Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2409
Den 25. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 656 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvad
er årsagen til, at Fødevarestyrelsen i sine kosttilskudsanbefalinger til personer, der spiser ve-
gansk, anbefaler en dosis på blot 2 µg vitamin B12 dagligt, og er Fødevarestyrelsen sikker på, at denne
dosis er tilstrækkelig?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
bygger alle kostanbefalinger, herunder også anbefalinger for kosttilskud, på særligt
De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR). Fødevarestyrelsens tidligere anbefalinger for vitamin B12
tilskud til veganere på 2 µg dagligt til personer over 10 år var i overensstemmelse med anbefalingerne i
NNR fra 2012.
I juni 2023 udkom en opdateret version af NNR. På baggrund heraf samt supplerende rådgivning fra
DTU Fødevareinstituttet, er Fødevarestyrelsen i gang med at revidere alle kostanbefalinger. I den opda-
terede version af NNR fra 2023 er anbefalingen for vitamin B12 øget for alle aldersgrupper. Grundet de
større ændringer for dette essentielle vitamin har Fødevarestyrelsen pr. 12. april 2024 foretaget en op-
datering af anbefalingerne for vitamin B12 tilskud til veganere. Personer fra 15 år, der lever vegansk,
anbefales således et dagligt tilskud på 4 µg vitamin B12.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk