Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2842333_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1642
Den 21. marts 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. februar 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende kammeradvokatens samlede vurdering af længden på indfasningsperioden
for udfasning af fiksering af søer i dansk landbrug i relation til spørgsmålet om ekspropriation? Vurde-
ringen omtales i spørgetiden den 28. februar 2024 i svar på spørgsmål S 600. Vil ministeren redegøre
for de konkrete tilfælde, hvor spørgsmålet om ekspropriation har været rejst ved domstolene, som har
dannet baggrund for konklusionen om, at et straksforbud mod fiksering af søer vil være ekspropriation?”
Svar
I den
politiske aftale af 9. februar 2024 ”Sammen om Dyrene –
Aftale om dyrevelfærd 2024-2027”
ind-
går et forbud mod længerevarende fiksering af søer. Under spørgetiden den 28. februar 2024 omtalte
jeg dette forbud og indfasningsperiode i den forbindelse. Jeg skal beklage, hvis jeg under spørgetiden i
forbindelse med min besvarelse af spørgsmål nr. S 600 fik givet det indtryk, at Kammeradvokaten alle-
rede har været inddraget i en vurdering af længden af indfasningsperioden ved et sådant forbud. Det er
ikke tilfældet, og der foreligger således ikke en vurdering fra Kammeradvokaten, som kan oversendes.
Ministeriet vil som led i udmøntningen af den politiske aftale om dyrevelfærd foretage en endelig vur-
dering af indfasningsperiodens længde med henblik på at sikre, at de berørte landbrugere får en rimelig
omstillingsperiode, og at spørgsmålet om mulig ekspropriation derved undgås. Ministeriet vil i den for-
bindelse på sædvanlig vis tage stilling til behovet for bistand fra Justitsministeriet eller eksterne rådgi-
vere.
Ved vurderingen af indfasningsperiodens længde vil der indgå en lang række momenter, og i den for-
bindelse inddrages retspraksis og øvrig praksis som et moment.
Af relevant praksis fra domstolene kan nævnes en afgørelse truffet af Østre Landsret i 2018. I sagen var
spørgsmålet, om et forbud mod hold af ræve ville udgøre ekspropriation. Landsretten fandt, at sagsøge-
ren, som havde etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve, havde en rettighed beskyttet af
grundlovens § 73, at det måtte bero på en samlet vurdering af flere momenter, om indgrebet i denne
rettighed, som forbuddet udgjorde, ville udgøre ekspropriation, og at lov nr. 466 af 12. juni 2009 om
forbud mod hold af ræve måtte anses for at forfølge et generelt, sagligt formål. Ved loven var der fastsat
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 507: MFU spm. om at oversende kammeradvokatens samlede vurdering af længden på indfasningsperioden for udfasning af fiksering af søer i dansk landbrug i relation til spørgsmålet om ekspropriation
en overgangsperiode på 15 år for personer, der havde hold af ræve som hovederhverv. Denne periode
fandt Østre Landsret var tilstrækkelig lang til at afvikle eller omlægge produktionen, således at der ikke
ville være tale om et ekspropriativt indgreb. Dommen er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side
2501.
Det er imidlertid langt fra alle tilfælde af forbud mod produktionsformer eller visse typer af staldanlæg,
som har givet anledning til retlig prøvelse ved domstolene. Ved indførelse af forbud mod produktions-
former eller visse typer af staldanlæg er der dog fast lovgivningspraksis for at indføre overgangs- og
udfasningsperioder for at give de berørte landbrugere rimelig tid til at omstille sig og dermed afbøde
eventuelle spørgsmål om ekspropriation.
Fra denne praksis på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område kan bl.a. nævnes forbud-
det mod brug af bindestalde for malkekøer, jf. lov nr. 520 af 26. maj 2010. Dette forbud var begrundet i
dyrevelfærdshensyn. Indfasningsperioden var oprindeligt fastsat til 12 år for afvikling af bindestalde,
som var taget i brug ved lovens ikrafttrædelse. Denne periode blev senere forlænget til 17 år ved lov nr.
1731 af 27. december 2016, dog således at der samtidig blev indsat visse nærmere krav, som skulle være
opfyldt i de fem år, overgangsordningen blev forlænget med. Forlængelsen af indfasningsperioden skete
med det formål at give et økonomisk presset erhverv mere tid til at foretage nødvendige tilpasninger og
finde finansiering hertil.
I 2012 blev anvendelsen af traditionelle æglægningsbure (golde bure) forbudt. Dette forbud, som er ba-
seret på Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999, sigtede mod at forbedre dyrevelfærden for æglæg-
gende høner ved at erstatte de traditionelle bure med berigede bure. Overgangsperioden på ca. 12 år fra
direktivets ikrafttrædelse var fastsat i direktivet.
Herudover kan nævnes forbuddet mod fiksering af søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen, jf. lov nr.
83 af 28. januar 2014. Forbuddet blev indført med henblik på at forbedre dyrevelfærden. Overgangspe-
rioden blev fastsat til 20 år for eksisterende bygninger.
Ud over grundlovens værn mod indgreb i den private ejendomsret indeholder dyrevelfærdslovens § 19,
stk. 2, en bestemmelse, som fastslår, at der skal fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget
får rimelig tid til at omstille sig, når der fastsættes regler om udformning og indretning af opholdsarealer
og opholdsrum til dyr i medfør af loven. Denne bestemmelse fastslår således, at der også i tilfælde, hvor
regulering af staldindretninger konkret ikke rejser spørgsmål om ekspropriation, skal fastsættes indfas-
ningsperioder, som giver erhvervet rimelig tid til at omstille sig.
Jacob Jensen
/
Jeanie Sølager Bigler
2