MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvilke fødevarer sundhedsplejerskerne i landets kommuner konkret spørger ind til i indskolingsundersøgelsen i forbindelse med punktet "søvn- og spisevaner"

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

VEJLEDNING

om forebyggende sundhedsydelser

til børn og unge

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvilke fødevarer sundhedsplejerskerne i landets kommuner konkret spørger ind til i indskolingsundersøgelsen i forbindelse med punktet "søvn- og spisevaner"

VEJLEDNING

om forebyggende sundhedsydelser

til børn og unge

Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

3. udgave, 1. oplag, 2019

Elektronisk ISBN 978-87-7014-059-1

Trykt ISBN 978-87-7014-060-7

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

URL: http://www.sst.dk

Emneord: spædbørn, småbørn, skolebørn, unge, sundhedsfremme,

forebyggende sundhedsydelser, sundhedslov

Sprog: Dansk

Kategori: Faglig rådgivning

Fagredaktion:

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, CNO

Christine Brot, overlæge, ph.d.

Redaktion:

Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning

Foto:

Heidi Maximilling

Joachim Rode (side 25 og 122)

Tegninger:

Birgite Lerche, Lerches tegnestue (side 73-74).

Tegningerne side 71-72 er fra Ortopædisk kirurgi, 6. udgave, og bragt med FADL ’s tilladelse.

Grafisk tilrettelæggelse:

Dyrvig Grafisk Design

Tryk:

Stibo Complete

Version: 3,0

Versionsdato: 01.01.2019

Format: pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, 2019

Kan rekvireres hos:

Komiteen for Sundhedsoplysning

Web: www.kfsbutik.dk

E-mail: [email protected]

Trykt med vegetabilske farver uden

opløsningsmidler på miljøgodkendt papir

NORD

MILJØMÆR

ING

541 006

Forord

Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

erstatter publika-

tionen

Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger 2007.

Vejledningen beskriver, hvorledes kommunalbestyrelsen og almen praksis

bedst muligt kan tilrettelægge sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige

indsats, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr.

1344 af 03/12/2010 bliver opfyldt.

Vejledningen anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv

på de forebyggende sundhedsydelser med fokus på børn og familier med sær-

lige behov. Skolesundhedstjenestens indsats lægger i større grad end tidligere

vægt på sundhedspædagogiske aktiviteter og samarbejde med skolens ledelse

og lærere om at støtte børn, unge og deres forældre i at træffe sunde valg i

samspil med andre. Den kommunale sundhedstjenestes konsulentopgaver i

dagtilbud og skoler er væsentlig uddybet i forhold til tidligere bl.a. gennem

beskrivelse af de forskellige faggruppers opgaver og kompetencer i forbindelse

med opgaveløsningen på dette område.

Der er i denne udgave af vejledningen lagt vægt på det tværfaglige og tvær-

sektorielle samarbejde for at understøtte den samlede lokale indsats omkring

børn og unge og deres familier. Et væsentligt værktøj i denne sammenhæng

er de lokale sundhedsaftaler. Vejledningen beskriver derfor, hvilke opgaver

der med fordel kan inddrages i en sundhedsaftale med henblik på at sikre en

sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats over for

børn og unge.

Sundhedsstyrelsen håber, at denne vejledning kan bidrage væsentligt til at

styrke den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn

og unge, og at vejledningen vil blive brugt flittigt i såvel tilrettelæggelse som

udførelse af opgaverne.

Sundhedsstyrelsen skal hermed takke de mange fagpersoner, som har bidra-

get til det konkrete faglige indhold af vejledningen.

Else Smith

Konstitueret direktør

Sundhedsstyrelsen

FORORD

Indhold

Indledning

Lovgrundlag

1.1 Sundhedsloven § 119-126

1.2 Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

1.3 Indberetning

Ydelser, opgaver og kommunikation

2.1 Fokus og prioritering

2.2 Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk

2.3 Øvrige ydelser

2.4 Samarbejde om opgaverne i den kommunale sundhedstjeneste

2.5 Journalføring og kommunikation

2.5.1 Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste

2.5.2 “Barnets bog”

2.5.3 Journalføringspligt for læger

2.5.4 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

2.5.5 Øvrig kommunikation

2.6 Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

2.7 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling

af patienter

2.8 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

2.9 Underretningspligt og Barnets Reform

2.10 Ved flytning

Funktionsområder

3.1 Den praktiserende læge

3.2 Den kommunalt ansatte læge

3.3 Sundhedsplejersken

3.4 Embedslægen

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

4.1 Den tværfaglige gruppe

4.2 Organisering

4.3 Enkeltsager

4.4 Tovholder

4.5 Samarbejdspartnere

4.6 Forældrene

4.7 Almen praksis

4.8 Skolens lærere og ledelse

4.9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

4.10 Samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi

(SSP-samarbejde) og den kommunale sundhedstjeneste

4.11 Samarbejde mellem skole, sundhedspleje og dagtilbud (SSD-samarbejde)

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

4.12 Undersøgelser i henhold til serviceloven § 50

4.13 Eksempel på samarbejdsmodel

Danske børns sundhed, helbred og trivsel

5.1 Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

5.2 Forskelle i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt

og dødelighed i første leveår

5.3 Ulighed i helbred

5.4 Påvirket trivsel

5.5 Sundhedsadfærd

5.6 Højde- og vægtudvikling

5.7 Ulykker og skader

Børn og familier med særlige behov

6.1 Tilknytning og relationer

6.2 De sårbare forældre – de sårbare børn

6.3 Børn og unge i familier med alkohol- og rusmiddel-problemer

6.3.1 Stofmisbrug

6.3.2 Børn, som i fostertilstanden har været eksponeret for rusmidler

6.4 Børn og unge med forældre, der har en psykisk sygdom

6.5 Omsorgssvigt

6.5.1 Retningslinjer for indsatsen

6.6 Opsporing af fødselsdepression

6.6.1 Screeningsredskaber

6.6.2 Retningslinjer for indsatsen

6.7 Børn og unge med handicap og kroniske sygdomme

6.8 Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk

Generelle forebyggelsestemaer

7.1 Alkohol

7.1.1 Når forældre drikker for meget alkohol

7.2 Allergiske (atopiske) sygdomme

7.3 Fysisk aktivitet

7.4 Ernæring og kosttilskud

7.4.1 Kosttilskud

7.5 Overvægt

7.6 Rygning

7.6.1 Passiv rygning i småbarnsalderen

7.6.2 Rygning i teenageårene

7.7 Sol

7.8 Søvn

7.8.1 Utilstrækkelig søvn

7.9 Ulykker

7.10 Vuggedød

Fælles for de forebyggende tilbud til spæd- og småbørn

8.1 Lovgrundlag

8.2 Fælles for de forebyggende tilbud

8.3 Fokus- og indsatsområder

INDHOLD

Særlige kliniske problemstillinger

9.1 Craniotabes og rachitis

9.2 Ganespalte

9.3 Hofteluksation

9.3.1 Ortolanis tegn

9.3.2 Barlows tegn

9.3.3 Galeazzis tegn

9.4 Hovedomfang

9.5 Icterus

9.6 Plagiocephali

9.7 Psykiske udviklingsforstyrrelser hos spæd- og småbørn

9.7.1 Tidlig opsporing

9.7.2 Forebyggelse og intervention

9.8 Stetoskopi

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

114

115

118

120

10. Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis 0-5 år

10.1 5-ugers-undersøgelsen

10.2 5-måneders-undersøgelsen

10.3 12-måneders-undersøgelsen

10.4 2-års-undersøgelsen

10.5 3-års-undersøgelsen

10.6 4-års-undersøgelsen

10.7 5-års-undersøgelsen

11.

Den kommunale sundhedstjeneste 0-5 år

11.1 Tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling

11.2 Graviditetsbesøg

11.3 Tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen

11.4 Støtte til opretholdelse af amning

11.5 Etableringsbesøget

11.6 2. besøg i første levemåned

11.7 Det 2 måneder gamle barn

11.8 Det 4-6 måneder gamle barn

11.9 Det 8-10 måneder gamle barn

11.10 Småbørn i alderen 1-5 år

11.11 Andre aktiviteter end hjemmebesøg

11.12 Den kommunalt ansatte læges opgaver i forhold til 0-5-årige

12. Den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år

12.1 Hovedtemaer og indsatsområder

12.2 Sundhedspædagogiske begreber og udfordringer

12.3 Ind- og udskolingsundersøgelser

12.3.1 Indskolingsundersøgelsen

12.3.2 Udskolingsundersøgelsen

12.3.3 Ind- og udskolingsundersøgelser til børn og unge,

der modtager hjemmeundervisning

12.4 Vejledning om skolesundhedstjenestens regelmæssige kontakter

gennem skolealderen

12.4.1 Undersøgelser og samtaler

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

12.4.2 Samarbejde med forældrene

12.4.3 Sundhedspædagogiske aktiviteter

12.4.4 Åben konsultation

12.4.5 Behovsundersøgelser og behovssamtaler

12.5 Metoder og emner

12.6 Samarbejde i skolen – udviklingsmuligheder

13. Konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler

13.1 Pædagogisk kompetence i forhold til konsulentfunktionen

13.2 Generel og principiel rådgivning i forhold til andre kommunale aktører

13.3 Generel rådgivning og vejledning i forhold til gruppen af børn og unge

13.4 Konkret rådgivning vedrørende sundhedsmæssige

forhold i den enkelte institution

13.4.1 Smitsomme sygdomme

13.4.2 Støjskader

13.4.3 Forebyggelse af ulykker, inde og ude

13.4.4 Indeklima

13.5 Rådgivning vedrørende det enkelte barn

13.6 Medicingivning i dagtilbud og skoler

13.7 Dansk Center for Undervisningsmiljø

Bilag

1. Udvalgte bestemmelser i sundhedsloven

2. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

3. Andre relevante love

4. Begrebsafklaring

5. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring

6. Familier af anden etnisk oprindelse end dansk

7. Højde- og vægtmåling

8. Reflekser

9. Vejledning i høreprøve i skolen (audiometri)

10. Vejledning i synsprøve i almen praksis og skolen

11. Opgavefordeling og kompetencebehov ved den kommunale

sundhedstjenestes rådgivning i dagtilbud og skoler

12. Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.

13. Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger

Referencegruppe

Arbejdsgrupper

Øvrige bidragsydere

121

122

123

124

125

126

127

129

130

131

132

133

134

138

143

146

147

151

154

155

156

158

162

166

167

169

170

171

172

INDHOLD

Indledning

Sundhedsstyrelsen har ønsket fagligt at begrunde de anbefalede ydelser mere

omfattende end tidligere, og har derfor beskrevet indholdet i de konkrete bor-

gerrettede tilbud mere uddybende, især når det gælder spæd- og småbørn. I

forhold til

Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger 2007

der i denne vejlning kommet nye afsnit om danske børns sundhed, helbred og

trivsel, om børn og familier med særlige behov samt et afsnit om særlige kli-

niske problemstillinger og generelle forebyggelsestemaer, som sundhedsperso-

nalet skal forholde sig til i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Vejledningen skal desuden ses i lyset af FN’s børnekonvention artikel 24.

Det er væsentligt at fremhæve, at sundhedspersonalet i det forebyggende og

opsporende arbejde har en særlig forpligtelse til at henvise til andre relevante

fagpersoner i såvel sundheds- som socialsektoren, såfremt der er mistanke om

sygdom, fejludvikling eller om sociale forhold, der har betydning for barnets

eller den unges sundhed.

Når det gælder småbørn i alderen 1-5 år har sundhedspersonalet i almen

praksis en særlig forpligtelse til at inddrage sundhedsplejersken og/eller so-

cialforvaltningen, såfremt der findes sundhedsmæssige problemer, hvor det

vurderes, at det ikke udelukkende drejer sig om helbredsmæssige forhold hos

barnet.

Begrebet “den kommunale sundhedstjeneste” dækker såvel læger, sundheds-

plejersker, sygeplejersker og andet personale i kommunen, der varetager fore-

byggende og sundhedsfremmende opgaver i forhold til gravide, børn og unge

i henhold til sundhedslovens bestemmelser.

Begrebet “almen praksis” dækker over såvel den praktiserende læge som andet

personale ansat i lægens praksis.

Læsevejledning

Når bogen læses i sammenhæng, vil der forekomme en del gentagelser. Bag-

grunden herfor er, at bogen dels er en beskrivelse af det samlede opgavefelt,

dels et opslagsværk, der kan anvendes i det daglige arbejde. Opslagsdelen

er markeret med farvekoder. Henvisninger til relevante lovbestemmelser og

andet er sat ind, hvor det vurderes nyttigt for læseren.

Når der i teksten blot står “bekendtgørelsen” refereres til gældende bekendt-

gørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Såfremt der i

teksten henvises til andre bekendtgørelser, vil disse være beskrevet med num-

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

mer og dato for ikrafttrædelse. Når der henvises til Sundhedsstyrelsens egne

publikationer, er det altid den nyeste udgave, der gælder.

Kapitel 1-9 er af rammesættende, udredende og beskrivende karakter, mens

kapitel 10-13 indeholder konkret vejledning om de ydelser, som den kommu-

nale sundhedstjeneste og almen praksis tilbyder gravide, spæd- og småbørns-

familier samt børn og unge i den undervisningspligtige alder.

INDLEDNING

Lovgrundlag

Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet

med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at

sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en

sund voksentilværelse. Det opfyldes ved, at kommunen:

•

yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats

over for målgruppen

yder en individorienteret indsats over for alle børn og unge gennem ve-

derlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil

undervisningspligtens ophør

tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil under-

visningspligtens ophør

tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder 2 forebyg-

gende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske

opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sund-

hed og trivsel fremmes, og i tilstrækkeligt omfang formidler kontakt til

lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge

med særlige behov

bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sund-

hedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

•

Derudover tilbyder regionsrådet:

•

7 forebyggende helbredsundersøgelser til børn under den undervisnings-

pligtige alder ved praktiserende læge, herunder vaccination i henhold til

Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger.

Sundhedsloven angiver desuden, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne

i regionen skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om ind-

satsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sek-

torer. Dette er beskrevet i bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om

sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og i vejledning nr. 9698 af

21/08/2009 (gældende) om samme.

Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 fastsætter i henhold til sundhedsloven

§ 126, hvorledes sundhedslovens bestemmelser udmøntes i kommuner og

regioner.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

1.1

Sundhedsloven § 119-126

Ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne har kom-

munalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis. Dette

fremgår af sundhedslovens § 119. Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrel-

sen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Af

§§ 120-126 fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til

børn og unge.

Kommunerne har siden 1. januar 2007 haft ansvaret for at skabe rammer

for en sund levevis for alle kommunens borgere. Denne vejledning anlæg-

ger et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, idet

indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i

sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse

og sundhedsfremme for alle borgere.

I henhold til bekendtgørelsen § 28 omfatter den kommunale sundhedstjene-

ste læger, sundhedsplejerske, sygeplejersker og andet personale ansat i kom-

munen, der varetager opgaver i henhold til sundhedsloven.

1.2

Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

I vejledning nr. 9698 af 21/08/2009 om sundhedskoordinationsudvalg og

sundhedsaftaler angives det, at børn er en væsentlig gruppe i relation til alle

de seks indsatsområder: indlæggelses- og udskrivningsforløb, træningsområ-

det, behandlingsredskaber og hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme

– herunder patientrettet forebyggelse, indsatsen for mennesker med sindsli-

delser og opfølgning på utilsigtede hændelser.

Formålet med sundhedsaftalen er i denne sammenhæng at sikre børn, unge

og deres forældre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyg-

gelsesindsats.

Det fremgår af vejledningsteksten til indsatsområde fire om forebyggelse og

sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, at dette indsatsområde

også omfatter de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Sundhedsaftalen skal sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og sam-

menhæng mellem indsatserne på tværs af sygehus, almen praksis og kom-

mune. Det er nødvendigt, at der etableres et effektivt samarbejde mellem den

kommunale sundhedstjeneste og de praktiserende læger.

LOVGRUNDLAG

Der lægges i vejledningen til sundhedsaftalerne vægt på, at indsatserne base-

res på den bedst tilgængelige faglige viden og løbende udvikles og kvalitets-

sikres.

På denne baggrund anbefales det, at kommende sundhedsaftaler beskriver

følgende:

•

Samarbejdet mellem svangre-, føde- og barselsafdelinger, almen praksis og

sundhedsplejen, herunder koordinationsopgaven mellem sygehus og den

kommunale sundhedstjeneste om hjemmebesøg efter ambulante fødsler

og hjemmefødsler samt tidligt besøg til familier med særlige behov

Samarbejdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste,

både når det gælder spæd- og småbørn samt skolebørn, herunder især ind-

og udskolingsundersøgelser

Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger, almen praksis

og den kommunale sundhedstjeneste vedrørende børn og unge med han-

dicap og/eller kronisk sygdom

Samarbejdet mellem pædiatriske afdelinger, almen praksis og den kom-

munale sundhedstjeneste for børn og unge i forhold til fx overvægtige

børn og unge samt børn og unge med andre konkrete pædiatriske pro-

blemstillinger af mere generel karakter.

Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger, almen praksis

og den kommunale sundhedstjeneste om særlig sårbare og udsatte børn,

herunder omsorgssvigtede børn og unge

Lokalt prioriterede samarbejdsområder.

•

1.3

Indberetning

Efter sundhedslovens § 195 påhviler det regionsråd, kommunalbestyrelser,

praktiserende sundhedspersoner og andre at give oplysninger om virksom-

heden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl., herunder Sundhedsstyrel-

sen, efter regler fastsat af ministeren for området.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

2. Ydelser, opgaver og kommunikation

2.1

Fokus og prioritering

De forebyggende sundhedsydelser til børn og unge skal tilrettelægges således,

at alle børn får tilbud i henhold til sundhedslovens bestemmelser, og således at

tilsynspligten overholdes. Desuden skal ydelserne tilrettelægges i overensstem-

melse med familiernes behov og således, at lokalt prioriterede indsatser indgår

som en del af helheden.

Den kommunale sundhedstjeneste skal tilrettelægge sine ydelser således, at

børn og familier med særlige behov tilgodeses, herunder tilrettelægge indsat-

ser der kan øge sundheden blandt disse.

Vejledningen lægger vægt på følgende:

•

At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis

tilbyder familien et sammenhængende forløb fra fødsel, til barnet forlader

skolen

At barnets udvikling og trivsel samt familiens behov lægges til grund for

kommunens tilbud til familien

At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens

ledelse og lærere styrkes

At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres

forældre gennem hele skoletiden med styrkelse af de sundhedspædagogi-

ske aktiviteter

At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen

praksis styrkes, især når det gælder udsatte og sårbare børn og familier

med særlige behov

At kommunen prioriterer de opgaver, der knytter sig til konsulentfunk-

tionen i dagtilbud og skoler, og at den kommunale sundhedstjeneste er

opmærksom på at udvikle de nødvendige pædagogiske og sundhedsfag-

lige kompetencer, som er påkrævet for at kunne løse konsulentopgaven

At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af

sundhedsaftalen i relation til de forebyggende sundhedsydelser til børn

og unge. Desuden kan ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bi-

drage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder

børn og unges sundhed og vilkår.

•

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

2.2

Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk

Den kommunale sundhedstjeneste

for børn og unge

Almen praksis

Ydelser i henhold til

svangreomsorgens

anbefalinger.

Helbredsunder-

søgelser ved 5 uger,

5 måneder og

12 måneder ved læge.

Graviditet

Graviditetsbesøg til alle med særlige

behov.

Graviditetsbesøg/forældreuddannelse

kan hensigtsmæssigt tilbydes til øvrige.

0-1 år

Hjemmebesøg tilbydes til alle børn.

Der bør som udgangspunkt tilbydes

minimum 5 besøg til alle familier med

almene behov

foruden et tidligt

besøg, der sikrer barnets trivsel efter

tidlig udskrivelse fra fødestedet.

Vaccination ved

3 måneder, 5 måneder

Familier med

særlige behov

tilbydes eks- og 12 måneder ved

læge eller sygeplejer-

tra ydelser, afhængigt af konkret faglig

ske.

vurdering, behov og problemstilling.

Herudover tilbydes andre ydelser i form

af mødre-, fædre- og forældregrupper,

åbent hus, konsultationer, undervisning

og andre gruppeaktiviteter.

1-5 år

Hjemmebesøg kan tilbydes til alle.

Familier med

særlige behov

tilbydes

ekstra ydelser, herunder hjemmebesøg,

afhængigt af konkret faglig vurdering,

behov og problemstilling.

Helbredsunder-

søgelse ved 2, 3, 4 og

5 år ved læge.

Vaccination ved 15

måneder, 4 år og 5 år

ved læge eller syge-

plejerske.

Vaccination ved 12 år

(for piger) ved læge

eller sygeplejerske.

6-15 år

Ind- og udskolingsundersøgelse ved

læge eller sundhedsplejerske.

Herudover bør der som minimum

tilbydes 3 samtaler med/undersøgelser

af alle børn .

Sundhedspædagogiske aktiviteter på

gruppe- eller klasseniveau på klassetrin,

hvor der ikke forekommer samtaler

med/undersøgelser af alle børn.

Åben konsultation for børn, unge og

deres forældre.

Kommunen vurderer og fastlægger den enkelte families behov for antal hjem-

mebesøg i samarbejde med familien og eventuelle andre involverede.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

2.3

Øvrige ydelser

Ud over tilbud på individ- og gruppeniveau tilbyder den kommunale sund-

hedstjeneste bistand til dagtilbud og skoler i forhold til følgende:

•

Generel og principiel rådgivning af andre kommunale aktører på området

Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel

Vejledning om og tilsyn med sundhedsforholdene på institutionen, her-

under oplysning om hygiejne

Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har sær-

lige behov.

Den kommunale sundhedstjeneste og sundhedspersonale fra almen praksis

indgår i kommunens tværfaglige gruppe i henhold til den lokale organisering

og sundhedsaftalens indhold. Se også kapitel 4.

Endelig kan den kommunale sundhedstjeneste indgå i forebyggende og sund-

hedsfremmende arbejde på lokalsamfundsniveau i samarbejde med andre

kommunale aktører.

2.4

Samarbejde om opgaverne i den kommunale

sundhedstjeneste

Den kommunale sundhedstjeneste består af læger, sundhedsplejersker og an-

det personale, der varetager opgaver efter sundhedsloven. Mange øvrige fag-

grupper og professionelle er med hver deres faglige kompetencer involveret

i børn og unges dagligdag. Det gælder for alle børn i deres institutions- og

skoleliv, og det gælder i særlig grad og mere omfattende for den gruppe børn

og unge, som både socialt og sundhedsmæssigt er udsatte og derfor har behov

for en særlig indsats.

De kommunale opgaver i forbindelse med børn og unges sundhed og trivsel

er mangeartede og kræver ofte flere faglige indfaldsvinkler, en lang række

forskellige kompetencer og et tæt og konstruktivt samarbejde mellem flere

faggrupper.

Den kommunale sundhedstjeneste udgør et sundhedsfagligt team både om-

kring det enkelte barn og omkring grupper af børn og unge i kommunen.

Sundhedsplejersker og kommunalt ansatte læger skal samarbejde tæt med

henblik på at koordinere og i fællesskab varetage de opgaver, som skal løses

af den kommunale sundhedstjeneste og eventuelle andre instanser i kom-

munen. Det gælder om at udnytte de faglige kompetencer og ressourcer, som

de to faggrupper hver for sig kan levere til gavn for børnesundheden i kom-

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

munen, herunder fx faglig sparring, samordning af den sundhedsfaglige ind-

sats, koordination i forhold til andre specialister og andre faggrupper, der har

betydning for børn og unges sundhed og velfærd.

Det er et ledelsesansvar at sikre rammerne for et velfungerende teamsamar-

bejde på tværs af fagkompetencer og forvaltninger. Det kræver bl.a., at for-

skellige sundhedsfaglige kompetencer er til rådighed, at de er tilgængelige

for hinanden i hverdagen, når behovene opstår, samt at de respekterer og

vedkender sig behovet for hinandens kompetencer.

Det anbefales, at teamsamarbejdet beskrives og fungerer gennem fastlagte

rutiner i form af retningslinjer, instrukser og samarbejdsaftaler fx i forhold til

ind- og udskolingsundersøgelser og udsatte børn og unge.

2.5

Journalføring og kommunikation

Det påhviler autoriserede sundhedspersoner at føre journaler over deres

virksomhed og at sikre, at kommunikation mellem sundhedspersonalet og

barnets/den unges forældre og det øvrige sundhedsvæsen sker i henhold til

gældende lovgivning. Journalerne kan føres manuelt (papirjournal) eller elek-

tronisk.

2.5.1 Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste

Den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken fører journal på hvert

barn. Journalen er et arbejdsredskab og kommunikationsmiddel til brug for

undersøgelser, vejledning og anden sundhedsfaglig bistand fra barnets fødsel

til tilsynets ophør. Det anbefales, at den kommunalt ansatte læge og sund-

hedsplejersken anvender samme journalsystem, således at der kun eksisterer

en samlet journal i kommunen vedrørende barnets sundhed og trivsel gen-

nem hele opvæksten. Fører den kommunale sundhedstjeneste separate spæd-

og småbørnsjournaler og skolejournaler skal begge journaler opfylde mind-

stekravene til journalens indhold.

Journalen består af ordnede optegnelser, som skal være forståelige af hensyn

til kommunikationen med de sundhedspersoner, der er involveret i kontakten

med barnet og dets familie. Journalen skal føres kontinuerligt og i umid-

delbar tilknytning til samtale og undersøgelse. Det skal tydeligt fremgå af

journalen, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår.

Journalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for sundhedstje-

nestens virksomhed, herunder følgende mindstekrav:

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Barnets og forældrenes personlige data: navn, personnummer, bopæl

og telefonnummer. Såfremt den ene forælder har forældremyndigheden

alene, noteres det af hensyn til kommunikationen mellem sundhedstjene-

sten og indehaveren af forældremyndigheden.

Særlige medicinske forhold, herunder fx forhold vedr. kronisk sygdom

eller allergier samt barnets vaccinationsstatus.

Årsag til kontakten, herunder hvorvidt der er tale om et rutinemæssigt

besøg, et behovsbesøg eller en konsultation. Desuden noteres observationer

og vejledning i relation hertil.

Undersøgelsesresultater, fx vægt, højde, kranieomfang m.m.

Begrundede henvisninger til undersøgelser og/eller behandling i almen

praksis.

Opfølgning på henvisninger.

Observationer, vejledning m.m. kan formidles til familien enten i papirform

eller elektronisk. Det skal bemærkes, at personfølsomme oplysninger, der vi-

deregives via det åbne net, kræver stærk kryptering.

Journalen skal opbevares forsvarligt. Det skal sikres, at uvedkommende ikke

har adgang til journaloplysningerne. Journalen indeholder, ud over helbreds-

mæssige oplysninger, også oplysninger om øvrige rent private forhold og an-

dre fortrolige oplysninger. Kun de sundhedspersoner, der tager del i under-

søgelserne af og vejledningen til det enkelte barn/unge og dets forældre, har

adgang til journalen.

For sundhedsplejejournaler gælder, at de skal opbevares af kommunen i

mindst 5 år efter sidste notat. Såfremt den kommunalt ansatte læge og sund-

hedsplejersken har fælles journal, skal journalen opbevares i mindst 10 år

efter sidste notat.

2.5.2 “Barnets bog”

“Barnets bog” er ikke og kan ikke erstatte en journal. Kommunen kan frivil-

ligt vælge, om de vil anvende en “Barnets bog” eller udelukkende føre journal.

Såfremt man vælger at anvende “Barnets bog”, er den at betragte som et kom-

munikationsredskab mellem forældrene og sundhedsplejersken vedrørende

barnets sundhed, trivsel og udvikling. I “Barnets bog” kan sundhedsplejer-

sken skrive om rådgivning i forbindelse med hjemmebesøg og andre kontak-

ter, ligesom familien selv kan skrive det, de ønsker i bogen.

Forældrene opfordres til selv at medbringe bogen til de forebyggende hel-

bredsundersøgelser i almen praksis.

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

Såfremt der er særlige vanskeligheder og problemer med barnet af fx udvik-

lingsmæssig eller anden sundhedsfaglig karakter, skal dette ikke formidles

mellem sundhedspersoner via “Barnets bog”, men i journalen og gennem per-

sonlig eller skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter aftale

med forældrene.

2.5.3 Journalføringspligt for læger

I henhold til bekendtgørelse nr. 1373 af 12/12/2006 om bl.a. lægers patient-

journaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) på-

hviler det enhver læge at føre en patientjournal, som oplyser om patientens

tilstand, planlagt og udført behandling m.v. samt hvilken information, der er

givet, og hvad forældrene/den unge på den baggrund har tilkendegivet.

Bekendtgørelsen er under revision og kan hentes på www.retsinformation.dk

2.5.4 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, der gælder for alt sygepleje-

fagligt personale, forudsætter, at der føres journal om planlagt og udført sund-

heds- og sygepleje. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning om sygeple-

jefaglige optegnelser.

Vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser kan

hentes på www.retsinformation.dk

2.5.5 Øvrig kommunikation

Samarbejde mellem den kommunale skolesundhedstjeneste og skolens lærere

i forhold til det enkelte barn sker efter aftale med forældrene. Jf. Bekendt-

gørelse nr. 562 af 30/05/2017 om samtykke til behandling af børn og unge

ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske kan den kommunale

sundhedspleje på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra foræl-

dremyndighedens indehaver gennemføre sundhedsvejledning, bistand og

funktionsundersøgelser efter sundhedslovens § 121, stk. 2 og forebyggende

helbredsundersøgelser ved ind- og udskoling efter sundhedslovens § 121, stk.

2. Såfremt samtykke (enten skriftligt eller mundtligt) ikke foreligger, kan

samtale eller undersøgelse ikke finde sted. Efterfølgende informeres foræl-

drene skriftligt eller mundtligt om resultatet af samtalen/undersøgelsen.

For unge > 15 år gælder, at den unge selv kan give samtykke til undersøgelse

og samtale, men forældrene skal som udgangspunkt informeres.

Under særlige forudsætninger kan der ske underretning uden samtykke over

for kommunen efter lov om social service, jf. § 153 om fagpersoners under-

retningspligt og § 154 om borgeres underretningspligt. Se desuden afsnit 4.11.

Ud over de fagpersoner, der er omfattet af servicelovens § 153, er en person-

gruppe, herunder fx privat ansatte læger, omfattet af underretningspligten

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

efter servicelovens § 153 i henhold til bekendtgørelse om underretningspligt

over for kommunen efter lov om social service (under revision).

2.6

Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som sundhedspersonen er-

farer eller får formodning om i forbindelse med sit erhverv, dvs. som led i den

sundhedsfaglige pleje og behandling. Der er tale om oplysninger om patien-

tens helbredsforhold m.v., øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger. Eksempelvis kan oplysninger om patientens familieforhold eller

økonomiske forhold, som måske ikke har umiddelbar betydning for den

sundhedsfaglige behandling og pleje, også være omfattet af tavshedspligten.

Sundhedspersoners tavshedspligt er reguleret i sundhedsloven §§ 40-49.

Disse regler gælder alle sundhedspersoner − også sundhedspersoner, der er

tilknyttet den kommunale sundhedstjeneste.

Sundhedslovens §§ 41 og 42 indeholder regler om videregivelse af helbreds-

oplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter, og §§ 43 og 44 in-

deholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål.

Sundhedslovens § 42a indeholder regler om indhentning af elektroniske hel-

bredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienter.

Med Barnets Reform giver servicelovens § 49 a mulighed for i særlige tilfælde

at fravige de gældende regler om tavshedspligt, se afsnit 4.11.

2.7

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse

med behandling af patienter

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. fra en sundhedsperson til en anden

sundhedsperson i forbindelse med behandling kræver som udgangspunkt

informeret samtykke fra forældrene eller den unge. Hvis der er fælles foræl-

dremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem forældrene.

Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, skal der indhentes

informeret samtykke fra vedkommende.

Det informerede samtykke kan være mundtligt eller skriftligt. Det skal af

samtykket fremgå, hvilke typer af oplysninger der må videregives, til hvem

og til hvilke formål. Informationen, samtykket og de nævnte oplysninger skal

journalføres.

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

Der er i sundhedslovens § 41, stk. 2 fastsat en række undtagelser fra kravet

om samtykke, således fx:

Ifølge § 41, stk. 2, nr. 1 kan der videregives helbredsoplysninger m.v.

uden

patientens samtykke, hvis videregivelse af de nævnte oplysninger er nødven-

dig af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videre-givelsen

sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Patienten kan dog i medfør af sundhedslovens § 41, stk. 3 frabede sig, at op-

lysningerne i denne situation videregives.

Endvidere kan der i medfør af sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 4 ske videre-

givelse uden samtykke, når videregivelsen sker til berettiget varetagelse af en

almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten − herunder en patient,

der ikke selv kan varetage sine interesser − af sundhedspersonen eller andre.

Der er tale om en værdispringsregel, dvs. at reglen kun finder anvendelse i si-

tuationer, hvor der foreligger tungtvejende grunde, som overstiger patientens

krav på fortrolighed.

2.8

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

Videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling drejer sig fx om

situationer, hvor en sundhedsperson videregiver helbredsoplysninger m.v. til

socialforvaltning eller politi.

Videregivelsen kræver som udgangspunkt patientens skriftlige, informerede

samtykke, som skal gives til den, der afgiver oplysningerne. Hvis der er fælles

forældremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem foræl-

drene. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, skal der ind-

hentes skriftligt, informeret samtykke fra vedkommende.

Det skal af samtykket fremgå, hvilke typer af oplysninger, der må videregives,

til hvem og til hvilke formål. Informationen, samtykket og de nævnte oplys-

ninger skal journalføres.

Der er i sundhedslovens § 43, stk. 2 fastsat en række undtagelser fra kravet

om samtykke.

I medfør af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, kan der således ske videregivelse

af helbredsoplysninger m.v. uden patientens samtykke, hvis det følger af lov

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives,

og oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende

myndigheds sagsbehandling.

En sådan hjemmel findes i retssikkerhedslovens § 11c, hvorefter kravet om

samtykke i medfør af retssikkerhedslovens § 11a, stk. 1 og 5, hvis det er nød-

vendigt for sagens behandling, kan fraviges i sager om tilbagebetaling af so-

ciale ydelser, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4. Dette gælder også for autoriserede sund-

hedspersoner og personer, der handler på disses ansvar.

Imidlertid kan myndigheden, der har ansvar for behandlingen af sager om

tilbagebetaling af sociale ydelser, ikke pålægge bl.a. autoriserede sundheds-

personer aktivt at skaffe sig yderligere oplysninger om borgerens forhold, der

ikke er relevante for den autoriserede sundhedspersons almindelige funktion.

Myndigheden kan således ikke til brug for behandlingen af fx en sag om

mulig tilbagebetaling af sociale ydelser pålægge en sundhedsplejerske, i for-

bindelse med sundhedsplejerskens besøg i borgerens hjem, at holde øje med

forhold, der indikerer, om borgeren fx er reelt enlig.

Denne begrænsning af oplysningspligten er af væsentlig betydning, da der

ellers ville være risiko for at kompromittere tillidsforholdet mellem sundheds-

plejersken og patienten/borgeren.

Efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2 kan der endvidere ske videregivelse

af helbredsoplysninger m.v., hvis videregivelsen er nødvendig til berettiget

varetagelse af almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sund-

hedspersonen eller andre.

Der er tale om en værdispringsregel, dvs. at reglen kun finder anvendelse i si-

tuationer, hvor der foreligger tungtvejende grunde, som overstiger patientens

krav på fortrolighed.

Mistanken om, at en patient har begået mindre grov kriminalitet, begrunder

ikke tilsidesættelse af tavshedspligten.

Det er også her vigtigt at lægge vægt på hensynet til tillidsforholdet mellem

patienten/borgeren og sundhedsplejersken.

Der skal henvises til Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om infor-

mation og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. (under

revision), der er tilgængelige på www.retsinformation.dk

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

2.9

Underretningspligt og Barnets Reform

Såfremt forældrene ikke ønsker at gøre brug af de forebyggende tilbud, skal

sundhedsplejersken og den praktiserende læge − hvis man har kendskab til

sundhedsmæssige og/eller sociale problemstillinger − konkret vurdere behovet

for at underrette de sociale myndigheder om familiens fravalg eller udebliven.

Sundhedspersoners underretningspligt går forud for tavshedspligten. Vejled-

ning nr. 9350 af 18/04/2006 (under revision) om sundhedspersoners under-

retningspligt over for kommunen er udarbejdet med henblik på at skærpe

autoriserede sundhedspersoners opmærksomhed på de gældende regler om

underretningspligt. Henvisning til tværfaglig gruppe fritager ikke sundheds-

personer fra underretningspligten.

I henhold til servicelovens § 153 har fagpersoner, herunder sundhedsperso-

ner, udvidet underretningspligt, når de får kendskab til forhold, der giver

formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for støtte.

Det gælder ligeledes den persongruppe, der er omfattet af bekendtgørelse

om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (under

revision). Lov nr. 628 af 11/06/2010 om Barnets Reform tydeliggør denne

pligt og understreger vigtigheden af, at fagpersoner er særlig opmærksomme

på deres underretningspligt i tilfælde af vold og overgreb. Ifølge loven har

personer, som får kendskab til eller grund til at antage, at børn eller unge har

været udsat for vold eller andre overgreb, pligt til at underrette de kommunale

myndigheder om dette. Der er således pligt til at reagere, hvis forældrenes

adfærd eller samspil med barnet giver anledning til bekymring – uanset om

barnet viser tydelige signaler på mistrivsel. I henhold til aftalen om Barnets

Reform gives der endvidere mulighed for, at en fagperson, der underretter,

kan få en tilbagemelding fra kommunen om, hvorvidt underretningen har

givet anledning til handling. Hvis den person, som underretter, ikke oplever,

at kommunen reagerer tilstrækkeligt på underretningen, kan vedkommende

i stedet henvende sig til Ankestyrelsen.

Underretninger er udtryk for omsorg, og Ankestyrelsen har udarbejdet mate-

riale til brug for fagpersoner med henblik på at sikre, at der ydes kvalificeret

og kompetent hjælp til familien, når der opstår bekymring for et barn og dets

familie. Materialet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

2.10

Ved flytning

Såfremt en familie flytter til en anden kommune, og sundhedstjenesten er be-

kendt hermed, sender fraflytterkommunen journalen efter indhentet skriftligt

samtykke fra forældrene til den kommunale sundhedstjeneste i den nye bo-

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

pælskommune. Sundhedstjenesten i den nye kommune anmoder forældrene

om tilladelse til at modtage tidligere journal, såfremt denne ikke automatisk

er fremsendt.

I henhold til servicelovens § 152 skal fraflytningskommunen underrette til-

flytningskommunen, hvis fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn

eller vordende forældre har behov for særlig støtte.

YDELSER, OPGAVER OG KOMMUNIKATION

3. Funktionsområder

Almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste supplerer hinanden i det

forebyggende sundhedsarbejde for børn og unge. Den kommunale sundheds-

tjenestes ansatte har forskellige opgaver at løse i henhold til deres kompe-

tencer og ansvarsområder. Ud over læger og sundhedsplejersker kan andre

faggrupper være ansat til at bidrage til at sikre børn og unges sundhed. Ne-

denfor beskrives de to hovedfaggrupper, ligesom embedslægens opgaver og

kompetencer i henhold til børn og unges sundhed beskrives.

3.1

Den praktiserende læge

Af sundhedslovens § 63 stk. 2 fremgår, at den praktiserende læge skal tilbyde

7 vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser, heraf 3 i barnets første

leveår. Bekendtgørelsen fastlægger tidspunkterne for undersøgelserne, og af

§ 3 fremgår de elementer, som den forebyggende helbredsundersøgelse skal

omfatte:

•

Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed

Undersøgelse af barnet

Samtale med og vejledning af forældrene

Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid

gældende vejledning.

Af § 4 i bekendtgørelsen fremgår, at lægen kan indkalde barnet og forældrene

til undersøgelse, såfremt familien udebliver.

3.2

Den kommunalt ansatte læge

Bekendtgørelsen § 28 angiver, at læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og

andet personale udgør den kommunale sundhedstjeneste. Kommunalbesty-

relsen beslutter, om børn og unge i den skolepligtige alder i henhold til sund-

hedslovens § 121 tilbydes ind- og udskolingsundersøgelser ved en læge eller en

sundhedsplejerske. Børn og unge med særlige behov skal i henhold til § 122

tilbydes øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved en

sundhedsplejerske eller en læge. Kommunalbestyrelsen skal desuden i henhold

til § 124 vederlagsfrit bistå dagtilbud og skoler med vejledning om sundheds-

fremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Der er ingen krav om speciallægeanerkendelse for at kunne varetage kom-

munale lægeopgaver i relation til børn og unge.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Rådgivning ved den kommunalt ansatte læge.

Den kommunalt ansatte læges funktionsområde i relation til børn og unge

kan med fordel omfatte følgende elementer:

•

Ind- og udskolingsundersøgelser efter kommunalbestyrelsen beslutning

Rådgivning og undersøgelse af børn og unge med særlige behov, herun-

der deltagelse i den lovbestemte tværfaglige gruppe

Rådgivning af andre kommunale aktører i forhold til børn og unge med

alvorligt eller kronisk syge forældre, misbrugende forældre, børn og unge

med kroniske lidelser samt børn og unge med handicap

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andet sundhedspersonale i

sundhedstjenesten og øvrigt sundhedspersonale

Vejledning om sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstalt-

ninger i dagtilbud og skoler i samarbejde med øvrige ansatte i den kom-

munale sundhedstjeneste.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at inddrage den kommunalt ansatte

læge i følgende:

•

Forskning og udvikling, kvalitetssikring samt overvågning af børn og

unges sundhedstilstand samt monitorering i relation til børnesundheden

i kommunen i samarbejde med øvrige ansatte i sundhedstjenesten og

kommunens øvrige forvaltninger

Udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker

Supervision og undervisning af læger under uddannelse.

FUNKTIONSOMRÅDER

•

Spædbarn undersøges af sundhedsplejerske.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

3.3

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejerskers opgaver er bestemt i sundhedslovens § 121-122. Opga-

verne kan udelukkende varetages af sundhedsplejersker, med mindre Sund-

hedsstyrelsen har givet dispensation fra kravet herom i henhold til sundheds-

lovens § 126, stk. 2. Dispensation gives kun, når sygeplejersken opfylder

kravene til optagelse på sundhedsplejerskeuddannelsen, og da kun for mak-

simalt et år.

Med virkning fra 1. januar 2012 bliver sundhedsplejerskeuddannelsen ændret

i henhold til ny bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske.

Sundhedsplejerskens funktionsområder:

•

Vejledning og individuel støtte til gravide, spæd- og småbørnsforældre

Sundhedspleje til alle nyfødte i barselsperioden, herunder medvirken til

at fremme moderens evne til og mulighed for at amme

Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med spæd- og småbørns-

familier, herunder støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn

og forældre

Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med børn og unge i den

undervisningspligtige alder samt deres forældre, herunder gennemførelse

af de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser – efter kommunalbe-

styrelsens beslutning

Støtte, udredning og opfølgning i relation til omsorg og indsatser for

sundhedsmæssigt truede børn og unge, herunder tværfagligt og tvær-

sektorielt samarbejde med almen praksis, den kommunalt ansatte læge,

socialforvaltning, pædagogisk psykologisk rådgivning og andre.

Konsulentbistand til dagtilbud og skoler

Gruppeaktiviteter, herunder aktiviteter i lokalsamfundet

Kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsfaglige ydelser i den kommu-

nale sundhedstjeneste, herunder bidrag til udarbejdelse og implemente-

ring af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker

Generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og de-

res forældre

Supervision og praktikvejledning til sygeplejersker under uddannelse til

sundhedsplejerske.

•

3.4

Embedslægen

Embedslægers opgaver er bestemt af sundhedsloven og Lovbekendtgørelse nr.

640 af 14/06/2007 af lov om foranstaltninger om mod smitsomme sygdom-

me og andre overførbare sygdomme (epidemiloven).

FUNKTIONSOMRÅDER

Embedslæger er oftest speciallæger i samfundsmedicin. De varetager tilsyn,

overvågning og sundhedsfaglig rådgivning i forhold til såvel folkesundhed

som lokalsamfundets sundhedsproblemer. Embedslægerne er organiseret i re-

gionale enheder som en del af Sundhedsstyrelsen.

Embedslægens opgaver i relation til børn og unges sundhed:

•

Rådgivning til den kommunale sundhedstjeneste om smitsomme syg-

domme i daginstitutioner, skoler m.v.

Forebyggende opfølgning af anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme i

henhold til epidemiloven

Rådgivning om miljø og hygiejne i daginstitutioner, skoler m.v.

Rådgivning til kommuner og sundhedspersoner om sundhedslovgivning

og regelsæt afledt heraf

Tilsyn med kommunernes autoriserede sundhedspersoner og andre ud-

valgte grupper af sundhedspersonale

Særlige opgaver i forhold til det nationale og lokale sundhedsberedskab

Overvågning af børn og unges sundhedstilstand som en del af folkesund-

heden generelt

Involvering i udvalgte sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i

lokalsamfundet

Deltagelse i varetagelsen af Sundhedsstyrelsens generelle opgaver over for

regioner og kommuner.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

4. Tværfagligt og tværsektorielt

samarbejde

• Den lovpligtige tværfaglige gruppe organiseres og fungerer under hensyn-

tagen til lokale forhold og behov.

• Ledelsen af den kommunale sundhedstjeneste udarbejder i samarbejde

med socialforvaltningen klare retningslinjer for viderevisitation af børn og

unge fra den kommunale sundhedstjeneste til andre fagpersoner.

• Ledelsen af den kommunale sundhedstjeneste udarbejder lokale retnings-

linjer for samarbejdet i den lovpligtige tværfaglige gruppe.

• Systematisk og koordineret samarbejde og dialog mellem den kommunale

sundhedstjeneste, almen praksis og andre relevante fagpersoner bidrager

til, at udsatte og sårbare børn identificeres tidligt, og at rettidige indsatser

iværksættes.

• Børne- og familieperspektivet er udgangspunkt for det tværfaglige og

tværsektorielle samarbejde.

Sundhedsloven pålægger i §§ 203-205 regionsråd og kommuner at koordi-

nere indsatsen i forhold til børn og unge. I henhold hertil har Sundhedssty-

relsen udarbejdet bekendtgørelse nr. 778 af 13/08/2009 om sundhedskoor-

dinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning nr. 9698 af

21/08/2009, se desuden afsnit 1.2.

Tværfagligt samarbejde kan defineres som:

“Ligeværdigt samarbejde mellem discipliner eller faggrupper, der repræsenterer

forskellige perspektiver og besidder hver sin faglige kompetence med det formål,

at et problem belyses, problematiseres og afhjælpes ud fra forskellige faglige ind-

faldsvinkler.”

(Pædagogisk psykologisk ordbog, Gyldendal 2007)

Børne- og familieperspektivet er udgangspunkt for samarbejdet med fami-

lien, og den faglige og personlige forskellighed må anvendes konstruktivt i

samarbejdet med og om familierne. Udgangspunkt og fokus for indsatsen de-

fineres i det tværfaglige fællesskab, hvor begreber som sårbarhed og udsathed

afklares. Formålet med det tværfaglige samarbejde klarlægges, førend indsat-

ser iværksættes. Dette uanset om det gælder enkelte børn/unge, grupper eller

indsatser, der har mere strukturel/samfundsmæssig karakter, som fx indsatser

i boligkvarterer eller kommunale tværfaglige projekter.

TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

I henhold til loven om Barnets Reform, er der mulighed for, at myndighe-

derne kan udveksle oplysninger om udsatte børn som led i det tidlige forebyg-

gende samarbejde. Oplysningerne kan kun videregives én gang i forbindelse

med indledende og afklarende samtaler mellem relevante fagpersoner. Det

er kun bestemt definerede faggrupper, som er omfattet af muligheden for at

fravige tavshedspligtsreglerne, se afsnit 2.7, 2.8 og 4.11.

4.1

Den tværfaglige gruppe

Med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kom-

munalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, i henhold til sundhedsloven § 123.

Den tværfaglige gruppe skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og triv-

sel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig,

psykologisk og anden sagkundskab.

Bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2 bestemmer, at der i den tværfaglige gruppe,

skal indgå en eller flere repræsentanter for den kommunale sundhedstjeneste.

Med deltagelse af sundhedspersonale sikres det, at indsatsen, ud over social-

faglig bistand, også inddrager sundhedsmæssige perspektiver i den samlede

indsats.

4.2

Organisering

Den enkelte kommune tilrettelægger indsatsen afhængigt af lokale forhold,

som fx kommunens størrelse, andelen af socialt udsatte familier, særlig bela-

stede boligområder, antallet af skoler og kommunens geografiske udstrækning

samt kommunens organisering af den forebyggende sundhedsfaglige indsats.

Kommunen kan vælge forskellige modeller, såsom:

1. En gruppe, der vedrører de 0-6-årige børn samt en eller flere grupper, der

vedrører børn og unge i alderen 6-18 år

2. En gruppe, der vedrører alle børn og unge i alderen 0-18 år

3. Andre modeller, som fx tager udgangspunkt i lokalområder eller skole-

distrikter.

Den tværfaglige gruppe kan have forskellige funktioner, ligesom den kan have

betydning både i enkeltsager og i mere generelle forebyggelsessager. Gruppen

kan være sagsbehandlende og tage vare på alle typer af sager med børn og

unge med særlige problemer bortset fra afgørelser, der indebærer tvang. Grup-

pen kan også være en rådgivnings- eller sparringsgruppe, hvor anonymiserede

sager kan tages op, eller hvor enkeltsager drøftes med forældrenes tilladelse.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Det anbefales, at gruppen desuden har til opgave at identificere, hvor der er

generelle behov for at ændre/tilpasse kommunens tilbud til børn og unge med

særlige behov, herunder holde sig opdateret med nye arbejdsmetoder inden

for feltet.

Det anbefales, at gruppen sammensættes så bredt som muligt, med mulighed

for at indkalde særlige specialister, såfremt gruppens samlede faglige kompe-

tencer ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe problemet.

Det anbefales, at gruppen sammensættes med deltagelse af følgende fagper-

soner:

•

Kommunalt ansat læge

Praksiskonsulent eller anden repræsentant for almen praksis

Sundhedsplejerske

Psykolog fra PPR

Pædagog, eventuelt pædagogisk konsulent/lærer, eventuelt specialcenter-

lærer (afhængigt af aldersgruppen)

Socialrådgiver.

Såfremt kommunen opdeler de tværfaglige grupper aldersmæssigt og fx op-

retter lokale tværfaglige team på skoler eller i særlige boligområder anbefales

desuden deltagelse af SSP-konsulent.

4.3

Enkeltsager

Når det gælder grupper, hvor der behandles enkeltsager med alvorlige pro-

blemstillinger, anbefales det, at følgende overvejes i forbindelse med organi-

sering af den tværfaglige gruppe:

•

Har gruppen klare kompetencer? Hvis ikke, kan beslutningsprocesser

risikere at blive meget langsomme. En hurtig beslutningsproces er især

vigtig i sager om helt små børn, men bør generelt tilstræbes.

Er der en klar og tydelig målsætning for gruppens opgaver, herunder fx

information, koordination, opfølgning og lignende? Hvilke problemstil-

linger skal visiteres til denne gruppe, og hvilke målbare succeskriterier

skal der fastsættes for indsatsen?

Er der en klar sagsgang, således at andre instanser i kommunen har kend-

skab til gruppens personsammensætning, hvilke faglige kompetencer der

findes i gruppen samt hvilke beføjelser, der er tillagt gruppen?

Er der udviklet og beskrevet faste samarbejdsstrukturer i forhold til dag-

tilbud og eventuel aflastnings/plejefamilie?

Arbejder gruppen med realistiske tidshorisonter, der bl.a. også tager højde

for, at tiden er kort, når det gælder om at sikre små børns sunde udvikling?

TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

•

I konkrete sager kan der ud over den faste gruppe være brug for deltagelse ad

hoc af fx:

•

Barnets praktiserende læge eller andet sundhedsfagligt personale fra almen

praksis

Jordemoder

Børnetandlæge/-tandplejer

Fysioterapeut/ergoterapeut

Audiologopæd.

Endelig kan der være behov for at indkalde andre kompetencer som fx klini-

ske psykologer, familieterapeuter, misbrugskonsulenter, studievejledere, spe-

ciallæger som fx socialpædiatere, specialundervisningskoordinatorer o.a. med

henblik på at få etableret en sammenhængende indsats for barnet og familien.

Når det drejer sig om gravide misbrugere, er det tværfaglige samarbejde be-

skrevet i

Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier

(Sundheds-

styrelsen 2009).

4.4

Tovholder

Bekendtgørelsens § 15, stk. 3 bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal sørge

for, at der udpeges en tovholder blandt gruppens medlemmer. Tovholderen

er ansvarlig for at koordinere indsatsen i forhold til det enkelte barn og dets

familie samt mellem forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Det anbe-

fales, at der noteres i barnets journal, hvem der er tovholder og hvilke opgaver,

det indebærer i den konkrete sag. Ligeledes anbefales det at orientere familien

om, hvem der er ansvarlig for, at familiens problem varetages koordineret, og

at der følges op på problemet. Udpegning af en tovholder betyder, at familien

kun skal forholde sig til én professionel, og at der er større sandsynlighed for,

at sammenhæng og koordination af indsatsen sikres.

4.5

Samarbejdspartnere

Det professionelle felt omkring børn og familier med behov for tværfaglig

og tværsektoriel indsats er omfattende. En vigtig opgave er at sikre, at alle

relevante faglige indfaldsvinkler, der er nødvendige for at belyse komplekse

problemstillinger, bliver synlige. I de tidligste faser af en tværfaglig indsats

er det derfor nødvendigt at brede problemstillingen ud og tilstræbe at få de

nødvendige fagpersoner med fra start.

I afsnit 4.2. er angivet, hvilke faggrupper der vurderes som nødvendige for

den lovpligtige tværfaglige gruppe.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

4.6

Forældrene

I det tværfaglige og tværsektorielle arbejde er det afgørende vigtigt at ind-

drage og samarbejde med forældrene. Sundhedspersoner, der på baggrund

af barnets eller familiens problemer henviser til andre faggrupper, må tidligt

søge at etablere et godt samarbejde med forældrene. Ved mistanke om tilknyt-

nings- og relationsforstyrrelser, angst, fødselsdepression og/eller omsorgssvigt

skal almen praksis og sundhedsplejerske tidligt inddrage forældrene i deres

observationer og efterfølgende også i, hvad lægen/sundhedsplejersken finder

nødvendigt og relevant at gøre. Kommunen må sikre, at sundhedspersonalet

er uddannet i at varetage samarbejdet med forældrene i forhold til den van-

skelige og nødvendige samtale.

Med samtykke fra forældrene kan der efter sundhedslovens §§ 41-44 ske ud-

veksling af relevante oplysninger mellem den kommunale sundhedstjeneste,

de praktiserende læger og det øvrige sundheds- og socialvæsen.

Såfremt der ikke kan opnås samtykke fra forældrene, skal man være opmærk-

som på, at tavshedspligten ikke fritager sundhedspersoner for underretnings-

pligten, såfremt der er tale om forhold, der kræver underretning til kom-

munen. Se desuden side 20-21 vedr. værdispringsreglen og afsnit 4.11 om

Barnets Reform.

I henhold til bestemmelserne i Barnets Reform er det muligt for kommu-

nen at iværksætte undersøgelse efter servicelovens § 50 uden samtykke fra

forældremyndighedshaverne, såfremt det vurderes nødvendigt. Se desuden

afsnit 2.9 om underretningspligt og Barnets Reform og afsnit 4.11 om SSD-

samarbejdet.

4.7

Almen praksis

Almen praksis er en central samarbejdspartner for sundhedstjenesten, der

med baggrund i de forebyggende helbredsundersøgelser og kontakten med

forældrene naturligt er involveret i barnets og familiens sundhed og helbred.

Samarbejdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste er

især væsentligt, når det gælder sårbare og udsatte børn og familier med pro-

blemstillinger af helbredsmæssig og/eller social karakter. Samarbejdet med

ansatte i den kommunale sundhedstjeneste og fagpersoner i andre kommu-

nale forvaltninger må baseres på en gensidig forpligtelse til at drøfte, hvor-

ledes problemerne bedst løses og i hvilket omfang, det er relevant og/eller

nødvendigt, herunder lovpligtigt, at inddrage socialfaglig bistand. Dette kan

også ske elektronisk med stærk kryptering fx via edifact systemet.

TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Tidlig identifikation af familierne med særlige behov for støtte samt etable-

ring af et tværfagligt samarbejde er essentielt, når barnets sundhed, udvikling

og trivsel skal sikres. Samarbejdet må tage udgangspunkt i, at forældrene som

primære samarbejdspartnere er inddraget på alle niveauer af faglige drøftelser,

der vedrører deres barn i henhold til lovgivning om tavshedspligt, videregi-

velse af oplysninger m.v. (se bilag 3). Det er vigtigt, at relevante informatio-

ner let kan overgives mellem sundhedspersonerne i henhold til forældrenes

samtykke.

I årene fra barnet er 1 til 5 år er det udelukkende den praktiserende læge og

sundhedsfagligt personale ansat i almen praksis, der regelmæssigt ser barnet

og kan vurdere dets sundhed og trivsel. Der stilles derfor krav om særlig

opmærksomhed og tidlig indsats fra den praktiserende læge i denne periode

i form af identifikation, visitation og intervention i forhold til sårbare og ud-

satte børn og familier.

Almen praksis bør rutinemæssigt inddrages i alle sager, der vedrører børn

og familier med særlige behov, herunder også børn og unge med handicap

og børn med kronisk sygdom, der ellers følges og behandles af speciallæ-

ger. Almen praksis’ kendskab til hele familien er en væsentlig ressource, når

forebyggende indsatser af såvel sundhedsfaglig som socialfaglig karakter skal

planlægges i samarbejde med familien.

Samarbejdet mellem almen praksis og kommunen kan styrkes ved inddragel-

se af en praksiskonsulent. Praksiskonsulenten kan fx inddrages i facilitering

af den elektroniske kommunikation mellem parterne og i smidig og hensigts-

mæssig udarbejdelse af statusnotater ved behov ved 5-års-undersøgelse til den

kommunale sundhedstjeneste.

Det anbefales, at såvel den kommunale sundhedstjeneste som almen praksis

arbejder systematisk og struktureret med såvel vurdering af som kommuni-

kation med familier med særlige behov. Se desuden bilag 5 om kvalitetsud-

vikling og kvalitetssikring.

4.8

Skolens lærere og ledelse

Samarbejdet med skolens lærere er betydningsfuldt, når det gælder opsporing

af og tidlig indsats over for tilstande, der kræver sundhedsfaglig intervention.

Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og skolens lærere har som oftest

kontakt med og godt kendskab til det enkelte barn og dets familie. Dermed

kan skolens lærere yde et væsentligt bidrag til det tværfaglige og tværsekto-

rielle samarbejde omkring børn med særlige behov i forhold til sundhed og

trivsel, ligesom ansatte i skolesundhedstjenesten bør deltage i skolens tværfag-

lige møder og her bidrage med en sundhedsfaglig vinkel. Skolens ledelse kan

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

bidrage organisatorisk ved at inkludere sundhedspersonale i skolens tværfag-

lige møder.

Når det gælder samarbejdet mellem folkeskolen og skolesundhedstjenesten

omkring børn og familier med særlige behov gælder, at skolen er en del af

enhedsforvaltningen, og skolelederen indgår i den kommunale organisation

på samme måde som andre kommunale ledere. Videregivelse af fortrolige

oplysninger vedrørende skolens elever fra skolelederen til andre dele af den

kommunale forvaltning, herunder andre af kommunens folkeskoler, skal vur-

deres efter tavshedspligtreglerne i straffeloven, forvaltningsloven og person-

dataloven.

I henhold til bekendtgørelse nr. 885 af 07/07/2010 om folkeskolens special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand § 3 stk. 1, nr. 2 kan sko-

lesundhedstjenesten indstille børn til specialundervisning. Denne indstilling

skal som udgangspunkt ske efter samråd med forældrene. Indstillingen afgi-

ves gennem skolens ledelse.

Når det gælder børn, der skal undervises i hjemmet, kan skolen, i henhold

til bekendtgørelse nr. 675 af 26/10/1987 § 2, stk. 2 om sygeundervisning for

elever i folkeskolen og visse private skoler, forlange en udtalelse om elevens

mulighed for at deltage i almindelig skolegang fra den kommunalt ansatte

læge, herunder eventuelt en lægeerklæring.

4.9

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

PPR er en kommunal funktion, der arbejder med udgangspunkt i folkeskole-

loven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. PPR er organiseret

forskelligt i landets kommuner. PPR ’s kerneopgave er at yde pædagogisk

psykologisk rådgivning til og omkring børn og unge i alderen 0-18 år. PPR

har til opgave at medvirke til, at alle børn får den fornødne hjælp i skole og

dagtilbud. Såvel pædagoger, lærere, sundhedsplejersker som forældre og børn

kan henvende sig til PPR for at drøfte usikkerhed og problemer. Institution,

skole, den kommunale sundhedstjeneste, forældre og PPR kan i fællesskab

aftale særlig hjælp og støtte til børn med store vanskeligheder, både når det

gælder sociale og indlæringsmæssige forhold.

PPR arbejder forebyggende gennem en konsultativ kontakt til dagtilbuddet/

skolen og ved professionelle netværksmøder med forældrene. PPR arbejder

således indirekte gennem de voksne, som kender barnet. PPR kan kontaktes

allerede ved den første bekymring, således at der gennem samarbejdet skabes

mulighed for at undersøge, om det er rammerne omkring barnet, der skal

arbejdes med, det enkelte barn eller begge dele.

TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Efter indstilling til PPR følger en pædagogisk-psykologisk vurdering af bar-

nets eller den unges behov for specialpædagogisk bistand eller specialunder-

visning og PPR yder rådgivning om relevante muligheder for at afhjælpe

vanskelighederne. Beslutningen om specialpædagogisk bistand træffes af

kommunen. Såfremt der tildeles specialpædagogisk bistand, skal behovet re-

vurderes en gang årligt.

4.10

Samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi

(SSP-samarbejde) og den kommunale sundhedstjeneste

SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi.

Formålet med samarbejdet er at skabe rammer for en lokal samordnet fore-

byggelse til at imødegå eller nedbringe kriminalitetsfænomener blandt og

mod børn og unge. Den egentlige målsætning for SSP-samarbejdet er at op-

bygge, anvende og vedligeholde lokale netværk, der har kriminalpræventiv

indvirkning på børn og unges dagligdag.

SSP-samarbejdet, der er forankret vidt forskelligt i landets kommuner, har

såvel en generel som en specifik og en individorienteret indsats. Såfremt man

organisatorisk ønsker at inddrage sundhedstjenesten i SSP-samarbejdet, kan

sundhedstjenesten bidrage til den specifikke og individorienterede indsats i

SSP-samarbejdet gennem dens kendskab til familierne i lokalområdet.

4.11

Samarbejde mellem skole, sundhedspleje og dagtilbud

(SSD-samarbejde)

Med Barnets Reform giver servicelovens § 49a mulighed for i særlige tilfælde

at fravige de gældende regler om tavshedspligt. Ifølge servicelovens § 49a kan

den kommunale sundhedstjeneste, skole, skolefritidsordning, dagtilbud, fri-

tidshjem efter § 52 i dagtilbudsloven samt myndigheder, der løser opgaver

inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger

om konkrete børn og unges rent private forhold uden forældrenes samtykke.

Dette kan ske, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige

forebyggende samarbejde (Skole-,

Sundhedspleje

Dagtilbuds-samarbejdet).

Kun ovennævnte kan gøre brug af SSD-samarbejdet. Andre sundhedspersoner

som fx praktiserende læger er således ikke omfattet. Udveksling af oplysninger

kan kun ske én gang ved et møde, dog kan der i særlige tilfælde afholdes et

opfølgende møde. Inden mødet afholdes, skal personalet nøje overveje, om

forældrene kan inddrages, inden man vælger eventuelt ikke at gøre det.

Det såkaldte SSD-samarbejde kan anvendes i de tilfælde, hvor en fagperson

i sit daglige arbejde med børn og unge bliver bekymret for et konkret barns

trivsel, udvikling eller sundhed, og som i den sammenhæng har behov for at

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

drøfte bekymringen med en eller flere relevante fagpersoner for nærmere at

afklare problemets omfang, inden forældrene inddrages.

Drøftelsen har til formål at afklare, hvorvidt den konkrete bekymring skal

give anledning til et særligt tiltag over for barnet. Den indledende drøftelse

skal så vidt muligt afdække problemets karakter, og kan på baggrund af drøf-

telsernes konklusioner føre til en række forskellige beslutninger. Den indle-

dende drøftelse kan for det første forsøge at afklare problemets alvor, eller om

bekymringen er grundløs. Hvis det viser sig, at barnet har behov for støtte,

skal de implicerede fagpersoner så vidt muligt vurdere, om vanskelighederne

kan løses i de generelle tilbud som fx skole eller dagtilbud. Efterfølgende bør

forældrene inddrages, hvis de ikke tidligere har været det.

Der kan foretages en underretning efter § 153 i serviceloven, hvis de implice-

rede fagpersoner ikke kan vurdere vanskelighedernes omfang, eller hvis der

er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for

særlig støtte, som ikke kan tilgodeses i de generelle tilbud.

4.12

Undersøgelser i henhold til serviceloven § 50

Efter servicelovens § 50 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en un-

dersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når det må antages, at barnet eller

den unge har behov for særlig støtte.

Undersøgelsen skal afdække barnets eller den unges ressourcer og problemer

i forhold til følgende områder:

•

Udvikling og adfærd

•

Familieforhold

•

Skoleforhold

•

Sundhedsforhold

•

Fritidsforhold og venskaber

•

Andre relevante forhold.

§ 50-undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er

grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken

art disse bør være. Gennemførelsen af en § 50-undersøgelse har ikke opsæt-

tende virkning på intervention fra forvaltningen i forhold til iværksættelse af

særlig støtte.

Når det gælder anbragte børn, slår en række sundhedsrisici hårdere igennem

i forhold til ikke-anbragte børn, således at de anbragte børn generelt er langt

dårligere stillet helbredsmæssigt end deres jævnaldrende. Sundhedsforhold

var i 2008 udslagsgivende i 47 % af alle afgørelser om en anbringelse uden for

hjemmet. Sundhed er således et centralt parameter, som kommunerne skal

TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

inddrage i udredningen af barnets forhold allerede fra første kontakt, idet

vurderingen af barnets sundhed indgår som en del af § 50-undersøgelsen.

Af § 50 stk. 4 fremgår, at kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen skal

inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og

familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, kom-

munallæger, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødven-

digt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en

autoriseret psykolog.

I henhold hertil bør både praktiserende læger og ansatte i sundhedstjenesten

bidrage til beskrivelsen af barnets sundhed og trivsel forud for iværksættelse

af foranstaltninger, ligesom rutinemæssig information til praktiserende læge

vil styrke samarbejdet. Det anbefales derfor, at man i de lokale aftaler om

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inddrager dette forhold, således at

sundhedspersoner systematisk inddrages i § 50-undersøgelser.

4.13

Eksempel på samarbejdsmodel

Servicestyrelsen har udviklet en samarbejdsmodel, der tager udgangspunkt

i de enkelte aktører, der indgår i samarbejdet omkring børn, der vokser op i

familier med en sindslidende forælde eller i familier med misbrug af alkohol

eller stoffer. Samarbejdsmodellen er udviklet til støtte for den tværgående

indsats for netop disse børn på baggrund af erfaringer med projekt “Bedre

tværfaglig støtte”. Materialet kan hentes på www.servicestyrelsen.dk.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

5. Danske børns sundhed, helbred

og trivsel

Langt de fleste børn i Danmark har det godt, og der er generelt gode mulig-

heder for at behandle og afhjælpe konsekvenserne af alvorlig sygdom i bar-

nealderen. Infektionssygdomme og ulykker udgør de største helbredsmæs-

sige problemer for børn og unge, samtidig med at trivselsmæssige problemer

og miljømæssige belastninger påvirker børn og unges sundhed stadig mere.

Forekomsten af overvægtige børn og unge udgør et sundhedsmæssigt pro-

blem, og der er en række udfordringer med at forebygge uhensigtsmæssig

adfærd i forhold til risikofaktorerne rygning, alkohol og brug af euforiserende

stoffer tidligt i puberteten samt sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk ind-

sats i ungdomsuddannelserne.

Sundhed hos børn kan defineres som:

•

alderssvarende udvikling med hensyn til vækst, sanser og motorisk, psy-

kisk og social udvikling

alderssvarende funktionsevner og kompetencer

en grundstemning præget af livsmod og glæde

fravær af alvorlig eller tilbagevendende sygdom.

Barndommens medicinske sundhedsproblemer domineres overvejende af en

høj forekomst af infektioner. Årsagen til sygdom hos 6 ud af 10 børn er infek-

tionssygdomme som forkølelse, influenza, mellemørebetændelse eller anden

febersygdom, herefter er mave-tarm-infektioner mest forekommende. Fore-

komsten af infektionssygdomme er højest i 1-2-års-alderen og lavest i den

tidlige skolealder. Børn fra mere økonomisk belastede familier har flere syg-

domsperioder end øvrige børn. Forekomsten af infektionssygdomme falder

midt i skolealderen, men andelen af børn, der er syge på grund af hovedpine

eller migræne er størst blandt skolebørnene.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn, og den kan have alvor-

lige og indgribende implikationer for barnet og dets familie.

Stadig færre store børn og unge rapporterer om et godt selvvurderet helbred.

Blandt de 11-15-årige forekommer således problemer med såvel helbred som

manglende trivsel, idet mange lider af hyppige symptomer som hovedpine,

mavepine, ondt i ryggen, nervøsitet, indsovningsbesvær, svimmelhed og irrita-

tion, ligesom mange rapporterer, at de hyppigt er kede af det.

DANSKE BØRNS SUNDHED, HELBRED OG TRIVSEL

5.1

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Børn og unge fra socialt udsatte familier har generelt flere helbredsproble-

mer og større forekomst af de fleste former for risikoadfærd. Årsagerne hertil

er multifaktorielle. For langt de fleste faktorer, der har betydning for børns

sundhed, kommer ulighed i sundhed til udtryk som en gradient i forhold til

familiens socio-økonomiske vilkår.

Reduktion af social ulighed i sundhed blandt børn og unge indgår som et

væsentligt omdrejningspunkt i tilrettelæggelse af de ydelser, kommunerne

tilbyder i henhold til sundhedslovens og bekendtgørelsens bestemmelser om

forebyggende sundhedsydelser for børn og unge.

Social ulighed kommer til udtryk på en lang række områder:

• Forskelle i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og dødelighed i

første leveår

• Ulighed i helbred

• Påvirket trivsel, herunder fx ensomhed, hjælpeløshed og mobning

• Sundhedsadfærd, fx fysisk aktivitet, mad- og spisevaner samt rygevaner

• Højde- og vægtudvikling

• Ulykker og skader blandt børn, herunder vold, selvskade eller selvmords-

forsøg.

5.2

Forskelle i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt

og dødelighed i første leveår

For tidlig fødsel, lav fødselsvægt og dødeligheden i første leveår er markører for

helbred tidligt i livet. På alle disse markører er der social ulighed, og en række

undersøgelser peger på, at der inden for de seneste årtier er sket en forøgelse i

de sociale forskelle. I forhold til de øvrige nordiske lande har Danmark både

flere perinatale dødsfald og højere dødelighed i første leveår.

5.3

Ulighed i helbred

Børnesundheds- og sygelighedsundersøgelsen

viser, at børn af forældre med rin-

gere socioøkonomisk placering eller med kortere uddannelse har flere syg-

domsperioder, flere symptomer, anvender oftere medicin og har oftere han-

dicap end børn i bedre socioøkonomisk placerede familier. Desuden viser

undersøgelsen, at de sociale forskelle også genfindes, når det gælder børns

sundhedsadfærd.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Når det gælder forældres rapportering af, hvorvidt deres børn lider af en lang-

varig sygdom, er der sociale forskelle i alle aldersgrupper. Den sociale ulighed

er mest markant for de 0-5-årige børn, idet næsten dobbelt så mange forældre

på overførselsindkomst oplyser, at deres barn lider af en langvarig sygdom

sammenlignet med forældre fra funktionærgruppen. Ved udskolingsundersø-

gelsen ses ligeledes tydelige sociale forskelle, idet 39 % af børn med forældre

fra funktionærgruppe I havde fået stillet en lægelig diagnose, mens det gjaldt

for 53 % af unge med forældre på overførselsindkomst.

Når det gælder de store børn og unges selvvurderede helbred er der for de

enkelte symptomer ikke den store forskel i forekomsten mellem de forskellige

socialgrupper i Skolebørnsundersøgelsen 2006, men der er meget stor forskel,

når det gælder indrapportering vedrørende daglige symptomer. Blandt børn

og unge i socialgruppe I-II er der 19 %, der har mindst et symptom dagligt,

mens det for socialgruppe V-VI er 28 %.

Andelen af store børn og unge med meget godt selvvurderet helbred varierer

ved

Skolebørnsundersøgelsen 2006

mellem 39 % for de socioøkonomisk bedst

placerede til 33 % for de lavest placerede.

Når det gælder brug af lægemidler, findes en forhøjet risiko for de lavere so-

cialgrupper både for drenge og piger. Der er således dobbelt så stor risiko for

brug af lægemidler mod søvnløshed i de lavere grupper end i de højere social-

grupper, uanset at der er taget højde for den større symptombelastning i disse

grupper. Det samme mønster ses hos etniske minoriteter, både når det gælder

børn fra vestlige og ikke-vestlige lande. Også når det gælder brug af medicin

mod hovedpine, er der væsentlig social ulighed, idet en meget større gruppe

af børn fra lav social klasse har et hyppigt forbrug af medicin mod hovedpine.

5.4

Påvirket trivsel

Skolebørns trivsel undersøges regelmæssigt i

Skolebørnsundersøgelsen,

som leve-

rer data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Trivsels-

begrebet betegnes her som

en almen følelse af velvære.

De fleste børn og unge

trives og har det godt i det daglige, men der er en ikke ubetydelig andel af elever

med lav trivsel. Der er væsentlige forskelle i trivsel fra den ene socialgruppe til

den anden, og der er tydelig sammenhæng mellem socialgruppe og lav trivsel.

Forekomsten af lav trivsel er stigende, jo lavere socialgruppe barnet eller den un-

ges familie har. Således rapporterer børn af forældre uden for arbejdsmarkedet

hyppigst om dårlig trivsel i denne undersøgelse.

DANSKE BØRNS SUNDHED, HELBRED OG TRIVSEL

5.5

Sundhedsadfærd

Som hovedregel har store børn og unge fra lavere sociale grupper en øget fore-

komst af risikoadfærd og mindre forekomst af sundhedsfremmende adfærd

end børn og unge med en højere socioøkonomisk placering.

Desuden ses en klar sammenhæng mellem daglig rygning og et højt forbrug

af lægemidler. Når det gælder alkoholforbrug, er der ikke nogen klar social

gradient, og den tendens, der ses, er nærmest omvendt, således at lidt flere

børn af velstillede forældre drikker alkohol.

5.6

Højde- og vægtudvikling

Levevilkår, herunder barnets ernæring samt sygdomme i barndommen, gener,

psykosociale faktorer og moderens rygning under graviditeten har betydning

for barnets sluthøjde. Der er desuden socioøkonomiske forskelle i forekomsten

af overvægt blandt børn og unge, hvor andelen af overvægtige er højere blandt

børn af forældre med mindre velstående social baggrund.

Børn født af overvægtige mødre har op til 3 gange større risiko for senere at

udvikle overvægt, og børn med fødselsvægt > 4000 gram har øget risiko for

udvikling af overvægt. Børn, der ved skolestart er overvægtige, har 3 gange

større risiko for også at være overvægtige i voksenalderen. Udvikling og fore-

komst af overvægt i skolealderen er et stort problem.

5.7

Ulykker og skader

Børn i familier med lav indkomst har ca. 50 % flere skadestuekontakter og

60 % flere indlæggelser efter en ulykke sammenlignet med børn i højere so-

cioøkonomisk placerede familier. Når det gælder børns hjemmeulykker, dvs.

ulykker i boligen eller de nære omgivelser som fx have, gårdanlæg, indkørsel

og legeplads, er forskellen størst for forbrændinger og forgiftninger, hvor hyp-

pigheden er næsten dobbelt så høj i familier med lav indkomst som i familier

med høj indkomst. Også når det gælder indtagelse af medicin ved et uheld,

er der en markant forskel, når man kigger på forældrenes socioøkonomiske

forhold, således at de socioøkonomisk dårligst stillede har 90 % flere uheld

end de bedst stillede.

Enlige forældre henvender sig også hyppigere på skadestuen end forældre, der

er samboende. Endelig har mors alder betydning, idet mødre, som er under

25 år ved barnets fødsel, har 40 % flere skadestuebesøg end ældre mødre.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

6. Børn og familier med særlige

behov

De fleste børn og unge i Danmark er grundlæggende ønskede. Det giver basis

for psykisk støtte og opbakning omkring det enkelte barn. Men nogle familier

er ikke ved egen kraft i stand til at opfylde barnets behov for stimulation, om-

sorg og tryghed og sikre dets sunde udvikling og trivsel.

Det er ikke enkelt at opgøre, hvor mange børn, der mistrives i varierende

omfang eller er udsat for omsorgssvigt af fysisk og/eller psykisk karakter, idet

begrebet omsorgssvigt ikke er klart teoretisk defineret. Nogle undersøgelser

taler om 15-20 %, mens andre taler om 3-5 %. Det anslås, at hvert 5. danske

barn på 7 år har forældre med svage ressourcer, hvor risikoen for omsorgssvigt

er betydelig.

Mange børn bliver fra den tidlige alder passet uden for hjemmet, og ved sko-

lealderen er 97 % tilknyttet et offentligt dagpasningstilbud. At skabe mening

og sammenhæng mellem familie og institution i børns hverdagsliv stiller store

krav og udfordringer til både de professionelle og forældrene. Barnet og den

unge skal rumme de forskellige normer, holdninger og typer af opdragelses-

praksis, der gælder i de sammenhænge, de befinder sig i og bliver således “dob-

beltsocialiserede” i hverdagslivets konstante vekslen mellem typer af voksen-

barn-relationer. Ud over denne socialisering skal barnet og den unge skabe

relationer til de jævnaldrende i institutionen og skolen og gennem disse rela-

tioner etablere deres egen identitet. Den øgede mangfoldighed i befolknings-

sammensætningen, hvad angår kulturel, social og etnisk baggrund, betyder

desuden en generel øget diversitet i den børne-, forældre-, pædagog- og lærer-

gruppe, det enkelte barn skal lære at håndtere og være sammen med.

For mange børn kan det være vanskeligt at håndtere deres sociale relationer,

og for

alle

børn gælder, at de med mellemrum oplever, at deres sociale verden

er skrøbelig eller for nogle ligefrem bryder sammen. Det kræver forældre, der

er stabile og troværdige, og voksne professionelle der sammen med forældrene

er opmærksomme og tilgængelige, når barnet har brug for det. Nogle foræl-

dre har brug for særlig støtte til at kunne få familielivet til at fungere og til at

kunne støtte deres barns udvikling, sundhed og trivsel.

6.1

Tilknytning og relationer

Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde for børn og familier be-

gynder under graviditeten, ved fødslen og i det tidlige samspil mellem barnet

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

og dets forældre. Perioden skal ses som en sammenhængende dynamisk pro-

ces, hvor de kommende forældre forbereder sig og modnes psykisk til at indgå

i et kvalificeret samspil med det nyfødte barn, ligesom barnets egen udvikling

sker i et samspil med forældrene. Børns tilknytningsmønstre påvirkes allerede

i graviditeten og dannes i det tidlige samspil. Tilknytningsmønstret er relativt

stabilt allerede i 1-års-alderen.

Samlet set er barnets udvikling afhængig af de relationer, som barnet tilbydes.

Gennem relationerne skaber barnet konkrete erfaringer om sig selv, om andre

og om den verden, det befinder sig i. Gennem udvikling af relationerne ud-

vikles barnets evne til at vise empati samt evnen til at begå sig socialt blandt

andre. Det tilknytningsmønster, man udvikler som barn (trygt, afvisende,

ambivalent, desorganiseret), videregives ret stabilt til næste generation via det

tidlige samspil med eget barn.

Ifølge tilknytningsforskningen opbygger børn en tryg og selvstændig tilknyt-

ning, når omsorgsgivers adfærd er præget af følgende karakteristika:

•

Gensidighed i kontakt

Tilgængelighed (barnet kan relativt let få kontakt ved behov)

Sensitivitet (omsorgsgiver fastholder opgaver, men skifter adfærd efter

barnets sindstilstand)

Føler med – men aldrig

som

− barnet, hvis det er ophidset, vredt, sørgende

Reflekterer over barnets/andres følelser og motiver, og taler ofte herom

(barnet lærer at indleve sig i andre).

Når forældre ikke er i stand til at udvise sammenhængende omsorgsadfærd

med ovenstående kvaliteter (fx agerer uforudsigeligt, vredt eller usammen-

hængende i lange perioder over for barnet), udsættes barnet for omsorgssvigt

i en eller anden form.

Samspillet mellem forældre og barn og den tilknytning, der bygges op, er

essentiel for barnets udvikling. Det er derfor væsentligt, at sundhedsplejer-

sken og almen praksis har fokus rettet mod tilknytningen mellem forældrene

og barnet allerede fra første kontakt, og bedst allerede under graviditeten.

Sundhedspersonalet må i enhver kontakt med et barn/en ung og dets familie

vurdere forældrenes omsorgsevne i relation til ovenstående og (ved behov)

tilrettelægge vejledning, rådgivning og eventuel kontakt til tværfaglige sam-

arbejdspartnere med udgangspunkt heri. Målet er gennem tidlig indsats at

understøtte relationen mellem barnet og dets forældre, således at negative

mønstre brydes, og barn og forældre kan støttes i at opbygge sunde, stærke

og trygge relationer.

Relationen til den professionelle vil ofte afspejle omsorgsgivers generelle kon-

taktform (og dermed omsorgsgivers relation til barnet), og udgøre et værdifuldt

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

observationspunkt. Fx kan et mønster af korte, uforpligtende og overfladiske

kontakter uden fordybelse − eller hyppige, letvakte følelser af svigt og vrede

over for behandleren − afspejle et tilsvarende problem i forholdet til barnet.

Observationer af kontaktmønstre kan bl.a. anvendes til at styrke de positive

elementer i samspillet mellem barn og forældre og på den måde skabe foran-

dring.

6.2

De sårbare forældre – de sårbare børn

Graviditet og barsel er en periode med stor glæde og forventning − en periode,

som også kan være præget af både fysiske og psykiske belastninger. At blive

forældre er en af de mest omvæltende begivenheder, man kommer ud for i

sit liv. Processen er i høj grad bestemt af, hvilke forudsætninger forældrene

bringer med sig, herunder parforholdets karakter, de sociale og økonomiske

forhold samt den hjælp og støtte, der ydes i graviditeten, i barselsperioden og

i spædbarnets første tid.

Hvis forældrene af forskellige grunde er sårbare, kan deres vanskeligheder

forstærkes, når de får et barn. Økonomi og socialklasse er ikke sikre indika-

torer for omsorgsevne, hvorimod psykisk stabilitet, modenhed og relevante

mestringsstrategier er afgørende. Erfaringer viser, at tidlig tværfaglig og tvær-

sektoriel indsats kan styrke tilknytningen mellem barn og forældre.

3-5 % af en forældreårgang er sårbare forældre, hvis børn udvikler tilknyt-

ningsproblemer og/eller tilknytningsforstyrrelser. Faktorer og vilkår, der ofte

giver sårbarhed i forælderrollen, ses hos:

•

Forældre, som selv har oplevet massivt omsorgssvigt eller svært traumati-

serende begivenheder i egen opvækst

Forældre med alkohol- eller stofproblemer: især alkohol-, hash- og me-

dicinafhængighed, herunder et afhængigt forbrug af psykofarmaka, er

hyppige forstærkende faktorer, uanset forældrenes omsorgsevne før for-

bruget startede. Desuden kan forbrug af crack og heroin have betydning

for forældrenes omsorgsevne

Forældre, som er ramt af svær akut krise af forskellige årsager fra gravidi-

tetens start og i barnets første tre leveår. Fx ægtefælles dødsfald, ulykke,

flygtninge på flugt fra krig o.l.

Forældre uden netværk. Fx unge indvandremødre, som udstødes af fami-

lien på grund af graviditeten, og unge enlige mødre, hvor venskaber løber

ud pga. forskellige livsvilkår

Forældre, som lider af en psykisk sygdom ved graviditetens start og i bar-

nets første leveår. Fx skizofreni, maniodepressivitet, svær fødselspsykose,

svær fødselsdepression, borderline.

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

•

Risikofaktorer for tilknytningsforstyrrelser kan også findes hos barnet, fx autis-

me, mental retardering, handicap og ved adoption.

Hvis flere af ovenstående faktorer optræder i kombination, vokser risikoen for

manglende omsorgsevne radikalt. Endvidere er langvarige adskillelsesperio-

der mellem forældre og børn umiddelbart efter fødslen og i de to første leveår

en betydelig risikofaktor for den gensidige tilknytning.

6.3

Børn og unge i familier med alkohol- og rusmiddel-

problemer

Børn, der lever i familier med alkoholproblemer, er i stor risiko for at blive

omsorgssvigtede. Børn i familier, hvor alkoholproblemet er så alvorligt, at far

eller mor har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse, har 8

gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. I familier, hvor alkoholpro-

blemet er mindre, er der stadig stor risiko for et følelsesmæssigt omsorgssvigt.

Ca. en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer udvikler

selv et alkohol- eller narkotikaproblem, og ca. en tredjedel oplever psykiske

vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

Næsten alle voksne i Danmark drikker alkohol i et eller andet omfang. Tabuis-

ering af alkoholforbrug har i høj grad medvirket til at usynliggøre de problemer,

som et for stort alkoholforbrug kan udsætte børn og partner for. Børn i familier

med afhængighedsproblemer udgør en meget stor gruppe af de omsorgssvigte-

de børn. 44 % af små børn anbragt uden for hjemmet har et rusmiddelproblem

som en del af anbringelsesgrundlaget.

Sundhedspersonalet i den kommunale sundhedstjeneste og i almen praksis

skal derfor tale med familien om alkoholvaner og reagere, hvis der er en for-

modning om et alkoholproblem. Der er behov for information til forældrene

om, hvilken belastning et alkoholproblem påfører barnet og hjælp til at få en

aftale i stand med alkoholrådgivningen.

Samtidig er der behov for en vurdering af barnets behov for støtte. Familien

bør tilbydes familieorienteret alkoholbehandling, da den er mere effektiv for

den, der drikker, og i samme proces hjælper partner og børn. Såfremt den,

der drikker, ikke umiddelbart ønsker behandling, er et støttetilbud til partner

og børn meget effektivt. Det motiverer ofte den, der drikker, til at gå i be-

handling, og støtten til partner og børn vil give den ikke-drikkende forælder

ressourcer til at beskytte børnene og samtidig være en væsentlig forebyggende

støtte til børnene.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Sundhedsstyrelsen har udgivet en lang række materialer til støtte for sund-

hedspersoners rådgivning af børn, unge og deres forældre i forbindelse med

alkoholforbrug. Materialet kan hentes på www.naarmorellerfardrikker.dk

eller bestilles på www.sundhedsoplysning.dk

6.3.1 Stofmisbrug

Stofmisbrugende kvinder får næsten lige så mange børn som andre kvinder.

I 2008 boede 1300 børn i familier, hvor en forælder var indskrevet i behand-

ling, mens 449 børn var anbragt uden for hjemmet af denne årsag. Børn fra

familier med andre rusmiddelproblemer end alkohol kan allerede fra før føds-

len være omfattet af det etablerede tværfaglige og tværsektorielle samarbejde,

såfremt moderen er kendt af myndighederne i forvejen.

Hvis misbruget opstår efter barnets fødsel, skal sundhedspersonalet i almen

praksis og den kommunale sundhedstjeneste underrette de sociale myndig-

heder om forældrenes misbrug med henblik på at få iværksat de nødvendige

foranstaltninger af hensyn til barnets sundhed, trivsel og udvikling. Denne

underretning kan ske med eller uden forældrenes samtykke, se afsnit 2.9 og

4.11.

6.3.2

Børn, som i fostertilstanden har været eksponeret for

rusmidler

Når det gælder specialiseret opfølgning af børn, som i fostertilstanden har

været eksponeret for rusmidler, henvises til

Vejledning om etablering af re-

gionale familieambulatorier,

Sundhedsstyrelsen. Såfremt der efter fødslen er

mistanke om, at barnet har været eksponeret for rusmidler i fostertilværelsen,

kan sundhedspersonalet henvise til det regionale familieambulatorium for

vurdering og eventuel opfølgning.

6.4

Børn og unge med forældre, der har en psykisk sygdom

Når en eller begge forældre i en familie har en psykisk sygdom, påvirker dette

som regel hele familien. Psykisk sygdom medfører ændringer i forælderens

tankemønstre, følelser og handlinger. Graden og arten af børnenes påvirk-

ning afhænger af forskellige faktorer, bl.a. hvilken sygdom der er tale om,

dens sværhedsgrad, øvrige ressourcer i familie og netværk, barnets alder ved

sygdomsudbrud, medfødte faktorer hos det enkelte barn (fx temperament)

m.m.

Der foreligger ikke eksakte undersøgelser, men det skønnes, at der i Danmark

er 50.000-100.000 børn, der har forældre med en psykisk sygdom. Disse

børn har en øget risiko for selv at få psykosociale problemer senere i livet.

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

Den øgede risiko hænger både sammen med arvelige forhold, men i høj grad

også faktorer i børnenes opvækstmiljø. Det anslås således, at ca. halvdelen

af børnene med psykisk syge forældre selv får psykosociale vanskeligheder

senere i livet.

Det kan være vanskeligt at få øje på disse børn og de udfordringer, de står

overfor. Dette bl.a. fordi gruppen er meget uhomogen. Dertil kommer, at

mange børn udadtil er yderst tilpassede og tilsyneladende klarer sig godt –

ofte i et forsøg på at værne om familien og den syge forælder. Derfor har børn

af psykisk syge forældre været en overset målgruppe i mange år. De senere

år er målgruppen dog kommet mere og mere i fokus – bl.a. blandt front-

personale (sundhedsplejersker, pædagoger og lærere), i psykiatrien og blandt

interesseorganisationer og pårørendeforeninger.

Særlige problemstillinger, som disse børn står over for, er eksempelvis:

•

Skyld- og skamfølelse som er relateret til forælderens sygdom

Social isolation (barnet tør måske ikke tage kammerater med hjem)

Usikkerhed og utryghed som kan være relateret til forælderens svingende

sindstilstand (humør) og evne for omsorg

Grænseoverskridende eller uforståelig adfærd fra forælderens side samtidig

med at barnet har stor loyalitet og omsorg for forælderen

Overansvarlighed – både ift. forælderen og eventuelle mindre søskende

(fx de praktiske gøremål i hjemmet)

Konstant bekymring for forælderen, herunder bl.a. selvmordsforsøg

Omverdenens tavshed (tabu).

Sundhedspersonalet må være opmærksom på, at børnene – også de helt små –

har behov for at tale om deres oplevelser og de følelser, som er forbundet med

forælderens sygdom. Dette også selvom børnene tilsyneladende kommer fra

ressourcestærke hjem og klarer sig godt.

Det er vigtigt for børnene at få alderssvarende information og mulighed for

at sætte ord på egne tanker og følelser. Der findes litteratur, der er målrettet

børn i forskellige aldersgrupper, som man kan læse i fællesskab. Som sund-

hedspersonale kan man her med fordel samarbejde med forælderens behand-

lingssted, der ofte kan tilbyde familiesamtaler. Derudover findes der rundt

omkring i Danmark særlige pårørendegrupper for børn, der vokser op med

psykisk syge forældre.

Er der tale om decideret omsorgssvigt, gælder de samme regler for underret-

ning, som i andre sager.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

6.5

Omsorgssvigt

Børn, der har været udsat for omsorgssvigt og overgreb af såvel fysisk som

psykisk karakter, har ud over de akutte skader øget risiko for både fysisk og

psykisk sygelighed senere i livet.

Omsorgssvigt kan have forskellige former:

•

Fysiske overgreb i form af fysisk afstraffelse, herunder blå mærker samt

alvorlige eller usædvanlige skader som fx bidmærker, forbrændinger, snit-

sår, petecchier eller påfaldende ar

•

Psykiske overgreb med følelsesmæssig ydmygelse

•

Seksuelle overgreb, såvel fysisk som psykisk, herunder skader på kønsor-

ganer, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter

•

Vanrøgt, dvs. manglende omsorg og pleje

•

Manglende tætte relationer pga. pasning fra mange, tilfældigt skiftende

omsorgsgivere

•

Børn, som udsættes for længerevarende fysisk adskillelse efter fødslen

bl.a. med manglende eller usikker tilknytningsadfærd til følge

•

Sygdomme og/eller symptomer, som forældre fremkalder eller konstru-

erer hos barnet.

Det er vigtigt, at almen praksis, sundhedsplejersker og læger ansat i kommu-

ner er opmærksomme på tegn på omsorgssvigt, så børnene bliver identificeret,

undersøgt og får den nødvendige hjælp.

Barnet kan frembyde både fysiske og følelsesmæssige symptomer på omsorgs-

svigt, og der vil være tegn på tilknytningsforstyrrelse i samspillet mellem

barn og forældre. Hos spæd- og småbørn kan eksempelvis ses vigende blik,

afvisning eller modstand mod samspil, tilbagetrukkethed, tristhed, apati,

spiseproblemer eller dårlig trivsel. Hos større børn kan desuden ses frygt-

somhed, øget vagtsomhed, angst, indadvendthed, aggressivitet, somatisk van-

trivsel, væksthæmning, renlighedsproblemer, lavt selvværd eller selvskadende

adfærd. Ligeledes kan ukritisk omgang med fremmede eller uselektiv søgen

efter trøst og intimitet være et tegn på omsorgssvigt.

Sundhedspersonalet må desuden være særlig opmærksomt ved tegn på vold,

herunder mange blå mærker og gentagne knoglebrud.

Andre tegn på omsorgssvigt kan være:

•

Usædvanligt henvendelsesmønster til sundhedspersoner, fx sundhedsple-

jerske, almen praksis eller lægevagt

•

Uoverensstemmelse mellem det kliniske billede og barnets/forældrenes

beretning om det hændte

•

Meget fravær fra dagtilbud/skole begrundet med sygdom

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

•

Særlige indikatorer i form af dårligt helbred og/eller forekomst af livstru-

ende begivenheder, som fx forgiftninger og nær-drukneulykker.

Børn kan således fremvise både fysiske og psykiske symptomer og tegn, som

ofte vil være overlappende eller koblede, og som tilsammen tegner billedet af

et truet barn.

Børn kan, ligesom voksne, få PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

Shaken-baby-syndrome

Mindre børn (< 2 år) uden tegn på ydre vold kan være udsat for ruskevold,

hvor de kliniske symptomer er uspecifikke.

Ruskevold bør overvejes ved de nedenfor anførte symptomer, og især

såfremt forældrene er omsorgssvage og tidligere har haft problemer som

beskrevet i afsnit 6.2,samt hvis de fremkommer med vage, utroværdige eller

indbyrdes forskellige forklaringer på barnets adfærd eller problemer samt

ved forklaringer, der ikke svarer til et traumes sværhedsgrad som fx fald fra

puslebord.

Tegn på ruskevold hos spædbørn:

• Spiseproblemer, opkastninger, irritabilitet, træthed og søvnforstyrrelser

stigende til dårlig sutteevne og dårlig kontakt

• Tegn på brud, blå mærker, bevidsthedssvækkelse, respirationsproblemer,

kramper, spændt fontanelle.

6.5.1 Retningslinjer for indsatsen

Ved mistanke om omsorgssvigt og manglende omsorgsevne hos forældrene

skal der ske underretning til de sociale myndigheder med henblik på at etab-

lere et intenst tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Underretningen skal

ske i henhold til servicelovens § 153, bestemmelserne i Barnets Reform og

bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social

service (under revision).

Den kommunale sundhedstjeneste skal i henhold til bekendtgørelsen §§ 12-

14 have udarbejdet retningslinjer for, hvordan sundhedsplejersken, lægen eller

andre personer tilknyttet sundhedstjenesten handler i en konkret situation,

hvor der er mistanke om omsorgssvigt, herunder have beskrevet samarbejdet

med de sociale myndigheder, almen praksis og et socialpædiatrisk team i re-

gionen. Det vil typisk være meget komplekse familiesager, som kræver særlig

tværfaglig ekspertise og intenst koordineret indsats. Se også kapitel 4 om det

tværfaglige samarbejde.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

6.6

Opsporing af fødselsdepression

Under graviditet og barselsperiode er der en større risiko for at udvikle depres-

sion end på andre tidspunkter i livet. Forekomsten af depression i graviditeten

angives til mellem 7 og 12 % og er formentlig hyppigere i 2. og 3. trimester.

Forekomsten af depression i barselsperioden angives til mellem 5 og 12 %.

Forekomsten af fødselsdepression ved brug af EPDS (Edinburgh Postnatal

Depression Scale) er fundet at være mellem 10 og 14 % hos mødre og op til

7 % hos fædrene, når både EPDS og Gotlandskalaen anvendes til vurdering

af depressionstilstande. Hos ca. en promille udløser graviditet og fødsel en

fødselspsykose, som på lige fod med andre akutte psykoser kræver akut ind-

læggelse.

Særlige risikofaktorer for udvikling af fødselsdepression er tidligere depres-

sion eller anden psykisk sygdom, psykologisk belastning under graviditeten,

sociale problemer og isolation.

Mange af de tilstande, tanker, følelser, reaktioner og symptomer, som op-

træder ved andre depressioner, fx angst, skyld, håbløshed, forvirring, ned-

sat koncentration og træthed, kendetegner også fødselsdepressionen. Men i

fødselsdepressionen kan følelserne desuden være knyttet sammen med foræl-

dreskabet. Det kan fx være følelser af at være overvældet af ansvar, angst for

barnets reaktioner, overdrevne forestillinger om at barnet græder meget og er

uroligt, bekymring for om barnet er sygt, angst for at gøre barnet skade, angst

for at miste kontrol. Både mænd og kvinder kan få fødselsdepressioner, men

reaktionsmønstrene kan være forskellige.

Mænds depressionssymptomer er ofte mere udadrettede end kvinders og kan

fx vise sig i form af vredesudbrud, aggressivitet, svag impulskontrol, lav stres-

stærskel eller rusmiddelproblemer.

En depression påvirker måden at fungere som forælder på og relationen til

barnet. Ved længerevarende depression hos forældre i spædbarnsperioden er

der vist negativ påvirkning af barnet. I spæd- og småbarnsalderen kan det vise

sig som spise- og trivselsproblemer, soveproblemer, dårlig blikkontakt, tilba-

getrukkethed, alvorlighed, apati og forsinket psykomotorisk udvikling. Der

er ligeledes påvist en øget tendens til adfærdsforstyrrelser i de første 5 leveår.

Depression hos moderen kan vanskeliggøre amning og forkorte ammeperio-

den. Desuden er depression hos en af forældrene en alvorlig belastning for

parforholdet.

På grund af de alvorlige konsekvenser af ubehandlet fødselsdepression for

mor, barn og far er det vigtigt, at tilstanden opdages tidligt, så familien kan

tilbydes hjælp. Ud over støtte til og/eller behandling af forældrene bør der

samtidig være fokus på at forebygge de negative konsekvenser for barnet, hvis

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

den primære omsorgsperson, som oftest moderen, har en fødselsdepression.

Der kan være behov for, at barnet sikres en supplerende eller alternativ pri-

mær omsorgsperson, indtil tilstanden bedres. Det kan fx være faderen, som

har mulighed for at overtage noget af barselsorloven, eller en bedsteforælder

eller andet familiemedlem, der kan træde til som støtteperson. Der kan også

være behov for tidlig pasning af barnet, tilpasset dets alder og behov (fx dag-

pleje).

Sundhedspersonalet skal være opmærksomt på tegn på angst og fødselsdepres-

sion hos både kommende og nye forældre. Med henblik på tidlig opsporing

anbefales det rutinemæssigt at spørge til forældrenes psykiske velbefindende

et par måneder efter fødslen, enten gennem nogle få strukturerede spørgs-

mål eller ved brug af en screeningstest. Erfaringsmæssigt viser halvdelen af

fødselsdepressionerne sig senere end tre måneder efter fødslen, hvorfor der

gennem kontakterne i barnets første leveår skal være opmærksomhed på tegn

på psykiske problemer.

6.6.1 Screeningsredskaber

Som screeningsinstrument kan fx anvendes WHO-5 Trivselsindeks, som er en

generel depressionstest eller Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS),

som er udviklet specifikt til opsporing af fødselsdepression. EPDS er ikke vali-

deret i Danmark, men der er gode erfaringer med at bruge det i sundhedsple-

jen, både som screeningsredskab og som samtaleredskab. Screeningstesten kan

anvendes enten til systematisk screening af alle kvinder (generel screening)

eller ved formodning om depression (selektiv screening). Ved generel scree-

ning opdages flere tilfælde af fødselsdepression end ved selektiv screening.

Men generel screening er betydelig mere ressourcekrævende, bl.a. fordi det

giver mange flere falsk positive, som må sorteres fra gennem yderligere under-

søgelse ved en læge. De falsk positive lider dog ofte af andre psykiske lidelser,

som fx panikangst eller OCD. Højere scores bør altid følges op af en samtale

med den pågældende.

EPDS og de øvrige screeningsredskaber kan ikke bruges til at stille en egentlig

diagnose. Hertil kræves et diagnostisk interview foretaget af en praktiserende

læge eller psykiater. Idet det kan være svært at skelne mellem behandlingskræ-

vende og ikke-behandlingskrævende tilstande, kan den praktiserende læge

supplere med det validerede spørgeskema

Major Depression Inventory

(MDI)

som hjælp til at vurdere, om der er behov for henvisning til videre udredning

og behandling for fødselsdepression. Som diagnoseredskab anbefales brug af

ICD-10’s kriterier for depression.

6.6.2 Retningslinjer for indsatsen

Den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer for sundhedsple-

jerskens indsats ved mistanke om fødselsdepression eller angst med klare an-

visninger af sundhedsplejerskens selvstændige kompetencer og mulighed for

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

ekstra støtte til familien samt henvisningsprocedurer til hhv. almen praksis og

et kommunalt behandlingstilbud.

Ved mistanke om psykotiske episoder og/eller depression hos enten mor eller

far henviser sundhedsplejersken altid til den praktiserende læge. Den prakti-

serende læge vurderer herefter behov for psykiatrisk vurdering og behandling.

Sundhedsplejersken yder ekstra besøg til familien i henhold til de lokalt ud-

arbejdede anbefalinger herom og i samarbejde med den praktiserende læge/

psykiater og evt. psykiatrisk afdeling.

6.7

Børn og unge med handicap og kroniske sygdomme

Børn og unge med handicap og kronisk syge børn og unge skal − uanset at de

følges og behandles af specialister − tilbydes samme ydelser som andre børn,

herunder de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis og tilbud-

dene fra den kommunale sundhedstjeneste.

Det er væsentligt, at familier med børn med handicap får mulighed for at

drøfte relationer og tilknytning, familiedannelse, amning/ernæring o.a. i

hjemmet i lighed med alle andre nye familier. Familier med børn med han-

dicap skal tilbydes hjemmebesøg i barnets første leveår, uanset omfanget af

specialister, der er i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring

familien, ligesom den kommunale sundhedstjeneste bør inddrages i specia-

listarbejdet i det omfang, det vurderes relevant af såvel primær som sekundær

sundhedstjeneste. Den kommunale sundhedstjeneste kan med fordel invol-

veres i vurderingen af særlig støtte, herunder hjælpemidler m.m. Børnene del-

tager i sundhedspædagogiske aktiviteter i det omfang, de ønsker det, og deres

handicap eller kroniske sygdom tillader det.

Børn og unge med handicap kræver særlig professionel opmærksomhed, når

det gælder etablering af og fastholdelse i kommunale tilbud, der vedrører

forebyggelse af livsstilssygdomme, herunder fx idrætstilbud med henblik på

forebyggelse af overvægt, diabetes, m.m. Forebyggelsestilbuddene bør være en

integreret del af familie-, skole- og fritidslivet på samme måde som for andre

børn og unge, jf. FN’s handicapkonvention.

Familier med børn med handicap har vidt forskellige behov. Ens er imidler-

tid, at børnene ofte har brug for højtspecialiserede tilbud på både det sund-

hedsfaglige, sociale og pædagogiske/psykologiske område. Behandlingen af

børn med sjældne handicap er organiseret i få centre i henhold til Sundheds-

styrelsens anbefalinger.

Det er nødvendigt, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er vel-

fungerende og lever op til servicelovens bestemmelser om hjælp til familier

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

med behov, der

“ følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”.

§ 1 stk. 3.

Servicelovens § 119 bestemmer, at myndighedernes opgaver skal

“udføres i

samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges

udvikling, trivsel og selvstændighed”.

Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inkluderer den primære sund-

hedstjeneste, både når det gælder det nyfødte barn med handicap, som ud-

skrives fra sygehuset, og såfremt barnet erhverver sit handicap senere i livet.

Særligt overgangssituationer er problematiske for familier med et barn/ung

med handicap. Samarbejdet omkring familier med børn og unge med han-

dicap eller kroniske sygdomme kan med fordel beskrives i sundhedsaftalen

med henblik på at forebygge mangelfuld information og rådgivning samt

manglende koordinering mellem familien og de forskellige sektorer i sund-

hedsvæsnet. Se også afsnit 1.2.

6.8

Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk

Familier med anden etnisk baggrund end dansk er en meget uhomogen grup-

pe. Børn, der vokser op i disse familier, lever under lige så forskellige forhold

som etnisk danske børn og præsenterer på samme måde som etnisk danske

familier forskellige problemstillinger.

Mødregruppe for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Der er imidlertid en række forhold, som sundhedspersonalet må være særlig

opmærksom på i mødet med familier af anden etnisk oprindelse end dansk:

•

Familiens socioøkonomiske forhold:

arbejdsløshed, ingen eller kort uddan-

nelse, analfabetisme, lav indtægt, ringe boligforhold m.v.

Isolation

og manglende netværk

Sproglige kompetencer:

både hos barnet og familien. Professionelle tolke

bør anvendes, når det vurderes, at de dansksproglige kompetencer ikke

rækker. Familiemedlemmer eller søskende bør ikke bruges som tolke

Anderledes familiestruktur:

bedsteforældrene spiller fx i nogle kulturer en

mere aktiv rolle, end man i etnisk danske familier er vant til

Kendskab til sundhedssystemet og offentlige myndigheder:

utilstrækkelig vi-

den om, hvor familierne kan få hjælp og støtte til børnene.

Desuden gælder, at viden og information om sundhedsforhold i nogle fami-

lier hentes andre steder, end man traditionelt gør i Danmark, ligesom sund-

heds- og sygdomsbegreberne kan være væsentligt forskellige fra den gængse

danske opfattelse af disse begreber.

I bilag 6 beskrives en række konkrete forhold, som må tages i betragtning i

kontakten med børn og familier af anden etnisk oprindelse end dansk, uanset

det langt fra gør sig gældende i alle familier, man møder i den kommunale

sundhedstjeneste og i almen praksis.

BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

Generelle forebyggelsestemaer

En lang række forebyggelsestemaer er aktuelle i kontakten med familier, børn

og unge med henblik på, at sundhedspersonale i primær sektor bidrager til, at

børn og unge bevarer deres sundhed gennem opvæksten.

Nedenfor findes en alfabetisk oversigt over, hvilke temaer og indsatsområder

den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis bør inddrage i deres råd-

givning til forældre afhængigt af barnets/den unges alder.

7.1

Alkohol

Danske unge har en flertalskultur præget af et højt og skadeligt forbrug af

alkohol. OECD har i 2009 fastslået, at danske 15-årige har den største andel

med erfaringer med fuldskab i OECD-landene. 56 % af de 15-årige piger og

59 % af de 15-årige drenge har været fulde mindst 2 gange i deres liv, mens

OECD-gennemsnittet er 29 % af pigerne og 33 % af drengene.

De danske unges drikkemønster medfører, at mange unge oplever akutte pro-

blemer i forbindelse med fuldskab. Det drejer sig både om uheld og ulykker,

forgiftninger, uønsket og usikker sex, spirituskørsel, brug af narkotika, kon-

takt til politiet, slagsmål og dårligere skolepræstationer. Et fuldskabsoriente-

ret alkoholforbrug i en udviklingsmæssig følsom periode som teenageårene

giver en særlig risiko for, at de unges hjerner, som er under udvikling, skades

i forhold til udførende funktioner og langtidshukommelse. Desuden er unge

formentlig mere udsatte end voksne for mindre skader på hjernen i forbindelse

med et stort alkoholforbrug. Alkohol kan desuden øge følelsen af depression,

og unge, der drikker meget, har større sandsynlighed for også at lide af hoved-

pine, appetitændringer og søvnforstyrrelser.

Unge, som har et tidligt alkoholforbrug, er en risikogruppe, og denne risiko-

gruppe har en tendens til at være normsættende på alkoholområdet for hele

årgangen. Et massivt gruppepres medvirker til, at mange unge tidligt begyn-

der at drikke alkohol. Et tidligt højt alkoholforbrug giver en større risiko for

senere at få problemer med alkohol. Alkoholdebut bør derfor udskydes til i

hvert fald 16 år.

Det er vigtigt, at sundhedspersonalet på skolen arbejder for, at der på sko-

len gennemføres en bred og løbende diskussion om skolens alkoholpolitik.

Sundhedspersonalet kan med fordel samarbejde med skolens lærere om dette

emne. Centralt er, at forældrene klassevis fra 6.-7. klasse eller på tværs af en

årgang laver forældreaftaler om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

fester. Det er afgørende for de unges alkoholvaner, at forældrene er tydelige i

deres normsætning og samtidig har en god kontakt til de unge, hvor dialog,

normsætning og støtte er mere centrale elementer end kontrol.

7.1.1

Når forældre drikker for meget alkohol

Forældres brug af alkohol kan påvirke deres omsorgsevne, hvorfor der også

må være opmærksomhed på dette i kontakten med forældre. Læs mere i afsnit

6.3.

Hvis der opstår formodning om, at børn eller unge bor i familier med alko-

holproblemer, skal sundhedspersoner afholde en samtale med forældrene med

udgangspunkt i den aktuelle bekymring for barnets eller den unges trivsel

og udvikling i relation til det formodede alkoholproblem. Sundhedspersoner

skal tage initiativ til en sådan samtale, med mindre der er tale om forhold,

der kræver underretning af de sociale myndigheder i henhold til servicelovens

bestemmelser. Den nødvendige samtale kan være enkeltstående eller om nød-

vendigt indgå i et kortere forløb af samtaler.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en lang række materialer til støtte for sund-

hedspersoners rådgivning af børn, unge og deres forældre. Materialet kan

hentes på www.naarmorellerfardrikker.dk eller bestilles på www.sundheds-

oplysning.dk

7.2

Allergiske (atopiske) sygdomme

Allergiske sygdomme omfatter atopisk eksem (børneeksem), fødevareallergi

og astma samt sæson- og helårs-høfeber. Derudover optræder – især i skoleal-

deren – kontakteksem udløst af kontaktallergi over for kemiske stoffer.

Børn, hvor en eller begge forældre og/eller søskende har behandlingskræven-

de allergi, er disponerede for selv at udvikle allergi. Det anbefales, at allergi-

disponerede spædbørn ammes i 6 måneder ligesom alle andre børn. Såfremt

amning ikke er mulig, tilstrækkelig eller ønsket, anbefales det, at det allergi-

disponerede spædbarn ernæres med højt hydrolyseret modermælkserstatning

i de første 4 levemåneder. Det reducerer risikoen for udvikling af mælke-

allergi og atopisk eksem. Efter 4-måneders-alderen ernæres barnet som alle

andre børn.

Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn og ses hos om-

kring 2 % af alle spædbørn i løbet af det første leveår. Mælkeallergi behandles

med mælkefri diæt. Der ydes tilskud fra sygesikringen til højt hydrolyseret

modermælkserstatning (lægeordineret på en grøn recept) til behandling af læ-

gediagnosticeret komælksallergi, men

ikke

til forebyggelse af allergi. Her kan

forældrene i stedet søge om hjælp efter lov om social service § 41 (serviceloven).

GENERELLE FOREBYGGELSESTEMAER

7.3

Fysisk aktivitet

Børn er født med en naturlig glæde ved at bevæge sig. Små børn lever og

opfatter gennem deres krop. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for

udvikling af barnets intellekt, ligesom en motorisk sikker krop er indgangen

til samarbejde og grundlæggelsen af sociale kompetencer. Børn, der er fysisk

aktive trives ofte bedre socialt og har mere selvtillid og højere stresstærskel.

Fysisk aktivitet styrker samtidig børns motoriske udvikling og bidrager til at

opbygge muskler og knogler, mens de vokser. Desuden har fysisk aktivitet en

positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klas-

selokalet og den kognitive indlæring. Endelig forebygger fysisk aktivitet en

række sygdomme, både hos børn og voksne.

Anbefalingen om mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn anbe-

fales at indgå i de sene forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktise-

rende læge, således at forældrene informeres om betydningen heraf i forhold

til barnets sundhed og trivsel. Anbefalingen må desuden indgå i tilrettelæg-

gelsen af sundhedsydelserne i skolen, bedst i samarbejde med skolens ledelse

og lærere.

7.4

Ernæring og kosttilskud

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersonalet vedr. 0-3-årige er

beskrevet i

Anbefalinger for spædbarnets ernæring

Amning − en håndbog for

sundhedspersonale,

som suppleres af en bog til forældrene

Mad til spædbørn &

småbørn.

Kostundersøgelser viser, at 4-14-årige børn generelt spiser for lidt fuldkorn,

frugt og grønt samt fisk. Endvidere får flertallet af børn stadig for meget suk-

ker, selvom indtaget har været faldende de senere år. De primære sukkerkilder

er søde drikke, slik og chokolade. Og det høje sukkerindhold indebærer en

risiko for, at mange børn ikke indtager tilstrækkeligt af visse vitaminer og

mineraler.

Når behovet for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer skal dækkes, er

der kun meget begrænset plads til “tomme kalorier” i en sund kost. Jo mindre

barnet er, jo mindre plads er der til tomme kalorier, fordi små børn spiser

mindre, samtidig med at de vokser hurtigere. Læs mere på www.altomkost.dk

Kommuner, skoler og daginstitutioner har mulighed for at rekvirere gratis

hjælp fra Alt om Kost-rejseholdet, som tager ud i landet og kan hjælpe med at

etablere sunde madordninger eller formulere en politik for mad, måltider og

bevægelse. Læs mere på www.fvst.dk

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

7.4.1 Kosttilskud

Alle spæd- og småbørn har op til 2-års-alderen behov for tilskud af vitaminer

og mineraler, mens nogle børn skal fortsætte med D-vitamintilskud gennem

hele barndommen. Der gælder særlige anbefalinger for præmature børn, både

hvad angår vitaminer og jern samt for mørklødede børn og børn, der går

klædt, så arme og ben er tildækket om sommeren. Gældende anbefalinger

kan ses på www.sst.dk

Såfremt barnet er småtspisende eller spiser meget ensidigt, bør forældrene

drøfte med deres praktiserende læge, hvorvidt barnet har behov for kosttil-

skud i form af en multivitaminpille. Tyggetabletter bør tidligst gives, fra bar-

net er 1�½ år pga. risikoen for fejlsynkning.

7.5

Overvægt

Allerede i 3-6-års-alderen er der risiko for at udvikle overvægt. Almen praksis

har en nøgleposition i forhold til at opspore begyndende overvægt, motivere

forældre til at ændre på barnets sundhedsvaner og -adfærd samt henvise til

kommunale tilbud for overvægtige børn og deres familier.

Sundhedspersonalet i almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste

skal være særlig opmærksomme på at opspore børn med begyndende over-

vægt. Det sker bl.a. gennem rutinemæssig monitorering af højde- og vægtud-

vikling i henhold til den landsdækkende børnemonitorering, der er etableret

i 2009, se bilag 7. Er barnet ved at udvikle overvægt, kan sundhedstjenesten

tilbyde behovsundersøgelser eller -samtaler ved hjemmebesøg samt i skole-

sundhedstjenestens regi. Såfremt barnet allerede er overvægtigt ved under-

søgelsen, skal der efter aftale med forældrene henvises til den kommunalt

ansatte læge eller praktiserende læge med henblik på eventuel somatisk ud-

redning. Udviklingshæmmede børn i alderen 3-5 år er i særlig risiko for at

udvikle overvægt, hvorfor der må være særlig opmærksomhed på den gruppe

børn i almen praksis.

Såfremt der ikke findes en somatisk årsag til barnets overvægt vurderer sund-

hedspersonalet i samarbejde med forældrene og eventuelt almen praksis hvil-

ken indsats, der skal iværksættes. Desuden sikrer sundhedspersonalet, at der

sker opfølgning og eventuelt henvisning til kommunale tilbud for overvæg-

tige børn og unge. Den tværfaglige indsats kan med fordel beskrives i den

obligatoriske sundhedsaftale.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet

Klinisk vejledning om opsporing og behand-

ling af overvægt hos førskolebørn

til praktiserende læger i samarbejde med

GENERELLE FOREBYGGELSESTEMAER

Dansk Selskab for Almen Medicin. Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet

Vejledning om opsporing af overvægt samt tidlig indsats hos skolebørn

til brug for

den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis. Vejledningerne findes på

www.sst.dk

7.6

Rygning

7.6.1 Passiv rygning i småbarnsalderen

Omkring 13 % af danske børn under 4 år udsættes for passiv rygning i hjem-

met. Knap halvdelen af børn af forældre med mindre end 10 års skolegang

udsættes for passiv rygning, mens det kun gælder for ca. 1/10 af børn med

forældre, der er uddannet i mere end 15 år.

Rygning øger risikoen for vuggedød. Børn, der udsættes for passiv rygning,

bliver hyppigere syge af luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse, og de

indlægges hyppigere på børneafdeling end børn, der ikke udsættes for passiv

rygning.

Sundhedspersonalet i den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis

skal drøfte forældres rygning i hjemmet med henblik på at styrke barnets

sundhed og forebygge vuggedød.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale til brug for rådgivning af forældre

med små børn.

7.6.2 Rygning i teenageårene

Brug af tobak starter ofte i teenageårene. Selvrapporterede data fra unge viser,

at i gruppen af 11-15-årige ryger 11 %, heraf ryger 4 % dagligt. Ca. en fjerdedel

af danske unge mellem 16 og 20 år ryger, heraf ryger 11 % dagligt, og 3 % er

storrygere.

I skolesundhedsarbejdet skal forebyggelse af rygestart og støtte til ophør med

rygning være et indsatsområde. Indsatsen sker bedst i samarbejde med foræl-

drene, skolens ledelse og lærere.

7.7

Sol

Det er påvist, at solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle

hudkræft senere i livet. Børn skal derfor beskyttes mod solens stråler, og be-

skyttelse er særlig vigtig mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er over 3. Helt

små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør ikke opholde sig i direkte sol.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Vigtige forebyggelsesmuligheder er tætvævet tøj og solhat samt muligheder

for at søge skygge udendørs, fx på legepladser og i skolegårde. Større børn

beskyttes desuden mod solens stråler med solcreme med beskyttelsesfaktor i

henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Det er derfor vigtigt, at børnene

kommer ud dagligt og får noget sol om sommeren under overholdelse af sol-

rådene. D-vitamin dannes meget hurtigt i huden, når den rammes af UV-strå-

ler, hvorfor kortvarige, regelmæssige ophold i solen er tilstrækkelige. Selvom

enkelte undersøgelser har vist, at solfaktor kan hæmme hudens D-vitamin-

dannelse (in vitro), har huden en så stor kapacitet for at danne D-vitamin,

at det ikke har nogen betydning i praksis. Forsøg har vist, at personer, som

bruger solfaktor, har samme D-vitaminstatus som personer, der ikke bruger

solfaktor.

Kosmetisk brug af solarium og brug af solarium til dannelse af D-vitamin

frarådes.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale i form af faktaark til brug for råd-

givning af forældre. Faktaark kan ses på www.sst.dk

7.8

Søvn

Tilstrækkelig søvn er vigtig for børns udvikling og helbred. Manglende søvn

eller dårlig søvnkvalitet kan have negativ indflydelse på børns vækst, immun-

forsvar, koncentration og indlæringsevne.

Gode søvnvaner etableres ved hjælp af regelmæssighed og gode rutiner om-

kring sovetid, og ved at den vågne tid i sengen ikke trækkes ud. Faste sove- og

spisetider er med til at sikre en god døgnrytme. Lige inden sengetid frarådes

vild leg, motion samt tv, computer og PlayStation, hvorimod rolige og hyg-

gelige ritualer som badning, tandbørstning og godnathistorier hjælper barnet

med at falde til ro. Desuden er et godt sovemiljø mht. passende temperatur

(ikke for varmt), frisk luft og mørke/vågelampe vigtigt. Hvis man benytter

orienteringslys, anbefales et rødt lys, da det virker mindst vækkende, hvis

barnet skal spise eller trøstes om natten.

I forhold til teenagere bør alkohol og rygning undgås før sovetid, ligesom

de almene livsstilsråd om motion, sund kost bør huskes, da disse ting også

påvirker søvnen.

Et barns søvnbehov afhænger af en række faktorer, herunder barnets alder og

arvelige forhold. Følgende er nogle generelle retningslinjer omkring søvnbe-

hov:

GENERELLE FOREBYGGELSESTEMAER

1-4 uger: 15-18 timer/døgn

Døgnrytmen er endnu ikke etableret, søvnmønstret er uregelmæssigt og ikke

relateret til dag og nat, men snarere til sult og mæthed. Et nyfødt barns søvn-

cyklus varer ca. 50-60 minutter (kontra 90 minutter hos en voksen), og det

nyfødte spædbarn sover som regel kun i 1-2 søvncyklusser ad gangen. De

længste sammenhængende søvnperioder er ca. fire timer lange. Sygdomme,

smerter, mavekneb og forstyrrende forhold i omgivelserne kan påvirke søvn-

mønstret. For tidligt fødte børn kan have større søvnbehov.

1-6 måneder: 14-15 timer/døgn

Mellem 1- og 3-måneders-alderen begynder døgnrytmen at blive etableret.

Etablering af døgnrytmen hjælpes på vej ved regelmæssige rutiner. Lad barnet

sove lyst uden at trække gardiner for om dagen, og undlad at underholde/lege

med barnet og tænde for meget lys om natten. Den sammenhængende søvn

øges til 4-6 timer ad gangen med mere vågenhed i dagtiden.

6-12 måneder: 14-15 timer/døgn

Døgnrytmen forankres. De fleste børn vil få mere samlede søvnperioder og

vil være i stand til at sove igennem, hvilket defineres som 5 timers samlet

søvn. Barnet har typisk brug for at sove 2-3 gange i løbet af dagen.

1-3-årige: 12-14 timer/døgn

De fleste 1-årige sover 12-14 timer i løbet af et døgn, heraf 1-2 lure i løbet

af dagen. Mellem 1- og 2-års-alderen kan de fleste børn nøjes med at sove 1

eftermiddagslur.

3-6-årige: 10-12 timer/nat

Tidspunktet for, hvornår et barn ophører med at sove til middag, afhænger

af, hvornår barnet er modent nok til at få dækket sit søvnbehov om natten.

Men det er også kulturelt bestemt. De fleste børn ophører med at sove om

dagen, når de er et sted mellem 3 og 5 år. Når barnet ophører med at sove om

dagen, skal det sove længere om natten, og vil derfor ofte have behov for at

komme tidligere i seng.

7-12-årige: 9-11 timer/nat

Sengetiden bliver gradvis senere. Barnets og familiens mange aktiviteter kan

øge risikoen for, at barnet kommer for sent i seng til at få dækket sit søvnbe-

hov sufficient.

13-18-årige: 8-10 timer/nat

Tilstrækkeligt med søvn har fortsat stor betydning for sundhed og trivsel.

I løbet af puberteten er der en tendens til, at søvnmængden falder, selvom de

fleste unge fortsat har det samme søvnbehov som de foregående år. Det er ofte

en kombination af senere sengetid og eventuelt også tidligere opvågningstids-

punkt, som især skyldes omgivelserne (skolekrav, lektier, arbejde, familie og

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

venner). Også for de unge anbefales det at undgå elektronisk underholdning

(tv, computer, mobiltelefoner) op til sovetidspunktet og at sørge for, at de ikke

bliver forstyrret, når de er gået i seng (af eksempelvis sms’er og lignende).

7.8.1 Utilstrækkelig søvn

Utilstrækkelig søvn kan medføre træthed, irritabilitet, dårligt humør, kon-

centrationsbesvær og nedsat indlæring. At sove for lidt er associeret med øget

risiko for blandt andet overvægt.

7.9

Ulykker

Hvert år kommer omkring 30.000 børn under 3 år på skadestuen som følge

af uheld og ulykker i hjemmet. Social ulighed, moderens alder m.m. har be-

tydning for barnets ulykkesrisiko, se afsnit 5.1 og bilag 6. Forebyggelse af

uheld og ulykker i hjemmet skal indgå i sundhedsplejerskens hjemmebesøg

og ved de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, tilpasset bar-

nets alder og udvikling samt forældrenes socioøkonomiske forhold.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale til støtte for rådgivningen af foræl-

dre til spæd- og småbørn,

Små børns sikkerhed.

Både Sikkerhedsstyrelsen og

Komiteen for Sundhedsoplysning har udgivet materiale om forebyggelse af

ulykker i alderen 0-16 år, som kan hentes på www.sik.dk og www.sundheds-

oplysning.dk

7.10

Vuggedød

Gennem de seneste 10 år er antallet af børn, der uventet er døde under søvn,

faldet betydeligt og har siden 2006 været på under 10 om året.

Der gælder følgende anbefaling vedr. forebyggelse af vuggedød:

•

Læg barnet til at sove på ryggen.

Lad være med at ryge under graviditet − og undgå tobaksrøg i hjemmet.

Lad ikke barnet få det for varmt, når det sover.

Sundhedsplejersker og personalet i almen praksis skal sikre, at anbefalingerne

fortsat formidles til nye forældre, således at den lave forekomsten af vuggedød

kan fastholdes og bedst yderligere reduceres.

Anbefalingen om rygleje har betydet, at man har set en betydelig udvikling i

forekomsten af skæve kranier og flade nakker blandt danske spædbørn. Vej-

ledning om forebyggelse af vuggedød skal derfor altid følges af vejledning

om forebyggelse af disse fænomener gennem varieret lejring af barnet i vågen

GENERELLE FOREBYGGELSESTEMAER

tilstand samt placering af barnets hoved skiftevis til højre og venstre under

søvn. Præmature, tvillinger og trillinger, børn med torticollis samt børn med

sygdomme, som medfører en tvangsmæssig drejning af hovedet til den ene

side, fx misdannelser i nakkehvirvlerne og lammelser, er i større risiko for at

udvikle lejringsbetinget skævt kranie og kræver således særlig opmærksom-

hed, se afsnit 9.6.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale til såvel forældre som sundhedsper-

sonale til brug ved rådgivning af forældrene om forebyggelse af vuggedød og

udvikling af skæve kranier.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

8. Fælles for de forebyggende tilbud

til spæd- og småbørn

Gennem barnets første leveår tilbyder sundhedsplejersken og den praktise-

rende læge i henhold til sundhedsloven en række ydelser til familien med

henblik på at fremme barnets sunde udvikling og trivsel. Indsatsen skal tage

udgangspunkt i familiens ressourcer og barnets behov og understøtte disse

samt medvirke til at udvikle familiens evne til selv at mestre de udfordringer

og vanskeligheder, der er forbundet med at have børn.

Samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis er

betydningsfuldt, især når det gælder børn og familier med særlige behov af

sundhedsfaglig karakter. For at sikre sammenhæng i indsatsen og med hen-

blik på at reducere ulighed i sundhed må der lokalt udvikles samarbejdsstruk-

turer, der tilgodeser familiernes behov for en samlet og tidlig indsats. Se også

kapitel 4 vedr. det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

8.1

Lovgrundlag

Af sundhedslovens §§ 121-122 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde

alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktions-

undersøgelser ved en sundhedsplejerske til undervisningspligtens ophør og at

børn og unge med særlige behov skal tilbydes en øget rådgivning.

Af sundhedslovens § 63 fremgår, at regionsrådet skal tilbyde alle børn under

den undervisningspligtige alder 7 vederlagsfri forebyggende helbredsundersø-

gelser ved alment praktiserende læge, herunder 3 i barnets første leveår.

Af bekendtgørelsen § 8 stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsens virksomhed

for så vidt angår spæd- og småbørn skal omfatte følgende:

1. Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for

børnene og deres miljø i deres hjem og dagtilbud

2. Oplysning og vejleding til forældre med det formål at fremme børnenes

legemlige og psykiske sundhed og trivsel

3. Tilsyn med det enkelte barns sundhed og trivsel.

Af § 10 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge

funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske indtil undervisningsplig-

tens ophør. Stk. 2 bestemmer, at funktionsundersøgelser i barnets første le-

veår normalt skal finde sted ved besøg i barnets hjem. § 11 bestemmer, at

FÆLLES FOR DE FOREBYGGENDE TILBUD TIL SPÆD- OG SMÅBØRN

5-måneder-undersøgelse hos den praktiserende læge

Besøg i hjemmet af sundhedsplejersken.

sundhedsplejersken ud over funktionsundersøgelser i hjemmet også yder

individuel rådgivning til småbørn efter henvisning samt andre aktiviteter,

herunder gruppeaktiviteter.

Den kommunale sundhedstjeneste skal således tilrettelægge sine ydelser til

kommunens børn og familier sådan, at de opfylder bestemmelsen om at føre

tilsyn med det enkelte barns sundhed og trivsel, og dette skal normalt ske i

barnets hjem i det første leveår. Indsatsen må gennem hele barnets opvækst

differentieres i et sådant omfang, at børn og unge med særlige behov tilgode-

ses. Samtidig må omfanget af ydelser til børn uden særlige behov have et

sådant omfang, at bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 opfyldes.

8.2

Fælles for de forebyggende tilbud

For alle kontakter gælder, at den praktiserende læge og sundhedsplejersken

tager udgangspunkt i forældrenes oplysninger, spørgsmål og behov og søger

at danne sig et indtryk af samspillet mellem barn og forældre i forhold til

relevante forebyggelses- og sundhedstemaer. På den baggrund gennemføres

undersøgelsen, og den efterfølgende rådgivning og vejledning tilpasses dette.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Ved vurdering af barnets udvikling må sundhedsplejersken og den praktise-

rende læge lægge følgende til grund:

•

Børns udvikling sker i en lang fortløbende proces fra undfangelsen og

frem til voksenlivet.

Børns udvikling gennemløber samme stadier, men kan have forskellig

hastighed – børn udvikler sig forskelligt.

Børns udvikling er tæt forbundet med hjernens udvikling.

Når det gælder psykiske udviklingsforstyrrelser, må følgende desuden lægges

til grund for vurderingen:

•

Udviklingen foregår i hurtige skift.

Adfærdstræk, der er normale på et udviklingstrin, kan være tegn på psy-

kisk forstyrrelse på et andet trin.

Ved vurderingen af barnets udvikling skal forældrenes observationer og in-

formationer inddrages i den samlede vurdering af barnets psyko-motoriske

udvikling. Ved fund, der kan give anledning til overvejelser om sygdom eller

fejludvikling hos barnet, kan den praktiserende læge eller sundhedsplejersken

overveje at lave en ny vurdering på et lidt senere tidspunkt og inden stilling-

tagen til intervention eller henvisning. Er fundet af akut karakter, skal en

henvisning eller intervention ske i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen.

8.3

Fokus- og indsatsområder

Formålet med de forebyggende sundhedsydelser er, at den kommunale sund-

hedstjeneste og alment praktiserende læge i fællesskab bidrager til at sikre alle

børn en sund opvækst gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsat-

ser og aktiviteter. Følgende hovedtemaer i forhold til de 0-5-årige børn gælder

for både praktiserende læge og sundhedsplejerske:

•

Tilsyn med og vurdering af barnets fysiske og psykiske sundhed, udvik-

ling og trivsel

Råd og vejledning i relation til ovennævnte

Vurdering af samspil og relationer mellem barn og forældre

Opsporing og forebyggelse af sygdomstilstande og psykiske helbredspro-

blemer

Opsporing af børn og familier med særlige sundhedsfaglige og sociale

behov og intervention i relation hertil.

Den praktiserende læge skal desuden tilbyde vaccination i henhold til Sund-

hedsstyrelsens gældende anbefalinger. Det anbefales, at sundhedsplejersken

FÆLLES FOR DE FOREBYGGENDE TILBUD TIL SPÆD- OG SMÅBØRN

ved hjemmebesøg følger op på, hvorvidt barnet følger gældende vaccinations-

program.

Ved vurdering af barnets vækst anbefales det at anvende WHO’s kurver for

de 0-5-årige børn, både når det gælder vægt, længde og hovedomfang. Kur-

verne kan hentes på www.who.int/childgrowth

Når det gælder børn og familier, der er socialt og sundhedsmæssigt udsatte,

er problemstillingerne komplekse og multifaktorielle. Det kræver åbent sam-

arbejde med familien og et tæt tværfagligt samarbejde med inddragelse af

relevante faggrupper at kunne intervenere til barnets bedste. Den tidlige fore-

byggende indsats styrkes gennem rettidig visitation og intervention, konkret

henvisning og deltagelse i tværfaglige møder. Læs mere i kapitel 4.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

9. Særlige kliniske problemstillinger

I dette kapitel beskrives enkelte kliniske undersøgelser og særlige kliniske pro-

blemstillinger, hvor der er et forebyggelsespotentiale i forhold til spædbørn og

småbørn. Når det gælder særlige kliniske problemstillinger vedr. skolebørn,

henvises til Sundhedsstyrelsens bog

Skolesundhedsarbejde.

Rækkefølgen er alfabetisk.

9.1

Craniotabes og rachitis

Craniotabes er et sent tegn på svær forstyrrelse i kalkstofskiftet (rachitis), der

viser sig ved blødt og ‘firkantet’ kranie. Forekomsten af craniotabes er eks-

trem lav (skønsmæssig mindre end 1 tilfælde i Danmark om året), og forældre

vil oftest selv bemærke det og foranledige lægebesøg. Det er ikke indiceret

at foretage rutinemæssig undersøgelse herfor. Undersøgelse foretages kun på

indikation.

Rachitis forekommer i to aldersgrupper i forbindelse med hurtig vækst, nem-

lig hos 1-2-årige og i starten af puberteten. I Landspatientregistret registreres

ca. 20 nye tilfælde årligt. Hos de små er symptomerne karakteristiske, mens

symptomerne er få og uspecifikke hos de store børn. De fleste børn med ra-

chitis er af anden etnisk oprindelse, men blandt de små ses rachitis også hos

etniske danskere, hvor de oftere debuterer med hypocalcæmiske kramper.

Rachitis forebygges med D-vitamintilskud. I næsten alle tilfælde har børn

med rachitis ikke fået D-vitamin, hvorfor sundhedspersonalet må være op-

mærksomt på, om anbefalingerne om D-vitamintilskud følges.

9.2

Ganespalte

Der fødes årligt ca. 130-140 børn med læbeganespalte, heraf ca. 45 med iso-

leret ganespalte (inkl. submucøs ganespalte). En stor del af disse isolerede

ganespalter opdages på nuværende tidspunkt ikke ved den første undersøgelse

af barnet efter fødslen. Der kan gå dage til måneder, og i enkelte tilfælde også

år, før ganespalten opdages.

En ganespalte medfører, at der ikke kan dannes undertryk i munden, hvilket

kan føre til amme-, spise- og trivselsproblemer samt senere taleproblemer.

Andre tegn på ganespalte er, at nogle børn i forbindelse med amningen er me-

get urolige og udsender kliklyde. Desuden kan der forekomme regurgitation

SÆRLIGE KLINISKE PROBLEMSTILLINGER

(mælk ud af barnets næse). Hvis barnet får mælk af en almindelig sutteflaske,

kan det ikke suge mælken ud. Ca. 15 % af børn med isoleret ganespalte har

også andre misdannelser.

Ved sutte-, amme-, spise- eller trivselsproblemer skal barnets mundhule under-

søges

både

ved inspektion

palpation med henblik på uopdaget ganespalte:

Palpation:

Med en finger palperes barnets gane forfra og bagtil samt fra side

til side. En spalte i den bløde del af ganen mærkes ikke, men kan give samme

problemer som ved en komplet ganespalte. En god sutterefleks er ikke ensbe-

tydende med en normal gane.

Inspektion:

Tungen presses ned med en træspatel og ved hjælp af en lygte

inspiceres ganen i hele dens længde til og med drøblen. En spaltet drøbel kan

også give sutte- og taleproblemer.

Ved fund af ganespalte og/eller spaltet drøbel henvises i Østdanmark til

Ganespalteafdelingen i Århus og i Vestdanmark til Læbe-Ganespalte Centret

i Hellerup.

9.3

Hofteluksation

Prævalensen af medfødt hofteluksation og hoftedysplasi er i Danmark 3-5 pr.

1000 nyfødte.

Efter fødslen undersøger jordemoderen og evt. også lægen barnet for medfødt

hofteluksation. Hvis sundhedsplejersken i de tidlige besøg får mistanke om

hofteluksation, henvises barnet til den praktiserende læge.

Ved 5-ugers-undersøgelsen undersøges alle børn for sene tegn på hofteluksa-

tion. Den kliniske undersøgelse for medfødt hofteluksation foretages af lægen

og omfatter Ortolanis, Barlows og Galeazzis tegn, som beskrevet nedenfor,

samt om der er fri egal bevægelighed af hofterne. Asymmetriske hudfolder

er et yderst uspecifikt tegn på evt. hoftedysplasi. I 5-ugers-alderen og senere

kan overset hoftedysplasi/-luksation påvises ved indskrænket abduktion på

den afficerede side og positiv Galeazzis tegn. Ortolanis og Barlows tests vil

oftest være negative efter 2-3-ugers-alderen, da hoften vil være fikseret i den

abnorme position.

Den alment praktiserende læge skal være særlig opmærksom på børn født

i sædestilling, børn af flerfoldsgraviditeter, børn med familiær disposition i

første led og børn med medfødte ekstremitetsdeformiteter, idet der hos disse

børn er øget risiko for hofteluksation og -dysplasi.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

9.3.1 Ortolanis tegn

Ortolanis tegn er kun positivt, hvis hoften spontant ligger ude af led og ved

undersøgelsen bringes på plads i acetabulum. Med barnet i rygleje flekteres

hoften 90 grader og adduceres 10 grader. Med 2.-4. finger placeret over tro-

chanter og med tomlen medialt på låret abduceres hoften eventuelt med et let

tryk opad på trochanter. Mærkes herved et “klunk” – en smuttende fornem-

melse – hvor en lukseret hofte reponeres, er Ortolanis tegn positivt. Der er

ikke tale om et hørbart klik.

Ortolanis tegn

9.3.2 Barlows tegn

Barlows tegn er positivt, hvis hoften spontant er på plads, men kan subluk-

seres eller helt lukseres. Manøvrens udgangspunkt er det samme som ved

undersøgelse for Ortolanis tegn. Med flekterede og adducerede hofter udøves

et tryk bagud i femurs længderetning. Herefter abduceres hofterne langsomt.

Er en hofte lukserbar, mærkes en smuttende fornemmelse, når den kommer

på plads igen.

Barlows tegn

SÆRLIGE KLINISKE PROBLEMSTILLINGER

9.3.3 Galeazzis tegn

Barnet undersøges i rygleje og med 90 grader flekterede hofter. Hvis en hofte

er lukseret, hvor caput femoris altid står cranielt/posteriort for acetabulum, vil

knæhøjden være lavere på den afficerede side, og låret synes kortere. Galeazzis

tegn er positivt ved enkeltsidig, ikke-reponerbar hofteluksation.

Galeazzis tegn

Højresidig

hofteluksation

med oprykning

Indskrænket abduktion

9.4

Hovedomfang

Hjernens vægt tredobles i løbet af de første 2 leveår og i 3-års-alderen har

hjernen opnået 90 % af den voksne hjernevægt. Størrelsen af kraniets om-

kreds er et godt indirekte mål for den underliggende hjernes størrelse, hvorfor

ændringer i hovedomfang giver et godt billede af hjernens vækst i de første

tre-fire leveår. Måling af hovedomfang er derfor et vigtigt redskab i de fore-

byggende undersøgelser hos sundhedsplejerske og i almen praksis.

Hovedomfanget måles med alm. målebånd, som placeres rundt om barnets

hoved med panderegionens yderste punkt og til nakkeregionens yderste

punkt som fikspunkter, se tegning.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

I de første leveår er der en retlinet sammenhæng mellem tilvækst i vægt og

tilvækst i hovedomfang. Målene for hovedomfang skal derfor ses i sammen-

hæng med kroppens øvrige vækst, men er målet i absolutte tal henholdsvis

under eller over normalvariationen, skal der foretages yderligere undersøgel-

ser. Dette er også tilfældet, hvis omfanget skifter percentil, uden at dette kan

forklares ved vækstændringer i øvrigt. Man skal især udvise opmærksomhed

over for hastige stigninger i hovedomfang i første leveår.

Målingerne foretages af sundhedsplejersken ved alle besøg i første leveår og i

almen praksis ved alle lovpligtige forebyggende undersøgelser, indtil barnet

er 3 år.

Det anbefales at anvende WHO’s kurver for hovedomfang. WHO’s kurver

kan hentes på www.who.int/childgrowth

9.5

Icterus

Prolongeret neonatal icterus (icterus ud over de første 2 leveuger) ses hos ca.

1000 børn årligt. Hos langt de fleste er det en godartet tilstand, men hos

4-6 børn årligt er det symptom på galdevejsatresi, hvor tidlig opsporing er

altafgørende. Det er af stor betydning, at barnet henvises til børneafdelingen

hurtigst muligt, idet operation for galdevejsatresi efter 8. uge giver forringet

resultat. Forsinket diagnose kan i værste fald medføre dødsfald.

Der påhviler sundhedsplejersken et selvstændigt ansvar for at følge op på, at

Sundhedsstyrelsens patientforløbsprogram vedr. opsporing af galdevejsatresi

bliver fulgt, såfremt barnet er icterisk ud over de første 2 leveuger.

SÆRLIGE KLINISKE PROBLEMSTILLINGER

Alle

børn, som er icteriske efter 14. levedøgn,

skal

udredes i henhold til Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger vedr. opsporing af galdevejsatresi. Der bestem-

mes fraktioneret bilirubin snarest muligt. Hvis der er forhøjet konjugeret

bilirubin, henvises barnet akut til pædiatrisk afdeling med henblik på videre

undersøgelse. Vejledning findes på www.sst.dk

9.6

Plagiocephali

Lejringsbetinget plagiocephali udvikles i løbet af de første levemåneder og kan

ledsages af stramning af den ene sternokleidomasteodeus-muskel (torticollis).

Forebyggelse af skæve kranier og flade nakker er beskrevet i afsnit 7.10.

Der findes ikke målbare kriterier for sværhedsgraden af plagiocephali, hvorfor

henvisning må baseres på et skøn. Det er dog vigtigt at fremhæve, at tidlig

indsats og henvisning (senest ved 3-måneders-alderen) er nødvendig, hvis be-

tydende remodellering skal opnås.

Sundhedsplejersker skal være opmærksomme på symptomet ved de første

rutinebesøg og i øvrigt henvise i følgende tilfælde:

•

Hvis der er mistanke til stramning af m. sternokleidomasteodeus

Hvis der sker progression trods råd om ændret lejring af barnet

Hvis skævheden skønnes at have et ikke ubetydeligt omfang.

Praktiserende læger skal være særlig opmærksomme på diagnosen ved 5-uger-

sundersøgelsen, idet mange børn med behandlingskrævende plagiocephali

allerede vil have tegn på skævhed på dette tidspunkt.

Skævt kranie set fra forskellige vinkler. Bemærk den fremskudte pande og ørernes placering.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

9.7

Psykiske udviklingsforstyrrelser hos spæd- og småbørn

Stadig yngre børn henvises med og behandles for psykiske forstyrrelser. Der

er tydelig variation mht. køn og alder. Neuroudviklingsforstyrrelser diagnosti-

ceres hyppigere hos drenge over 2-3 år, mens spiseforstyrrelser og relationsfor-

styrrelser/tilknytningsforstyrrelser hyppigere diagnosticeres hos piger under 2

år.

Undersøgelser af normalbefolkningen viser, at 12-18 % i alderen 1-5 år har

psykiske vanskeligheder svarende til ICD-10-diagnoser med signifikant

symptombelastning og funktionsindskrænkning.

Psykiske vanskeligheder i barndommen er forbundet med øget risiko for fy-

siske helbredsproblemer, indlæringsproblemer og fortsatte psykiske og sociale

vanskeligheder i ungdomsår og voksenalder. Det er derfor vigtigt, at psykiske

problemer hos børn opdages og behandles tidligt, før vanskelighederne har

nået et betydeligt omfang og ført til komplikationer med hensyn til indlæring

og psykosociale funktioner, ikke mindst i skolealderen.

Risikofaktorer for udvikling af psykisk sygdom omfatter et kompliceret sam-

spil af konstitutionelle og miljømæssige faktorer, herunder følgende:

•

Genetisk disposition

Medfødte neuro-kognitive vanskeligheder, som kan have vidt forskellige

årsager, fx fødselskomplikationer eller eksponering for rusmidler i foster-

tilværelsen

Faktorer i barnets miljø, herunder forældrenes personlige karakteristika,

familiens funktion, samfundspåvirkninger, etnicitet, kultur m.m.

Både risikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold til barnets udvikling har

betydning for barnets sociale, emotionelle og kognitive erfaringer og senere

risiko for udvikling af børnepsykiatrisk sygdom. Følgende psykosociale erfa-

ringer er særlig risikofyldte:

•

Mangel på stabil, harmonisk og selektiv relation

Mangel på social sammenhæng i sociale grupper

Mangelfuld gensidighed i dialog/leg.

Det er ikke eksposition for specifikke risikofaktorer, men det totale antal af

dem, varigheden og tidspunktet for udsættelsen samt deres samspil, der synes

at have betydning. Der vil oftest være tale om en blanding af biologiske og

sociale faktorer, og man vil sjældent hos det enkelte barn kunne pege på en

bestemt årsag til dets vanskeligheder.

SÆRLIGE KLINISKE PROBLEMSTILLINGER

9.7.1 Tidlig opsporing

Såvel den praktiserende læge som den kommunale sundhedstjeneste har en

væsentlig opgave i forhold til tidlig opsporing og henvisning på mistanke om

begyndende udviklingsforstyrrelse. Dette bør indgå systematisk i alle fore-

byggende børneundersøgelser.

Barnets adfærd og funktion i dagligdagen belyses bredt. Gennem samtale

med forældre om fx barnets temperament, sove- og spiseproblemer, adfærds-

problemer, uro og voldsom gråd vurderer praktiserende læge og sundhedsple-

jerske følgende:

•

Barnets psykologiske udvikling og temperament

Eventuel tilstedeværelse af psykopatologi

Forældre-barn-relationen

Forældrenes psykiske og fysiske omsorgsevne og eventuel psykopatologi.

Se tabel 1 på næste side.

9.7.2 Forebyggelse og intervention

Identifikation af risikofaktorer og tidlige tegn på psykiske forstyrrelser giver

mulighed for at intervenere med henblik på at optimere barnets udviklings-

muligheder og bremse en eventuel sygdomsudvikling. Den primære interven-

tion er information og vejledning/psyko-edukation af forældrene med hen-

blik på at øge forældrenes forståelse for barnets vanskeligheder og styrke deres

kompetencer til at støtte og stimulere deres barn. Interventionen kan tilret-

telægges i samarbejde med PPR, se afsnit 4.9, som endvidere kan medvirke til,

at barnet får den relevante støtte i daginstitution og skole.

Barnets udvikling og funktion afhænger af, at det mødes med pædagogi-

ske og sociale udfordringer, der tager højde for dets psykiske vanskeligheder.

Hvis barnet mødes med krav og forventninger, som det er ude af stand til at

honorere, er der stor risiko for, at det reagerer med opgivelse, frustration eller

adfærdsproblemer. Det kan således virke forebyggende over for følelsesmæs-

sige og adfærdsmæssige komplikationer, at forældre, pædagoger og lærer får

indsigt i barnets kognitive vanskeligheder og forståelse for, at barnets ressour-

cer og kompetencer er anderledes end det sædvanlige for alderen.

I komplicerede tilfælde henvises barnet til videre diagnostisk udredning og

behandling på børnepsykiatrisk afdeling eller hos praktiserende speciallæge

i børnepsykiatri.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Tabel 1.

Tidlige tegn og symptomer på psykiske forstyrrelser hos førskolebørn.

Kliniske tegn/symptomer

Forstyrrelser i kontakt og socialt

samspil

Kognitive vanskeligheder:

Koncentration, opmærksomhed,

indlæring

Sproglige vanskeligheder:

Normalt, men forsinket sprog

Afvigende sprog

Afvigende adfærd:

Abnormt forstærkede, men ellers

normale adfærdssymptomer

(fx aggressivitet, destruktivitet,

hyperaktivitet, impulsivitet)

Bizar, ejendommelig adfærd (fx

sansemæssigt optaget i stedet

for alderssvarende leg, stereotyp,

monoton leg, stereotype bevægelser)

Følelsesmæssige problemer:

Glædesløshed, tristhed, angst

Spiseproblemer

Søvnproblemer

Emotionelle forstyrrelser, relations-

forstyrrelser/tilknytningsforstyrrelser

Spiseforstyrrelse, neuro-udviklings-

forstyrrelse

Neuro-udviklingsforstyrrelser/autis-

meforstyrrelser, ADHD, emotionelle

problemer

Spiseforstyrrelse, relationsforstyr-

relser/tilknytningsforstyrrelser,

emotionelle forstyrrelser

Kan være tegn på

Neuro-udviklingsforstyrrelse/

autisme, ADHD, relationsforstyr-

relser/tilknytningsforstyrrelser

Generelle udviklingsforstyrrelser/

mental retardering, neuro-udviklings-

forstyrrelse/autisme, ADHD

Dysfasi (sprogudviklingsforstyrrelser),

understimulation, autismespektrum-

forstyrrelser

Adfærdsforstyrrelse, ADHD/tilknyt-

ningsforstyrrelser, autismespektrum-

forstyrrelser

Fysiske symptomer uden somatisk

årsag:

FTT failure to thrive/væksthæmning

Recidiverende mavesmerter

(Kilde: Skovgaard, Anne Mette: Tidlig opsporing af psykiske forstyrrelser hos førskolebørn. Månedsskrift

Praktisk Lægegerning. November 2008; 1425-1433)

SÆRLIGE KLINISKE PROBLEMSTILLINGER

9.8

Stetoskopi

Svære medfødte hjertesygdomme vil oftest blive fundet ved prænatal ultralyd-

undersøgelse (misdannelsesskanning).

Misdannelser, der er ductus-afhængige, vil vise sig ved svær sygdom i tidlig

neonatalperiode, når ductus lukker. Derimod vil andre misdannelser (fx VSD,

pulmonal- og aortastenose og coarctatio) ofte ikke blive identificeret præna-

talt. Rutinemæssig stetoskopi af hjertet er derfor vigtig i det første leveår, idet

en misdannelse med shunt kan medføre højt pulmonaltryk, der ubehandlet

kan blive irreversibelt.

Rutinemæssig stetoskopi af hjertet anbefales hos alle børn ved 5-ugers- og

12-måneders-undersøgelser samt på indikation ved de øvrige forebyggende

helbredsundersøgelser.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

10. Forebyggende helbredsunder-

søgelser i almen praksis 0-5 år

• Ved alle forebyggende helbredsundersøgelser vurderes barnets udvikling

og trivsel såvel fysisk, psykisk som socialt med udgangspunkt i familiens

trivsel og psykiske velbefindende samt tilknytning og relation mellem

barnet og dets forældre.

• Ved alle forebyggende helbredsundersøgelser indgår vejning og måling af

barnet i henhold til Sundhedsstyrelsens standarder.

• Synet vurderes ved alle undersøgelser. Der undersøges for medfødt

cataract ved 5 uger og for skelen ved 1, 2, 3, 4 og 5 år. Synsprøve foretages

ved 3-, 4- og 5-års-undersøgelsen.

• Otoskopi foretages ved 4 år. Audiometri foretages kun på indikation.

• Ved alle undersøgelser af drenge indgår undersøgelse af testes placering i

scrotum.

• Hovedomfang måles ved alle undersøgelser til og med 3 år.

• Refleksers tilstedeværelse og deres forsvinden undersøges ved 5 uger

og 5 måneder.

• Barnet tilbydes vaccination efter Sundhedsstyrelsens gældende

anbefalinger.

Formålet med de forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktiserende

læge er, at lægen gennem regelmæssig kontakt med barnet og dets familie

medvirker til at give barnet de bedste betingelser for en sund udvikling både

fysisk, psykisk og socialt.

Den praktiserende læge spiller en central rolle i forhold til forebyggelse og

sundhedsfremme, tidlig opsporing af sygdom og udviklingsforstyrrelser samt

tidlig opsporing af børn og familier med særlige behov, herunder identifikati-

on af socialt sårbare og udsatte familier. Desuden bør almen praksis medvirke

til at reducere forekomsten af ulykker blandt børn.

Bekendtgørelsen bestemmer i § 2, at børn skal tilbydes 7 forebyggende hel-

bredsundersøgelser ved den alment praktiserende læge, og at undersøgelserne

skal ske i alderen 5 uger, 5 og 12 måneder samt 2, 3, 4 og 5 år.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

Nedenfor følger beskrivelse af de enkelte lovbestemte undersøgelser samt

de anbefalede undersøgelser for hvert alderstrin. Der indgår en beskrivelse

af barnets generelle udvikling i forhold til de fem parametre: grovmotorik,

finmotorik, sprog, kognition og den sociale/emotionelle udvikling. Desuden

indgår en beskrivelse af de opmærksomhedspunkter, som lægen må have sær-

ligt fokus på vedrørende barnets motoriske udvikling samt samspil og til-

knytning mellem barn og forældre. Endelig findes forslag til aldersrelaterede,

relevante temaer til drøftelse med forældrene.

Opmærksomhedspunkter og forslag til relevante temaer gælder normalt

udviklede, sunde og raske spæd- og småbørn. Når det gælder familier med

særlige behov og problemstillinger, må også vejledningen i kapitel 4, 8 og 9

inddrages i vurderingen og indsatsen for barnet og dets familie, idet andre

fagpersoner eventuelt skal inddrages.

I tilfælde hvor barnet udebliver fra en forebyggende helbredsundersøgelse,

kan lægen i henhold til bekendtgørelsens § 4 indkalde barnet og forældrene

til undersøgelse.

Ved enhver kontakt og gennem hele spædbarnets tidlige udvikling må perso-

nalet i almen praksis være opmærksom på familiens psykiske velbefindende,

tilknytningen og relationen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner

samt kvaliteten heraf, ligesom også relationen forældrene imellem må vurde-

res. Se også afsnit 6.1 om tilknytning og relationer.

Ved alle helbredsundersøgelser vurderes barnets udvikling og trivsel såvel

fysisk, psykisk som socialt. Barnet vejes og måles i henhold til bilag 7.

Når det gælder vurdering af barnets psykiske udvikling henvises til 9.7.

10.1

5-ugers-undersøgelsen

5-ugers-undersøgelsen er den første rutinemæssige lægeundersøgelse af spæd-

barnet efter fødslen. Undersøgelsen er således af stor betydning i forhold til at

opspore eventuelle medfødte, uopdagede sygdomme.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At drøfte familiens oplevelse af fødslen og den tidlige barselsperiode

•

At gennemføre en somatisk undersøgelse af barnet og vurdere dets vækst

og trivsel

•

At orientere sig om, hvorvidt barnet har fået tilbudt de anbefalede ordi-

nære screeninger ved fødslen

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

At informere om tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelser gen-

nem spæd- og småbarnsalderen samt vaccinationsprogrammet

At følge op på initiativer iværksat før fødslen, såfremt familien er sårbar

og/eller særlig udsat.

Barnets udvikling

Det 5 uger gamle barn ligger med alle led flekterede og knyttede hænder.

Det har rolige bevægelser og kan løfte hovedet i bugleje. Barnets gråd er med

variation, afhængigt af hvad den er udtryk for.

Barnet kan fiksere kortvarigt, især på ting i bevægelse. Barnet lytter. Barnet

smiler til sine forældre.

Undersøgelse og vurdering

Der foretages en systematisk klinisk gennemgang af barnet afklædt med hen-

blik på at opspore sygdomme og forebygge fejludvikling. Den objektive under-

søgelse skal omfatte følgende:

•

Vurdering af barnets ernæringstilstand og vækst. Barnet vejes og måles,

se bilag 7.

Vurdering af kraniet − form, symmetri, suturer, ydre ører, herunder om

barnet har eller er ved at udviklet lejringsbetinget plagiocephali, se afsnit

9.6

Kranieomfang måles, se tegning afsnit 9.4

Undersøgelse for medfødt cataract – der undersøges for ‘hvide pletter’ i

pupilfeltet, se bilag 10

Undersøgelse for facialisparese og ganespalte − mund og fauces palperes

manuelt og inspiceres med lygte, idet nogle ganespalter ikke kan erkendes

ved palpation alene, se afsnit 9.2

Vurdering af halsens fri bevægelighed, herunder eventuel clavikelfraktur

og torticollis

Undersøgelse og vurdering af hud: bleghed, cyanose, nævi aplasier, infek-

tioner

Icterus: Såfremt barnet fortsat er icterisk efter 14. levedøgn,

skal

der fore-

tages undersøgelse i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr.

opsporing af galdevejsatresi, se afsnit 9.5

Hjerte og lunger: Alle børn stetoskoperes rutinemæssigt. Mange børn ste-

toskoperes for første gang ved denne undersøgelse, se afsnit 9.8

Tonus, muskelstyrke og bevægelsernes symmetri

Abdomen: palpation mhp. organsvulst og femoralispuls. Navleinfektio-

ner

Medfødt hofteluxation, se afsnit 9.3

Reflekser: sutte-, gribe-, gang- og moro-refleks, se bilag 8.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende punkter:

•

Kommunikation med barnet (det spæde sprog) og dets reaktioner på ydre

stimuli. Lytter barnet opmærksomt, er der kortvarig øjenkontakt, smiler

barnet til sine forældre, hvordan oplever forældrene barnets gråd og deres

evne til at trøste barnet og tilfredsstille dets behov?

Barnets spisemønster og mave-tarmfunktion. Bliver barnet ammet eller

får det flaske, er der begyndende egenregulering, har forældrene fornem-

melse for barnets sultsignaler, er der problemer med barnets trivsel? Er

der obstipationsproblemer, hvis barnet får modermælkserstatning?

Barnets søvn. Hvor meget sover barnet, er der adskillelse mellem spisepe-

rioder og stabile søvnperioder, er barnet ved at finde ind i en døgnrytme?

Forældrenes samspil og mentale tilstand. Hvordan har forældrene oplevet

at blive forældre, orlovsmuligheder for far, får forældrene aflastning og

hjælp fra familie og venner, får forældrene tilstrækkelig med søvn, er der

tegn på fødselsdepression/angst hos mor eller far?

•

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel og er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, observationer og forældrenes spørgsmål:

•

Fødslen og barselperiodens forløb

Amning/barnets ernæring herunder eventuel forebyggelse af allergi samt

jern- og vitamintilskud efter gældende anbefalinger

Forebyggelse af pludselig uventet spædbarns død, herunder vejledning om

forebyggelse af skævt kranie/fladt baghoved samt udvikling af torticollis

Barnets udsættelse for passiv rygning

Det spæde barns normale søvnbehov og -mønster

Stimulation og barnets behov for pauser, herunder barnets evne til selv-

regulering

Sikkerhed, forebyggelse af ulykker, herunder især faldulykker

Familiedannelse, herunder fars deltagelse i pasning og pleje, eventuelle sø-

skendereaktioner, forældrenes mentale tilstand, omfanget af udadvendte

aktiviteter m.m.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

10.2

5-måneders-undersøgelsen

Ved anden helbredsundersøgelse har familien som oftest fundet en rytme

med barnet.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At undersøge barnet for eventuelle nytilkomne tilstande samt vurdere

dets trivsel og udvikling såvel fysisk som psykisk, herunder vurdere sam-

spillet med forældrene

At drøfte barnets overgang til anden mad end mælk, herunder eventuel

fortsat amning

At tilbyde vaccination efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Barnets udvikling

Det 5 måneder gamle barn har god hovedkontrol, når det sidder op, og det

drejer hovedet efter lyd. I bugleje løfter barnet hovedet og støtter på under-

armene, og det kan begynde at vende sig fra mave til ryg og trækker selv

med fra liggende til siddende, hvor hovedet følger med. Barnet har øje-hånd-

koordination og griber sikkert ud efter ting med tværgreb, hvor tommelen

begynder at kunne komme med. Barnet flytter ting fra hånd til hånd, det

putter ting i munden og kan bevæge øjnene uden at bevæge hovedet. Barnet

kan begynde at drikke af kop og spise med ske og det pludrer varieret og med

forskellig styrke, griner og hviner. Barnet er interesseret i og følger genstande.

Det følger legetøj, der falder inden for synsfeltet. Barnet søger far, mor eller

anden kendt person. Det kan begynde at skelne fremmede. Er interesseret i

omgivelserne og sikker i kontakten.

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse er som oftest mindre omfattende end den første

undersøgelse og skal omfatte vurdering af følgende:

•

Barnets tonus og spontanbevægelser

Kranieform, fontaneller og suturer med henblik på eventuel tårnkranie-

udvikling. Kranieomfanget måles, se tegning afsnit 9.4

Barnets hofter med henblik på evt. overset hofteluksation

Stetoskopi af hjerte og lunger på indikation

Abdomen palperes på indikation

Reflekser: Gang- og mororefleks skal være forsvundet. Hvis ikke, henvi-

ses til pædiater

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum

Barnet vejes og måles i henhold til standarderne beskrevet i bilag 7.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

Lægeundersøgelse af spædbarn.

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende punkter:

•

Barnets motoriske udvikling, herunder manglende hovedkontrol og

manglende evne til at løfte hovedet i bugleje samt manglende øje-hånd-

koordination

Barnets psykosociale udvikling, herunder manglende interesse i at række

ud efter ting og eventuel manglende pludren samt voksenkontakten. I

kontakten kan der fra 3-6-måneders-alderen ses forskel i samspil med

forskellige personer (omsorgsperson og andre) uden klar præference, som

først ses fra ca. 8-måneders-alderen. Relation/tilknytning mellem barn

og forældre

Barnets søvnmønster. Hvordan er barnets nattesøvn og døgnrytme, har

barnet gode søvnvaner om dagen, er barnet veloplagt og frisk i dagti-

merne?

Fortsat tilstedeværelse af nogle af de primitive reflekser.

•

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel og er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Barnets psykosociale og motoriske udvikling, herunder bl.a. forebyggelse

af ulykker i forhold til barnets stigende mobilitet

Barnets ernæring, herunder amning og overgang til anden ernæring end

mælk samt barnets eventuelle behov for jerntilskud fra 6-måneders-alde-

ren

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, søskende-

relationer og eventuel pasning efter endt orlov

Tænder og tandfrembrud, herunder tandbørstning

Infektionssygdomme, herunder hygiejne, håndtering af febertilstande og

brug af lægevagt

Håndtering af eventuelle søvnproblemer.

10.3

12-måneders-undersøgelsen

Langt de fleste børn er på dette tidspunkt begyndt i dagpasningstilbud eller

er på vej til det. Barnet kan komme rundt ved egen hjælp og vil i stigende

omfang begynde at forsøge at sætte sin vilje igennem.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At vurdere samspil mellem barn og forældre, herunder drøfte barnets spi-

rende selvstændighedsudvikling

At drøfte barnets mad, herunder eventuelt amning

At bidrage til forældrenes viden om forebyggelse af ulykker i hjemmet

At drøfte hygiejne med henblik på at reducere forekomsten af infektions-

sygdomme

At tilbyde vaccination.

Barnets udvikling

Det 1 år gamle barn kan rejse sig selv, står og går eventuelt med støtte. Når

barnet lægges på maven, kan det gå som en bjørn på alle fire. Barnet er næ-

sten ophørt med at putte hænderne i munden og med at savle. Der er pincet-

greb, barnet kan drikke af en kop og holde på en ske. Barnet kan koordinere

øje-hånd ved finmotoriske opgaver som fx leg med putte-kasser. Barnet kan

sige enkelte ord, eksperimentere med lydforbindelser til fx dyr og kan udføre

enkle ting på opfordring. Barnet klapper kage, vinker og giver legetøj, som

det gerne vil have igen. Barnet er nysgerrigt, undersøgende og optaget af leg

og bevægelse. Det kaster med legetøj og leger gerne borte-tit/tit. Barnet søger

tryghed, omsorg, sikkerhed, støtte, beskyttelse, trøst hos omsorgspersoner og

er angst for fremmede.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse omfatter følgende:

•

Højde og vægt samt kranieomfang

Hjertestetoskopi hos alle

Abdomen palperes rutinemæssigt hos alle

Syn og øjenkontakt. Der undersøges for skelen med Hirschbergs test, se

bilag 10

Barnets mund og tandstatus

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum.

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende områder:

•

Manglende lokalisering af lyd

Barnets pludren

Vedvarende sutten på ting

Manglende lyst til at udforske rummet/tilbageholdenhed

Tilstedeværelse af primitive reflekser, manglende faldskærmsrefleks/fald-

refleks.

Det anbefales desuden at observere barnets psykomotoriske udvikling i hen-

hold til ovenstående beskrivelse af det 1-årige barns udvikling under samtalen

med forældrene, herunder hvordan barnet håndterer legetøjet samt dets nys-

gerrighed og interesse, den sproglige udvikling og samspillet med forældrene

og tilknytningsadfærd (dvs. hvorledes barnet bruger omsorgspersonen som

tryghedsbase, om barnet søger nærhed ved utryghed og udforsker omgivel-

serne ved tryghed).

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel. De er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

•

Barnets mad- og spisevaner, herunder ophør med flasker dag og nat

Psykomotorisk udvikling, stimulation og leg

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, søskenderela-

tioner og pasning efter endt orlov, såfremt barnet fortsat passes hjemme.

Tandpleje

Sygdomsperioder og forældrenes håndtering og usikkerhed i forhold hertil

Sikkerhed og forebyggelse af ulykker i forhold til barnets nysgerrige ud-

forskning af sine omgivelser samt sikkerhed under transport.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

10.4

2-års-undersøgelsen

Det 2 år gamle barn har travlt med at udvikle det ekspressive sprog og sin mo-

torik. Barnet kan være genert og som følge deraf være vanskelig at få kontakt

med, hvilket kan afhjælpes gennem leg.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At undersøge barnet og opspore eventuelle nytilkomne sygdomme eller

tilstande

At vurdere barnets motoriske, sproglige og sociale udvikling

At vurdere barnets selvstændighedsudvikling og forældrenes opfattelse og

håndtering af denne

At drøfte hygiejne med henblik på at reducere forekomsten af infektions-

sygdomme

At bidrage til forebyggelse af ulykker i hjemmet.

Barnets udvikling

Det 2 år gamle barn går og løber på flad fod og kan gå baglæns og til siden.

Det går på trapper og kan hoppe på flad fod, kan sparke til en bold og kaster

uden retning med en bold. Barnets håndgreb er indaddrejet og barnet kan

samle små ting op og bygge tårn med omkring 5 klodser. Barnet kan bladre

i bøger og spiser selv. Barnets ordforråd er ca. 50 forskellige ord, og det kan

sætte 2-3 ord sammen i sætninger. Det fører lange samtaler med sig selv på

pludresprog, men med sprogmelodi. Barnet forstår mere end 50 ord, kan

udpege og genkende genstande, spørger til navne på ting og personer. Barnet

kan udpege ca. 15 kropsdele, læse billedbøger og udføre små opgaver. Barnet

imiterer andre, leger “som-om”-lege, eksperimenterer og leger parallelt med

andre.

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse tager udgangspunkt i tidligere fund og anamnesen.

Undersøgelsen omfatter vurdering af følgende:

•

Barnets psykomotoriske og sproglige udvikling i henhold til ovenstående

beskrivelse af det 2 år gamle barn

Barnets aktivitetsniveau

Samspillet med forældrene

Syn og øjenkontakt. Der undersøges for skelen med Hirschbergs test, se

også bilag 10

Hjerte-lunge-stetoskopi foretages på indikation

Abdomen palperes på indikation

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende områder:

•

Eventuel tågang og manglende evne til at gå på trapper

Manglende imitation, unuanceret, uforståeligt sprog, manglende evne til

at forstå simple opfordringer/opgaver

Rastløshed/konstant aktivitet samt usikker kontakt, herunder også øjen-

kontakt.

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel. De er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

•

Barnets mad- og spisevaner, herunder gode vaner i familien og forebyg-

gelse af overvægt

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, private og

arbejdsmæssige belastninger, søskenderelationer/jalousi

Selvstændighedsudvikling, barnets temperament og opdragelse

Leg og stimulation

Infektionssygdomme, herunder håndtering af disse, hygiejne, eventuelle

pasningsproblemer, brug af lægevagt

Forebyggelse af ulykker, herunder barnets stigende radius for leg på egen

hånd og manglende evne til at overskue konsekvensen af sine handlinger.

10.5

3-års-undersøgelsen

Et 3-årigt barn er livligt og nysgerrigt og i fuld gang med at udvikle sine

sproglige færdigheder og med at få kontrol over kroppen. Selvstændighedsud-

viklingen kan i perioder kræve ekstra opmærksomhed fra forældrene.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At undersøge barnet og opspore eventuelle nytilkomne sygdomme eller

tilstande

At opspore uhensigtsmæssig vægtøgning med henblik på at forebygge tid-

lig udvikling af overvægt

At vurdere barnets motoriske og sproglige udvikling

At vurdere barnets selvstændighedsudvikling og forældrenes opfattelse og

håndtering af denne

At bidrage til forebyggelse af ulykker i hjemmet

Eventuelt at drøfte hygiejne med henblik på at reducere forekomsten af

infektionssygdomme, såfremt barnet har hyppige infektioner.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Barnets udvikling

Det 3-årige barn går frit med armsving og fodafvikling, hopper på flade fød-

der, går alene på trapper med fodskift, kører på trehjulet cykel. Det kan klæde

sig af og vaske hænder. Det kan kaste en stor bold med retning og gribe bol-

den med bryst og arme. Det kan lave kradsetegninger og tegne en cirkel. Det

kan klippe med en saks og bygge tårne med 8 klodser. Barnet taler i sætninger

med 4-5 ord. Barnet kender eget køn og alder, kender ca. 20 legemsdele og

forstår forholdsord. Det kan føre en samtale, svare på spørgsmål og gentage

4 stavelser. Barnet er renligt eller på vej til at blive det. Barnet leger simple

rollelege parallelt med andre. Det vil gerne hjælpe til med praktiske gøremål.

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse tager udgangspunkt i tidligere fund og barnets

anamnese. Undersøgelsen, der sker under leg med barnet og samtalen med

forældrene, omfatter vurdering af barnets psykomotoriske udvikling med ud-

gangspunkt i ovenstående beskrivelse.

Desuden foretages følgende:

•

Vurdering af syn og øjenkontakt. Der undersøges for skelen med Hirsch-

bergs test, se bilag 10

Højde- og vægt måling, se bilag 7

Hjerte-lunge-stetoskopi foretages på indikation

Abdomen palperes på indikation

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum.

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende områder:

•

Barnets mad- og spisevaner, herunder vægtudvikling, især når det gælder

udviklingshæmmede børn samt børn, hvor en eller begge forældre er over-

vægtige

Barnets opmærksomheds- og aktivitetsniveau samt adfærd (passiv/rastløs/

nysgerrig/følelsestilstand/koncentrationsevne)

Samspillet med forældrene og kontakten til andre (lægen, andet prak-

sispersonale)

Barnets sproglige udvikling.

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel. De er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

•

Mad og spisevaner med udgangspunkt i barnets vægtudvikling og trivsel

ud fra en familiedynamisk synsvinkel

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, private og

arbejdsmæssige belastninger, søskenderelationer/jalousi og eventuel fami-

lieforøgelse

Barnets selvstændighed, temperament og opdragelse

Samvær, leg og stimulation, herunder barnets samvær med andre børn

og voksne

Barnets overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave

Forebyggelse af ulykker i forhold til barnets udforskning af omgivelserne

i stadig større radius.

10.6

4-års-undersøgelsen

Det 4 år gamle barn er som oftest fysik aktiv og glad for at bruge kroppen,

som det efterhånden har god kontrol over.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At undersøge barnet og opspore eventuelle nytilkomne sygdomme eller

tilstande hos barn

At opspore uhensigtsmæssig vægtøgning med henblik på at forebygge tid-

lig udvikling af overvægt

At vurdere barnets motoriske og sproglige udvikling

At vurdere barnets trivsel i og uden for hjemmet

At tilbyde vaccination.

Barnets udvikling

Barnet går og løber med fodafvikling, skifter tempo, kan standse brat, hoppe

på en fod og stå på tæer. Det griber en stor bold med begge hænder og tager

tingene med fingrene og ikke med hele hånden. Det rejser sig fra liggende

som en voksen. Barnet tegner mennesker og figurer med tommelkløftgrebet.

Det kan knappe knapper. Barnet taler i lange sætninger og kan begynde at

lægge forskellige stemmer til figurer i fantasilege, og det husker rim og remser.

Barnet leger rollelege med flere børn, og oplever sig som helt adskilt fra andre.

Det kan begynde at glæde sig til noget og give udtryk for stærke følelser.

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse tager udgangspunkt i tidligere fund og anamnese.

Under leg med barnet og under samtalen med forældrene observeres og vur-

deres barnets psykomotoriske, sproglige og sociale udvikling med udgangs-

punkt i ovenstående beskrivelse. Desuden foretages følgende:

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Synsprøve. Der undersøges for skelen med Hirschbergs test, se bilag 10

Otoskopi. Ved tvivl om barnets hørelse, fx ved forsinket sprogudvikling

foretages audiometri

Højde- og vægtmåling

Hjerte-lunge-stetoskopi foretages på indikation

Abdomen palperes på indikation

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum.

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende områder:

•

Barnets mad og spisevaner, herunder barnets vægtudvikling, især når det

gælder udviklingshæmmede børn samt børn, hvor en eller begge forældre

er overvægtige

Barnets opmærksomheds- og aktivitetsniveau samt adfærd og koncentra-

tionsevne

Samspillet med forældrene, herunder barnets oplevelse af sig som selv-

stændigt individ

Sproglig udvikling

Kompetencer i samvær med andre, fx om barnet kan vente på sin “tur”,

hvordan håndteres afslag, viser barnet omsorg osv.?

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel. De er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

•

Mad og spisevaner med udgangspunkt i barnets vægtudvikling og ud fra

en familiedynamisk synsvinkel

Samvær, leg og stimulation, herunder barnets lyst til og evne for at deltage

i hverdagens gøremål i familien og barnets kompetencer i samvær med

andre

Fysisk aktivitet, herunder familiens muligheder for at bevare barnets lyst

til at bruge kroppen aktivt

Toiletbesøg og hygiejne

Forebyggelse af ulykker som opfølgning på tidligere rådgivning og even-

tuelle tidligere hændelser

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, private og

arbejdsmæssige belastninger, søskenderelationer/jalousi og eventuel fami-

lieforøgelse.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

10.7

5-års-undersøgelsen

Det 5-årige barn kan overveje og planlægge sine aktiviteter, det kan sætte sig

i andres sted og vise hensyn.

Konsultationen har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At opspore eventuelle nytilkomne sygdomme eller tilstande

At opspore uhensigtsmæssig vægtøgning med henblik på at forebygge tid-

lig udvikling af overvægt

At opsummere barnets sundhed, trivsel og udvikling i relation til den

forestående skolestart

At vurdere, hvorvidt skolesundhedstjenesten efter aftale med forældrene

skal orienteres om tidligere fund, sygdomme og tilstande, som er af be-

tydning for barnets skolegang og derfor bør videregives til skolesund-

hedstjenesten

At tilbyde vaccination.

•

Barnets udvikling

Det 5-årige barn går med rotation af hele kroppen, står på et ben, hopper

på samlede fødder, gynger, griber en lille bold med to hænder, kan kaste

overhåndskast. Barnet har tegne- og skrivegreb, maler med pensel, klipper

efter en streg, kan tegne en firkant. Barnet kan binde sine snørebånd. Barnet

har et ordforråd på ca. 2000 ord, taler i sætninger på seks-otte ord med kun

få udtalefejl. Barnet kan tælle til 10, kender fire-seks farver, kan fortælle en

handling og egne oplevelser. Barnet leger mere avancerede og fantasifulde

rollelege, hvor børnene aftaler detaljerede rammer for legen. Drenge og piger

leger ofte adskilt i denne alder.

Undersøgelse og vurdering

Den fysiske undersøgelse tager udgangspunkt i tidligere fund og anamnese.

Under leg med barnet og under samtalen med forældrene observeres og vur-

deres barnets psykomotoriske, sproglige og sociale udvikling med udgangs-

punkt i ovenstående beskrivelse. Desuden foretages følgende:

•

Synsprøve. Der undersøges for skelen med Hirschbergs test, se bilag 10

Hørelse kontrolleres kun, såfremt der tidligere har været problemer

Højde- og vægtmåling

Hjerte-lunge-stetoskopi foretages på indikation

Abdomen palperes på indikation

For drenge undersøges, om testes er på plads i scrotum.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

5-årig til lægeundersøgelse.

I forbindelse med undersøgelsen og samtalen med forældrene anbefales op-

mærksomhed på følgende områder:

•

Barnets mad og spisevaner, herunder vægtudvikling, især når det gæl-

der udviklingshæmmede børn samt børn, hvor en eller begge forældre er

overvægtige

Fin- og grovmotorisk udvikling i henhold til ovenstående beskrivelse

Barnets psykosociale kompetencer.

Forældresamtale

Følgende temaer relaterer sig til barnets udvikling og familiens trivsel. De er

derfor egnede til drøftelse med forældrene, afhængigt af undersøgelsens ud-

fald, tidligere og aktuelle observationer samt forældrenes spørgsmål:

•

Mad og spisevaner med udgangspunkt i barnets vægtudvikling og ud fra

en familiedynamisk synsvinkel

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS 0-5 ÅR

•

Familiedynamiske problemstillinger, herunder fx parforhold, private og

arbejdsmæssige belastninger, barnets stigende selvstændighed og kom-

mende udfordringer i forhold til skolevalg, pasning m.m.

Fysisk aktivitet, herunder familiens muligheder for at bevare barnets lyst

til at bruge kroppen aktivt

Skolestart, herunder barnets venskaber og øvrige relationer.

Såfremt lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der

kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen i henhold til bekendt-

gørelse nr. 1344 af 03/12/2010 § 22 et notat til den kommunale sundheds-

tjeneste ved afslutningen af børneundersøgelsen. Notatet, som har betyd-

ning for det fortsatte forebyggende arbejde i skolesundhedstjenesten, må også

beskrive, hvilke faggrupper og/eller offentlige instanser, der eventuelt hidtil

har været involveret i barnets sundheds- og trivselsproblemer. Formålet med

notatet er at sikre kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats. Notatet frem-

sendes til den kommunale sundhedstjeneste efter aftale med forældrene.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

11. Den kommunale sundheds-

tjeneste 0-5 år

• Kommunen udarbejder retningslinjer for sundhedstjenestens ydelser i

henhold til kommunens besøgsprofil med henblik på at sikre kvaliteten af

ydelserne.

• Kommunen tilbyder graviditetsbesøg til alle kvinder med særlige behov,

herunder socialt sårbare og udsatte gravide.

• Kommunen sikrer tilsyn med barnets trivsel i den første sårbare tid efter

udskrivelse fra fødestedet.

• Kommunen tilrettelægger ydelser til spædbørns- og småbørnsfamilier,

der sikrer, at tilsynspligten i forhold til barnets sunde fysiske, psykiske og

motoriske udvikling overholdes.

• Kommunen udvikler sundhedsfagligt begrundede tiltag, der sikrer, at

mødre ikke ophører med at amme førend oprindelig ønsket og planlagt

og så tæt på barnets 6. levemåned som muligt.

• Kommunen udarbejder beskrivelse af den kommunalt ansatte læges

opgaver i relation til spædbørns- og småbørnsområdet.

11.1

Tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling

Nedenfor er angivet en række besøg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til-

budt til familierne. Tidspunkterne er begrundet i forhold til at kunne vurdere

barnets sundhed og trivsel også i et udviklingsperspektiv.

Alle besøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale

med forældrene i henhold deres behov.

Ud over de her anbefalede besøg kan tilbydes yderligere besøg under hen-

syntagen til kommunens besøgsprofil. Desuden må ydelserne tilrettelægges

individuelt og differentieret med henblik på at reducere ulighed i sundhed,

således at børn og familier med særlige behov tilgodeses.

Ved enhver kontakt og gennem hele første leveår må sundhedsplejersken være

opmærksom på familiens psykiske velbefindende, tilknytningen og relatio-

nen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner samt kvaliteten heraf,

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

ligesom også relationen forældrene imellem må vurderes. Se også afsnit 6.1

om tilknytning og relationer.

Såfremt der ved undersøgelse af barnet og samtale med forældrene findes

sundhedsmæssige forhold, som kræver nærmere undersøgelse, henvises bar-

net til den praktiserende læge for undersøgelse og udredning. Desuden kan

sundhedsplejersken aftale ekstra besøg med henblik på yderligere rådgivning,

såfremt det er forhold, der ikke kræver lægefaglig vurdering.

Beskrivelser og vejledning nedenfor gælder normaltudviklede, sunde og raske

spæd- og småbørn. Når det gælder familier med særlige behov, må vejlednin-

gen i kapitel 4, 6 og 9 også inddrages i vurderingen af barnet og i tilrettelæg-

gelsen af indsatsen for barnet og dets familie.

Det faglige indhold af besøgene tilrettelægges af kommunerne ud fra et kva-

litetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv, se bilag 5. I tilrettelæggelsen

indgår de forebyggelsestemaer og de kliniske problemstillinger, der er beskre-

vet i kapitel 7 og 9. Desuden skal parametre fra børnemonitoreringsprogram-

met inkluderes.

11.2

Graviditetsbesøg

Bekendtgørelsens § 16 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte,

at gravide med særlige behov skal tilbydes en særlig indsats, herunder øget

rådgivning, bistand samt yderligere undersøgelser ved en læge eller sundheds-

plejerske.

Der er i Danmark fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en

række graviditets- og fødselskomplikationer samt i børnedødeligheden (se

kapitel 5). Kommunen må derfor være særlig opmærksom på at etablere og

fastholde tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsstrukturer, der sikrer, at

socialt udsatte og sårbare gravide får tilbudt de i § 16 beskrevne ydelser, som

supplement til de ydelser, der tilbydes via svangreomsorgen.

Opmærksomhedspunkter:

•

Omfanget af kvindens netværk, såvel personligt som professionelt

Kvindens særlige behov for støtte både før og efter fødslen

Familiens livsbetingelser, herunder skolegang/uddannelse og tilknytning

til arbejdsmarkedet

Faderens rolle i familien, herunder eventuel manglende tilstedeværelse

Eventuelle søskende.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Sundhedsplejersken på besøg før fødslen.

Det anbefales, at graviditetsbesøg aflægges omkring 7. måned. Når det drejer

sig om socialt udsatte og sårbare gravide, kan det være nødvendigt med flere

besøg. Indsatsen må koordineres med kvindens jordemoder og praktiserende

læge, som tager initiativ til samarbejdet.

Se i øvrigt

Anbefalinger for svangreomsorgen.

Sundhedsstyrelsen.

11.3

Tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen

Anbefalinger for svangreomsorgen

beskriver, at sundhedsplejersken ved ambu-

lante fødsler og hjemmefødsler aflægger 2 besøg i den første uge efter føds-

len. Besøgene skal koordineres med jordemoderens hjemmebesøg. Koordi-

nationsforpligtelsen påhviler jordemoderen. Koordinationsopgaven kan med

fordel beskrives i den obligatoriske sundhedsaftale.

Bekendtgørelsens § 12 bestemmer, at børn med særlige behov skal tilbydes

en særlig indsats. Familier, der udskrives inden amningen er etableret, kan

have vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt barnet får tilstrækkeligt at spise, og

om barnet er ved at udvikle behandlingskrævende gulsot. I henhold til an-

befalingerne for svangreomsorg påhviler det fødestedets personale at vurdere

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

familiens behov inden udskrivelse. Såfremt der er vanskeligheder ved udskri-

velsen, kontakter fødestedets personale familien senest 2 dage efter udskrivel-

sen. Efter aftale med familien kontakter fødestedets personale samtidig den

kommunale sundhedstjeneste mhp. et tidligt besøg i henhold til indgåede

aftaler med kommunen.

Alle nye mødre vil have god effekt af et tidligt besøg mhp. at etablere og

opretholde amning.

Sundhedsplejersken vurderer, om amning eller anden ernæring er sufficient

og vejleder ved behov om ammestillinger, ammeteknik o.a., samt drøfter fa-

derens rolle. Eventuel gulsot vurderes. Der bør være særlig fokus på infor-

mation om og støtte til, at forældrene kan vurdere barnets behov for mad,

trøst, omsorg og kærlighed. Ved enhver kontakt må sundhedsplejersken være

opmærksomhed på familiens psykiske velbefindende og relationen mellem

forældre og barn samt forældrene imellem.

Opmærksomhedspunkter:

•

Barnets almentilstand, herunder gulsot

Amning eller anden ernæring

Familiedannelsen.

11.4

Støtte til opretholdelse af amning

Der er dokumentation for, at amning har en række gavnlige sundhedsmæs-

sige effekter for barnet både på kort og langt sigt. Mere end 95 % af de dan-

ske mødre påbegynder amning. Kun ca. 60 % ammer fuldt ved 4 måneder.

Når tidligt ammeophør skal forebygges, skal sundhedsplejersken især være

opmærksom på kvinder, som har kort skolegang, kvinder som har dårlig er-

faring med amning fra tidligere og kvinder, som er usikre på egne evner til

at amme. En intervention i form af tidlige besøg efter fødslen, flere besøg

de første fem uger efter fødslen samt praktisk anvisning på amning betyder

lavere ophørsrate, hyppigere amning, sjældnere brug af narresut samt mindre

usikkerhed hos mødrene over ikke at kende den præcise mælkemængde, som

barnet har fået.

Kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk ammer kortere end etnisk dan-

ske kvinder, og disse mødre skal ydes særlig opmærksomhed.

Faderens holdning til amning har både betydning for, hvilken ernæring bar-

net får, og hvor længe moderen ammer.

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Far og mor er kommet hjem med det nyfødte barn, sundhedsplejersken er på besøg og demonstrerer

en ammestilling.

Særlige opmærksomhedspunkter:

•

Identifikation af de ovenfor nævnte prædiktorer for tidligt ammeophør

hos den enkelte mor

Faderens holdning til amning

Mødre, der kommer fra familier uden tradition for at amme

Moderens øvrige netværk.

Det anbefales at tilrettelægge ydelserne, så der ydes særlig støtte til kvinder

med risiko for tidligt ammeophør, samt at sundhedstjenesten iværksætter

sundhedspædagogiske tiltag med henblik på at øge ammeperiodens længde,

uden at mødrene føler sig pressede til at amme.

Der henvises i øvrigt til

Amning – en håndbog til sundhedspersonale.

Sund-

hedsstyrelsen.

11.5

Etableringsbesøget

Etableringsbesøget aflægges senest 7 dage efter, familien er udskrevet fra føde-

stedet. Det er et selvstændigt besøg, hvis indhold adskiller sig fra det tidlige

besøg aflagt i forbindelse med ambulant fødsel eller hjemmefødsel eller ved

problemer med barnets ernæring ved udskrivelse fra fødestedet.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

Såfremt der er aflagt tidligt besøg tilrettelægges etableringsbesøget efter en

vurdering af behovet samt efter aftale med forældrene. Etableringsbesøget

må i disse tilfælde være aflagt senest 10 dage efter første besøg af hensyn til

vurdering af barnets trivsel og besøgets øvrige indhold.

Etableringsbesøget indeholder såvel en fysisk undersøgelse af barnet som in-

formation og samtale med forældrene om graviditet og fødsel samt vejledning

om pleje af og omsorg for barnet.

Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At gennemgå problemstillinger eller mistanker opstået i relation til den

postnatale screening, familiens historie eller hændelser i forbindelse med

fødslen

At vurdere problemstillinger, som ikke kan observeres umiddelbart i for-

bindelse med fødslen, som fx gulsot, kredsløbsinsufficiens, dehydrering,

etc.

At orientere sig om, hvorvidt forældrene har fået tilbudt de ordinære

screeninger af barnet ved fødslen

At drøfte temaer vedrørende omsorg, relationer og spædbarnspleje, etab-

lering af amning eller anden ernæring til barnet, forebyggelse af allergi,

mad og hvile til mor, vitaminer og jern, familiens trivsel, forebyggelse

af vuggedød, herunder barnets udsættelse for passiv rygning i hjemmet,

ulykkesforebyggelse (fald) og andet

At identificere forældre, som kan have alvorlige problemer med relationen

til og omsorgen for deres barn, fx depression, vold, misbrug, dårlig bega-

velse og psykiske problemer

At informere om forebyggende sundhedstilbud, lokale netværk, fortrolig-

hed, journalføring og databehandling

At informere familien om hvor de kan hente yderligere oplysninger, hjælp

og støtte, hvis nødvendigt.

•

Opmærksomhedspunkter:

•

Barnets fysiske tilstand, herunder vægtøgning og gulsot

Tilknytning mellem forældre og barn

Forældrenes mentale tilstand, herunder særlig opmærksomhed på risiko

for recidiv af psykiske lidelser efter fødslen

Forældres og eventuelle søskendes oplevelse af den nye/større familie.

Barnets udvikling

Det nyfødte barn ligger med alle led flekterede, hænderne er knyttede. I bug-

leje er bækkenet højest med knæene under maven. Der kan etableres kortva-

rig øjenkontakt, barnet lytter og gensvarer med bevægelse af arme og ben.

100

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Nyfødt vejes af sundhedsplejersken.

Barnet undersøges vågent og afklædt. I undersøgelsen indgår vurdering af

følgende:

•

Kontakt, proportioner, tonus, reaktioner og bevægemønstre

Hudens udseende og farve, navlens opheling

Kraniets facon, fontanellers form og størrelse, kraniefurer, eventuelle

hæmatomer, herunder vurdering af spor efter kop-extraction, ansigts-

symmetri og dimensionering, ørernes udseende og placering samt huden

omkring og bag ørerne

Halsens fri bevægelighed vurderes i forhold til eventuel clavikelfraktur

og torticollis

Mund og mundhule undersøges for ganespalte, se afsnit 9.2

Reflekser (sutte-/søge- samt griberefleks), se bilag 8

Barnet vejes og måles, og hovedomfanget måles, se afsnit 9.4.

•

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

101

11.6

2. besøg i første levemåned

Besøget aflægges inden, barnet er en måned gammel. Såfremt barnet er ic-

terisk efter 14. levedøgn, henvises til den praktiserende læge med henblik på

at få målt konjugeret bilirubin i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger

vedr. opsporing af galdevejsatresi, se afsnit 9.5.

Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At vurdere barnets trivsel og følge op på eventuel gulsot

At vurdere og drøfte relationen mellem barnet og dets forældre

At drøfte problemstillinger relateret til amning eller anden ernæring, bar-

nets søvnmønstre og mors muligheder for at hvile, det spæde sprog og

barnets reaktionsmønstre, herunder barnets behov for ro og stimulation

samt andre omsorgsrelaterede emner

At drøfte forældrenes oplevelser som familie, roller og forventninger og

eventuelle søskendereaktioner

At vurdere familiens behov for støttende foranstaltninger, herunder drøf-

te netværk, mødregrupper og andre tilbud i kommunen

At orientere forældrene om de forebyggende helbredsundersøgelser hos

den praktiserende læge. Såfremt barnet har fået hepatitis B-vaccine ved

fødslen, gøres forældrene opmærksomme på, at næste vaccination gives

ved 4-ugers-alderen.

•

Opmærksomhedspunkter:

•

Tilknytning og forældrenes psykiske trivsel

Barnets søvn- og spisemønstre

Kraniefacon.

Barnets udvikling

Barnets bevægelser er ukoordinerede, hænderne knyttede med tommelfingre-

ne drejet indad. Armene er efterhånden mere udstrakte, mens benene fortsat

er bøjede og trukket op under barnet. Barnet forsøger at lytte, når der bliver

talt til det og genkender stemmer og eventuel musik. Barnet kan fokusere på

ca. 20 cm’s afstand og reagerer diffust på stærkt lys. Også blinde børn kan

have ‘sikker øjenkontakt’. Så hvis kontakten ikke udvikles, og barnet ikke

giver kontaktsmil, skal det henvises til lægen mhp. vurdering af synsevnen.

Ved undersøgelsen lægges vægt på vurdering og observation af følgende:

•

Kontakt, tonus, reaktioner, bevægemønstre

Vurdering af kranieform (begyndende flad nakke, asymmetri)

Mundhulen inspiceres for trøske

102

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Hud og navle

Barnet vejes og måles, kranieomfang måles, se afsnit 9.4.

11.7

Det 2 måneder gamle barn

For at sikre et kontinuerligt tilsyn med spædbarnets og familiens trivsel og

udvikling anbefales at tilbyde et besøg på dette tidspunkt, hvor familien har

fundet en rytme i en ny hverdag. Det er på dette tidspunkt relevant at op-

spore eventuel fødselsdepression hos begge forældre, såfremt det ikke er gjort

tidligere. Se også afsnit 6.6.

Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At forebygge, at amning ikke ophører før ønsket og planlagt

At vurdere forældrenes mentale tilstand med henblik på at opspore og even-

tuelt henvise til diagnosticering og behandling af fødselsdepression/angst

At vurdere og understøtte tilknytningen mellem barn og forældre

At vejlede om barnets lejring både under søvn og i vågen tilstand med

henblik på at forbygge flad nakke eller asymmetrisk hovedfacon

At drøfte stimulation, ro og hvile samt barnets søvnmønster med henblik

på støtte udviklingen af hensigtsmæssig døgnrytme for både barn og for-

ældre.

Opmærksomhedspunkter:

•

Forebyggelse af uønsket ammeophør

Tilknytning mellem barn og forældre samt forældrenes mentale tilstand

Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre

Kraniefacon.

Barnets udvikling

Det 2 måneder gamle barn har fået øje på sine hænder og er optaget af dem.

Barnet prøver at koordinere det øjnene ser med armenes bevægelser. Det be-

gynder at føre de knyttede hænder op til munden og sutte. Barnet smiler

bevidst og tager initiativ til kontakt, har enkelte pludrende lyd, og gråden er

med større variation. Det kan følge bevægelser med blikket og kan fastholde

øjenkontakt i kortere perioder.

Ved undersøgelsen lægges vægt på vurdering og observation af følgende:

•

Barnet måles og vejes afklædt, kranieomfang måles, se afsnit 9.4 og bilag 7.

Barnet psykomotoriske udvikling vurderes ved systematisk undersøgelse.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

103

Sundhedsplejersken rådgiver forældrene om overgang til skemad

11.8

Det 4-6 måneder gamle barn

Besøget aflægges, når forældrene vurderer, at barnet er parat til at starte på

anden mad end mælk. Dette sker bedst, når barnet er mellem 17 og 26 uger

gammel. Det bør være barnets udvikling og parathed til skemad, der er afgø-

rende for, hvornår besøget tilbydes.

Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde

barnet anden mad end mælk, således at overgangsperioden forløber så

problemfrit som muligt

At tilbyde vejledning om spædbarnets ernæring, således at barnet kom-

mer i gang med skemad på et tidspunkt, det er klar til det

At drøfte fortsat amning i forhold til morens/familiens ønsker og behov

At informere om supplerende jerntilskud fra 6 måneder, såfremt jernbe-

hovet ikke dækkes gennem modermælkserstatning

At vurdere barnets sproglige og psykomotoriske udvikling, herunder

drøfte forebyggelse af ulykker samt vejlede forældrene om relevant sti-

mulation

Opmærksomhedspunkter:

•

Overgang til anden mad end mælk

Barnets psykomotoriske udvikling

Søvn- og spisemønstre.

104

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Barnets udvikling

Omkring 5-måneders-alderen har barnet god hovedkontrol, når det sidder

op. Det drejer hovedet efter lyd. I bugleje løfter barnet hovedet og støtter på

underarmene. Barnet begynder at vende sig fra mave til ryg og trækker selv

med fra liggende til siddende, hvor hovedet følger med. Barnet har øje-hånd-

koordination og griber sikkert ud efter ting med tværgreb, hvor tommelen

begynder at komme med. Barnet flytter ting fra hånd til hånd og putter ting

i munden. Det kan bevæge øjnene uden at bevæge hovedet. Det kan begynde

at drikke af kop og spise med ske. Barnet pludrer varieret og med forskellig

styrke, griner og hviner. Barnet er interesseret i og følger genstande. Det føl-

ger legetøj, der falder inden for synsfeltet. Barnet søger far, mor eller anden

kendt person. Kan begynde at skelne fremmede. Er interesseret i omgivel-

serne og sikker i kontakten.

Ved undersøgelsen lægges vægt på vurdering og observation af følgende:

•

Barnets fysiske tilstand og psykomotoriske udvikling

Barnet vejes afklædt. Barnet måles, såfremt det endnu ikke har været til

5-måneders-undersøgelse hos den praktiserende læge. Hvis barnet er målt

hos den praktiserende læge, noteres dette mål i barnets journal.

11.9

Det 8-10 måneder gamle barn

Besøget aflægges med henblik på at vurdere, om tilsynet med barnet kan

afsluttes, indtil kontakten eventuelt genoptages i småbarnsalderen, eller om

barnets trivsel og udvikling giver anledning til fortsat kontakt.

Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål:

•

At vurdere og drøfte barnets mad i forhold til dets alder og udvikling

At vurdere barnets psykomotoriske og sproglige udvikling og adfærd i

samspil med forældrene

At vejlede om forebyggelse af ulykker i relation til barnets stigende mo-

bilitet

At drøfte barnets pasning uden for hjemmet, herunder øget sygelighed og

forebyggelse af infektioner.

Opmærksomhedspunkter:

•

Barnets overgang til familiens mad

Barnets søvnmønster og sprogudvikling

Forebyggelse af ulykker.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

105

Barnets udvikling

Det 8-10 måneder gamle barn kan sidde selv og er på vej til at kravle. Bar-

net har bedre kontrol over hænder og fingre, undersøger legetøjet med begge

hænder og er interesseret i at begynde at spise selv. Det slipper aktivt legetøj og

udvikler pincetgreb. Mod slutningen af perioden kan barnet vinke og klappe.

Barnet forstår enkelte ord og lyde. Pludrer med mange lyde, i to stavelser og

i varieret styrke og længde. Gentager forældrenes lyde. Kan tygge mad med

grovere konsistens. Kan være angst for separation i perioder. Begynder at ud-

vise interesse for andre børn og tager initiativ til leg ved fx at kaste ting ned.

Ved undersøgelsen lægges vægt på vurdering og observation af følgende:

•

Barnets fysiske tilstand samt psykomotoriske udvikling vurderes i hen-

hold til ovenstående beskrivelse. Undersøgelsen kan med fordel ske ud fra

en struktureret og systematisk gennemgang, som fx:

•

Barnets sensomotorisk regulering

•

Sociale kompetencer

•

Interesse for omgivelser

•

Initiativ til socialt samspil, besvarelse

•

Vokalisering og kommunikation (visuel, stemme, gestik, mimik,

dialog)

•

Reaktion på fremmede, tilknytningsadfærd, kigger efter mor/far

•

Leg og fælles opmærksomhed

•

Grov- og finmotorisk kompetence, aktivitetsniveau

•

Emotionelt (grundstemning, affekter, labilitet)

Der undersøges for skelen med Hirschbergs test, se bilag 10

Barnet måles og vejes afklædt

Hovedomfang måles, se afsnit 9.4.

•

11.10

Småbørn i alderen 1-5 år

Kommunen kan tilbyde hjemmebesøg og andre aktiviteter til børn ud over

første leveår i henhold til bekendtgørelsens § 8. For at skabe en sammenhæn-

gende indsats anbefales, at den kommunale sundhedstjeneste tilbyder besøg

i småbarnsalderen med henblik på at forebygge udvikling af overvægt samt

tilbyde rådgivning og vejledning i forhold til fx familiens funktion og barnets

sociale trivsel, sund levevis for hele familien samt forebyggelse af ulykker.

Besøgene kan supplere lægens forebyggende helbredsundersøgelser.

Småbørn med særlige behov skal tilbydes hjemmebesøg i henhold til § 13 i

bekendtgørelsen.

106

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Åbent hus.

11.11

Andre aktiviteter end hjemmebesøg

I henhold til bekendtgørelsens § 11 kan sundhedsplejersken tilbyde grup-

peaktiviteter som supplement til hjemmebesøg.

Eksempler på gruppeaktiviteter:

•

Åbent hus-arrangementer

Aftalt konsultation

Mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, herunder også

specialgrupper for fx unge mødre, familie af anden etnisk oprindelse end

dansk, præmature, adopterede børn o.a.

Tema-arrangementer om relevante emner

Forældreuddannelse.

Fælles for disse aktiviteter er, at de må tilrettelægges efter lokale forhold og

ønsker. Det anbefales, at sundhedstjenesten medvirker til metodeudvikling

og forskning, når det gælder andre aktiviteter end hjemmebesøg af hensyn til

sundhedstjenestens fortsatte udvikling.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 0-5 ÅR

107

11.12

Den kommunalt ansatte læges opgaver i forhold til

0-5-årige

Den kommunalt ansatte læge kan med fordel medvirke til at vurdere børn

med særlige behov i samarbejde med den praktiserende læge samt vejlede

sundhedspersonale, personale i dagtilbud, sagsbehandlere og ansatte i PPR fx

i forbindelse med underretning. Den kommunalt ansatte læge kan desuden

deltage i den tværfaglige gruppe, som beskrevet i kapitel 4.

For den kommunalt ansatte læges opgaver i øvrigt se afsnit 3.2.

108

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

12. Den kommunale sundheds-

tjeneste 6-18 år

• Den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer for gennemfø-

relse af ind- og udskolingsundersøgelser med henblik på at sikre kvaliteten

af ydelserne.

• Den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer for henvis-

ningsprocedurer og opfølgning på henvisninger med henblik på at sikre

relevant og rettidig indsats.

• Den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer for dokumen-

tation af henvisninger til samarbejdspartnere.

• Den kommunale sundhedstjeneste tilrettelægger sundhedspædagogisk

varierede ydelser til børn og unge i den skolepligtige alder, der sikrer, at

tilsynspligten i forhold til at barnets/den unges sunde udvikling overholdes.

• Den kommunale sundhedstjeneste undersøger alle børn mht. til syn, hørel-

se og højde-vægt-udvikling i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

• Den kommunale sundhedstjeneste udarbejder beskrivelser af de forskellige

sundhedsfaglige personers opgaver i relation til børn og unge, herunder

opgaver der vedrører børn og unge med særlige behov.

• Unge kan tilbydes ydelser ud over den undervisningspligtige alder, når sær-

lige forhold gør sig gældende.

Den kommunale sundhedstjeneste skal i henhold til sundhedsloven tilbyde

ydelser af såvel sundhedsfremmende som forebyggende karakter til alle sko-

lebørn. Ydelserne kan være af både generel og individuel karakter. Sundheds-

personalet skal være opmærksomt på børn og unge med behov for en særlig

indsats af både fysisk, psykisk og social karakter samt unge, der er i særlig

risiko for livsstilsrelaterede problemer fx i form af tidlig alkoholdebut, tidlig

rygestart eller eksperimenter med euforiserende stoffer.

Målet for skolesundhedsarbejdet er:

•

At børn og unge (individuelt og i gruppesammenhæng) gennem forskel-

lige tilbud i løbet af skoletiden gradvist bliver i stand til at forholde sig til

og handle i forhold til egen og andres sundhed

•

At tilbyde undersøgelser, der opsporer sygdom og/eller fejludvikling og

henvise til udredning og eventuel behandling

•

At opspore børn og unge med særlige sundhedsmæssige behov og yde en

forstærket indsats over for disse i samarbejde med andre

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

109

•

At indhente viden om sundhedsforholdene i en klasse eller på en skole

gennem udarbejdelse af lokale sundhedsprofiler med henblik på at kunne

rådgive lærere, skolens ledelse og/eller kommunale samarbejdspartnere

samt tage initiativ til relevante indsatser, der kan forbedre sundheden på

individ- eller gruppeniveau.

Alle interventioner på individniveau bør foregå i et tæt samarbejde med bar-

nets/den unges forældre i respekt for den enkeltes integritet og under hensyn-

tagen til såvel tavshedspligt som underretningspligt.

Til brug for sundhedsarbejdet på skolen har Sundhedsstyrelsen udgivet bo-

gen

Skolesundhedsarbejde,

som der henvises til, når det gælder inspiration til

og vejledning om konkrete sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

såvel monofagligt som tværfagligt.

12.1

Hovedtemaer og indsatsområder

I henhold til bekendtgørelsens § 8 stk. 3 påhviler det kommunalbestyrelsen

at tilrettelægge sundhedstjenestens opgaver, så den forebyggende og sund-

hedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang

fremmes. I henhold hertil er der følgende hovedtemaer for skolesundhedstje-

nesten:

•

At tilbyde sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltnin-

ger i skolen

At tilbyde oplysning og vejledning til børn og forældre med henblik på at

fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel

At føre tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske helbredstilstand.

Under hensyntagen til såvel det enkelte barn/unge samt gruppen af børn og

unge og med reduktion af ulighed i sundhed som særligt indsatsområde plan-

lægges og afvikles prioriterede indsatser i forhold til nedenstående tre forskel-

lige former for aktiviteter.

•

Sundhedspædagogiske aktiviteter

i forhold til enkelte børn/unge, grupper af

børn/unge, hele klasser eller hele skolen. Aktiviteterne kan tage udgangs-

punkt i aktuelle behov, temaer på skolen eller i generel sundhedsfremme

Åben konsultation

for børn/unge og deres forældre med henblik på at

støtte og vejlede, når behov opstår, og motivation for forandring er størst

110

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Sundhedspædagogiske

aktiviteter

Åben

konsultation

Samtaler

og undersøgelser

•

Samtaler og undersøgelser,

hvor alle børn på fastsatte årgange og des-

uden efter behov indkaldes med henblik på opsporing og forebyggelse

af mistrivsel og helbredsproblemer, der kræver yderligere indsats af sko-

lesundhedstjenesten og/eller henvisning til læge eller andre samarbejds-

partnere.

Alle tre aktiviteter anses for lige væsentlige i det sundhedsfremmende og fore-

byggende arbejde.

12.2

Sundhedspædagogiske begreber og udfordringer

Sundhedspædagogik er en tilgang eller metode til arbejdet med sundheds-

fremme og forebyggelse, som bygger på deltager- og handleorienterede prin-

cipper. Gennem dialog med børn og unge må sundhedspersonalet sikre, at

disse involveres i samtalen og dermed bidrage til, at børn og unge lærer at

handle i forhold til deres sundhed på et kvalificeret grundlag. Handlingerne

kan rette sig mod ændring af levevilkår, livsstil og vaner i samspil med andre.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

111

Arbejdet med den sundhedspædagogiske tilgang forudsætter følgende:

•

At der stilles krav til sundhedspersonalets faglighed og evner til at samtale

med børn, unge og deres forældre uden at miste perspektivet

At der er mulighed for konkret at synliggøre børn og unges egne opfat-

telser, værdier og holdninger til sundhed

At det sundhedspædagogiske arbejde bliver konkretiseret i forhold til den

kontekst, der arbejdes i – dvs. skolens kultur, de fysiske rammer, elev-

gruppens sammensætning o.a.

Den sundhedspædagogiske arbejde i skolen bør tage udgangspunkt i fire ker-

nebegreber, som bør indgå i tilrettelæggelse af ydelserne:

1. Det brede og positive sundhedsbegreb

Det brede og positive sundhedsbegreb rummer både livskvalitet og helbred,

og det omfatter både helbredsmæssige og livsstils- og adfærdsmæssige aspek-

ter. Sundhedsbegrebet tager udgangspunkt i både livsstil og levevilkår.

I samtalen med børn og unge skal sundhedspersonalet medtænke de rammer

og vilkår, som børn og unge lever med. Indsatsen skal således, udover den

helbredsmæssige dimension, knytte sig til dialog om barnets og den unges

egne forestillinger om det gode liv.

Udfordringen ligger i, at også livskvalitet, livsstil og levevilkår såvel som hel-

bred som er afsæt for skolesundhedstjenestens arbejde.

2. Børn og unges handlekompetence

Målet for det sundhedspædagogiske arbejde er at udvikle og kvalificere børn

og unges sundhedsmæssige handlekompetence. Handlekompetence defineres

som evne og vilje til at skabe positiv sundhedsmæssig forandring i forhold

til egen eller andres sundhed. Det kan ske gennem handlinger, der retter sig

mod at ændre egen adfærd og livsstil eller gennem handlinger, der søger at

forandre vilkår og rammer i sundhedsfremmende retning.

Handlekompetencebegrebet indeholder viden (om effekter, årsager og foran-

dringsstrategier), engagement, visioner og sociale færdigheder (evnen til at

samarbejde med andre om at skabe forandring). Disse delelementer indgår i

sundhedspersonalets tilrettelæggelse og gennemførelsen af samtaler og andre

aktiviteter med henblik på at bidrage til, at børn og unge bliver i stand til at

tage vare på egen og andres sundhed.

Selvom en ønsket forandring ikke umiddelbart opnås, er engagementet un-

dervejs, støttet af sundhedspersonalet, en væsentlig erfaring i forhold til at

opbygge sundhedsmæssig handlekompetence.

112

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

En gruppe børn hos sundhedsplejersken.

Udfordringen ligger i at medtænke udvikling af handlekompetence, både i

samtaler med og undersøgelser af børn og unge og i samarbejdet med deres

forældre.

3. Børn og unges aktive involvering og deltagelse

Børn og unges aktive deltagelse er en forudsætning for at udvikle ejerskab

til de temaer og løsninger, der arbejdes med i såvel samtalerne som i andre

sammenhænge. Ejerskabet er samtidig en betingelse for, at børn og unge æn-

drer praksis og adfærd, og princippet om deltagelse er en forudsætning for, at

sundhedspersonalets indsatser sætter sig spor på længere sigt.

Deltagelse kan have forskellige former, men må ikke forveksles med en “but-

tom-up”-tankegang, hvor børn og unge er styrende, og hvor sundhedsperso-

nalet udelukkende fungerer som proces-konsulent. Det vigtige kendetegn ved

et deltager-orienteret princip er ikke, hvem der får ideerne, men den efterføl-

gende dialog. Opgaven er på den ene side at lade børn og unge medvirke til at

definere problem, løsnings- og handlingsforslag og på den anden side at styre

dialogen på baggrund af sundhedspersonalets faglige viden.

Udfordringen ligger i at sikre børn og unges aktive deltagelse i såvel samtaler

som undersøgelser, således at der udvikles ejerskab for de problemstillinger,

der arbejdes med i skolesammenhænge.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

113

4. Børn og unges handlinger som en del af deres læring

Børn og unges handlinger bidrager i den sundhedspædagogiske tilgang til to

ting: For det første vil handlinger igangsat af børn og unge have mulighed

for at skabe reel sundhedsfremme i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet

– og dermed også i deres eget liv. For det andet vil handlingerne bidrage til,

at børnene og de unge generelt udvikler engagement og handlekompetence.

Sundhedspersonalet bør motivere til handlinger, der fører til sundhedsmæssig

forandring med udspring i de ønsker og behov, der udvikles af børn, unge og

deres familier. Handlingerne bør have både et deltagelses- og et forandrings-

perspektiv, som kan etableres gennem forskellige aktiviteter.

Udfordringerne ligger primært i at kunne motivere til handling, når kontak-

ten gennem skoletiden ikke er af kontinuerlig karakter samt i at få etableret

samarbejde med skolens ledelse, lærere og forældrene, således at dette element

i skolesundhedspersonalets arbejde styrkes.

12.3

Ind- og udskolingsundersøgelser

Sundhedslovens § 121, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010

bestemmer, at ind- og udskolingsundersøgelser kan ske ved en læge eller

sundhedsplejerske. Bemærkningerne til loven angiver, at den enkelte kom-

munalbestyrelse skal beslutte, hvorvidt de to forebyggende helbredsundersø-

gelser af børn i den undervisningspligtige alder skal udføres af en læge eller

en sundhedsplejerske.

For at kunne varetage ind- og udskolingsundersøgelsen efter kommunalbesty-

relsens beslutning skal sundhedsplejersker, som er uddannet før 31.12.2011,

have gennemgået et obligatorisk efteruddannelseskursus − jf. Vejledning nr.

9531 af 14/07/2008 om efteruddannelse af sundhedsplejersker, der skal vare-

tage ind- og udskolingsundersøgelser.

Såfremt sundhedsplejersken er uddannet efter 31.12.2011, er kompetencerne

til selvstændigt at kunne gennemføre indskolingsundersøgelse erhvervet på

sundhedsplejerskeuddannelsen.

Det anbefales, at den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer

for de lovbestemte undersøgelser med henblik på kvalitetssikring af ydelsen.

I retningslinjerne bør indgå beskrivelse af følgende:

•

Hvem, der varetager undersøgelsen

Hvad undersøgelsen indeholder

Hvilke emner forældrene kan forvente bliver drøftet

114

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Hvordan skolesundhedstjenesten sikrer opfølgning og registrering af

børn og unge henvist til andre faggrupper på baggrund af undersøgelsen.

12.3.1 Indskolingsundersøgelsen

Indskolingsundersøgelsen har til formål at vurdere barnets helbred, trivsel

og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede

emner i forbindelse med skolestart.

Det anbefales, at undersøgelsen foretages sammen med barnets forældre. For-

ud for undersøgelsen skal barnet have et helbredsskema med hjem til udfyl-

delse. Helbredsskemaet danner sammen med informationer fra den praktise-

rende læge i forbindelse med 5-års-undersøgelsen baggrund for undersøgelsen

og samtalen med forældrene og barnet.

Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgiv-

ning og vejledning til barnet og forældrene.

Følgende elementer skal indgå i undersøgelsen og vurderingen:

•

Helbredsmæssige forhold, herunder barnets udvikling til skolestart og

afdækning af eventuelle kroniske sygdomme hos barnet eller i den nær-

meste familie samt hvordan disse håndteres

Undersøgelse af syn og hørelse, vægt og højde som beskrevet i bilag 7, 9

og 10

Barnets sociale relationer – i hjemmet og i skolen, herunder opmærksom-

hed på eventuel psykisk udviklingsforstyrrelse

Søvn- og spisevaner

Sproglige kompetencer, såvel impressivt som ekspressivt

Barnets generelle udvikling, herunder vurdering af barnets kognitive ud-

vikling (opmærksomhed, koncentration) og motorik.

Sundhedspersonalet noterer, i hvilket omfang barnet har fulgt de forebyg-

gende helbredsundersøgelser i almen praksis, samt hvilke vaccinationer bar-

net har fået. Såfremt barnet ikke har været til de forebyggende helbredsun-

dersøgelse i almen praksis og/eller fået de anbefalede vaccinationer, drøftes

baggrunden for dette med forældrene.

Helbredsmæssige forhold og udvikling

I den samlede vurdering af barnets helbred ved skolestart indgår følgende:

•

Vækst

Astma/allergi

Motoriske problemer

Udviklingsforstyrrelser

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

115

Synsprøve.

116

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Adfærds- og emotionelle problemer

Psykosomatiske problemer (fx mavesmerter, hovedpine, ufrivillig vand-

ladning (enuresis) og afføring (enkoprese))

Genitale lidelser

Skeletdeformiteter.

Såfremt sundhedsplejersken foretager indskolingsundersøgelsen, sker den so-

matiske vurdering alene på baggrund af forældrenes oplysninger samt et

eventuelt notat fra 5-års-undersøgelsen i almen praksis, se afsnit 10.7. Des-

uden bidrager information om eventuelle kroniske sygdomme, medfødte el-

ler erhvervede handicaps, tidligere kontakter med speciallæger og eventuelle

hospitalsindlæggelser til den samlede vurdering af barnets helbred.

Barnets udvikling til skolestart drøftes med forældrene. Alle børn vurderes

motorisk ved indskoling, eventuelt i samarbejde med andre faggrupper ansat

i sundhedstjenesten og/eller børnehaveklasselæreren.

Syn, hørelse, højde og vægt

Barnet undersøges, og der sker henvisning i henhold til retningslinjerne i

bilag 7, 9 og 10.

Sociale relationer

Barnets sociale relationer og kompetencer drøftes med forældrene og vurderes

på baggrund heraf. Efter aftale med forældrene kan barnets sociale relationer

i skolen eventuelt drøftes med børnehaveklasselæreren og/eller pædagogen i

SFO (skolefritidsordningen). Ved mistanke om psykiske udviklingsforstyr-

relser, inddrages den praktiserende læge og eventuelt PPR i vurderingen.

Søvn- og spisevaner

Barnets søvn- og spisevaner drøftes med forældrene henblik på at vurdere om

der er særlige forhold, der har betydning for, om barnet kan mestre skolegan-

gen tilfredsstillende.

Sprog

Barnets sproglige udvikling og kompetencer vurderes i relation til skoleparat-

hed. Det sker under hensyntagen til eventuel audiologisk anamnese samt den

aktuelle audiometri. Ved problemer skal barnet henvises til audiologopæd

ved PPR.

Efter aftale med forældrene kan børnehaveklasselæreren inddrages i vurderin-

gen, såfremt det vurderes relevant.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

117

Henvisning

Såfremt barnet frembyder symptomer på sygdom, eller hvis der er mistanke

om sygdom, henvises barnet til sin praktiserende læge, der herefter undersøger

og udreder barnet. Såvel lægen som sundhedsplejersken er forpligtet til at følge

op på henvisningen, hvilket må fremgå af journalen, som beskrevet i afsnit 2.5.

Såfremt indskolingsundersøgelsen viser, der er behov for en tværfaglig ind-

sats/udredning, sker dette i henhold til bekendtgørelsens §§ 14-15 samt kapi-

tel 4 i denne vejledning.

12.3.2 Udskolingsundersøgelsen

Udskolingsundersøgelsen har til formål at give en samlet vurdering af den

unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Des-

uden har udskolingsundersøgelsen til formål at drøfte risikoadfærd med den

unge under hensyntagen til de sundhedspædagogiske overvejelser, der er be-

skrevet i afsnit 12.2.

Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale med og undersøgelse af

den unge på baggrund af den unges egne ønsker og behov og med udgangs-

punkt i sundhedspersonalets viden om den unges sundhed og helbred siden

skolestart og frem til udskolingsundersøgelsen, herunder også risiko for ud-

vikling af livsstilssygdomme fx på baggrund af arvelighed.

Indhold

Samtalen med den unge samt de undersøgelser, der tilbydes, er udgangspunkt

for rådgivning til den unge og eventuelt forældrene på baggrund af en samlet

vurdering.

Såfremt kommunalbestyrelsen har bestemt, at lægen tilbyder udskolingsun-

dersøgelse, kan sundhedsplejersken med fordel tilbyde sundhedspædagogiske

aktiviteter i 8. eller 9. klasse som supplement. Den samlede indsats i forbin-

delse med udskolingen bør bære præg af flerfaglighed.

Det anbefales, at udskolingsundersøgelsen omfatter følgende elementer:

•

Helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for studie- og/eller er-

hvervsvalg. Den unge vejes og måles, se bilag 7. Der foretages høreprøve,

sebilag 9 og eventuelt farvesynstest ved behov, se bilag 10.

Sundhedsadfærd i relation til tobak, alkohol og andre rusmidler

Seksuel sundhed, herunder forebyggelse af seksuelt overførbare infektions-

sygdomme

Status på HPV-vaccination for pigerne

Vurdering af den unges sociale kompetencer, relationer og netværk bl.a. i

relation til risikoadfærd og selvskadende adfærd.

118

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Helbred

Drøftelserne tager afsæt i den unges vurdering af sin aktuelle helbredsmæs-

sige situation og kendskabet til den unge. Der er desuden et forebyggende

sigte i forhold til skader og nedslidning under studier og i arbejdslivet, herun-

der betydningen af eventuelle kroniske sygdomme, medfødte eller erhvervede

handicaps ol. Betydningen af fysisk aktivitet bør inddrages i samtalen, even-

tuelt med udgangspunkt i en konditionstest.

Det anbefales at inddrage udannelses- og ungdomsvejlederne i vejledning om

studie- og erhvervsvalg relateret til helbred i det omfang, det vurderes rele-

vant. Det kan desuden være relevant at vejlede den unge i sundhedsvæsnets

tilbud og ydelser.

Såfremt den unge frembyder symptomer på sygdom, eller får lægen/sund-

hedsplejersken mistanke om sygdom, henvises den unge til den praktiserende

læge, der herefter undersøger, udreder og diagnosticerer.

Såvel lægen som sundhedsplejersken skal følge op på henvisningen til den

praktiserende læge, hvilket må fremgå af journalen, som beskrevet i afsnit 2.5.

Sundhedsadfærd i relation til brug af tobak, alkohol og andre rusmidler

Ved udskolingsundersøgelsen drøftes et eventuelt forbrug af tobak, alkohol

eller andre rusmidler med den unge. Hvis den unge er dagligryger, har et

alkoholforbrug og/eller har et forbrug af hash, skal sundhedspersonalet søge

at motivere den unge til at drøfte den uhensigtsmæssige adfærd og tilbyde

støtte til at ændre adfærden. Støtten kan være individuelle samtaler om rus-

middelbrug efter principperne om ”motiverende samtale”. Støtten kan også

være henvisning til gruppetilbud for unge i kommunen eller inddragelse af

forældrene i fx en begyndende misbrugsproblematik. Se desuden kapitel 7.

Seksuel sundhed

Oplysning om seksuel sundhed, herunder brug af kondom for at undgå sex-

sygdomme, gives primært i folkeskolen og indgår i læseplanen for de timeløse

fag. Seksuelt overførbare sygdomme kan forebygges ved konsekvente, sunde

seksualvaner, der grundlægges i ungdommen. Det bør derfor ved udskolings-

samtalen sikres, at de unge har modtaget og forstået seksualundervisning på

den enkeltes præmisser.

Vurdering af sociale kompetencer, relationer og netværk

Emner som social kompetence, relationer og netværk kan indgå i samtalen

med den unge. Disse temaer kan inddrages afhængigt af en konkret vurde-

ring, bl.a. betinget af det kendskab, sundhedspersonalet har til den unge gen-

nem skoleforløbet og af den unges lyst til og interesse i at drøfte disse forhold.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

119

Den unges relationer og netværk drøftes med henblik på forebyggelse af selv-

skadende adfærd, som fx spiseforstyrrelser, cutting, overdreven indtagelse af

alkohol, andre rusmidler eller ikke-lægeordineret medicin. Denne drøftelse

finder sted ud fra den forståelse, at manglende trivsel, familiære problemer og

ensomhed kan medføre selvskadende adfærd. Børn og unge, der ofte oplever

følelser af ensomhed, hjælpeløshed, at være udenfor eller som har svært ved

at tale med deres forældre om noget, der virkelig plager dem, har en højere

risiko for at opleve et eller flere fysiske eller psykiske symptomer, der påvirker

deres sundhed.

12.3.3 Ind- og udskolingsundersøgelser til børn og unge,

der modtager hjemmeundervisning

Når det gælder børn, der modtager hjemmeundervisning skal ind- og udsko-

lingsundersøgelser tilbydes på skolen, da det ikke er praktisk muligt at afvikle

disse i et privat hjem. Det vurderes individuelt, hvorvidt samtaler i løbet af

skoletiden tilbydes på skolen eller afvikles som hjemmebesøg.

Børn, som får midlertidig hjemmeundervisning fx pga. sygdom, tilbydes

sundhedssamtaler, når de genoptager deres skolegang.

12.4

Vejledning om skolesundhedstjenestens regelmæssige

kontakter gennem skolealderen

Det anbefales, at skolesundhedstjenesten tilbyder sundhedspædagogiske ak-

tiviteter og/eller undersøgelser og samtaler på alle klassetrin samt åben kon-

sultation. Dette følger bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 om at tilret-

telægge den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og

sundhedsfremmende indsats over for alle børn i videst muligt omfang frem-

mes og med henblik på at overholde tilsynspligten.

I tilrettelæggelse af aktiviteterne må sundhedstjenesten tilstræbe, at der er en

kontinuerlig sammenhængende indsats med variation af tilbuddene til børn

og unge gennem hele skoletiden.

12.4.1 Undersøgelser og samtaler

Ud over de lovbestemte ind- og udskolingsundersøgelser anbefales følgende

undersøgelser:

•

Synsprøve i 6. eller 7. klasse

Højde og vægt i 1. klasse samt mindst en gang på mellemtrinnet (4., 5.

eller 6. klasse).

120

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Herudover anbefales samtaler med alle børn (uden undersøgelse). Disse bør

som minimum finde sted på følgende klassetrin:

•

1. klasse

4., 5. eller 6. klasse i forbindelse med monitorering af højde og vægt

7. eller 8. klasse.

Samtalen er en dialog om sundhed, der kan tilrettelægges individuelt eller i små

grupper. Samtalen tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forståelse

af begrebet med inspiration fra emnerne beskrevet i afsnit 12.5. Det anbefales,

at børn og unge forberedes på samtalen, fx gennem sundhedsplejerskens oplæg

i klassen, udlevering af skemaer sammen med invitation eller ved samtaleark,

som er udfyldt af barnet og dets forældre forud for samtalen eller af den unge

selv. Ved kontakt med 12-årige piger opfordres disse og deres forældre til at

bestille tid til HPV-vaccination. Dette kan også ske via skolens intranet, ved

uddeling af pjecer o.a.

12.4.2 Samarbejde med forældrene

I indskolingen etableres den kontakt til familien og barnet, som danner

grundlag for samarbejdet i resten af barnets skoletid. Det er primært for-

ældrenes opgave at tage ansvar for barnets sundhed og trivsel. Familien er

omdrejningspunkt i barnets liv, og barnet er ikke i stand til

alene

at redegøre

for sin livssituation. Det er derfor væsentligt, at forældrene deltager i de første

samtaler og undersøgelser, ligesom de til enhver tid må inddrages, når samta-

ler med og undersøgelser af barnet giver anledning til dette.

Forældrene skal informeres om skolesundhedstjenestens tilbud og mulighe-

der, fx gennem pjecer, ved sundhedstjenestens deltagelse i forældremøder og

ved orientering til forældrene fx via skolens intranet. For samtykke henvises

til afsnit 2.5.5. Se også kapitel 4.

Undersøgelser og vejledning sker ud fra et helhedssyn og forudsætter dialog

med forældrene, der gennem inddragelse forudsættes selv at medvirke til at

identificere et eventuelt sundheds- eller trivselsmæssigt problem hos barnet.

Løsningsforslag og tiltag tager udgangspunkt i familiens ønsker og behov med

fokus på og respekt for familiens værdier, vilkår og ansvar for eget liv. Såfremt

forældrene ikke ønsker at medvirke, og det drejer sig om alvorlige tilstande hos

barnet eller i familien, skal den skærpede indberetningspligt danne grundlag

for sundhedstjenestens indsats, uanset forældrene giver samtykke eller ej, se

også afsnit 2.9 og 4.11.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

121

Motorisk undersøgelse hos sundhedsplejersken.

Kontakten mellem sundhedstjenesten og familien kan efterhånden overgå til

at ske på familiens initiativ, således at de også selv kontakter sundhedstjene-

sten ved behov.

Forældrenes samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste sker uden

inddragelse af skolens lærere eller ledelse, medmindre andet aftales.

12.4.3 Sundhedspædagogiske aktiviteter

De sundhedspædagogiske aktiviteter har til hensigt at medvirke til at ud-

vikle børn og unges sundhedsmæssige handlekompetence. Aktiviteterne kan

forestås af såvel læge som sundhedsplejerske og planlægges i samarbejde med

eleverne, lærerne og skolens ledelse. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra prin-

cippet om relevans, aktualitet og sammenhæng, således at indsatserne bliver

meningsfyldte for børn og unge. Se afsnit 12.5 for relevante emneområder.

På klassetrin, hvor der ikke tilbydes samtaler/undersøgelser, anbefales det at

tilbyde sundhedspædagogiske aktiviteter på klasse- eller gruppeniveau. Det

anbefales desuden, at sundhedspersonalet tilbyder gruppeaktiviteter for børn

med samme problemstillinger, fx sorggrupper, grupper for overvægtige børn/

unge, børn med psykisk syge forældre eller forældre med rusmiddelforbrug.

Nogle grupper kan varetages alene af sundhedspersonalet, mens andre grup-

per kræver samarbejde med andre faggrupper. Grupperne kan med fordel

etableres i et tværfagligt samarbejde med andre professionelle i kommunen.

Se også kapitel 4.

Aktiviteterne udarbejdes og afholdes i henhold til kommunens sundhedspo-

litikker og -strategier og under hensyntagen til de enkelte skolers virksom-

122

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

hedsplaner. Aktiviteterne omfatter fx deltagelse i temadage eller temauger,

klasseundervisning, forældremøder med eller uden deltagelse af børn og unge

samt deltagelse i sundhedsfremmende udviklingsaktiviteter på skolen, hvor

børn og unge konkret er involveret.

Det anbefales, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder ved indførelse af

nye metoder i skolesundhedstjenesten. Se bilag 5.

12.4.4 Åben konsultation

Formålet med åben konsultation er at kunne støtte og vejlede, når børn og

forældre af egen drift kommer og præsenterer deres behov og problemer, idet

motivationen for forandring, læring og udvikling da er størst. Gennem dialog

kan sundhedsplejersken i den åbne konsultation blive katalysator for en pro-

ces, der mobiliserer børn og forældres egne ressourcer og dermed fremmer og

udvikler deres handlekompetence.

Den åbne konsultation bør være et let tilgængeligt tilbud til såvel børn og

unge som deres forældre, hvor den enkelte har mulighed for at drøfte aktuelle

spørgsmål eller problemer med sundhedsplejersken. Tilbud om rådgivning

“her og nu” forebygger desuden, at problemer eskalerer. Erfaringer viser, at

åben konsultation bidrager til, at børn, unge og forældre får ejerskab til pro-

blemet og dermed kan drage konkret nytte af sundhedspersonalets viden.

Målgruppe

Primær målgruppe er børn og unge fra 3. klasse til 9. klasse, der har behov for

en samtale/undersøgelse hos sundhedsplejersken, samt forældre der har behov

for sundhedsrelateret vejledning vedrørende deres børn.

Organisering

Åben konsultation betyder

ikke

nødvendigvis, at sundhedsplejersken fysisk sid-

der på skolen og er tilgængelig på et bestemt tidspunkt, men snarere at der nemt

kan aftales tid for en samtale i den nærmeste fremtid. Det anbefales at eksperi-

mentere med forskellige kontaktformer, fx mail via skolens intranet, postkasse

uden for døren, telefonkontakt fx via sms og andet, der betyder, at børn og

forældre nemt kan få kontakt til sundhedsplejersken, når behovet opstår.

Brugen af åben konsultation forudsætter, at der ved indskolingsundersøgelser

og i barnets første skoleår er etableret en tæt kontakt med børn og forældre,

således at sundhedspersonalet opleves som en ressource, der er let tilgængelig

og med høj faglig viden. Når åben konsultation etableres, vil der være behov

for en indkøringsperiode, hvor tilbuddet gøres kendt blandt brugerne.

Der er opfølgnings- og journalføringspligt for kontakter i åben konsultation.

Det anbefales, at der udarbejdes lokale standarder for tilbuddet.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

123

12.4.5 Behovsundersøgelser og behovssamtaler

Den kommunale sundhedstjeneste tilrettelægger sine ydelser til børn og unge

med særlige behov i henhold til kapitel 4 i bekendtgørelsen.

Behovsundersøgelser og behovssamtaler tilbydes på alle klassetrin af såvel

læge som sundhedsplejerske, afhængigt af problemets karakter. Behovsunder-

søgelser og behovssamtaler kan ske på foranledning af sundhedspersonalets

vurdering, efter ønske fra barnet/den unge selv samt efter ønske fra forældre

eller lærere. Såfremt det sker efter lærerens ønske, skal læreren på forhånd

have aftalt dette med forældrene. Sundhedspersonalet kan ikke love barnet/

den unge tavshedspligt, men kan love, at de ikke går videre med eventuelle

forhold, der kræver dette, uden at informere barnet/den unge herom.

Sundhedspersonalet er en vigtig ressourceperson i forhold til børn med sær-

lige problemer som fx overvægt, skilsmisse og sorg. Sundhedstjenesten kan

med fordel oprette grupper, der støtter børnene i at mestre svære forhold og

problemstillinger. Det anbefales, at den kommunale sundhedstjeneste i sin

virksomhedsplan beskriver, hvilke tilstande og forhold, der som udgangs-

punkt giver anledning til yderligere undersøgelser og samtaler hos sund-

hedspersonalet. Desuden bør den kommunale sundhedstjeneste have klare

retningslinjer for henvisningsprocedurer ved viden om forhold, der kræver

inddragelse af andre faggrupper.

12.5

Metoder og emner

Valget af metoder er afgørende for, om eleverne får udbytte af en sundheds-

pædagogisk indsats. Metoderne må afpasses børnenes/de unges alder og for

at sikre kvaliteten af ydelserne anbefales det, at man i den kommunale sund-

hedstjeneste drøfter, hvilke metoder der anvendes i forhold til hvilke klas-

setrin og emner.

En række metoder kan anvendes i skolesundhedstjenesten. Metoderne “Du

bestemmer” og “Aktive vurderinger”, kan anvendes i det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i skolesundhedsplejen. “Den motiverende sam-

tale” kan anvendes, når børn, unge og/eller forældre ønsker støtte til adfærds-

og livsstilsændringer. Det anbefales, at den kommunale sundhedstjeneste

fortsat udvikler og dokumenterer metoder i forhold til det sundhedspædago-

giske arbejde i skolen.

Sundhedspersonalet kan arbejde sundhedspædagogisk med følgende og an-

dre emner:

124

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

•

Det brede, positive sundhedsbegreb.

Inden for dette emne kan fx arbejdes

med: Hvad er børnenes/de unges forståelse af sundhed? Hvordan forstår

de deres egen sundhed? Hvad skaber sundhed for den enkelte/for grup-

per/for samfundet som helhed? Hvordan kan disse forståelser sættes i

relation til det brede sundhedsbegreb? Hvilke ændringer ønsker den en-

kelte? Hvordan skabes disse ændringer? Hvad er udfordringer? Osv.

Trivselsbegrebet,

herunder begrebet social kapital og betydningen af so-

cialt netværk. Her kan fx arbejdes med: Hvordan har jeg det i min skole

– hjemme – i fritiden – med kammeraterne – med min krop? Hvordan

har vi det i klassen, i skolen og i de grupper, jeg er en del af? Skal noget

være anderledes? Hvordan kan der ske forandringer? Osv.

Familieliv, livsstil og levevilkår.

Her kan sundhedstjenesten fx arbejde med

forskellige former for familieliv, betydningen af familieliv, livsstil og leve-

vilkår samt med betydningen af risikoadfærd.

Forskelle og ligheder i sundhed.

Under dette emne kan fx arbejdes med,

hvordan og hvorfor forskelle og uligheder i sundhed opstår, samt hvilke

handlemuligheder man som enkeltindivid og som gruppe har for at på-

virke og bidrage til at reducere ulighed i sundhed

Krop, sind og seksualitet.

Relevante emner er pubertet, forelskelse og kær-

lighed, seksualitet, prævention, seksuelt overførbare sygdomme samt

psykisk sundhed, herunder bevidstgørelse om egne normer, værdier og

grænser

Hygiejne,

herunder forebyggelse af smitsomme sygdomme. I forhold til

dette emne bidrager sundhedstjenesten primært med sin sundhedsfaglige

viden i forhold til forebyggelse af smitsomme sygdomme, herunder fx

indsatser vedr. forbedret håndhygiejne.

12.6

Samarbejde i skolen – udviklingsmuligheder

Skolens lærere skal, i henhold til læseplan for emnet sundheds- og seksualun-

dervisning og familiekundskab på 1.-9. klassetrin, undervise i disse emner.

De grundæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder skal udvikles

som en helhed gennem hele skoleforløbet både i konkret undervisning og

behandlet i tværgående emner og problemstillinger. Emnerne har ikke selv-

stændigt timetal, men indgår i undervisningen inden for de obligatoriske fags

timetalsramme.

Det anbefales, at skolesundhedstjenesten tilbyder skolens ledelse og lærere at

deltage i planlægning og gennemførelse af undervisning inden for ovenstå-

ende eller andre relevante emner. Dette med henblik på at opfylde vejlednin-

gen om de tre ligeværdige aktiviteter i skolesundhedstjenestens arbejde samt

principperne om deltagelse, relevans, aktualitet og sammenhæng.

DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTE 6-18 ÅR

125

13. Konsulentfunktionen i dagtilbud

og skoler

Sundhedstjenestens konsulentfunktion i dagtilbud og skoler indebærer i hen-

hold til sundhedsloven § 124 og bekendtgørelsen §§ 17-18 dels rådgivning i

relation til smitsomme sygdomme og forebyggelse af ulykker, herunder vej-

ledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene på institutionen,

dels sundhedspædagogisk vejledning til personale, børn og forældre samt

støtte til implementering af kommunens sundhedspolitik. Endelig indebærer

funktionen også individuel, konkret rådgivning vedrørende børn, som perso-

nalet finder, har særlige behov.

Den kommunale sundhedstjeneste skal medvirke til at sikre børn et sundt

miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbud

og skoler om hygiejne og miljø. Bistanden kan ydes på forskellige niveauer:

1. Generel og principiel rådgivning i forhold til andre kommunale aktører i

henhold til § 1 i bekendtgørelsen

2. Generel rådgivning og vejledning om børn og unges sundhed og trivsel

på gruppeniveau i henhold til § 17, stk. 1

3. Konkret vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen,

herunder oplysning om hygiejne, i henhold til § 17, stk. 2

4. Konkret rådgivning i forhold til det enkelte barn som personalet finder

har særlige problemer, efter aftale med forældrene i henhold til § 17, stk.

Sundhedsstyrelsens regionale embedslæger vejleder den kommunale sund-

hedstjeneste. I særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsens centrale enheder ind-

drages i rådgivning.

Opgavefordeling og kompetencebehov i forhold til opgaveløsningen ses i bi-

lag 11.

Ved organisering og planlægning af indsatsen skal kommunen sikre, at der er

de nødvendige faglige kompetencer til rådighed for opgaveløsningen. Dette

kan fx ske gennem særlig uddannelse af de ansatte i sundhedstjenesten og/

eller ved at indgå samarbejdsaftaler med sundhedsfaglige eksperter som fx

hygiejnesygeplejersker, læger eller andre relevante faggrupper.

126

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Den kommunale sundhedstjeneste kan give råd og vejledning i dagtilbud og skoler vedr. hygiejne, støj-

bekæmpelse m.v.

13.1

Pædagogisk kompetence i forhold til konsulent-

funktionen

Ansatte i den kommunale sundhedstjeneste har ofte to roller, når de skal

være konsulenter for skole og dagtilbud. De kan dels optræde i rollen som

sundhedsfaglige eksperter, og dels som eksperter i at sætte en proces om sund-

hedsfremme i gang.

Ekspertrollen anvendes, når der opstår problemer, som i sin løsning kræver

sundhedsfaglige kompetencer. Det gælder fx spørgsmål om hygiejne, smit-

somme sygdomme og indeklimaproblemer.

Når dagtilbud eller skoler ønsker bistand til fx at udarbejde eller deltage i

projekter med sundhedsfagligt indhold, bidrager ansatte i den kommunale

sundhedstjeneste ved at deltage i og styre processer. Denne rolle tages også

i anvendelse, når erfaringer fra lokale projekter eller sundhedspolitikker skal

implementeres i den daglige drift.

Det er væsentligt tidligt i kontakten mellem den kommunale sundhedstjene-

ste og institutionen/skolen at afklare, hvorvidt konsulentopgaven er af eks-

pert- eller proceskarakter med henblik på en forventningsafstemning.

Uanset om sundhedspersonalet bidrager som ekspert- eller proceskonsulen-

ter, gælder det om at stimulere og udfordre det pædagogiske personales for-

ståelse af sundhed, så de bliver i stand til at planlægge aktiviteter og handle

sundhedsfremmende over for børnene.

KONSULENTFUNKTIONEN I DAGTILBUD OG SKOLER

127

Når ansatte i den kommunale sundhedstjeneste skal bidrage som ekspert-

eller proceskonsulenter, må de så vidt muligt holde sig neutrale. Det indebæ-

rer, at de skal udvise nuanceret og reflekteret forståelse for de værdier, som

institutionen eller skolen bygger på, og som også i en vis udstrækning repræ-

senterer forældrenes synspunkter og værdier. Det betyder også, at sundheds-

personalet må kunne håndtere de værdimæssige konflikter, der kan komme

til diskussion, når en sundhedsmæssig forandring kommer på tale. Sundheds-

plejersken/lægen må bl.a. undersøge, hvordan det pædagogiske personale selv

opfatter den konkrete sag eller sundhedsmæssige udfordring, og hvordan de

grundlæggende forholder sig til institutionens miljø og sundhed. Gennem

dialog med det pædagogiske personale må lægen eller sundhedsplejersken

undersøge, hvilken viden der er brug for, hvilke værdier man værner om i

institutionen, hvilke ting man ønsker at ændre på, og hvilke barrierer og res-

sourcer de selv har i forhold til den givne problemstilling eller proces.

Tema/sygdom

Daginstitution

Konsulent

rådgivning

pædagoger

Målgruppe

børn og forældre

Ud fra ovenstående figur skal konsulenten vurdere det enkelte dagtilbuds behov for viden, konkret

rådgivning eller sundhedspædagogisk vejledning. Figurens tre sider illustrerer de tre forskellige rela-

tioner: a) relationen mellem konsulent og dagtilbud (pædagoger og dagplejere) b) relationen mellem

dagtilbud og børn og forældre c) relationen mellem børn, forældre og konsulent. Konsulentopgavens

indhold bestemmer, hvorledes relationerne vægtes i det konkret tilfælde.

128

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

13.2

Generel og principiel rådgivning i forhold til andre

kommunale aktører

Med henblik på at medvirke til at sikre børn og unge en sund opvækst og

skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse anbefales det, at den

kommunale sundhedstjeneste inddrages ved udarbejdelse af kommunens

sundhedsprofiler og -politikker samt implementering af disse i dagtilbud og

skoler. Den kommunale sundhedstjeneste kan ligeledes bidrage sundhedsfag-

ligt ved generelle eller principielle problemstillinger vedrørende smitsomme

sygdomme, hygiejne og andre miljømæssige problemer i såvel dagtilbud som

skole.

Sundhedsstyrelsen yder efter anmodning rådgivning om sundhedsmæssige

og hygiejniske forhold af mere generel karakter. Den generelle rådgivnings-

funktion blive ydet af de regionale embedslæger, som i særlige tilfælde kan

inddrage Sundhedsstyrelsens centrale enheder.

Mange problemstillinger kræver infektionsmedicinske og epidemiologiske

kompetencer. Det vil derfor være naturligt, at dialogen omkring lokale infek-

tionshygiejniske problemstillinger foregår mellem embedslægen og kommu-

nallægen eller en sundhedsperson med kompetence i hygiejne og håndtering

af smitsomme sygdomme.

Det anbefales, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommunens tekni-

ske forvaltning, samt at de lovbundne børnemiljøvurderinger (se afsnit 13.7

og bilag 11) i dagtilbud og skoler udføres i samarbejde med den kommunale

sundhedstjeneste, således at der er en tæt sammenhæng mellem vurderingen

af institutionens sundhedsmæssige forhold og de forhold, der vurderes i hen-

hold til lov om børnemiljø og lov om undervisningsmiljø. Desuden bør der

være et tæt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og den/de

myndigheder i kommunen, der er ansvarlig for dagtilbud og skoler.

Det anbefales, at sundhedstjenesten inddrages i planlægningen af såvel nye

bygninger som ombygninger og renoveringer samt indretning af dagtilbud

og skoler, således at den sundhedsfaglige vinkel inddrages fra starten af byg-

geprojekter.

13.3

Generel rådgivning og vejledning i forhold til gruppen af

børn og unge

Når det gælder generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel bidra-

ger den kommunale sundhedstjeneste med rådgivning og vejledning om sund-

hedsfremme og generel forebyggelse. Det sker for at reducere forekomsten af

KONSULENTFUNKTIONEN I DAGTILBUD OG SKOLER

129

smitsomme sygdomme, indeklimaproblemer, støjskader og ulykker blandt børn

både ude og inde. Rådgivning og vejledning omhandler desuden indsatser, der

vedrører institutionens aktiviteter i forhold til fysisk aktivitet og forebyggelse

af overvægt blandt børn og unge. Som proceskonsulent bidrager lægen/sund-

hedsplejersken konkret til, at institutionens sundhedspolitikker implementeres.

Konsulentopgaverne kan løses både på ekspert- og proces niveau.

13.4

Konkret rådgivning vedrørende sundhedsmæssige

forhold i den enkelte institution

Ved konkrete alvorligere sundhedsmæssige problemstillinger skal den kom-

munale sundhedstjeneste som ekspert vurdere problemets omfang, udbre-

delse og betydning for børnenes sundhed. Den kommunale sundhedstjeneste

rådgiver og vejleder om hygiejne og smitsomme sygdomme, ved indeklima-

problemer i form af fx fugt/skimmelsvamp, ved spørgsmål der vedrører ke-

miske stoffer, tungmetaller og afgivelse af partikler i luften, eller såfremt der

er spørgsmål vedrørende ydre miljøforhold, som fx jord- og luftforurening,

skadedyr, drikkevand o.a. For uddybning af de enkelte emner henvises til

Sundhedsstyrelsens øvrige publikationer om emnet, væsentligst er

Hygiejne

i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme inden for

hygiejne, miljø og sikkerhed

samt

Personers ophold i bygninger med fugt og skim-

melsvamp. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning.

På baggrund af en konkret vurdering kontakter sundhedstjenesten den rele-

vante ansvarlige kommunale myndighed og eventuelt embedslægen med hen-

blik på at konferere den sundhedsfaglige vurdering, der er foretaget. Desuden

tager sundhedstjenesten stilling til og iværksætter eventuelle foranstaltninger

af hensyn til børn og voksnes sundhed og sikkerhed, eventuelt i samarbejde

med embedslægen.

Det anbefales, at det lovbestemte tilsyn foregår som en dialog om hygiejni-

ske forhold og konkrete problemstillinger på institutionen på baggrund af

kommunalt udarbejdede kvalitetsstandarder, eventuelt i forbindelse med den

kommunale akkreditering på området.

Det anbefales endvidere, at den infektionshygiejniske indsats i daginstitu-

tioner og skoler organiseres samlet i kommunen. Dette kan med fordel ske i

sammenhæng med løsningen af de infektionshygiejniske opgaver i andre dele

af den kommunale organisation, herunder specialinstitutioner og plejehjem.

130

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

13.4.1 Smitsomme sygdomme

Jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme

sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge nr. 1515 af 15. de-

cember 2007 varetager embedslægerne opgaver vedrørende bekæmpelse af

spredningen af alment farlige sygdomme og øvrige smitsomme sygdomme,

der fremgår af liste A og B og/eller er anmeldelsespligtige, mens den kommu-

nale sundhedstjeneste varetager begrænsningen af spredningen af andre smit-

somme sygdomme, herunder rådgivning af de berørte institutioner/skoler.

Den kommunale sundhedstjeneste kan ved behov indhente rådgivning fra

embedslægerne, som tillige bør inddrages ved påfaldende ophobning af syg-

dom i en kommunal institution.

For de anmeldelsespligtige sygdomme påhviler det den behandlende læge at

anmelde sygdomstilfældet til den regionale embedslægeinstitution. Når det

drejer sig om en smitsom sygdom hos et barn med kontakt til en daginstitution

eller en skole, og såfremt embedslægerne finder behov for særlige forebyggende

foranstaltninger, kontakter embedslægerne lederen af de berørte institutioner

og skoler samt orienterer den kommunale sundhedstjeneste. Embedslægerne af-

gør i denne forbindelse, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes, herunder

hvilken personkreds der skal informeres samt indholdet af denne information.

Tilrettelæggelse af en målrettet indsats for at hindre smittespredning kræver

i nogle tilfælde hygiejniske og infektionsmedicinske kompetencer. Kommu-

nen må derfor sikre, at disse kompetencer er tilgængelige i den kommunale

sundhedstjeneste. Denne opgave kan naturligt varetages af en kommunal-

læge eller en sundhedsperson med særlig kompetence i hygiejne og håndtering

af smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at opgaven med den daglige rådgivning af dag-

institutioner og kommunens forvaltninger omkring smitsomme sygdomme

varetages eller superviseres af kommunallægen i den kommunale sundheds-

tjeneste eller en anden sundhedsperson med sundhedsfaglig kompetence om-

kring hygiejne og håndtering af smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsen har udgivet publikationen

Smitsomme sygdomme hos børn

og unge - en vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.m.

Opgavefordeling vedr. samarbejdet mellem embedslægen og den kommunale

sundhedstjeneste om alvorlige smitsomme sygdomme fremgår af bilag 11.

KONSULENTFUNKTIONEN I DAGTILBUD OG SKOLER

131

13.4.2 Støjskader

Forekomsten af støjskader påvirkes især af institutionens pladsforhold samt

muligheden for at være ude i løbet af dagen. Den kommunale sundhedstjene-

ste rådgiver institutioner om forhold, der har betydning for reduktion af støj-

gener i institutionen med henblik på at forebygge støjskader hos børn, even-

tuelt i samarbejde med Teknisk Forvaltning og den pædagogiske konsulent.

13.4.3 Forebyggelse af ulykker, inde og ude

Ulykker i daginstitutioner sker især på legepladserne, og erfaringerne fra så-

danne uheld danner baggrund for anbefalinger om indretning af institutio-

nen og legepladsen. I de senere år er den teoretiske forståelse af børneulykker

betydeligt øget, og det har fået stor betydning for forebyggelsen.

13.4.4 Indeklima

For at opretholde et sundt indeklima er det nødvendigt at være opmærksom

på en lang række forhold i dagligdagen. Det gælder fx hyppig udluftning,

indkøb og brug af miljøvenlige produkter og andre forhold, der kan påvirke

sundheden for børn og voksne.

Til støtte for rådgivning og vejledning om hygiejne og skimmelsvamp har

Sundhedsstyrelsen udgivet

Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om fore-

byggelse og sundhedsfremme inden for hygiejne, miljø og sikkerhed

samt

Personers

ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp. Anbefalinger for sundhedsfaglig

rådgivning.

Se bilag 11 for opgavefordeling mellem den kommunale sundhedstjeneste og

embedslægeinstitutionen vedrørende miljøproblemer.

13.5

Rådgivning vedrørende det enkelte barn

Såfremt personalet finder, at et barn i dagtilbud eller skole har særlig be-

hov for en sundhedsfaglig indsats, fx et barn med kronisk sygdom (diabetes,

astma-allergi, epilepsi m.m.)

kan den kommunale sundhedstjeneste tilbyde

individuel, konkret rådgivning til personalet efter aftale og i samarbejde med

forældrene. Desuden kan den kommunale sundhedstjeneste med fordel indgå

i en tværfaglig vurdering af barnets behov i samarbejde med fx PPR og/eller

den praktiserende læge.

Med henblik på at sikre tidlig tværfaglig indsats for udsatte og sårbare børn

kan institutionen og den kommunale sundhedstjeneste afholde regelmæssige

sundhedskonferencer eller lignende, hvor indsatsen for enkelte børn kan drøf-

tes efter aftale med forældrene.

132

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

13.6

Medicingivning i dagtilbud og skoler

Medicingivning bør så vidt muligt foregå i hjemmet uden for det tidsrum,

hvor børnene er i skole eller dagtilbud. Men ved kroniske eller langvarige syg-

domme kan der være behov for at give medicin i løbet af dagen, se bilag 13.

13.7

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er et uafhængigt statsligt

center, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddan-

nelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud. Centret understøtter en

brugerinddragende og helhedsorienteret indsats.

Centret formidler viden og udvikler værktøjer til arbejdet med de lovpligtige

miljøvurderinger i henhold til lov om elevers og studerendes arbejdsmiljø,

kaldet undervisningsmiljøloven (lov nr. 166 af 14/03/2001) og lov om bør-

nemiljø i dagtilbud (lov nr. 630 af 11/06/2010 med senere lovbekendtgørelse

nr. 998 af 16/08/2010), som er integreret i dagtilbudsloven (lov nr. 1148 af

03/12/2008 gældende).

I henhold til dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk

og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og

læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser

af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes modenhed og alder. Lederen

af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde, offentliggøre og revidere planen

som minimum hvert tredje år.

I henhold til undervisningsmiljøloven skal DCUM medvirke til at sikre og

udvikle et godt undervisningsmiljø, herunder yde vejledning og rådgivning

til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i Danmark.

I forbindelse med såvel børnemiljøvurderingen som undervisningsmiljøvur-

deringen anbefales det, at den kommunale sundhedstjeneste tilbyder at rådgi-

ve ved den del af vurderingerne, der vedrører sundhedsfaglige problemstillin-

ger. Børne- og undervisningsmiljøvurderingerne kan bidrage til at tematisere

og målrette sundhedstjenestens opgaver i dagtilbud og skole i henhold til

bestemmelserne i § 17 i bekendtgørelsen.

På www.dcum.dk kan gratis hentes skriftlige vejledninger, værktøjer og pub-

likationer til arbejdet med børne- og undervisningsmiljø.

KONSULENTFUNKTIONEN I DAGTILBUD OG SKOLER

133

BILAG 1

Udvalgte bestemmelser i sundhedsloven

LBK nr. 913 af 13/07/2010

Vedr. aktindsigt, tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsundersøgelser m.v.

§ 37.

Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret

til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få med-

delelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed,

kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysnin-

ger stammer.

Stk. 2.

En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v.

efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive

gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.

Stk. 3.

For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det

omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for

afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

§ 38.

Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v.,

afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37,

stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen el-

ler sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan

forventes at foreligge.

Stk. 2.

Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patien-

tjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det over-

ordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige

myndighed.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

§ 40.

En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private

forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig

eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte

bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i

overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 41.

Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundheds-

personer om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-

ger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker

under hensyntagen til patientens interesse og behov,

2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patien-

tens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til

sygehusbehandling,

3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik

m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kom-

munalbestyrelse i henhold til denne lov

4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væ-

sentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sund-

hedspersonen eller andre eller

134

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfor-

træder for denne.

Stk. 3.

Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, videregives.

Stk. 4.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregi-

velse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 5.

Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest

muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan ude-

lades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem,

der beskyttes i denne lovgivning.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbreds-

oplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennem-

førelsen heraf.

§ 42.

Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den

sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysnin-

ger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder

sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

§ 42 a.

Læger og sygehusansatte tandlæger kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent om-

fang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 2.

Andre sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori

adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i be-

handling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornø-

dent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i

forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3.

På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for

behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end de i

stk. 1 nævnte, som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang

indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling

af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en i stk. 1 nævnt sundhedsperson

ansat.

Stk. 4.

Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedsper-

soner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer

efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne

foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkom-

mende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsin-

struks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5.

Læger og sygehusansatte tandlæger kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1,

hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af

væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sund-

hedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk.

4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfat-

tet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6.

Uden for de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger med patien-

tens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk.

1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 7.

Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4.

Stk. 8.

Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende ind-

hente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 9.

En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i

oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-8.

§ 42 b.

Samtykke efter § 42 a, stk. 6, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 7, kan være mundtligt eller

skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter

oplysningerne. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

BILAG 1

UDVALGTE BESTEMMELSER I SUNDHEDSLOVEN

135

§ 42 c.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private dataansvarliges pligt

til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patients elektroniske patient-

journal (logning), samt om loggens indhold, opbevaring og sletning.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske ad-

gang til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i

patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

§ 43.

Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive

oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplys-

ninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2.

Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og op-

lysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af

væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregi-

velse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4.

Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest

muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan ude-

lades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem,

der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44.

Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når

sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjour-

nalen.

Stk. 2.

Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Vedr. praktiserende læge

§ 63.

Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, fore-

byggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i

barnets første leveår.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser

efter stk. 1.

Vedr. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

§ 119.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til

borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Stk. 3.

Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v.

samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

§ 120.

Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode for-

udsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2.

Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundheds-

fremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig

indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

§ 121.

Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand

samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to veder-

lagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.

136

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

§ 122.

Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget

indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende

undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.

Stk. 2.

Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende,

tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning.

§ 123.

Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov

en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der

i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.

§ 124.

Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den

kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsfore-

byggende foranstaltninger.

§ 125.

Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de

forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende.

§ 126.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forplig-

telser efter §§ 120-125.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til

en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske.

BILAG 1

UDVALGTE BESTEMMELSER I SUNDHEDSLOVEN

137

BILAG 2

Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010

om forebyggende sundhedsydelser

for børn og unge

I medfør af § 63, stk. 2, § 126, stk. 1, § 264 og § 265 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af

13. juli 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at

sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ind-

sats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats,

der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.

Kapitel 2

Forebyggende lægeundersøgelser af børn under den undervisningspligtige alder ved alment prak-

tiserende læge

§ 2.

Børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser,

heraf 3 i barnets første leveår.

Stk. 2.

Undersøgelserne skal så vidt muligt foretages på følgende alderstrin: 5 uger, 5 og 12 måneder

samt 2, 3, 4 og 5 år.

§ 3.

Den forebyggende helbredsundersøgelse skal omfatte:

Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed.

2. Undersøgelse af barnet.

3. Samtale med og vejledning af forældrene.

4. Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning

§ 4.

I tilfælde, hvor barnet udebliver fra en forebyggende helbredsundersøgelse, kan lægen indkalde

barnet og forældrene til denne undersøgelse.

§ 5.

De forebyggende helbredsundersøgelser kan foretages af enhver alment praktiserende læge/

speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Udgifterne til honorarer til læger for de i § 2 omhandlede helbredsundersøgelser afholdes af

bopælsregionen i henhold til aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende

Lægers Organisation.

§ 6.

De i § 2 omhandlede ydelser skal tilbydes alle børn under den undervisningspligtige alder med

bopæl i regionen.

§ 7.

Børn under den undervisningspligtige alder, der ikke har bopæl her i landet, men som under op-

hold i Danmark har ret til de i § 2 nævnte ydelser i medfør af EU-retten eller internationale aftaler,

er berettiget til ydelser til udgift for den region, hvori barnet opholder sig.

Stk. 2.

Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om ko-

ordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/09 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/04, aftalen om det Europæiske Økonomiske

Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske

Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, samt bilaterale

sikringsaftaler.

138

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Kapitel 3

Den kommunale sundhedstjeneste - ydelser til alle børn og unge

§ 8.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den fore-

byggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes.

Stk. 2.

Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:

Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres

miljø i hjem, dag institution, kommunal dagpleje og skole.

2. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og

psykiske sundhed og trivsel.

3. Tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske helbredstilstand.

Stk. 3.

Viser tilsynet, at et barn har behov for lægebehandling, henvises barnet til behandling hos al-

ment praktiserende læge. Viser tilsynet, at et barn har behov for anden form for behandling, støtte

og omsorg formidles kontakt til den tværfaglige gruppe, der er etableret i kommunen for at tilgo-

dese børn og unge med særlige behov, jf. § 15. Henvisning til den tværfaglige gruppe kan ikke træde i

stedet for pligten til at underrette kommunalbestyrelsen efter servicelovens §§ 153 og 154.

§ 9.

Kommunalbestyrelsen skal udover de i § 8 omhandlede ydelser tilbyde alle børn i den under-

visningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.

Stk. 2.

Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår (børnehaveklasse el-

ler 1. klasse). Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens

ophør. I forbindelse med både indskolings- og udskolingsundersøgelsen foretager lægen eller sund-

hedsplejersken fornøden vejledning, henvisning og opfølgning.

§ 10.

Kommunalbestyrelsen skal ud over de i §§ 8 og 9 omhandlede ydelser tilbyde alle børn og unge

indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske.

Stk. 2.

I barnets første leveår skal funktionsundersøgelserne normalt finde sted ved besøg i barnets

hjem.

Stk. 3.

Over for børn i den undervisningspligtige alder skal sundhedsplejersken ved funktionsunder-

søgelser og gennem regelmæssig kontakt med børnene afdække eventuelle almene sundhedsmæs-

sige problemer samt ved kontakt med det enkelte barn afdække eventuelle individuelle sundheds-

mæssige problemer.

§ 11.

Udover funktionsundersøgelser i hjemmet yder sundhedsplejersken i forhold til småbørn indi-

viduel rådgivning efter henvendelse, ligesom der kan tilbydes gruppeaktiviteter (forældregrupper,

»åbent hus«-arrangementer, temaaftener m.v.).

Kapitel 4

Den kommunale sundhedstjeneste – ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov

§ 12.

Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig

indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelser ved en læge

eller sundhedsplejerske.

§ 13.

Børn, som har særligt behov herfor, skal ud over 1 års alderen tilbydes hjemmebesøg af en

sundhedsplejerske.

§ 14.

Børn og unge med særlige behov har ofte brug for en tværfaglig indsats. Den kommunale sund-

hedstjeneste vurderer i samarbejde med forældre, lærere, pædagoger, børnetandlæger m.fl. samt

sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige instanser, hvem der har behov for yderligere indsats.

Såfremt barnet har behov for lægelig behandling, skal barnet/forældrene opfordres til at søge læge.

§ 15.

For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller flere

tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der

i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden

sagkundskab. I gruppen indgår en eller flere repræsentanter for den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2.

Såfremt der allerede findes en tværfaglig gruppe i kommunen, der varetager og koordinerer

opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at den i

stk. 1 omhandlede opgave skal varetages af denne gruppe. I gruppen skal indgå en eller flere repræ-

sentanter for den kommunale sundhedstjeneste.

BEKENDTGØRELSE OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER FOR BØRN OG UNGE

139

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der blandt gruppens medlemmer udpeges en person,

der bliver ansvarlig for at koordinere indsatsen i forhold til det enkelte barn og dets familie.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer over den undervisningspligtige alder, herun-

der gravide og personer med risiko for eller med aktuelle handicap skal tilbydes de i § 12 omhand-

lede ydelser.

Kapitel 5

Den kommunale sundhedstjeneste – bistand til institutioner

§ 17.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer

samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2.

Bistanden skal omfatte:

Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel.

2. Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygi-

ejne.

3. Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.

Stk. 3.

Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste i de i stk. 2, nr. 3,

anførte tilfælde, skal personalet drøfte problemerne med barnets forældre, jf. dog servicelovens

§ 49 a.

§ 18.

Den kommunale sundhedstjenestes konsulentfunktion over for de særlige daginstitutioner

for børn og unge omfattet af servicelovens §§ 32 og 36 vil skulle tilpasses under hensyntagen til den

bistand, der i øvrigt ydes til de særlige daginstitutioner for børn og unge.

§ 19.

Sundhedsstyrelsen fungerer som faglig rådgiver for den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen yder efter anmodning rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige og

hygiejniske forhold til de i § 17, stk. 1, omhandlede institutioner. En sådan rådgivning omfatter vejled-

ning om sundhedsproblemer og hygiejniske forhold af mere generel karakter samt rådgivning om

bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Kapitel 6

Koordination af indsatsen

§ 20.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af indsatsen over for børn

og unge ved i fællesskab at etablere et samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer, jf. sundhedslovens §§ 203, 204, 205 og 206.

§ 21.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af indsatsen vedrørende

børn og unges sundhedsforhold i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser i almen

praksis og virksomheden i den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2.

Ved koordinationen skal bl.a. sikres, at der etableres et effektivt samarbejde mellem de

praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste dels i det daglige arbejde dels i forbin-

delse med skolestart og skoleophør. Sundhedsplejersken skal gennem sit kendskab til barnet og

dets hjemlige miljø medvirke til, at eventuelle afvigelser opspores og behandling iværksættes hos

praktiserende læge så tidligt som muligt. Den praktiserende læge skal medvirke til en etablering

af fornyet kontakt vedrørende børn, der er udgået af sundhedsplejersketilsynet, når lægen finder

dette påkrævet.

Stk. 3.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal også sikre den nødvendige koordination af ind-

satsen efter denne bekendtgørelse med bistanden fra kommunale og, for så vidt kommunalbesty-

relsen har valgt at benytte et regionalt tilbud, regionale institutioner over for børn og unge, der har

ophold i dag- og døgninstitutioner for børn og unge omfattet af servicelovens §§ 32, 36 og 67, er

anbragt udenfor eget hjem efter bestemmelserne i servicelovens § 66, eller som går på specialskole.

§ 22.

Den alment praktiserende læge skal i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgel-

ser efter § 2 søge at indhente samtykke til at videregive relevante oplysninger om helbredsforhold

vedrørende barnet til sundhedsplejersken og lægen i den kommunale sundhedstjeneste.

140

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Stk. 2.

Læger og sundhedsplejersker i den kommunale sundhedstjeneste skal søge at indhente sam-

tykke til at videregive relevante helbredsoplysninger vedrørende barnet til barnets alment prakti-

serende læge.

Stk. 3.

Barnets forældre og den unge skal orienteres om, hvilke oplysninger, der kan blive tale om at

videregive, til hvem og til hvilke formål.

Kapitel 7

Administration, finansiering, forsøg og ikrafttræden

§ 23.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for opfyldelse af de kommunale forpligtelser efter denne

lov.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge de forebyggende sundhedsydelser ved selv eller i

samarbejde med andre kommuner at ansætte læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet

personale eller ved at indgå aftale med private om opgaveløsningen. Kommunalbestyrelsen kan

endvidere beslutte at tilrettelægge ordningerne således, at kommunen både anvender egne ansatte

og private leverandører ved udførelse af opgaverne.

§ 24.

Den vederlagsfri kommunale sundhedstjeneste skal tilbydes alle børn og unge, der er tilmeldt

folkeregistret i kommunen, indtil undervisningspligtens ophør.

Stk. 2.

Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes ydel-

ser fra den kommunale sundhedstjeneste i den kommune, hvor skolen er beliggende.

Stk. 3.

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 66, pkt. 1-4, er omfat-

tet af den kommunale sundhedstjeneste i den kommune, hvor barnet/den unge er anbragt. Den

kommunale sundhedstjenestes funktion i forhold til børn og unge anbragt uden for hjemmet efter

denne bestemmelse skal tilpasses under hensyntagen til den bistand, der i øvrigt ydes til disse børn

og unge.

Stk. 4.

Børn, der opholder sig på en døgninstitution under servicelovens § 67 er omfattet af den

kommunale sundhedstjeneste i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Den kommunale

sundhedstjenestes funktion i forhold til børn på § 67 institutioner, skal tilpasses under hensynsta-

gen til den bistand, der i øvrigt ydes til børn på de nævnte institutioner.

Stk. 5.

Børn, der opholder sig med en af forældrene på en af kriminalforsorgens institutioner eller et

kvindekrisecenter, der er beliggende i en anden kommune end barnets bopælskommune, er under

opholdet omfattet af den kommunale sundhedstjeneste i den kommune, hvor institutionen er be-

liggende.

§ 25.

Børn og unge, der ikke har bopæl her i landet, men som under ophold i Danmark har ret til ydel-

ser fra den kommunale sundhedstjeneste, jf. kapitel 3 og 4, i medfør af EU-retten eller internationale

aftaler, er efter henvendelse til kommunen berettiget til ydelser til udgift for den kommune, hvori

barnet opholder sig.

Stk. 2.

Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås de under § 7, stk. 2 nævnte EU-forordninger

og internationale aftaler.

§ 26.

Udgifter til ydelser i henhold til § 24, stk. 1, afholdes af bopælskommunen.

Stk. 2.

Udgifter til ydelser i henhold til § 17 og § 24, stk. 2-5, afholdes af den kommune, hvor institu-

tionen er beliggende, eller hvor barnet/den unge er anbragt.

Stk. 3.

For børn, der modtager ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste efter § 24, stk. 4, har

institutionskommunen ret til refusion fra barnets bopælskommune af et beløb pr. barn, der svarer

til institutionskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 4.

For børn, der sammen med en af forældrene opholder sig på en af de i § 24, stk. 5, omhandlede

institutioner, har institutionskommunen ret til refusion fra barnets bopælskommune af et beløb,

der svarer til institutionskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale sundheds-

tjeneste.

Stk. 5.

Udgifter til ydelser i henhold til § 2 afholdes af bopælsregionen.

§ 27.

Refusion af udgifter til ydelser i medfør af § 7 eller § 25 til personer, som er syge(for)sikret i

et andet land, som i medfør af EU-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske

sundhedsvæsen, tilfalder den kommune/region, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet

vedrører.

BEKENDTGØRELSE OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER FOR BØRN OG UNGE

141

§ 28.

Læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale, der varetager opgaver efter

loven, udgør den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2.

Funktion som sundhedsplejerske er betinget af, at den pågældende er sygeplejerske og har

afgangsbevis som sundhedsplejerske.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der i loven er henlagt til en

sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske.Stk. 4. Sygeplejersker, der pr. 31. december 1995 var

ansat i skolelægeordningen, kan uden særlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsen fortsat varetage

opgaver i den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 5.

Sundhedsstyrelsen tilbyder kursus til læger, der skal fungere som en del af den kommunale

sundhedstjeneste.

§ 29.

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for tilrettelæggelsen og indholdet af de

forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, jf. bekendtgørelsens kapitel 1-7.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen at afgive oplys-

ninger om virksomheden inden for den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægernes og regionernes pligt til at give oplysning

om virksomheden i medfør af bekendtgørelsens kapitel 2.

§ 31.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan godkende forsøg, der fraviger reglerne i sundhedsloven

og bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge.

Stk. 2.

Ved godkendelsen skal lægges afgørende vægt på hensynet til børnenes og de unges sundhed,

retssikkerhed og velfærd.

Stk. 3.

Konkrete forslag til forsøg, der nærmere beskriver forsøgets indhold, tilrettelæggelse og gen-

nemførelse samt opstiller kriterier for vurdering af forsøgsvirksomhedens resultater og evaluering,

skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

§ 32.

Denne bekendtgørelses regler finder tilsvarende anvendelse på den kommunale sundhedstje-

neste, der tilrettelægges i samarbejde mellem to eller flere kommuner.

§ 33.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1183 af 28. november 2006 om forebyggende sundheds-

ydelser for børn og unge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BERTEL HAARDER / Helle Hyllehøj

142

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

BILAG 3

Andre relevante love

A. Persondataloven nr. 429 af 31/05/2000 angående behandling af personoplysninger

(persondataloven) med senere ændringer

B. Forvaltningsloven. Lov nr. 503 af 12/06/2009

C. Lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21/09/2010 om social service

Om underretningspligt:

§ 152.

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kom-

mune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vor-

dende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte

efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

§ 153.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver

offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tje-

nesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under

18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre

grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at

der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver

offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af

deres tjeneste eller hverv får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning

om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Socialministeren kan i en be-

kendtgørelse fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv

får kendskab til sådanne forhold.

Stk. 4.

Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter

praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet,

kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy

Centret, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter,

2. Kennedy Centret kan videregive de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til social-, sundheds- og un-

dervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat

synsfunktion kan iværksættes.

§ 154.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrage-

res side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer

dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

D. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (un-

der revision)

E. Barnets Reform: Lov nr. 628 af 11/06/2010

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde

§ 49 a.

Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myn-

digheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle

oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende

samarbejde om udsatte børn og unge.

BILAG 3

ANDRE RELEVANTE LOVE

143

Stk. 2.

Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et

konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af

oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3.

Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder,

der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1,

udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forplig-

tede hertil.«

F.Lovbekendtgørelse nr. 998 af 16/08/2010 om folkeskolen (om PPR)

§ 3.

Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt

en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a.

Stk. 2.

Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herun-

der om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning

fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse fravige §§ 5,

7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4.

Stk. 3.

Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

Stk. 4.

Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i

skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Stk. 5.

Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at

deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin.

Stk. 6.

Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det fri-

villige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller

forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

§ 4.

Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk

bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeren fastsætter

endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden

og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og special-

rådgivningsorganisation.

Stk. 2.

Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,

undervisning i 12 år.

§ 12.

Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 7. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes

et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrin-

sindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i løbet af skoleåret.

Stk. 2.

Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-

psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialunder-

visning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis sko-

lens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter

skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3.

Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes

af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

G. Bekendtgørelse nr. 885 af 07/07/2010 om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

§ 3.

Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for

rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning

til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af:

1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af elevens øvrige lærere eller andre af skolens medarbejdere

med tilknytning til eleven. For elever i børnehaveklassen afgives indstillingen af børnehaveklassele-

deren.

144

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

2) Den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller

sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at formode, at eleven har behov

for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Indstillingen afgives gennem skolens leder. Skolens leder kan endvidere selv afgive indstilling

om en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Stk. 3.

Forældrene eller eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Stk. 4.

Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og 2, afgives efter samråd med

forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vur-

dering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at

der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.

Stk. 5.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig

fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand,

skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.

I modsat fald kan udtalelsen ledsages af en vejledning til de lærere eller andre, der har afgivet ind-

stilling med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af

elevens situation.

Stk. 6.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med

udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I

de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale vi-

dens- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk

bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regions-

rådet efter samråd med forældrene.

Stk. 7.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og

eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering

redegøre herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være

absolut påkrævet.

H. Lovbekendtgørelse nr. 675 af 26/10/1987 om sygeundervisning for elever i folkeskolen og

visse private skoler

§ 2.

Ved længere tids forsømmelse på grund af sygdom eller lignende skal skolen rette henvendelse

til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i skolens undervisning eller

skulle have påbegyndt skolegangen. Det samme gælder ved hyppige kortvarige forsømmelser på

grund af sygdom, når de har haft en samlet varighed af 3 uger.

Stk. 2.

Opholder eleven sig i hjemmet, sørger skolens leder efter samråd med forældrene for, at den

nødvendige undervisning i hjemmet iværksættes. Er der tvivl om, hvorvidt eleven på grund af syg-

dom eller lignende er forhindret i at deltage i almindelig skolegang, kan skolen forlange en udtalelse

herom fra skolelægen, eventuelt en lægeerklæring.

BILAG 3

ANDRE RELEVANTE LOVE

145

BILAG 4

Begrebsafklaring

Sundhed

Sundhed defineres som en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer

karakteriseret ved fysisk, psykisk og social trivsel.

Mental sundhed

Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde deres

evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med

andre mennesker.

Mental sundhed er dermed mere end fravær af psykisk sygdom. Det er både

en tilstand og en række psykosociale funktioner.

Sundhedsfremme

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og fol-

kesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters

og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.

Forebyggelse

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af

sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folke-

sundheden.

Tidlig indsats

Tidlig indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse kan være målret-

tet såvel individer som grupper samt omfatte mere generelle tiltag i kommu-

nen. Det omfatter aktiviteter, som på baggrund af konkret viden eller obser-

vationer om et barn/en ung eller en familie udgør grundlaget for handling

med forventning om forandring i forhold til barnets/familiens eller gruppens

sundhed.

Tidlig indsats er desuden en del af den sekundære forebyggelse, der har til

formål at finde risikofaktorer og diagnosticere sygdom så tidligt som muligt.

Vejledning og rådgivning

Begreberne er synonymer. Vejledning og rådgivning betyder at orientere nogen

om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given situation. Rådgiveren

er specialist på sit felt.

146

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

BILAG 5

Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring

Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb for de aktiviteter og metoder, der

har til formål at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, herunder:

•

Kvalitet i forhold til den/de, der modtager ydelserne – børn, unge og

deres forældre

Kvalitet i forhold til den/de, der tilbyder ydelsen – optimal udnyttelse af

de faglige og økonomiske ressourcer, der er til rådighed

1. Værktøjer til kvalitetsudvikling

Det må tilstræbes, at de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er fun-

deret på evidensbaserede undersøgelser, men for nuværende foreligger denne

viden ikke i særlig stort omfang. Hvor den evidensbaserede viden ikke forelig-

ger, træder den erfaringsbaserede viden, erfaringsudveksling samt erfaringer

indhentet ved projekter ind som grundlag for kvalitetsudvikling. Der kan be-

nyttes forskellige metoder til at undersøge kvaliteten og værdien af de ydelser,

der tilbydes. Valg af metode vil afhænge af det område, der ønskes belyst.

Som metodeeksempler kan nævnes:

•

Audit

Brugertilfredshedsundersøgelser

Fokusgruppeinterviews

Gruppeudviklingssamtaler

Klinisk forskning

Kvalitetsrapporter og kvalitetssamtaler bygget på Virksomhedsmodellen

og på ROYE modellen (ressourcer, organisation, ydelser, effekt)

Kvalitetsudviklingsprojekter

Medarbejderudviklingssamtaler

Monitorering

Pilotprojekter

Satspuljeprojekter

Spørgeskemaundersøgelser

Sundhedspædagogiske eksperimenter med løbende procesevaluering samt

effekt-/resultatevaluering

Supervisions- og efteruddannelsesgrupper

BILAG 5

KVALITETSUDVIKLING OG KVALITETSSIKRING

147

2. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

Den Danske Kvalitetsmodel (DKKM) er det første fælles kvalitetsudviklings-

system for det danske sundhedsvæsen. Formålet er:

•

At fremme kvaliteten af patientforløb

At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientople-

vede kvalitet

At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

DDKM er endvidere udviklet med det formål at skabe læring og kvalitets-

udvikling i sundhedsvæsenet gennem løbende vurdering af den enkelte in-

stitutions resultater. Metodemæssigt er DDKM et akkrediteringssystem, der

omfatter et sæt af akkrediteringsstandarder og en akkrediteringsproces.

DDKM har fokus på såvel kvaliteten i sundhedsydelserne, som på de proces-

ser og strukturer, der understøtter forløbet for en borger i forhold til de sund-

hedsydelser, denne modtager fra forskellige enheder i kommunen. Modellen

henvender sig derfor til ledere og medarbejdere på tværs af professioner.

Med hjemmel i Sundhedsloven er der hidtil udviklet fire akkrediterings-

standarder til den kommunale sundhedstjeneste. Kommunen kan vælge at

anvende akkrediteringsstandarderne på områder, hvor det vurderes, at stan-

darderne kan medføre kvalitetsudvikling af ydelserne. Akkrediteringsstan-

darderne i DDKM vil løbende blive videreudviklet, således at nye temaer vil

blive inddraget i modellen, ligesom der vil blive stillet øgede krav til sund-

hedsvæsenets ydelser.

IKAS vil udsende reviderede versioner af akkrediteringsstandarderne ca. hvert

3. år − svarende til længden af en akkrediteringsperiode.

Læs mere på www.ikas.dk

3. Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed DAK-E

Dak-E koordinerer kvalitetsudviklingen i almen praksis i samarbejde med

Danske Regioner. Dak-E har fem hovedindsatsområder:

•

Et data fangstmodul, der er implementeret i alle lægesystemer, således at

den enkelte læge kan indberette patientdata til Dansk AlmenMedicinsk

Database med henblik på tilbagemelding af data til praksis

Implementering af ICPC-2 til fremme af ensartet kodning

Patientevaluering af lægen og lægepraksis

Udvikling af indikatorer i almen praksis

Patientforløb.

148

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Desuden arbejdes der fx med uddannelse og koordination af praksisinfor-

mation samt en række andre udviklingsområder, herunder udvikling af “En

dansk kvalitetsmodel for almen praksis” samt temadage, workshops og kon-

ferencer med fokus på kvalitetsudvikling i almen praksis.

Læs mere på www.dak-e.dk

4. Rapportering af utilsigtede hændelser − patientsikkerhed

I henhold til lov nr. 288 af 15/04/2009 om ændring af sundhedsloven (Ud-

videt patientsikkerhedsordning) omfatter patientsikkerhedsordningen også

den kommunale sundhedssektor. Bekendtgørelse nr. 925 af 14/07/2010 om

rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet m.m. omfatter også

primær sektor. Sundhedsstyrelsen har til brug for de forskellige instanser ud-

arbejdet

Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet

m.m.,

ligeledes af 14/07/2010. Både bekendtgørelse og vejledning kan hentes

på på www.retsinformation.dk

Af § 198, stk. 2 fremgår, at en sundhedsperson, der som led i sin faglige virk-

somhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hæn-

delsen til det sted, hvor hændelsesforløbet fandt sted. Sundhedspersonalet

er således forpligtet til at rapportere de utilsigtede hændelser, der er sket i

primær og sekundær sektor, og som de enten selv involveres i, observerer hos

andre, eller som de i kraft af deres erhverv får kendskab til.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 198 i sundhedsloven modtage, re-

gistrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for for-

bedring af patientsikkerheden og med henblik på rapportering af oplysninger

til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen er forpligtet til at formidle resultaterne som udmeldinger

og retningslinjer til sundhedsvæsnet.

Ved en utilsigtet hændelse forstås en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader

patienten/borgeren eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæ-

senets handlinger eller mangel på samme.

Eksempler på utilsigtede hændelser i den kommunale sundhedstjeneste:

1. En sundhedsplejerske har ikke spurgt ind til, hvorvidt der er allergi i

familien ved første besøg. Ved næste besøg har forældrene givet barnet

almindelig modermælkserstatning, da forældrene mente barnet ikke fik

tilstrækkelig med modermælk. Barnets far har svær allergi og barnet ud-

vikler mælkeallergi.

2. Ved vejning har sundhedsplejersken ikke bundet knuden på stofbleen

rigtigt, den glider op og barnet falder ned på gulvet.

BILAG 5

KVALITETSUDVIKLING OG KVALITETSSIKRING

149

3. En jordemoder har ikke udfyldt fødselsanmeldelsen tilstrækkeligt om-

hyggeligt, og det fremgår således ikke, at der er brug for hurtigt besøg

af sundhedsplejersken, idet moderen er alene og socialt belastet. Første

besøg aflægges derfor først efter 10 dage, barnet er ikke i trivsel og mor er

trist og fysisk udkørt.

4. Kommunallægen undersøger ved udskolingsundersøgelsen ikke den un-

ges ryg, selvom det sædvanligvis indgår i udskolingsundersøgelsen. Få

måneder efter går den unge til egen læge, der konstaterer scoliose.

5. National database om børns sundhed

Sundhedsstyrelsen har etableret en national database om børns sundhed. For-

målet er at opbygge en fælles offentlig database om børns sundhed baseret på

systematisk indsamling af data fra de forebyggende børneundersøgelser hos

praktiserende læge, sundhedsplejerske og kommunalt ansat læge. En natio-

nal børnedatabase er en forudsætning for at kunne følge sundhedsforholdene

blandt danske børn og iværksætte relevante og prioriterede forebyggelsesind-

satser.

Siden 2009 har det teknisk været muligt at indrapportere data på fire ud-

valgte indikatorer i et pilotprojekt, der skal udvikles til en landsdækkende

børnemonitorerings database. De fire udvalgte indikatorer i pilotprojektet er:

•

Højde

Vægt

Barnets udsættelse for passiv rygning ved fødslen

Amning.

Når projektets pilotfase er overstået, og der sker regelmæssig indrapportering

til Sundhedsstyrelsen, vil antallet af indikatorer blive udvidet, og indberet-

ningen til databasen gjort obligatorisk i henhold til sundhedsloven § 195, se

afsnit 1.3.

6. Nye initiativer

I forbindelse med udvikling, implementering og evaluering af nye procedurer

og metoder i den kommunale sundhedstjeneste anbefales, at processen altid

indeholder et kvalitetssikrings element ligesom evalueringen må sikre, at pro-

jektet vurderes kritisk i et udviklingsperspektiv.

150

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

BILAG 6

Familier af anden etnisk oprindelse

end dansk

Spæd- og småbørn

•

Der er i Danmark påvist en øget forekomst af dødfødsel og spædbarns-

dødelighed blandt etniske minoritetsgrupper af tyrkisk, pakistansk og

somalisk oprindelse.

•

Børn født af kvinder med hepatitis B vaccineres ved fødslen og 3 gange

inden for det næste år.

•

Færre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk starter med at

amme og andelen af børn, der ammes efter 3 måneder er lidt lavere end

blandt etnisk danske spædbørn. Der er forskel mellem de enkelte natio-

naliteter.

•

En langt større andel blandt etniske minoriteter ryger, særligt mænd, end

blandt etniske danskere. Dertil kommer, at bevidstheden om skadevirk-

ningerne ved passiv røg kan være mindre.

•

Slægtskab mellem ægtefæller medfører en øget risiko for medfødte mis-

dannelser. For nogle kan det være forbundet med skam at få et handi-

cappet barn, og dertil kommer at meget få indvandrere har kendskab til

mulighederne i handicaporganisationerne.

•

Ensidig kost til småbørn er generelt problem blandt indvandrere. Det

drejer sig især om for meget mælk og mælkeprodukter, sen introduktion

af overgangskost og for mange søde sager, fx søde drikke og kiks.

•

Vedr. D-vitaminmangel og forekomsten af rachitis, se afsnit 9.1.

Skolebørn

•

Overvægt er hyppigere forekommende blandt etniske minoriteter, og

grundlægges for manges vedkommende allerede i barndommen. I nogle

kulturer kan kropsidealet kan være et andet – også for børn, hvilket må

medtages i rådgivningen.

•

En række etniske grupper er genetisk disponeret for diabetes, hvilket

sammenholdt med højere forekomst af livsstils risikofaktorer gør, at man

bør være særlig opmærksom på symptomer hos børn og unge.

•

Astma og allergi er hyppigere forekommende blandt indvandrere.

•

Børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund har generelt dår-

ligere tandsundhed og bruger de forebyggende tilbud mindre end etnisk

danske børn og unge.

•

Børn med anden etnisk baggrund er hyppigere udsat for mobning end

deres etnisk danske kammerater, selv om mobningen ikke nødvendigvis

er af racistisk karakter.

BILAG 6

FAMILIER AF ANDEN ETNISK OPRINDELSE END DANSK

151

•

Vedr. D-vitaminmangel og forekomsten af rachitis i puberteten, se afsnit

9.1.

Forebyggelse af ulykker

Børn, som har en mor, der er født i udlandet, kommer sjældnere på skade-

stuen på grund af en ulykke en børn af mødre født i Danmark. Skoldninger

forekommer imidlertid 3 gange så hyppigt, og ulykker med forbrændinger,

herunder fyrværkeriulykker og forbrændinger med strygejern forekommer li-

geledes hyppigere. Forbrændingerne er ofte kraftigere end de forbrændinger

man ser, når mødrene er danskfødte. Desuden kommer børnene oftere til

skade ved at putte genstande i munden og ørerne. Pigerne har væsentligt

færre ulykker end drengene, der kommer næsten lige så tit på skadestuen som

drenge af danskfødte mødre.

Smitsomme sygdomme

For både børn og forældre gælder, at besøg i hjemlandet kan udgøre en risiko

i forhold til smitsomme sygdomme som hepatitis A og B, TB og tyfus/para-

tyfus, malaria og tarmparasitter. Sundhedspersonalet i almen praksis og den

kommunale sundhedstjeneste må ved viden om planlagt ferie oplyse om vac-

cination og malariaprofylakse.

Psykiske forhold

•

10-55 % af flygtninge − afhængigt af oprindelsesland − har været udsat

for tortur eller andre traumatiserende oplevelser. Det er vigtigt at være

opmærksom på børn af torturoverlevere. Nogle børn har selv været udsat

for overgreb eller været vidne dertil, men alene forældrenes traumatisering

kan påvirke børnene; såkaldt sekundær traumatisering. Dette giver sig

udtryk i adfærdsmæssige, psykosomatiske og følelsesmæssige problemer.

•

Børn og unge i familier med anden etnisk baggrund er i højere risiko for

at opleve vold, enten rettet mod dem selv eller deres mødre. Halvdelen af

kvinderne på danske krisecentre har anden etnisk baggrund end dansk.

•

Personer med anden etnisk baggrund har højere kontaktrate til voksen-

psykiatrien end etnisk danske, men er underrepræsenteret i børne- og

ungdomspsykiatrien. Undersøgelser tyder på, at man først henvender sig

sent i forløbet. Fokus bør derfor være på tidlig opsporing af eventuelle

psykiatriske problemstillinger, og rådgivning af familien i at finde rele-

vante behandlingstilbud. Psykisk sygdom kan være tabu i nogle kulturer.

•

At være ung, der skal navigere mellem to kulturer, kan være svært. De

naturlige identifikationsprocesser, der er så vigtige for den unge, kan være

problemfyldte, når den unge er splittet mellem forskellige kulturer, der

stiller forskellige krav. Den unge kan have brug for ekstra støtte.

•

I Nordøstafrika og i Yemen er tygning af khat udbredt. Man bør derfor

være opmærksom på eventuelt khatmisbrug i familier fra disse områder.

Khat bruges både af mænd og kvinder.

152

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Sprogudvikling

Særligt tosprogede børn, der lever under dårlige socioøkonomiske forhold er

i risiko for at få vanskeligheder med deres sproglige udvikling og kan have

behov for særlig opmærksomhed og støtte.

Familiesammenførte børn og flygtningebørn fra 3. verdens lande

Mange af disse børn kan have levet under dårlige forhold. Der må være særlig

opmærksomhed på:

•

Mangelsygdomme og underernæring: særligt jern og D-vitamin

Anæmi: fejlernæring, blødningsanæmi, orm, hæmoglobinopati.

Vaccinationsstatus. Der dannes skøn over status, og herefter følges Serum

Instituttets anbefalinger (www.ssi.dk).

Smitsomme sygdomme: TB, hepatitis A og B, hiv, syfilis, almindelige

børnesygdomme som følge af manglende vaccination.

Blodparasitter: malaria og filariasis

Tarmparasitter

Infektioner i hud; særligt lus og fnat

Luftvejsinfektioner

Tandstatus

Vurdering af psykosocial situation (se i øvrigt afsnit om traumatisering

og psykosociale forhold)

Kulturel praksis

•

Mange trosretninger praktiserer

omskæring af drengebørn.

Omskæring af

drenge er et operativt indgreb og dermed forbeholdt læger. Indgrebet skal

foretages under bedøvelse.

•

Omskæring af piger

praktiseres hovedsageligt i Nord- og Østafrika. I So-

malia omskæres de fleste piger i 5-års-alderen. Kvindelig omskæring er

i alle former ulovligt og strafbart ifølge dansk straffelov og et brud på

FN’s Konvention om Barnets rettigheder. I Danmark kan man også blive

straffet for at lade omskæring udføre i et andet land – også selvom om-

skæring ikke er forbudt ifølge dette lands lovgivning.

Sundhedsbehandling af asylansøgerbørn

Udlændingeservice har i 2009 udgivet retningslinjer for sundhedsbehandling

af asylansøgerbørn m.v. Retningslinjerne kan rekvireres ved henvendelse til

Udlændingeservice.

BILAG 6

FAMILIER AF ANDEN ETNISK OPRINDELSE END DANSK

153

BILAG 7

Højde- og vægtmåling

Højde/længde og vægt registreres til børnedatabasen ved 5-ugers, 5-måneders

og 1-, 2-, 3-, 4- og 5-års-undersøgelserne hos praktiserende læge samt ved ind-

og udskolingsundersøgelserne. Derudover en registrering i 1. klasse samt i en

af følgende klasser: 4., 5. eller 6. klasse. Der henvises til Bekendtgørelse nr.

581 af 23/05/2011 om kommunernes indberetning af oplysninger om børns

sundhed til Sundhedsstyrelsen.

Højde/længde registreres i hele cm. Der forhøjes fra ,5 således at fx. 165,4=165

cm og 165,5=166 cm.

Vægt registreres som kg med én decimal.

Godkendte vægte er mærket OIML klasse III (romertal).

Forskrift for registrering af længde til og med 1-års-alderen:

Målet foretages med barnet i rygleje, med udstrakte ben og placeret på et fast

underlag. Barnets hoved føres mod et lodret materiale. Herfra foretages må-

lingen til punktet ud for barnets hæl. Målingen registreres i hele cm. Måling

med et målebånd er upræcist.

Forskrift for registrering af højde fra 2-års-alderen:

Barnet måles uden sko på stående med samlede ben op mod en væg og sku-

ende lige frem. Målingen sker med lodret bagkant. Barnet må ikke læne sig

op ad eller røre ved noget under målingen.

Forskrift for registrering af vægt:

Barnet vejes på en godkendt vægt. Vægten angives i kg med en decimal.

Spædbørn:

Barnet må højst have undertrøje på.

Småbørn:

Efter 1-års-alderen vejes barnet uden fodtøj og i så lidt tøj som mu-

ligt. Hvis barnet bruger ble, bør den være tør.

Skolebørn:

Barnet vejes uden sko på flade fødder, uden overtøj og uden ting

i lommerne.

154

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

BILAG 8

Reflekser

Den praktiserende læge undersøger for sutte-/søge-, gribe-, gang- og morore-

fleks ved 5-ugers-undersøgelsen. Sundhedsplejersken undersøger sutte-/søge-

og griberefleks ved første besøg. Øvrige reflekser er beskrevet for fuldstæn-

dighedens skyld.

REFLEKS

Sutte/søge

BESKRIVELSE

DEBUT

FORSVINDER

1 måned

Når barnets kind får kontakt med brystet, eller Nyfødt

barnets stryges med en finger på kinden, drejes

hovedet mod samme retning og munden

åbnes.

Når barnet får brystet eller en finger i munden,

begynder det at sutte

Gribe hånd

Når barnet får en genstand ind i hånden

fra ulnarsiden, griber barnet og forstærker

grebet, når man forsøger at fjerne genstanden.

Hovedet skal ligge i midtlinjen, ellers udløses

refleksen mere til den occipitale side

Når foden berøres tværs henover den distale

del af fodsålen flekteres tæerne

Når barnet holdes oprejst med fødderne mod

underlaget, vil barnet med reciprok fleksion

og extension af benene lave en bevægelse, der

ligner gang

Når barnet holdes med hovedet bøjet frem-

over, og man pludselig slipper hovedstøtten

ekstenderes og abduceres, armene efterfulgt

af adduktion som en omfavnelse

Når barnet lægges på maven og dets fødder

støttes, vil barnet skubbe sig fremad i kravle-

mønster

Når barnet ligger roligt i rygleje, og hovedet

drejes 90

til siden vil arme og ben på samme side eks-

tenderes

Nyfødt

2-3 måneder

Gribe fod

Gang-refleks

Nyfødt

9-10 måneder

3-4 måneder

Moro

Nyfødt

4-5 måneder

Krybe-kravle

Nyfødt

Asymmetrisk

tonisk

hals-refleks

Faldskærms/

faldrefleks

1 måned

6-7 måneder

Når barnet holdes vandret med ansigtet mod 6-9 måneder

underlaget og derefter sænkes nedad vil

barnet ekstendere armene over hovedet for at

forebygge fald. Ses også når barnet i siddende

stilling er ved at falde og tager armene ud til

siden for at finde balancen og forebygge fald

Varig

BILAG 8

REFLEKSER

155

BILAG 9

Vejledning i høreprøve i skolen

(audiometri)

Høretest af skolebørn tilbydes ved ind- og udskolingsundersøgelser. Formå-

let med undersøgelsen er tidlig opsporing af hørenedsættelse i skolealderen.

Audiometri kan desuden gennemføres på indikation efter forespørgsel fra

barnet, dets forældre eller barnets lærere efter aftale med forældrene.

Testen foretages med et audiometer, som frembringer rene toner i forskellig

frekvens og af forskellig styrke. Ved høreprøven bestemmes høretærsklen for

de enkelte toner, dvs. den svageste lyd, som barnet lige netop kan opfatte.

Høreprøve er en følsom undersøgelse, som kræver optimale omstændigheder.

Forstyrrende baggrundsstøj og uro i lokalet skal undgås. Barnet skal være

koncentreret om opgaven og være forberedt på karakteren af lydene, der kan

beskrives som ganske svage fløjtelyde.

Fremgangsmåde ved høreprøve

•

Barnet placeres med ryggen til undersøgeren.

•

Hovedtelefoner påsættes nøjagtigt.

•

Høreevnen for frekvenserne 250, 500, 1000, 2000, 4000, 6000 og 8000

Hz undersøges ved en intensitet på 20 dB. Toner sendes til hvert øre med

uregelmæssigt interval, styrken startende på 20 dB, varighed mindst 1

højst 2 sekunder, gerne gentaget flere gange. Ved manglende reaktion

på 20 dB skal intensiteten øges med 5 dB, indtil barnet reagerer. Derpå

sænker man intensiteten med 5 dB ad gangen, til tonen ikke mere høres,

dog ikke lavere end 20 DB. Den laveste intensitet, hvor tonen lige kan

opfattes, er høretærsklen for den pågældende frekvens. Det anbefales at

starte midt i frekvensområdet.

•

Barnet markerer med sammesidig hånd eller tryk på indikatorknap, når

en tone er hørt.

•

Resultaterne af høreprøven indføres på audiogram, såfremt hørelsen ikke

er normal. Audiogrammet medgives barnet ved henvisning til praktise-

rende læge eller otolog. Normal hørelse indføres i barnets journal.

Mulige fejlkilder

er baggrundsstøj, rytme og regelmæssighed i sideskift, mang-

lende korporation samt aggravation (overdrivelse i negativ retning ved at simu-

lere nedsat høreevne ved audiometri).

Rutinemæssig audiometri gennemføres ikke, såfremt barnet er forkølet. Bar-

net genindkaldes, når det er rask.

156

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Tolkning af resultater

En hørelse på 20 dB for samtlige toner er normal. Spredte dyk i hørelsen

til 30 dB, særlig i det lave frekvensområde er dog acceptabelt. Smådyk ved

6000 og 8000 Hz har ikke betydning for hørelsen og kræver normalt ikke

nærmere udredning, endsige hørepædagogiske tiltag. Derimod er dyk ved 4

kHz karakteristisk for støjpåvirkning og bør give anledning til en snak om

profylakse/høreværn og om at undgå kraftig og langvarig støj (fx høj musik

og brug af MP3). Andre uregelmæssigheder kræver henvisning som beskrevet

nedenfor.

Ved mistanke om forkølelse, sequelae herefter eller forudgående stærk lydpå-

virkning som forklaring på hørenedsættelsen, bør høreprøven gentages efter

et par ugers forløb inden videre henvisning.

Henvisning

Der skal ske henvisning til praktiserende læge med henblik på ny audiometri

og vurdering af denne, når der konstateres hørenedsættelse ved audiometri.

Der kan ske henvisning til otolog, når der konstateres hørenedsættelse ved

audiometri, såfremt barnet tidligere har haft kontakt med otolog.

Familien kan henvende sig direkte til otologen, som efterfølgende orienterer

den praktiserende læge om resultatet.

Afprøvning og kontrol af udstyr

Audiometret skal jævnligt afprøves af tekniker til sikring af standardiserings-

kravene.

BILAG 9

VEJLEDNING I HØREPRØVE I SKOLEN (AUDIOMETRI)

157

BILAG 10

Vejledning i synsprøve i almen praksis

og skolen

A: I almen praksis

Undersøgelser

Medfødt grå stær:

Der fødes ca. 20 børn årligt med medfødt grå stær. Det er

vigtigt at opdage sygdommen så tidligt som muligt for at forhindre udvikling

af blindhed og for at barnets syn udvikles så normalt som muligt.

Undersøgelse for grå stær tager mindre end 30 sekunder. Undersøgelsen fore-

går i et rum uden direkte sol og stærkt lys (så mørkt som muligt), for at pu-

pillerne er så store som muligt. Øjnene undersøges med pencillygte, hvor der

kigges efter hvide pletter i pupilfeltet (grå stær). Ved mistanke om grå stær

henvises subakut til den praktiserende øjenlæge.

Alle børn med følgende sygdomme i familien (også fætre og kusiner) skal

henvises til praktiserende øjenlæge: retinoblastom, kongenit/infantil/juvenil

grå stær, kongenit grøn stær.

Synsstyrke:

Barnets synsstyrke måles bedst på 3 meters afstand. Effektiv til-

dækning af øjet, som ikke undersøges, er af afgørende betydning for udfaldet

af undersøgelsen. Barnet må ikke kunne kigge ved siden af eller mellem for-

ældrenes fingre. Der skal derfor anvendes en klap eller sort skive ved under-

søgelsen.

Ved 3 år er synsstyrken normalt 6/12. Synet kan testes med synstavler med

meget enkle optotyper. Ved senere synstest kan flere tavler anvendes.

Amblyopi ved skelen:

Amblyopi ved skelen debuterer ofte i alderen 9 måne-

der til 6 år. I de fleste tilfælde er der tale om konvergensskelen. Jo tidligere

der iværksættes amblyopibehandling, jo bedre er chancerne for, at synet kan

normaliseres.

Hirschbergs test: Med en pencillygte lyses mod barnets næserod. Det vurde-

res, om lysrefleksen ligger symmetrisk i pupillerne på begge øjne.

For at opspore børn med begyndende skelen undersøger sundhedsplejersken

for dette med Hirschbergs test ved undersøgelse i 8-10-måneders-alderen.

158

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Den praktiserende læge undersøger for skelen med Hirschbergs test ved de

årlige undersøgelser mellem 1- og 5-års-alderen.

Såfremt barnet skeler, skal det henvises til øjenlæge, der varetager den videre

behandling.

Binoculært syn og samsyn:

Er med til at fastholde, at synsudviklingen forlø-

ber normalt. Undersøgelse for samsyn foretages af øjenlæge.

Såfremt der findes nedsat synsfunktion, eller hvis synsprøven ikke kan gen-

nemføres, skal den gentages inden for en kortere periode. Herefter stillingta-

gen til det videre forløb.

B: I skolen

Formålet med undersøgelserne i skolealderen er at afsløre nedsat syn hos sko-

lebarnet/den unge.

Synsstyrke:

Der tilbydes rutinemæssigt synsprøve ved indskolingsundersøgel-

sen og i 6. eller 7. klasse. Ud over de rutinemæssige synsprøver, undersøges

barnet ved behov, hvis barnet/den unge selv henvender sig og efter henvisning

fra forældre eller skolens lærere.

Farvesynstest:

Der tilbydes farvesynstest ved udskoling, såfremt den unge har

erhvervsønsker, der kræver fuldt farvesyn. Det gælder følgende uddannelser:

skibsmaskinmesteruddannelsen, unge, der skal have søfartsbevis, pilotuddan-

nelsen, lokoføreruddannelsen og unge, der søger ind på politiuddannelsen.

Ved defekt farvesyn henvises den unge til øjenlæge for yderligere undersøgelse

og rådgivning.

Amblyopi

forekommer hos ca. 2 % af alle børn, der starter i skole. Hvis

amblyopi først findes ved skolestart, er der kun ringe mulighed for at kunne

bedre tilstanden ved genoptræning, men det er væsentligt, at tilstanden op-

spores, og at barnet henvises til øjenlæge.

Myopi

(nærsynethed) er den mest almindelige brydningsanomali. Tilstanden

optræder hos en ud af seks danskere. Nærsynethed begynder som regel i slut-

ningen af skolealderen og forværres med tiden.

Hypermetropi

(langsynethed) kan ikke afsløres ved almindelig synstest, men

anamnestiske oplysninger om hovedpine og svien i øjnene ved længere tids

læsning o.l. bør give mistanke om hypermetropi, og barnet henvises til øjen-

læge.

BILAG 10

VEJLEDNING I SYNSPRØVE I ALMEN PRAKSIS OG SKOLEN

159

Astigmatisme

(forskellig brydning i forskellige planer af linsen – “bygnings-

fejl”) afslører sig ved almindelig synstest, såfremt det er betydende.

Synstavler, der kan anvendes:

•

L-H tavlen

•

Kay pictures

•

Østerberg

•

Sheridan-Gardiner

•

E tavle

•

Taltavle

•

Bogstavtavle.

Fremgangsmåde ved synstest

•

Anvend en af ovenstående tavler.

•

Afstand til tavle 3 meter for børn indtil 5 år, 6 meter (direkte eller ved

spejl) for skolebørn.

•

Sørg for god belysning af tavlen, uden genskin eller modlys.

•

Prøv først synet binokulært, derefter hvert øje for sig. Det afdækkede øje

skal lukkes med en klap eller en brille. Det er ikke tilstrækkeligt at knibe

det sammen.

•

Start med en linje, som barnet sandsynligvis kan læse/tolke og gå hurtigt

ned til den linje, som barnet lige akkurat kan læse/tolke.

Tolkning af resultaterne

•

Synstesten angives som en brøk med afstanden til tavlen i tælleren og

nummeret på den læste linje i nævneren.

•

For at godkende en linje som læst, skal barnet have læst/tolket skal mindst

¾ af symbolerne korrekt.

•

Normal synsstyrke er 6/6 eller større, dog anses 6/9 for tilfredsstillende i

børnehaveklassen og 1. klasse, på det ene eller begge øjne

Mulige fejlkilder

er sammenkniben af både det seende og afdækkede øje og

“medsyn” af det afdækkede øje.

Samsyn

kan testes med “LANG” stereotest af kommunallægen, når det gæl-

der skolebørn. Undersøgelsen foretages, såfremt barnet har læsevanskelighe-

der.

Læsesyn

kan testes med standardiseret læsebog (nærvisustest) af kommunal-

lægen eller sundhedsplejersken. Undersøgelsen foretages, såfremt barnet har

læsevanskeligheder.

160

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Henvisning til øjenlæge

•

Hvis synsstyrken monokulært er < 6/9

•

Såfremt barnet/den unge klager over hovedpine og svien i øjnene ved

længere tids læsning, PC brug, TV kiggeri o.l.

•

Hvis LANG test ikke kunne ses, såfremt denne er foretaget

•

Hvis nærvisus test ikke kan gennemføres, og barnet har læseproblemer.

Henvisning til optiker

Såfremt der i forvejen er diagnosticeret en fremadskridende myopi, og der er

behov for korrektion af briller kan barnet henvises til optiker.

§3 i bekendtgørelse nr. 817 af 14/09/1994 om optikervirksomhed bestem-

mer, at personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltsdefekter,

skelen, dobbeltsyn eller vedvarende synsproblemer, altid skal henvises til læge.

I henhold til bekendtgørelsen nr. 817 § 4 må førstegangsudlevering af syns-

hjælpemidler til børn under 10 år kun ske efter forudgående lægeundersø-

gelse, hvorfor der altid skal ske lægehenvisning for børn under 10 år.

Vedrørende brug af kontaktlinser

Der gælder ingen særlige regler vedr. brug af kontaktlinser for børn i skoleal-

deren. Såfremt en ung spørger sundhedsplejersken/lægen til råds herom, an-

befales at orientere om risikoen for infektioner og overfølsomhedsreaktioner.

BILAG 10

VEJLEDNING I SYNSPRØVE I ALMEN PRAKSIS OG SKOLEN

161

BILAG 11

Opgavefordeling og kompetence-

behov ved den kommunale

sundhedstjenestes rådgivning

i dagtilbud og skoler

Fagligt område: SMITSOMME SYGDOMME

Opgavefelt

Anmeldelsespligtige

sygdomme

Smitteopsporing og

-forebyggelse. Kunne

vurdere behovet for

oplysninger og dokumen-

tation, afgrænse under-

retninger, yde rådgivning

og vejledning, udstede

pålæg, sikre infektions-

medicinsk beredskab

(liste A + B).

Begrænsning og fore-

byggelse af andre smit-

somme sygdomme end

anmeldelsespligtige

Sikre forebyggende for-

anstaltninger, herunder

rådgivning og vejledning

og hygiejnetiltag, vare-

tage forældreinformation

Registrere udviklinger

Nødvendig faglig

kompetence

Sundhedsfaglig

samfundsmedicinsk

kompetence, herunder

infektionsmedicinsk og

viden om forebyggelses-

strategier.

Myndighedsbeføjelse i

henhold til lovgivning.

Etableret smittenetværk.

Hvem rådgiver

institutionen?

Embedslægerne

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Statens Seruminstitut,

klinisk mikrobiologiske

afdelinger, fødevare-

netværk, herunder

Fødevareregion.

Sundhedsstyrelsens

Center for Forebyggelse.

Det generelle og kommu-

nale sundhedsberedskab.

Yderligere info

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.ssi.dk

(Statens Seruminstitut)

www.fv.dk

(Fødevareregion)

www.retsinformation.dk

Viden om almindelige

smitsomme sygdomme

Visse samfundsmedicin-

ske (epidemiologiske)

og almene infektions-

medicinske kompetencer.

Sundhedspædagogisk

kompetence.

Kommunallæge og

sundhedsplejerske i aftalt

samarbejde

Embedslægerne.

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.ssi.dk

(Statens Seruminstitut)

Litteratur:

Smitsomme sygdomme

hos børn i daginstitu-

tioner

Sundhed, miljø og

hygiejne i pædagogisk

arbejde

Hygiejnerutiner

Udvikling af kvalitetsstan-

darder og instrukser.

Etablere monitorering og

opfølgning.

Sikre hygiejneorganisatio-

nen på institutionsniveau.

Rådgivning og vejledning.

Hygiejnetilsyn

Udvikling af kvalitets-

standarder, instrukser og

manualer. Etablere moni-

torering og opfølgning.

Rådgivning og vejledning.

Ledelses- og administra-

tiv kompetence samt

hygiejneteknisk indsigt.

Sundhedsfaglig og

hygiejnemedicinsk

kompetence.

Institutionsledelse,

sundhedsplejerske og

kommunallæge

Lokale kommunal

hygiejneorganisation,

Embedslægerne.

Statens Seruminstitut

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.ssi.dk

(Statens Seruminstitut)

Litteratur:

Sundhed, miljø og

hygiejne i pædagogisk

arbejde

Ledelses- og administrativ Kommunallæge og

beføjelse. Sundhedsfaglig sundhedsplejerske i aftalt

og hygiejnemedicinsk

samarbejde

kompetence.

Sundhedspædagogisk

kompetence. Proceskon-

sulent.

Lokale kommunale

hygiejneorganisation.

www.ssi.dk (CAS)

Litteratur:

Sundhed, miljø og

hygiejne i pædagogisk

arbejde

162

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Fagligt område: FØDEVAREHYGIEJNE

Opgavefelt

Hygiejnerutiner

Sikre forebyggende

foranstaltninger,

herunder eventuelle

kvalitetsstandarder.

Rådgivning og vejledning.

Iværksætte interven-

tioner.

Nødvendig faglig

kompetence

Fødevarehygiejnisk

indsigt, sundhedsfaglig

kompetence.

Hvem rådgiver

institutionen?

Sundhedsplejerske og

kommunallæge

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Lokale kommunale

hygiejneorganisation

Regionale fødevareregion

Yderligere info

www.fvst.dk

(Fødevarestyrelsen)

Litteratur:

Sundhed, miljø og

hygiejne i pædagogisk

arbejde

Fagligt område: FOREBYGGELSE AF ULYKKER

Opgavefelt

Sikre forebyggende

foranstaltninger,

indarbejde området i

børnemiljøvurderingen.

Gennemføre konkrete

risikovurderinger. Tilsyn?

Nødvendig faglig

kompetence

Sundhedsfaglig kom-

petence. Kendskab til

ulykkesrisici og ulykkes-

forebyggelse. Kendskab

til samarbejdspartnere.

Viden om ulykkesregistre-

ring og skaderegistrering.

Hvem rådgiver

institutionen?

Sundhedsplejerske

og kommunallæge i

samarbejde med teknisk

forvaltning.

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Center for undervisnings-

miljø

Embedslægerne

Yderligere info

www.dcum.dk

(Center for Undervis-

ningsmiljø)

www.si.dk

(Sikringsstyrelsen)

www.mst.dk

(Miljøstyrelsen)

www.ds.dk

(Dansk Standard)

www.si-folkesundhed.dk

(Statens Institut for

Folkesundhed)

vwww.forbrug.dk

www.giftinformationen.dk

BILAG 11

OPGAVEFORDELING OG KOMPETENCEBEHOV VED DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTES RÅDGIVNING I DAGTILBUD OG SKOLER

163

Fagligt område: MILJØHYGIEJNE

Opgavefelt

Indeklima generelt

Rådgivning og vejledning.

Foretage systematisk gen-

nemgang af indeklimaet,

som indarbejdes i børne-

miljøvurdering, kortlægge

og beskrive konkrete pro-

blemstillinger. Foretage

risikovurderinger, udar-

bejde forslag til og med-

virke ved implementering

af interventioner.

Fugt og skimmel

Rådgivning og vejledning.

Kortlægge og beskrive

konkrete problemstil-

linger. Vurdering af

eventuelle tekniske

undersøgelser og forslag.

Foretage risikovurderin-

ger, uarbejde forslag til og

medvirke ved implemen-

tering af interventioner.

Udarbejde informati-

onsmateriale og deltage

i møder) for forældre,

personale m.v.

Fysiske rammer

– indendørsarealer

Rådgivning og vejledning

vedr. bygning (nybygning),

bygningsmaterialer,

installationer.

Inventar, legetøj,

(se også ulykkesfore-

byggelse)

Fysiske rammer

– udendørsarealer

Legepladser og sko-

legårde. Svømme- og

soppebassiner (se også

ulykkeforebyggelse)

Nødvendig faglig

kompetence

Sundhedsfaglig kompe-

tence og sundhedspæda-

gogisk kompetence.

Ved risikovurdering og

interventioner af kon-

krete problemstillinger

tillige samfundsmedi-

cinsk, herunder miljø-

medicinsk kompetence.

Hvem rådgiver

institutionen?

Kommunallæge og sund-

hedsplejerske – oftest i

samarbejde med teknisk

forvaltning.

Kommunallægen inddra-

ges altid ved sygelighed

hos børn og personale og

ved sager med miljøfrem-

mede stoffer

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Embedslægerne

Yderligere info

www.mst.dk

(Miljøstyrelsen)

Sundhedsfaglig

samfundsmedicinsk

herunder miljømedicinsk

kompetence.

Kommunallæge (og sund-

hedsplejerske) – oftest i

samarbejde med teknisk

forvaltning.

I ukomplicerede sager

kortlægger kommunal-

lægen problemstillingen

og tager kontakt med de

kommunale myndigheder

Embedslægen orienteres.

Eventuelt rådgivende

ingeniørfirma.

Embedslægerne

I komplicerede sager

rådgiver embedslægen

i samarbejde med kom-

munallægen kommunen

på baggrund af den kom-

munale sagsbehandling

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.skimmel.dk

www.mst.dk

(Miljøstyrelsen)

www.ami.dk

(Arbejdsmiljøinstituttet)

Miljøteknisk og

sundhedsfaglig indsigt.

Teknisk forvaltning-

ofte i samarbejde med

sundhedsplejerske og

kommunallæge.

Embedslægerne

Produktansvarlige

www.sbi.dk

(Statens Byggeforsknings-

institut)

www.ebst.dk

(Bygge- og Boligstyrelsen)

www.at.dk

(Arbejdstilsynet)

Miljøteknisk og sund-

hedsfaglig indsigt.

Teknisk forvaltning –

oftest i samarbejde med

sundhedsplejerske og

kommunallæge.

Embedslægerne

Produktansvarlige

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

Forsyninger

Miljømedicinsk og miljø-

Drikkevand og vandinstal- teknisk kompetence.

lationer.

Spildevand og afløb.

Affaldshåndtering

Forureninger

Jordforurening.

Luftforurening og

udendørs støj

Skadedyr

Rotter, mus, ræve. insek-

ter og parasitter

Indsigt i skadedyrsbe-

kæmpelse.

Altid teknisk forvaltning

Eventuelle laboratorier og www.mst.dk

rådgivende firmaer.

(Miljøstyrelsen)

Kommunallægen oriente-

res og varetager generel

Embedslægerne rådgiver

sundhedsfaglig rådgivning ved behov kommunen

her ud fra.

på baggrund af den kom-

munale sagsbehandling

Teknisk forvaltning –

oftest i samarbejde med

sundhedsplejerske og

kommunallæge.

Skadedyrslaboratoriet

Embedslægerne

www.dpil.dk

(Skadedyrslaboratoriet)

www.mst.dk

(Miljøstyrelsen)

www.sst.dk

164

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Fagligt område: GENEREL SUNDHED

Opgavefelt

Nødvendig faglig

kompetence

Hvem rådgiver

institutionen?

Kommunallæge – even-

tuelt i samarbejde med

sundhedsplejerske

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Praktiserende læger

Speciallæger og

hospitaler.

Embedslægerne.

Yderligere info

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

Sygdom og sygelighed

Lægefaglig og sundheds-

Rådgivning og vejledning. pædagogisk kompetence

konkret vurdering

af problemstillinger.

Monitorering, herunder

indsamling af sygeligheds-

data. Vurdering af sygelig-

hedsdata. Iværksættelse

af interventioner.

Fagligt område: SUNDHED OG LIVSSTIL

Opgavefelt

Livsstilsfaktorer

(KRAM m.v.)

Rådgivning og vejledning.

Iværksættelse af sund-

hedspædagogiske tiltag

i forhold til overvægt,

fysisk aktivitet, kost,

rygning, seksuel sundhed,

ulykker. Udarbejdelse af

sundhedsprofiler.

Monitorering og evalue-

ring af indsatser.

Nødvendig faglig

kompetence

Sundhedsfaglig og

sundhedspædagogisk

kompetence.

Bredere samfunds-

medicinsk kompetence

kan være nødvendig.

Hvem rådgiver

institutionen?

Sundhedsplejerske og

kommunallæge i aftalt

samarbejde

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Praktiserende læger,

kommunale sundheds-

konsulenter

Yderligere info

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.si-folkesundhed.dk

(Statens Institut for

Folkesundhed)

Fagligt område: STRESS OG TRIVSEL

Opgavefelt

Psykisk sundhed

Rådgivning og vejledning.

Iværksættelse af sund-

hedspædagogiske tiltag.

Eventuelt gennemføre

screeningsaktiviteter

samt udarbejdelse af

trivselsprofiler.

Nødvendig faglig

kompetence

Sundhedsfaglig og

sundhedspædagogisk

kompetence

Bredere samfunds-

medicinsk kompetence

kan være nødvendig.

Hvem rådgiver

institutionen?

Sundhedsplejerske og

kommunallæge i aftalt

samarbejde

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

PPR og ledere af

dagtilbud og skoler

Yderligere info

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

www.si-folkesundhed.dk

Statens Institut for

Folkesundhed

Fagligt område: MEDICINADMINISTRATION

Opgavefelt

Generel rådgivning om

opbevaring og regler

for administration af

medicin. Udarbejde lokale

retningslinjer.

Konkret rådgivning vedr.

medicin til børn med

kroniske sygdomme

(diabetes, feberkramper,

allergi, psykisk lidelse).

Nødvendig faglig

kompetence

Hvem rådgiver

institutionen?

Sundhedsplejerske og

kommunallæge i aftalt

samarbejde, eventuelt

i samarbejde med

hjemmesygeplejeske

Samarbejdspartnere

og faglig sparring

Behandlende (oftest

praktiserende) læge

– inddrages altid i for-

bindelse med vejledning

om konkret individuel

medicinadministration.

Yderligere info

www.sst.dk

(Sundhedsstyrelsen)

BILAG 11

OPGAVEFORDELING OG KOMPETENCEBEHOV VED DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTES RÅDGIVNING I DAGTILBUD OG SKOLER

165

BILAG 12

Bekendtgørelse om gratis vaccination

mod visse smitsomme sygdomme

m.v.

I medfør af § 158, § 214, stk. 1, § 222, stk.1, § 254, § 264 og § 265 i Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 95 af 7. februar 2008, fastsættes:

§ 1.

Tilbud om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. gives til personer, der har

dansk indfødsret eller bopæl her i landet, jf. dog § 5, og til de persongrupper og mod de sygdomme

m.v., som fremgår af § 2.

§ 2.

Enhver person under 18 år kan gratis blive vaccineret mod kighoste, difteri, stivkrampe og polio.

Stk. 2.

Enhver person under 18 år kan gratis blive vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Vaccinationen tilbydes i form af en kombineret MFR-vaccine.

Stk. 3.

Enhver kvinde kan fra det fyldte 18. år gratis blive vaccineret mod røde hunde. Vaccinationen

tilbydes eventuelt i form af MFR-vaccine.

Stk. 4.

Børn under 6 år kan gratis blive vaccineret mod Hæmophilus influenzae, type b (Hib).

Stk. 5.

Børn under 2 år kan gratis blive vaccineret mod pneumokoksygdom.

Stk. 6.

Enhver pige, som er født efter den 31. december 1992, kan fra det fyldte 12. år gratis blive

vaccineret mod livmoderhalskræft. Vaccinationerne skal være afsluttet inden det fyldte 15. år, dog

inden udgangen af 2010 for piger født før den 1. januar 1996.

§ 3.

Til vaccinationerne anvendes vacciner, der udleveres gratis fra Statens Serum Institut.

Stk. 2.

Statens Serum Institut er forpligtet til stadig at have en passende beholdning af vaccine til

brug ved vaccination mod de i § 2 nævnte sygdomme.

§ 4.

Vaccinationerne kan foretages af enhver læge, der i henhold til lov om autorisation af sundheds-

personer og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Stk. 2.

Udgifterne til honorarer til lægerne for vaccination mod de i § 2 nævnte sygdomme afholdes

af regionerne.

§ 5.

For personer, der ikke har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, men som har ret til vac-

cinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, afholdes

udgiften til vaccinationshonorar af den region, hvori den pågældende opholder sig.

Stk. 2.

Refusion af udgifter til vaccination af personer, der er syge(for)sikret i et andet land, som i

medfør af EF-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfal-

der den region, der har afholdt udgiften.

Stk. 3.

Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om an-

vendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og de-

res familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF)

nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske

Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske

Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, samt bilaterale

sikringsaftaler.

§ 6.

Sundhedsstyrelsen vejleder om gennemførelsen af de i § 2 nævnte vaccinationer.

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009, dog den 1. oktober 2008 for piger født før

1. januar 1996 for så vidt angår vaccination mod livmoderhalskræft, jf. § 2, stk. 6.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1171 af 7. december 2005 om gratis vaccination mod

visse smitsomme sygdomme m.v.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 5. september 2008

Jakob Axel Nielsen

/Helle Hyllehøj

166

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

BILAG 13

Skrivelse om medicingivning

til børn i dagtilbud, skoler og

skolefritidsordninger

Til personale i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ledelsen i dagtilbud for børn (daginstitutioner og dagpleje) og på

skoler og skolefritidsordninger sikrer, at personalet er i stand til at varetage medicingivning i de

tilfælde, som er beskrevet i denne skrivelse.

Medicingivning bør så vidt muligt foregå i hjemmet uden for det tidsrum, børnene er i dagtilbud

eller skole og skolefritidsordning.

Personalet i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger har ikke sundhedsfaglig baggrund og er derfor

ikke uddannet til at observere og behandle syge børn.

Akut syge børn må ikke møde i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger, og ved akut sygdom skal

forældrene snarest muligt sørge for, at barnet bliver hentet.

Det er imidlertid vigtigt for børn, også børn med kronisk eller længerevarende sygdom, at have

adgang til pasning og kontakt til andre børn i dagtilbud og at deltage i skolegangen i den udstræk-

ning, deres sygdomstilstand tillader det. Ved kroniske eller længerevarende sygdomme kan det være

nødvendigt at give medicin flere gange i løbet af dagen.

Når medicin skal gives på tidspunkter, hvor børnene er i dagtilbud, skole eller skolefritidsordning,

bør personalet, i det omfang det er muligt, påtage sig opgaven. Det vil oftest dreje sig om børn med

kronisk eller længerevarende sygdom, og der skal være tale om lægeordineret medicin.

Ledelsen har ansvar for, at det af en skriftlig instruktion til personalet fremgår, hvordan børnenes

medicin skal håndteres og opbevares. Medicinen skal opbevares, så den er utilgængelig for uved-

kommende, og det anbefales, at institutionen, skolen mv. for hvert barn nedskriver, hvornår og af

hvem medicinen er givet.

Når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der

ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig

dette.

Vejledning for instruktion ved kronisk eller langvarig sygdom

Når forældre til kronisk eller langvarigt syge børn anmoder personalet i dagtilbud, skoler og sko-

lefritidsordninger om at give medicin, er forældrene ansvarlige for, at instruktionen fra den ordi-

nerende læge om medicingivningen videregives til personalet. I de fleste tilfælde vil påskriften på

medicinbeholderen være tilstrækkelig instruktion om medicingivningen. Beholderen skal have let

læselig påskrift med oplysning om barnets navn og eventuelt personnummer, medicinens art og

den ordinerede dosis. Hvis en mere grundig instruktion af personalet er nødvendig, kan ledelsen

af skolen eller dagtilbuddet anmode forældrene om en supplerende skriftlig instruktion fra lægen.

Akutte tilfælde

I sjældne tilfælde kan der ved nogle kroniske sygdomme opstå hurtigt indsættende anfaldsfænome-

ner. Det kan f.eks. dreje sig om feberkramper, epileptiske anfald, kraftige overfølsomhedsreaktioner

eller akut forværring af en kronisk tilstand. Den behandlende læge vil i disse tilfælde ofte have

ordineret medicin, som personalet efter aftale med forældrene straks kan give samtidig med, at der

tilkaldes ambulance. Det kan dreje sig om en tablet, mikstur, en stikpille eller et stik med en EPI-pen.

Sundhedsstyrelsen har forståelse for, at det kan virke foruroligende for personalet at skulle give

behandling i disse tilfælde, som kan synes faretruende. Indsatsen må betragtes som en form for

førstehjælp, der forbedrer barnets muligheder for hurtigt at komme over anfaldet/den akutte for-

værring. Disse anfaldsfænomener er for det enkelte barn sjældne, så den enkelte medarbejder vil

kun sjældent komme ud for denne situation.

BILAG 13

SKRIVELSE OM MEDICINGIVNING TIL BØRN I DAGTILBUD, SKOLER OG SKOLEFRITIDSORDNINGER

167

Det er derfor vigtigt, at der i pågældende tilfælde i institutionen forudgående har været en drøftelse

med forældrene på baggrund af instruktionen fra lægen.

Den kommunale sundhedstjeneste

Ledelsen af institutionen/skolen kan anmode den kommunale sundhedstjeneste om at rådgive per-

sonalet om generelle forhold vedrørende medicingivning og medicinopbevaring.

Den kommunale sundhedstjeneste kan også indøve de aktuelle procedurer med personalet. Det

kan være behandling med stikpiller (suppositorier), anvendelse af inhalationsapparater eller EPI-pen

samt insulininjektioner.

Personalet kan herved oplæres i, hvordan de efter den behandlende læges instruktion skal håndtere

akutte situationer for det enkelte barn og således iværksætte den ordinerede behandling og/eller

tilkalde akut hjælp.

Denne skrivelse erstatter Sundhedsstyrelsens udmelding af 28. september 2000 om medicingivning

i dagtilbud for børn.

Sundhedsstyrelsen, den 25. oktober 2010

Anna Murphy / Marianne Søborg Nielsen

168

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Referencegruppe

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen (formand)

Annette Storr-Paulsen, kommunallæge, Dansk Selskab for Børnesundhed,

børnefraktionen

Bjarne Bruun Jensen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til

31.5.2009, herefter chef for Steno Center for Sundhedsfremme

Christine Brot, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen

Eva Due, kommunal børnelæge, Dansk Pædiatrisk Selskab (fra januar 2009)

Hanne Sejerøe, ledende sundhedsplejerske, Foreningen af ledere af

sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Ingeborg H. Kristensen, regionssundhedsplejerske, MPH, Danske Regioner

Inger Mortensen, ledende sundhedsplejerske, MSP, Dansk Sygeplejeråd

Janni Ammitzbøll, sundhedsplejerske, MPH, sundhedsfaglig konsulent,

Københavns kommune

Jørgen Lassen, praktiserende læge, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver

Kari Vieth, seniorkonsulent, Kommunernes Landsforening

Lene Flachs, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge og

praksiskonsulent på Børneafdelingen, Hvidovre hospital

Louise Filt, fuldmægtig, Ministeriet Sundhed og Forebyggelse (fra februar 2008

til januar 2009)

Margit Ulmer, fuldmægtig, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (fra januar

2009)

Niels Henrik Nielsen, embedslæge, MPH, Sundhedsstyrelsen

Pernille Due, overlæge, Statens Institut for Folkesundhed

Poul Lundgaard Bak, Chef for Videncenter for Sundhed og Trivsel, Børn og unge,

Århus Kommune

Susanne Hede, sundhedsplejerske, MSA, Formand for Fagligt Selskab for

Sundhedsplejerske

Susanne Munck, speciallæge i pædiatri, Dansk Pædiatrisk Selskab (fra februar

2008 til januar 2009)

Vibeke Manniche, kommunallæge, Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger

REFERENCEGRUPPE

169

Arbejdsgrupper

Spæd- og småbørn

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen (formand)

Christine Brot, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen

Claus Malta Nielsen, kommunallæge, Foreningen af kommunalt Ansatte Læger

Inger Marie Thomsen, ledende sundhedsplejerske, Foreningen af ledere af

sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (til februar 2009)

Janni Ammitzbøll, sundhedsplejerske, MPH, sundhedsfaglig konsulent,

Københavns kommune

Lene Flachs, Speciallæge i almen medicin, praktiserende læge og

praksiskonsulent på Børneafdelingen, Hvidovre hospital

Susanne Hede, Sundhedsplejerske, MSA, Fagligt Selskab for Sundhedsplejerske

Børn og unge i den skolepligtige alder

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen (formand)

Annette Storr-Paulsen, kommunallæge, Dansk Selskab for Børnesundhed,

børnefraktionen

Christine Brot, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen

Bjarne Bruun Jensen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til

31.5.2009, herefter chef for Steno Center for Sundhedsfremme

Eva Due, kommunal børnelæge, Dansk Pædiatrisk Selskab (fra januar 2009)

Hannah Glismann, sundhedsplejerske, MSP, Københavns kommune

Inge Amlund, ledende sundhedsplejerske, MPH, Danske Regioner

Inger Mortensen, ledende sundhedsplejerske, MSP, Dansk Sygeplejeråd

Susanne Munck, speciallæge i pædiatri, Dansk Pædiatrisk Selskab

(fra februar 2008 til januar 2009)

Søren Gissel, kommunallæge, Århus kommune

Vibeke Manniche, kommunallæge, Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger

Konsulentfunktionen

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen (formand)

Birgitte Brinck, Speciallæge i samfundsmedicin, MPH, Foreningen af Kommunalt

Ansatte Læger

Christine Brot, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen

Hanne Sejerøe, ledende sundhedsplejerske, Foreningen af ledere af

sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Karen Wistoft, ph.d., lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Niels Henrik Nielsen, embedslæge, MPH, Sundhedsstyrelsen

170

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Øvrige bidragsydere

Ane Stallknecht, pædagogisk psykolog, Pædagogiske Psykologers Forening

Anne Mette Skovgaard, overlæge, klinisk lektor, Børne- og ungdomspsykiatrisk

Center, Københavns Universitets Hospital Glostrup

Charlotte Meibom, fuldmægtig, Indenrigs- og socialministeriet

Charlotte Westerlin Nielsen, ledende sundhedsplejerske, MI, Fredensborg

kommune

Christian von Buchwald, overlæge, dr. med., Sundhedsstyrelsens sagkyndige

rådgiver

Christina Fischer Stougaard, psykolog, PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Dansk Oftalmologisk Selskab

Dorthe Ahlvang, fuldmægtig, Undervisningsministeriet

Hallur GilstónThorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og

Ungeafdeling

Hanne Kronborg, Sundhedsplejerske, MPH, ph.d., Institut for

sygeplejevidenskab, Århus Universitet

Jan Kampmann, professor, Roskilde Universitetscenter

John Rosendahl Østergaard, klinisk professor, overlæge, dr. med., Klinisk Institut,

Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital

Nina Nygaard-Rasch, ledende sundhedsplejerske, Egedal kommune

Niels Peter Rygaard, cand. psych., aut. af DP

Ole Juhl, centerleder, Dansk Center for Undervisningsmiljø

Poul Jennum, professor, overlæge, dr.med., Dansk Center for Søvnmedicin,

Københavns Universitet

Poul Videbech, ledende overlæge, professor, dr. med., Center for Psykiatrisk

Forskning, Århus Universitets Hospital

Rasmus Larsen Lindblom, fuldmægtig, Indenrigs- og socialministeriet

Sven Bremberg, professor, FolkhälsoInstituttet, Stockholm, Sverige

Toke Bek, ledende overlæge, dr. med., Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver

Tony Olesen, ledende overlæge, Næstved Sygehus.

ØVRIGE BIDRAGSYDERE

171

§ 50-undersøgelse 37-38

12-måneders-undersøgelse 85

2. besøg i første levemåned 102

2-måneders-besøg 103

2-års-undersøgelse 87

3-års-undersøgelse 88

4-6-måneders-besøg 104

4-års-undersøgelse 90

5-måneders-undersøgelse 83

5-ugers-undersøgelse 80

5-års-undersøgelse 92

8-10-måneders-besøg 105

Afvigende adfærd 77

Aktive vurderinger 124

Alkohol 56

Alkoholproblem 45-47

Allergi 115

Allergiske sygdomme 57

Almen praksis 15, 24, 33

Amblyopi 157-158

Amning, støtte til 98, 103

Anmeldelsespligtige sygdomme 130

Astigmatisme 159

Astma 39, 115

Asylansøgerbørn 151

Audiometri 155

Barlows tegn 71

Barnets bog 17

Barnets Reform 22, 142

Barnets udvikling 81, 83, 85, 87, 89, 90, 92,

100, 102, 103, 105, 106

Begrebsafklaring 144

Behovssamtale 124

Børnemiljøvurdering 128

Børneundersøgelse, ved læge 81, 83, 86,

87, 89, 90, 92

ved sundhedsplejerske 101, 102, 103,

105, 106

Craniotabes 69

Dagtilbud 27

Dagtilbudsloven 133

Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed 146

Dansk Center for Undervisningsmiljø 133

Database 148

Deltagelse 113

Den Danske Kvalitetsmodel 146

Den motiverende samtale 124

Du bestemmer 124

D-vitaminmangel 149

Embedslæge 24, 27-28

Enkeltsager 31

EPDS 51

Ernæring 58

Etableringsbesøg 99

Etnisk baggrund 54, 149

Familieambulatorium 32

Familiesammenførte børn 151

Farvesynstest 158

Flytning 22

Folkeskoleloven 142

Forebyggelse 144

Forebyggelsestemaer 56-68

Forebyggende helbredsundersøgelser 79

Forvaltningsloven 140

Forældre 33, 121

Forældregruppe 14, 107

Forældresamtale 82, 84, 86, 88, 89, 91,

94, 121

172

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Forældreuddannelse 107

Funktionsområder 24

Fysisk aktivitet 58

Fysiske symptomer 77

Fædregruppe 14, 107

Fødselsdepression 33, 45, 51-52, 82, 103

Fødselsvægt 39-40

Følelsesmæssige problemer 77

Galdevejsatresi 73

Galeazzis tegn 72

Ganespalte 69

Gotlandskalaen 51

Graviditetsbesøg 14, 95

Gruppeaktivitet 14

Handicap 53

Handlekompetence 112

Hepatitis B 149

Hirschbergs test 157

Hjemmebesøg 14, 53, 97

Hjemmeundervisning 120

Hofteluksation 70

Hovedomfang 72, 153

Hygiejne 15, 128

Hypermetropi 158

Højdemåling 152

Højdeudvikling 42

Høreprøve 155

Icterus 73

Indeklima 129, 132

Indskolingsundersøgelse 14, 114-118,

120

Infektioner 39, 81, 88, 151

Infektionshygiejne 130

Jerntilskud 85, 104

Journalføring 16

Journalføringspligt 18

Kognitive vanskeligheder 77

Kommunalt ansat læge 24-25, 108

Kommunikation 18

Konsulentfunktion 126

Konsultation 14

Kontaktforstyrrelse 77

Kontaktlinser 160

Kosttilskud 59

Kraniefacon 103

Krise 45

Kronisk sygdom 53

Kulturel praksis 151

Kvalitetssikring 25, 145

Lokalsamfund 27

Lov om børnemiljø i dagtilbud 133

Lov om social service 141

Lægemiddel 41

Lærere 34

Læsesyn 159

Mavesmerter 77, 117

Medfødt grå stær 158

Medicingivning 132

Medicinsk sundhedsproblem 39

Miljø 28, 128

Myopi 158

Mælkeallergi 57

Mødregruppe 14, 107

Måling af hovedomfang 153

Måling af højde og vægt 152

Omsorgsevne 45

Omsorgssvigt 33, 49

Optiker 160

Organisering 30-31

Ortolanis tegn 71

Overgangsperiode, 104

Overvægt 39, 59

173

Passiv rygning 60

Patientsikkerhed 147

Plagiocephali 74

Posttraumatisk belastningsreaktion 50

PPR 35

Praktiserende læge 24

Psykisk sygdom 45, 47-48

Psykiske udviklingsforstyrrelser 75

PTSD 50

Pædagogisk kompetence 127

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 35

Påvirket trivsel 41

Rachitis 69

Reflekser 154

Relationer 43

Ruskevold 50

Rusmiddelproblem 45-47

Rygning 60

Samarbejdsmodel 38

Samarbejdspartnere 32

Samsyn 159

Samtale m. børn 111

Samtykke 19

Seksuel sundhed 119

Seksuelle overgreb 49

Serviceloven 37, 140

Shaken-baby-syndrome 50

Skader 42

Skimmelsvamp 129

Skole 34

Skolesundhedsarbejde 109

Smitsomme sygdomme 28, 128, 131, 150

Småbørn 106

Social ulighed 40

Sol 60

Spiseproblem 50, 76, 77

Sprog 77, 80, 82, 87, 88, 102, 115, 151

Sproglige vanskeligheder 77, 88

SSD-samarbejde 36

SSP-samarbejde 36

Stetoskopi 78

Stofproblem 45-47

Støjskade 129, 132

Sundhed 144

Sundhedsadfærd 42, 119

Sundhedsaftale 11

Sundhedsbegreb 112

Sundhedsberedskab 28

Sundhedsfremme 144

Sundhedskoordinationsudvalg 11

Sundhedsloven 29

Sundhedsplejerske 27

Sundhedspolitik 25

Sundhedspædagogik 111

Sundhedspædagogisk aktivitet 14, 110, 122

Svangreomsorg 14

Sygeplejefaglige optegnelser 18

Synsprøve 158

Synstavler 159

Særlige behov 14, 43-55

Søvn 61-62

Søvnforstyrrelse 50

Søvnproblemer 77

Sårbarhed 45

Tavshedspligt 19

Tavshedspligtsregler 142

Teamsamarbejde 16

Tidlig indsats 144

Tilknytning 43

Tilknytningsforstyrrelse 33

Tilsyn den første tid 97

Tovholder 32

Trivsel 41, 97

Tværfaglig gruppe 25, 30

Tværfagligt samarbejde 29

174

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG UNGE

Udskolingsundersøgelse 14, 114-120

Ulighed i helbred 40

Ulykker 42, 63, 132, 150

Underretningspligt 22

Undervisning 14

Undervisningsmiljøloven 133

Utilsigtede hændelser 147

Vaccination 14

Videregivelse af oplysninger 19-21

Vuggedød 63

Vægtmåling 154

Vægtudvikling 42

Vækst 115

Væksthæmning 77

Værdispringsregel 20-21

WHO-5 Trivselsindeks 52

Øjenkontakt 102

Øjenlæge 160

Åben konsultation 14, 110

Åbent hus 14, 107

175

VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSYDELSER

TIL BØRN OG UNGE

Vejledningen beskriver, hvordan de forebyggende sundhedsydelser og den sundhedsfag-

lige forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn, unge og deres forældre

kan tilrettelægges i overensstemmelse med bestemmelserne i gældende lovgivning.

Vejledningen indeholder to dele: Første del er af rammesættende, udredende og be-

skrivende karakter og er primært henvendt til politikere og sundhedsfaglige ledere med

ansvar for planlægning af den kommunale sundhedsindsats. Anden del er en konkret

vejledning om de ydelser, som den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis skal

tilbyde børn, unge og familier. Denne del kan være et nyttigt redskab for praktikernes

tilrettelæggelse af indsatsen.

Fra indholdet:

• Lovgrundlag og rammer for de forebyggende sundhedsydelser

• Funktionsbeskriver for aktører i den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis

• Rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

• Børns sundhed og trivsel

• Generelle forebyggelsestemaer

• Særlige problemstillinger

• Beskrivelser af ydelserne i den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis.

Vejledningen anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på indsatsen

med fokus på børn og unge med særlige behov. Der er i vejledningen lagt vægt på det

tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder sundhedsaftaler mellem kommune

og region. Det beskrives, hvilke opgaver der med fordel kan inddrages i en sundhedsaftale

med henblik på at sikre en sammenhængende forebyggelsesindsats.

www.sst.dk

Bogen kan købes hos:

Komiteen for Sundhedsoplysning

Classensgade 71, 5. sal, 2100 København Ø

Web: www.kfsbutik.dk

E-mail: [email protected]

9 788770 140607