J.nr. 2023 - 7053
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 790 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken vægt dyrevelfærd tillægges, i forhold til andre parametre, ved kon-
trolbesøg hos husdyrbesætninger, og mener ministeren, at der er behov for at opprioritere tilsynet med
dyrevelfærd i husdyrbesætninger, herunder særligt i grisebesætninger?”
Svar
Da både Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen udfører kontrol i forhold til regler om dyrevelfærd,
har jeg indhentet en udtalelse fra både Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Fødevarestyrelsen har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
udfører bl.a. stikprøvebaseret basiskontrol af husdyrbesætninger. En basiskontrol
indebærer kontrol af de dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for den pågældende dyreart, der følger af
dyrevelfærdsloven. Det drejer sig f.eks. om regler, der vedrører staldindretning, fodring, pasning, be-
handling af syge dyr, operative indgreb og optegnelser over døde dyr. Disse regler indgår alle i den hel-
hedsorienterede kontrol af dyrevelfærden i besætningen. Derudover indgår også en række yderligere
kontrolområder, eksempelvis anvendelse af veterinære lægemidler, sundhedsrådgivningsaftaler, hygi-
ejne, smittebeskyttelse. Fødevarestyrelsen kontrollerer også dyrevelfærd i yderligere 5 pct. af kvæg- og
grisebesætninger. Under udførelse af de stikprøvebaserede basiskontroller i Fødevarestyrelsen vægtes
alle kontrolområder ligeligt.”
Landbrugsstyrelsen har oplyst følgende:
”Landbrugsstyrelsen
er ansvarlig for gennemførelse af kontrolbesøg på økologi-, krydsoverensstemmel-
ses- og konditionalitetsområdet, hvor regler om dyrevelfærd udgør en væsentlig del. Kravene på dyre-
velfærdsområdet vægtes og kontrolleres på lige fod med øvrige kontrolkrav, herunder eksempelvis krav
på miljøområdet. Forordningerne på krydsoverensstemmelses- og konditionalitetsområdet har siden
2005 fastsat krav til antallet af kontroller, herunder kontrol vedrørende dyrevelfærd, som sikrer en re-
præsentativ kontrol af landbrug med forskellige dyretyper.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk