Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2841798_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2753
Den 20. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 528 (MOF alm. del) stillet 4. marts 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 528
”Rapporten ”Bestandsanalyse af danske rådyr”, Aarhus Universitet, marts 2023, angiver, at bestanden
af rådyr er ”i frit fald”, og angiver hypoteser om mulige årsager. I 2017 anslog en undersøgelse fra
Danmarks Jægerforbund at der da årligt dræbtes op til 20.000 rålam i Danmark i høstmaskiner (Op til
20.000 rådyrlam dræbes hvert år i Danmark”, Jægerforbundet, den 31. maj 2017). Vil ministeren give
en faglig vurdering af, hvorvidt den dødelighed for rålam der angives i Danmarks Jægerforbunds
undersøgelse kan indebære en yderligere væsentlig negativ biologisk påvirkning af bestandene af
rådyr, herunder lokalt, i sammenhæng med de hypoteser der angives af Aarhus Universitet om mulige
årsager?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som kan oplyse følgende:
”Den
store nedgang i bestanden af råvildt vurderes primært at skyldes den såkaldte råvildtsyge. Hvilke
faktorer, der direkte er afgørende for denne tilstand, er trods flere undersøgelser ikke fuldt klarlagt.
Høstrelaterede drab af råvildt vurderes derfor ikke som
et for vildtarten bestandsmæssigt problem.”
Dertil kan oplyses, at Miljøstyrelsen i 2023 har givet tilsagn til et projekt, der skal belyse anbefalede
virkemidler til at nedbringe dødeligheden af rålam.
./.
Jeg kan endvidere henvise til mit svar på spørgsmål nr. 527 (MOF alm. del).
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk