Danmark har for så vidt angår ulv endnu ikke gjort brug af undtagelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 16, som muliggør fravigelse af direktivets artikel 12, hvor mulighederne for at fravige beskyttelsen blandt andet omfatter et formål om ”at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom” og ”hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet”. Kan ministeren bekræfte, at der med hjemmel i disse bestemmelser allerede i dag er mulighed for at ministeren kan give tilladelse til at skyde ulve, som måtte passere ulvesikrede hegn og mulighed for at skyde ulve, som måtte miste deres skyhed samt, at ministerens eget Vildtforvaltningsråd i fuldstændig enighed bakker op om disse muligheder?
Dato: 19-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd