Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2855359_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2479
Den 23. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. marts 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren i lyset af, at ekspertgruppen for en Grøn skattereform anbefaler at overveje at gennem-
føre en normreduktion i kvælstofreguleringen som alternativ, hvis udviklingen i udbredelsen af pyrolyse
vurderes ikke at kunne føre til en reduktion på 0,8 mio. ton CO
2
e i 2030, angive de provenumæssige
konsekvenser samt skyggepriser pr. ton CO
2
e-reduktion inkl. sideeffekter, hvis det forudsatte redukti-
onspotentiale via tilskud til pyrolyse i model 3 på CO
2
e mio. ton CO
2
e i 2030 alternativt opnås ved en
normreduktion? Der henvises til side 51 i den endelige afrapportering fra ekspertgruppen, hvor følgende
fremgår: »Ekspertgruppen lægger op til, at der laves et genbesøg i 2027, hvor udviklingen i udbredelsen
af pyrolyse vurderes. Hvis udviklingen på dette tidspunkt ikke vurderes at kunne føre til en reduktion
på 0,8 mio. ton CO
2
e i 2030, er det ekspertgruppens anbefaling, at de manglende reduktioner alternativt
opnås ved forøgede afgifter. Som alternativ kan det overvejes at gennemføre en normreduktion i kvæl-
stofreguleringen, der reducerer lattergasudledninger fra såvel husdyrgødning som handelsgødning. På
grund af positive miljø- og sundhedseffekter forventes denne regulering at have forholdsvis lave sam-
fundsøkonomiske omkostninger og effekten er lige som ved en afgiftsstigning mere sikker end udrulning
af ny teknologi.”
Svar
En partiel umiddelbar opgørelse viser, at det vil kræve en normreduktion på ca. 50 pct. at opnå en re-
duktion svarende til 0,8 mio. ton CO
2
e i 2030, forudsat, at reduktionen finder sted gennem reduceret
anvendelse af handelsgødning. Opgørelsen tager ikke højde for afledte effekter, herunder hvor mange
jorder, der ville blive udtaget af dyrkning ved en sådan normreduktion.
Der foreligger ikke umiddelbart opgørelser af den økonomiske betydning af normreduktioner i denne
størrelsesorden, hvorfor det ikke er muligt at give et skøn på de erhvervs- og samfundsøkonomiske kon-
sekvenser ved en sådan reduktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at normreduk-
tion generelt er et mindre omkostningseffektivt reguleringsinstrument sammenlignet med afgift eller
tilskud, da instrumentet ikke tager højde for variationen i landbrugernes omkostninger ved at reducere
gødningsanvendelsen.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk