Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 704
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2188
Den 13. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 704 (REU alm. del) stillet 19. februar 2024 efter ønske
fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 704
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet har valgt Kammeradvokaten til at undersøge et evt.
ansvar i Nordic Waste-sagen, herunder oplyse om arbejdet overhovedet har været i udbud blandt
andre advokater?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Kammeradvokaten
har tidligere rådgivet Miljøstyrelsen om komplekse problemstillinger inden for
det miljøretlige område. Problemstillingerne, der knytter sig til Nordic Waste-sagen, har været og er
særdeles komplekse, hvorfor den løbende sagsbehandling har fordret hurtig behandling. Antagelse af
Kammeradvokaten var nærliggende henset til det bestående kendskab til miljøretten samt bestående
samarbejde om andre sager.
Miljøstyrelsen har gjort brug af Kammeradvokataftalen. Dette har både været af hensyn til
Kammeradvokatens indgående viden om miljøret samt af hensyn til det tidsmæssige aspekt i
Miljøstyrelsens behov for rådgivning i den konkrete sag. Da der er gjort brug af en eksisterende aftale,
er dette i overensstemmelse med udbudsreglerne. Opgaven har således ikke været udbudt til andre
advokater.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk