Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2861938_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2066
Den 6. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 699 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren ser af muligheder for at kunne berige økologiske planteproduk-
ter, uden de mister deres status som økologisk?”
Svar
Økologireglerne i EU betyder, at økologiske fødevarer kun må beriges, hvis berigelsen er et krav i medfør
af andre fødevareregler, som f.eks. tilfældet er med krav om obligatorisk tilsætning af jod til hushold-
ningssalt og salt anvendt i brød og bagværk. Ellers mister fødevaren status som økologisk. Endvidere
kan obligatorisk berigelse til bestemte fødevarekategorier kun indføres, hvis tiltaget er i overensstem-
melse med berigelsesforordningen og notificeres til EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater.
Obligatoriske berigelsesmodeller anvendes kun ved utilstrækkeligt næringsindtag blandt befolkningen,
hvilket f.eks. kan påvises ved kostundersøgelser. Berigelsen skal således begrundes videnskabeligt og
må ikke forhindre varernes frie bevægelighed på det indre marked. En medlemsstat kan derfor kun ind-
føre en obligatorisk berigelse, hvis EU-Kommissionens udtalelse efter notificering ikke er negativ.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk