Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2844391_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2678
Den 27. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 521 (MOF alm. del) stillet 1. marts 2024 efter ønske fra
Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 521
”Vil
ministeren oplyse, hvilke økonomiske og juridiske konsekvenser det vil have for Danmark, hvis vi
ikke overholder vandrammedirektivets krav, særligt i lyset af artikel 23, som omhandler sanktioner for
overtrædelse af direktivets bestemmelser?”
Svar
Hvis Danmark ikke overholder vandrammedirektivet kan det føre til økonomiske sanktioner fra EU.
Sanktionerne vil afhænge af overtrædelsens karakter og vil efter omstændighederne kunne udgøre
betaling af et engangsbeløb sammen med dagbøder indtil direktivet er overholdt. Manglende
overholdelse af direktivet kan også betyde, at nationale regler, afgørelser eller administration er
ugyldige. Det kan medføre handlepligt for myndigheder til at sikre den nødvendige retlige og faktiske
tilstand i overensstemmelse med direktivet og betaling af erstatning for tab.
Sanktioner efter vandrammedirektivets artikel 23 om overtrædelse af de nationale bestemmelser, som
vedtages efter direktivet, er i Danmark navnlig sikret ved sanktionsbestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovgivningen. Overtrædelse af miljølovgivningen, herunder bl.a. den beskyttelse der
følger af vandrammedirektivet, vil dermed kunne sanktioneres alt efter overtrædelsens omfang og
karakter.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk