Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2855057_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2296
Den 22. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. marts 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmusen (EL).
Spørgsmål nr. 621 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Den
daværende direktør for Fiskeristyrelsen, Nanna Møller, udtalte i artiklen »Fire års oprydning er
ved at være slut i Fiskeristyrelsen: “Opgaven var større, end jeg havde gjort mig forestillinger om«, bragt
på altinget.dk den 3. oktober 2022, at der i Fiskeristyrelsen herskede en »grundlæggende manglende
forståelse for, hvad det vil sige at efterleve forvaltningsloven«. Er det ministerens opfattelse, at det stadig
- efter TV2's afsløringer om for store motorer i fiskeriet i Limfjorden - er tilfældet i Fiskeristyrelsen?
Svaret bedes oversendt forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål AD.”
Svar
Fiskeristyrelsen har været igennem en omfattende proces med genopretningsarbejdet, men noget tyder
på, at forvaltningen af motorkraftområdet ikke har været tilfredsstillende.
Der er stort fokus på dette område, som også følges i ministeriets skærpede tilsyn med Fiskeristyrelsen.
Jeg ser i øvrigt frem til at modtage Fiskeristyrelsens grundige gennemgang af motorkraftområdet, som
forventes klar i løbet af 2. kvartal 2024. Folketinget vil blive orienteret, når jeg har modtaget Fiskeristy-
relsens gennemgang.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk