MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om regeringen vil følge Tysklands eksempel og sætte Parkinsons sygdom efter udsættelse for visse pesticider på fortegnelsen over godkendte erhvervssygdomme

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget

[email protected]

Carl Valentin (SF)

[email protected]

Astrid Carøe (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

3. maj 2024

J.nr. 2024 - 2128

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 8. april 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 678 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl

Valentin og Astrid Carøe (SF).

Spørgsmål nr. 678:

”Vil

regeringen følge Tysklands eksempel og sætte Parkinsons sygdom efter ud-

sættelse for visse pesticider på fortegnelsen over godkendte erhvervssygdomme, jf.

artiklen ”Tysk regering: Parkinsons sygdom efter pesticidbrug anerkendes som er-

hvervssygdom”,

Information, den 4. april 2024? Vil ministeren yderligere oplyse,

hvad begrundelsen er for, at regeringen endnu ikke have gjort det, i betragtning af

at Miljøstyrelsen allerede i 2005 erkendte, at arbejdere i landbrug og havebrug

samt personer, som bor nær områder med hyppig anvendelse af pesticider, har for-

øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom

–

og at Erhvervssygdomsudvalget al-

lerede to gange i hhv. 2009 og 2019 har tilkendt erstatning for Parkinsons til an-

satte, der har arbejdet med pesticider

–

uden dog at sætte denne udsættelse på er-

hvervssygdomslisten, med den begrundelse, at man ikke kendte årsags-/virknings-

sammenhængen? Såfremt regeringens begrundelse er, at de pesticidstoffer, der er

størst mistanke til, allerede er forbudt i Danmark, erkender ministeriet, at stoffet

diquat, som fortsat anvendes på dispensation i Danmark, også er mistænkt for at

kunne give forøget risiko for Parkinsons sygdom?”

Svar:

Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,

der griber alle, der er kommet til skade eller blevet syge i forbindelse med deres ar-

bejde.

Arbejdsskadesystemet bygger på et grundlæggende princip om, at der skal være læ-

gefaglig evidens for sammenhængen mellem arbejdsmæssige påvirkninger og en

given sygdom for, at sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade.

Det er Erhvervssygdomsudvalget, som løbende følger den lægefaglige forskning og

på baggrund heraf vurderer, hvilke sygdomme der skal fremgå af erhvervssyg-

domsfortegnelsen. Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over sygdomme, som

anses for at kunne være erhvervsbetingede.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om regeringen vil følge Tysklands eksempel og sætte Parkinsons sygdom efter udsættelse for visse pesticider på fortegnelsen over godkendte erhvervssygdomme

Det, mener jeg, er en fornuftig praksis, som vi bør fastholde. Det vil være princi-

pielt forkert, hvis vi fra politisk side træffer beslutning om, hvem der kan få aner-

kendt en sygdom som en arbejdsskade. Det bør være baseret på den nyeste forsk-

ning og lægefaglige viden.

I forhold til spørgsmålet om, hvorfor Parkinsons sygdom, efter udsættelse for visse

pesticider, ikke er sat på fortegnelsen over godkendte erhvervssygdomme, har jeg

indhentet bidrag fra AES, som oplyser følgende:

”På

principielt møde i marts 2019 drøftede AES og Erhvervssygdomsudvalget Par-

kinsons sygdom efter arbejde med pesticider som følge af en svensk artikel, som

havde samlet op på den eksisterende viden og forskning om sammenhænge mellem

udsættelse for pesticider og udvikling af Parkinsons sygdom.

Gennemgangen viste, at der var en øget risiko for udvikling af Parkinsons sygdom

efter arbejde med pesticider, men kravene til medicinsk dokumentation var ikke til-

strækkeligt opfyldt. Sygdommen kunne derfor ikke optages på fortegnelsen over

erhvervssygdomme, men AES og Erhvervssygdomsudvalget besluttede, at sager

om Parkinsons sygdom efter arbejde med pesticider fortsat skal forelægges udval-

get til en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende

grad skyldes arbejdets særlige art.

AES har forelagt fem sager om Parkinsons sygdom efter udsættelse for pesticider

for Erhvervssygdomsudvalget i perioden fra 2007 og frem, og de er alle blevet ind-

stillet til anerkendelse.

AES og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med ny viden og forskning

for at sikre, at fortegnelsen og forelæggelsespraksis er opdateret. Erhvervssyg-

domsudvalget regner med at drøfte forskning og udredning, herunder den tyske

rapport om Parkinsons sygdom efter pesticider på principielt møde den 11. juni

2024.”

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt stoffet diquat kan øge risikoen for Parkin-

sons sygdom, har jeg indhentet følgende svar fra Miljøministeren:

”Miljøstyrelsens

sundhedsmæssige vurdering af Reglone med aktivstoffet diquat

bygger på konklusionen fra EFSA (EU´s Fødevaresikkerhedsagentur), som er fast-

lagt ifm. EU-vurderingen af aktivstoffet, herunder de neurotoksiske effekter.

I EU-vurderingen er det lagt til grund, at der ud fra det samlede materiale til rådig-

hed, ikke er et entydigt bevis for en sammenhæng imellem eksponering for diquat

og øget risiko for at udvikle Parkinson.

Miljøstyrelsens sundhedsmæssige vurdering i forbindelse med dispensationsansøg-

ningen til nedvisning af kartofler i 2023 viste en eksponering, der er lavere end den

referenceværdi, som blev fastsat i EFSA konklusionen. Dette sammenholdt med, at

det i EFSA-konklusionen konkluderes, at der ikke er entydigt bevis for at udsæt-

telse for diquat kan give Parkinson, bevirker, at Miljøstyrelsen vurderer, at anven-

delse af Reglone i henhold til den givne dispensation ikke giver øget risiko for ud-

vikling af Parkinson.”

Jeg henholder mig til oplysningerne fra AES og Miljøstyrelsen, idet jeg samtidig

vil understrege, at jeg er meget optaget af, at praksis på erhvervssygdomsområdet

hviler på det bedst mulige vidensgrundlag. Derfor er jeg også glad for, at Erhvervs-

sygdomsudvalget forventer at behandle den tyske rapport på et principielt møde

den 11. juni 2024.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister