Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2847610_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 542 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Friis Bach (RV).
Spørgsmål nr. 542 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren se på muligheder for at nedsætte gebyret ved slagtning af dyr på marken
gennem brug af videodokumentation af selve slagtningen fremfor tilstedeværelse af dyrlæge, så dyrlæ-
gen alene skal gennemføre den lovpligtige AM-kontrol?”
Svar
Jeg er meget optaget af at reducere byrder og gebyrer for erhvervet. Jeg har derfor igangsat et internt
arbejde om at forbedre styringen af ministeriets gebyrområde, der bl.a. skal føre til reduktion af om-
kostninger, større stabilitet i gebyrerne og større gennemsigtighed for dem, der betaler gebyrerne. Jeg
vil i den forbindelse også se på mulighederne for gebyrreduktioner på ordningen for AM-kontrol, lige-
som f.eks. brug af videodokumentation ved slagtninger vil blive undersøgt nærmere.
Fødevarestyrelsen har oplyst, at EU-reglerne på nuværende tidspunkt ikke giver mulighed for at afvige
fra den traditionelle fysiske AM-kontrol ved brug af videodokumentation. Fødevarestyrelsen har kend-
skab til en igangværende ekstern undersøgelse om videobaseret AM-kontrol, der bl.a. skal afdække mu-
ligheder for at gennemføre kontrollen uden fysisk tilstedeværelse. Hvis erfaringer viser, at det er muligt
at gennemføre kontrollen på anden vis, vil det kunne indgå i Fødevareministeriets fremtidige arbejde
med anvendelse af videobaseret AM-kontrol, herunder drøftelser med EU-Kommissionen mhp. juste-
ring af gældende regler.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at kravet om, at en dyrlæge skal overvære aflivningen ved alle former for slagt-
ning på bedriften, følger af nye EU-regler. Danmark har gjort indsigelse mod de nye EU-regler, men det
er ikke lykkedes at få ændret dette.
Jacob Jensen
/
Erik Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk