MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om oversendelse af det notat om Bovaer, som blev udleveret til visse ordførere i forbindelse med en teknisk gennemgang i ministeriet fredag den 23. februar 2024

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Model for metanreducerende foder

23. februar 2024

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af oktober 2021 blev det aftalt, at der

skal indføres et generelt reduktionskrav for husdyrs fordøjelse fra 2025 og frem

svarende til effekten ved øget fedtandel i foderet, dvs. ca. 8 pct. reduktion.

EU-Kommissionen godkendte i 2022, at fodertilsætningsstoffet Bovaer kan anven-

des til konventionelle malke- og avlskvæg på baggrund af en risikovurdering udført

af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med fokus på effektivitet,

dyresundhed og fødevaresikkerhed. Bovaer er således vurderet sikkert at anvende i

EU, og produktet markedsføres allerede i dag. EU-godkendte fodertilsætningsstof-

fer som Bovaer vurderes på det grundlag ikke at medføre dyrevelfærdsmæssige for-

ringelser.

Klimaeffekten af Bovaer er genstand for et igangværende forskningsprojekt på Aar-

hus Universitet, som har til formål at dokumentere effekten under danske forhold.

Den endelig afrapportering er modtaget, mens peer-reviewed artikler er under ud-

arbejdelse. Bovaer forventes at have en reduktionseffekt på udledningerne fra kon-

ventionelle malke- og avlskøers fordøjelse på ca. 30 pct., hvis fodertilsætningsstoffet

benyttes ift. den anbefalede maksimale dosering under danske forhold. Klimaeffek-

terne af Bovaer forventes at kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse og

Klimafremskrivning- og Status

fra 2025 i det omfang effekterne konsolideres,

jf. nedenfor.

Hertil er der en række øvrige metanreducerende fodertilsætningsstoffer og foder-

midler under udvikling

jf. regeringens strategi for metanreducerende foder.

Med forbehold for ovenstående usikkerheder, foreslår regeringen, at der indføres

en model for metanreducerende foder fra 2025. Modellen er illustreret

jf. figur 1

indebærer følgende:

Landbrugsaftalens krav

om en gennemsnitlig metanreduktion på ca. 8 pct.

fra køers fordøjelse fra 2025 og frem fastholdes. Kravet er teknologineutralt.

Kravet kan pt. indfries gennem brug af fodertilsætningsstoffer i ca. 3-4 måneder

om året eller øget fedttildeling næsten hele året.

II.

Kompensation i 2025-26

for omkostningerne ved indfrielse af kravet svarende

til udgifterne ved brug af fodertilsætningsstoffer i ca. 3-4 måneder.

III.

Etablering af tilskudsordning fra 2025,

hvor der ydes tilskud til at øge metan-

reduktionseffekten fra ca. 8 til 30 pct. Teknologineutral tilskudsordning. Kan

pt. opfyldes gennem brug af fodertilsætningsstoffer de resterende ca. 8-9 måne-

der af året.

IV.

Udsigt til forhøjet krav.

Såfremt der ikke opnås det forudsatte søgningsni-

veau i 2027 og frem erstattes tilskudsordningen af et varigt forhøjet krav uden

kompensation svarende til den forudsatte søgning fra det efterfølgende år.

Ekstern brancheaftale

forventes at bidrage til søgning på tilskudsordningen.

Regeringen indgår

ikke

som part i en eventuel brancheaftale.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om oversendelse af det notat om Bovaer, som blev udleveret til visse ordførere i forbindelse med en teknisk gennemgang i ministeriet fredag den 23. februar 2024

Side 2 af 4

Figur 1. Illustration af model for metanreducerende foder

Modellen medfører, at klimaeffekten ved det generelle reduktionskrav fastholdes,

mens der opnås ekstra klimaeffekt ved de landbrugere, som vælger at indgå i til-

skudsordningen for yderligere reduktion op til ca. 30 pct. per ko per år. Den fore-

løbigt estimerede klimaeffekt samt omkostninger, hvis der kommer afløb tilsva-

rende de afsatte midler, fremgår af

tabel 1.

Effekterne er forbundet med en række

usikkerheder,

jf. baggrundsafsnittet herom.

Det planlagte krav svarende til fedtfodring

er fraregnet, da kravet allerede indgår i klimafremskrivningen. Tabel 1 angiver der-

med den potentielle additionelle klimaeffekt af modellen. Det bemærkes, at udsig-

ten til ukompenseret forhøjet krav fra 2027 vil baseres på antallet af ydede tilsagn

ift. pct. konventionelle malkekøer i stald.

Tabel 1

Omkostninger og klimaeffekt ved model for metanreducerende foder

2024

Forudsat søgning på tilskudsord-

ningen

(pct. konventionelle malkekøer i stald)

Omkostninger

(mio. kr.)

- Heraf tilskud

(mio. kr.)

- Heraf kompensation for krav

(mio. kr.)

146,1

62,5

75,6

2025

168,3

75,8

75,6

16,9

[0,16]

2026

133,4

106,1

0,0

27,2

[0,19]

2027

30,1

0,0

30,1

[0,23]

2028

143,7

127,0

0,0

16,7

[0,30]

2029

163,9

149,7

0,0

14,2

[0,37]

2030

179,8

170,6

0,0

9,3

[0,44]

- Heraf administration

8,0

(mio. kr.)

Klimaeffekt

- ekskl. krav, dvs. meref-

fekt ift. KF23

(mio. tons CO2e)

Anm.: Det lægges til grund, at de gennemsnitlige omkostninger er 627 kr. pr. ko pr. år ved anvendelse af

fodertilsætningsstoffet Bovaer på baggrund af rapport fra COWI. Den endelig kompensationssats skal beregnes af

IFRO. Klimaeffekten er opgjort partielt og vil bl.a. afhænge af den endelige udformning af krav og tilskud samt

resultatet fra forskningsprojektet vedr. Bovaer. Klimaeffekt er angivet i [], da der endnu udestår en kvalificeret

emissionsfaktor. I perioden 2025-27 finansieres tilskud med nationale midler som en et-årig tilsagnsordning. I

forbindelse med overgang til en ny CAP-reform i 2028 overgår tilskudsordningen til at blive finansieret under den

nye CAP. Der vil således være nationale udgifter til tilskud for ordningen i perioden 2024-26 fsva. støtte til indsatser,

der gennemføres i 2025-2027. I 2028 og frem er udgifter til støtte placeret samme år, som indsatsen gennemføres i.

Der er udgifter på ca. 4,5 mio. kr. til administration i 2031.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Side 3 af 4

Kompensationsordningen finansieres af grønt råderum, mens tilskudsordningen fi-

nansieres af grønt råderum indtil den kommende CAP-reformperiode. Dette for-

ventes at være fra 2028. Modellen indebærer således, at tilskudsordningen skal sæt-

tes op både i 2025 samt 2028, hvilket øger omkostningerne til administration. For-

ligskredsen bag landbrugsaftalen vil blive forelagt en sag om bl.a. opsætning af en

tilskudsordning til metanreducerende foder i den næste CAP-reformperiode, når

det bliver relevant.

Det bemærkes, at det er en forudsætning, at de to nye ordninger (hhv. kompensati-

ons- og tilskudsordning) bliver godkendt af EU-Kommissionen ift. statsstøtte. Di-

alog med EU-Kommissionen er påbegyndt af hensyn til at muliggøre, at ordnin-

gerne kan nå at træde i kraft fra 1. januar 2025.

Uddybende baggrund

Kompensationssats

Både kompensations- og tilskudsordningen kompenserer for de gennemsnitlige

omkostninger ved den mest omkostningseffektive metode til indfrielse, hvilket pt.

er anvendelse af fodertilsætningsstoffer. Det lægges til grund, at de gennemsnitlige

omkostninger er 627 kr. pr. ko pr. år ved anvendelse af fodertilsætningsstoffet

Bovaer på baggrund af rapport fra COWI. Da øget fedttildeling som udgangspunkt

er en væsenligt dyrere indfrielse af kravet, vil de landbrugere, der vælger at indfri

kravet på den måde, alene blive delvist kompenseret. Den endelige beregning af

komppensationssats vil blive foretaget af Københavns Universitet i løbet af foråret

2024.

Nærmere indretning af kravet og tilskudsordningen

Den endelige udforming af kravet samt tilskudsordningen er under konsolidering,

bl.a. ift. den præcise mængde nødvendige fodertilsætningsstof og effekten heraf

samt sammenhængen til malkekøer, der går på græs dele af året. Konsolideringen

tager bl.a. udgangspunkt i den endelige afrapportering af dokumentationsforsøget

vedr. fodertilsætningsstoffet Bovaer fra Aarhus Universitet af februar 2024.

Konsolidering af kravet samt tilskudsordningen pågår generelt i samarbejde med

Aarhus Universitet. Udmøntning præsenteres for forligskredsen bag

landbrugsaftalen i løbet af foråret 2024.

Konsolidering af klimaeffekt

Dokumentationsforsøg vedr. fodertilsætningsstoffet Bovaer er afsluttet februar

2024. Peer-reviewed artikler er under udarbejdelse med forventet afslutning medio

2024. Det lægges foreløbigt til grund, at Bovaer har en reduktionseffekt på ca. 30

pct. Det lægges til grund, at 16 pct. af konventionelle malkekvæg går på græs dele

af året. Den endelige udformning af kravet samt ordningerne,

jf. ovenfor,

kan have

betydning for klimaeffekten.

Det bemærkes endvidere, at klimaeffekten ved tilskudsordningen vil være afhængig

af den realiserede søgning. Det forudsættes, at landbrugere svarende til 33 pct. af

konventionelle malkekøer i stald vil indgå i tilskudsordningen fra 2025 stigende til

90 pct. i 2030. Den forudsatte søgning er bl.a. baseret på erfaringer om tilbagehol-

denhed ved opstart af nye ordninger, landbrugerens potentielle opfattelse af risici

ift. f.eks. mælkeydelse samt Arlas klimatillægs-model. Hertil vurderes det, at der fra

2027 vil at være et yderligere stærkt incitament til at indgå i tilskudsordningen som

Side 4 af 4

følge af udsigten til et ukompenseret forøget krav ved utilstrækkelig søgning. Vur-

deringen af omfanget af søgningen

–

og dermed udgifter og klimaeffekter af til-

skuddet

–

er forbundet med væsentlig usikkerhed, da det afhænger af frivillig tilslut-

ning fra landbrugere. Særligt vurderes søgningsniveauet i 2025-26 som usikkert, da

udsigten til forhøjet krav først indtræder fra 2027. Det bemærkes, at der er mulighed

for både lavere og højere søgning på tilskudsordningen, end det afsatte beløb.

Yderligere bemærkes det, at økologisk kvæg hverken er omfattet af kravet (jf. land-

brugsaftalen) eller vil være omfattet af den foreslåede tilskudsordning. Det skyldes,

at det pga. økologiforordningen pt. ikke er muligt for økologer at anvende fodertil-

sætningsstoffer som f.eks. Bovaer, mens det er uklart om øget fedtandel i foder til

økologisk kvæg er i overensstemmelse med økologiforordningen. Den forventede

fremtidige fordeling af konventionelle og økologiske malkekvæg har derfor betyd-

ning for klimaeffekten, ligesom effekten vil være afhængig af udviklingen i antal

kvæg frem mod 2030.

Som følge af ovenstående forhold er klimaeffekterne forbundet med betydelig usik-

kerhed. Effekterne og omkostningerne af både kravet samt tilskudsordningen kon-

solideres i det videre forløb med henblik på, at de konsoliderede effekter kan indgå

Klimafremskrivning og -Status 2025.