion (1,5 til 2,5 år)

illikviditet (salg

foregår kun inden for

begrænsede auktionsvinduer)

Begrænset

– tilpasning tager

kortere tid



Perioden 1945-1980



Perioden 1992-2008

Ekstraordinære stød

(primært efterspørgselsdrevet)



Kraftigt

stigende forbruger-

efterspørgsel, fx drevet af

modetrends

eller detailisters

forventninger til efterspørgsel

Markant

– tilpasning er

længerevarende



Udsvinget i

90’erne

1980’erne/start-

2010’erne



Udsvinget i



Indkøberes

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 17

Historisk markedsudvikling

Siden 1980 har der været to ekstraordinære opsving i auktionsmængden, drevet af forvent-

ninger i og til detailleddet – uden for disse perioder var der mindre udsving

Historisk udvikling i auktioneret salgsmængde (mio. skind, 1947-2020)

Kraftigt opsving i den solgte auktionsmængde i

starten af 1980’erne drevet af stigende vestligt forbrug

Opsving

Kraftig stigning i auktionssalg i starten af 2010’erne drevet af kinesiske

indkøbere, der havde stor tiltro til forbrugerefterspørgsel bl.a. pga.

planlagte storcentre og vestlige tøjmærkers promovering i Kina

Opsving

Justering

Fundamentale markedskarakteristika

(primært udbudsdrevne)

Ekstraordinære stød

(primært efterspørgselsdrevne)

Juste-

ring

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 18

Historisk markedsudvikling

Der observeres voldsomme prisstigninger og -justeringer i de to ekstraordinære opsving

– særligt i starten af 2010’erne, hvor prisen blev mere end tredoblet fra 2009 til 2013

Historisk udvikling i auktioneret salgsmængde og skindpris (mio. skind, DKK, 1947-2020)

Kraftigt opsving i den solgte auktionsmængde i

starten af 1980’erne drevet af stigende vestligt forbrug

Auktioneret salgsmængde (mio. skind, venstre akse)

Kraftig stigning i auktionssalg i starten af 2010’erne drevet af kinesiske

indkøbere, der havde stor tiltro til forbrugerefterspørgsel bl.a. pga. 700

planlagte storcentre og vestlige tøjmærkers promovering i Kina

650

600

Opsving

Justering

Gns. dansk skindpris (DKK, nominel, højre akse)

Opsving

Juste-

ring

550

500

450

400

350

300

250

200

Fra 2009 til 2013 steg

prisen over tredobbelt fra

DKK 203 til DKK 612

150

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 19

Historisk markedsudvikling

Opsvinget i 80’erne var drevet af vestlig efterspørgsel – det aftog markant i slut-80’er/start-

90’erne med en tilpasning drevet af aftagende trends og stigende fokus på dyrerettigheder

Årsager til opsvinget og faldet i minkskindsmarkedet gennem 1980’erne

Den store vækst i minkskindsmarkedet i starten af 80’erne var drevet

af stigende efterspørgsel på pels i Vesten

I slut-80’er/start-’90’erne aftog minkmarkedet markant pga. aftagende trends

og voksende fokus på dyrerettigheder som reaktion på det øgede pelsforbrug

Det er svært at huske, men tilbage i midten af 1980’erne var der omtrent 250 pelsforretninger

i Storbritannien.

Hver Debenhams (stormagasin) havde en meget stor, prangende

pelsafdeling. De er nu alle sammen væk.”

– Fra artiklen ”Imiteret kontra pels – modeindustriens mest behårede debat” (fra

Financial Times,

2018)

Højtprofileret aktivisme og provokerende kampagner i 1980’erne og 1990’erne ført an af

organisationer som Peta

(amerikansk dyrerettighedsorganisation)

skabte en samfundstendens

rundt om anti-pelsbevægelsen.”

– Fra artiklen ”Luksus og pels – hvem er inde og hvem er ude” (fra

Business of Fashion,

2022)

Jerry Sorbara åbnede sin butik i New York i 1975, hvor pels var et fast indslag på runwayen.

Han sagde, han

lavede mere end $400.000 på en enkelt lørdag i februar 1986

–

mere end

hvad han lavede i

hele det sidste år (2020),

hvor han drev forretning.”

– Fra artiklen ”Stigningen og faldet for den ægte pelsindustri i USA” (fra

Business Insider,

2022)

I 1980’erne begyndte den amerikanske dyrerettighedsorganisation Peta sine kontroversielle

kampagner mod pels,

hvor metoderne var helt uset grove.”

– Fra Kopenhagen Fur-dokument ”Fremtidsperspektiver for danske minkavlere og Kopenhagen Fur 13012022”

I 1980’erne buldrede pelsmarkedet derudaf.

Pelsene kunne ikke blive store og tunge nok.

Det var en se-mig-tid, hvor

pels var det ultimative statussymbol.”

– Fra Kopenhagen Fur-dokument ”Fremtidsperspektiver for danske minkavlere og Kopenhagen Fur 13012022”

Pelsen bliver

billedet på glamour og kvindelighed,

først med divaerne i 1920erne og 1930erne,

siden med

topmodellerne i 1980erne og 1990erne.”

– Else Skjold, Ph.D., lektor på Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase (fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj –

Pelsen er nem at gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Efter seks års tumult ført an af dyrerettighedsaktivister, er pelstøj stort set forsvundet i det her

land.

Næsten 400 buntmagere er svundet ind til kun 32 og i enhver praktisk henseende, er Holland

blevet den industrielle verdens første pelsfri samfund.”

– Fra artiklen ”Dyrerettighedsangreb: Aktivister sigter efter at flå pelsindustrien” (fra

Los Angeles Times,

1989)

Kilde: Kopenhagen Fur, avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 20

Historisk markedsudvikling

Væksten først i 10’erne var en boble skabt af kinesiske indkøberes tro på efterspørgslen bl.a.

pga. planlagte storcentre og aktive vestlige modehuse – siden kom der en kraftig tilpasning

Årsager til opsvinget og faldet i minkskindsmarkedet gennem 2010’erne

Væksten i første del af ‘10’erne var en boble skabt af kinesiske indkøberes

tro på efterspørgsel pga. planlagte storcentre og aktive vestlige brands

Da boblen brast, gav det en kraftig tilpasning i indkøb, der førte til svage

priser – samtidig skruede vestlige brands ned for profilering af pels

Situationen i Kina var Komplet anderledes for 10 år siden, hvor pels var en voksende

forretning.

Både hos Gucci og Oscar havde vi pels i sortimentet og sammen med andre vestlige

brands havde vi stor succes med at sælge minkpels til kineserne.”

Tidl. senior vicepræsident for markedsføring og kommunikation, Gucci og Oscar de la Rente (EY-interview)

Det var åbenlyst for mig, at

pelsmarkedet var midt i en boble,

der ville vokse eller eksplodere.”

#10

– Torben Nielsen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur i perioden 1992-2016 (fra artiklen ”Pelshandlen topper, drevet af

Kina – men en boble kan være ved at sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

Kina udgør mere end halvdelen af vores forretning.

En halvdel bliver forbrugt i Kina og en anden

halvdel

bruges af kinesiske buntmagere til at producere tøj for luksusbrands.”

– Torben Nielsen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur 1992-2016 (fra artiklen ”Inderlig pels”, fra

Financial Times,

2010)

Korruptionskampagnen har ramt hele industrien.

Færre køber pels, fordi de ikke længere tør

vise deres rigdom.”

#11

– Ying Zeqi, leder af en afdeling for pelsprodukter i den kinesiske virksomhed Yingdak (fra artiklen ”Kinesernes

luksusforbrug har toppet”, fra

Berlingske,

2014)

London og Milanos modeuger var fyldt med dyreskind

af enhver art. Pelsfrakker optrådte hos

Versace, Alexander McQueen og Jean Paul Gaultier. Karl Lagerfeld dækkede

motorcykelhjelme

med mink og chinchilla.

Dolce & Gabbana tilføjede lyserøde pelsærmer til jakker.”

– Fra artiklen “Ville du hellere gå nøgen? Ikke længere” (fra

The Guardian,

2009)

Jeg bryder mig ikke om at bruge ordet korruption, men

gavementaliteten i det kinesiske

samfund er blevet ramt. Det går særligt ud over de dyreste pelse.”

#11

– Kenneth Loberg, markedsføringsdirektør i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Kinesernes luksusforbrug har toppet”, fra

Berlingske,

2014)

Denne vinter er der en

eksplosion af pels hos internationale topdesignere.

Lanvin, Balenciaga,

Tom Ford, Givenchy – i form af jakker, kraver, pelsbesatte frakker og ikke mindst pelsbesatte

accessories som clutches og stiletter.”

– Fra artiklen “Pelsen oser af glamour, sex og dekadence” (fra

Børsen,

2013)

I Milano var pels iøjnefaldende fraværende fra mærker, der ofte har ført det frem, såsom

Prada.

Samtalen havde for længst bevæget sig væk fra pels.”

– Fra artiklen ”Imiteret kontra pels – modeindustriens mest behårede debat” (fra

Financial Times,

2018)

Mink er et symbol på, hvem du er,

det er et statussymbol, og det er derfor mange

middelklassefolk køber pels. Alle vil gerne se rige ud.”

#10

– Yang Zhenyuan, kinesisk minkavler (fra artiklen ”Pelshandlen topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at

sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

Over de seneste år, har vi set, at

alle vigtige vestlige brands har forbudt salg af minkpels,

undtagen Fendi og Louis Vuitton.

Fendi arbejder dog sammen med et institut i London på at

erstatte organisk pels med imiteret pels på længere sigt.

De gør dette, da de er presset til at

vise en hensigt om en dag at gå væk fra pels.”

Tidl. øverste ansvarlige for det kinesiske marked hos Louis Vuitton, Burberry og Michael Kors (EY-interview)

Kilde: Kopenhagen Fur, avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 21

Historisk markedsudvikling

Efterspørgsel på minkpels gik fra i 80’erne at være i Vesten til siden 00’erne at have Kina som

dominerende forbrugerbase – den stigende købekraft i Kina modgås af ny forbrugeradfærd

Historisk udvikling i efterspørgsel på minkpels

Vesten som drivkraft

1980’erne



1990’erne



2000’erne



Starten af 2010’erne



Slutningen af 2010’erne



Vesten



Voksende interesse for

minkpels i Vesten

Aftagende vestlig efter-

spørgsel, drevet bl.a.

af aftagende trends og

stigende dyreaktivisme

Kinesisk købekraft var

langsomt voksende

Stabil udvikling

i Vesten

Modetrends var præget af, at

en lang række førende

modehuse vendte tilbage til

at bruge minkpels

Voksende købekraft

Markedsføring fra

auktionshuse

Modetrends var præget af en lang række af førende

modehuses fravalg af minkpels

Kina som drivkraft

Kina

Kinesisk købekraft var

enormt begrænset



Voksende

købekraft



Voksende købekraft og markedsføring fra auktionshuse

Reduktion i kinesisk tradition for at give pels som gave



Negativ påvirkning fra vestlige modehuses pelsforbud

Helt

frem til starten af

1980’erne var Asien reelt uden

betydning,

når det gælder

pelsindustri.

Derimod var

Europa en stor aktør.”

#12

– Henning Otte Hansen, professor hos

Københavns Universitet. Fra artiklen ”Den

globale pelsindustri” (fra

Tidsskrift for

Landøkonomi nr. 1, 2021)

Der var en meget

stærk

antibevægelse i 1990'erne

med

nedgang i pelsbrugen

især i England og USA.”

#13

– Erik Hansen-Hansen, forsker i

luksusmode på De Kongelige

Danske Kunstakademier (fra artiklen

”Nu er ægte pels både hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

Mink er et symbol på, hvem du

er,

det er et statussymbol, og

det er derfor mange

middelklassefolk køber pels.

Alle vil gerne se rige ud.”

#10

– Yang Zhenyuan, kinesisk minkavler

(fra artiklen ”Pelshandlen topper, drevet af

Kina – men en boble kan være ved at

sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

Jeg bryder mig ikke om at bruge ordet korruption, men

gavementaliteten i det

kinesiske samfund er blevet ramt. Det går særligt ud over de dyreste pelse.”

#11

– Kenneth Loberg, markedsføringsdirektør i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Kinesernes luksusforbrug

har toppet”, fra

Berlingske,

2014)

Når Gucci, der har brugt pels i rigtig mange år, vælger at stoppe, er det et

vink

med en vognstang om, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere

vores gode budskaber.”

#13

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Nu er ægte pels både hot og yt”

(fra

Børsen,

2018))

Fra 1982 til 1988 var der

kanonår, som du kun har 3-4 af

pr. generation af pelsdyravler.

Det var de klassiske markeder i

Europa, der trak.”

Jens Jørgen Madsen, Bestyrelsesformand

i Det Danske Minkerhverv (fra møde med

EY, Trafikstyrelsen og Fødevarestyrelsen)

Højtprofileret aktivisme og

provokerende kampagner i

1980’erne og 1990’erne

skabte en samfunds-

tendens rundt om anti-

pelsbevægelsen.”

– Fra artiklen ”Luksus og pels –

hvem er inde og hvem er ude” (fra

Business of Fashion,

2022)

Mode er en af pelsindustriens

største nylige succeser.

Dolce

& Gabbana, Alexander

McQueen, Prada, Louis Vuitton,

Fendi og Tom Ford inkluderer

alle pels i nye kollektioner.”

#10

– Fra artiklen ”Pelshandlen topper,

drevet af Kina – men en boble kan være

ved at sprænge” (fra

The Guardian,

2014)

Der har været en periode, hvor alle husene brugte pels igen. Men

nu ser vi,

en del af

luksusmodebranchen bakker op omkring en social bevidsthed

uden helt at definere, hvad det er, men

som lægger sig op af en

venstrefløjsideologi,

der bl.a. omfatter bæredygtighed.”

#13

– Erik Hansen-Hansen, forsker i luksusmode på De Kongelige Danske Kunstakademier (fra artiklen

”Nu er ægte pels både hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

Hvis pels går af mode i Europa, går det af mode i Kina.

Moden skabes stadig

i Europa.”

#10

– Torben Nielsen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur i perioden 1992-2016 (fra artiklen

”Pelshandlen topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

Kilde: Kopenhagen Fur, avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 22

Historisk markedsudvikling

Den seneste repræsentative prisdannelse uden særlige begivenheder var i ‘92-’08 – perioden før

’92 havde en anden central kundebase og perioden efter ’08 har været påvirket af engros-boblen

Historisk udvikling i auktioneret salgsmængde (mio. skind, 1947-2020)

Vesten som det

primære forbrugermarked

Auktioneret salgsmængde (mio. skind)

Voksende

vestlig efter-

spørgsel

Fald-

ende

vestlig

efter-

spørg-

sel

Kinas voksende økonomi gør det til

det dominerende forbrugermarked for

minkpels

Kinesisk

engrosboble

fører til

lageropbygning

Tøm-

ning af

lager-

kapa-

citet

Data fra før 1992 vurderes ikke

egnede til at forklare den

fremtidige udvikling, da

kundebasen var fundamentalt

anderledes end den nuværende

Data fra efter 2008 vurderes ikke

robuste til at forklare den fremtidige

udvikling, da markedet var udsat

for overdrevet optimisme fra

kinesiske indkøbere, hvilket skabte

en boble, der satte normale

markedsdynamikker ud af spil –

først med et opsving og siden en

tilpasningsperiode

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 23

Historisk markedsudvikling

EY-Parthenon har modtaget præsentationer og rejseberetninger fra Kopenhagen Fur,

der beskriver markedsforholdene fra Kina i perioden fra august 2019 til januar 2020

Præsentationer og rejseberetninger modtaget fra Kopenhagen Fur

Præsentationer fra 2019 modtaget fra Kopenhagen Fur

Præsentation givet af

Kopenhagen Furs adm.

direktør Jesper Lauge

Christensen i september 2019

til Landbestyrelsesmøde i

Herning

Rejseberetning fra 2020 fra Kina modtaget fra Kopenhagen Fur

Dette skærmbillede er fra en

præsentation modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller ændret af

EY-Parthenon

Præsentation givet af

Kopenhagen Furs

bestyrelsesformand Tage

Pedersen i august 2019 til

Sagro (landbrugsrådgiver)

Dette skærmbillede er

fra et nyhedsbrev

modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller

ændret af EY-

Parthenon

Nyhedsbrev delt af

Kopenhagen Fur med

danske minkavlere efter et

besøg i Kina i januar 2020

Dette skærmbillede er fra en

præsentation modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller ændret af

EY-Parthenon

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 24

Historisk markedsudvikling

I 2019, forventede Kopenhagen Fur, at udbuddet ville falde og derved at komme

nærmere mod balance i forhold til efterspørgslen

Perspektiver fra Kopenhagen Fur på udbudsudvikling

Dette skærmbillede er fra en

præsentation modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller ændret af

EY-Parthenon

Skærmbilledet er fra præsentationen “Status på

auktionen og markedet”, som Kopenhagen Furs

adm. direktør Jesper Lauge Christensen

fremlagde i september 2019 til

Landbestyrelsesmøde i Herning

Dette skærmbillede er fra en

præsentation modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller ændret af

EY-Parthenon

Skærmbilledet er fra præsentationen “Status på

auktionen og markedet”, som Kopenhagen Furs

adm. direktør Jesper Lauge Christensen

fremlagde i september 2019 til

Landbestyrelsesmøde i Herning

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 25

Historisk markedsudvikling

Kopenhagen Fur fremlagde i ‘19 i flere eksterne præsentationer en efterspørgselskurve, der bekræftede, at sidst

verdensmarkedet var repræsentativt var i 90’erne og 00’erne – der var væsentlig overproduktion i ’10-erne

Perspektiver fra Kopenhagen Fur på den fundamentale efterspørgsel

Skærmbilledet er fra

præsentationen “Udfordringer

og muligheder for

pelsbranchen”, som

Kopenhagen Furs

bestyrelsesformand Tage

Pedersen fremlagde i august

2019 til Sagro

(landbrugsrådgiver), samt fra

præsentationen “Status på

auktionen og markedet”, som

Kopenhagen Furs adm.

direktør Jesper Lauge

Christensen fremlagde i

september 2019 til

Landbestyrelsesmøde i

Herning

Dette skærmbillede er fra en

præsentation modtaget fra

Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller ændret af

EY-Parthenon

Skærmbilledet fra

Kopenhagen Fur viser, at der

fra midt-slut-00’erne og frem til

2019 var markant

overproduktion (den blå linje) i

forhold til efterspørgslen (den

grå skraverede kurve). Data

beskriver verdensproduktionen

(dvs. inkl. Kina og Rusland)

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 26

Historisk markedsudvikling

Grundet fundamentale udsving, giver det bedst mening at anskue gennemsnitspriser – for den

seneste periode uden særlige begivenheder (’92-’08) var den justerede gns.-pris DKK 200 pr. skind

Prisniveauer i forskellige tidsperioder for danske minkskind (gns. nominelle danske priser i DKK pr. skind)

…

700

600

500

400

300

200

100

Ekstraordinær

700

forbrugerefterspørgsel fra Vesten

600

500

400

300

200

100

Max. pris = 303

Justeret gns. pris

= 217

Min. pris = 105

Periode uden ekstraordinære

begivenheder

Ekstraordinær

engrosefterspørgsel fra Kina

Max. pris = 612

Det justerede

gns. er et gns.,

der ekskluderer

den højeste og

Det justerede

laveste pris gns.,

gns. er et i

perioden. Dette

der ekskluderer

anvendes for at

den højeste og

udligne pris i

laveste

fundamentale

perioden

markedsudsving

Max. pris = 311

Justeret gns. pris

= 319

Justeret gns. pris

= 200

Min. pris = 108

Min. pris = 198

1982-1991

Data fra før 1992 vurderes ikke egnede til at forklare

den fremtidige udvikling, da den primære kundebase

var Vesten, hvilket er fundamentalt anderledes end

det nuværende marked, som har Kina som den klart

dominerende kundebase

1992-2008

1992-2008 var den seneste periode med den

nuværende kundebase og uden ekstraordinære

begivenheder. Denne var kendetegnet ved en

gns. pris på DKK 201 med spænd fra 108 til 311.

2009-2019

Data fra efter 2008 vurderes ikke robuste til at

forklare den fremtidige udvikling, da markedet var

udsat for overdrevet optimisme fra kinesiske

indkøbere, hvilket skabte en boble, der satte

normale markedsdynamikker ud af spil – først med

et opsving og siden en tilpasningsperiode

1. Den justerede gennemsnitspris er et gennemsnit, der ekskluderer den højeste og laveste pris i perioden. Simple (dvs. ikke-justerede) gennemsnitsværdier var DKK 215 (for perioden 1982-1991), DKK 201 (for perioden

1992-2008) og DKK 335 (for perioden 2009-2019)

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 27

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv

5. Bilag

Side 28

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Vurderingsmetode:

Vurderingen af fremtidig prisdannelse er baseret på et historisk holdepunkt og

grundige markedsanalyser, der er valideret med spørgeundersøgelsen for at nå en samlet vurdering

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af det

mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med

brug af eksperters forventninger

som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 29

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

I tillæg til historisk data, bør en markedsfremskrivning inkludere forventninger til fremtidige udbuds-

og efterspørgselsdynamikker – dette stemmer også overens med Fødevareministeriets vurdering

Årsager til valg af historisk data og anvendelsen af markedsdynamikker i tillæg til historisk data

Den politiske aftale om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 forholdt sig

udelukkende til de historiske priser fra 2010 til 2019, hvilket rummer flere usikkerheder. Der er en

række årsager til at benytte en anden historisk periode som holdepunkt samt i tillæg til historisk data

også at søge at forstå forventninger til udbuds- og efterspørgselsdynamikker.

Forklaret nærmere på s. 19-21

Den seneste repræsentative prisdannelse uden ekstraordinære stød var i

perioden 1992-2008 – perioden før 1992 havde en anden central kundebase og

perioden efter 2008 har været påvirket af engros-boblen



Kombinationen af historisk data og fremtidsforventninger er bedste praksis for

markedsanalyse – derudover vurderer Fødevareministeriet og Københavns

Universitets økonomer, at en model kun baseret på historisk data ikke er robust

Konklusionen er, at en model baseret udelukkende på historiske priser ikke vil give klare

og robuste resultater,

da resultaterne giver meget store spænd for prisudviklingen.

Efterspørgsel på minkpels gik fra i 80’erne at være i Vesten til siden 00’erne at have Kina

som dominerende forbrugerbase – denne

ændring i kundebasen begrænser

forklaringskraften ved at gå tilbage i tid før ’90-erne

Data efter 2008 vurderes ikke robuste til at forklare den fremtidige udvikling,

markedet var udsat for overdrevet optimisme fra kinesiske indkøbere, hvilket skabte en

boble, der satte normale markedsdynamikker ud af spil

Perioden

1992-2008

er den seneste med en

repræsentativ kundebase,

som

ikke var

påvirket af ekstraordinære stød

Grundet den store usikkerhed i prisfremskrivningen, kan resultaterne således ikke anvendes til at

kvalificere spændet for den mest sandsynlige pris i 2021.

På denne baggrund vurderer Fødevareministeriet, at en generel markedsvurdering som

beskrevet tidligere i notatet er bedste grundlag for at foretage et skøn af den

kontrafaktiske prisudvikling i 2021.”

#14

– Notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved navn ”Forventninger til udviklingen i prisen på minkskind i

2021” (journalnummer 2021-89 fra januar 2021, revideret januar 2022)



Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og EY-Parthenons analyse

Side 30

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning:

Da markedet siden ‘08 har været præget af en boble, etableres først et

retvisende udgangspunkt for ‘20 ud fra den seneste prisdannelse uden ekstraordinære begivenheder

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind: Basis for fremskrivning

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af det

mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med

brug af eksperters forventninger

som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 31

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Den justerede gns.-pris fra seneste periode uden ekstraordinære begivenhed-

er (DKK 200 pr. skind i perioden ‘92-’08) anvendes som historisk holdepunkt

Prisniveauer i forskellige tidsperioder for danske minkskind (gns. nominelle danske priser i DKK pr. skind)

…

700

600

500

400

300

200

100

Ekstraordinær

700

forbrugerefterspørgsel fra Vesten

600

500

400

300

200

100

Max. pris = 303

Justeret gns. pris

= 217

Min. pris = 105

Periode uden ekstraordinære

begivenheder

Ekstraordinær

engrosefterspørgsel fra Kina

Max. pris = 612

Det justerede

gns. er et gns.,

der ekskluderer

den højeste og

laveste pris i

perioden. Dette

anvendes for at

udligne

fundamentale

markedsudsving

Max. pris = 311

Justeret gns. pris

= 319

Justeret gns. pris

= 200

Min. pris = 108

Min. pris = 198

1982-1991

Data fra før 1992 vurderes ikke egnede til at forklare

den fremtidige udvikling, da den primære kundebase

var Vesten, hvilket er fundamentalt anderledes end

det nuværende marked, som har Kina som den klart

dominerende kundebase

1992-2008

1992-2008 var den seneste periode med den

nuværende kundebase og uden ekstraordinære

begivenheder. Denne var kendetegnet ved en

gns. pris på DKK 201 med spænd fra 108 til 311.

2009-2019

Data fra efter 2008 vurderes ikke robuste til at

forklare den fremtidige udvikling, da markedet var

udsat for overdrevet optimisme fra kinesiske

indkøbere, hvilket skabte en boble, der satte

normale markedsdynamikker ud af spil – først med

et opsving og siden en tilpasningsperiode

1992-2008) og DKK 335 (for perioden 2009-2019)

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 32

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Den justerede gns.-pris på DKK 200 for perioden 1992-2008 fremskrives til

DKK 229 i 2020 ud fra IMF’s årlige inflationsrater for Danmark

Fremskrivning af prisen for danske minkskind fra perioden 1992-2008 til 2020 (nominelle gns.-priser i DKK pr. skind)

+1,2%

229

200

Den justerede gns.-pris fra seneste periode uden ekstraordinære

begivenheder fremskrives med inflation, da der over perioden 2009-2019 var

ændringer i efterspørgselsdynamikker, der talte både for og imod

prisstigninger. Der anvendes inflationsrater fra Den Internationale Valutafond

Den justerede gns.-pris fra seneste

periode uden ekstraordinære

begivenheder anvendes. Prisen fra det

seneste ikke-COVID-påvirkede år (DKK

150 pr. skind) kunne have været anvendt i

stedet, men er ikke vurderet egnet, da

markedet fortsat var i en unormal periode

pga. boblen og den efterfølgende

tilpasning skabt af kinesiske indkøbere

1992-2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Dansk inflation jf.

Den Internationale

Valutafond

1,3%

2,3%

2,8%

2,4%

0,8%

0,6%

0,5%

0,2%

1,1%

0,8%

0,4%

Kilde: Kopenhagen Fur, Den Internationale Valutafond (IMF) og EY-Parthenons analyse

Side 33

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Markedsvurdering:

Den etablerede basis for 2020 fremskrives ud fra grundige analyser af

primære og sekundære data, der beskriver den forventede udvikling i udbud og efterspørgsel

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind: Markedsvurdering

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af det

mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med

brug af eksperters forventninger

som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 34

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Markedsforhold i november ‘20 tilsagde ikke et væsentligt opsving i minkskind-

markedet i Kina – dermed kunne markedets normale træghed træde i kraft

Vurdering af forudsætninger for et nyt væsentligt opsving i minkskindsmarkedet

Markedsforhold tilsagde ikke et væsentligt opsving i markedet

Væksten i Kinas økonomi var

forventet at aftage i forhold til

tidligere år

Den årlige vækst i det kinesiske BNP var fremskrevet til i

2020’erne at falde til under 5% efter at have ligget på omtrent

10% i 1990’erne og 2000’erne og på omtrent 7-8% i

2010’erne

En lang række luksuriøse modehuse (særligt vestlige, men

også kinesiske) var i gang med at udfase pels. Mærker, der

stadig førte pels, promoverede andre tøjkategorier end pels

mere aktivt

Kina gjorde i 2010’erne op med korrupte gavekulturer, som

det ikke vurderes sandsynligt ville blive genindført. En

stigende andel kinesiske forbrugere – særligt hos de yngre –

tillagde sig i højere grad vestlige værdier, der var imod pels

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Gns. årlig vækst i Kinas BNP

(1992-2030, %)

10.4%

7.4%

’08-’20

4.6%

’20-’30

’92-’08

Modehuse var forventet at

fortsætte med at promovere

andre tøjkategorier ed pels

Når Gucci, der har brugt pels i rigtig mange år, vælger at stoppe, er

det et

vink med en vognstang om, at vi ikke har været gode nok

til at kommunikere vores gode budskaber.”

#13

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Nu er ægte pels

både hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

Det var usandsynligt, at Kina ville

gå tilbage til tidligere ”gave-

kulturer” og konservative værdier

Jeg bryder mig ikke om at bruge ordet korruption, men

gavementaliteten i det kinesiske samfund er blevet ramt. Det går

særligt ud over de dyreste pelse.”

#11

– Kenneth Loberg, markedsføringsdirektør i Kopenhagen Fur (fra artiklen

”Kinesernes luksusforbrug har toppet”, fra

Berlingske,

2014)

Indkøbere var utilbøjelige til igen

at overvurdere forbrugerefter-

spørgslen

Leddene mellem auktionshusene og forbrugerne var presset i

Kina efter at de havde købt store varelagre ind i 2010’erne.

Det vurderedes derfor ikke sandsynligt, at engros-leddet igen

ville overvurdere forbrugerefterspørgslen

Det traditionelle marked (fysisk salg af frakker i Nordøstkina)

var faldende. Nye markeder (internetsalg af nye designs i

Syd- og Centralkina) var i vækst, men det var usikkert, om det

var tilstrækkeligt til at opveje for det traditionelle markeds fald

Skindhandlernes forretningsmodel betyder, at de har brug for at

handle på alle auktioner – men

de er nervøse for at købe for dyrt.”

#15

–

Jesper Lauge Christensen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur (fra indlæg til

pelsbranchen ved Landbo Nord, 2019)

Det var usikkert om vækst i nye

markeder ville opveje for fald i

traditionelle markeder

Det største marked for salg af pels

(Nordøstkina),

melder om

faldende salg

–

også hos de store detaillister.

Faldende priser på

færdigvarer – store detaillister forsøger at beskytte prisen.”

#15

–

Jesper Lauge Christensen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur (fra indlæg til

pelsbranchen ved Landbo Nord, 2019)

Kilde: Kopenhagen Fur, Verdensbanken, S&P Global Market Intelligence og EY-Parthenons analyse

Side 35

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Den danske pelsbranche meldte om fald i kernemarkedet i Kina – det

var usikkert, om nye markeder ville kunne opveje dette tilstrækkeligt

Perspektiver fra Kopenhagen Fur på de seneste markedsforhold i Kina

Kopenhagen Fur rapporterede om et fald i første halvår af 2019 på

20% i det kinesiske detailmarked for varer, der typisk er klassificeret

samme med pelsprodukter – også med fald hos de store detaillister

Begge skærmbilleder er fra

en præsentation modtaget

fra Kopenhagen Fur og er

ikke

produceret af eller

ændret af EY-Parthenon

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Faldet sås i det traditionelle marked (fysiske butikker i Nordøstkina) –

nye markeder (online i Syd- og Centralkina) voksede, men det var

usikkert, om det var nok til at opveje for det traditionelle markeds fald

Begge skærmbilleder er fra

præsentationen “Status på

auktionen og markedet”, som

Kopenhagen Furs adm.

direktør Jesper Lauge

Christensen fremlagde i

september 2019 til

Landbestyrelsesmøde i

Herning

traditionelt stærke forretninger i det nordøstlige Kina sælger ikke

helt så godt som tidligere,

i enkelte salgskanaler er salget faldet 30

procent i forhold til sidste år.”

#16

– Fra artiklen ”Status på de internationale pelsmarkeder” (fra et nyhedsbrev delt

af Kopenhagen Fur med danske minkavlere, 2020)

Usikkerheden om, hvorvidt

nye kanaler ville kunne opveje

det traditionelle markeds fald

er forstærket af, at online-

salget særligt målrettede sig

den yngre generation, som

EY-Parthenons markeds-

analyse vurderer var mest

tilbøjelig til at adoptere

vestlige værdier, der var

kritiske over for pels

Til gengæld er der mange nye forretninger, som opdyrker nye geografiske

områder, hvor der ikke tidligere er solgt pels og via andre typer af butikker

end traditionelle pelsbutikker.

Onlinesalget er fortsat i stor vækst med op

til 30% stigning hos Kopenhagen Furs samarbejdspartnere.”

#16

– Fra artiklen ”Status på de internationale pelsmarkeder” (fra et nyhedsbrev delt

af Kopenhagen Fur med danske minkavlere, 2020)

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 36

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Markedsdata og eksperter indikerer, at i nov. ’20 forventedes udbuddet at falde

i takt med efterspørgslen, som formentlig ville have skabt en stabil prisudvikling

Vurdering af den mest sandsynlige prisudvikling på baggrund af kvantitative analyser

Vurdering

af priseffekt



Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Pris-

Effekt på

effekt mængde af skind

Individ-

uelle

driv-

kræfter

1/2

Centrale observationer



Vægt

(afrundet)

4/10

2/10

Effekt på

mængde af

skind

Der er stærke indikatorer fra den

kvantitative analyse samt fra markeds-

eksperter og artikler, der tilsiger, at

efterspørgsel

på

minkpels var

dalende grundet tre centrale

argumenter:

–

Kinas BNP-vækst ville aftage i forhold til tidligere – den købekraftige

kinesiske urbane middelklasse ville dog fortsætte med at vokse

En lang række luksuriøse modehuse (særligt vestlige, men også

kinesiske) var i gang med at udfase pels



Udfasning af pels blandt førende

modehuse

Lettere fald i den kinesiske

efterspørgsel

Historisk dalende detailsalg

Efter-

spørgsel

Et stigende antal kinesere (primært, men ikke kun, yngre forbrugere)

2/10

var forventet at søge mod et værdisæt med afstandtagen til minkpels

Nye udbrud af COVID-19 ville kunne medføre nedlukninger af fysiske

1/10

butikker, hvor størstedelen af salget af minkpels foregik

Forventninger til verdensøkonomien havde en usikkerhed, der kunne

have lettere negativ påvirkning af betalingsvilligheden for luksusvarer

1/10

10/10

Holistisk

1/2



Data for detailsalg og import samt kinesiske medier og spørgeskema-

svar indikerede, at efterspørgsel var ventet fortsat gradvist at aftage

Pris



Udbuddet vurderes at have været

lettere faldende

grundet

stærke

indikationer fra eksperter og analyse

på baggrund af:

–



Flere lande (Holland, Norge, Italien, Frankrig og Belgien) havde

forpligtet sig til forbud mod hold af mink (svarende til ca. 5 mio. mink).

Derudover havde Polen og Irland stærke indikationer på mulige forbud

(svarende til ca. 5 mio. yderligere minkskind)

Minkavleres finansielle robusthed var på et historisk lavpunkt, hvilket

sandsynligvis ville have medført frivillig afgang fra markedet eller kon-

kurser. Danske avlere syntes dog bedre rustede til at kunne klare det

lavere prisniveau (ca. ¼ af danske avlere blev vurderet konkurstruede)

Opbygning af store varelagre hos auktionshuse, engrosforhandlere,

og detailbutikker ville forventeligt sætte en begrænsning på behovet

for ny produktion, mens udbuddet formentlig ville være konstant

Markedsaktører og spørgeskemasvar indikerede et lettere faldende

udbud, drevet af varelagre, forbud og et økonomisk udfordret erhverv

Stærkt stigende

4/10

Klare udmeldinger fra EU-lande

vedrørende forbud mod hold af mink

Finansielt udfordrede avlere på tværs

af geografier (specielt i Kina, mindre

udtalt i Danmark)

Udbud

Individ-

uelle

driv-

kræfter

8/10



4/10



–

Overbelægning af minkvarer hos

diverse pelsforhandlere blev forventet

at begrænse behovet for ny

produktion

Vægt =

x/10

2/10

Holistisk

2/10



10/10

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 37

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Markedsanalysen giver en forventet underliggende stabil prisudvikling, der

følger inflation, med en gennemsnitspris på DKK 234 for perioden ’21-’25

Fremskrevet underliggende prisudvikling for danske minkskind givet udbuds- og efterspørgselsanalyser (‘20-’25, nominel pris i DKK)

400

350

Udgangsprisen for den underliggende pris 2020

er den justerede gns.-pris perioden 1992-2008

(på DKK 200) fremskrevet til DKK 229 i 2020 ud

fra IMF’s årlige inflationsrater for Danmark

Med underliggende pris menes der det prisniveau,

som den faktiske pris gennemsnitligt vil tilsvare over

tid – den faktiske pris ville dog sandsynligvis

løbende svinge over og under det niveau

+0.7%

Underliggende pris

300

Gns. pris ’21-’25

250

229

231

233

234

236

238

DKK 234

200

150

100

Den anvendte inflationsrate for Danmark i perioden ’21-’26 er på 0,7%.

Denne sats er taget fra den 10-årige inflationsforventning pr. den 4.

november 2020, jf. inflationsjusterede obligationer solgt i Tyskland, der

er bredt anvendt som underliggende inflation. Det giver mening med

obligationer, da det er et udtryk for markedet i stedet for IMF, der ikke

fremskriver 5 år og frem og desuden er politisk drevet snarere end af

markedet. Det giver mening med Tyskland som en 1:1 indikator for

Danmark, da den danske krone er bundet op på euroen og begge lande

har den samme pengepolitik og ingen kreditrisiko (AAA-vurdering)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde: Den tyske finansstyrelse (Deutsche Finanzagentur) og EY-Parthenons analyse

Side 38

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Den faktiske pris i perioden ’21-’25 ville have kunne udviklet sig på forskellige

måder omkring den underliggende gennemsnitspris for ’21-’25 på DKK 234

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Fremskrevet underliggende gennemsnitspris og mulig faktisk prisudvikling for danske minkskind givet udbuds- og efterspørgselsanalyser (‘20-’25, nominel pris i DKK)

400

350

Med underliggende pris menes der det prisniveau,

som den faktiske pris gennemsnitligt vil tilsvare over

tid – den faktiske pris ville dog sandsynligvis

løbende svinge over og under det niveau

Underliggende pris

Mulig udvikling i faktisk pris

300

260

250

229

231

190

150

230

234

258

Gns. pris ’21-’25

234

236

DKK 234

200

Hvis den faktiske pris fortsat fulgte de udsving, der er

fundamentale for markedet, så kunne et muligt prisforløb være

en stigning fra DKK 150 i 2020 til i 2023 at overstige gns.-prisen

for ’21-’25 for derefter at justeres ned mod gns.-prisen

100

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 39

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Spørgeskemavalidering:

Markedsvurderingen af udbud og efterspørgsel samt de

estimerede prisudvikling valideres med en spørgeskemaundersøgelse blandt eksperter

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind: Spørgeskemavalidering

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af det

mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med

brug af eksperters forventninger

som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 40

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

En overvægt af spørgeskemarespondenter forventede, efterspørgsel ville være

let nedadgående fra 2021, såfremt det danske minkerhverv ikke var lukket ned

Markedseksperters forventning til udvikling i global efterspørgsel på minkskind (2021-2025)

Forventninger til udvikling i efterspørgslen i 2021-2025, %-andel af total (n = 14)

Forventede drivkræfter

(rangeret efter hyppigste besvarelse)

Σ = 100%

Nedadgående detailsalg på det kinesiske

marked

57%

forventedes at drive et fald i den globale

efterspørgsel

Udfasning af pels i modekollektioner

ville medføre et fald i det fysiske detailsalg

Fortsatte nedlukninger forårsaget af COVID-19

Ændringer i europæiske og kinesiske forbruger-

mønstre ville have haft en negativ indvirkning på

efterspørgslen

21%

14%

Stige meget

Stige

Stagnere

Falde

Falde meget

Kommodificering af pels forårsaget af et

historisk overudbud ville forårsage et fald i

eksklusiviteten og detailværdien

Øget købekraft hos

forbrugere i Rusland

og Kina ville have

drevet øget

efterspørgsel”

Magdalena Liberna,

selvstændig pelsgrossist

(EY-interview)

De vigtigste eksklusive

tøjmærker bruger ikke

længere mink og andre skind i

deres kollektioner, hvilket

påvirker hele pelshandlen

negativt”

Tarmo Kattago, bestyrelsesmedlem i

Estlands Pelsforening (EY-interview)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Stærkt stigende

…

Stærkt faldende

Side 41

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Medianen af spørgeskemasvar tilsagde, at udbuddet ville være stabilt i

perioden, da forventninger om fremtidige prisløft ville kompensere for forbud

Markedseksperternes forventning til udbudsudviklingen (globalt), i mio. stk. (2020-2025)

Forventninger til udvikling i udbuddet af minkskind i den kontrafaktiske periode, i mio. stk. (n = 11

)

Forventede drivkræfter

(rangeret efter hyppigste besvarelse)

Max. mængde

Udbudsmængde

Min. mængde

Median

mink på tværs af Vesten

Forbud mod hold af

udbuddet

ville have mindsket

Udfordret avlerøkonomi forventedes at

afstedkomme frivillige afgange fra markedet og

konkurser, hvor begge scenarier ville påvirke

udbuddet i en nedadgående retning

En normalisering af udbuds- og

efterspørgselsdynamikken forventedes at føre

til en konstant udvikling i udbud

antageligt føre til en stigende produktion

2021

2022

2023

2024

2025

Forventninger om et fremtidigt prisløft ville

2020

Det forventedes, at udfasning af COVID-19-

restriktioner ville medføre en stigning i

efterspørgsel og dermed også udbuddet

Svarfordeling

(n = 11)

100%

>55

45-55

35-45

25-35

<25

27%

45%

18%

27%

45%

18%

36%

18%

27%

64%

18%

Jeg ville tro på en

gradvis reduktion i

udbud, da priserne

ikke er acceptable for

mange landmænd”

Steven Holden, direktør hos

engrosforhandler P.J. Zeitlin

& Company Limited (EY-

interview)

27%

2022

36%

2025

Udbuddet vil være konstant,

da avlerne ikke vil kunne få

adgang til den nødvendige

kapital, der skal til for at

skalere produktionen

yderligere”

Xinyan Zhan, pelsmægler hos Oy

Bothnia Fur (EY-interview)

2021

2023

2024

1. Ikke alle (n = 14) respondenter valgte at fremskrive den globale udbudsmængde, hvorfor n = 11

2. Respondentsvar er indekseret, jf. estimeret udbud i 2020 på 40,055 mio. (Kopenhagen Fur data)

Stærkt stigende

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 42

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

8 ud af 14 spørgeskemarespondenter (~57%) forventede en gns. pris

for skind solgt på danske auktioner ml. DKK 203-264 for 2021-2025

Eksperters vurdering af den mest sandsynlige prisudvikling – ikke justeret mod faktisk 2020-pris

(gns. pris for minkskind solgt på danske auktioner, nominelle priser i DKK, 2020-2025)

700

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

De tre ekspertsvar, der estimerede en gennemsnitspris over

DKK 256, er givet af tre producenter. Deres svar er

formentligt forudindtaget grundet deres interesse i at

meddele en høj pris (to af respondenterne ville i så fald opnå

større kompensation)

Gns. Pris Gns. Pris

’21-’25

danske

for danske

skindpriser

skind

Højeste vurdering

DKK 533

DKK 592

~57% af respondenternes

svar lå mellem

DKK 203-264 i gennemsnitspris for skind

solgt på danske auktioner og DKK 225-293

for danske minkskind

for 2021-2025

Øvre kvartil

Median

Nedre kvartil

DKK 264

DKK 233

DKK 203

DKK 293

DKK 258

DKK 225

150

100

Laveste vurdering

DKK 111

DKK 123

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Note: Respondentsvar opgivet i anden valuta end dansk er konverteret ved brug af fremtidige rentesikringsaftaler (”Forwards”)

Note: Medianværdi af respondenters gennemsnitspriser anvendes i stedet for gennemsnitsværdi, da en median er stabil over for afvigende værdier (ekstreme observationer) både i forhold til lave og høje gennemsnitspriser

1. For at finde gennemsnitsprisen for danske skind, så er spørgeskemasvarene for den nominelle pris for skind solgt på danske auktioner multipliceret med 1,11, da forskellen mellem gns. prisen for danske skind og for skind

solgt på danske auktioner var 11% i 2020 (til sammenligning var denne faktor i gns. 10% for perioden 2016-2020 og i gns. 9% for perioden 2011-2020; baseret på data udleveret af Kopenhagen Fur d. 11. maj 2022).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 43

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Median-prisen er i gns. DKK 180 for ’21-’25, når startpunktet for spørge-

skemasvarene indekseres til prisen for danske skind i ’20, dvs. DKK 150

700

650

600

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Eksperters vurdering af den mest sandsynlige prisudvikling – indekseret mod faktisk 2020-gennemsnitspris for danske minkskind

(gns. pris for danske minkskind, nominelle priser i DKK, 2020-2025)

De tre ekspertsvar, der justeret estimerede en

gennemsnitspris over DKK 243, er givet af tre producenter.

Deres svar er formentligt forudindtaget grundet deres

interesse i at meddele en høj pris (to af respondenterne ville

i så fald opnå større kompensation)

Gns. pris ’21-’25

Højeste vurdering

550

500

450

400

350

300

250

DKK 468

Justeret mod den faktiske 2020-pris, lå 8/14

(~57%) af respondenternes

svar mellem

DKK

157-243

i gennemsnitspris for 2021-2025

Øvre kvartil

Median

DKK 243

200

DKK 180

DKK 157

DKK 122

150

100

Nedre kvartil

Laveste vurdering

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Note: Respondentsvar opgivet i anden valuta end dansk er konverteret ved brug af fremtidige rentesikringsaftaler (”Forwards”)

1. Spørgeskemasvarene er indekseret og starter i gennemsnitsprisen på DKK 150 for auktionerede danske minkskind i 2020, hvorm de resulterende indekserede priser også indeholder merprisen for danske minkskind ift.

prisen for minkskind auktioneret i Danmark

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 44

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Samlet vurdering:

Markedsvurderingen og spørgeskemavalideringen opsummeres i en

samlet vurdering af det mest sandsynlige prisudfaldsrum

Metode til vurdering af markedsudviklingen for minkskind: Samlet vurdering

Basis for fremskrivning

Spørgeskemavalidering

Analyse af

historisk data

for at

identificere den

seneste periode

med prisdannelse, hvor der ikke

har været usædvanlige

begivenheder

og derfra etablere

et udgangspunkt for

prisfremskrivning, der ikke er

påvirket af usædvanlige

begivenheder

Eksperters forventninger

til

udvikling i udbud, efterspørgsel og

pris i et kontrafaktisk scenarie

Samlet vurdering

Markedsvurdering

Fastlæggelse af

det mest

sandsynlige prisudfaldsrum

med brug af eksperters

forventninger som validering af

markedsvurderingen

Analyse af

primære og

sekundære kilder og data

for

den fremtidige markedsudvikling

for at vurdere dynamikker for

udbud og efterspørgsel samt

etablere en estimeret prisudvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 45

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Markedsanalysernes gennemsnitspris for ’21-’25 på DKK 234 valideres

af prisniveauerne fra svarene fra ekspertspørgeskemaet

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Vurdering af den mest sandsynlige prisudvikling (gns. pris for danske minkskind, nominelle priser) i DKK (2020-2025)

Vurdering af den mest sandsynlige prisudvikling for danske auktionerede minkskind

(‘20-’25, DKK)

Begrundelse af vurdering

Hvis den faktiske pris fortsat fulgte de udsving, der er

fundamentale for markedet, så kunne et muligt prisforløb være

en stigning fra DKK 150 i 2020 til i 2023 at overstige gns.-

prisen for ’21-’25 for derefter at justeres ned mod gns.-prisen

300

Gns. pris

’21-’25

258

Median (alene justeret til den

højere pris for danske skind)

Samlet vurdering af gns.-

pris

(tilsvarer estimat fra

markedsanalyser)

Median (justeret til ’20

prisen for danske skind)

250

234

180

Det vurderes, at det mest sandsynlige

prisdannelsesforløb for minkskind pr. den 4.

november 2020 ville være en

gennemsnitspris for

2021-2025 på DKK 234

(prisvurderingen på

baggrund af markedsanalyserne)



200

150

100



Det vurderes, at den

gennemsnitlige

prisudvikling, der fremkom af udbuds- og

efterspørgselsanalysen valideres af svarene fra

ekspertspørgeskemaet.

Markedsanalyserne

indikerede, at efterspørgsel ville falde i tråd med

udbuddet, hvilket i et konformt marked med høj

sandsynlighed ville medføre en konstant udvikling i

forhold til den underliggende pris – dvs. basisprisen

(DKK 229) plus en årlig inflation på 0,7%, som ville

blive DKK 234 i gennemsnit for perioden

Det er

muligt, at den faktiske pris ville kunne

udvikle sig på forskellige måder, men i tråd med

den underliggende gns.-pris for ’21-’25 på DKK

234

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Note: Respondentsvar opgivet i anden valuta end dansk er konverteret ved brug af fremtidige rentesikringsaftaler (”Forwards”). Svar er også indekseret, jf. den gennemsnitlige faktiske pris på Kopenhagen Furs auktioner i

2020 (dvs. DKK 150)

1. Gennemsnits median-værdien for danske skindpriser på DKK 233 (jf. side 43) samt de underliggende værdier for 2020-2025 er multipliceret med 1,11, for at komme frem til gennemsnitspriser for danske minkskind, da

forskellen mellem gennemsnitsprisen for danske minkskind og for skind solgt på danske auktioner var 11% i 2020

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 46

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Mens global produktion ville forventes at falde langsomt, ville dansk produktion

forventes at forblive stabil ud fra 2020-niveauet og derved vinde markedsandel

Fremskrevet udvikling i produktion målrettet auktionsmarkedet (mio. skind produceret)

Dansk andel af auktionsproduktionen (%, højre akse)

Danmark (mio. skind, venstre akse)

Udlandet (ekskl. Kina og Rusland - mio. skind, venstre akse)

Fremskrivning

60%

29 28

27 27 27

50%

37 40

40%

22 22

18 18 16

11 11 12

21 22

24 24

12 12

36 36

14 14

30%

29 31

13 13 13 13

34 33

20%

31 33

21 21

16 17

25 26

16 15 14

14 13 13

10%

’80

’82

’84

’86

’88

’90

’92

’94

’96

’98

’00

’02

’04

’06

’08

’10

’12

’14

’16

’18

’20

’22

’24

Antagelser til fremskrivning: Mens den danske produktion fremskrives stabilt (0% årlig vækst), fremskrives den globale produk

tion med et let fald omvendt korreleret med buddet på den mulige faktiske prisudvikling som

præsenteret på s. 44 (-3% i 2021, -2% i 2022, -2% i 2023, -1% i 2024 og 0% i 2025) med et års forsinkelse i reaktionen fra pris til produktion

Kilde: Data modtaget fra Henning Otte Hansen (professor hos Københavns Universitet) valideret med Kopenhagen Fur, værdiansættelsesrapport fra Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 47

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Der var en række argumenter for, hvorfor den danske produktion kunne

forventes at udvikle sig fladt i forhold til produktionsniveauet fra 2020

Årsager til forventet fremtidig udvikling i global og dansk produktion

Lettere fald i

forhold til 2020-

produktionen

Årsager til, at global

minkproduktion var

forventet at falde

Globalt

Lav finansiel robusthed

ville give konkurser og

frivillige afgange

Forventninger om nye

produktionsforbud i

flere lande

Forventning om

faldende efterspørgsel

og priser

Tilstedeværelse af

store varelagre gennem

værdikæden

Årsager til, at dansk

minkproduktion ikke

var forventet at falde

Danmark

Flad udvikling i

forhold til 2020-

produktionen

underbygget af

modsatrettede

dynamikker

Årsager til, at dansk

minkproduktion ikke

var forventet at stige

De mest effektive og finansielt

robuste avlere ville kunne

overveje at opskalere

Danske avlere var mindre

finansielt udfordrede end

udenlandske avlere

Danske avlere leverede højere

kvalitet og var mere effektive

end udenlandske avlere

Inaktive avlere ville ikke vende

tilbage før et højere prisniveau

Aldrende tabsgivende avlere

ville stoppe for at sikre

pensionsopsparingen

Forgældede avlere ville tvinges

af banker til at stoppe

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 48

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Trods forventninger om fortsat udfordrende priser, var de danske avlere,

der var aktive i 2020, forventet at fortsætte produktion af flere årsager

Årsager til fortsat produktion hos danske avlere trods udfordrende priser

Spredning i produktionsomkostninger

Nogle danske avlere var højt effektive med lavere

produktionsomkostninger og derved lavere breakeven

Faste omkostninger

En vis del af produktionsomkostningerne for minkavl bestod

af faste investeringer, der var foretaget i tidligere år

Årsager til fortsat

produktion hos

danske avlere trods

udfordrende priser

Behov for likviditet

En række danske minkavlere var forventet fortsat at ville

producere for at generere pengestrømme

Tro på fremtiden

Danske minkavlere var forventet fortsat at tro på, at priserne

ville stige inden for de kommende år

Det voldsomme produktionsfald i 2019 var drevet

af tre faktorer: Bankerne tvang nogle avlere til at

stoppe. Andre valgte frivilligt at skrue ned for

produktionen, mens en del ældre avlere valgte at

lukke helt for at beskytte pensionsopsparingen.

Størstedelen af os, der er tilbage, satser på at

fortsætte, fordi vi tror på, at priserne er tæt på

bunden. Vi har nu en kerne af avlere tilbage, hvor

de fleste har støtte fra finansieringskilderne.”

#59

– Tage Pedersen, bestyrelsesformand hos

Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Kriseramte minkavlere

skruer produktionen endnu længere ned”, fra

Jyllands-

Posten,

2020)

Tilgængelig egenkapital

Visse danske minkavlere havde fortsat egenkapital efter

tidligere gode år

1. Breakeven refererer til det punkt (af pris og mængde), hvor en given avlers indtjening går i nul

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 49

Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

Basis for fremskrivning

Markedsvurdering

Spørgeskemavalidering

Samlet vurdering

Globalt og dansk udbud ville forventeligt stige i 2021-2024, da auktioners lagre

ville tømmes – det var forventet, at KF ville vinde markante markedsandele

Fremskrevet udvikling i den auktionerede udbudsmængde (mio. skind solgt på auktion)

Danmark (mio. skind, venstre akse)

Udlandet (mio. skind, venstre akse)

Fremskrivning

2014

2015

2011

2018

2020

2022

2023

2021

2010

2012

2025

2017

2019

2024

2013

2016

På trods af faldende produktion, vil den udbudte auktionsmængde stige kunstigt i ‘22-’24, da der

udover den fortsatte produktion ville blive solgt et eksisterende varelager af ~14,8 mio. skind, der var

udbudt, men ikke solgt på KF’s auktioner før 2021. Det fundamentale udbud ville derfor ikke stige

KF’s andel af det auktionerede udbud (%, højre akse)

Kopenhagen Fur (mio. skind, venstre akse)

Andre auktioner end KF (mio. skind, venstre akse)

90%

89%

2010

2011

2012

2013

2014

90%

100%

79%

80%

59%

2020

2022

2023

2024

2015

2016

2025

60%

40%

20%

2017

2018

2019

2021

Antagelser til fremskrivning: Al global produktion udbydes på auktion i det efterfølgende kalenderår. Al global produktion, der udbydes, sælges (dvs. ingen fremtidig lageropbygning hos auktionshusene). Al global produktion sælges på auktion

undtagen produktion fra Kina og Rusland (sælges i parallelmarked, dvs. uden for auktion). KF opbyggede i 2020 et lager på ~14 mio. skind (der ikke blev auktioneret), hvoraf 50% antages at være danske (dvs. ~7,4 mio. ) – det antages, at

disse skind sælges ligeligt fordelt over de 3 år fra 2022 til 2024. Den udbudte mængde i 2020 antages at tilsvare produktionen fra 2019 fratrukket lageropbygningen på ~14,8 mio. skind i 2020

Kilde: Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 50

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv



Karakteristik



Udbuds-

af det globale minkerhverv

og efterspørgselsdynamikker



Efterspørgsel



Udbud

5. Bilag

Side 51

Karakteristik af det globale minkerhverv

Minkproduktion havde stor spredning i kvalitet og pris i 2020, som afhang af geografi – Danmark

var klar prisleder med højst kvalitet, mens kinesiske skind repræsenterede et lavkvalitetsmarked

Segmentering af minkproduktion efter geografi og skindkvalitet

Skindkvalitet

Kvalitets-

vurdering

Ophavsland

Størrelse

Farve

Klarhed

Hårlængde

Kvalitets-

kontrol

Gns. årlig minkproduktion

(’14-’19, mio.)

Skindpris ift.

Danmark

Udgangspris

Højst

Danmark

100%

Polen

~75%

Resten af EU

~75%

Nordamerika

Modsat andre producentlande, sælges kinesiske (og

russiske) mink ikke til auktionsmarkedet pga. lav kvalitet

~60%

Lavest

Kina

~25%

1. Avleres indsats ift. at sikre kvalitet i producerede skind

2. Baseret på ekspertudsagn (specielt ift. Kina) og historisk opnået pris

3. Oplevet differentiering baseret på ekspertudsagn

Kilde: Kopenhagen Fur, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Kvalitetsdifferentiering

Lav

Høj

Side 52

Karakteristik af det globale minkerhverv

Danmark stod for størstedelen af verdenshandlen med uforarbejdede minkskind efterfulgt af

Finland – Kina var det største efterspørgselsmarked for færdigproducerede minkpelse

Indikativ global mængdefordeling af uforarbejdet mink (dvs. skind) og forarbejdet mink (dvs. pels)

Tykkelsen på pilene indikerer

den afsatte mængde

Nøgleobservationer



Handel med minkskind

Handel med minkpels

Mængde

Lande med stor

indvirkning på

verdenshandlen

Meget stort forbrug af

egne færdigvarer –

Kina aftager ca. 8/10

af den globale

produktion af minkpels

Næsten al

dansk handel

af minkskind

foregik med

Kina

–

På trods af at ca. �½ af

mængden tilfaldt Hong

Kong, var det blot et

transitland for vestlige

producenter ind til Kina



Omkringliggende lande til

Kina, f.eks.

Cambodia og

Thailand,

var

forarbejd-

ningsmarkeder

Størstedelen af

færdigvaremarkedet

var i

Kina og Rusland

Italien og Grækenland

spillede stadig en

væsentlig rolle

færdigvarehandlen, hvor

deres varer

blev afsat i

enten

Rusland

eller

omkringliggende

europæiske markeder

En stor andel af

USA

Canadas handel

var

bilateral,

dvs. mellem de

to lande



Kilde: Kopenhagen Fur, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 53

Karakteristik af det globale minkerhverv

Forud for den danske regerings beslutning om at aflive danske mink den 4. november

2020 havde prisen på danske skind været faldende siden toppen på DKK 612 i 2013

Historisk prisudvikling på danske minkskind (løbende priser, 2010-2020, DKK pr. skind)

612

Det vi oplevede sidste år

var eventyrlige priser, som

vi skal være glade for at

opleve én gang i vores liv.”

#17

– Tage Pedersen, formand

hos Kopenhagen Fur (fra artiklen ”

Minkavlere rystet over bristet

prisboble”, fra

Børsen,

2014)

Det voldsomme hysteri omkring

Kina deltager vi ikke i […] Vi

sælger rigtig godt i Kina, og det

kan vi i lang tid fremover.”

#18

– Tage Pedersen, formand hos

Kopenhagen Fur (fra artiklen

”Kopenhagen Fur: Vi deltager ikke i Kina-

hysteri”, fra

Børsen,

2016)

504

401

336

324

387

262

235

218

198

150

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Kopenhagen Fur, avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 54

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv



Karakteristik



Udbuds-

af det globale minkerhverv

og efterspørgselsdynamikker



Efterspørgsel



Udbud

5. Bilag

Side 55

Fremskrivning af det globale minkerhverv

Efterspørgslen ville forventeligt have være drevet både af markedskræfter og historiske

tendenser, hvor udbud i højere grad ville påvirkes af markedsdrivkræfter

Baggrund for vægtfordeling af hhv. udbud- og efterspørgselsdynamikker i fastlæggelse af sandsynlig kontrafaktisk prisdannelse

Efterspørgsel

Pris

Udbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2



Holistisk vurdering

1/2



Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10



Holistisk vurdering

2/10



Voksende kinesisk middelklasse

Modehuses udfasning af mink i

tøjkollektioner

Kinesiske forbrugeres afstandtagen til

minkpels

Ubetydelige forbud mod salg af mink

påvirke

den efterspurgte mængde både på

kort sigt, men også i mere udtalte

sammenhænge på lang sigt

Udvikling i detailsalget

Udvikling i import

Forbud mod minkhold

Produktivitet

Udvikling i produktionen

Medierapporteringer på generelt niveau

Ekspertforventninger

Break-even

Overproduktion

Lageropbygning



Markedsdrivkræfterne kan



Det

strukturelle forløb i detailsalget

er typisk forholdsvist stabilt, hvilket

kan ses som et solidt fingerpeg om

den fremtidige udvikling



Markedsdrivkræfterne for

udbud

blev vurderet til i højere grad at

være bestemmende for produktio-

nen af minkskind end historiske

tendenser



Den

historiske udvikling i produktion

blev vurderet til at have begrænset

fremadrettet forklaringskraft

1. Break-even refererer til det punkt (af pris og mængde), hvor en given avlers indtjening går i nul

Kilde: EY-Parthenons analyse

Vægt =

x/10

Side 56

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv



Karakteristik



Udbuds-

af det globale minkerhverv

og efterspørgselsdynamikker



Efterspørgsel



Udbud

5. Bilag

Side 57

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Efterspørgsel var forventet at aftage let, da stigende afstandtagen til

pels i Kina kunne ville delvist opvejes af voksende kinesisk købekraft

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Drivkræfter i forhold til fremtidige mængder af solgte minkskind

Drivkraft

Forventet udvikling



Kinas

Samlet

vurdering

Forventet

betydning

Vægtning

Voksende kinesisk

middelklasse

årlige BNP-vækst var forventet at falde. Det var dog alligevel forventet, at der i perioden

2020-2025 ville blive tilføjet over 8,3% flere urbane kinesiske husstande årligt til den kinesiske

overklasse og øvre middelklasse, hvilket alt andet lige ville medføre flere potentielle kunder.

4/10

Modehuses udfasning af

mink i tøjkollektioner



lang række luksuriøse modehuse (særligt vestlige, men også kinesiske) havde i foregående

år annonceret udfasninger af pels, og flere var forventet at udfase brugen af mink og/eller pels

generelt, hvilket ville forventes at påvirke efterspørgslen negativt

2/10

Individuelle

drivkræfter i

forhold til

fremtidige

salgs-

mængder af

minkskind

Kinesiske forbrugeres

afstandtagen til minkpels



voksende andel af kinesiske forbrugere (primært, men ikke udelukkende, yngre forbrugere)

ville forventes at bevæge sig mod et værdisæt med afstandtagen til køb af minkpels

2/10

Nedlukning af fysisk

detailhandel



Nye

udbrud af COVID-19 ville kunne medføre nedlukninger af fysiske butikker, hvor størstedelen

af salget af minkpels foregik

1/10

Usikre forventninger til den

fremtidige økonomi



Forventninger til

fremtiden og verdensøkonomien havde en vis grad af usikkerhed, som ville

kunne afføde en (om end lettere) negativ påvirkning af betalingsvilligheden blandt forbrugere i

forhold til luksusvarer, herunder minkpelse

1/10

Ubetydelige forbud mod

salg af mink



Ét

land (Israel) og et par byer havde forpligtet sig til et salgsforbud mod pels – effekten på den

efterspurgte mængde var dog forventet at være nærmest ubetydelig

0/10

Holistisk

vurdering

Historisk detailsalg



Data

for detailsalg og import samt kinesiske medier og spørgeskemasvar indikerede, at

efterspørgsel var ventet at fortsætte med gradvist at aftage

10/10

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 58

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Kinas voksende middelklasse og modehuses fravalg af pels er veldo-

kumenteret – kvantificerede kinesiske forbrugerstudier er sparsomme

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Vægtning af drivkræfters betydning for fremskrivning af efterspørgsel

Individuelle drivkræfter

Vægt

Residual

Holistisk vurdering

10/10

4/10

Voksende kinesisk

middelklasse

2/10

1/10

0/10

Modehuses udfasning Kinesiske forbrugeres

af mink i tøjkollektioner afstandtagen til minkpels

Nedlukning af

fysisk detailhandel

Usikre forventninger til

den fremtidige økonomi

Ubetydelige forbud

mod salg af mink

Historisk

detailsalg

Førende og anerkendte økonomiske statistikbureauer fremskrev en

aftagning i den kinesiske BNP-vækst.

Flere kilder fremskrev dog positiv

vækst i antallet af

urbane husstande i Kinas middel- og overklasse, som var ventet at fortsætte

mod 2025, hvilket ville betyde flere

mulige købere

Der er et

gennemsigtigt datagrundlag

for vestlige – og visse kinesiske – modehuse, der havde forpligtet sig til at

udfase brug af pels i

kollektioner.

Forventningen er, at dette ville have haft en markant negativ indvirkning på efterspørgslen

Der forelå

få kvantificerede forbrugerstudier fra pålidelige kilder

til at beskrive den fremtidige kinesiske forbrugerholdning i forhold til pels.

Medier og markedseksperter rapporterede dog nye forbrugerpræferencer,

der

sandsynligvis ville påvirke salget af minkpels negativt.

Der var

bred tilgængelighed af beskrivelser af planlagte salgsforbud.

Disse talte dog kun ét land og et par byer, der var forventet at

indføre forbud frem mod 2025, hvorfor den

forventede effekt var minimal

Detailsalget var en

stærk indikator

på

den

fremtidige

udvikling i

efterspørgslen.

Der

var dog en

begrænset

dokumentation

udviklingen i

detailsalget

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 59

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Den årlige vækst i Kinas BNP var forventet at ligge på 4,6% i ’20-erne,

hvilket var lavere end væksten i 90’erne, 00’erne og 10’erne

Efterspørgsel

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Voksende kinesisk middelklasse: Fremskrevet årlig udvikling i Kinas BNP (%, 1992-2030)

10,4%

7,4%

4,6%

’92-’08

’08-’20

’20-’30

Kilde: Verdensbanken, S&P Global Market Intelligence og EY-Parthenons analyse

Side 60

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Antallet af urbane husstande i Kinas middel- og overklasse var ventet

at fortsætte i vækst mod 2025, hvilket ville betyde flere mulige købere

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Voksende kinesisk middelklasse: Fremskrevet udvikling i urbane husstande (mio., 2015-2025)

253

8,3% p.a.

113

170

13,1% p.a.

Overklasse

140

Øvre- og midterste

middelklasse

2015

2020

2025

1. p.a. = pro annum (årlig vækst)

Kilde: ANZ research, BusinessInsider og EY-Parthenons analyse

Side 61

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Pelsforbud og faldende promovering fra modehuse – særligt vestlige,

men også kinesiske – var forventet at afføde lavere efterspørgsel

Efterspørgsel

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner: Overblik

Modehuses nedprioritering af pels

Kinas afspejling af vestlig mode

Imiteret pels

ANALYSEOVERBLIK

Vægt



Fra i starten af 2010’erne aktivt at promovere pels,

valgte mange modehuse – særligt vestlige, men

også kinesiske – siden at

forbyde pels eller at

promovere rulam og pelsalternativer

i stedet

Prominente modehuse fravalgte pels for at

tilpasse sig et stigende fokus på dyrevelfærd,

som pelsindustrien havde svært ved at ændre



Kina spejlede sig i Vestens mode,

var

pelsforbud og faldende promovering fra vestlige

brands forventet at afføde lavere efterspørgsel

Orienteringen mod Vesten fandt

særligt – men

ikke udelukkende

– sted

hos den yngre

generation



Brugen af imiteret pels havde vokset historisk

i takt med en stigende efterspørgsel fra designere

– en tendens, der forventedes at fortsætte

Det var

forventet, at modehuse ville fortsætte

med at fravælge pels

eller erstatte det med

imiteret pels for at møde nye kundebehov



2/10

Effekt



Luksusbrandenes nedprioritering af pels blev vurderet til at have en ikke ubetydelig

negativ effekt på mængden

af årligt

afsatte pelsskind

drevet af:

–

Et naturligt

mindre addresserbart marked

grundet fravalg af pels i tøjkollektioner

–

Færre markedsføringskroner

brugt på pels, hvilket ville sænke efterspørgslen

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 62

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Fra i første halvdel af 2010’erne aktivt at promovere pels, har mange

mode-huse – særligt vestlige, men også kinesiske – siden forbudt pels

Efterspørgsel

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (1/7): Ændring i modehuses syn på pels

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

I første halvdel af 2010’erne var modeugernes catwalks fulde af pels,

der blev promoveret af brands og kendte, støttet af auktionshuse

Begejstringen for pels aftog dog sidenhen, og en lang række

modehuse – særligt vestlige, men også kinesiske – forbød siden pels

November-udgaven af det franske

Vogue inkluderede en 12-siders historie ved navn ”Pelsleg”

[…]

Flere skokæder, inklusive Nine West og Dune, har for nyligt solgt støvler foret med kaninskind.

London

og Milanos modeuger var fyldt med dyreskind

af enhver art. Pelsfrakker optrådte hos Versace,

Alexander McQueen og Jean Paul Gaultier. Karl Lagerfeld dækkede

motorcykelhjelme med mink og

chinchilla.

Dolce & Gabbana tilføjede lyserøde pelsærmer til jakker.”

– Fra artiklen “Ville du hellere gå nøgen? Ikke længere” (fra

The Guardian,

2009)

Over de seneste år, har vi set, at

alle vigtige vestlige brands har forbudt salg af minkpels,

undtagen Fendi og Louis Vuitton.

De største internetportaler for genbrug af modetøj har også

nu forbudt pels.”

Tidl. øverste ansvarlige for det kinesiske marked hos Louis Vuitton, Burberry & Michael Kors (EY-interview)

Mode er en af pelsindustriens største nylige succeser.

Dolce & Gabbana, Alexander McQueen,

Prada, Louis Vuitton, Fendi og Tom Ford inkluderer alle pels i nye kollektioner.”

#10

– Fra artiklen ”Pelshandlen topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at sprænge” (fra

The Guardian,

2014)

Med over 1.000 butikker i 30 provinser og 204 byer er

Les Enphants

Kinas største mærke inden

for børne- og graviditetstøj. De har nu sluttet sig til den

voksende liste af mærker i Kina, der

nægter at arbejde med pels,

som

tæller luksuslederne Icicle, Ji Cheng og DONSEE10.”

#22

– Fra artiklen ”Har pels endelig haft sin tid i Kina?” (fra

Jing Daily,

2021)

Der var pels i hver anden kollektion i København.”

#19

– Fra artiklen “Københavns modeuge: seks ting, vi lærte” (fra

The Guardian,

2014)

mange designere har bragt pelsen på banen igen

som et trendsættende element, er en udvikling,

vi gerne har villet skubbe til, og det har vi i al ubeskedenhed formået.

Vi skal sikre os, at huse som

Fendi, Gucci og Hermès vedbliver med at bruge pels,

så der bliver skabt trends med pels.”

#20

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Pelsmiraklet” (fra

Børsen,

2017))

Det

[læs: pels]

tager vi så et opgør med nu. Vi diskuterer, hvad kan vi tillade os,

hvis vi ikke

skal smadre vores natur, og om vi kan tillade os at putte dyr i bur for at få mad eller tøj på

kroppen. Men det er også et

opgør med kvinderoller, kapitalisme og tynde, rige kvinder,

der varmer sig i dyrenes skind.”

– Else Skjold, Ph.D., lektor på Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase (fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj

– Pelsen er nem at gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Kopenhagen Fur sponserede Københavns modeuge i 2013 og stod for åbningsshowet. Ifølge Joh

Windig,

”havde vi

virksomheder, der aldrig havde brugt pels,

og aldrig ville have brugt det, som

pludselig var nødt til at inkludere det,

for på den måde at få et gratis modeshow.”

#21

– Fra artiklen ”Inden i den voksende globale pelsindustri” (fra

Business of Fashion,

2015)

Luksus er blevet en meget mere personlig affære,

mere ydmyg og underspillet. Og lige

meget hvordan man vender og drejer det, så bliver

pels bare meget sjældent underspillet.”

–

Uffe Buchard, modeekspert

(fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj – Pelsen er nem at gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 63

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Kopenhagen Fur (KF) påpegede det vigtige i vestlige modehuses promovering

af pels – flere af de brands, som KF henviste til, valgte siden at forbyde pels

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (2/7): Kopenhagen Furs perspektiv

Halvdelen af de brands, som KF henviste til i en artikel om positiv

pelsudvikling, er blandt de mærker, der siden valgte at forbyde pels

Kopenhagen Fur (KF) påpegede det som vigtigt for industrien, at

vestlige modehuse promoverede pels

Hvis pels går af mode i Europa, går det af mode i Kina.

Moden skabes

stadig i Europa.”

#10

– Torben Nielsen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur i perioden 1992-2016 (fra

artiklen ”Pelshandlen topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at

sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

På de seneste internationale modeuger var der igen masser af pels på

catwalken

i Paris, London, Milano og New York. Navne som Fendi, Dior,

Louis Vuitton, Michael Kors, Tom Ford, Saint Laurent, Chanel og mange flere

viste pels i deres kollektioner. Og der kommer hele tiden nye til.”

#24

– Fra artiklen ”Pelsmarkedet i positiv udvikling” (af Kopenhagen Fur, ukendt årstal)

På de internationale modemesser, hvor

modefirmaerne har præsenteret

de kommende kollektioner,

har der

aldrig før været så meget pels. Det

må betyde, at interessen trækkes opad.”

#23

– Jesper Uggerhøj, adm. direktør hos Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Udbuddet

falder dramatisk så priserne vil stige”, fra

Børsen,

2016)

Når Gucci, der har brugt pels i rigtig mange år, vælger at stoppe, er det et

vink med en vognstang om, at vi ikke har været gode nok til at

kommunikere vores gode budskaber.”

#13

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Nu er ægte

pels både hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

Kilde: Kopenhagen Fur, avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 64

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

De to største vestlige pelsbrands, Louis Vuitton og Fendi, havde ikke

forbudt mink, men promoverede i stedet rulam og pelsalternativer

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (3/7): Promovering af alternativer til mink

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Louis Vuitton og Fendi skruede ned for deres

promovering af pels

Når pels blev promoveret, var det i højere

grad rulam frem for mink

Kommentar

De største pelsbrands i Kina

er Louis Vuitton og

Fendi. De

føler et pres, hvorfor de promoverer

alternativer til minkpels,

der opfattes som mere

acceptabelt. Denne mangel på promovering af

minkpels har en

selvforstærkende effekt,

forbrugernes tankegang bliver påvirket af det, som

de ser influenter gå med.”

Tidl. markedsføringsansvarlig for Louis Vuitton og Christian Dior

(EY-interview)



største vestlige brands, der solgte

minkpels i Kina, var Louis Vuitton, Fendi

og Dior,

som alle hørte under LVMH-

koncernen

Fendi har ændret sig de sidste 5 år og er stadig i en

overgang. De

går ikke væk fra pels lige foreløbig,

men de udvikler og promoverer alle deres andre

produkter i stedet.

De plejede at putte pels på alt,

men de er i gang med at bevæge sig væk fra det.”

Markedsføringsansvarlig for Christian Dior (EY-interview)

Kunder begyndte at kigge mere efter rulam end mink.

Rulam blev opfattet som mindre formelt

mere

acceptabelt end mink.”

Markedsføringsansvarlig for Christian Dior (EY-interview)



På

trods af, at LVMH-koncernen ikke havde

forbudt pels endnu, havde datterselskaberne

gradvist øget fokus på andre varer end pels

kun en beskeden del af de

forskellige brands omsætning, hvorfor et ryk

mod andre typer pels (f.eks. rulam) eller

imiteret pels kunne forventes – nok først efter

2025 for Fendi, men muligvis før for de andre

mærker

Rulam

var sandsynligvis blevet den mest benyttede

pels – det

ville klart blive større end mink,

selv i det

øverste luksussegment.”

Tidl. senior vicepræsident for markedsføring og kommunikation,

Gucci og Oscar de la Rente (EY-interview)



Minkpels udgjorde

Jeg tror ikke, at hverken de lokale kinesiske mærker

eller Louis Vuitton eller Fendi ville være i stand til at

skubbe mink yderligere. De følte et stort pres til at

skulle bevæge sig over mod at tilbyde alternativer.”

Tidl. markedsføringsansvarlig for Louis Vuitton og Christian Dior

(EY-interview)

Rulam var ikke moderigtigt før. Nu virker det som

løsningen,

hvis du ville have bæredygtig pels.”

Tidl. markedsføringsansvarlig for Louis Vuitton og Christian Dior

(EY-interview)

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 65

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Modehuses fravalg af pels havde stærk signalværdi og passede i et

narrativ om dyreetik, som pelsindustrien havde svært ved at ændre

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (4/7): Modehuses bevæggrunde

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Prominente modehuses fravalg af pels i kollektioner bundede i et

ønske om at differentiere sig og imødekomme ændrede kundebehov

Pelsindustrien havde gode argumenter for bæredygtighed og

dyrevelfærd, men havde udfordringer med at slå igennem med dem

Tiden er inde til at stoppe brugen af pels

i alle vores kollektioner.

Verden har ændret sig

sammen med vores kunder,

og derfor skal luksus naturligvis tilpasse sig.”

#25

– François-Henri Pinault, direktør for Kering-gruppen (fra artiklen ”Vi er nødt til at tilpasse os – så jeg stopper brugen af

pels”, fra

Evening Standard,

2021)

Når Gucci, der har brugt pels i rigtig mange år, vælger at stoppe, er det et

vink med en vognstang

om, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere vores gode budskaber.”

#13

– Julie Maria Iversen, kreativ chef i Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Nu er ægte pels både hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

Prada-gruppen er

forpligtet til et socialt ansvar,

og vores

pelsfri politik er en forlængelse af

dette.

Det vil give os mulighed for at udforske nye grænser for kreativt design og samtidig

imødekomme efterspørgslen på etiske produkter.”

#26

– Miuccia Prada, kreativ direktør for Prada-gruppen (fra pressemeddelelsen ”Prada-gruppen går pelsfri”, fra

The Humane

Society of the United States

Prada,

2019)

Versace, Gucci og Michael Kors er bukket under for pelsaktivisternes pres, fordi

ingen fra

pelsbranchen har været ude i tide og oplyse om reel fakta på området.

Det nytter ikke at være

konfliktsky, når man arbejder i pelsbranchen!

Resultatet er, at skuden bliver for tung at vende.”

–

Uffe Buchard, modeekspert

(fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj – Pelsen er nem at gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Pelsindustrien

er blevet bedre til kommunikationskampagner, men

gik alt for sent i gang med at

tale om fordele ved deres naturmaterialer.”

Patrizia Venturelli Christensen, tidl. adm. direktør i Oh! by Kopenhagen Fur (EY-interview)

Efter en meget stærk antibevægelse i 1990'erne

med nedgang i pelsbrugen især i England og

USA

har der været en periode, hvor alle husene brugte pels igen.

Men

nu ser vi,

at en del af

luksusmodebranchen bakker op omkring en social bevidsthed

uden helt at definere, hvad det

er, men

som lægger sig op af en venstrefløjsideologi,

der bl.a. omfatter bæredygtighed.”

#13

– Erik Hansen-Hansen, forsker i luksusmode på De Kongelige Danske Kunstakademier (fra artiklen ”Nu er ægte pels både

hot og yt” (fra

Børsen,

2018))

De vigtige

meningsdannere inden for mode påvirkes af dyrevelfærdsaktivisme.

Industrien har

gode argumenter, men er

ikke stærk nok til at overbevise hverken forbrugere eller politikere.”

Elena Pushkina, produktionleder hos Berezka Fur (EY-interview)

Der er en

udbredt holdning om, at pels er unødvendig luksus,

fordi vi ikke spiser dyrene. Alt

kommer frem i den rige, pelsklædte dame, der slår nuttede dyr ihjel for at se pæn ud.

At sige nej til

pels har en meget stærk signalværdi for modehusene.”

#13

– Else Skjold, Ph.D., lektor på Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase (fra artiklen ”Nu er ægte pels både hot og yt”

(fra

Børsen,

2018))

Hvis man analyserer pelsindustriens kommunikation på Facebook, slår de tit

fakta

op, som

bliver

en magnet for negative kommentarer

fra antipelsbevægelsen. Så kan jeg som forsker sige alt

muligt om, at den ægte pels ofte vil være mere bæredygtig og også produceret ansvarligt, eller at

man kan købe en vintage pels.

Da det også handler om følelser, virker rationel kommunikation

ikke.”

#13

– Else Skjold, Ph.D., lektor på Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase (fra artiklen ”Nu er ægte pels både hot og yt”

(fra

Børsen,

2018))

Gucci fik

stor sympati og 180.000 likes

på det Instagram-opslag, hvor beslutningen blev meldt ud

[læs: at udfase pels].

Det er iskold kalkulation.”

–

Uffe Buchard, modeekspert

(fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj – Pelsen er nem at gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Virkeligheden er den, at

i en ideologisk kamp, kommer pels aldrig til at vinde.

Pels er en nem

skydeskive, fordi pels stadig regnes som forbeholdt de ultrarige.”

#21

– Mike Moser, adm. direktør for den britiske pelshandelsorganisation (fra artiklen ”Inden i den voksende globale

pelsindustri” (fra

Business of Fashion,

2015))

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 66

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Da Kina spejlede sig i Vestens mode, var pelsforbud og faldende

promovering fra vestlige brands forventet at afføde lavere efterspørgsel

Hvis pels går af mode i Europa, går det af mode i Kina.

Moden skabes stadig i

Europa.”

#10

– Torben Nielsen, adm. direktør hos Kopenhagen Fur i perioden 1992-2016 (fra artiklen ”Pelshandlen

topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at sprænge”, fra

The Guardian,

2014)

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (5/7): Vestlige modehuses påvirkning af Kina

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Hvis de europæiske brands stopper med at

bruge pels,

stopper kineserne med at

tilstræbe det.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs

(EY-interview)

Den kinesiske mode

fandt i høj grad

inspiration i de førende

vestlige modehuse

På de internationale modemesser, hvor

modefirmaerne har præsenteret de

kommende kollektioner,

har der

aldrig før været så meget pels. Det må betyde, at

interessen trækkes opad.”

#23

– Jesper Uggerhøj, adm. direktør hos Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Udbuddet falder dramatisk så

priserne vil stige”, fra

Børsen,

2016)

Kunderne er blevet yngre. De ser det

[læs: pels]

som et modefænomen.”

#27

– Sun Lixin, direktør for pelsindustriens

brancheorganisation i Kinas nordligste provins

Heilongjiang (fra artiklen ”Politisk kampagne rammer

Kopenhagen Fur i Kina”, fra

Berlingske,

2014)

Kinas forbrugere påvirkes i langt højere grad af vestlige brands end af lokale

kinesiske brands

– opfattelsen af vestlige og kinesiske brands er så forskellig, at du

ikke engang kan placere dem i samme kategori.”

Tidl. senior vicepræsident for markedsføring og kommunikation, Gucci og Oscar de la Rente (EY-interview)

Der vil stadig være en del af den kinesiske befolkning, der ønsker mink, men

efterspørgslen vil ikke vokse.

Det østlige marked bevæger sig gradvist mod det

vestlige.

Jeg arbejder med unge forbrugere og den nye generation i Kina og

middelklassen rykker fremad – de søger produkter, der er på linje med deres værdier.”

Nye kinesiske

forbrugere spejlede sig i

endnu højere grad mod

Vesten end tidligere

Tidl. markedsføringsansvarlig for Louis Vuitton og Christian Dior (EY-interview)

Den nye generation i Kina bliver stærkt påvirket af vestlige værdier,

det

vestlige syn på pels er svært fordømmende

med holdningen om, at det er uetisk.

Den kinesiske forbrugerefterspørgsel på minkpels kommer til at fortsætte med at falde

og ikke vende tilbage.”

Tidl. senior vicepræsident for markedsføring og kommunikation, Gucci og Oscar de la Rente (EY-interview)

Mens en stor del af de kinesiske forbrugere

stadig ikke har betænkeligheder ved pels, ser

vi, at

unge kinesiske forbrugere i stigende

grad bekymrer sig om etik og

dyrerettigheder.

Dette

gør særligt

gældende for de unge og rige kinesere,

der rejser i Vesten

og arbejder i

internationale virksomheder.”

Tidl. øverste ansvarlige for det kinesiske marked hos

Louis Vuitton, Burberry og Michael Kors (EY-interview)

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 67

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Brugen af imiteret pels havde vokset historisk i takt med en stigende

efterspørgsel fra designere – en tendens, der forventedes at fortsætte

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (6/7): Udvikling i produktion af imiteret pels

Europa

Nordamerika

BRIC

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Fremskrivning



Produktionsværdi af imiteret pels

(index 1997 = 100)

1.400

Ruslands annektering af

Krim

i 2014 afstedkom et

umiddelbart fald i

samhandlen af imiteret pels

på globalt plan med Rusland

+65%

1.200

+938%

1.000

-21%



Der var en markant stigning i brug af imiteret pels i

perioden

1996-2015

(faktor x10 fra udgangspunktet)

–

Der var stigende

efterspørgsel fra forbrugere og

designere

på alternativer til organisk pels

–

Kina var historisk den største producent og aftager af

imiteret pels

Perioden

2015-2020 var i høj grad præget af de

økonomiske sanktioner, der blev institueret imod

Rusland efter annekteringen af Krim

Markedet for imiteret pels

var forventet at

vokse

væsentligt

mod 2030

pga.

stigende fravalg af

organisk pels i modehuses kollektioner

og flere

anvendelsesmuligheder med materialet

800



600

400

200

’98

’00

’02

’04

’06

’08

’10

’12

’14

’16

’18

’20

’22

’24

’26

’28

’30

Saga Furs’ strategi er at promovere pels som et

bæredygtigt alternativ

til imiteret pels, som ofte er

lavet af plastic.

Den besked er udfordrende at

overbringe på sociale medier,

siger eksperter.

Det

ville være nødt til at blive understøttet af en meget

transparent opgørelse af, hvordan dyr behandles,

mens de avles,

sagde Luca Solca, senior luksusvare-

analytiker hos Bernstien.

Hvordan kan en forbruger

eller et brand skille sig ud og anerkendes for, at de

benytter bæredygtig pels?”

#28

– Fra artiklen ”Hvorfor pelsindustrien satser på influenter” (fra

Business of Fashion,

2019)

1. BRIC = Brasilien, Rusland, Indien og Kina

Kilde: Avisartikler, Euromonitor, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 68

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Det var forventet, at modehuse ville fortsætte med at fravælge pels

eller erstatte det med imiteret pels for at møde nye kundebehov

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Modehuses udfasning af mink i tøjkollektioner (7/7): Markedsreportage på imiteret pels

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Prominente modehuses fravalg af pels i kollektioner bundede i et

ønske om at imødekomme ændrede kundebehov

Pelsindustrien havde gode argumenter for bæredygtighed og

dyrevelfærd, men havde udfordringer med at slå igennem med dem

Vi sigter mod at kopiere det luksushåndværk,

der er forbundet med

pels, i fuldt ud imiteret tøj.”

#29

– Chloe Mendel, kreativ direktør hos Maison Atia (fra artiklen ”Chloe Mendel”, fra

Fashion

Takes Action,

2021)

Imiteret pels

burde kaldes plastic-pels.

Det

tager hundrede af år

for materialet at blive nedbrudt

er lavet af fossile brændsler.”

#32

– Mary Creagh, formand for Miljørevisionsudvalget i Storbritannien

(fra artiklen ”Ægte

frygt for imiteret pels” (fra

Sunday Post,

2018))

Vi ser

flere mærker skifte fra organisk til imiteret pels,

selvom

mange mærker fortsat bruger læder og slangeskind; heriblandt

McCartney, Betsey Johnson,

Guess, Calvin Klein og Tommy

Hilfiger,

som har

advokeret stærkt for brugen af imiteret pels.”

#30

– Fra artiklen “Designere varmer op til imiteret pels” (fra

Women’s Wear Daily,

2019)

Falsk pels er et plastikprodukt.

Det sidste verden har brug for er

mere plastik.”

–

Uffe Buchard, modeekspert

(fra artiklen ”Meget mere end et stykke tøj – Pelsen er nem at

gå i kødet på” (fra

Berlingske,

2018))

Imiteret pels er et meget alsidigt stof

[…] der er

mange flere

spændende ting, du kan gøre med materialet.”

#31

– Hannah Weiland, adm. direktør hos Shrimps Vogue, (fra artiklen ”Hvad er værst for

planeten? Ægte eller imiteret pels?” (fra

Fashion Magazine.com,

2018))

Vi benytter primært veganske materialer, og vi bruger også mere

imiteret pels i vores shows. Jeg er begyndt at bruge meget mere

imiteret pels. Jeg er til gengæld forbeholden for at erklære mig selv

pelsfri, da

imiteret pels er meget skadeligt for miljøet.”

#33

– Tom Ford, grundlægger af Tom Ford (fra artiklen ”Tom Ford taler åbent om at blive

veganer og benytte pels i mode” (fra

The Independent,

2019))

Kilde: Avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 69

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Medier og markedseksperter observerede nye forbrugerpræferencer,

der var kritiske over for pels – særligt, men ikke kun blandt unge

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Kinesiske forbrugeres afstandtagen til minkpels: Overblik

Markedsreportage

Ekspertudsagn

Influenter

ANALYSEOVERBLIK

Vægt



Medier rapporterede om

tilbagegang i det

kinesiske pelssalg

drevet af et

ændret

forbrugerbillede,

specielt blandt den yngre

befolkning

COVID-19 og øget forbrugeroplysning,

særligt

hos den yngre befolkning,

affødte kritiske

holdninger over for pels



Markedseksperter observerede en

tilsvarende

ændret kinesisk forbrugsadfærd,

som ville have

negativ afsmitning på efterspørgslen

COVID-19 og inspiration fra Vesten var

drivkræfter

bag de nye forbrugerpræferencer



Auktionshuse begyndte at samarbejde med

influenter

– disse indsatser blev dog

udfordret af

dyreaktivisme

og debat fra influenter mod pels



2/10

Effekt



Væksten i Kinas øvre middelklasse ville forventeligt

medføre øget efterspørgsel på luksusvarer.

Grundet nye forbrugermønstre

var væksten dog ikke

antaget

at føre til en

1:1-stigning i efterspørgsel

på

pels.

Samtidig særapporterede flere medier og eksperter, at den kinesiske

efterspørgsel

på minkskind

var faldende

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 70

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Medier rapporterede om tilbagegang i det kinesiske pelssalg drevet af

et ændret forbrugerbillede, specielt blandt den yngre befolkning

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Kinesiske forbrugeres afstandtagen til minkpels (1/3): Markedsreportage

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

COVID-19 og øget forbrugeroplysning, særligt hos den yngre

befolkning, affødte kritiske holdninger over for pels

Præsident Xi Jinping meddelte i

september 2020, at

Kina sigter mod

kulstofneutralitet i 2060.

Pandemien

har i tillæg hertil

faciliteret et skift

mod et mere

bæredygtigt forbrug

Medier rapporterede om en tilbagegang i den kinesiske efterspørgsel

på store frakker og mink

Mere end nogensinde bemærkede jeg, at

en kollektiv bevidsthed opstod.

Selv i Kina – et land kendt for sit forbrug og en umættelig appetit på luksus –

er stemningen ved at ændre sig. Og

det hele starter med uddannelse.”

#34

– Wendy Yu, grundlægger af Yu Holdings

(fra artiklen ”Inden i Shanghais modeuge med Wendy Yu”,

fra

Vogue,

2019)

Yngre kinesere er mere bekymrede for bæredygtighed og miljø

end

ældre generationer og bevæger sig også væk fra pels.”

#22

– Fra artiklen ”Har pels endelig haft sin tid i Kina?” (fra

Jing Daily,

2021)

Efter pandemien er der et

skift i Kina om emner som klimaændringer og

grøn energi,

hvilket har tvunget kinesiske millennials til at reflektere over

deres generationers værdier og formål.”

#35

– Fra artiklen ”Hvorfor bæredygtighed trender med Kinas millennials” (fra

Jing Daily,

2021)

Salget af pels er ændret betydeligt i de senere år.

I stedet for at hungre

efter en stor minkfrakke,

får forbrugere i stigende grad deres

pelstilfredsstillelse med et

trim af en prærieulv eller en nøglering med

rævepels.”

#28

–

Fra artiklen ”Hvorfor pelsindustrien satser på influenter” (fra

Business of Fashion,

2019)

”Forbruget

af skind er skrumpet,

markedsudbuddet har oversteget

efterspørgslen, og priserne er fortsat med at falde. Sammen med epidemien

er den allerede usikre pelsindustri faldet til frysepunktet.”

#36

– Fra artiklen ”Er skind på vej til at blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer falder 80%,

grossister er tvunget til at skifte til fødevarer” (fra

Daily Economic News,

2020)

Kilde: Avisartikler, Jing Daily, China Networks, Sinja, ACTAsia og EY-Parthenons analyse

Side 71

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Markedseksperter observerede en tilsvarende ændret kinesisk forbrugs-

adfærd, som ville have en negativ afsmitning på efterspørgslen

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Kinesiske forbrugeres afstandtagen til minkpels (2/3): Ekspertudsagn

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Ekspertforventninger til Kinas vækst

Spørgsmål = Hvad ser du som de største

årsager til udviklingen i efterspørgslen?

[åbne svar, der er kategoriseret]

(top 3 hyppigste svar) (n = 14)

Kinesiske forbrugere kiggede mod vestlige brands, der nedprioriterede pels

I Kina handler det helt sikkert mere om brand end

kvalitet.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs (EY-interview)

COVID-19 var katalysator for nye præferencer

Kina ville forblive det største

pelsmarked – de havde ingen planer

om at forbyde pels. Men det var

usikkert, om efterspørgsel ville

fortsætte på samme styrke som før

givet hele COVID-19-situationen.”

Syed Hasnain Rizvi, teamleder af pels-

produktdivisionen hos Canada Goose (EY-

interview)

For kineserne er selve

brandet vigtigere end

selve produktet.”

#37

– Jacob Johansen, Kina-

ekspert (fra artiklen ”Danske

firmaer går efter kinesisk

internetguld”, fra

Børsen,

2014))

Kineserne og russerne var meget mærkevarebevidste,

så

at designerne fravalgte mink

– hvilket vi i stigende

grad så –

var meget dårlige nyheder.”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz Exports Ltd (EY-interview)

Efterspørgslen i

Kina var faldende

57%

Samtidig begyndte unge kinesere at se pels som uetisk

Den største bekymring er, at pelsfri-bevægelsen vil filtrere igennem til den kinesiske og

russiske ungdom.

Der er en klar tendens til, at yngre mennesker bærer mindre

pels, selv i Kina og Rusland.

Det er dog ikke så slemt endnu som i Vesten.”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz Exports Ltd (EY-interview)

Detail-leddet har ændret sig med antipels.

Det kommer særligt fra det

unge

segment,

som er påvirket af det lille, men meget højtråbende segment af veganere og

dyreaktivister. Det gør modehusene bange for at købe til varelager.”

Patrizia Venturelli Christensen, tidl. adm. direktør i Oh! by Kopenhagen Fur (EY-interview)

Indvirkningen af COVID-19 var

stor på

alle modevirksomheder i Kina

salget faldt markant. Kinesiske

forbrugere blev mere oplyst end før, så

jeg kan ikke se, hvordan

efterspørgslen skulle kunne komme

tilbage til tidligere niveauer.”

Pei Su, grundlægger af ACTAsia (EY-interview)

Få modehuse ville

bruge pels

50%

unge kinesiske forbrugere presser tøjmærker

til at udelukke pels i kollektioner –

risikoen for at udskældes i medierne gør, at mange brands ikke tør bibeholde pels i

kollektioner.”

Peder Lisbygd, direktør i China Experience (EY-interview)

Fokus på dyrevelfærd fra unge kinesere er vokset i forhold til tidligere,

hvor det

slet ikke var et emne. Men det er ikke som i Vesten på nuværende stadie.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs (EY-interview)

På grund af COVID-19 var der et

kunstigt opbrud i markedet,

priserne på minkskind var støt

faldende i butikkerne som konsekvens

heraf.”

Peder Lisbygd, direktør i China Experience (EY-

interview)

Turbulenser i den

globale økonomi

forårsaget af

COVID-19

43%

Kilde: Avisartikler, spørgeskemaundersøgelse, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 72

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Auktionshuse begyndte at samarbejde med influenter – disse indsatser

blev dog udfordret af dyreaktivisme og debat fra influenter mod pels

Efterspørgsel

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Kinesiske forbrugeres afstandtagen til minkpels (3/3): Influenter

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Der var dog samtidig influenter i Vesten og Asien, der kæmpede mod

pels. Pelsstøtter oplevede hetz fra aktivister og spirende debat i Kina

I takt med sociale mediers voksende popularitet, begyndte auktions-

huse at indgå partnerskaber, hvor influenter promoverede pels

Jeg mener virkelig, at pels er det mest bæredygtige materiale i Verden.

Der er

tonsvis af lossepladser derude fyldt med billigt stof, som bliver smidt ud hver dag, og for

mig er det sådan et spild. En god pelsfrakke kommer til at leve længere end mig.”

#38

– Bryanboy, mode-influent hyret af Saga Furs (fra artiklen ”Bryanboy siger, pels er det mest bæredygtige

materiale i verden”, fra

Fashion Week Daily,

2018)

Streetwear-trendsættere med en minimalistisk livsstil har

vundet indpas i

onlinefora og blandt kinesiske netbrugere.”

#39

– Marco Gobbetti, adm. direktør i Burberry (fra artiklen ”Flere brands på skillevejen, Burberrys

administrerende direktør satser stort på Kinas ‘unge penge’”, fra

Business of Fashion,

2020)

Catwalkens betydning er faldende

Instagram er blevet den nye kamparena

for

mærker, der kappes om forbrugeres opmærksomhed.”

#28

– Fra artiklen ”Hvorfor pelsindustrien satser på influenter” (fra

Business of Fashion,

2019)

Kilde: Avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 73

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Der var en begrænset forventet effekt af planlagte salgsforbud, da kun

ét land og et par byer var forventet at indføre forbud frem mod 2025

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Ubetydelige forbud mod salg af mink

Fremskrivning



Meget

Antal lande/byer der har forpligtet sig til et salgsforbud

(#)

I perioden 2020-2025

Forpligtet sig til forbud

Første land i verden,

der forbyder salg af

pels

Ann Arbor

(byforbud)

2021

Kommentar



Vægt

få lande

havde overvejet

salgsforbud,

og det var kun

Storbritannien, som offentligt

havde formuleret et ønske om at

forbyde import af pelsskind

–

Boston

(byforbud)

2021

Israel

(landeforbud)

2021

Boulder

(byforbud)

2021

Hallandale

(byforbud)

2021

Briterne importerede

minkskind

for en værdi af DKK

15-20 mio. i 2019, hvilket

udgjorde en

brøkdel af den

samlede efterspørgsel

Udvalgte byer og stater med

forbud mod mink før 2020:

• Californien (USA) 2019

• Islington Council

(Storbritannien) 2019

• Oldham (Storbritannien) 2019

• San Francisco (USA) 2018

• Berkeley (USA) 2017

• Sao Paolo (Brasilien) 2015

• West Hollywood (USA) 2013

• Dublin (Irland) 2010

• Fingal (Irland) 2010

• Tralee Town (Irland) 2010

• South Dublin (Irland) 2010

Sydney

(byforbud)

2020

–

Der var høj villighed blandt

borgerne i Storbritannien til at

indføre et salgsforbud – 72%

ønskede et forbud

Det var samlet set et

ubetydeligt

niveau

verdens samlede

forbrug

af pels, der ville blive

påvirket af kommende byer og

landes forpligtede

salgsrestriktioner

–

F.eks.

stoppede Israel

med at

importere

forarbejdet minkskind

allerede

i 2012,

hvorfor et

salgsforbud reélt set ikke havde

nogen væsentlig effekt

–

Salgsforbud i USA og

Australien

var på

byniveau og

blev vurderet til at have en

minimal effekt,

da de

afsatte

mængder var begrænset,

pelssælgere

havde mulighed

for at

rykke deres forretning

til

omkringliggende byer

0/10

Effekt



Det

kommende salgsforbud

var forventet at have en

ubetydelig effekt

på den

samlede efterspørgsel

isoleret set

–

Mængden, der blev afsat i områder

med nye forbud,

udgjorde blot en brøkdel

af den samlede efterspørgsel

–

Det var umiddelbart

kun Storbritannien,

der

offentligt havde en stor debat

om et forbud mod salg af mink

1. I tillæg hertil er forstæderne: Brookline, Weston og Wellesley

2. I tillæg hertil er forstæderne: Canterbury Council og Inner West Council

Kilde: Avisartikler, Forenede Nationers (FNs) Database, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Stærkt stigende

…

Stærkt faldende

Side 74

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Data for detailsalg og import samt kinesiske medier og ekspertsvar

indikerede, at efterspørgsel var ventet at fortsætte med gradvist at aftage

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Historisk efterspørgsel: Overblik

Detailsalg af pels

(1/4)

Import af minkskind

(2/4)

Markedsreportage

(3/4)

ANALYSEOVERBLIK

Fremtids-

forventninger

(4/4)

Vægt

Estimering via en mark-up model

indikerede, at

detailværdien af

minkskind indtil 2014 havde været

støt stigende,

drevet af stigende

efterspørgsel fra Kina



Efter 2016

har efterspørgslen været

præget af faldende detailsalg

særligt Kina



Siden 2015

har

værdien af de

importerede minkskind været

stærkt aftagende,

både i Europa og

Kina, primært

grundet

markante

prisfald

på auktionerede skind



Kinesiske producenter, medier og

aftagere

forventede generelt, at

markedet ville fortsætte den

historisk faldende tendens



Flest respondenter

(10 ud af 14)

forventede, at efterspørgslen

ville

falde

eller

falde kraftigt

Otte respondenter

forventede, at

kinesisk efterspørgsel

ville være

den

primære årsag

til faldet

Derudover vurderede syv

respondenter, at

modehusenes

udfasning af pels

også ville ramme

efterspørgslen negativt

10/10



Effekt



Den

globale afsætning

pels

havde set en

nedadgående tendens

og blev vurderet til at have en vedvarende effekt

–

Kinesisk efterspørgsel var stærkt faldende

i flere år (også forud for COVID-19)

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 75

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Estimering via en mark-up model indikerede, at detailværdien af minkskind

(på og uden for auktion) havde været støt faldende forud for COVID-19

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Historisk efterspørgsel (1/4): Det globale detailsalg af pels, DKK mia.

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Nedadgående tendens i

efterspørgsel fra ’16 til ‘19

Effekt af

COVID-19

220

+4,7%

-5,4%

-12,3%

200

180

160

140

120

100

Værdien af detailsalget er anslået af professor ved Københavns

Universitet Henning Otte Hansen, som har benyttet en mark-up model.

Dette betyder, at produktionsvolumener (både for auktionerede og ikke-

auktionerede skind) er blevet ganget med en estimeret samlet avance fra

råvaresalget til forbrugerkøbet. Den samlede avance kan være svær at

estimere, da den også kan variere drevet af evt. rabatter, der måtte gives

– særligt i forbrugerleddet – eksempelvis i tilfælde af store varelagre

Verden

Verden uden

for Europa

Det anslås, at

Kina udgør klart

størstedelen af

kategorien

”Verden uden

for Europa”

Årlig ændring i værdien af den

kinesiske detailhandel

2016:

+6%, 2017: -2%

2018: -18%, 2019: -10%

2012

Europa

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Henning Otte Hansen (”Global Retail Value”) og EY-Parthenons analyse

Side 76

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Importværdien af minkskind var stærkt faldende i perioden ’15-’19,

primært drevet af faldende auktionspriser, men også faldende mængde

Efterspørgsel

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Historisk efterspørgsel (2/4): Import af uforarbejdet og forarbejdet minkskind, DKK mia.

Nedadgående tendens i efterspørgsel fra

’15 til ‘19

+10,7%

Effekt af

COVID-19

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

-16,2%

2012

Handlen med minkjakker/-frakker i

Hong Kong faldt

-16% i 2019

59% i 2020.

Jakker og frakker

udgjorde hhv. 64% og 63% af den

totale mængde af minkbeklædning



-50,3%

Den

markante stigning i værdien af

importerede mink

i perioden 2012-

2015 skyldtes dels:

–

Store

prisstigninger på

auktionerede minkskind

–

Øget engroshandel af minkskind

drevet af butiksopførsler

i 2014-

2015, hvor kinesiske mellemmænd

åbnede butikker i adskillige

storcentre

8 Verden

5 Verden uden for

Kina/Hong Kong

Kina/

Hong Kong

2020



Efterfølgende

har

værdien af

importerede minkskind været

stærkt aftagende,

både i Europa og

Kina, primært

grundet

markante

prisfald

på auktionerede skind

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: FN (COMCAST), Hong Kong handelsstatistik, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 77

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Der var klare indikationer fra kinesiske medier på, at efterspørgslen har

været nedadgående siden 2016, og at tendensen ville fortsætte

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Historisk efterspørgsel (3/4): Markedsreportage

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar



markedet toppede i 2014-2015,

skyldtes det en markant udbygning af

pelsbutikker i indkøbscentre, hvor

engrosleddet købte kraftigt op.

Efterspørgslen hos forbrugeren fulgte

dog siden hen ikke med

Der var

overvejende negativ

dækning af markedssituationen i

Kina

af egne medier, der beskrev et

marked nær ”frysepunktet”, præget af

nye forbrugerpræferencer

konkurrence

med imiteret pels

Det historiske og forudsete fald i

detailpriserne forventedes at ville

medføre

prispres på

produktionsleddet

Kinesiske producenter, medier og

aftagere

udtrykte bred enighed om,

at efterspørgslen ville fortsætte med

at falde

”Forbruget

af skind er skrumpet,

markedsudbuddet har oversteget

efterspørgslen, og priserne er fortsat

med at falde. Sammen med epidemien

er den allerede usikre pelsindustri

faldet til frysepunktet.”

#36

– Qi, direktør for Huasi (fra artiklen ”Er skind på

vej til at blive en almen handelsvare?

Udenrigshandelsordrer falder med 80%, grossister er

tvunget til at skifte til levering af fødevarer”, fra

Daily

Economic News,

2020)

Det økonomiske miljø er svækket; på

den ene side er der

ændringer i

efterspørgslen fra nye

forbrugergrupper;

på den anden side

er der

ændringer i

konkurrencemiljøet

med et stort antal

lignende produkter (f.eks. imiteret pels

eller alternativt organisk materiale).”

#41

– Fra artiklen ”Kinas læderindustri er gået ind i en

periode med dyb tilpasning, og pelstøj er faldet

markant” fra

Yan Xiaogon,

2017)

Pelsene burde sælge godt, men

mange butikker i Haining

Leather City er tomme for

kunder.

En købmand tror, salget

af minkpels vil falde helt op til

40%.”

#42

– Fra artiklen ”Skindpriser er faldet 40%,

stadig ingen effekt på salget” (fra

CCTV,

2015)



Harbin Haining Leather City er et

stort

indkøbscenter med speciale i pels.

Når man går rundt er det

svært at

møde kunder.

De fleste butikker i

centret har oprettet

rabatzoner.”

#40

– Zhou Zhuoran (fra artiklen ”Kinas tøjsalg er

faldende, kan du ikke lide at købe skind?”, fra

Daily

Headlines,

2019)

Jeg begyndte at sælge vandmelon i

stedet for mink,

da efterspørgslen ikke

længere opretholdt et attraktivt

prisniveau.”

#36

– Shandong, minkavler (fra artiklen ”Er skind på

vej til at blive en almen handelsvare?

Udenrigshandelsordrer falder med 80%, grossister er

tvunget til at skifte til levering af fødevarer”, fra

Daily

Economic News,

2020)

I 2016 fortsatte pelssalget med

at falde. Minksalg faldt omkring

41%.

En minkpels plejede at

sælge for titusindvis af yuan, men

nu er markedsprisen 3.000 yuan.

Der er nu

færre, der går i pels,

pelsrela-terede virksomheder

bliver konstant afskrevet.”

#40

– Fra artiklen ”Kinas tøjsalg er faldende,

kan du ikke lide at købe skind?” (fra

Daily

Headlines,

2019)



Kilde: Avisartikler, Sina, Vogue, Daily Headlines, CCTV, Tencent og EY-Parthenons analyse

Side 78

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Efterspørgsel

Efterspørgsel

Flest spørgeskemarespondenter ville forvente en faldende efter-

spørgsel, primært drevet af et aftagende salg på det kinesiske marked

Individuelle

markedsdrivkræfter

1/2

Holistisk vurdering

1/2

Historisk efterspørgsel (4/4): Spørgeskemasvar på forventninger til efterspørgsel, ‘21-’25

Eksperternes centrale argumenter

Efterspørgslen på højkvalitetsmaterialer ville være stigende blandt kinesere

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Antal x

nævnt



Ekspertforventning til efterspørgsel i

detailleddet

, ‘21-’25 (n = 14)

Kommentar

Respondenter, der forventede en

stigende efterspørgsel i detail-

leddet,

så

Kina som drivkraften

Blandt disse eksperter var der en

høj

grad af uenighed

blandt årsager til

øget efterspørgsel, da der kun kunne

observeres

få sammenlignelige

mønstre

i deres

argumentation

Stige meget

“Det var verdens ældste tøj, og vi havde flere rige mennesker for hvert år i

verden"

Asiatisk kultur var stærkt tilknyttet pels og animalske produkter



Stige

Stigende interesse fra Rusland og Kasakhstan for mink af god kvalitet

Modehuse ville blive bedre til at kommunikere bæredygtige egenskaber i pels

Stagnere

Efterspørgslen i Kina var nedadgående enten i lettere eller højere grad

Få modehuse ville bruge pelsbeklædning, hvilket ville gøre det mindre synligt

på markedet og derved generere mindre efterspørgsel fra forbrugere

Blandt respondenter, der ville forvente

stagnerende eller endog

faldende kinesisk efterspørgsel,

herskede der bred enighed om årsager

Fravalg af pels

hos førende

modehuse blev nævnt som en stærk

væksthæmmer hos 7 ud af 10

respondenter med forventning om

aftagende efterspørgsel

Kun få respondenter

troede, at

planlagte salgsforbud

ville have en

stærk

negativ indvirkning

på

efterspørgslen

Falde

Der ville opstå fortsat turbulens i den globale økonomi forårsaget af COVID-

19 (f.eks. rejserestriktioner)

Øget pres fra europæiske og kinesiske forbrugere samt aktivister for at

forbyde salg af pelstøj og minkavl



Falde meget

Kommoditisering af pels på grund af overbygning af den kinesiske

detailsektor (reduktion af luksusopfattelsen)

Politisk indsats for at forbyde brug/salg af pels i forskellige lande

1. Distribueret efter antal respondenter

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og EY-Parthenons analyse

Side 79

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv



Karakteristik



Udbuds-

af det globale minkerhverv

og efterspørgselsdynamikker



Efterspørgsel



Udbud

5. Bilag

Side 80

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Der var forventninger til et lettere nedadgående pres på globalt udbud

efter 2020 grundet produktionsforbud og udfordrede avlerøkonomier

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Drivkræfter i forhold til fremtidige produktionsmængder af minkskind

Drivkraft

Forventet udvikling



Flere

Fokus for kommende analyser

Forventet

betydning

Vægtning

Samlet

vurdering

Produktionsforbud

lande ville kunne enten begrænse hold af mink (gennem omkostningstunge krav til øget dyrevelfærd)

eller decideret forbyde hold af mink, hvilket ville reducere udbud

4/10



Øget

Produktivitetsforbedringer

Udfordret avlerøkonomi og

adgang til finansiering

Individuelle

drivkræfter i

forhold til

fremtidige

produktions-

mængder af

minkskind

Pessimisme/optimisme om

fremtidig efterspørgsel

udbud pr. minkbedrift og teknologiske fremspring inden for maskinel og udstyr til hold og forarbejdning

af mink ville kunne reducere omkostningsniveauet for producenter og derved prisniveauet, hvor produktion

ville kunne fortsætte

2/10

år med udfordrede avlerøkonomier på tværs af geografier ville kunne medføre øget likviditetspres



I takt med muligt aftagende efterspørgsel af minkskind og øget negativ mediedækning af minkavl ville

minkavlernes adgang til finansiering kunne blive vanskeliggjort og evt. medføre lukninger

forventninger til fremtidig efterspørgsel blandt udenlandske avlere (som udgjorde størstedelen af

avlere globalt) ville kunne tænkes at medføre reduceret produktion for at undgå store fald i skindpriser



Danske minkavlere var dog optimistiske og troede på prisstigninger, hvilket ville kunne forhøje produktionen



Lave



Flere

2/10

1/10

Opbygning af minkskinds-

varelagre

Produktionsudvidelse i nye

lande

Mulige nye mutationer af

COVID-19

Udfordringer i

forsyningskæder

Der eksisterede et stort globalt varelager af minkskind produceret i tidligere år, både fra Kina og Europa,

som ikke var blevet afsat på tidligere auktioner

ville kunne opstartes i nye lande – eksempelvis havde danske forretningsmænd tidligere været i

dialog med forbindelser i Ukraine med henblik på opstart af produktion der, hvilket ville kunne øge udbud

Mulige nye nedlukninger af avlere relateret til COVID-19 ville primært være en hindring for, at avlere ville

etablere sig i nye lande, frem for om de ville opskalere eller bevare produktion i eget land

i forsyningskæder ville kunne mindske muligheden hos minkproducenter for at nå

specifikke auktioner, hvilket ville forsinke og derved reducere udbud

1/10



Minkavl



Potentielle nedbrud

Drivkræfter,

der

indirekte

påvirker

produktion

Holistisk

vurdering

Produktion



Både

interviews med markedsaktører og spørgeskemasvar fra eksperter indikerede et lettere faldende

udbud, drevet af store varelagre, forbud mod hold af mink og et økonomisk udfordret erhverv

10/10

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 81

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Usund avlerøkonomi og forbud mod hold af mink ville formentlig have

haft den største betydning for fremtidig udvikling i produktion

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Vægtning af drivkræfters betydning for fremskrivning af udbud

Individuelle drivkræfter

Målbare

Produktions-

forbud

Vægt

Residual

Holistisk vurdering

Vanskelige at måle/sandsynliggøre

Målbar

Indeholder “mikroøkonomiske”

analyser af minkavlerne

Udbudssituation

Betragtning af avlerøkonomi

10/10

4/10

Produktions-

forbud

2/10

Produktivitets-

forbedringer

2/10

Breakeven-

betragning

1/10

Overproduktion

1/10

Lageropbygning Produktionsudvid-

else i nye lande

Mulige nye

COVID-19-

mutationer

Forsyningskæde-

udfordringer

Holistisk produktion

Der var en høj grad af

tilgængelig dokumentation

af det stigende antal EU-lande, som

enten havde forpligtet sig til et forbud mod hold af mink, eller hvor et forbud til stadighed

var et emne i den parlamentariske debat. Potentielle effekter ville være binære – dvs. al

produktion ville stoppe i tilfælde af et forbud

Der var en høj

tilgængelighed af dokumentation på dansk avlerøkonomi

og produk-

tivitetsforbedringer, som havde stor indvirkning på avleres beslutning om fortsat

produktion. Samtidig kunne

udenlandsk avlerøkonomi også bevisføres i en vis grad

Der var nogen grad af tilgængelighed til brugbar data til at

belyse produktionsbehovet

i forhold til det samlede udbud (dvs. inklusive lagerført produktion)

Det var

vanskeligt at dokumentere den mulige

produktion hos avlere,

der ville starte op i nye

lande. Derudover forventes en effekt heraf først

at være mærkbar flere år senere, da produktions-

apparatet først skulle opstartes



Sandsynlighederne for nye COVID-19-mutationer

og udfordringer i forsyningskæde var i

høj grad

ubekendte,

da disse typisk var afledt af

sporadiske begivenheder, der ikke kunne

forudsiges



Høj gennem-

sigtighed

ift.

den historiske

produktion, som

kunne give et

fingerpeg om

den forventede

udvikling

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 82

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Det var forventet, at ca. 10 mio. minkskind af den årlige produktion ville

udgå fra produktion i Europa før 2025

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Produktionsforbud: Overblik

Lande med forpligtet forbud mod hold af mink

ANALYSEOVERBLIK

(1/2)

Lande med en løbende parlamentarisk debat om

forbud mod hold af mink

(2/2)

Vægt

4/10

Størstedelen af de europæiske lande havde forpligtet sig til at

forbyde produktionen af mink før 2025



Hovedparten af

mængden af minkskind lå dog hos enkelte lande,

hvorfor effekten heraf var ca. 1/5 (~5 mio.) af den samlede produktion



Det blev vurderet, at der var en høj sandsynlighed for, at Polens og

Irlands

parlamentariske debatter ville udmønte sig i forbud



Dette ville have betydet et

samlet produktionstab på ~10,5 mio.

(på baggrund af forpligtede yderligere forventede forbud)



Effekt

Effekten af landeforbud mod hold af mink forventes at have haft stor

negativ indvirkning

på den

samlede produktion af minkskind

–

Forpligtende forbud ville forventeligt have medført et produktionstab på 5,4 mio. minkskind

–

Yderligere forventede forbud kunne antages at medføre et produktionstab på 5,1 mio. minkskind

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 83

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Hver ~1/5 mink produceret i EU ville blive udfaset inden 2025 grundet

forbud, ligesom flere lande uden for EU løbende diskuterede et forbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Produktionsforbud (1/2): Overblik over lande, der har forpligtet sig til forbud mod hold af mink

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Ikke-europæiske lande med forbud:

Japan

(2006) og

New Zealand

(2013)

Pelsfri

Delvist lovgivet (dvs. ikke alle dyr)

Parlamentarisk debat

Udfasning

Ingen udmelding

Kommentar

Fremskrivning af

forbudt produktion

(mio.),

produktionsniveau

i 2019

Norge

Belgien

Holland

Størrelse på

produktionen



Antal lande med produktionsforbud

(#)

2025

Norge

Finland

Sverige

2026

Estland

Italien

Frankrig

2009

Danmark

Irland

2000

Storbritannien

Letland

Litauen

Belarus

Polen

2019

Tjekkiet

Ukraine

= 5,4 mio

4,6

0,1

Lande med løbende

parlamentarisk debat

producerede i alt

~7,2

mio. mink

årligt



Størstedelen af de

europæiske lande

var forventet at forbyde produktion

mink før 2025

–

Hovedparten

produktions-

mængden lå dog hos få lande,

hvorfor effekten heraf ”kun” var

forventet til ca. en 1/5 af den samlede

produktion

2021

Holland

2022

Tyskland

2023

Belgien

2021

Frankrig

2025

2005

Slovakiet

Østrig

2020

Schweiz

Ungarn

2013

2022

Slovenien

2028

Italien

Bosnien

2017

Kroatien

Bulgarien

2016

Spanien

2014

Makedonien

Grækenland

4,5

0,2

0,1

0,6

Der blev vurderet at være en høj

sandsynlighed for, at Polens og Irlands

parlamentariske debatter ville

udmønte sig i et forbud,

hvilket ville

betyde et

samlet produktionstab på

~10,5 mio.

minkskind (forpligtede samt

yderligere forventede forbud). Dette ville

svare til 1/3 af den samlede europæiske

produktion

–

Det blev vurderet, at der var en lav

sandsynlighed for, at Letland, Litauen

og Spanien ville forbyde produktion

2021 2022 2023 2024 2025

1. Udfasning af ræv og vaskebjørn

2. Nye bedrifter er ikke tilladt

3. Kun inklusive lande med hold af mink over >0 pr. år

Kilde: Fur Free Alliance og EY-Parthenons analyse

Side 84

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Ud over allerede vedtagede forbud ville Polen og Irland sandsynligvis vedtage

forbud mod minkproduktion (yderligere tab på ~5 mio. mink i årlig produktion)

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Produktionsforbud (2/2): Lande med en løbende parlamentarisk debat

Samlet produktionspåvirkning i EU af forbud

Polen

~4,5 mio. mink i 2020

Litauen

~1,5 mio. mink i 2020

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Lav

Irland

~0,1 mio. mink i 2020

Høj

Letland + Spanien

~0,8 mio. mink i 2020

Polske avlere forsøger at

diversificere risikoen

ved at ekspandere til andre lande grundet

usikkerheden om Polen.”

Mark Oaten, direktør i Den Internationale Pelsføderation (EY-interview)



Sejmen (det

polske parlaments underhus)

stemte for et

forbud mod pelsdyravl

(sep-

tember 2020), fremskyndet af en afsløring af

kummerlige dyreforhold hos polske minkavlere

Sejmens beslutning

skal nu stemmes om i

Senatet

(parlamentets overhus) og

underskrives af præsidenten. Hvis den bliver

godkendt, bør

den nye lovgivning træde i

kraft om et år.”

#43

– Fra artiklen “Polen, verdens tredjestørste pelsproducent,

sigter efter at forbyde pelsavl” (fra

The Beet,

2020)



lovforslag om forbud mod pelsdyravl

Litauen blev fremlagt på et pressemøde i det

litauiske parlament i oktober 2018. Der har

dog

ikke været yderligere udvikling

siden

da, på trods af, at aktivister havde

dokumenteret kummerlige minkforhold

”Vi

har aldrig set noget lignende"

(efter

optagelserne af "uacceptable scener"

dukkede op).”

#44

– Fra artiklen “Aktivister afslører kummerlige forhold på

litauiske pelsfarme” (fra

Litauens Nationale Radio & TV,

2020)



Letland

havde ikke,

ud over 5.000

underskrifter på en lukningsbegæring,

tilstræbt sig på at lukke minkerhvervet



Regeringen



Spanien

havde enkelte mindre protester

vedrørende minkproduktion, men

ingen

større parlamentariske bevægelser.

Usikkerhed om sundhedsskadelige effekter af

minkproduktionen i forbindelse med

COVID-

resulterede dog i en

aflivning af ca.

90.000 spanske mink

vedtog i juli 2019 at udarbejde

lovgivning for endeligt at afslutte pelsdyravl i

landet, men blev forsinket af Brexit. Irland

var

forventet at udfase minkproduktion i 2022

”Man vil omgående

prioritere

udarbejdelsen af lovgivning for

udfasning af pelsdyravl

og offentliggøre

lovgivning på området hurtigst muligt.”

#45

– Passage fra dokumentet ”Vores delte fremtid” (fra

det irske parlament, 2020)

Vurdering af

muligt forbud

Høj

Effektiv dato:

2021

Lav

Effektiv dato:

Usikkert

Lav

Effektiv dato:

Usikkert

Høj

Effektiv dato:

2022

1. Vurderet på baggrund af mængden af og tonen i presse-/medieudtalelser

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews, Kopenhagen Fur, Henning Otte Hansen og EY-Parthenons analyse

Side 85

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Hovedparten af globale minkavlere syntes økonomisk udfordret –

danske avlere syntes dog at have været relativt mere finansielt robuste

Udbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi: Overblik

(2/6)

Produktivitet

ANALYSEOVERBLIK

Danske avleres

(3/6)

Produktivitet

(4/6)

breakeven

markedsreportage

(5/6)

Ekspertudsagn

Antal danske

(1/6)

avlerkonkurser

Udenlandske

(6/6)

avleres breakeven

Vægt



Der var en

stor

stigning i antal

konkurser

blandt

danske minkavlere

siden 2016 drevet af et

fald i prisniveauet

Danmark

var

blandt

de mest

højproduktive lande i

verden,

når det kom til

hold af mink



Danske avlere havde

formået at

øge

produktiviteten

væsentligt rent

historisk,

men

nåede

det, der lignede

toppen, omkring 2017



Klar opdeling af

profitabilitet

dermed også

breakeven-krav blandt

danske minkavlere



Ca. ¼ af de danske

avlerne

vurderes at

være

konkurstruet

inden for perioden

2020-2025



Overvægten af danske

minkavlere

tabte

penge i 2017, 2018 og

2019

og var udfordret

af stigende

likviditetspres fra

långivere – ca. ¼ af

minkavlerne stod over

for konkurs ifølge

Experian

~¼ af avlerne har

trods ufordelagtige

priser formået at tjene

penge

vha. en stram

omkostningsstyring



Det globale

minkerhverv er

hårdt

økonomisk presset,

hvilket har medført flere

konkurser.

Asiatiske

avlere

har været

særligt udfordret

Størstedelen af de

danske avlere

har dog

heller ikke formået

drive en rentabel

forretning,

men

opfattes alligevel som

blandt de mest

effektive avlere

på

verdensplan



Kinesiske avlere har

været hårdest

økonomisk udfordret

sammenlignet med

Polen, USA og

Canada, som dog også

lider under finansielt

pres

I Kina var avlerne

meget hård presset

økonomisk og havde

været det i flere år

forud for 2020, hvilket

havde

medført mange

konkurser



4/10

Effekt



Den

økonomiske situation

blandt størstedelen af verdens avlere vurderes at ville have

medført et fald i

den

samlede produktion

pga. konkurs eller exit

–

Ca. ¼ af danske avlere syntes meget udfordret af det nuværende prisniveau – danske avlere var dog blandt de mest effektive avlere på verdensplan, hvorfor

den resterende ¾ stadig vurderes finansiel solide

–

Af de udenlandske minkavlere vurderedes de kinesiske avlere mest økonomisk udsatte

Stærkt stigende

1. Breakeven refererer til det punkt (af pris og mængde), hvor en given avlers indtjening går i nul

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 86

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Der var et stigende antal konkurser hos danske minkavlere siden 2016,

som var understøttet af faldende priser til niveauer under breakeven

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (1/6): Antal konkurser blandt danske minkavlere

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Et marked præget af høje priser

Konkurser pr. år

(#)



Der var en

stor stigning i antal

konkurser

blandt danske minkavlere

siden 2017. Dette var drevet af et fald i

prisniveauet, hvor de mindst effektive

avlere, der ikke havde formået at opnå

skala, blev udfaset

Det vurderes at have været

udfordrende for størstedelen af avlerne

drive yderligere

omkostningsforbedringer,

der kunne

modvirke faldende priser

2009

2010

2011

2012

2013

612

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pris pr.

minkskind

(DKK)

336

203

2009

2010

401

503

324

387

234

2015

2016

259

218

2018

198

2019

149

2020

2011

2012

2013

2014

2017

1. Breakeven refererer til det punkt (af pris og mængde), hvor en given avlers indtjening går i nul

2. Auktioneret pris på Kopenhagen Furs auktioner

Kilde: Danmarks Statistik, Kopenhagen Fur, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 87

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Produktionsskala havde historisk medført højere finansiel robusthed

blandt store avlere og var med til at bibeholde produktionsniveauet

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (2/6): Produktivitet blandt danske minkavlere

Markant skalering af produktionen i 2000-2009 medførte

kontinuerlige produktivitetsgevinster

Begrænset produktivitetsgevinst i

2010-2019

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Antal producerede skind pr. avler

(#)

+1,4%

14.000

12.000

+9,1%

Danmark er blandt de mest

produktive lande i verden

Illustrativ

10.000

8.000



6.000

4.000

Lande

2.000

Antal producerede mink pr. avler (#)

Antal pelsdyravlere

(#)

3.000

2.500



Danmark

var

blandt de mest effektive

lande i verden

i forhold til

minkavl

–

Antallet af danske minkavlere faldt

relativt mindre end produktionen pr.

bedrift i perioden 1999-2011, hvorfor

avlerne

formåede at øge den

absolutte produktion

pr. bedrift

–

Da priserne begyndte at falde i 2014,

var de

danske avlere derfor også

bedre finansielt rustet

end

lavproduktive lande som Kina

Produktivitetsgevinster

syntes dog at

have nået et loft i 2011, hvorfor prisfald

ville udfordre avlerne

-5,5%

-3,3%

2.000

1.500

1.000

500

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Kilde: Danmarks Statistik, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 88

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Det vurderes, at hver fjerde danske avler ville have økonomiske

udfordringer og svært ved at levere indtjening i fremtiden som i ’15-’19

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (3/6): Breakeven

hos danske minkavlere givet konstant pris

198

(25%)

198

(25%)

198

(25%)

198

(25%)

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Der var en klar opdeling af

profitabilitet og dermed også

breakeven-krav blandt danske

minkavlere

–

Økonomisk udfordrede avlere var

typisk mindre bedrifter med manglende

skala til at opnå stordriftsfordele

–

Minkavlere i 4. kvartil var finansielt

robuste, da de stadig formåede at

tjene penge trods en udfordrende pris

på DKK 198 pr. skind i 2019

Hvis minkavlerne i 1. kvartil gik konkurs

inden for tidsrammen 2019-2025, ville

det være

sandsynligt, at 25% af

produktionskapaciteten forsvandt

Det var dog

sandsynligt,

at flere avlere,

også blandt de øvre kvartiler,

ville vælge

at lukke deres forretning

forud for en

evt. konkursbegæring

–

I perioden 2015-2019

forlod 88

danske avlere

i gennemsnit

minkerhvervet pr. år

Antal be-

drifter (‘19)

= 792



Gns. pris ’14-

’19:

DKK 259

Gns.

kvartils-

opdelt

EBIT pr.

bedrift

2015-2019

(DKK ‘000)

861

-318

-1,325

1. kvartil

Gns. ‘15-’19

egenkapital

(DKK ‘000)

År til egen-

kapital går i

nul

(fra ‘19)

2. kvartil

3. kvartil

7.810

8.078

7.913

5-6 år

(2025)

~25 år

(2044)

–

Såfremt produktions-

kapacitet er ligeligt

4. kvartil

fordelt blandt avlere,

vil der antageligt

forsvinde ca. 3 mio.

mink

(med

12.807

udgangspunkt i

2019) fra den

danske produktion

(total ca. 13 mio.),

–

hvis alle avlere i 1.

kvartil gik konkurs



Konkurs-

risiko

Høj

Lav

Meget lav

1. Breakeven refererer til det punkt (af pris og mængde), hvor en given avlers indtjening går i nul

2. Priser fra Kopenhagen Fur

Kilde: Danmarks Statistik, ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

3. Eneste dataopdeling tilgængelig hos Danmarks Statistik

4. Forudsat gæld ikke øges i de udsatte forretninger, eller der kommer udefrakommende kapitalindsprøjtning

Side 89

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Flertallet af danske minkavlere havde været økonomisk udfordret i

slutningen af ’10’erne – nogle effektive avlere formåede dog at gå i nul

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (4/6): Produktivitet – markedsreportage

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

~¼ af avlerne formåede trods ufordelagtige priser at

tjene penge ved hjælp af stram omkostningsstyring

Overvægten af danske minkavlere tabte penge i 2017, 2018 og 2019 og var udfordret af

stigende likviditetspres fra långivere. Ca. ¼ af avlerne stod over for konkurs iflg. Experian

Nøgletallene viser, at

hele 24 procent af avlerne var

på vej mod konkurs,

hvis man ser på regnskaberne

fra 2019 […] Hvis

hver fjerde virksomhed i en

branche [minkerhvervet] er på vej mod en konkurs,

er det ikke en sund branche, vil jeg vurdere. Så det var

en branche, der var under hårdt pres, og en masse

virksomheder havde det svært.”

#46

– Bo Rasmussen, salgsdirektør hos Experian (fra artiklen ”Hver

fjerde pelsdyrfarm styrede mod konkurs i 2019”, fra

Politiken,

2020)

Det står på et barskt udskillelsesløb mellem

minkavlerne lige nu.

Nogle går konkurs.

Andre holder

ud, selvom det

koster over en million kroner om året

at gå på arbejde. Og så er der dem, der bare lukker

ned i tide.”

#48

– Fra artiklen ” Presset erhverv: Værste minkkrise i 30 år” (fra

TV2 Nord,

2019)



Enkelte

minkavlere

formåede at

drifte deres avlsforretning med

et positiv resultat på bunden,

men det var langt fra de fleste

Vores Business Check for 2017 viser, at der

var overskud på

de bedste 25 af de knap 100 avlere,

vi har med i opgørelsen.

Overskuddet var i gennemsnit på DKK 1 pr. skind.”

#50

– Hans Henrik Møller, konsulent hos Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Trods

lave priser: Minkavlere klarer skærene”, fra

Landbrugsavisen,

2018)

Der er nogle [minkavlere], som allerede har måttet

sige stop,

og jeg tror også, at med de udsigter, der er

lige nu, så vil det være mærkeligt, hvis ikke der er flere,

der bliver udfordret.”

#47

– Michael Haahr Andersen, markedsdirektør hos Jyske Bank

(fra artiklen ”Er nedturen slut for minkavlerne?”, fra

Effektivt

Landbrug,

2019)

1. Brancherapport på avlerøkonomi udført af kreditvurderingsselskabet Experian

Kilde: Avisartikler og EY-Parthenons analyse

Jeg har bygget landbruget [minkavl] op fra ingenting i

løbet af 30 år, så det er da en

underlig følelse, at det

nu er slut [konkurs].

Vi mente, at vi havde styr på det,

men

Jyske Bank har ment noget andet.

Jeg tror bare

ikke, at de overhovedet vil have mink i porteføljen.”

#49

– Torben Madsen, ejer af Madsen Mink og T-P Mink (fra artiklen

”En af Danmarks største minkavlere er gået konkurs: Jeg fortryder

intet”, fra

AgriWatch,

2020)

Der er altså

betydelig forskel på udgifterne.

Det viser, at der

gode muligheder for at reducere omkostninger.

Det

gælder både løbende udgifter til selve driften, som foder og løn,

og for mange også kapitalomkostninger som renteudgifter.”

#50

– Hans Henrik Møller, konsulent hos Kopenhagen Fur (fra artiklen ”Trods

lave priser: Minkavlere klarer skærene”, fra

Landbrugsavisen,

2018)

Side 90

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Danske avlere var blandt de mest økonomisk robuste avlere globalt –

meget få udenlandske avlere formåede at tjene penge

Udbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (5/6): Perspektiver fra markedseksperter

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Danske avlere blev dog opfattet som

de globalt mest effektive

helt store danske avlere

har

været meget

stærke til at drifte

deres

forretning.”

Poul Bach, adm. direktør hos JasoPels (EY-

interview)

Det globale minkerhverv var hårdt økonomisk presset, hvilket medførte

flere konkurser. Avlere i Nordamerika og Asien var særligt udfordret

Kineserne er meget

emotionelle og

opportunistiske.

Mange af

deres minkforretninger

tjener ikke penge.”

Peter Lisbygd, direktør hos

ChinaExperience (EY-interview)

Størstedelen af danske avlere drev

dog heller ikke en rentabel forretning

Der var helt sikkert sket en

naturlig nedgang i udbuddet,

fordi der var

nogen, der ikke

kunne stå i mod økonomisk.

Der var ingen til at overtage de

mindre familiedrevene

minkforretninger,

hvor der

heller

ikke er særligt meget

skala,

hvilket også

driver dårlig

økonomi.”

Poul Bach, adm. direktør hos JasoPels

(EY-interview)

Nordamerika

er det

meget

få af minkavlerne, som

tjener til dagen og vejen.

70-80% er små minkavlere,

som taber penge, hvorfor de

er nødt til at bruge

opsparinger fra tidligere år.

Deres fremtid afhænger af

deres alder, deres forhold til

deres bank og deres

opsparing fra tidligere år”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz

Exports Ltd (EY-interview)

I Kina sætter man ikke hjerte på

samme måde ind i

minkproduktion som man har

gjort i Danmark og Finland.

Finland og Nordamerika har

avlere, der ikke har tjent

penge i 5-6 år,

men de bliver

ved, fordi de tror på, det kommer

tilbage. Det gør kineserne ikke.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos

Saga Furs (EY-interview)

Der er

flere sygdomme blandt

asiatiske minkavlere,

hvilket

giver

dårligere udbytte pr.

avler.”

Henning Otte Hansen, professor hos

Københavns Universitet (EY-interview)

europæiske minkavlere

større, har

større reserver og

bedre forhold til bankerne.

Men

de laver ikke det samme overskud,

som for 3-4 år siden – heller ikke

hos de største minkavlere.”

Steven Hurwitz, direktør hos Hurwitz Export Ltd

(EY-interview)

Nogle danske avlere har været

dårligere til at lægge til side

end de finske.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos

Saga Furs (EY-interview)

Jeg tror, at

mange minkavlere

risikerer at gå konkurs–

de vil

have brug for hjælp fra banker,

auktioner og regeringer for at

overleve.”

Elena Pushkina, produktionleder hos

Berezka Fur (EY-interview)

Der er en tendens, der taler for

færre og færre avlere,

men et

stigende antal tæver pr. avler.”

Henning Otte Hansen, professor hos

Københavns Universitet (EY-interview)

Danmark er nok dem, der senest

lukker ned.

Sammenlignet med

resten af Europa og Asien har

Danmark

effektiv produktion,

bedre kvalitet, og færre sygdomme,

hvilket tillader at tage en

merpris

forhold til andre markeder.”

Henning Otte Hansen, professor hos

Københavns Universitet (EY-interview)

Side 91

Kilde: Ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Kinesiske avlere var økonomisk allerhårdest udfordret, men avlere i

Polen, USA og Canada led dog også under et finansielt pres

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Betragtning af avlerøkonomi (6/6): Udenlandske minkavlere

Relativ andel af verdens samlede udbud

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Lav

USA + Canada

~2,7 mio. mink i 2020

”Pr. august 2020 er

mere end 1.000

pelsvirksomheder gået konkurs,

selv den førende virksomhed i

pelsindustrien, Huasi, er havnet i en

bekymrende situation.”

#36 – Fra artiklen ”Er skind på vej til at blive en

almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer falder

med 80%, grossister er tvunget til at skifte til levering

af fødevarer” (fra Daily Economic News, 2020)

Stor

Polen

~4,5 mio. mink i 2020

Kina

~4 mio. mink i 2020



månedsskiftet januar til februar 2020

gik hele 40

pelsavlere konkurs i Polen,

eftersom auktionspriserne

faldt under produktionsomkostningerne

Flere fabrikker og forhandlere i Jiaxing,

Zhejiang-provinsen er i

problemer.

Chongfu Town i Jiaxing, en storby i Kinas læder- og

pelsindustri, har modtaget færre og færre pelsordrer.”

#40

– Zhou Zhuoran (fra artiklen ”Globale pelspriser falder, antallet af ordrer bliver færre og

færre”, fra

China Network,

2016)



polske avlere var økonomisk presset, da de ikke

kunne drive en rentabel forretning på prisniveauet i

2019-2020

”I sæsonen 2018/2019 var

minkpriserne under

produktionsomkostningerne

[…]

Banksektoren

begyndte også at indføre restriktioner

for at yde lån

til kunder relateret til pelsindustrien. Banker

opsiger

låneaftaler til pelsdyravlere

og pålægger dem at

afdrage.”

#51

– Szczepan Wójcik, polsk minkavler (fra artiklen ”Den polske

pelsindustri er i krise”, fra

Animainternational,

2020)

”Efter at have

udtømt alle muligheder for at skaffe

finansiering

til at fortsætte vores forretning, kom vi

tomhændede ud af mødet med vores bankrådgiver.”

#52

– Casey Gavin, canadisk minkavler (fra artiklen ”En voksende

nicheindustri går ned og tager stille millioner af offentlige penge

med den”, fra

CBC Canada,

2020)

Kinesiske pelsgrossister købte en stor mængde pels til høje priser –

boblen bristede, kunne de kun sælge med et tab,

hvorfor mange

forretninger siden hen er gået konkurs.”

#36

– Fra artiklen ”Er skind på vej til at blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer

falder 80%, grossister er tvunget til at skifte til fødevarer” (fra

Daily Economic News,

2020)

Der er et amt i Weifang, som hovedsageligt opdrætter mink. I år er

tredjedel af avlerne holdt op med at opdrætte mink.”

#36

– Fra artiklen ”Er skind på vej til at blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer

falder 80%, grossister er tvunget til at skifte til fødevarer” (fra

Daily Economic News,

2020)

”Siden 2014 er op mod

100 mio. dollars i provins- og

føderale penge brugt i Canada

på at forsøge,

ofte

uden held,

at holde individuelle minkavlere oven

vande. Mange penge er bundet op på lån fra Crown-

agenturer, som sandsynligvis

aldrig vil blive

tilbagebetalt.”

#52

– Fra artiklen ”En voksende nicheindustri går ned og tager stille

millioner af offentlige penge med den” (fra

CBC Canada,

2020)

Økonomisk udfordret

Markante økonomiske udfordringer

Minkavlernes økonomiske situation =

Økonomisk udfordret

Kilde: Avisartikler, Kopenhagen Fur, Henning Otte Hansen og EY-Parthenons analyse

Meget

fordelagtig

…

Meget

udfordret

Side 92

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Opbygning af store globale varelagre sammenholdt med faldende

produktion vurderes at medføre et konstant udbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Udbudssituation: Overblik

Overproduktion og global varelageropbygning

ANALYSEOVERBLIK

(1/2)

Markedsreportage

(2/2)

Vægt

Stigende produktion i perioden

‘12-’15

medførte et større

overudbud,

da efterspørgslen i detailledet ikke voksede i samme tempo



Sidenhen har minkerhvervet, særligt engrosforhandlerne, haft

udfordringer med at nedbringe deres lagre



Grossister, auktionshuse og detailbutikker var

udfordret af manglende

efterspørgsel

i forhold til indkøbte varer, hvilket medførte store

lagerbeholdninger

2/10

Effekt



Der var en forventning om lavere produktion, som skulle modvirke de store varelageropbygninger. Samlet set vurderes de to eff ekter at have ført til en samlet

konstant effekt på udbuddet

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 93

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Store varelageropbygninger blandt kinesiske mellemmænd, auktions-

huse og avlere havde medført et nedadrettet pres på pelspriserne

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Udbudssituation (1/2): Global varelageropbygning af mink

Produktionstal for 2017-2019 stammer fra

Kopenhagen Fur

. Produktionstal før 2017

og 2020 stammer fra Henning Otte Hansen

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Produktion

Detailsalg



Indeksering af produktion

og detailsalg

(2012 = 100)

Periode med markant overproduktion

160

140

120

100

2012

Den markante produktionsstigning i

2012-2015

medførte et større

overudbud,

da efterspørgslen i

detailledet ikke voksede i samme

tempo

–

Sidenhen har erhvervet haft

udfordringer med at nedbringe

lagre –

særligt kinesiske

engrosforhandlere købte massivt ind

i ‘13-’15 for at møde en

efterspørgsel i storcentre, som viste

sig overvurderet

Indenlandske købere har hamstret en

stor mængde minkskind i mellem 2013

og 2015,

men har endnu ikke formået at

sælge det.”

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

#53

– Zaker Harbin (fra artiklen ”Prisen på pels er faldet med 70

% i 6 år i træk. Er det tid til at købe på bunden?, fra

Sina,

2020)

I de senere år har vi

observeret store

opbygninger af varelagre på globalt plan.

Kina købte utrolig meget inventar i perioden

2014-2016, hvilket de har haft problemer

med at afsætte. Jeg vil vurdere, at

Kina har

ca. 2 års forbrug liggende på lager.”

Henning Otte Hansen, professor hos Københavns

Universitet (EY-interview)

Pelsgrossisterne er kvalt af inventar

udenrigshandlen er faldet med 80

Denne tid af året plejede ellers at

være den travleste tid for minkavlerne.”

#36

–

Fra artiklen ”Er skind på vej til at blive en

almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer falder

80%, grossister er tvunget til at skifte til fødevarer”

(fra

Daily Economic News,

2020)

”Der

et problem med lagernedbringelse

pelsindustrien. Den er skabt af en ubalance

mellem udbud og efterspørgsel, som ville

have været der uagtet COVID-19.”

#36

– Zhou Zhuoran (fra

artiklen ”Er skind på vej til at

blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer

falder 80%, grossister er tvunget til at skifte til

fødevarer” (fra

Daily Economic News,

2020)

Om priserne stiger

ved den næste i

januar/februar,

afhænger helt af

vinterens

salg af skind globalt –

om lagrene i

butikker, hos grossister osv. rundt

omkring nedbringes.”

#54

– Jesper Uggerhøj, adm. direktør i Kopenhagen Fur (fra

artiklen “Løft af priser sker tidligst næste år”, fra

Børsen,

2018)

1. Datasæt modtaget fra Kopenhagen Fur efter møde

2. Datasæt modtaget fra Henning Otte Hansen efter møde og afstemt med Kopenhagen Fur. Dansk produktion i 2020 stammer fra Fødevarestyrelsen

Kilde: Avisartikler, ekspertinterviews, Henning Otte Hansen – Global Fur Retail Value (KU), Kopenhagen Fur og EY-Parthenons analyse

Side 94

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Internationale medier meldte om en historisk stor overproduktion af

minkskind, som medførte en opbygning af store varelagre

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Udbudssituation (2/2): Markedsreportage

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Kommentar

Som man siger: ”Det sjældne er dyrt". Tidligere var

der alvorlig mangel på råvarer på minkmarkedet,

hvilket fik prisen til at stige. Men fra 2000 til 2013

steg mængden af pelsdyravl i Kina med 30-40%

årligt.

På nuværende tidspunkt er det kinesiske

minkskindsmarked overmættet og overudbudt.”

#36

– Ke Wenqi, ejer af detailbutik (fra

artiklen ”Er skind på vej til

at blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer falder

80%, grossister er tvunget til at skifte til fødevarer” (fra

Daily

Economic News,

2020)

Der er et

overudbud af minkskind

øjeblikket. Det russiske marked

køber ikke – rubelen er virkelig svag,

og der har været en nedgang i det

kinesiske luksusforbrug.”

#56

– Peter Peters, direktør hos P.E.I.

Pelsavlerforening (fra artiklen ”P.E.I. mink-

industrien hænger næsten ikke ved i hårde

tider”, fra

CBC Canada,

2016)

Det, vi så sidste år [2015], var

et enormt overudbud.

Det stik

modsatte af, hvad vi havde set

de foregående fem år. Det var

en slags perfekt storm.”

#58

– Joe Morelli, direktør hos

American Legend Cooperative (fra

artiklen ”Amerikanske minkavlere ser

voksende kinesisk efterspørgsel på

pels”, fra

Fur Commission USA,

2015)

Avlsindustrien og slutmarkedet er gået ind i en

blind

udvikling,

hvilket har fået industrien til at rende ind i

overudbud

og priserne til at falde.”

#55

– Fra artiklen ”Skindpriser er næsten 30% billigere end

sidste år” (fra

Northeast Net, 2016)

Der er

stadig store lagre,

både af

skind og af færdigt pelsværk,

som

skal sælges før balancen i

markedet er genoprettet.

Det

venter vi på.”

#57

– Jesper Uggerhøj, adm. direktør i Kopenhagen

Fur (fra artiklen “Lave skindpriser: Igen i år får

minkformand selv minus”, fra

Børsen,

2018)

Der er et stort antal

pelsgrossister,

der ikke køber

og sælger med det samme,

men

har en alvorlig

lagerbeholdning.”

#36

–

Fra artiklen ”Er skind på vej til at

blive en almen handelsvare?

Udenrigshandelsordrer falder 80%,

grossister er tvunget til at skifte til

fødevarer” (fra

Daily Economic News,

2020)

Grossisterne var

udfordret af

manglende afsætningskraft,

hvilket

førte til store lagerbeholdninger

–

Der var en manglende

sammenhængskraft mellem

produktionsleddet og efterspørgslen.

Avlerne øgede produktionen

markant, da der var et attraktivt

prisniveau, uden øje for potentielle

efterdønninger,



Siden da har grossist-, auktions- og

detailledet været

udfordret af

manglende efterspørgsel i

markedet,

hvorfor mange købere af

minkskind brændte inde med deres

varelagre



Kilde: Avisartikler og EY-Parthenons analyse

Side 95

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Interviews med markedsaktører og spørgeskemasvar fra eksperter

indikerede også et lettere fald i produktion

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Historisk udbud: Overblik

Ekspertudsagn

(1/2)

Forventninger

ANALYSEOVERBLIK

(2/2

Vægt

10/10



Der var et

urentabelt minkerhverv

på tværs af geografier, som forventedes

at have medført et fald i produktion

Et stort varelager og faldende kinesisk efterspørgsel indikerede en

mættet

efterspørgsel



Der var en omtrent

lige respondentfordeling

(4 af 10), der forventede, at

udbud

ville 1)

falde

eller

falde kraftigt

kontra

stagnere

Flest respondenter

forventede, at

forbud mod hold af mink

dårlig

avlerøkonomi

ville være de

primære årsager

til et fald



Forbud mod hold af mink

ville formentlig mindske eller forskyde

produktionen



Respondenter, der forventede, at

udbud ville stagnere,

begrundede det med,

at balancen mellem

udbud og efterspørgsel

ville normaliseres

Effekt



Det forventes, at udbuddet var lettere faldende,

idet både interviews med markedsaktører og spørgeskemasvar fra eksperter indikerede dette

–

Angivne årsager til det lettere fald var store varelagre, forbud mod hold af mink og et økonomisk udfordret erhverv

Stærkt stigende

Kilde: EY-Parthenons analyse

…

Stærkt faldende

Side 96

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Eksperter mener, at den fremtidige produktion ville blive præget af en

faldende efterspørgsel, som ville medføre et lavere udbud

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Historisk udbud (1/2): Ekspertudsagn

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Et stort varelager og en faldende kinesisk efterspørgsel

indikerede en mættet efterspørgsel

Kinesisk produktion er reduceret meget.

De lægger mink på lager,

men der er grænser for, hvor længe de kan ligge, før lædersiden får

pletter. Kineserne er hurtige til at skifte forretning, hvis de ikke ønsker

at fortsætte produktion.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs (EY-interview)

Urentabelt minkerhverv på tværs af geografier

ville medføre et fald i produktionen

De sidste par år har været deprimerende, hvor priser er

faldet under produktionsomkostninger.

Vi tror, den

globale produktion kun vil være på 12 millioner i år.”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz Exports Ltd (EY-interview)

Forbud mod hold af mink ville forventeligt

mindske eller forskyde produktionen

Når avlere stopper i et helt land grundet

lovgivning,

vil kompensation kun ske delvist og

ikke med det samme – derfor bliver udbuddet

reduceret.”

Mark Oaten, direktør i Den Internationale Pelsføderation (EY-

interview)

Finland og Nordamerika har avlere, der ikke har

tjent penge i 5-6 år,

men de bliver ved, fordi de tror på,

det kommer tilbage. Det gør kineserne ikke.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs (EY-interview)

Kinesiske avleres produktion svinger afhængig af, om de ser penge at

tjene. Danske og nordamerikanske avlere har været mere stabile i

produktion. Fordi

kinesisk efterspørgsel falder,

er der et misforhold,

hvor minkskind til overs ikke er dem, som Rusland og Italien ønsker.”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz Exports Ltd (EY-interview)

Der var helt sikkert sket en naturlig nedgang i udbuddet,

fordi der var

nogen, der ikke kunne stå i mod

økonomisk.

Der var ingen til at overtage de

mindre

familiedrevene minkforretninger,

hvor der heller

ikke

er særligt meget skala,

hvilket også

driver dårlig

økonomi.”

Poul Bach, adm. direktør hos JasoPels (EY-interview)

Hollænderne har villet flytte produktion til

Grækenland, Polen og det nordlige Spanien,

men der er stadig rimelig konstant europæisk

produktion. Kina er altid en ubekendt – man ved

aldrig, hvad der sker derude.”

Per Reinkilde, leder af produktudvikling hos Saga Furs (EY-

interview)

Jeg tror desværre, at

global produktion vil blive reduceret –

især

Europa og Nordamerika. Jeg håber og tror, at nogle amerikanske og

europæiske minkavlere har mulighed for og vil flytte til andre lande.”

Elena Pushkina, produktionleder hos Berezka Fur (EY-interview)

Selvom der efter konkurser kun er

to store auktioner

tilbage

(Kopenhagen Fur og Saga Fur), konkurrerer de

intenst og

rådgiver ikke avlere om produktions-

planlægning.

At reducere produktion delvist giver ikke

mening, da

marginalomkostninger ikke er særligt

høje

– spørgsmål handler om helt at lukke eller ej.”

Mark Oaten, direktør i Den Internationale Pelsføderation (EY-

interview)

Kina tænder og slukker meget hurtigt for hanen

– de kan sagtens

øge produktionen og lige så nemt mindske produktionen.”

Steven Hurwitz, ejer af Hurwitz Exports Ltd (EY-interview)

Produktionen er

reduceret på grund af forbud

mod pels.

Dyreaktivister har dog mere

indflydelse på vestlige regeringer end i Rusland

og Kina.”

Elena Pushkina, produktionleder hos Berezka Fur (EY-

interview)

Kilde: Ekspertinterviews og EY-Parthenons analyse

Side 97

Fremskrivning af det globale minkerhverv – Udbud

Udbud

Blandt respondenter var forventningen, at produktion af minkskind

hovedsageligt ville stagnere eller falde frem mod 2025

Individuelle

markedsdrivkræfter

8/10

Holistisk vurdering

2/10

Historisk udbud (2/2): Spørgeskemasvar

Ekspertforventninger ift. udbud,

2021-2025

(n = 10)

Respondenters angivne årsager til forventet

udvikling i udbud var i høj grad ensartede

UNDERSTØTTENDE DOKUMENTATION

Gange

nævnt



Eksperternes centrale argumenter

Kalibrering af udbud på baggrund af en forventning om højere priser

Kommentar

Respondenter, der troede på et

stigende udbud, begrunder det

hovedsageligt med en

forventning

om stigende efterspørgsel

på nye

markeder, hvilket forventeligt havde

skabt

bedre avlerøkonomi

og derfor

også en opjustering i produktion

Størstedelen af respondenter

forventede et stagnerende udbud på

baggrund af en

antagelse om

ligevægt mellem udbud og

efterspørgsel

Derudover var det forventningen, at

effekterne fra COVID-19

ville have

været

aftagende

Stige meget

Stigende efterspørgsel fra nye markeder

International bevidsthed om fordele ved brug af organisk pels (ingen

forurening og naturlighed)



Stige

Normalisering af balance mellem udbud og efterspørgsel

Udfasning af COVID-19-restriktioner

Stagnere

Danske minkavlere vil kun opretholde produktionen af mink, fordi de har en

højere relativ kvalitet af mink end resten af verden



Mindre produktion i udlandet givet hollandsk pelsforbud og økonomiske tab

for udenlandske landmænd

Falde

Pelsdyravl udfases i EU-landene

Ingen pengestrømme til at udrulle produktionen på grund af uholdbare

økonomier hos minkavlere



Den største hæmmende faktor for

udbuddet forventedes at være det

stigende antal

forbud mod hold af

mink

manglende soliditet i

minkavleres økonomier

Falde meget

Fortsatte varelagre på tværs af det globale detailmarked såvel som hos

minkavlere og auktionshuse

Ikke mere økonomisk støtte fra banker

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og EY-Parthenons analyse

Side 98

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til markedsanalysen

2. Historisk markedsudvikling

3. Vurdering af sandsynlig kontrafaktisk markedsprisdannelse

4. Fremskrivning af det globale minkerhverv

5. Bilag

Side 99

Bilag

Index (1/4)

Publikationer refereret til i markedsanalysen (1/4)

Referencenummer

Publikation

Imiteret kontra pels – modeindustriens mest behårede debat

Stigningen og faldet for den ægte pelsindustri i USA

Udgivelsesmedie

Financial Times

Business Insider

Kopenhagen Fur

Berlingske

Forfatter

Charlie Porter

Anneke Ball, Noah Lewis, Mark Adam Miller

Kopenhagen Fur

Signe Gerstenberg

År

2018

2022

2018

Fremtidsperspektiver for danske minkavlere og Kopenhagen Fur

13012022

Meget mere end et stykke tøj – Pelsen er nem at gå i kødet på

Luksus og pels – hvem er inde og hvem er ude

Dyrerettighedsangreb: Aktivister sigter efter at flå pelsindustrien

Inderlig pels

Ville du hellere gå nøgen? Ikke længere

Pelsen oser af glamour, sex og dekadence

Pelshandlen topper, drevet af Kina – men en boble kan være ved at

sprænge

Kinesernes luksusforbrug har toppet

Den globale pelsindustri

Business of Fashion

Los Angeles Times

Financial Times

The Guardian

Børsen

Rachel Deeley

Robert W. Gibson

Lucie Greene

Elizabeth Day

Rikke Agnete Dam

2022

1989

2010

2009

2013

The Guardian

Berlingske

Tidsskrift for Landøkonomi

Richard Orange

Ole Hall

Henning Otte Hansen

2014

2021

Nu er ægte pels både hot og yt

Forventninger til udviklingen i prisen på minkskind i 2021

Indlæg til pelsbranchen

Børsen

Journalnummer 2021-89 fra januar 2021

Præsentation til Landbo Nord

Rikke Agnete Dam

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kopenhagen Fur

2018

2021

2019

1. Engelske publikationstitler er oversat til dansk af EY-Parthenon

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 100

Bilag

Index (2/4)

Publikationer refereret til i markedsanalysen (2/4)

Referencenummer

Publikation

Status på de internationale pelsmarkeder

Minkavlere rystet over bristet prisboble

Kopenhagen Fur: Vi deltager ikke i Kina-hysteri

Københavns modeuge: seks ting, vi lærte

Udgivelsesmedie

Nyhedsbrev til minkavlere

Børsen

The Guardian

Forfatter

Kopenhagen Fur

Mads Meisner Christensen, Kasper Ohmeyer

Rikke Baltzer

David Hellqvist

År

2019

2014

2016

2014

Pelsmiraklet

Inden i den voksende globale pelsindustri

Har pels endelig haft sin tid i Kina?

Udbuddet falder dramatisk så priserne vil stige

Pelsmarkedet i positiv udvikling

Børsen

Business of Fashion

Jing Daily

Børsen

Ukendt

Rikke Agnete Dam

Kate Abnett

Gemma A. Williams

Bjarne Bang

Kopenhagen Fur

2017

2015

2021

2016

Ukendt

Vi er nødt til at tilpasse os – så jeg stopper brugen af pels

Prada-gruppen går pelsfri

Politisk kampagne rammer Kopenhagen Fur i Kina

Evening Standard

The Humane Society

Berlingske

John Arlidge

Wendy Higgins

Lasse Karner

2021

2019

2014

Hvorfor pelsindustrien satser på influenter

Chloe Mendel

Designere varmer op til imiteret pels

Business of Fashion

Fashion Takes Action

Women’s Wear Daily

Tamison O’Connor

Kelly Drennan

Kellie Ell

2019

2021

2019

1. Engelske publikationstitler er oversat til dansk af EY-Parthenon

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 101

Bilag

Index (3/4)

Publikationer refereret til i markedsanalysen (3/4)

Referencenummer

Publikation

Hvad er værst for planeten? Ægte eller imiteret pels?

Ægte frygt for imiteret pels

Tom Ford taler åbent om at blive veganer og benytte pels i mode

Inden i Shanghais modeuge med Wendy Yu

Udgivelsesmedie

Fashion Magazine.com

Sunday Post

The Independent

Vogue

Forfatter

Caitlin Agnew

Forfatter ej oplyst

Sabrina Barr

Wendy Yu

År

2018

2019

Hvorfor bæredygtighed trender med Kinas millennials

Er skind på vej til at blive en almen handelsvare? Udenrigshandelsordrer

falder med 80%, grossister er tvunget til at skifte til levering af fødevarer

Danske firmaer går efter kinesisk internetguld

Bryanboy siger, pels er det mest bæredygtige materiale i verden

Flere brands på skillevejen, Burberrys administrerende direktør satser

stort på Kinas ”unge penge”

Jing Daily

Daily Economic News

Børsen

Fashion Week Daily

Business of Fashion

Aileen Yu

Forfatter ej oplyst

Pia Elers

Sydney Sadick

Robert Williams

2021

2020

2014

2018

2020

Kinas tøjsalg er faldende, kan du ikke lide at købe skind?

Kinas læderindustri er gået ind i en periode med dyb tilpasning, og

pelstøj er faldet markant

Skindpriser er faldet 40%, stadig ingen effekt på salget

Daily Headlines

Yan Xiaogon

CCTV

Forfatter ej oplyst

2019

2017

2015

Polen, verdens tredjestørste pelsproducent, sigter efter at forbyde

pelsavl

Aktivister afslører kummerlige forhold på litauiske pelsfarme

Vores delte fremtid

The Beet

Litauens Nationale Radio & TV

Det irske parlament

Stephanie McClain

Forfatter ej oplyst

Det irske parlament

2020

1. Engelske publikationstitler er oversat til dansk af EY-Parthenon

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 102

Bilag

Index (4/4)

Publikationer refereret til i markedsanalysen (4/4)

Referencenummer

Publikation

Hver fjerde pelsdyrfarm styrede mod konkurs i 2019

Er nedturen slut for minkavlerne?

Presset erhverv: Værste minkkrise i 30 år

En af Danmarks største minkavlere er gået konkurs: Jeg fortryder intet

Udgivelsesmedie

Politiken

Effektivt Landbrug

TV2 Nord

AgriWatch

Forfatter

Forfatter ej oplyst

Henning K. Andersen

Birgit Rostrup

Thomas Rønsholdt Mørch

År

2020

2019

2020

Trods lave priser: Minkavlere klarer skærene

Den polske pelsindustri er i krise

En voksende nicheindustri går ned og tager stille millioner af offentlige

penge med den

Prisen på pels er faldet med 70 % i 6 år i træk. Er det tid til at købe på

bunden?

Løft af priser sker tidligst næste år

Landbrugsavisen

Animainternational

CBC Canada

Sina

Børsen

Einar Bo Thomsen

Bogna Wiltowska

Richard Cuthbertson

Forfatter ej oplyst

Bjarne Bang

2018

2020

2018

Skindpriser er næsten 30% billigere end sidste år

P.E.I. mink-industrien hænger næsten ikke ved i hårde tider

Lave skindpriser: Igen i år får minkformand selv minus

Northeast Net

CBC Canada

Børsen

Forfatter ej oplyst

Sara Fraser

Bjarne Bang

2016

2018

Amerikanske minkavlere ser voksende kinesisk efterspørgsel på pels

…

Fur Commission USA

…

Forfatter ej oplyst

…

2015

…

1. Engelske publikationstitler er oversat til dansk af EY-Parthenon

Kilde: EY-Parthenons analyse

Side 103

Kontakter

Morten Hvidt

+45 25 29 35 69

[email protected]

København

www.parthenon.ey.com

Side 104

| Assurance | Tax | Strategy and Transactions | Consulting

Om EY

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat,

transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper

med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi

udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover

vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet

fungerer bedre - for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende

samfund.

EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere

medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør

en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et

engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere

oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com

Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det

tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige

analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres

brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.

ey.com/dk