Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-3844
Den 26. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 630 (MOF alm. del) stillet 27. marts efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 630
”Ekspertgruppen
for en Grøn skattereform antager, at den nationale estimerede reduktion af
gødningsudbringning fordeles på kystvandoplande proportionelt til tidligere gødningsforbrug, idet
gruppen kun har fået til opgave at komme med bud på en ny klimaregulering af landbruget og derved
har antaget en videreførsel af den eksisterende kvælstofregulering. Vil ministeren vurdere
konsekvenserne, herunder skyggeprisen pr. ton CO2e-reduktion inkl. sideeffekter, af et scenarie, hvor
kvælstofreduktionen som følge af en ny klimaregulering af landbruget til at indfri
klimamålsætningerne med udgangspunkt i ekspertgruppens for en Grøn skattereforms modeller
finder sted i kystvandoplande med størst indsatsbehov og dermed størst miljøeffekt? Der ønskes
således et scenarie, der illustrerer konsekvenser af en ny klimaregulering, hvor sidegevinsten på
miljøet bidrager til at indfri vandrammedirektivet i de kystvandoplande via en ny kvælstofregulering,
hvor sidegevinsten på miljøet vil have højest samfundsøkonomisk værdi.”
Svar
Omkostningerne ved målretning af klimareguleringen, så kvælstofreduktionerne maksimeres
afhænger blandt andet af, hvordan denne målretning af klimaindsatsen i forhold til kvælstof
reguleringsmæssigt sikres. Ekspertgruppen for en grøn skattereform har ikke anvist konkrete tiltag til
målretning af klimaregulering for at øge kvælstofeffekterne. Som udgangspunkt vil det ikke være
muligt geografisk at målrette effekterne af en afgift. Det er på den baggrund ikke muligt at fastsætte en
skyggepris ved en målretning. Som det fremgår af svar til spørgsmål nr. 627 (MOF alm. del) er der
igangsat arbejde for at estimere kvælstofeffekterne i de enkelte kystvandoplande i forhold til det
nuværende indsatsbehov.
./.
Magnus Heunicke
/
Jakob Ejlers
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk