Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2843332_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1685
Den 22. marts 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 515 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 515 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Det
fremgår af det udvidede grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om beskyttelse af dyr
under transport, jf. MOF alm. del
bilag 291, at der er relativt store spænd i den procentvise forøgelse
af arealkravene for de forskellige dyregrupper, og at de også afhænger af vægtklasser inden for dyre-
grupperne. Vil ministeren redegøre for:
- Hvad vil de forøgede arealkrav betyde for landbrugeres dækningsbidrag for grise, kvæg og fjerkræ?
- Hvor store ekstraudgifter vil kravene medføre pr. transporteret dyr, henholdsvis grise, kvæg og fjer-
kræ?
- Hvor meget vil dækningsbidraget ændre sig pr. eksporteret levende gris, når nye højdekrav for grise-
transporter indføres?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Dækningsbidrag indgår ikke i beregningerne af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved EU-Kom-
missionens forslag, og Fødevarestyrelsen har ikke oplysninger om, hvor meget landbrugeres dæknings-
bidrag vil ændre sig. Når de erhvervsøkonomiske konsekvenser beregnes, vil der være tale om et samlet
estimat for hele erhvervet og ikke per dyr, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning for erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk