Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-3844
Dato 23. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 641 (MOF alm. del) stillet 27. marts efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 641
”Vil
skatteministeren redegøre for en beregning af omkostningerne ved at anvende statslig
skovrejsning til at reducere drivhusgasudledningerne, herunder oplyse skyggeprisen pr. ton CO2e-
reduktion inkl. sideeffekter for statslig skovrejsning?”
Svar
Da spørgsmålet vedrører statslig skovrejsning, er spørgsmålet omstillet til miljøministeren.
Omkostninger og sideeffekter ved statslig skovrejsning afhænger af flere forhold, herunder skovenes
placering, jordens ydeevne og prisen på køb af jord. Dertil kommer træartsvalg og etableringsmetode,
fx om de nye træer plantes eller gror til naturligt, samt driftsformål, fx om det er CO2-optag,
produktion af bæredygtigt træ, biodiversitet, friluftsinteresser, tilbageholdelse af kvælstof eller
beskyttelse af grundvand. Mulighederne for medfinansiering fra kommuner og andre parter spiller
også ind. De er ofte gunstige for statslig skovrejsning, når den bidrager til at beskytte sårbare
drikkevandsresurser eller bidrager til bynær skovrejsning med høje rekreative værdier.
Som gennemsnit regnes der i den statslige skovrejsning med en omkostning på ca. 250.000 kr. pr.
hektar før medfinansiering. Beløbet dækker jordkøb, etablering og tilplantning, naturgenopretning,
publikumsfaciliteter, procestab og administration/projektledelse. Fratrukket den opnåede medfinan-
siering har den statsfinansielle omkostning over de senere år typisk udgjort ca. 122.500 kr./ha.
Naturstyrelsen forventer, at statslig skovrejsning også fremadrettet i nogen grad kan gennemføres med
medfinansiering, dog beroende på placering, omfang og hastighed på den ønskede skovrejsning.
Ekspertgruppen for grøn skattereform har i sin endelige rapport peget på, at meget ny offentlig skov er
placeret bynært, og at der er offentlig adgang overalt døgnet rundt i offentlige skove, men i private
skove kun på veje og stier og kun i dagtimerne. Dette gælder endvidere kun, hvis skoven er placeret, så
der er lovlig adgang til skoven. Ekspertgruppen anfører, at sådanne forskelle kan have bidraget til, at
De Økonomiske Råd i 2014 vurderede den rekreative værdi af statslig skovrejsning til ca. 50.000 kr.
pr. hektar om året i 2023-priser, mens den tilsvarende værdi for privat skovrejsning blev vurderet til at
være 4.000 kr. pr. hektar om året. Forholdet har stor betydning for skyggepriser.
Ekspertgruppen angav med afsæt i ovennævnte tal en skyggepris for privat skovrejsning på -400
kr./ton CO2e inkl. kvælstofsideeffekt og rekreativ værdi, men ikke værdi af fx biodiversitet eller
beskyttelse af grundvand. Hvis en rekreativ værdi af statslig skovrejsning på 50.000 kr/ha lægges til
grund, vil den tilsvarende skyggepris for statslig skovrejsning være ca. -7.600 kr./ton CO2e, dvs. en
forøget samfundsøkonomisk værdi på godt 7.000 kr./ton set i forhold til privat skovrejsning.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk