Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
Carl Valentin (SF)
Astrid Carøe (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2128
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 8. april 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 678 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl
Valentin og Astrid Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 678:
”Vil
regeringen følge Tysklands eksempel og sætte Parkinsons sygdom efter ud-
sættelse for visse pesticider på fortegnelsen over godkendte erhvervssygdomme, jf.
artiklen ”Tysk regering: Parkinsons sygdom efter pesticidbrug anerkendes som er-
hvervssygdom”,
Information, den 4. april 2024? Vil ministeren yderligere oplyse,
hvad begrundelsen er for, at regeringen endnu ikke have gjort det, i betragtning af
at Miljøstyrelsen allerede i 2005 erkendte, at arbejdere i landbrug og havebrug
samt personer, som bor nær områder med hyppig anvendelse af pesticider, har for-
øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom
–
og at Erhvervssygdomsudvalget al-
lerede to gange i hhv. 2009 og 2019 har tilkendt erstatning for Parkinsons til an-
satte, der har arbejdet med pesticider
–
uden dog at sætte denne udsættelse på er-
hvervssygdomslisten, med den begrundelse, at man ikke kendte årsags-/virknings-
sammenhængen? Såfremt regeringens begrundelse er, at de pesticidstoffer, der er
størst mistanke til, allerede er forbudt i Danmark, erkender ministeriet, at stoffet
diquat, som fortsat anvendes på dispensation i Danmark, også er mistænkt for at
kunne give forøget risiko for Parkinsons sygdom?”
Svar:
Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,
der griber alle, der er kommet til skade eller blevet syge i forbindelse med deres ar-
bejde.
Arbejdsskadesystemet bygger på et grundlæggende princip om, at der skal være læ-
gefaglig evidens for sammenhængen mellem arbejdsmæssige påvirkninger og en
given sygdom for, at sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade.
Det er Erhvervssygdomsudvalget, som løbende følger den lægefaglige forskning og
på baggrund heraf vurderer, hvilke sygdomme der skal fremgå af erhvervssyg-
domsfortegnelsen. Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over sygdomme, som
anses for at kunne være erhvervsbetingede.