Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2859463_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-2549
Den 1. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål (Alm. del) nr. 681 om de fem dyrevelfærdsproblemer i dansk
dyreproduktion, der er årsag til størst brug af antibiotikaforbrug, som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. april 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF)
Spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren i relation til forhandlingerne om nyt veterinærforlig identificere de fem dyrevelfærds-
problemer i dansk dyreproduktion, der er årsag til størst brug af antibiotika, hvor stort antibiotikafor-
bruget er som konsekvens af hver enkelt problematik, hvad årsagerne til disse dyrevelfærdsproble-
mer/sygdomme er, og hvilke ændringer i dyrenes vilkår, der kunne forbedre denne situation og dermed
mindske antibiotikaforbruget?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Griseproduktionen
står for det største forbrug af antibiotika i samfundet. Ifølge den seneste DANMAP
rapport fra 2022, som monitorerer den nationale udvikling i brug af antibiotika til dyr og mennesker, er
de fem sygdomskategorier,
jf. tabel 1,
årsag til flest behandlinger med antibiotika hos grise. Behandlin-
gerne er opdelt på tre aldersgrupper i henhold til registrering i det Centrale Husdyrregister. De fem
sygdomskategorier per aldersgruppe er rangeret efter totalt antibiotikaforbrug ifølge data registreret i
VetStat.
Tabel 1 Oversigt over de fem største bidrag til brug af antibiotika i dansk husdyrproduktion registreret
i VetStat
Rangeret sygdomskategori og aldersgruppe
1. Mave-tarm lidelser hos fravænnede grise
≤ 30 kg
2.
3.
4.
5.
Mave-tarm lidelser hos slagtesvin og polte
Lidelser i led, lemmer, hove, centralnervesystem og hud hos pat-
tegrise, søer og orner
Luftvejslidelser hos fravænnede grise ≤ 30 kg
Lidelser i led, lemmer, hove, centralnervesystem og hud hos fra-
vænnede grise ≤ 30 kg
Totalt antibiotikaforbrug i 2023
29.428 kg aktivt stof
8.473 kg aktivt stof
8.376 kg aktivt stof
6.680 kg aktivt stof
5.929 kg aktivt stof
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om de fem dyrevelfærdsproblemer i dansk dyreproduktion, der er årsag til størst brug af antibiotika
Det bemærkes, at data er dynamiske, hvorfor de nævnte tal kan ændre sig over tid, idet der efterfølgende
kan foretages rettelser i VetStat på grund af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Data i VetStat indeholder ikke angivelse af den specifikke diagnose, der foranlediger anvendelsen af
medicin, men udelukkende data om sygdomskategorier, der angiver det overordnede behandlingsfor-
mål. Derfor kan Fødevarestyrelsen ikke udtale sig yderligere om de specifikke årsager. Det kan dog næv-
nes, at formålet med antibiotisk behandling generelt er at bekæmpe bakterielle infektioner.
Der er fastsat en række regler og tiltag, der har til hensigt at motivere erhvervet til at sænke forbruget af
antibiotika i husdyrproduktionen, herunder Gult Kort-ordningen, der sætter grænser for, hvor stort for-
bruget af antibiotika i en besætning må være. Hvis forbruget overskrider grænsen, skal der udarbejdes
en handlingsplan til at nedbringe forbruget. Erhvervet har i den forbindelse metodefrihed til at opnå
denne reduktion. Det kan f.eks. være øget smittebeskyttelse, brug af vacciner, ændringer inden for ma-
nagement og fodring, herunder brug af fodertilsætningsstoffer, optimering af fodersammensætning,
samt et øget fokus på fodring og foderoptag omkring fravænning.”
Jeg lægger stor vægt på, at indsatsen for at fremme ansvarlig brug af antibiotika på husdyrområdet fort-
sætter, og vil lægge op til, at området prioriteres i forbindelse med forhandlingerne af en fødevare- og
veterinæraftale. Derudover blev det med dyrevelfærdsaftalen aftalt at identificere mulige løsninger til
en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer. Det
skal være med til at sikre mere robuste smågrise, hvilket kan bidrage til at nedbringe behovet for brug
af antibiotika.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2