Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3617
Den 23. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 617 (MOF alm. del) stillet 26. marts 2024 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 617
”På
grund af den meget korte frist i forbindelse med udvalgets inddragelse af Kommissionens forslag
til en delegeret forordning om tekniske specifikationer for risikostyring, jf. MOF alm. del
–
bilag 383,
er det ikke været muligt for SF at komme med en indstilling eller kommentar til regeringens holdning
til forslaget, som i øvrigt er meget overordnet beskrevet i det fremsendte. Vil ministeren derfor uddybe
forslaget og herunder besvare følgende:
1. Hvordan relaterer forslaget sig til sundheds- og miljøbeskyttelsen i Vandrammedirektivet med
relaterede direktiver, Byspildevandsdirektivet, forslag til direktiv om jordbundsmonitorering,
Drikkevandsdirektivet, EU’s affaldsregler og anden relevant lovgivning, herunder
• Hvor anvendes
der alene risikovurdering og hvor stilles der (også) absolutte miljøkvalitetskrav til
udledning, jord, sediment, vand og biota?
• Kan en udledning der respekterer kravene til udledning til vandmiljøet tilføres landbrugsjord. I
benægtende fald bedes den naturvidenskabelige begrundelse oplyst?
2. Regeringen vil anvende muligheden for opt-out fordi der ikke anvendes renset spildevand i dansk
landbrug. Landbrug og Fødevarer oplyser derimod at der anvendes spildevand fra
kartoffel/stivelseproduktion og at ”land-spreading” kan være den bedst tilgængelig teknologi (BAT) for
produktionen.
• Er land-spreading
godkendt i Danmark og hvordan reguleres det? Er det en forudsætning at
spildevandet ikke indeholder farlige stoffer?
• Er reguleringen i Danmark strammere end
den foreslåede i EU og vil ministeren i givet fald foreslå en
stramning af EU-forordningen?
3. Er ’land-spreading’ af renset spildevand tilladt på BNBO’er og tilstrømnings-/vandind-
vindingsområder i Danmark og hvordan reguleres dette i forordningen?”
Svar
Ad 1)
Forordningen om mindstekrav til genbrug af vand regulerer genbrug af renset byspildevand som
defineret i Byspildevandsdirektivet. Hvis man vælger at anvende renset byspildevand til markvanding,
vil forordningen understøtte opfyldelse af vandkvalitetsmålene, som fastsat i Vandrammedirektivet, og
forordningen er koordineret med og understøtter sundheds- og miljømål i de andre nævnte direktiver.
Der skal ifølge forordningen om mindstekrav til genbrug af vand udarbejdes en risikostyringsplan, hvis
der etableres faciliteter til genbrug af renset byspildevand til markvanding. Planen skal blandt andet
på baggrund af lokale forhold identificere hvilke stoffer, der udover de pligtige stoffer, skal tages
prøver af for at overholde de gældende miljøkvalitetskrav til sediment, vand og biota.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk