Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3845
Den 2. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 666 (MOF alm. del) stillet 5. april efter ønske fra Miljø-
og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 666
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen, jf. MOF alm. del - bilag 227 om klapningstilladelser til
danske havne og lystbådehavne”
Svar
Årsagen til at man klapper skal ses i lyset af, at bølger og strøm hver dag flytter rundt på store
mængder sand og andet havbundsmateriale. Resultatet er, at havne og sejlrender sander til. Derfor er
det nødvendigt at fjerne det tilførte materiale for at genoprette sejldybden, så søtransporten kan
fungere sikkert. Havbundsmaterialet kan også stamme fra fx nedgravning af kabler i havbunden eller
fra havneudvidelser.
Klapning må som udgangspunkt kun ske med tilladelse fra Miljøstyrelsen og efter en vurdering af, om
det er miljømæssigt forsvarligt. Miljøstyrelsen kigger på en række elementer, herunder blandt andet
hvor forurenet materialet er, hvor meget det vil blive spredt, og dermed i hvilken grad det kan påvirke
livet i havet, om der er risiko for iltsvind, om der er nærhed til beskyttede naturområder og hvordan
vandområdets tilstand er.
Der er et naturligt indhold af tungmetaller i havbunden og et baggrundsniveau af menneskabt
forurening, som findes overalt i havet. Miljøstyrelsen udregner nettotilførslen af de miljøfarlige stoffer
ud fra viden om baggrundsniveauet af miljøfarlige stoffer i området og mængden af miljøfarlige stoffer
i det materiale, der ønskes klappet. Miljøstyrelsen vurderer også, om tilførslen af miljøfarlige stoffer på
klappladsen hindrer målopfyldelse i forhold til vandområdets miljømålsætning.
I forhold til de generelle regler om klapning kan det oplyses, at klapning skal ske i henhold til et
hierarki, hvor bypass og nyttiggørelse prioriteres over klapning. Hierarkiet er i vid udstrækning styret
af forureningsgraden af det optagne materiale. Er materialets indhold af miljøfarlige stoffer lavt, skal
materialet tilstræbes at blive hjulpet videre i dets naturlige vandring. Denne proces kaldes at bypasse
materialet. Kan materialet ikke bypasses, skal det så vidt muligt nyttiggøres, enten på havet til f.eks.
kystsikring, eller på land i diverse byggeprojekter mv. Er indholdet af miljøfarlige stoffer lettere
forøget, kan materialet muligvis genplaceres på havet ved klapning. Det sker efter en konkret
vurdering af, om det kan ske miljømæssigt forsvarligt. Hvis materialets indhold af miljøfarlige stoffer
er så højt (dvs. over det øvre aktionsniveau), at materialet hverken kan genplaceres på havet, eller
nyttiggøres på land, bliver materialet deponeret i de såkaldte spulefelter, som er en form for deponi tæt
ved kysten, eller på et landdeponi.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk