Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2851689_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
[email protected]
Carl Valentin (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20245200079
2024-
101
15. april 2024
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 15. marts 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 568 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 568:
”Hvad
kan ministeren oplyse om tilsynet med, at virksomheder registrerer farlige
kemikalier i produktregisteret? Hvilke sanktioner kan i dag bringes i anvendelse,
hvis en importør eller producent ikke registrerer et farligt stof i produktregistret?
Hvilke overtrædelser er konstateret siden 2019, og hvilke sanktioner er blevet an-
vendt? Har sanktionerne haft den ønskede effekt og i givet fald hvilken? Vil rege-
ringen overveje højere sanktioner?”
Svar:
Da det er Arbejdstilsynet, der fører kontrol med virksomhedernes indberetning til
Produktregisteret, har jeg til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra dem.
Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Det
følger af bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og
importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø, at en importør
eller producent, der ikke foretager anmeldelse til Produktregisteret, kan straffes
med bøde eller fængsel i indtil to år. Denne strafbestemmelse har dog ikke været
anvendt. Desuden kan Arbejdstilsynet give påbud for manglende anmeldelse.
I forbindelse med administrationen af Produktregisteret, holder Arbejdstilsynet lø-
bende øje med indberetningerne, herunder særligt hvert andet år, hvor virksomhe-
derne har pligt til at opdatere hvilke mængder, som de har importeret eller produce-
ret i det foregående år. I den forbindelse kontaktes virksomheder, der ikke har ind-
berettet rettidigt, med anmodning om at få foretaget denne indberetning. Endelig
håndterer Arbejdstilsynets administration løbende virksomheders henvendelser om
bistand med anmeldelser og korrekt udfyldelse af oplysninger.
I forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn på virksomheder er der i enkelte tilfælde
fundet væsentlige mangler i oplysningerne i Produktregisteret i forhold til de fakti-
ske forhold på en given arbejdsplads. I sådanne tilfælde kan der gives påbud om, at
dette bringes i orden. Et sådant påbud blev senest givet i 2017.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om tilsynet med, at virksomheder registrerer farlige kemikalier i produktregisteret
Produktregisteret giver ikke et samlet overblik over import eller produktion af alle
kemiske stoffer som fx PFAS og er ikke egnet til at give et overblik over, hvor ud-
bredt PFAS er i Danmark.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Derudover vil jeg henlede opmærksomheden på Miljøministerens besvarelse af
MOF alm. del spørgsmål nr. 563 (samling 2023-24), hvor det fremgår, at vil vi
lægge kræfterne i at få alle PFAS forbudt i EU på én gang.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2