Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 563
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 563 (MOF alm. del) stillet 15. marts 2024 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 563
”Er ministeren enig i, at det er i danske virksomheders interesse at vide, om de anven-
der/importerer eller producerer PFAS-stoffer eller -produkter i god tid, inden EU-
forbuddet træder i kraft? Og vil ministeren derfor overveje at lave en bekendtgørelse,
der forpligter alle importører og producenter til at registrere alle PFAS-stoffer og -
materialer over f.eks. 10 kg eller erklære sig ’PFAS-fri produktion og produkter’
(’lovpligtig selvangivelse’)?”
Svar
Kemikalier skal være klassificeret som farlige efter reglerne i EU-forordningen om klassificering,
mærkning og emballering, forkortet CLP, eller være identificeret som særligt problematiske efter EU’s
kemikalieregulering, REACH, for at kunne kaldes farlige rent juridisk.
Når et stof eller en blanding er klassificeret som farlig, udløser det en oplysningspligt efter REACH,
hvorefter der i alle led i leverandørkæden skal foreligge et sikkerhedsdatablad med oplysninger om den
farlige blanding og de farlige stoffer, som blandingen indeholder, så man ved, det er farlige kemikalier,
man har med at gøre.
Den oplysningspligt gælder ikke for alle de stoffer og blandinger, der ikke er klassificeret som farlige
efter reglerne i CLP og REACH. Så når man modtager f.eks. en maling fra en leverandør eller importør,
så er der kun krav efter EU-lovgivningen om, at man skal oplyses om indholdet af
farlige
stoffer. Ikke-
farlige stoffer skal ikke oplyses.
Det vil tage lang tid, hvis vi skal skaffe viden, som én for én for de tusindvis af PFAS viser, at de hver
især er farlige.
Derfor vil vi i stedet lægge kræfterne i at få alle PFAS forbudt i EU på én gang.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk