MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Notat

Til

Miljø- og Fødevareministeriet, Dep

Att. Alf Skovgaard

Bestilling af notat vedr. rensning på danske saltvandsdambrug

DTU Aqua

Vedr.

Fra

FINAL

25. AUGUST 2019

Rensegrader og performance på danske saltvandsdambrug

Miljø- og Fødevareministeriet, Dept.(MFVM) v/ Alf Skovgaard har pr. 7. marts 2019

anmodet DTU Aqua om at udarbejde et notat vedr. rensning på danske saltvands-

dambrug.

Der anmodes i bestillingen om en redegørelse og oversigt vedr. følgende:

Oversigt over teknikker til rensning af proces- og spildevand, der anvendes på

saltvandsdambrug i dag:

Hvilken type filter, fældningsteknik mv. fjerner hvilken type stof? Her øn-

skes en kort gennemgang af de mest relevante teknikker samt en beskri-

velse af evt. uudnyttet potentiale (såsom nedsivning eller kemisk fosfor-

fældning?).

Nedsivning: hvordan virker et nedsivningsanlæg for et saltvandsdam-

brug – og er der nogen kendskab til skæbnen for de næringsstoffer, der

nedsives? Er det et problem at nedsive saltvand i forhold til ferskvand?

Indkøringsface og driftsoptimering. Er der en indkøringsfase for nyetab-

lerede anlæg, og hvor meget effekt kan man forvente af ”driftsoptime-

ring” over tid?

Hvilke rensegrader forefindes i dag for saltvandsdambrug for hhv. N, P og orga-

nisk stof:

Der ønskes en analyse af, hvordan anlæggene performer i forhold til rensning af

spildevand, herunder

Hvilke rensegrader for N, P og organisk stof eksisterer på de anlæg, der

er i drift i Danmark i dag. Er der overensstemmelse med forventningerne

i forbindelse med anlæggenes projektering?

Hvad er de specifikke næringsstofudledninger (kg N og P udledt pr. tons

produceret fisk) for de eksisterende anlæg?

Forsknings- og udviklingsniveau: Hvilke forbedringer kan forventes i

fremtiden?

10. juni 2019

PBOV

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU Aqua

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Postadresse:

Willemoesvej 2

Leveringsadresse:

Niels Juelsvej 30

9850 Hirtshals

Tlf.. 35 88 33 00

Dir. 21314780

Fax 35 88 32 60

[email protected]

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

Fiskeart:

Hvilke forskelle er der i produktionsbidraget og den realiserbare foder-

kvotient for de fiskearter, der opdrættes i saltvandsdambrug i Danmark i

dag; laks, regnbueørred, kingfish?

Hvilken betydning har dette for anlæggets samlede og specifikke udled-

ning af næringsstoffer?

N- og P-indhold i regnbueørreder i saltvandsdambrug:

I notat af 4. marts 2018 om Indhold af N og P i ”havbrugsørreder” er der alene

medtaget analyser fra kommercielle havbrugsfisk. Tallene er baseret på rappor-

ten Produktionsbidrag og dambrugsmodel: Manual og modelforudsætninger af

2016. Kan der på basis af samme rapport beregnes det bedste faglige grundlag

for N- og P-indholdet alene for regnbueørreder i saltvandsdambrug? I givet fald

ønskes N- og P-indholdet for regnbueørreder i saltvandsdambrug opgivet til

eventuelt grundlag for beregningen af udledning fra regnbueørreder i saltvands-

dambrug i tilfælde, hvor udledningen ikke bestemmes ved prøvetagning af ud-

løbsvandet, men i stedet udelukkende beregnes ud fra massebalancen for N og P

tilført og fraført anlægget.

Baggrund

Det anføres i anmodningen fra MFVM, at der er stor interesse blandt investorer,

grønne organisationer og lokal- og landspolitikere for at etablere nye saltvands-

dambrug (”havbrug på land”) men at dele af brancheforeninger og havbrugere

samtidigt mener, at der i den offentlige debat tegnes et forskønnet billede af mo-

derne saltvandsanlæg på land og deres miljøpåvirkning pr. produceret enhed.

Der ønskes derfor en kommenteret status på saltvandsdambrugenes nuværende

teknologiske performance og specifikke næringsstofudledning (N og P udledt pr

mængde produceret fisk) samt en redegørelse for evt. nye teknologier, der kunne

gøre anlæggene mere miljø-effektive.

Produktionsbidrag og fiskeart

Produktionsbidraget er mængden af næringsstoffer (N, P og organisk stof (O)),

som fiskeproduktionen tilfører det omgivende vand inden rensning. Produktionsbi-

draget omfatter således fiskenes udskillelse af fækalier (ufordøjet foder) og affalds-

produkter (fra fordøjet foder) og tillægges et evt. foderspild.

Beregningen af produktionsbidraget og dets fordeling på partikulære og opløste

stoffer afhænger af en række inputparametre inkl. foderets næringsstofsammen-

sætning (foderdeklarationen), næringsstoffernes fordøjelighed, mængden af tildelt

foder, foderkvotienten, samt for store ørreder rognprocenten.

Side 2 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

På baggrund af en række studier har DTU Aqua udarbejdet Produktionsbidragsmo-

deller for regnbueørreder i ferskvand (op til 800 g/stk) og for regnbueørred-rognfisk

i saltvand (1-4 kg). Disse er nærmere beskrevet (og kan rekvireres) på

https://www.aqua.dtu.dk/forskning/akvakultur/dambrugsberegninger.

Modellerne beskriver produktionsbidraget og dets opdeling i hhv. opløste og parti-

kulære fraktioner for O og de relevante N- og P-forbindelser og er således velegnet

til umiddelbart at vurdere, hvilke rensningsforanstaltninger som må forventes at

kunne have effekt på de pågældende fraktioner.

En betydende parameter for præcist at kunne beregne produktionsbidraget er ind-

holdet af N og P i de producerede fisk. For portions-ørreder (op til 800 g) i fersk-

vand anvendes N = 2,75 % og P = 0,43 % af vådvægten. For store regnbueørre-

der (”rognfisk” >10% rogn) er indholdet tidligere (Notat af 4. marts 2018) angivet til

N = 2,95 % og P = 0,414 % P af vådvægt. For saltvandsopdrættede regnbue-ørre-

der i landbaserede anlæg foreligger ikke tal fra kommercielle opdræt med hertil hø-

rende betingelser og forhold. Ved opdræt af et andet ”slutprodukt” vil indholdet mu-

ligvis være anelser ændret (afhængig af fiskestørrelse, rognprocent, -stamme, op-

vækstbetingelser, salinitet, vækstrate, fødetilgang, foderkonvertering m.v.) mens et

tilsvarende produkt (størrelse, rognsætning m.v.) antageligvis vil have indhold til-

svarende havbrug.

Der er ikke os bekendt dokumenteret belæg for at konkludere, at N- og P-indholdet

for regnbueørreder i kommercielle saltvandsdambrug skulle adskille sig fra oven-

nævnte. Det bedste faglige bud på indholdet er derfor som ovenfor, afhængig af

om produktionen er af portionsfisk eller rognfisk.

For andre arter er der til dato ikke lavet forsøg til baggrund for en egentlig Produkti-

onsbidragsmodel, ligesom det konkrete indhold af N og P i hhv. store laks (Salmo

salar)

og kingfish (Seriola

sp.)

ikke er kendt. For laks vil det formentligt være retvi-

sende at anvende tal lignende/en anelse over regnbueørred og ligeledes vil det for

kingfish være det være vort bedste bud indtil evt. analyser af fisken måtte vise an-

det.

Såfremt fiskenes indhold af N og P ansættes ens, vil foderets sammensætning, for-

døjeligheden af næringsstofferne deri og den realiserede foderkvotient afgøre pro-

duktionsbidraget.

For lakseopdræt er Produktionsbidragsmodellen således anvendt og fordøjelighe-

derne ansat til default-værdier for ørred. Med en forventet foderkvotient på 1,25 og

med 2 % reelt foderspild

ansætter Danish Salmon produktionsbidraget til 108.000

anført i Miljøgodkendelse 9.maj 2017, angivet af ansøger (DHI) bl.a. i Tabel 15.1 (side 103 i VVM-redegørelse - ændringer i fremtidig drift).

Tallene forekommer realistiske for pågældende produktion.

Side 3 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

kg N og 14.000 kg P/år. Ved en produktion på 2.000 t/år svarer dette til et forventet

produktionsbidrag på 54 kg N og 7 kg P pr. produceret kg fisk.

For kingfish og miljøgodkendelsen for Sashimi Royal er der ikke anført noget

egentligt forventet produktionsbidrag, men alene en forventet specifik (og samlet)

udledning ligesom rensningen er holdt op mod vejledningen for saltvandsdambrug.

Det anføres, at en forventet (lakse-) produktion på 2.500 t/år vil medføre udledning

af 48 t N og 5,5 t P svarende til 20 kg N og 2,2 kg P pr. kg produceret fisk. Såfremt

det forventede produktionsbidrag fra Danish Salmon på 54 kg N og 7 kg P pr. pro-

duceret kg fisk anvendes, svarer dette til en reduktion på hhv. (135.000-

48.000)/135.000 = 65 % for N og (17.500-5.500)/17.500 = 69 % for P ved produk-

tion af laks.

Uagtet at det konkret anvendte foder til kingfish ikke er kendt og ej heller den kon-

krete foderkvotient må det forventes, at foderet vil være højprotein-holdigt og at fo-

derkvotienten vil være over de 1,25 angivet for laks. Disse to faktorer vil tilsammen

betyde, at produktionsbidraget af både N og P vil være noget højere for kingfish

end for laks. Med henseende til miljøgodkendelsen/udledningen betyder dette vi-

dere, at enten skal produktionen reduceres i mængde eller også skal den interne

rensning relativt forbedres for at kunne overholde årsmængde-tilladelsen. Kravet til

specifik udledning kan derimod kun overholdes ved at forbedre rensegraden til

over de 65 og 69 % for N hhv. P.

Ovenstående anskueliggør, at anlægs specifikke udledning af næringsstoffer kan

blive/være noget højere ved produktion af andre fiskearter end ved produktion af

regnbueørred, der er et meget effektivt produktionsdyr med hensyn til foderudnyt-

telse og næringsstof-tilbageholdelse (retention). Selv ved samme rensegrad vil den

specifikke udledning fra f.eks. laks og kingfish være højere end for regnbueørred,

og ved samme fjernelse (i mængde) vil udledningen (i mængde) være højere ved

samme produktionsvolumen.

Der kan derfor være behov for at fastlægge/definere det forventede produktionsbi-

drag og den forudsatte rensegrad med henblik på bedre at kunne fastlægge retvi-

sende BAT- og krav til max. specifik udledning ved opdræt af andre arter end regn-

bueørred.

Rensningsteknologier i anvendelse på danske saltvandsdambrug

Internt i selve produktionsanlægget omsættes organisk stof i biofiltre, der ligeledes

omdanner ammonium til nitrat. Uden denitrifikation i selve recirkuleringsloopet

(som ingen anlæg p.t. har og som kan være risikabelt i saltvand) sker der kun be-

grænset fjernelse af N (eller P) internt og disse stoffer vil derfor være i til stede i en

eller begge hovedafløbsstrømme fra et RAS-anlæg.

Side 4 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

De opløste stoffer, hovedsageligt nitrat (ca. 85 % af produktionsbidraget af N) og

ortho-fosfat (ca. 1/3 % af produktionsbidraget af P) bindes i mindre omfang i biofil-

terets mikroorganismer, men langt hovedparten føres ud af produktionsanlægget

med udskiftningsvandet (en af de to hovedafløbsstrømme).

Fjernelsen af nitrat-N fra afløbsvandet sker i dedikerede denitrifikationsfiltre, hvor

biofiltermedie/-elementer giver fastholdelse for bakterierne, der under iltfrie forhold

tager ilten fra nitrat (NO

) til nedbrydning af organisk stof. De denitrificerende bak-

terier er ofte de samme, som også under aerobe forhold omsætter organisk stof og

er således fakultativt anaerobe. Som organisk stofkilde anvendes på anlæg oftest

en ekstern kulstofkilde, typisk methanol, ethanol eller acetat, der tilsættes denitrifi-

kationsfilteret og således ”driver” denitrifikationsprocessen. Metoden med medie-

baseret denitrifikation baseret på ekstern kulstoftilsætning er kendt og anvendes på

alle danske saltvandsdambrug.

Filterstørrelse (medieoverflade), kulstoftilsætning og opholdstid er betydende para-

metre for filtrenes effektivitet og evne til at fjerne kvælstof. Ved 20° C kan der ty-

pisk opnås en volumetrisk denitrifikationsrate (g NO

-N fjernet/m

reaktor/dag)

på 100-185 g N/m

/d ved en opholdstid på 4-5 timer i reaktoren. For at fjerne 100

kg nitrat-N/dag kræves der således en reaktor på 500-900 m

. Selv om kulstoftil-

sætningen udmærket kan styres og øges (en omkostning), begrænser kravet til op-

holdstid og volumen ofte N-fjernelsen på kommercielle anlæg. Forøget kulstofdo-

sering udover kapaciteten forøger ikke kvælstoffjernelsen, men risikerer alene at

forøge udledningen af opløst organisk stof.

Opløst fosfor er svært at fjerne fra denne hovedafløbsstrøm p.g.a. lave koncentrati-

oner og store vandmængder og finder typisk ikke sted.

Den anden hovedafløbsstrøm er fra de mekaniske filtre (og biofilterreturskyl). Heri

findes en mindre mængde organisk kvælstof (10-15 % af produktionsbidraget)

samt en stor del af fosforen (ca. 2/3 af produktionsbidraget af P) og det organiske

stof.

Denne strøm har høje stof- koncentrationer og udgør typisk under 20 % af det

samlede afløb og er derfor nemmere at behandle. Vandet tilsættes polymerer og

flokkuleringsmidler for at få det fin-partikulære stof til at samles og gøre fjernelse

via bundfældning og/eller filtrering effektivt. Slut-filtrering sker typisk via båndfilter,

og slam med et tørstofindhold op mod 20 % kan høstes og anvendes derefter of-

test til biogas.

Endvidere anvendes også nedsivning som renseteknologi på lokaliteter, hvor mu-

ligheder og jordbundsforhold tillader denne teknologi (se nedenfor).

Rensegrader for N og P

Side 5 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

Baseret på de af MFVM fremsendte data* fra NOVANA-indberetningen 2018 kan

den specifikke udledning beregnes:

2018 -

data

AtS

Sas

*Produk-

tion netto

(t)

530

1.026

273

*Foder

(t)

714

ej op-

lyst

499

*FCR

*N ud-

ledt (t)

2,62

31,11

18,25

*P ud-

ledt (t)

0,71

0,53

1,80

Specifik udled-

ning (kg/t prod)

4,9

1,3

30,3

0,5

66,8

6,6

1,35

ej opl.

1,83

Der kan således iagttages en betydelig variation i anlæggenes specifikke udled-

ning som formentlig afspejler dels teknologi anvendt og dels opstartstidspunkt og

driftserfaring/-optimering.

Det må antages, at der for alle anlæg og renseforanstaltninger er en vis indkø-

ringsfase for såvel produktion som afløbsrensning. Samtidigt kan der spekuleres i,

at man især i den indledende driftsfase måske kan have fokus mere rettet mod at

indkøre og stabilisere produktionen, idet det først derefter reelt er muligt at indkøre

slutrensnings-teknologien, når der er stabile forhold, flow og stof-koncentrationer

m.v.

Uden at kende de forskellige anlægs specifikke anvendelse af specifikke foderty-

per og disses sammensætning kan produktionsbidraget ikke beregnes. Nedenstå-

ende må derfor ses i dette lys.

Såfremt man anvender det af DS i ansøgning oplyste forventede produktionsbidrag

på 54 kg N og 7 kg P pr. produceret kg fisk ved en forventet FK på 1,25 og 2% fo-

derspild og tilpasser dette de i 2018 realiserede foderkvotienter (DS antages lig

AtS: 1,35) på anlæggene kan følgende tentative værdier beregnes for produktions-

bidrag/kg fisk produceret (proteinindhold i Sas-foder ansat til 52 %, fosforindhold til

1,5 %. Der er anvendt fordøjeligheder og fiskeindhold, som for ørreder):

2018 -

data

AtS

Sas

FCR

Prod.bidrag

N (kg/t

prod.)

55,63

124,76

Prod.bidrag

P (kg/t

prod.)

7,26

23,15

Specifik udled-

ning (kg/t prod.)

4,9

1,3

30,3

0,5

65,2

6,4

Rensegrad (%)

1,35

1,83

Side 6 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

Rensningsgraderne synes således at være nogenlunde sammenlignelige for P og

delvist også for N, dog med betydeligt højere rensegrad på AtS. Her er det vigtigt

at notere, at AtS anvender nedsivning som renseteknologi. Som beskrevet neden-

for har DS netop etableret ny særskilt denitrifikationsreaktor (aktivt slam) og det er

forventningen at rensegraden for N dermed forbedres.

For Sas er indkøring og optimering af denitrifikationsfilteret pågående. Det må dog

formentlig nok forventes, at yderligere N-fjernelses-kapacitet skal etableres på lo-

kaliteten for at kunne opnå en fuldt tilfredsstillende specifik udledning.

Nedsivning

Nedsivning betragtes normalt som en miljøvenlig afledning og størstedelen af næ-

ringsstofferne forventes omsat el. bundet i jordlagene under. Der er desværre kun

meget beskeden praktisk viden om nedsivningsanlæg for saltvandsdambrug. På

DS viste det sig, trods forudgående jordbundsundersøgelse, at nedsivningsområ-

det ikke kunne ”aftage” de udledte vandmængder; antageligt grundet et dybere-lig-

gende kompakt lerlag; men såfremt bortledningen ikke havde vist sig problematisk

antages det ikke at være et problem at nedsive saltvand. Og slet ikke i tilfælde hvor

vandføringen vil bringe det saline vand ud mod havet.

Omsætning og binding af N og P i jordlag og undergrund m.v. ligger uden for DTU

Aquas kompetenceområde.

Rensningteknologier udviklet / på vej

Kvælstof:

Aktivt slamanlæg (ASS). ASS er et system, hvor de denitrificerende bakterier lever

frit i flokke i reaktoren (i modsætning til medie-baserede systemer) og et bære-me-

die er derfor ikke nødvendigt. For at undgå at bakterierne skylles ud af reaktoren

hurtigere end de er i stand til at formere sig, afkobles slammets opholdstid (solid

retention time) fra vandets=den hydrauliske opholdstid (HRT) ved at afløbsvandet

fra reaktoren ledes til en sedimentationstank, hvorfra det bundfældede slam = bak-

teriebiomasse ledes tilbage til selve reaktoren. Herved kan bakteriebiomassen hol-

des høj på trods af relativt kort hydraulisk opholdstid (HRT). Der kan i sådanne an-

læg opnås en volumetrisk denitrifikationsrate på 334 g/m

/dag med en HRT på 3,1

time; svarende til en reaktor på ca. 300 m

for at fjerne 100 kg NO

-N/dag.

En sådan type reaktor er netop - støttet af MUDP - blevet etableret på Danish Sal-

mon i Hirtshals. Erfaringerne er ifølge DS indtil videre gode og der opnås efter si-

gende meget høj N-fjernelse (>90 %) på den delstrøm af det samlede udløbsflow

(ca. 30 %) som p.t. tilføres reaktoren.

Side 7 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

Granules/granular sludge (UASB). UASB er en reaktor uden medie, hvori granu-

ler/granulat opbygges udenpå f.eks. et uorganisk sandkorn. Bakterierne vokser

udenpå og efter ca. 50 dage er der dannet et modent granule (se figur nedenfor).

Der opnås derved en meget høj bakteriebiomasse i en begrænset volumen, og

dermed et betydelig kapacitet. Da der er en aerobt yderlag og et anaerobt indre vo-

lumen kan simultane processer foregå i samme reaktor på grund af disse forskel-

lige bakterielag.

Grundet den høje bakterietæthed er processen særdeles effektiv. Der er i laborato-

rieopstillinger opnået volumetriske denitrifikationsrater på helt op til 14.900 g NO

N/m

/dag således at der ved en opholdstid på blot 1,4 h alene er brug for en reak-

tor på 7 m

til at fjerne 100 kg NO

-N/dag.

Metoden er særdeles lovende, men er endnu ikke fuldt udviklet/dokumenteret og er

derfor endnu ikke implementeret eller anvendt i kommerciel praksis.

Figur. Opbygning af granules over 50 dage.

Træflis. Anvendelsen af træflis–reaktorer til at fjerne kvælstof er under fuld udvik-

ling på f.eks. ferskvandsdambrug, hvor en gennemsnitlig fjernelse på 10-12 g NO

N/m

træflis/dag er dokumenteret af DTU Aqua. Nylige undersøgelser har påvist

udmærket fjernelse også i fuld styrke saltvand om end raten (i al fald de første 30

dage) tilsyneladende var halveret i forhold til ferskvand. Endnu mangler langtidsfor-

søg i salint vand, men det er desuagtet formodningen at fjernelsen vil nærme sig

ferskvands-. Metoden er meget simpel i etablering, drift og anvendelse og kan der-

for være en oplagt metode til N-fjernelse, såfremt man har tilgængeligt areal. Den

volumetriske denitrifikationsrate er omkring 10 g NO

-N/m

/dag så ved en opholds-

tid på 10 timer vil der være behov for et filter på 9-10.000 m

for at fjerne 100 kg

-N/dag. Raten er således lav sammenlignet med de førnævnte metoder, men

Side 8 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

anlæg og drift er simpel og således velegnet til en mere ekstensiv kvælstoffjer-

nelse.

I en række videnskabelige artikler har DTU Aqua publiceret internationalt om meto-

derne nævnt herover. Eksempelvis:

Denitrifying granules in a marine Upflow Anoxic Sludge Bed (UASB) reactor.

Letelier-Gordo, Carlos Octavio; Herreros, Miguel Martin. Aquacultural Engineering,

Vol. 84, 2019, p. 42-49.

Denitrification in saltwater recirculating aquaculture systems (RAS) using an up-

flow sludge bed reactor (USB). Herreros, Miguel Martin; Letelier-Gordo, Carlos Oc-

tavio.

Optimizing nitrate removal in woodchip beds treating aquaculture effluents. von Ah-

nen, Mathis; Pedersen, Per Bovbjerg; Hoffmann, Carl Christian; Dalsgaard, Anne

Johanne Tang. Aquaculture, Vol. 458, 2016, p. 47-54.

Performance of full-scale woodchip bioreactors treating effluents from commercial

RAS. von Ahnen, Mathis; Pedersen, Per Bovbjerg; Dalsgaard, Johanne. Aquacul-

tural Engineering, Vol. 83, 2018, p. 130-137.

Salinity affects nitrate removal and microbial composition of denitrifying woodchip

bioreactors treating recirculating aquaculture system effluents. von Ahnen, Mathis;

Aalto, Sanni L.; Suurnäkki, Suvi; Tiirola, Marja; Pedersen, Per Bovbjerg.

Aquaculture, Vol. 504, 2019, p. 182-189.

Fosfor:

Som beskrevet, er fjernelse/udfældning af partikulært fosfor fra slamvand via poly-

merer og flokkulanter og efterfølgende filtrering relativt velkendt og anvendes ge-

nerelt på anlæggene.

Foderoptimering

Udskillelsen af opløst fosfor er (for regnbueørred og laks) påvist at afhænge af

mængden af tilgængeligt fosfor i foderet. Hvis mængden af tilgængeligt fosfor

netop passer med fiskens behov udskiller fisken kun meget lidt opløst fosfor. Så-

fremt mængden af tilgængeligt fosfor øges derudover sker der en lineær stigning i

udskillelsen af opløst fosfor. Dette illustreres i nedenstående figur:

Side 9 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

fra: Solid and suspended/dissolved waste (N, P, O) from rainbow trout (Oncorhynchus mykiss).

Dalsgaard, Anne Johanne Tang and Pedersen, Per Bovbjerg. Aquaculture, Vol. 313, No. 1-4, 2011, p. 92-99.

For foderfirmaet er ”opgaven” så at ramme punktet for fiskens behov så præcist

som muligt, dog uden at komme under, idet fisken så risikerer at komme i fosfor-

mangel.

Med velkendte og veldefinerede råvarer og et konkret kendskab til fiskens behov

på et givent tidspunkt (størrelse, livscyklus-stadie, opdrætsbetingelser) er det dog

forhåbningen at man vil kunne komme rimeligt tæt på dette ”miljøoptimale” punkt.

I et netop bevilget GUDP-projekt ”HAV-Tek” (deltagere: AquaPri A/S, Biomar A/S,

Dansk Akvakultur og DTU Aqua samt Hvalpsund Vodbinderi og DTU Mekanik) er

det netop meningen, at dette først undersøges og fastlægges, og derefter afprøves

og dokumenteres muligheder og effekt på et kommercielt havbrug i 2020.

Forventningen er, at man mod en vis merpris vil kunne levere foder der medfører

betydeligt reduceret udskillelse (og dermed udledning) og opløst fosfor.

Fældning/binding af opløst fosfor

Forskellige betonforbindelser og –produkter er påvist at have stor affinitet for fos-

for, og kan derfor anvendes til at binde (og dermed ”fjerne”) opløst fosfor. Over-

skudsprodukter fra beton- og byggevareindustrien (som i dag betragtes som affald)

Side 10 af 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning

kunne således finde anvendelse til fosforfjernelse. Metoden er ofte anvendt i spil-

devandsbehandling, men savner endnu dokumentation og anvendelse i kommer-

ciel akvakultur. Lileledes er anvendelse og kapacitet i saltvand ikke demonstreret.

I et pågående BONUS-Blue Baltic financieret projekt: BONUS CLEANAQ : Innova-

tive removal of N, P and organic matter in effluents from recirculating aquaculture

systems ledet at DTU Aqua undersøges netop nye muligheder for fjernelse af næ-

ringsstoffer. Det er forhåbningen, at der via dette projekt kan udvikles/demonstre-

res relevante muligheder.

Side 11 af 11