Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2849493_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1964
Den 10. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 545 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 545 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren kommentere artiklen "Ligger landets klammeste butik i København? Har fået 13 sure
smileys på ét år: -
Jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende”, kobenhavn-liv.dk,
den 11. marts 2024,
herunder sætningen: "Det er blevet til 13 sure smileys på bare ét år til Mix Bazar på Frederiksborgvej i
Nordvest. Forholdene ved fødevarekontrollens besøg 14. februar var så grelle, at det har medført en ka-
rantæne. Mix Bazar har dermed fået forbud mod at drive forretning de næste fire måneder”, samt den
følgende udtalelse fra Fødevarerejseholdets chef: "Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. Det
skulle da lige være i en rapport fra 2017, hvor en virksomhed på samme adresse - under et andet navn -
havde fået 42 sure smileys på fire år", og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om lovgivningen
for fødevarekontrol er streng nok, når en forretning kan skifte selskabsstruktur og få 13 sure smileys på
et år efter at have fået 42 sure smileys på fire år, og stadig derefter alene får forbud mod at drive forret-
ning i blot fire måneder? Er ministeren enig i, at det skal være muligt for såvel juridiske som fysiske
personer at få permanent forbud i grove sager, eller en trappestigemodel med forbud i 5 år, 10 år og 15
år i gentagelsestilfælde? Vil ministeren endvidere tilvejebringe hjemmel til, at tidligere ejere, som har
fået forbud mod at drive en forretning, ikke må opholde sig i forretningen som “medarbejdere”, “kunder”
eller “gæster”?”
Svar
Jeg er optaget af, at vi i Danmark har en høj fødevaresikkerhed. Og regelefterlevelsen blandt fødevare-
virksomheder i Danmark er generelt høj, ligesom Fødevarestyrelsen har et godt og konstruktivt samar-
bejde med fødevarebranchen. Det er samtidigt centralt for mig, at de virksomheder, som systematisk og
bevidst omgår reglerne, bliver straffet.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har gennem en længere periode udført kontrol i den pågældende virksomhed, Mix
Bazar ApS. Virksomheden har modtaget en lang række forskelligartede sanktioner, uden at dette dog
har fået virksomheden til at rette varigt op. På baggrund af resultatet af et kontrolbesøg den 14. februar
2024 og henset til virksomhedens kontrolhistorik, vurderede Fødevarestyrelsen, at en virksomhedska-
rantæne i en periode på fire måneder var en proportional sanktion. Denne sanktion har været anvendt i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om kommentar til artiklen "Ligger landets klammeste butik i København? Har fået 13 sure smileys på ét år: - Jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende, kobenhavnliv.dk, den 11. marts 2024
fire andre tilfælde i varierende længde siden lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. Alle med positivt re-
sultat til følge.
Fødevarestyrelsen vil se nærmere på at reducere risikoen for, at virksomheder anvender ejerskifte til at
komme ud af en dårlig kontrolhistorik og en eventuel virksomhedskarantæne.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
2